LOV nr 1563 af 15/12/2015
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på boliglån) § 7
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og og« til: »og«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på boliglån) § 7
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)
§ 3, stk. 1, oplister hvilke institutter der skal være tilsluttet og yde bidrag til Garantifonden for indskydere og investorer, som i loven er benævnt Fonden.
Det foreslås at ændre ordet Fonden til Garantiformuen.
Forslaget er en lovteknisk ændring, som følge af at Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden) blev nedlagt ved lov nr. 334 af 31. marts 2015 og erstattet af en Garantiformue. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)
Den gældende § 9 omhandler Garantiformuens dækningsområde. Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at Garantiformuen dækker indskud, som i henhold til lov har et socialt formål, og er knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder.
I dette 1. pkt., har der imidlertid indsneget sig en fejl, i det der står ”og og er knyttet til særlige begivenheder i livet”.
Med forslaget fjernes det ene ”og”. Der er således alene tale om en korrektion af teksten.