Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 9

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 9

Til nr. 1 (Fodnoten til lovens titel i lov om forsikringsformidling)

Det fremgår af den gældende fodnote til lov om forsikringsformidling, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19.

Det foreslås at affatte fodnoten til lovens titel, således, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om forsikringsformidling, at loven også gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet). Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 13, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EF af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (forsikringsdistributionsdirektivet).

Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).

Til nr. 2 og 3 (§ 9, stk. 2-4, i lov om forsikringsformidling)

Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, i lov om forsikringsformidling fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler samt indehaveren af en sådan virksomhed, der drives som en enkeltmandsvirksomhed. Kravene finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, jf. § 9, stk. 3.

Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om forsikringsformidling. Hvis der ansøges om tilladelse til at drive virksomhed omfattet af loven, fremgår det af § 3, stk. 3, at ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne for opnåelse af tilladelsen er opfyldt.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 9 i lov om forsikringsformidling. Det gældende § 9, stk. 2 og 3, bliver herefter stk. 5 og 6.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 9, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 9, stk. 1, i forhold til det konkrete hverv eller den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om, hvorvidt det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan egnetheds- og hæderlighedsgodkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet giver afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 22, stk. 2, i lov om forsikringsformidling, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person, som afgørelsen vedrører, jf. § 36, stk. 2, nr. 5, i lov om forsikringsformidling.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 27, stk. 9, jf. lovforslagets § 9, nr. 2.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt ., at 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelsen indebærer, at det foreslåede under stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og hæderlighedskravene er opfyldt ved bestyrelses- og direktionsmedlemmers indtræden, finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som bestyrelsesmedlem eller en ny stilling som direktør.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden virksomhed på det finansielle område, vil tilliden kunne blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Fastsættelsen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 9, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle fastsættes en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 9, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået, siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet.

Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.

Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i en virksomhed på det finansielle område.

Det foreslåede stk. 4, fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i stk. 1. nr. 1.

Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende niveau.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.

Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 9, stk. 1, nr. 1, som personen vurderes ikke fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 9, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 9, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Det foreslås i § 9, stk. 3, der bliver stk. 6, at ændre henvisningen til stk. 1 og 2 til stk. 1-5.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 9, stk. 2 og 3, med lovforslagets § 10, nr. 1, rykkes til stk. 5 og 6.

Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 9, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for den finansielle rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 4 (§ 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Det fremgår af § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet påser overholdelsen af en række forordninger.

Det foreslås i § 22, stk. 1, 2. pkt., at der efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 22 a, i lov om forsikringsformidling)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden, ESMA (European Securities and Markets Authority), EBA (European Banking Authority) eller EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority som indsamlingsorgan.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 22 a, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i medfør af lov om forsikringsformidling, regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 40a, stk. 1, i forsikringsdistributionsdirektivet og vil supplere artikel 18a, stk. 3, i disclosureforordningen, der er indsat i medfør af artikel 17 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 22 a, stk. 1. Er der tale om en juridisk person, vil denne skulle have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 6 (§ 27, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)

Den gældende § 27, stk. 2, i lov om forsikringsformidling bestemmer, at varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 9, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til § 9, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet f.eks. udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet.

Det foreslås i § 27, stk. 2, at ændre henvisningerne således, at varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 9, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at varigheden skal fremgå af et påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv i sager, hvor manglende hæderlighed eksempelvis skyldes, at den pågældende er idømt et strafferetligt ansvar, jf. § 9, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 7 (§ 27, stk. 6, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Den gældende § 27, stk. 6, i lov om forsikringsformidling bestemmer, at Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler at afsætte en direktør i virksomheden inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis direktøren efter § 9, stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage stillingen. I sager, hvor en virksomhed påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravene, skal der ikke fastsættes en varighed af påbuddet.

Det foreslås i § 27, stk. 6, at indsætte som 2. pkt., at varigheden af et påbud meddelt efter 1. punktum, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 27, stk. 6, til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravene, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet, jf. § 9, stk. 1, nr. 2-5. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Til nr. 8 og 9 (§ 27, stk. 9 og 10, i lov om forsikringsformidling)

Det fremgår af § 27, stk. 8, i lov om forsikringsformidling, at påbud meddelt efter stk. 1-7 kan af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler og den person, som påbuddet er rettet mod, forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det fremgår af § 27, stk. 10, i lov om forsikringsformidling, at drives en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, gælder stk. 1-9 for den eller de ledelsesansvarlige i formidleren.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 27, stk. 9. Det gældende stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11. Af den foreslåede bestemmelse følger det, at afgørelser i sager efter § 9, stk. 1, som træffes efter § 9, stk. 2, kan af forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for virksomheder og ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning

bliver den samme som for virksomheder og personer, hvor Finanstilsynet påbyder virksomheden at afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet sagens parter har mulighed for at indbringe et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning for Erhvervsankenævnet eller anmode om, at sagen indbringes for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Det foreslås i § 27, stk. 10, som bliver stk. 11, at ændre henvisningen til stk. 1-9 til stk. 1-10.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 27, stk. 9, med lovforslagets § 9, nr. 8, bliver stk. 10.

Med det foreslåede sikres det, at hele § 27 finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige i formidleren, når forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.

Til nr. 10 og 11 (§ 33, stk. 4 og 5, i lov om forsikringsformidling)

Det følger af § 33, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at tilsynsreaktioner givet efter § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.

Det følger af § 33, stk. 1, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Det følger af § 22, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med lov om forsikringsformidling med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en påbudssag om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, hvor et ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 33, stk. 4, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv.

Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resumé i anonymiseret form, Finanstilsynets afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte et ledelsesmedlem eller et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.

Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret, og følger af artikel 32, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (IDD).

Af artikel 32, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og for hvilke tidsfristen for indgivelse af en klage er overskredet, herunder også oplysninger om overtrædelsens form og art og identiteten af de ansvarlige personer. Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske personers identitet eller personoplysninger for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, kan den kompetente myndighed dog beslutte at udsætte offentliggørelsen af sanktionerne, ikke at offentliggøre dem eller at offentliggøre dem i anonym form.

Af artikel 32, stk. 2, fremgår det, at hvis national ret fastsætter, at en afgørelse om at pålægge en sanktion eller anden foranstaltning, som er genstand for prøvelse ved de relevante retslige eller andre myndigheder, skal offentliggøres, offentliggør de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse disse oplysninger og eventuelle senere oplysninger om prøvelsens udfald på deres officielle websted. Endvidere offentliggøres også enhver afgørelse om annullering af en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller anden foranstaltning, som er blevet offentliggjort.

I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse af nationale regler, der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser, offentliggøres. Medlemsstaterne kan desuden fastsætte, at offentliggørelse skal undlades eller anonymiseres ud fra en proportionalitetsbetragtning

Det foreslås i § 33, stk. 4, 1. pkt., at der ikke skal ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, medmindre, der er tale om reaktioner i medfør af §§ 27 og 28 for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse fra en person til en forsikringsformidler eller en genforsikringformidler eller en accessorisk forsikringsformidler. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 32 i IDD, kan det nationalt fastsættes, at afslag på ansøgninger, som gives i henhold til § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder kravene til hæderlighed, jf. §§ 27 og 28, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv. Påbuddet vil blive offentliggjort som et resumé i anonymiseret form.

Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering

Det foreslås i § 33, stk. 5, at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4, 2. pkt. Der er tale om en afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 33, stk. 4, 1. pkt., med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.

Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 12 (§ 34, stk. 3, i lov om forsikringsformidling)

Det fremgår af § 34, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov, bortset fra sager omfattet af kapitel 2, §§ 13-15 og kapitel 6 og 7.

Den gældende § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsformidling fastsætter krav til egnetheden for ledelsen i en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler.

Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.

Finanstilsynet offentliggør i dag alene afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse samt et påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, som anonymiseret resumé, jf. dog lovforslagets § 9, nr. 10. Godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres ikke.

Det foreslås i § 34, stk. 3, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 9 stk. 1, nr. 1, i det omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes. Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.

Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.

I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågældende.

I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være relevant for virksomhederne og kandidaterne. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.

Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun blive udarbejdet, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Til nr. 13 (§ 42, stk. 1, i lov om forsikringsformidling)

Den gældende § 42, stk. 1, i lov om forsikringsformidling fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af bl.a. § 9, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 9, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende for den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en virksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.

Det foreslås i § 42, stk. 1, at ændre henvisningerne til § 9 således, at overtrædelser af § 9, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 9, stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyld efter den øvrige lovgivning.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 9, stk. 2, med lovforslagets § 10, nr. 1 rykkes til stk. 5.

Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 14 (§ 42, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)

Den gældende § 42, stk. 2, i lov om forsikringsformidling fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om forsikringsformidling og EU-retsakter, der straffes med bøde.

Det foreslås i § 42, stk. 2, at ændre »(PRIIP’er) og artikel 7« til: »(PRIIP’er), artikel 7« og efter »(PEPP-produkt)« indsætte en henvisning til artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 5, artikel 5, artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne artikler disclosureforordningen kan straffes med bøde.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

I medfør af artikel 3, stk. 2, skal en finansiel rådgiver på sin hjemmeside offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investerings- eller forsikringsrådgivning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 2, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP’er). Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan forsikringsformidleren integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver skal offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside oplysninger om, hvorvidt denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse bestemmelsen i af artikel 4, stk. 5, litra a, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og i givet fald hvordan forsikringsformidleren i sin forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om den proces, som forsikringsformidleren anvender til at udvælge de IBIP’er, denne rådgiver om, herunder bl.a. hvordan forsikringsformidleren anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og som ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler ikke offentliggør og opretholder en begrundelse herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på sin hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, der har udarbejdet en aflønningspolitik som følge af § 13 i lov om forsikringsformidling, ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forsikringsformidlerens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at forsikringsformidleren, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forsikringsformidlerens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og forsikringsformidlerens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en forsikringsformidler ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder direktiv (EU) 2016/97, der i dansk ret er implementeret i lov om forsikringsformidling.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, i den aflønningspolitik, som denne kan udarbejde i overensstemmelse med § 13 i lov om forsikringsformidling, ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forsikringsformidlerens integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en forsikringsformidlers oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan forsikringsformidleren faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning.

For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i at forsikringsformidleren udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, denne rådgiver om, i de første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 3, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er. Den strafbare handlig består eksempelvis i, at forsikringsformidleren ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå forsikringsformidleren integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, i de oplysninger som forsikringsformidleren skal give kunder i overensstemmelse med § 12, stk. 2, og § 34 i bekendtgørelse nr. 1779 af 6. september 2023 om god skik for forsikringsdistributører, jf. artikel 6, stk. 3, litra j.

Det fremgår af artikel 12, stk. 2, jf. stk. 1, at de finansielle rådgivere skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3 og 5, holdes ajour. Videre følger det af artikel 12, stk. 2, jf. stk. 1, at den finansielle rådgiver, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3 og 5, på samme hjemmeside skal offentliggøre en klar redegørelse for ændringen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 2, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og som offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, som offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, ikke ajourfører oplysningerne. Et andet eksempel på den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for årsagerne til, hvorfor forsikringsformidleren har foretaget ændringen.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 1, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og som markedsfører sin rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler, i markedsføringskommunikationen for et IBIP, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på den finansielle rådgivers hjemmeside i henhold til artikel 3, stk. 2.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og som udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når forsikringsformidleren videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.

Det fremgår af artikel 15, stk. 2, at forsikringsformidlere skal give de oplysninger, der er omhandlet i disclosureforordningens artikel 3, artikel 4, stk. 5, artikel 5 og 6 i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr. 1779 af 6. september 2023 om god skik for forsikringsdistributører.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 15, stk. 2, er en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, og som giver de oplysninger, der er omhandlet i disclosureforordningens artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 5, artikel 5 og 6, stk. 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forsikringsformidler ikke giver de oplysninger, som forsikringsformidleren har offentliggjort på sin hjemmeside i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, på en tydelig og nøjagtig måde, der er forståelig for kunder.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sin forsikringsrådgivning. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.