LOV nr 712 af 20/06/2025
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 8
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 21. juni 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023.«
2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.
Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 5 og 6.
3. I § 9, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-5«.
4. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
5. Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:
»§ 22 a. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Stk. 2. Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«
6. I § 27, stk. 2, ændres »Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 9, stk. 1, nr. 2, 4 og 5« til: »Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 9, stk. 1, nr. 2-5«.
7. I § 27, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Varigheden af et påbud meddelt efter 1. pkt. skal fremgå af påbuddet.«
8. I § 27 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Afgørelser i sager efter § 9, stk. 1, som træffes efter § 9, stk. 2, kan af forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
9. I § 27, stk. 10, som bliver stk. 11, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-10«.
10. I § 33, stk. 4, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, medmindre, der er tale om reaktioner i medfør af §§ 27 og 28 på en overtrædelse af kravene.«
11. I § 33, stk. 5, ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 4, 2. pkt.«
12. I § 34 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 9, stk. 1, nr. 1, i det omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.«
13. I § 42, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 9, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 9, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 9, stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.
14. I § 42, stk. 2, ændres »(PRIIP’er) og artikel 7« til: »(PRIIP’er), artikel 7«, og efter »(PEPP-produkt)« indsættes: », artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 5, artikel 5, artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 8
Til nr. 1 (1. pkt., til fodnoten i lov om firmapensionskasser)
Fodnoten til lov om firmapensionskasser indeholder en oplistning af de direktiver og forordninger, der er helt eller delvist gennemført ved loven.
Det foreslås i 1. pkt. til fodnoten til lovens titel, at »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L 132, side 1« ændres til: », »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-tidende 2017, nr. L 132, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«, og i 2. pkt. indsættes efter »om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering, EU-Tidende 2017, nr. L 347, side 35«: »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om firmapensionskasser, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet). Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 og artikel 14, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet) og ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IOPR’ers) aktiviteter og tilsynet hermed (IORP direktivet).
Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).
Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov om firmapensionskasser, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra ESAP-forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.
Til nr. 2 (§ 42, stk. 2-4, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende bestemmelse i § 42, stk. 1, i lov om firmapensionskasser fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt nøglepersoner i en firmapensionskasser. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.
Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem, en direktør og en nøgleperson i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om firmapensionskasser.
Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 42 i lov om firmapensionskasser. Det gældende § 42, stk. 2, bliver herefter stk. 5.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 42, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.
Bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 42, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem eller en nøgleperson i en firmapensionskasse kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit and proper-godkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af firmapensionskassen og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 97, stk. 2, i lov om firmapensionskasser, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte firmapensionskasse og den person som afgørelsen vedrører.
Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 4 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 97, stk. 9, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller nøgleperson.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.
Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.
I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i 42, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.
Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.
Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 42, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.
Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.
Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 42, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.
Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.
Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.
Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet.
Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.
Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.
Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.
Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem, direktør eller nøgleperson i firmapensionskasse.
Det foreslåede stk. 4, fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse, som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør eller nøgleperson i en firmapensionskasse kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.
Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i stk. 1.
Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende niveau.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet eller nøglepersonen vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.
Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.
Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.
De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at firmapensionskasser varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen eller nøglepersonen udøver i den konkrete virksomhed.
En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 42, stk. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.
De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.
Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.
Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 42, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør elle nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 42, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.
Ansvaret for en direktør eller nøgleperson med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør eller nøgleperson vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.
Til nr. 3 (§ 57 a, stk. 9-11, i lov om firmapensionskasser)
I medfør af § 57 a, i lov om firmapensionskasser, skal en firmapensionskasse udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab eller offentliggøre en klar og begrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at udarbejde en politik for aktivt ejerskab. Bestemmelsen gennemfører artikel 3 g i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (aktionærrettighedsdirektivet).
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 9 i § 57 a, hvorefter en firmapensionskasse samtidig med offentliggørelsen af dennes politik for aktivt ejerskab, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en firmapensionskasse fremover samtidig med offentliggørelsen af politikken for aktivt ejerskab, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. I dag er der kun krav om offentliggørelse. Virksomhederne vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysninger offentliggjort efter § 57 a i lov om firmapensionskasser til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal virksomhederne også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 10 og 11, i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at firmapensionskasser fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 9 strafbelægges og kan straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr.3.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 10 i § 57 a, hvorefter firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i stk. 10, nr. 1, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den firmapensionskasse, som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i stk. 10, nr. 2, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i stk. 10, nr. 3, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens størrelse efter kategori.
Det foreslås i stk. 10, nr. 4, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for firmapensionskassens økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i stk. 10, nr. 5, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i stk. 10, nr. 6, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 10 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.
Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 11, hvorefter firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 10.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14c, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.
Til nr. 4 (§ 57 b, stk. 5-7, i lov om firmapensionskasser)
I medfør af § 57 b, stk. 1, i lov om firmapensionskasser skal en firmapensionskasse, der foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, offentliggøre, hvordan hovedelementerne i dennes aktieinvesteringsstrategi er i overensstemmelse med de pensionsmæssige forpligtelsers profil og varighed, herunder navnlig de langsigtede forpligtelser, og hvordan hovedelementerne bidrager til aktivernes resultater på mellemlang til lang sigt.
I medfør af stk. 2, skal firmapensionskassen, når en kapitalforvalter investerer på vegne af en firmapensionskasse enten diskretionært eller gennem et investeringsinstitut, offentliggøre en række oplysninger om sin ordning med kapitalforvalteren, jf. bestemmelsens nr. 1-5.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 57 b, hvorefter en firmapensionskasse samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 og 2 skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en firmapensionskasse samtidig med offentliggørelsen skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. I dag er der kun krav om offentliggørelse. En firmapensionskasse vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter videresende oplysninger offentliggjort efter § 57 b i lov om firmapensionskasser til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 6 og 7 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 5 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6 i § 57 b, hvorefter firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den firmapensionskasse, som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens størrelse efter kategori.
Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for firmapensionskassens økonomiske aktiviteter.
Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 6, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.
Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 7, hvorefter firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre dele af artikel 14c, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.
Til nr. 5 (§ 58, stk. 5-7, i lov om firmapensionskasser)
I medfør af § 58, stk. 4, i lov om firmapensionskasser, skal en firmapensionskasse årligt offentliggøre en skriftlig redegørelse for sine investeringsprincipper.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 58, hvorefter en firmapensionskasse samtidig med offentliggørelsen af firmapensionskassens investeringsprincipper skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal indsende oplysningerne, der er offentliggjort efter stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. I dag er der kun krav om offentliggørelse. En firmapensionskasse vil derfor i medfør af den nye bestemmelse som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysningerne til ESAP.
For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 6 og 7, i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Finanstilsynet forventer at etablere en ny database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomheden vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.
Firmapensionskasser med under 100 medlemmer kan i medfør af bekendtgørelse nr. 12 af 4. januar 2019 om undtagelser fra lov om firmapensionskasser undlade at efterleve reglerne om at udarbejde en skriftlig redegørelse om sine investeringsprincipper og kan derfor også undlade at indsende oplysninger efter det foreslåede stk. 5.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 5 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 63 a, stk. 1, 1. afsnit, i IORP’s direktivet, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.
Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6 i § 58, hvorefter firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at firmapensionskassen skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.
Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.
Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.
ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den firmapensionskasse, som oplysningerne vedrører.
Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens identifikationskode for juridiske enheder.
Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af firmapensionskassens størrelse efter kategori.
Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at firmapensionskassen skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 6 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 8, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 63 a, stk. 1, 2. afsnit, i IORP’s direktivet, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.
Det foreslås endeligt at indsætte et nyt stk. 7, i § 58, hvorefter firmapensionskassen skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.
De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge for Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7, vil gennemføre artikel 63 a, stk. 2, i IORP’s direktivet, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.
Til nr. 6 (§ 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 97, stk. 1, i lov om firmapensionskasser fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i § 97, stk. 1, 2. pkt. at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i markedskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivningen, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (en firmapensionskasse), jf. artikel 3, nr. 5, litra g.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.
Til nr. 7 (§ 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser)
Det fremgår af § 97, stk. 1, 2. pkt., i lov om firmapensionskasser, at Finanstilsynet påser overholdelsen af en række forordninger og regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås i § 97, stk. 1, 2. pkt., at ændre »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.
Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 98, stk. 5, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 98, stk. 5, i lov om firmapensionskasse bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 98, stk. 2, på baggrund af § 42, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til § 42, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar, jf. § 42, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en firmapensionskasse påbydes at afsætte en direktør eller en nøgleperson på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.
Det foreslås i § 98, stk. 5, at varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1-3, på baggrund af § 42, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå af påbuddet.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 98, stk. 1 og 3, til en firmapensionskasse om at afsætte en direktør eller nøgleperson, der ikke opfylder hæderlighedskravet, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører, nøglepersoner og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.
Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv i sager, hvor manglende hæderlighed skyldes, at den pågældende er blevet pålagt et strafferetligt ansvar, jf. § 42, stk. 1, nr. 2. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer og nøglepersoner.
Til nr. 9 (§ 98, stk. 9, i lov om firmapensionskasser)
Det følger af § 98, stk. 6, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan forlanges indbragt for domstolene af firmapensionskassen samt af den person, som påbuddet vedrører.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 98, stk. 9 . Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 42, stk. 1, som træffes efter § 42, stk. 2, kan af firmapensionskassen samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.
Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed eller det ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning retter sig mod, bliver den samme som for virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet sagens parter har mulighed for at indbringe en negativ egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for Erhvervsankenævnet eller anmode om at sagen indbringes for domstolene.
Til nr. 10 (§ 102 a, i lov om firmapensionskasser)
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.
Det foreslås i § 102 a, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 70, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om firmapensionskasser, regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 70, stk. 3. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet, og artikel 63a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed, der er indsat i medfør af artikel 14 i omnibusdirektivet.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i forvejen er indsamlingsorgan for den relevante EU-retsakt i medfør af den foreslåede § 102 a, stk. 1. Er der tale om en juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.
Til nr. 11 (§ 104, stk. 1, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 104, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om firmapensionskasser og andre relevante forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i § 104, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.
Til nr. 12 og 13 (§ 105, stk. 4 og 5, i lov om firmapensionskasser)
Det følger af § 97, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med firmapensionskasser med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om afsættelse af et ledelsesmedlem eller en nøgleperson, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.
Det følger af § 105, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 97, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en firmapensionskasse under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 4. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger af § 105, stk. 1, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på den juridiske person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.
Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 105, stk. 4, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse.
Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynets afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor en firmapensionskasse påbydes at afsætte en direktør eller en nøgleperson samt afgørelser hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv, jf. § 98.
Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret, og følger af artikel 48, stk. 4 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (IORP-direktivet).
Af artikel 48, stk. 4, fremgå det, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og for hvilke tidsfristen for indgivelse af en klage er overskredet, herunder også oplysninger om overtrædelsens form og art og identiteten af de ansvarlige personer. Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske personers identitet eller personoplysninger for at være uforholdsmæssig efter en individuel vurdering af forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, kan den kompetente myndighed dog beslutte at udsætte offentliggørelsen af sanktionerne, ikke at offentliggøre dem eller at offentliggøre dem i anonym form
I henhold til direktivet omfatter offentliggørelsespligten administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser. Offentliggørelse kan dog konkret undlades, hvis særlige hensyn gør sig gældende.
Det foreslås i § 105, stk. 4, 1. pkt., at der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 42, stk. 1, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 98 for overtrædelse af kravene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og hæderligshedsgodkendelse. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 48, stk. 4 i IORP-direktivet, kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 46, stk. 1 skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en firmapensionskasse om at afsætte en direktør eller en nøgleperson, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 98, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.
Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.
Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.
Det foreslås, i § 105, stk. 5, at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4, 2. pkt.
Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 105, stk. 4, 1. pkt., med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.
Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 14 (§ 107, stk. 3, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 107, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af en række oplistede bestemmelser.
Den gældende § 42, stk. 1, i lov firmapensionskasser fastsætter krav til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og nøglepersoner i firmapensionskasser.
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.
Finanstilsynet offentliggør i medfør af gældende ret alene afslag på fit and proper-godkendelse samt påbud om afsættelse, hvor kravene er overtrådt.
Det foreslås i § 107, stk. 3, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 42, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelse og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes. Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Til nr. 15 (§ 112, stk. 1, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 112, stk. 1, i lov om firmapensionskasser, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om firmapensionskasser og en række forordninger på det finansielle område.
Det foreslås i § 112, stk. 1 , at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 16 (§ 117, stk. 2, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 117, stk. 2, i lov firmapensionskasser fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 42 stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.
Det foreslås i § 117, stk. 2 , at ændre § 42, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, til § 42, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.
Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 42, stk. 2, med lovforslagets § 3, nr. 1 rykkes til stk. 5.
Det foreslåede indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 17 (§ 117, stk. 2, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 117, i lov om firmapensionskasser fastlægger, hvilke overtrædelser af lov om firmapensionskasser samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås at indsætte nyt stk. 2 i § 117, hvorefter artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit og artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning. Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltager, menes en firmapensionskasse, jf. artikel 2, nr. 1, litra c og d, i disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces eller investerings- eller forsikringsrådgivning.
I medfør af artikel 3, stk. 1, skal en finansiel markedsdeltager offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.
Artikel 4, stk. 1-4, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i deres investeringsbeslutninger.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at en finansiel markedsdeltager skal offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside, hvor den tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger, på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1,
- pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due-diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse i sin aflønningspolitik, ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald, hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og firmapensionskassens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. (EU) 2016/2341, der i dansk ret er implementeret bl.a. i lov om firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse i den aflønningspolitik, som denne skal udarbejde i henhold til § 43 i lov om firmapensionskasser, og § 10 i bekendtgørelse af 27. maj 2024 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber mv., ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om, måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasses oplysninger om, hvordan pensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler, hvordan firmapensionskassen faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at firmapensionskassen udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med § 8, stk. 2, i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en firmapensionskasse, som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for et pensionsprodukt, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil, i de oplysninger, som firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med § 8, stk. 2, i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3, skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1. afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse i de oplysninger, der skal gives for hvert pensionsprodukt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald, hvordan pensionsprodukt tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, i de oplysninger, der skal gives for et pensionsprodukt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke omfatter en erklæring om, at pensionsproduktet ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1, og 3, omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra c, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika, samt en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse, der angiver et indeks som referencebenchmark, i de oplysninger, der gives, ikke beskriver om og i givet fald hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives, en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at firmapensionskassen ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad firmapensionskassen mener gør, det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, firmapensionskassen gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at en firmapensionskasse i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der anvender et Paristilpasset EU-benchmark i et aktivt forvaltet produkt, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit omhandlede benchmarks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra c, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse på sin hjemmeside ikke offentliggøre og opretholder en beskrivelse af hvordan firmapensionskassen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har en bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan firmapensionskassen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at firmapensionskassen ikke offentliggør oplysninger i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted på sin hjemmeside.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i den periodiske rapport som nævnt i artikel 11, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til årsberetningen som omhandlet i § 59 i lov om firmapensionskasser, i overensstemmelse med artikel 11, stk. stk. 2, litra c, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for, årsagerne til hvorfor firmapensionskassen har foretaget ændringen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, i markedsføringskommunikationen for et pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på firmapensionskassens hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende pensionsproduktet.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når firmapensionskassen videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.43.
Artikel 15, stk. 1, omhandler oplysningskrav til firmapensionskasser.
Det fremgår af bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, at en firmapensionskasse offentliggør og opretholder de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3-7 og artikel 10, stk. 1, første afsnit, i overensstemmelse med § 8 i lov om firmapensionskasser og § 11 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 15, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysningerne i henhold til artikel 3, stk. 1, uden at oplysningerne gøres gratis tilgængelig for medlemmer gennem elektroniske medier, herunder et varigt medium, eller på en hjemmeside, eller i papirformat.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 117 og lovbemærkningerne hertil, i lov om firmapensionskasser. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 18 (§ 117, stk. 2, 1. pkt., i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 117 i lov om firmapensionskasser er en straffebestemmelse, der fastslår, at overtrædelse af de oplistede bestemmelser i lov om firmapensionskasser kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i § 117, stk. 2, 1. pkt., at der efter »§ 57, stk. 1,« indsættes: »§ 57 a, stk. 9 og 10, § 57 b, stk. 5 og 6, § 58, stk. 5 og 6,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af § 57 a, stk. 9 og 10, § 57 b, stk. 5 og 6, og § 58, stk. 5 og 6, i lov om firmapensionskasser kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjektet vil være den juridiske person, som offentliggør oplysninger som omhandlet i § 57 a, stk. 1, § 57 b, stk. 1, og § 58, stk. 1. Den strafbare handling vil bestå i, at den juridiske person, samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne, undlader at indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet, jf. § 57 a, stk. 9, § 57 b, stk. 5, og § 58, stk. 5, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 57 a, stk. 10, § 57 b, stk. 6, og § 58, stk. 6. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om bl.a. firmapensionskasser ét samlet sted.
Det fremgår af § 117, stk. 7, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven.
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 57 a, stk. 9 og 10, § 57 b, stk. 5 og 6, og § 58, stk. 5 og 6, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at en overtrædelse vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om firmapensionskasser til at udstede regler om anvendelse af administrative bødeforelæg.
Det foreslås, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er her taget højde for, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Til nr. 19 (§ 117, stk. 3, i lov om firmapensionskasser)
Den gældende § 117 i lov om firmapensionskasser fastlægger, hvilke overtrædelser af lov om firmapensionskasser samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås at indsætte nyt stk. 3 i § 117, hvorefter artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit og artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning. Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltager, menes en firmapensionskasse, jf. artikel 2, nr. 1, litra c og d, i disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces eller investerings- eller forsikringsrådgivning.
I medfør af artikel 3, stk. 1, skal en finansiel markedsdeltager offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.
Artikel 4, stk. 1-4, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i deres investeringsbeslutninger.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at en finansiel markedsdeltager skal offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside, hvor den tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger, på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1,
- pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er ATP, hvis ATP overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte opgjort i forhold til de ansatte, der er involveret i aktiviteter, der vedrører ATP’s pensions- og investeringsvirksomhed, som disclosureforordningen finder anvendelse på. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at ATP, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due-diligence politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan ATP skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at ATP skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en firmapensionskasse skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse i sin aflønningspolitik, ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald, hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og firmapensionskassens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en firmapensionskasse ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. (EU) 2016/2341, der i dansk ret er implementeret bl.a. i lov om firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse i den aflønningspolitik, som denne skal udarbejde i henhold til § 43 i lov om firmapensionskasser, og § 10 i bekendtgørelse af 27. maj 2024 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber mv., ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med firmapensionskassens integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om, måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasses oplysninger om, hvordan pensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler, hvordan firmapensionskassen faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at firmapensionskassen udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i stk. 1 og 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå firmapensionskassen integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de oplysninger firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med § 8, stk. 2 i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en firmapensionskasse, som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for et pensionsprodukt, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil, i de oplysninger, som firmapensionskassen skal give i overensstemmelse med § 8, stk. 2 i lov om firmapensionskasser, og § 16 i bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2019 om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, jf. artikel 6, stk. 3, litra c.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3, skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1. afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse i de oplysninger, der skal gives for hvert pensionsprodukt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald, hvordan pensionsprodukt tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, i de oplysninger, der skal gives for et pensionsprodukt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c, ikke omfatter en erklæring om, at pensionsproduktet ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1, og 3, omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra c, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika, samt en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse, der angiver et indeks som referencebenchmark, i de oplysninger, der gives, ikke beskriver om og i givet fald hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke medtager i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives, en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at firmapensionskassen ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad firmapensionskassen mener gør, det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, skal gives ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, firmapensionskassen gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at en firmapensionskasse i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en firmapensionskasse skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der anvender et Paristilpasset EU-benchmark i et aktivt forvaltet produkt, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit omhandlede benchmarks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra c, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra c, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en firmapensionskasse på sin hjemmeside ikke offentliggøre og opretholder en beskrivelse af hvordan firmapensionskassen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har en bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan firmapensionskassen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til pensionsproduktet på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at firmapensionskassen ikke offentliggør oplysninger i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted på sin hjemmeside.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i den periodiske rapport som nævnt i artikel 11, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der udbyder et pensionsprodukt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til årsberetningen som omhandlet i § 59 i lov om firmapensionskasser, i overensstemmelse med artikel 11, stk. stk. 2, litra c, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en firmapensionskasse, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for, årsagerne til hvorfor firmapensionskassen har foretaget ændringen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse, i markedsføringskommunikationen for et pensionsprodukt omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på firmapensionskassens hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende pensionsproduktet.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en firmapensionskasse ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når firmapensionskassen videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.
Artikel 15, stk. 1 omhandler oplysningskrav til firmapensionskasser.