Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)›§ 6

Gældende

LOV nr 712 af 20/06/2025

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 6

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 3 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 21 i lov nr. 1602 af 17. december 2024 og § 6 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13,«: »dele af«, og »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 334, side 155, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-Tidende 2021, nr. L 68, side 14« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024«.

2. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38,«: »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023,«.

3. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12,«: »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023,«, og før », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017,« indsættes: », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

4. I 2. pkt. i fodnoten til lovens titel udgår », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015, nr. L 337, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12«.

5. Overalt i loven ændres »emissionskvoter eller derivater heraf« til: »derivater af emissionskvoter«.

6. I § 2, stk. 1, nr. 4, og § 191, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 3,« til: »§ 2, stk. 1,«.

7. § 3, nr. 1, affattes således:

»1) Multilateralt system: Et multilateralt system som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.«

8. § 3, nr. 14, affattes således:

»14) Systematisk internalisator: Et fondsmæglerselskab, som på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag handler for egen regning med aktieinstrumenter ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads uden at drive et multilateralt system, eller som vælger at have status som systematisk internalisator.«

9. I § 3, nr. 23, indsættes som 4. pkt.:

»En indirekte deltager kan betragtes som en deltager, hvis dette er begrundet i en systembetinget risiko, hvilket dog ikke begrænser ansvaret for den deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender overførselsordrer til systemet.«

10. I § 10, stk. 3, ændres »3 og 6« til: »3, 6 og 6 a«.

11. Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:

»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP)

§ 25 a. En udsteder skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2. Udstederen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.
Udstederens identifikationskode for juridiske enheder.
Udstederens størrelse efter kategori.
Industrisektoren for udstederens økonomiske aktiviteter.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 3. For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal udstederen erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

12. I § 50 indsættes som stk. 4-6:

»Stk. 4. Operatøren skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter stk. 1 indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 5. Operatøren skal sikre, at oplysningerne som nævnt i stk. 4 indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den operatør, som oplysningerne vedrører.
Operatørens identifikationskode for juridiske enheder.
Operatørens størrelse efter kategori.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 6. For at kunne opfylde kravet i stk. 5, nr. 2, skal operatøren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

13. I § 62, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»1. pkt. finder ikke anvendelse for outsourcing på det digitale operationelle område.«

14. § 62 a ophæves.

15. I § 68 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en operatør af et reguleret marked, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

16. I § 68, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-5«.

17. I § 71, stk. 2, nr. 5, ændres »systemer, og« til: »systemer,«, og i nr. 6 ændres »for.« til: »for,«.

18. I § 71, stk. 2, indsættes som nr. 7 og 8:

»7) råde over ordninger, der sikrer, at operatøren opfylder de datakvalitetsstandarder, der er fastsat i artikel 22 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter, og

have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, som hver især har mulighed for at interagere med alle de andre med hensyn til prisdannelsen.«

19. I § 78, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Finanstilsynet videresender beslutningen til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).«

20. I § 106 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsplads (OHF) skal råde over ordninger, der sikrer, at operatøren opfylder de datakvalitetsstandarder, der er fastsat i artikel 22 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om markeder for finansielle instrumenter.«

21. I § 108, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Finanstilsynet videresender beslutningen til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).«

22. Efter § 111 indsættes:

»§ 111 a. En udsteder, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2. Udstederen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et

dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.
Udstederens identifikationskode for juridiske enheder.
Udstederens størrelse efter kategori.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Stk. 3. For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal udstederen erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

23. I § 117, stk. 1, 1, pkt., ændres »handelen,« til: »handelen i nødsituationer, eller«.

24. I § 117, stk. 2, indsættes efter »suspendere«: »eller begrænse«.

25. I § 117 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Operatøren skal på sin hjemmeside offentliggøre oplysninger om, hvilke omstændigheder der kan føre til en suspension eller begrænsning af handelen, og om principperne for fastlæggelse af de vigtigste tekniske parametre for at gøre dette.«

26. I § 124 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. For aktier med et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN) udstedt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller aktier med et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN), der er udstedt inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som handles på en markedsplads i et tredjeland i den lokale valuta eller en valuta, som ikke er en officiel valuta i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som nævnt i artikel 23, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om markeder for finansielle instrumenter, for hvilke det handelssted, der er det mest relevante marked med hensyn til likviditet, befinder sig i et tredjeland, kan en operatør af en markedsplads fastsætte samme mindstekursændring (tick size), som gælder for det pågældende handelssted.«

27. § 125 ophæves.

28. I overskriften før § 128 ændres »emissionskvoter« til: »derivater af emissionskvoter«.

29. I § 130, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »råvarederivater«: »eller derivater af emissionskvoter«.

30. I § 130, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »positioner i«: »derivater af emissionskvoter eller«.

31. I § 131 ændres »en emissionskvote eller derivat heraf« til: »et derivat af en emissionskvote«.

32. I § 132, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »samlede positioner«: »og, hvis der handles med optioner på markedspladsen, en rapport uden optioner«.

33. § 133, stk. 1, affattes således:

»Et fondsmæglerselskab, som handler råvarederivater eller derivater af emissionskvoter uden for en markedsplads, skal mindst en gang dagligt til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter handles, indberette en fuldstændig oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, jf. dog stk. 3.«

34. I § 180 e indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en it-operatør af et detailbetalingssystem, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

35. I § 180 e, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-5«.

36. I § 211, stk. 2, indsættes som nr. 18:

»18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, og regler fastsat i medfør heraf.«

37. I § 211, stk. 2, indsættes som nr. 19:

»19) Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i medfør heraf.«

38. Efter § 212 b indsættes før overskriften før § 213:

»§ 212 c. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller en af følgende forordninger:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om short selling og visse aspekter af credit default swaps.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer.

Stk. 2. Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«

39. I § 221, stk. 5, ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5,« til: »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2 på baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2-5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2-5,«.

40. I § 221 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Afgørelser i sager efter § 68, stk. 1, som træffes efter § 68, stk. 2, og afgørelser i sager efter § 180 e, stk. 1, der træffes efter § 180 e, stk. 2, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

41. I § 221, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.

42. I § 226, nr. 14, ændres »Myndigheder« til: »Europa-Kommissionen og myndigheder«.

43. I § 234 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 68, stk. 1, nr. 1, og § 180 e, stk. 1, nr. 1, i det omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.«

44. I § 239 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 234 om kravene i §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 221 på en overtrædelse af kravene.«

45. I § 247, stk. 1, indsættes efter »§ 25, 1. pkt.,«: »§ 25 a, stk. 1 og 2,«.

46. I § 247, stk. 1, indsættes efter »§ 50, stk. 2, «: »4 og 5,«.

47. I § 247, stk. 1, ændres »§ 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 68, stk. 5 og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.

48. I § 247, stk. 1, indsættes efter »§ 111, stk. 1,«: »§ 111 a, stk. 1 og 2,«.

49. I § 247, stk. 1, ændres »§§ 122-125« til: »§§ 122-124«.

50. I § 247, stk. 1, ændres »§ 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 180 e, stk. 5 og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«.

51. § 248, 1. pkt., affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 3, stk. 1 og 3, artikel 4, stk. 3, litra a-c, artikel 5 og 6, artikel 7, stk. 1, 3. afsnit, 1. pkt., artikel 8, stk. 1, artikel 8 a, stk. 1 og 2, artikel 8 b og 10, artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., stk. 1a, 2. afsnit, stk. 1b og stk. 3, 4. afsnit, artikel 11 a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., og 4. afsnit, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, stk. 1-3, artikel 15, stk. 1, 1. afsnit og 2. afsnit, 1. og 3. pkt., og 4. afsnit, stk. 2 og stk. 4, 2. pkt., artikel 17, stk. 1, 2. pkt., artikel 20, stk. 1, 1a og stk. 2, 1. pkt., artikel 21, stk. 1-3, artikel 22, stk. 2, artikel 22 a, stk. 1 og 5-8, artikel 22 b, stk. 1, artikel 22 c, stk. 1, artikel 23, stk. 1 og 2, artikel 25, stk. 1 og 2, artikel 26, stk. 1, 1. afsnit, stk. 2-5, stk. 6, 1. afsnit, og stk. 7, 1.-4. og 8. afsnit, artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1, artikel 29, stk. 1 og 2, artikel 30, stk. 1, artikel 31, stk. 3, artikel 35, stk. 1-3, artikel 36, stk. 1-3, artikel 37, stk. 1 og 3, og artikel 39 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.«

52. § 251 affattes således:

»§ 251. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 1 og 3a, artikel 4 a, stk. 1, artikel 4 b, stk. 4, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 7 a, stk. 1 og stk. 4, 4. afsnit, artikel 7 b, stk. 1 og 2, artikel 7 c, stk. 1 og 2, artikel 7 d, stk. 1, artikel 7 e, stk. 1, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1a og 1e, artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre med senere ændringer.«

53. I § 252, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »artikel 9, stk. 1-3,«: »artikel 11 a,«.

54. I § 253 c indsættes efter »stk. 1-11«: »og 12a«, efter »artikel 14, stk. 1 og 2« indsættes: », artikel 14 a, stk. 1«, efter »artikel 15, stk. 1« indsættes: », artikel 15 a, stk. 1,«, og efter »artikel 23, stk. 1-3« indsættes: », 4a«.

55. I § 253 c indsættes efter »artikel 21, stk. 1-4 og 7-11,«: »artikel 21 a,«.

56. Efter § 253 e indsættes før overskriften før § 254:

»§ 253 f. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.«

Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Lov	Paragraffer
Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkederLBK nr 1493 af 18/11/2025	Indledning

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 6

Til nr. 1-3 (fodnoten til lovens titel, 1. pkt., lov om kapitalmarkeder)

Fodnoten til lov om kapitalmarkeder indeholder en oplistning af de direktiver, der er helt eller delvist gennemført i loven, og de forordninger, fra hvilke der af praktiske hensyn er medtaget bestemmelser i loven.

Med dette lovforslag foreslås det at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet), som indeholder ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (takeoverdirektivet), ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirektivet) og ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Derudover foreslås det med dette lovforslag at gennemføre dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II Review), som indeholder ændringer til MiFID II.

Det foreslås i dette lovforslag, at de bestemmelser, der gennemfører de ovennævnte direktiver, skal træde i kraft på forskellige tidspunkter. Det er derfor nødvendigt af foreslå tre forskellige ændringer af fodnoten til lov om kapitalmarkeder. Om de foreslåede ikrafttrædelsesdatoer henvises der til dette lovforslags § 25, stk. 3, 10 og 16, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12,« indsættes »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-tidende, L af 20. december 2023,«, og før », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017,« indsættes »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 6, nr. 1, vil det fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af takeoverdirektivet, som ændret ved omnibusdirektivet, og MiFID II som ændret ved omnibusdirektivet. Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 16, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 10. januar 2030, som er den dato, omnibusdirektivets ændringer til takeoverdirektivet og MiFID II skal anvendes fra.

Det foreslås desuden i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38,« indsættes »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-tidende, L af 20. december 2023,«.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 6, nr. 2, vil det fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af gennemsigtighedsdirektivet, som ændret ved omnibusdirektivet. Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 10, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 10. juli 2026, som er den dato, omnibusdirektivets ændringer til gennemsigtighedsdirektivet skal anvendes fra.

Derudover foreslås det i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13,« indsættes »dele af«, og »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 334, side 155, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-Tidende 2021, nr. L 68, side 14« ændres til »dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024«.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 6, nr. 3, præciseres det, at det alene er dele af MiFID II, der er gennemført i lov om kapitalmarkeder. Desuden vil det med den foreslåede ændring fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af MiFID II, som ændret ved dele af MiFID II Review. Af hensyn til fodnotens omfang foreslås det, at indsættelsen af MiFID II Review vil erstatte de tidligere oplistede ændringer til MiFID II. Det foreslås i lovforslagets § 25, stk. 3, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 29. september 2025, som er samtidig med, at de foreslåede ændringer, der gennemfører MiFID II Review, foreslås at træde i kraft.

Til nr. 4 (fodnoten til lovens titel, 2. pkt., lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af det gældende 2. pkt. i fodnoten, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015, nr. L 337, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel 2. pkt. , at », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015, nr. L 337, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12« udgår.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015, nr. L 337, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017, nr. 168, side 12 blev indsat i fodnoten ved § 2, nr. 1 og 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2018.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, blev indsat i fodnoten ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1547 af 19. december 2017.

Det er en fejl, at de tre forordninger blev indsat i fodnoten til lov om kapitalmarkeder, da der ikke er tale om, at der i lov om kapitalmarkeder er medtaget fra forordningerne. Med de nævnte ændringslove blev der alene vedtaget ændringer, som supplerede de nævnte forordninger, f.eks. kompetence- og straffebestemmelser. Det foreslås derfor at lade forordningerne udgå af fodnotens 2. pkt. for at rette fejlen.

Til nr. 5 (Overtalt i loven i lov om kapitalmarkeder)

En række af lovens bestemmelser indeholder formuleringen ”emissionskvoter eller derivater heraf”.

Det foreslås overalt i loven at ændre »emissionskvoter eller derivater heraf« til »derivater af emissionskvoter«.

Ændringen er en konsekvens af ændret EU-regulering. Den foreslåede ændring har til formål at forenkle kravene til kategorisering af positionsindehavere og positionsrapportering. Positionsrapportering i derivater giver tilsynsmyndighederne mulighed for at overvåge udviklingen og især opbygningen af positioner over tid og udviklingens mulige effekt på både derivaterne og det underliggende spotmarked. Det samme resultat kan dog ikke opnås for spotinstrumenter, såsom emissionskvoter, hvor stillinger i kontrakten forbliver åbne i en meget kort periode. Det betyder, at positioner i emissionskvoter når forfaldsdato meget hurtigt, og dermed er positionerne lukket. I praksis medfører det, at den relevante kompetente myndighed for handelspladsen, hvor emissionskvoter bliver handlet, modtager positionsrapporter, hvor positionen er ”nul” hver anden dag, når transaktionen i emissionskvoterne er færdigafviklet. Der kan derfor ikke udledes nogen meningsfuld information fra disse positionsrapporter om antallet af emissionskvoter, som markedsdeltagere besidder.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 11, litra a og c, i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 1, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 28 og 31.

Til nr. 6 (§ 2, stk. 1, nr. 4, og § 191, stk. 2, lov om kapitalmarkeder)

Efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om kapitalmarkeder, gælder reglerne i § 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter også kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som lovligt udøver handel med finansielle instrumenter enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. § 1, stk. 3, og § 33 i lov om finansiel virksomhed.

Efter § 191, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, gælder, at kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial, jf. § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 33 i lov om finansiel virksomhed, kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD). Det samme gælder for investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 4, og § 191, stk. 2 , i lov om kapitalmarkeder, at ændre § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1.

De foreslåede ændringer er en konsekvensrettelse som følge af, et krav om, at kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets tilladelse, er flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 7 (§ 3, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 3, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, at der ved et multilateralt system forstås ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres.

Det foreslås, at § 3, nr. 1, nyaffattes, så der ved et multilateralt system forstås et multilateralt system som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.

Ændringen foreslås som følge af, at definitionen af et multilateralt system i forbindelse med revision af MiFID II og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) blev flyttet fra direktivet til forordningen. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer. Formålet med at definere et multilateralt system i forordningen er at tydeliggøre, at multilateral handelsaktivitet kræver tilladelse til drift af en markedsplads. Dette giver markedsdeltagerne klarhed om de regulatoriske forventninger til multilaterale systemer, sikre lige konkurrencevilkår, og sikre ensartet anvendelse af kravet om, at hybride systemer kun må udføre multilaterale handelsaktiviteter, hvis de har fået tilladelse som et reguleret marked, en MHF eller en OHF. Hybride systemer er systemer, som kombinerer elementer fra flere typer af handelssystemer.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 3, litra a, i MiFID II Review, som ændrer artikel 4, stk. 1, nr. 19, i MiFID II.

Til nr. 8 (§ 3, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 3, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder, at der ved en systematisk internalisator forstås et fondsmæglerselskab, som på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag og i væsentligt omfang handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads uden at drive et multilateralt system, når fondsmæglerselskabet overskrider de af Europa-Kommissionen fastsatte grænser for, hvornår handelen er hyppig og væsentlig.

Det foreslås, at § 3, nr. 14, nyaffattes, så der ved en systematisk internalisator skal forstås et fondsmæglerselskab, som på organiseret, hyppigt og systematisk grundlag handler for egen regning med aktieinstrumenter ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads uden at drive et multilateralt system, eller som vælger at have status som systematisk internalisator.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de kvantitative kriterier om, at handelen er væsentlig, hyppig og systematisk udgår. Den foreslåede kvalitative vurdering vil kun gælde for aktieinstrumenter, da kravene for systematiske internalisatorer med hensyn til førhandelsgennemsigtighed for andre instrumenter end aktieinstrumenter, som tidligere var fastsat i MiFIR artikel 18 og 19, er bortfaldet. Kravene blev fjernet fra MiFIR ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR Review). Med den foreslåede definition vil det være muligt for et fondsmæglerselskab at vælge at blive en systematisk internalisator for andre instrumenter end aktieinstrumenter og opfylde kravene om førhandelsgennemsigtighed på frivillig basis, f.eks. for at imødekomme fondsmæglerselskabets detailkunders behov.

Handel for egen regning skal forstås bredt. Det betyder, at al handel over egne bøger bliver omfattet af begrebet. Handel for egen regning er nærmere uddybet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2294 af 28. august 2017.

Den væsentligste forskel mellem en systematisk internalisator og et fondsmæglerselskab, der driver en organiseret handelsfacilitet (OHF), består i, at den systematiske internalisator ikke har tilladelse til at sætte forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i forbindelse med hinanden gennem anvendelse af systemer, der funktionelt svarer til de systemer, der anvendes af en markedsplads. Eksempelvis er de handelssystemer, der anvendes på markedspladser, kendetegnet ved en funktionalitet, der giver kunderne adgang til at se hinandens aktiviteter.

Ved et fondsmæglerselskab skal også forstås de virksomheder, der er oplistet i § 2, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 3, litra b, i MiFID II Review, som ændrer artikel 4, stk. 1, nr. 20, i MiFID II.

Til nr. 9 (§ 3, nr. 23, 3. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 3, nr. 23, i lov om kapitalmarkeder, at der ved en deltager forstås et institut, en central modpart (CCP), et afregningsfirma, et clearinginstitut, en systemoperatør eller et clearingmedlem af en central modpart (CCP), der er meddelt tilladelse i medfør af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2023 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre. I henhold til systemets regler kan den samme deltager handle som central modpart (CCP), afregningsfirma eller clearinginstitut eller udføre en del af eller alle disse opgaver.

Der er tale om en implementering af artikel 2, litra f, i finalitydirektivet, som ændret ved artikel 4, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro (straksbetalingsforordningen).

Det fremgår af artikel 2, litra f, sidste afsnit i finalitydirektivet, at en medlemsstat kan betragte en indirekte deltager som deltager, hvis dette er begrundet i en systembetinget risiko, hvilket dog ikke begrænser ansvaret for den deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender overførselsordrer til systemet.

Det foreslås i § 3, nr. 23, 3. pkt., at indsætte, at en indirekte deltager kan betragtes som en deltager, hvis dette er begrundet i en systembetinget risiko, hvilket dog ikke begrænser ansvaret for den deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender overførselsordrer til systemet.

Denne del af definitionen af deltager i artikel 2, litra f, i finalitydirektivet er frivillig for medlemsstaterne at implementere, og den har ikke været implementeret i dansk ret før.

Nationalbanken har besluttet at flytte afvikling af kronebetalinger fra Nationalbankens eget system Kronos2 til den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsvarende systemer. Det forventes som en konsekvens heraf, at flere banker, der i dag er deltagere i Nationalbankens systemer, vil overgå til at afvikle deres betalinger som indirekte deltagere.

Indirekte deltagere kan allerede i dag deltage i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer på lige fod med deltagere, men andelen af indirekte deltagere forventes at stige, når Nationalbanken flytter afvikling af kronebetalinger til ECB’s systemer.

Formålet med bestemmelsen er at implementere sidste afsnit af artikel 2, litra f, i finalitydirektivet.

Forslaget vil indebære, at afvikling og sikkerhedsstillelse i forbindelse med indirekte deltagelse i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer er beskyttet mod en indirekte deltagers insolvens. Overførselsordrer, der er sendt til systemet fra en indirekte deltager, og som efter systemets regler ikke længere kan trækkes tilbage, samt sikkerhed stillet i forbindelse med den indirekte deltagelse i systemet opretholdes, uanset om der er tale om en deltager eller en indirekte deltager.

Til nr. 10 (§ 10, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, at hvis Finanstilsynet ikke inden for fristerne i artikel 20, stk. 2, 3 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 20217/1129/EU af 14. juni 2017 har truffet en afgørelse om at godkende eller afvise et prospekt eller anmodet om ændringer eller supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen om prospektgodkendelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at ændre »3 og 6« til »3, 6 og 6 a«.

Den foreslåede ændring supplerer artikel 1, nr. 25, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober, der ændrer artikel 40, andet afsnit, i prospektforordningen ved at indsætte en henvisning til fristen i artikel 20, stk. 6 a. Efter ændringen fremgår det, at klageadgangen også gælder, hvis den kompetente myndighed hverken har godkendt eller afvist en ansøgning om prospektgodkendelse eller har fremsat anmodning om ændringer eller supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen inden for fristen i artikel 20, stk. 6 a. Artikel 20, stk. 6 a, fastsætter, at fristerne i stk. 2, første afsnit, og stk. 4, forkortes til syv arbejdsdage for et EU-opfølgningsprospekt, der er omfattet af den maksimale længde, jf. artikel 14 a, stk. 5 og 6, i prospektforordningen.

Den foreslåede ændring vil således sikre, at den, der anmoder om godkendelse af et prospekt, også kan indbringe sagen for domstolene, hvis godkendelsesanmodningen ikke behandles inden for den tidsfrist, der følger af artikel 20, stk. 6 a, i prospektforordningen.

Til nr. 11 (§ 25 a i lov om kapitalmarkeder)

I medfør af § 24, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder skal en udsteder offentliggøre og udbrede oplysninger efter lovens kapitel 5 og artikel 17, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) på en sådan måde, at der hurtigt kan opnås adgang til disse oplysninger i hele Den Europæiske Union og lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Udbredelsen af oplysningerne skal ske på et ikkediskriminerende grundlag.

Efter den gældende § 25 i lov om kapitalmarkeder, skal en udsteder samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som opbevarer dem. Oplysningerne bliver opbevaret i Finanstilsynets database, hvor offentligheden har adgang til dem, og oplysninger bliver anvendt i Finanstilsynets tilsyn med, om udstederne overholder deres oplysningsforpligtelser. § 25 gennemfører artikel 21, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 25 a .

Det foreslås i § 25 a, stk. 1, at en udsteder samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil supplere den gældende § 25 og medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysninger offentliggjort efter § 24, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder til ESAP. Udstederne vil dermed ikke blive pålagt at indsende andre oplysninger til Finanstilsynet end dem, de allerede indsender efter § 25, men Finanstilsynet vil fremover videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal udstederne dog sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en ny database, der vil erstatte den eksisterende database. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Forskellen mellem den gældende § 25 og den foreslåede bestemmelse i § 25 a er, at § 25 sikrer, at oplysningerne opbevares hos Finanstilsynet som officielt udpeget opbevaringsmekanisme, hvorimod § 25 a skal sikre, at oplysningerne bliver videresendt til ESAP. Det er hensigten, at Finanstilsynets nye database vil kunne understøtte begge funktioner. På sigt vil det derfor være muligt, at § 25 a ophæves og indsættes i § 25.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. juli 2026 (første fase), hvilket medfører, at udstedere fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Udsteder vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 25 a, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 45.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 23 a, stk. 1, 1. afsnit, i gennemsigtighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3, nr. 2, i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 25 a, stk. 2, at udsteder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at udsteder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 25 a, stk. 2, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 11.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 23 a, stk. 1, 2. afsnit, i gennemsigtighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3, nr. 2, i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af udsteders identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af udsteders størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for udsteders økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 25 a, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal udsteder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at udsteder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 23 a, stk. 2, i gennemsigtighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3, nr. 2, i omnibusdirektivet.

Til nr. 12 (§ 50, stk. 4-6, i lov om kapitalmarkeder)

I medfør af § 50, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder skal en operatør af et reguleret marked offentliggøre og give Finanstilsynet meddelelse om navne på samtlige direkte og indirekte ejere i virksomheden, herunder navne på fysiske og juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i operatøren, og størrelsen af de pågældende andele. Bestemmelsen gennemfører artikel 46, stk. 2, i MiFID II.

Det foreslås at der indsættes et nyt § 50 , stk. 4, hvorefter operatøren samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter stk. 1 skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 1 til ESAP. En operatør af et reguleret marked vil ikke blive pålagt at indsende andre oplysninger til Finanstilsynet end dem, de allerede indsender efter stk. 1. Operatøren skal dog sikre, at oplysningerne fremover bliver indsendt til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen, hvorefter Finanstilsynet vil videresende oplysningerne til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal en operatør af et reguleret marked dog sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 5 og 6 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at en operatør af et reguleret marked fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Operatøren vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 4 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 1, 1. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås at der indsættes et nyt § 50, stk. 5, hvorefter operatøren skal sikre, at oplysningerne som nævnt i stk. 4 indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at operatøren skal indsende oplysningerne i stk. 4 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 5, herunder hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 5 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 1, 2. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den operatør, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af operatørens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af operatørens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 5, nr. 4, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 5, nr. 5, at operatøren skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås derudover i et nyt § 50, stk. 6, at for at kunne opfylde kravet i stk. 5, nr. 2, skal operatøren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at operatøren skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 2, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Til nr. 13 (§ 62, stk. 1, 3. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 62 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om outsourcing for operatører af et reguleret marked.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA-forordningen) regulerer det digitale operationelle område, herunder outsourcing. DORA-forordningen fandt anvendelse fra den 17. januar 2025, jf. forordningens artikel 64.

Det foreslås at indsætte et § 62, stk. 1, 3. pkt., i lov om kapitalmarkeder, hvorefter 1. pkt. ikke finder anvendelse for outsourcing på det digitale operationelle område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om outsourcing i § 62 ikke vil omfatte outsourcing på det digitale operationelle område.

Outsourcing på det digitale operationelle område vil i stedet blive reguleret i kapitel V, afdeling I, i DORA-forordningen.

Til nr. 14 (§ 62 a i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 62 a, at regler fastsat i medfør af § 62, stk. 2, ikke gælder for virksomhedernes autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsning, jf. lov om MitID og NemLog-in.

Når DORA-forordningen finder anvendelse, vil der ikke længere være beføjelse til at fastsætte nationale regler om styring af tredjepartsrisici på det digitale operationelle område, herunder regler om outsourcing.

Det foreslås at ophæve § 62 a i lov om kapitalmarkeder.

Virksomhedernes outsourcing af autentifikation af brugere ved anvendelse af MitID-løsningen angår det digitale operationelle område og vil derfor fremadrettet skulle følge DORA-forordningens regler.

Til nr. 15 og 16 (§ 68, stk. 2-4, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende bestemmelse i § 68, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en operatør af et reguleret marked samt for indehavere af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed. Drives en operatør af et reguleret marked, som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder § 68, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om kapitalmarkeder. Hvis der ansøges om tilladelse til at drive virksomhed omfattet af loven fremgår det af § 59, stk. 4, at ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen er opfyldt.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 68 i lov om kapitalmarkeder. Det gældende § 68, stk. 2 og 3, bliver herefter stk. 5 og 6

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en operatør af et reguleret marked, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 68, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en operatør af et reguleret marked. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 68, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i en operatør af et reguleret marked kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit and proper-godkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 211, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 231, stk. 2, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 221, stk. 8, jf. lovforslagets § 6, nr. 40.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt ., at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelser indebærer, at det foreslåede under stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og hæderlighedskravene er opfyldt ved direktions- og bestyrelsesmedlemmers indtræden finder tilsvarende for indehaveren af en operatør af et reguleret marked.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 68, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 68, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 68, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet.

Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.

Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i en virksomhed på det finansielle område.

Det foreslåede stk. 4, fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør i operatør af et reguleret marked kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i stk. 1. nr. 1

Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende niveau.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.

Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 68, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 68, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør som ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 4, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Det foreslås i § 68, stk. 3 , der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 1-5. Ændringen er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 68, stk. 2 og 3, med lovforslagets § 6, nr. 16, rykkes til stk. 5 og 6. Ændringen indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 68, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for en operatør af et reguleret marked, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 17 (§ 71, stk. 2, nr. 5 og 6, i lov om kapitalmarkeder)

¬Det fremgår af den gældende § 71, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, hvilke krav, en operatør af et reguleret marked skal leve op til med henblik på at sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Det foreslås i § 71, stk. 2, nr. 5, at ændre »systemer, og« til »systemer,«, og i nr. 6 at ændre »for.« til »for,«.

Den foreslåede ændring er en sproglig justering. Ved lovforslagets § 6, nr. 18, foreslås det at indsætte to nye numre, 7 og 8, i § 71, stk. 2. Opregningen i § 71, stk. 2, er en sætningskæde, og det er derfor nødvendigt at konsekvensrette § 71, stk. 2, nr. 5 og 6.

Til nr. 18 (§ 71, stk. 2, nr. 7 og 8, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 71, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, hvilke krav, en operatør af et reguleret marked skal leve op til med henblik på at sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Det foreslås i § 71, stk. 2, nr. 7 , at en operatør af et reguleret marked skal råde over ordninger, der sikrer, at operatøren opfylder de datakvalitetsstandarder, der er fastsat i artikel 22 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.

Artikel 22 b blev indsat i MiFIR ved MiFIR Review. Kravene vedrører bl.a. kvaliteten af transmissionsprotokollen, der anvendes til at overføre markedsdata fra dataleverandøren, herunder regulerede markeder, til udbyderen af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’en) og foranstaltninger til håndtering af fejlbehæftede handelsindberetninger og håndhævelsesstandarder i relation til datakvalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en operatør af en markedsplads skal råde over ordninger, der sikrer, at operatøren overholder datakvalitetskravene, der er fastsat i artikel 22 b i MiFIR. EU-Kommissionen kan i medfør af artikel 22 b, stk. 3, i MiFIR vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, der bl.a. specificerer kravene til dataene.

Det foreslås i § 71, stk. 2, nr. 8 , at en operatør af et reguleret marked skal have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, som hver især har mulighed for at interagere med alle de andre med hensyn til prisdannelsen.

Efter gældende regler er der et krav for operatører af en MHF eller OHF om, at de skal have mindst tre aktive medlemmer, som kan interagere med de andre medlemmer eller kunder om prisdannelsen. Det følger af § 88, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, som implementerer artikel 18, stk. 7, i MiFID II. Det følger af betragtning 6 i præamblen til MiFID II Review, at det samme krav bør gælde for operatører af et reguleret marked. Den foreslåede bestemmelse skal derfor forstås på samme måde som kravet i § 88, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at operatør af et reguleret marked skal have mindst tre aktive medlemmer eller kunder, som hver især har mulighed for at interagere med alle de andre med hensyn til prisdannelsen.

Ved et medlem skal der ifølge betragtning 16 i præamblen til MiFID II forstås en person, der har adgang til et reguleret marked.

Vurderingen af, om et medlem eller en kunde er aktiv på et reguleret marked, skal foretages på et objektivt grundlag under hensyn til vedkommendes andel af det samlede antal handler gennemført via det pågældende regulerede marked inden for et eller flere finansielle instrumenter. Et medlem eller en kunde, der regelmæssigt indlægger ordrer, der efterfølgende annulleres, vurderes ikke at opfylde kravet. Der vil ved vurderingen af medlemmers og kunders mulighed for at interagere med hinanden blive lagt vægt på, at der ikke i det regulerede markeds regelsæt, eller i aftaler indgået mellem medlemmer eller kunderne af det regulerede marked, er fastsat vilkår, der begrænser et medlems eller en kundes mulighed for at deltage i handelen med et givet instrument.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 6, i MiFID II Review, som indsætter litra g og h i artikel 47, stk. 1, i MiFID II.

Til nr. 19 (§ 78, stk. 3, 2. pkt., i lov om kapitalmarked)

I medfør af den gældende § 78, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder skal en operatør af et reguleret marked hurtigst muligt offentliggøre beslutninger truffet efter stk. 1 og 2 om suspension og sletning af et finansielt instrument og eventuelle derivater fra handel og senest samtidig hermed meddele Finanstilsynet de relevante oplysninger, der ligger til grund for beslutningen. Bestemmelsen gennemfører artikel 52, stk. 2, i MiFID II.

Det foreslås i § 78, stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet videresender beslutningen til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende beslutningen, som Finanstilsynet modtager fra markedsoperatøren i medfør af 1. pkt. til ESAP.

Ved videresendelsen skal Finanstilsynet sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De specifikke krav fremgår af artikel 87 a, stk. 4, 2. afsnit, litra a og b, i MiFID II. Litra a fastslår, at oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format. Litra b fastslår, at oplysningerne skal ledsages af metadata, der omfatter alle navnene på den markedsoperatør, som oplysningerne vedrører, markedsoperatørens identifikator for juridiske enheder, hvis den findes, arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c, i ESAP-forordningen, herunder om oplysningerne er indgivet på frivillig basis, og en angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der kan understøtte de nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at Finanstilsynet fra dette tidspunkt skal videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 4, 1. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Til nr. 20 (§ 106, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 106 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en MHF eller en OHF skal råde over effektive ordninger og procedurer til brug for regelmæssig overvågning af, at handelsfacilitetens medlemmer eller kunder overholder handelsfacilitetens regler samt identificere adfærd, der indebærer overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen).

Det foreslås at indsætte § 106, stk. 3, hvorefter en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal råde over ordninger, der sikrer, at operatøren opfylder de datakvalitetsstandarder, der er fastsat i artikel 22 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.

Den foreslåede bestemmelse, der er ny, vil implementere artikel 1, nr. 5, i MiFID II Review, som indsætter artikel 31, stk. 1, andet afsnit, i MiFID II.

Til nr. 21 (§ 108, stk. 3, 2. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

I medfør af den gældende § 108, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder skal en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) hurtigst muligt offentliggøre beslutninger truffet efter stk. 1 og 2 om suspension og sletning af et finansielt instrument og eventuelle derivater fra handel og senest samtidig hermed meddele Finanstilsynet de oplysninger, der ligger til grund for beslutningen. Bestemmelsen gennemfører artikel 32, stk. 2, i MiFID II.

Det foreslås i § 108, stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet videresender beslutningen til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende beslutningen, som Finanstilsynet modtager fra markedsoperatøren i medfør af 1. pkt., til ESAP.

Ved videresendelsen skal Finanstilsynet sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De specifikke krav fremgår af artikel 87 a, stk. 4, 2. afsnit, litra a og b, i MiFID II. Litra a fastslår, at oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format. Litra b fastslår, at oplysningerne skal ledsages af metadata, der omfatter alle navnene på den markedsoperatør, som oplysningerne vedrører, markedsoperatørens identifikator for juridiske enheder, hvis den findes, arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c, i ESAP-forordningen, herunder om oplysningerne er indgivet på frivillig basis, og en afgivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket medfører, at Finanstilsynet fra dette tidspunkt skal videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 4, 1. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Til nr. 22 (§ 111 a i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 111 fastlægger de foranstaltninger, som en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked skal have. I medfør af stk. 1 skal operatøren have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at en udsteder på markedet bl.a. aflægger relevante løbende regnskaber, herunder reviderede årsregnskaber. Bestemmelsen gennemfører artikel 33, stk. 3, i MiFID II.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 111 a .

Det foreslås i § 111 a, stk. 1, at en udsteder, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en udsteder, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, og som offentliggør oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, samtidig med offentliggørelsen skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysningerne til ESAP. Det gælder for det optagelsesdokument eller prospekt, som udsteder offentliggør efter første optagelse til handel af udsteders finansielle instrumenter, udsteders løbende regnskaber, herunder reviderede årsregnskaber, og andre lovpligtige oplysninger.

I dag er der kun krav om, markedsoperatøren af et SMV-vækstmarked skal have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at en udsteder på handelsfaciliteten offentliggør oplysningerne. Udstederne vil derfor som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal udstederne også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, når de indsendes til Finanstilsynet, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 111 a, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 22.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 1, 1. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 111 a, stk. 2, at udsteder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at udsteder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-5.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 111 a, stk. 2, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 6, nr. 22.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 87a, stk. 1, 2. afsnit, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af udsteders identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af udsteders størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at udsteder skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 111 a, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal udsteder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udsteder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre dele af artikel 87 a, stk. 2, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Til nr. 23 (§ 117, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 117, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads midlertidigt kan begrænse eller suspendere handelen, hvis der i en kort periode er væsentlige prisudsving i et finansielt instrument, der handles på markedspladsen eller et relateret marked. I ekstraordinære tilfælde kan operatøren tillige korrigere, ændre eller annullere transaktioner, der er foretaget på markedet.

Det foreslås i § 117, stk. 1, at ændre »handelen,« til »handelen i nødsituationer, eller«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en operatør af en markedsplads midlertidigt kan begrænse eller suspendere handelen enten på grund af en nødsituation, eller hvis der i en kort periode er væsentlige prisudsving i et finansielt instrument, der handles på markedspladsen eller et relateret marked. Formålet med bestemmelsen er at øge effektiviteten af de mekanismer, som der er krav om, at markedspladser iværksætter med henblik på at begrænse en uforholdsmæssigt stor volatilitet på markederne, navnlig suspension og begrænsning af handelen. Bestemmelsen blev indført på baggrund af energikrisen i 2022, der medførte store udsving i prisen på energirelaterede derivater grundet udsving i særligt gaspriserne som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Hvis operatøren af en markedsplads ikke suspenderer eller begrænser handelen, som beskrevet i første afsnit, selv om en betydelig prisudvikling for et finansielt instrument eller tilknyttede finansielle instrumenter har ført til ureglementerede handelsvilkår på ét eller flere markeder, kan den nationale kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger i medfør af bl.a. § 218, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 219, i lov om kapitalmarkeder for at genoprette markedernes normale funktion.

EU-Kommissionen kan i medfør af artikel 48, stk. 12, i MiFID II vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de principper, som en operatør af en markedsplads skal tage i betragtning, når de etablerer deres mekanismer til at suspendere eller begrænse handelen, under hensyntagen til likviditeten inden for forskellige aktivklasser og -underklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typerne af brugere, og uden at dette berører operatørens skønsbeføjelser ved fastsættelsen af de pågældende mekanismer.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 7, litra a, nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 48, stk. 5, første afsnit. 1. pkt., i MiFID II.

Til nr. 24 (§ 117, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 117, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at operatøren skal sikre, at de parametre, der lægges til grund for at suspendere handelen, er afstemt under hensyn til likviditeten i de forskellige aktivklasser og aktivunderklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typer af brugere og tilstrækkelige til at undgå betydelige forstyrrelser i den normale handelsafvikling.

Det foreslås i § 117, stk. 2, efter »suspendere« at indsætte »eller begrænse«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads skal sikre, at de parametre, der lægges til grund for at suspendere eller begrænse handelen, er afstemt under hensyn til likviditeten i de forskellige aktivklasser og aktivunderklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typer af brugere og tilstrækkelige til at undgå betydelige forstyrrelser i den normale handelsafvikling.

Ved fastsættelse af parametre baseret på størrelsen af observerede prisudsving bør operatøren tage i betragtning, at de prisudsving, der typisk forekommer i en illikvid aktivklasse, som udgangspunkt vil være større end de prisudsving, der typisk forekommer i en likvid aktivklasse. Operatøren bør endvidere tage i betragtning, at parametre for suspension eller begrænsning af handlen er særligt relevante i forbindelse med handelssystemer baseret på løbende matchning af ordrer.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 7, litra a, nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 48, stk. 5, første afsnit, i MiFID II.

Til nr. 25 (§ 117, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 117 i lov om kapitalmarkeder regulerer en operatør af en markedsplads’ mulighed for midlertidigt at begrænse eller suspendere handelen og kravene til operatøren i forbindelse med dette.

Det foreslås at indsætte § 117, stk. 5, hvorefter operatøren af en markedsplads på sin hjemmeside skal offentliggøre oplysninger om hvilke omstændigheder, der fører til en suspension eller begrænsning af handelen, og oplysninger om principperne for fastlæggelse af de vigtigste tekniske parametre for at gøre dette.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at skabe større gennemsigtighed for markedsdeltagerne om de omstændigheder, der fører til suspension eller begrænsning af handelen.

EU-Kommissionen kan i medfør af artikel 48, stk. 12, i MiFID II vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de oplysninger, som operatøren af en markedsplads skal offentliggøre.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 7, litra a, nr. ii, første afsnit, i MiFID II Review, som ændrer artikel 48, stk. 5, i MiFID II.

Det følger af artikel 18, stk. 5, i MiFID II, at medlemsstaterne stiller krav om, at en operatør en MHF eller en OHF, skal overholde artikel 48 i MiFID II. Den foreslåede bestemmelse vil derfor gælde for en operatør af en markedsplads. En markedsplads er i § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder defineret som et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

Til nr. 26 (§ 124, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 124 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om en operatør af et reguleret markeds pligt til at have en ordning, der fastsætter en mindsteændringskurs (tick size) for en række finansielle instrumenter.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 124, stk. 4, som fastsætter, at for aktier med et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN) udstedt i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller aktier, med et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN), der er udstedt inden for Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som handles på en markedsplads i et tredjeland i den lokale valuta eller en valuta, som ikke er en officiel valuta i Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som nævnt i artikel 23, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter, for hvilke det handelssted, der er det mest relevante marked med hensyn til likviditet, befinder sig i et tredjeland, kan en operatør af en markedsplads fastsætte samme mindstekursændring (tick size), som gælder for det pågældende handelssted.

Den foreslåede bestemmelse vil være en undtagelse til reglen i lovens § 124, stk. 3, om at anvende de mindstekursændringer (tick sizes), som er defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/588 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kursspringsordningen for aktier, depotbeviser og exchange traded funds.

Undtagelsen vil gælde i de tilfælde, hvor en aktie enten er udstedt i et land udenfor EU/EØS, eller er udstedt i et land indenfor EU/EØS (dvs. har en EU/EØS-ISIN) og handles i et tredjeland, hvor handelen sker i den lokale valuta eller i en ikke officiel valuta i EU/EØS. I disse tilfælde kan en operatør af en markedsplads anvende den mindstekursændring, der er gældende på det marked i et tredjeland, hvor den pågældende aktie har den højeste likviditet. Det betyder, at europæiske markedspladser kan anvende den samme mindstekursændring, der er gældende for den pågældende aktie på en markedsplads udenfor EU. Dette er for at sikre ens handelsvilkår, og for at undgå at investorer bliver tilbudt dårligere priser, hvis de handler den pågældende aktie på en europæisk markedsplads.

Den foreslåede bestemmelse, der er ny, vil implementere artikel 1, nr. 8, i MiFID II Review, som ændrer artikel 49, stk. 2, i MiFID II.

Det følger af artikel 18, stk. 5, i MiFID II, at medlemsstaterne stiller krav om, at en operatør en MHF eller en OHF, skal overholde artikel 49 i MiFID II. Den foreslåede bestemmelse vil derfor gælde for operatører af markedspladser. En markedsplads er i § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder defineret som et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

Til nr. 27 (§ 125 i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 125 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads og vedkommendes medlemmer skal synkronisere de forretningsure, som de bruger til at registrere dato og tidspunkt for indberetningspligtige begivenheder.

Den gældende § 125 i lov om kapitalmarkeder implementerer artikel 50 i MiFID II, som er blevet ophævet ved artikel 1, nr. 9, i MiFID II Review.

Det foreslås, at § 125 ophæves.

Ophævelsen foreslås som følge af, at kravet om synkronisering af forretningsure er rykket fra MiFID II til MiFIR. Der er ved MiFIR Review indsat regler i artikel 22 c i MiFIR om synkronisering af forretningsure for bl.a. operatører af en markedsplads og dens medlemmer. Kravet om synkronisering af forretningsure gælder derfor fortsat, men kravet reguleres nu i en EU-forordning mod tidligere i national lovgivning.

Til nr. 28 (Overskriften før § 128 i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende overskrift før § 128 i lov om kapitalmarkeder er ”Handel med råvarederivater og emissionskvoter”. §§ 128-134 regulerer positionsforvaltningskontrol og positionsrapportering.

Det foreslås, at i overskriften før § 128 i lov om kapitalmarkeder ændres »emissionskvoter« til »derivater af emissionskvoter«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 5, hvori det foreslås, at overalt i loven ændres emissionskvoter eller derivater heraf til derivater af emissionskvoter. Ændringen vil medføre, at overskriften afspejler den foreslåede ændring, således at §§ 128-134, som hører under overskriften før § 128, ikke længere vil regulere handel med emissionskvoter, men kun handel med råvarederivater og derivater af emissionskvoter. Handel med emissionskvoter vil ikke længere være omfattet af regulering vedrørende positionsforvaltningskontrol og positionsrapportering i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 29 (§ 130, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater, skal foretage positionsforvaltningskontrol.

Det foreslås i § 130, stk. 1, 1. pkt. , efter »råvarederivater« at indsætte »eller derivater af emissionskvoter«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles derivater af emissionskvoter, skal foretage positionsforvaltningskontrol.

Den foreslåede ændring har til formål at udvide de eksisterende regler for positionsforvaltningskontroller, så de omfatter derivater af emissionskvoter for at imødegå de udfordringer, der opstår ved handel med derivater af emissionskvoter, bl.a. som følge af, at udbuddet af det underliggende aktiv er endeligt, og som derfor potentielt kan opbygges store positioner, som kan presse markedet. Desuden vil den foreslåede ændring supplere den mere generelle forpligtelse for alle handelspladser til at sikre fair og velfungerende markeder. Udvidelse af positionsforvaltningskontrollen vil styrke markedsovervågningen af markedet for derivater af emissionskvoter og bidrage til at handelspladser, hvor der handles derivater af emissionskvoter, får en bedre forståelse af handelsmønstre på deres markeder.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 10, litra b, nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 57, stk. 8, første afsnit, i MiFID II.

Til nr. 30 (§ 130, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads kan kræve en række oplysninger og relevant dokumentation fra en fysisk eller juridisk person vedrørende dennes positioner eller eksponeringer, herunder positioner i råvarederivater, der er baseret på samme underliggende råvare og har samme karakteristika, på andre markedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter via medlemmer og deltagere.

Det foreslås i § 130, stk. 1, nr. 2, efter »positioner i« at indsætte »derivater af emissionskvoter eller«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads kan kræve oplysninger og relevant dokumentation fra en fysisk eller juridisk person om størrelsen af og formålet med en indgået position eller eksponering og oplysninger om direkte eller indirekte ejere, eventuelle tilknyttede aftalte ordninger og eventuelle aktiver eller passiver i det underliggende marked, herunder positioner i derivater i emissionskvoter. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 30, hvori det foreslås at udvide positionsforvaltningskontrol til at omfatte derivater af emissionskvoter. For at en operatør kan foretage positionsforvaltningskontrol af derivater i emissionskvoter, foreslås at operatøren kan indhente oplysninger om disse positioner.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 10, litra b, nr. ii, i MiFID II Review, som ændrer artikel 57, stk. 8, litra b, i MiFID II.

Til nr. 31 (§ 131 i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 131 i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater deraf, skal kategorisere enhver person, der besidder positioner i et af de nævnte instrumenter. Kategoriseringen skal ske på grundlag af vedkommendes hovederhverv og under hensyn til eventuelle godkendelser i en af de kategorier, der er oplistet i bestemmelsens nr. 1-5.

Det foreslås i § 131 at »en emissionskvote eller derivat heraf« ændres til »et derivat af en emissionskvote«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles råvarederivater eller derivater af emissionskvoter skal kategorisere personer, der besidder positioner inden for et råvarederivat eller et derivat af en emissionskvote i en af kategorierne, der oplistet i bestemmelsens nr. 1-5.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 5, hvori det foreslås at ændre emissionskvoter eller derivater heraf til derivater af emissionskvoter overalt i loven.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 11, litra c, nr. i, i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 4, i MiFID II.

Til nr. 32 (§ 132, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 132, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, mindst ugentligt skal offentliggøre en rapport over de samlede positioner i de nævnte instrumenter. Rapporteringen skal kun ske, hvis både antallet af handlende og deres åbne positioner overskrider den minimumsgrænse, der er fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 58, stk. 6, i MiFID II.

Det foreslås, at der i § 132, stk. 1, nr. 1, efter »samlede positioner« indsættes »samt, hvis der handles med optioner på markedspladsen, en rapport uden optioner«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en markedsplads, hvorpå der handles med råvarederivater eller derivater heraf, hvis der handles med derivater på den pågældende markedsplads, skal offentliggøre to ugentlige rapporter, henholdsvis med og uden optioner. Ændringen følger anbefalingerne i European Securities and Markets Authority’s (ESMA) Final Report on Emission allowances and associated derivatives, hvor det vurderes, at en rapport uden optioner vil udgøre brugbar information for markedsdeltagerne, der har efterspurgt større detaljegrad i de ugentlige rapporter.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 11, litra a i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 1, a, nr. i, i MiFID II.

Til nr. 33 (§ 133, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af den gældende § 133, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at et fondsmæglerselskab mindst en gang dagligt skal indberette en oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf, der er optaget til handel på en markedsplads, og som fondsmæglerselskabet handler uden for markedspladsen, samt økonomisk tilsvarende OTC-derivater. Indberetningen skal ske til den kompetente myndighed for den markedsplads, handles hvor råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter har det største omfang.

Det foreslås, at nyaffatte § 133, stk. 1, så et fondsmæglerselskab, som handler råvarederivater eller derivater af emissionskvoter udenfor en markedsplads, mindst en gang dagligt til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter handles, skal indberette en fuldstændig oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 11, litra b, i MiFID II Review, som ændrer artikel 58, stk. 2, i MiFID II. Ved ændringen er kravet om daglig indberetning af positioner i råvarederivater, emissionskvoter eller derivater, der er optaget til handel på en markedsplads, til den kompetente myndighed heraf udgået. Den kompetente myndighed for en markedsplads, hvor der handles med råvarederivater eller derivater af emissionskvoter, vil fortsat modtage daglige indberetning om positioner fra den pågældende markedsplads, idet de eksisterende krav om, at fondsmæglerselskaber skal foretage daglige indberetning af positioner i råvarederivater eller derivater af emissionskvoter til operatøren, der driver den pågældende markedsplads, er uændret.

En fuldstændig oversigt skal give den kompetente myndighed eller den centrale kompetente myndighed mulighed for at følge handelskæden helt frem til slutkunden.

EU-Kommissionen har i medfør af beføjelsen hertil i artikel 57, stk. 12, i MiFID vedtaget Kommissions delegerede forordning (EU) 2022/1302 af 20. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for anvendelse af positionslofter på råvarederivater og procedurer for ansøgning om undtagelse fra positionslofter, som blandt andet fastsætter kriterier til bestemmelse af, om en kontrakt er en økonomisk tilsvarende OTC-kontrakt til den kontrakt, der handles på en markedsplads.

Fondsmæglerselskabet skal indberette oversigten til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor råvarederivaterne eller derivaterne af emissionskvoter handles. Hvis disse handles på flere markedspladser, skal indberetningen dog ske til den kompetente myndighed for den markedsplads, hvorpå handelen har det største omfang. Det følger af § 133, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder.

Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er strafbelagt, jf. § 247 i lov om kapitalmarkeder. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen er fondsmæglerselskaber og virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, jf. § 255, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder. Den strafbare handling består i manglende indsendelse til den kompetente myndighed af en oversigt over egne, kunders og disses kunders positioner i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter, som de handler uden for et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

Til nr. 34 og 35 (§ 180 e, stk. 2-4, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende bestemmelse i § 180 e, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en it-operatør af et detailbetalingssystem samt for indehavere en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed. Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem, som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder § 180 e, stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige, jf. § 180 e, stk. 3.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om kapitalmarkeder. Hvis der ansøges om tilladelse til at drive virksomhed omfattet af loven fremgår det af § 180 a, stk. 3, at ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen er opfyldt.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 180 e i lov om kapitalmarkeder. Det gældende § 180 e, stk. 2 og 3, bliver herefter stk. 5 og 6.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør it-operatør af et detailbetalingssystem, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 180 e, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en it-operatør af et detailbetalingssystem. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 180 e, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i en it-operatør af et detailbetalingssystemkan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit and proper-godkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 211, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 231, stk. 2, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt ., at 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelser indebærer, at det foreslåede under stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og hæderlighedskravene er opfyldt ved direktions- og bestyrelsesmedlemmers indtræden finder tilsvarende for indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i 180 e, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 180 e, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør i en it-operatør af et detailbetalingssystem kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 180 e, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 180 e, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Det foreslås i § 180 e, stk. 3 , der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 1-5.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af § 180 e, stk. 2 og 3, med lovforslagets § 6, nr. 35, rykkes til stk. 5 og 6.

Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 180 e, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for en it-operatør af et detailbetalingssystem hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 36 (§ 211, stk. 2, nr. 16, i lov om kapitalmarkeder)

Det foreslås at indsætte et nyt § 211, stk. 2, nr. 16, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), et transaktionsregistrer, et securitiseringsregister og en administrator af benchmarks, jf. artikel 3, nr. 5, litra k, l, u, v og w, i ESG- vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 37 (§ 211, stk. 2, nr. 19, i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 211, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Det fremgår af § 211, stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af en række regler og forordninger.

Det foreslås, at der i § 211, stk. 2, indsættes et nyt nr. 19, hvorefter Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler fastsat i medfør heraf.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 38 (§ 212 c i lov om kapitalmarkeder)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 212 c, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller en af de i nr. 1-5 nævnte forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om kapitalmarkeder, regler udstedt i medfør heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1-6 med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 16 a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25 af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (takeoverdirektivet), der er indsat i medfør af artikel 2 i omnibusdirektivet. Derudover vil den foreslåede bestemmelse gennemføre artikel 23 a, stk. 3 og 4, i transparensdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 3 i omnibusdirektivet. Endelig vil den foreslåede bestemmelse gennemføre artikel 87 a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om short selling og visse aspekter af credit default swaps.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 11 a, stk. 3, i shortsellingforordningen, der er indsat i medfør af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen).

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 21 a, stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (MAR), der er indsat i medfør af artikel 7 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 28 a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater (benchmarkforordningen), der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 21 a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked (prospektforordningen), der er indsat i medfør af artikel 13 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 15 a, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer, der er indsat i medfør af artikel 19 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet er kompetent myndighed for den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, når Finanstilsynet allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 212 c, stk. 1, eller når der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR).

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 39 (§ 221, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 221, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder fastsætter, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, eller § 180 f eller efter stk. 3 på baggrund af § 70, stk. 1, skal fremgå af påbuddet. Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis et bestyrelsesmedlem i en operatør af et reguleret marked eller et bestyrelsesmedlem i en it-operatør af et detailbetalingssystem påbydes at nedlægge sit hverv, skal Finanstilsynet fastsætte en varighed, hvis påbuddet udstedet på baggrund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, jf. § 68, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5 samt, § 180 e, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5. Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af et idømt strafferetligt ansvar, jf. § 68, stk. 1, nr. 3, eller § 180 e, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en i en operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed. I sager hvor en indehaver af en operatør af et reguleret marked eller en indehaver af en it-operatør af et detailbetalingssystem ikke opfylder hæderlighedskravet trækkes virksomhedens tilladelse.

Det foreslås i § 221, stk. 5, at ændre bestemmelsens anvendelsesområde ved at tilpasse henvisningerne således, at varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 og 2 på baggrund af § 68, stk. 1, nr. 2-5, § 69, § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i operatør af et reguleret marked eller et bestyrelsesmedlem af en it-operatør af et detailbetalingssystem ikke lever op til hæderlighedskravet i § 68, stk. 1, nr. 3, og § 180 e, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at Finanstilsynet skal fastsætte en varighed i sager, hvor en operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem påbydes at afsætte en direktør, som ikke lever op til hæderlighedskravet i § 68, stk. 1, nr. 2-5, eller § 180 e, stk. 1, nr. 2-5. Det sikres herved, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Varigheden fastsættes i henhold til principperne i den gældende § 221, stk. 5, og lovforslagets § 6, nr. 15 og 35, der indfører krav om fastsættelse af varighed i afgørelsessager, hvor ledelsesmedlemmet ikke opfylder hæderlighedskravet i § 68, stk. 1, nr. 2-5 eller § 180 e, stk. 1, nr. 2-5.

Til nr. 40 og 41 (§ 221, stk. 8 og 9, i lov om kapitalmarkeder)

Det følger af § 221, stk. 6, at påbud meddelt efter stk. 1-4 kan af operatøren af et reguleret marked, it-operatøren af et detailbetalingssystem og den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Reglerne i § 221, stk. 1-8, finder tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige i operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem, der drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 221, stk. 8 . Det gældende stk. 9, bliver herefter stk. 10. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 68, stk. 1, som træffes efter § 68, stk. 2, og afgørelser i sager efter § 180 e, stk. 1, der træffes efter § 180 e, stk. 2, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.

Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning, bliver den samme som for virksomheder og personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i ansøgningssager, at sagens parter foruden muligheden for at indbringe et afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode om at sagen indbringes for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Det foreslås i § 221, stk. 9 , der bliver stk. 10, at ændre henvisningen til stk. 1-8 til stk. 1-9.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 221, stk. 9, med lovforslagets § 6, nr. 41, bliver stk. 10.

Med det foreslåede sikres det, at hele § 221 finder tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 42 (§ 226, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder)

Det følger af § 224, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter §§ 152-152 e i straffeloven er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.

Det fremgår af § 226, stk. 1, nr. 14, i lov om kapitalmarkeder, at § 224, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR), på betingelse af at oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2987 af 27. november om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2017/1131 for så vidt angår foranstaltninger til at imødegå uforholdsmæssigt store eksponeringer mod tredjelandes centrale modparter og forbedre effektiviteten af Unionens clearingmarkeder (ændringsforordningen) indsættes en ny artikel 7 a, i EMIR, som fastslår i stk. 9, at kompetente myndigheder skal overvåge og beregne derivataktiviteten på enkeltniveau, koncernniveau og aggregeret niveau for derivater, der er omfattet af artikel 7 a, stk. 6, for modparter som er omfattet af artikel 7 a, stk. 1, og videregive denne information til den fælles overvågningsmekanisme. Ifølge artikel 23 b i EMIR, som indsat ved ændringsforordningen, har Europa-Kommissionen mulighed for at deltage som observatør i den fælles overvågningsmekanisme.

Det foreslås i § 226, nr. 14, at ændre »Myndigheder« til »Europa-Kommissionen og myndigheder«.

Det foreslåede vil medføre, at tavshedspligten i § 224, stk. 1, ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Europa-Kommissionen og myndigheder, der varetager opgaver i henhold til EMIR på betingelse af, at oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.

Kompetente myndigheder er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 13, i EMIR og omfatter de myndigheder, der er udpeget af medlemslandene under forordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, samt de myndigheder, der er udpeget under anden lovgivning til at føre tilsyn med de finansielle modparter.

Udtrykket andre relevante myndigheder er ikke klart defineret i EMIR, men kan eksempelvis omfatte myndigheder, der assisterer de kompetente myndigheder i deres tilsyn med finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og CCP’er uden selv at være udpeget som kompetent myndighed.

Om Europa-Kommissionen er omfattet af udtrykket andre relevante myndigheder er således uklart. Forslaget har dermed til formål at sikre, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Europa-Kommissionen.

Til nr. 43 (§ 234, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 234 i lov om kapitalmarkeder fastlægger Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den gældende § 68, stk. 1, nr. 1, og § 180 e, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder fastsætter krav til egnethed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i en operatør af et reguleret marked eller en it-operatør af et detailbetalingssystem samt krav til indehaveren, hvis den pågældende virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed. Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Offentliggørelsespligten i § 234 omfatter som udgangspunkt ikke Finanstilsynet positive afgørelser, hvor en person vurderes egnet og hæderlig.

Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.

Det foreslås i § 234 stk. 5, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter §§ 68, stk. 1, nr. 1, og 180 e, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes. Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.

Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.

I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågældende.

I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.

Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Til nr. 44 (§ 239, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)

Det følger af § 211, stk. 4, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med loven med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I sager om afslag eller afsættelse i henholdsvis §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 234, stk. 1, nr. 1, lov kapitalmarkeder, at Finanstilsynet med angivelse af virksomhedens eller den fysiske persons navn skal offentliggøre reaktioner givet i henhold til denne lovs § 211, stk. 4, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, jf. dog §§ 237-239. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Det følger af § 234, stk. 1, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på den juridiske person og den fysiske person. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed eller kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f, som udgangspunkt skal offentliggøres.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 239, stk. 1, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten er af skønsmæssig karakter og forudsætter en konkret hensynsafvejning i den enkelte sag. Finanstilsynet kan herudover i medfør af § 239, stk. 1, vælge at offentliggøre reaktionen anonymt, hvis anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger.

Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret, og følger af artikel 71, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II)

Af artikel 71, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne sørger for, at kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør eventuelle afgørelser, der pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning som følge af overtrædelser af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 600/2014 eller i de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv på deres officielle websted, efter at den person, der pålægges sanktionen, er blevet informeret om denne afgørelse. Offentliggørelse omfatter som minimum oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten på de personer, som er ansvarlige for den. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser, der pålægger foranstaltninger af undersøgelsesmæssig art. Hvis offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske personers personoplysninger af den kompetente myndighed anses for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller når offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, skal medlemsstaterne dog sikre, at de kompetente myndigheder enten udsætter offentliggørelse, offentliggør en anonymiseret version af afgørelsen eller helt undlader offentliggørelse under visse omstændigheder.

Det foreslås i § 239, stk. 4, at der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter § 234 om kravene i §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f medmindre, der er tale om reaktioner i medfør af § 221 for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og hæderligshedsgodkendelse efter §§ 68 og 69 og §§ 180 e og 180 f. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 71, stk. 1, i MiFID II kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til de pågældende bestemmelser skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 14, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv. De almindelige begrænsninger i offentliggørelsespligten, der følger af § 239, stk. 1 og 2, finder anvendelse.

Det foreslåede indebærer, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Til nr. 45 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er en straffebestemmelse, der fastslår, hvilke overtrædelser af reglerne i lov om kapitalmarkeder der straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen gennemfører bl.a. artikel 28 og 28 a i gennemsigtighedsdirektivet og artikel 70 i MiFID II.

Det foreslås i § 247, stk. 1, at efter »§ 25, 1. pkt.,« indsættes »§ 25 a, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring af § 247, stk. 1, vil medføre, at en overtrædelse af § 25 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 25 a, stk. 1 og 2, vil være udstederen.

Den strafbare handling vil bestå i, at udstederen samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Det fremgår af § 255, stk. 3, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 247 skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af den foreslåede § 25 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelserne.

Det foreslås, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Bødeniveauet svarer til det bødeniveau, der er fastsat for overtrædelse af § 25, 1. pkt. i lov om kapitalmarkeder, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 193 som fremsat, side 141. Der er her taget højde for, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af den foreslåede § 25 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelserne omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 46 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 247 stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger, hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, kan straffes med bøde. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende for indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed samt den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Det foreslås i § 247, stk. 1, at tilpasse henvisningerne således at henvisninger til § 68, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, ændres til § 68, stk. 5 og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 180 e, stk. 5 og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 68, stk. 2 og 4, med lovforslaget rykkes til § 68, stk. 5 og 6, og § 180 e, stk. 2 og 3, rykkes til § 180 e, stk. 5 og 6.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 47 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger, hvilke regler i loven, der er strafbelagt. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at §§ 122-125 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 247, stk. 1, at ændre »§§ 122-125« til »§§ 122-124«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at § 125 i lov om kapitalmarkeder foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 27. Som anført i bemærkningerne hertil, er kravet om synkronisering af forretningsure indsat i artikel 22 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR). Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 49, hvor det foreslås at strafbelægge bl.a. artikel 22 c i MiFIR.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 12, litra a, i MiFID II Review, som ophæver artikel 70, stk. 3, litra a, nr. xxx, i MiFID II.

Til nr. 48 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastlægger, hvilke regler i loven, der er strafbelagt.

Det foreslås i § 247, stk. 1, efter »§ 50, stk. 2,« indsættes »4 og 5,«, og efter »§ 111, stk. 1,« indsættes »§ 111 a, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring af § 247, stk. 1, vil medføre, at en overtrædelse af § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 50, stk. 4 og 5, vil være operatøren af det pågældende regulerede marked.

Den strafbare handling vil bestå i, at operatøren samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 om navne på samtlige direkte og indirekte ejere i virksomheden, herunder navne på fysiske og juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. stk. 4, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. stk. 5. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder ét samlet sted.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 111 a, stk. 1 og 2, vil være udstederen, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, og som er underlagt markedsoperatørens regler som omhandlet i § 111.

Den strafbare handling vil bestå i, at udstederen samtidig med offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i § 111, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. den foreslåede § 111 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. den foreslåede § 111 a, stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af den foreslåede § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelserne.

Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af den foreslåede § 50, stk. 4 og 5, og § 111 a, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelserne omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 49 (§ 248, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 248 i lov om kapitalmarkeder fastlægger hvilke overtrædelser i MiFIR, der straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen implementerer artikel 70, stk. 3, litra b, og stk. 4, litra b, i MiFID II.

Det foreslås, at § 248,

pkt., ændres, så der efter »artikel 4, stk. 3, litra a-c« indsættes », artikel 5«, »artikel 8, stk. 1, 3 og 4« ændres til »artikel 8, stk. 1, artikel 8 a, stk. 1 og 2, artikel 8 b«, »artikel 11, stk. 1, 3. afsnit, 1. pkt., og stk. 3, 3. afsnit« ændres til »artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., artikel 11, stk. 1a, 2. afsnit, artikel 11, stk. 1b, og artikel 11, stk. 3, 4. afsnit, artikel 11 a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., og 4. afsnit«, efter »artikel 13, stk. 1« indsættes »og 2«, »artikel 14, stk. 1, stk. 2, 1. afsnit, og stk. 3, 2.-4. pkt.« ændres til »artikel 14, stk. 1-3«, »1. afsnit og 2. afsnit, 1. og 3. pkt.« ændres til », 1. afsnit, 2. afsnit, 1. og 3. pkt., og 4. afsnit«, følgende udgår »artikel 18, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. afsnit, og stk. 8 og 9,«, efter »artikel 20, stk. 1« indsættes », 1a«, efter »artikel 22, stk. 2« indsættes », artikel 22 a, stk. 1 og 5-8, artikel 22 b, stk. 1, artikel 22 c, stk. 1«, følgende udgår »og stk. 2, 1. afsnit«, »artikel 31, stk. 2 og 3« ændres til »artikel 31, stk. 3« og »og artikel 37, stk. 1 og 3,« ændres til »artikel 37, stk. 1 og 3, og artikel 39 a«.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 12, litra b, i MiFID II Review, som ændrer artikel 70, stk. 3, litra b, i MiFID II. For så vidt angår ændringen af artikel 70, stk. 3, litra b, nr. iv, må indsættelsen af artikel 15, stk. 1, 4. afsnit, i nr. xi, antages at være en fejl i MiFID II Reviews tekst, da der ikke findes et 4. afsnit i artikel 15, stk. 1, i MiFIR. Ved seneste ændring af MiFIR blev 3. afsnit tilføjet til artikel 15, stk. 1. Det må derfor antages at være denne bestemmelse, der henvises til, hvorfor artikel 15, stk. 1, 3. afsnit tilføjes til oplistningen.

Artikel 70, stk. 3, litra b, i MiFID II fastlægger de bestemmelser i MiFIR, for hvilke en overtrædelse heraf skal betragtes som en overtrædelse af MiFIR. MiFIR blev senest ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2024/791 af 28. februar 2024, og i forbindelse med denne ændring blev artikel 70, stk. 3, litra b, i MIFID II ligeledes ændret. Den foreslåede ændring af § 248, 1. pkt., vil sikre, at fastlæggelsen af, hvilke overtrædelser af reglerne i MiFIR, der straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, er i overensstemmelse med artikel 70, stk. 3, litra b, i MiFID II.

Det følger af § 255, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser fastsætter pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, som oftest medlemmer af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt rejses tiltalen som udgangspunkt mod den juridiske person. Der kan i nogle tilfælde være anledning til også at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Det følger endvidere af § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 248 skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Nedenfor anføres forpligtelserne vedrørende de enkelte artikler, der foreslås strafbelagt.

Artikel 5 i MiFIR indeholder regler om volumenbegrænsning hos markedspladserne, hvorefter disse skal suspendere deres anvendelse af den dispensation, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a, hvis den procentdel af handel med et finansielt instrument i Unionen, der er gennemført i henhold til denne dispensation, overstiger 7 pct. af den samlede volumen for handel med i det pågældende finansielle instrument i Unionen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5 er operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads. Den strafbare handling består i ikke at suspendere anvendelsen af dispensation i overensstemmelse med bestemmelsen.

Artikel 8, 8 a og 8 b i MiFIR indeholder krav til førhandelsgennemsigtighed for markedspladser. Artikel 8, stk. 1, stiller krav til operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, om ved anvendelsen af en central limitordrebog eller periodisk auktionshandelssystem at offentliggøre aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for obligationer, strukturerede finansielle produkter og emissionskvoter.

Artikel 8 a, stk. 1, stiller krav om ved anvendelsen af en central limitordrebog eller periodisk auktionshandelssystem at offentliggøre aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for børshandlede derivater.

Artikel 8 a, stk. 2, stiller krav om ved anvendelsen af en central limitordrebog eller periodisk auktionshandelssystem i visse situationer at offentliggøre aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for OTC-derivater, der er denomineret i euro, japanske yen, US-dollars eller britiske pund.

Artikel 8 b stiller krav om ved anvendelsen af en central limitordrebog eller periodisk auktionshandelssystem i visse situationer at offentliggøre aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for pakkeordrer, der består af obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, artikel 8 a, stk. 1, og artikel 8 b, stk. 1, er operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads. For artikel 8a, stk. 2, er ansvarssubjektet operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en MHF eller OHF. Den strafbare handling består for alle bestemmelserne i ikke at offentliggøre de påkrævede oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne.

Artikel 11 og 11 a i MiFIR fastlægger regler om udskudt offentliggørelse af oplysninger om gennemførte transaktioner.

Artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., indeholder krav om, at der skal gives klare oplysninger om ordningerne om udskudt offentliggørelse angående oplysninger om transaktioner, der er gennemført, for så vidt angår obligationer, strukturerede finansielle produkter eller emissionskvoter, der handles på en markedsplads til markedsdeltagere og offentligheden. Den strafbare handling for artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., består i ikke at give disse oplysninger.

Artikel 11, stk. 1a, 2. afsnit, indeholder krav om, at når udsættelsesperioden for udskudt offentliggørelse i forbindelse med obligationer eller klasser heraf udløber, skal alle oplysningerne om transaktionerne offentliggøres. Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.

Artikel 11, stk. 1b, indeholder krav om, at når udsættelsesperioden for udskudt offentliggørelse af strukturerede produkter eller emissionskvoter eller klasser heraf, der handles på en markedsplads, udløber, skal alle oplysningerne om transaktionerne offentliggøres. Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.

Artikel 11, stk. 3, indeholder regler om, at den kompetente myndighed i en medlemsstat for så vidt angår statsobligationer udstedt af den pågældende medlemsstat eller klasser heraf kan tillade undladelse af offentliggørelse af omfanget af en enkelt transaktion i en udvidet periode på højst seks måneder, eller offentliggørelse af oplysninger om flere transaktioner i sammenfattet form i en udvidet periode på højst seks måneder. Artikel 11, stk. 3, 4. afsnit, stiller krav om, at når udsættelsesperioden udløber, offentliggøres alle oplysninger om transaktionerne på individuelt grundlag. Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.

Artikel 11 a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., indeholder krav om, at der skal gives klare oplysninger om ordningerne om udskudt offentliggørelse angående oplysninger om transaktioner, der er gennemført, for så vidt angår børshandlede derivater, og for så vidt angår OTC-derivater til markedsdeltagere og offentligheden. Den strafbare handling består i ikke at give disse oplysninger.

Artikel 11 a, stk. 1, 4. afsnit, indeholder krav om, at når udsættelsesperioden for udskudt offentliggørelse i forbindelse med børshandlede derivater eller med OTC-derivater eller klasser heraf udløber, skal alle oplysningerne om transaktionerne offentliggøres. Den strafbare handling består i ikke at offentliggøre disse oplysninger om transaktionerne efter udsættelsesperiodens udløb.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., artikel 11, stk. 1a, 2. afsnit, artikel 11, stk. 1b, artikel 11, stk. 3, 4. afsnit, artikel 11 a, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., og artikel 11 a, stk. 1, 4. afsnit, er operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads.

Artikel 13, stk. 1, stiller krav til operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, godkendte offentliggørelsesordninger (APA'er), CTP'er og systematiske internalisatorer om at stille de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 3, 4, 6-11a, 14, 20, 21, 27 g og 27 h i MiFIR, til rådighed for offentligheden på rimelige handelsmæssige vilkår, herunder objektive og rimelige aftaleforhold. De skal sikre ikkediskriminerende adgang til sådanne oplysninger, og hertil er der også krav om, at deres datapolitikker stilles gratis til rådighed for offentligheden på en måde, der er let at få adgang til og forstå. Artikel 13, stk. 2, stiller krav om, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal stilles gratis til rådighed for offentligheden 15 minutter efter offentliggørelsen i et format, der er maskinlæsbart og brugbart for alle brugere, herunder detailinvestorer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 1 og 2, er operatører af et reguleret marked eller fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads. Den strafbare handling består i, at operatører af et reguleret marked og fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, stiller oplysningerne til rådighed på ikke-rimelige handelsvilkår eller giver diskriminerende adgang til oplysningerne. Yderligere kan de strafbare handlinger bestå i ikke at stille oplysningerne gratis til rådighed 15 minutter efter offentliggørelsen af oplysningerne i handelssystemet.

Artikel 14, stk. 1-3, i MiFIR opregner og præciserer en række pligter for fondsmæglerselskaber, der er systematiske internalisatorer i aktier, depotbeviser, ETF’er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter, til at offentliggøre bindende prisstillelser på de instrumenter, for hvilke der er et likvidt marked, og som det pågældende fondsmæglerselskab er systematisk internalisator for. Betingelserne for bestemmelsens anvendelse fastlægges i reguleringsmæssige tekniske standarder.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelserne er fondsmæglerselskaber, der er systematiske internalisatorer i aktier, depotbeviser, ETF’er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter. Den strafbare handling består i den systematiske internalisators manglende overholdelse af de i artikel 14 nævnte betingelser om at stille bindende priser vedrørende de instrumenter, hvori der udføres systematisk internalisering, til rådighed.

Artikel 15, stk. 1, 3. afsnit, i MiFIR indeholder krav for systematiske internalisatorer om at fastsætte og gennemføre gennemsigtige og ikke-diskriminerende regler og objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 15, stk. 1, 3. afsnit, er fondsmæglerselskaber, der fungerer som systematiske internalisatorer. Den strafbare handling består i ikke at gennemføre sådanne regler og kriterier, som fastsat i bestemmelsen.

Artikel 20 i MiFIR indeholder regler om efterhandelsoffentliggørelse fra investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer, for så vidt angår aktier, depotbeviser, ETF'er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter. Artikel 20, stk. 1a, stiller krav om, at hver enkelt transaktion offentliggøres én gang via én godkendt offentliggørelsesordning (APA).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 20, stk. 1a, er fondsmæglerselskaber, der gennemfører transaktioner for egen eller kunders regning med aktier, depotbeviser, ETF’er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter. Den strafbare handling består i manglende offentliggørelse af transaktionen i overensstemmelse med bestemmelsen.

Artikel 22 a i MiFIR indeholder regler om transmission af data til CTP’en. Artikel 22 a, stk.1, indeholder krav for markedspladser og APA’er (”dataleverandører”) om at overføre nærmere fastsat data, herunder reguleringsmæssige data, til CTP’ens datacenter så tæt på realtid som teknisk muligt.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er dataleverandøren, dvs. operatører af et reguleret marked eller fondsmæglerselskaber, der driver en markedsplads, eller den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som APA. Den strafbare handling består i ikke at overføre det relevante data til CTP’ens datacenter i overensstemmelse med bestemmelsen.

Artikel 22 a, stk. 5-8, i MiFIR indeholder nærmere regler om leveringen af data fra dataleverandøren til CTP’en. Reglerne omfatter CTP’ens valg af transmissionsprotokol og et forbud mod, at dataleverandøren modtager vederlag for overførelse af data eller transmissionsprotokol, udover de indtægter, dataleverandøren modtager i henhold til artikel 27 h, stk. 5-7 (”ordningen for omfordeling af indtægter”). Dertil kommer krav om, at dataleverandøren skal levere data til CTP’en, hvor der, hvis relevant, er anvendt udsættelse af offentliggørelsen af oplysninger om transaktioner, som er fastsat i artikel 7, 11 og 11a, artikel 20, stk. 2, og artikel 21, stk. 4. Endelig er der krav om, at CTP’ens underretter dataleverandørens kompetente myndighed i tilfælde af, at datakvaliteten er utilstrækkelig.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelserne er henholdsvis dataleverandøren, eller den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som CTP. Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at dataleverandøren modtager vederlag for overførelse af data eller i CTP’ens manglende underretning af dataleverandørens kompetente myndighed i tilfælde af utilstrækkelig kvalitet af dataen.

Artikel 22 b, stk. 1, i MiFIR indeholder regler om datakvalitet og fastsætter krav om, at de data, der overføres til CTP'en i henhold til artikel 22 a, stk. 1, og de data, der formidles af CTP'en i henhold til artikel 27 h, stk. 1, litra d, skal overholde visse reguleringsmæssige tekniske standarder.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er henholdsvis den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som APA eller CTP. Den strafbare handling består i, at det henholdsvis overførte og formidlede data ikke overholder de relevante reguleringsmæssige tekniske standarder.

Artikel 22 c, stk. 1, i MiFIR indeholder regler om synkronisering af forretningsure og fastsætter krav om, at markedspladser og deres medlemmer, deltagere eller brugere, systematiske internalisatorer, udpegede offentliggørelsesenheder, APA'er og CTP'er skal synkronisere de forretningsure, de bruger, for at registrere dato og klokkeslæt for alle indberetningspligtige begivenheder.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er operatøren, der driver den pågældende markedsplads, markedspladsens medlemmer, deltagere eller brugere, fondsmæglerselskaber, der fungerer som systematiske internalisatorer, udpegede offentliggørelsesenheder og den juridiske eller fysiske person, som har tilladelse som APA eller CTP. Den strafbare handling består i manglende synkronisering af de forretningsure, som anvendes til registrering af dato og tidspunkt for indberetningspligtige begivenheder.

Artikel 28, stk. 1, i MiFIR fastsætter en handelsforpligtelse for derivater. Transaktioner omfattet af handelsforpligtelsen for derivater skal handles på et reguleret marked, en MHF, en OHF eller et tilsvarende marked i et ækvivalent tredjeland. Proceduren i artikel 32 i MiFIR fastsætter hvilke klasser af derivater, der er omfattet af handelsforpligtelsen. Transaktioner med disse derivater er omfattet af handelsforpligtelsen, når de handles af modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den finansielle eller ikke-finansielle modpart, som skal sikre at derivattransaktionen overholder betingelserne i artikel 28, stk. 1. De strafbare handlinger består i gennemførelse af en derivattransaktion uden for en markedsplads, uanset der foreligger en pligt til at gennemføre den pågældende derivattransaktion på en markedsplads.

Artikel 31, stk. 3, i MiFIR indeholder regler om, at fondsmæglerselskaber og operatører af et reguleret marked, som leverer efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, skal føre fuldstændige og nøjagtige optegnelser over de transaktioner, der er nævnt i denne artikels stk. 1, og som ikke allerede er registreret eller indberettet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012. Disse optegnelser skal efter anmodning straks stilles til rådighed for den relevante kompetente myndighed eller ESMA.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er de fondsmæglerselskaber eller operatører af et reguleret marked, der leverer efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion. Den strafbare handling består i ikke at føre de påkrævede optegnelser over de nævnte transaktioner, eller i ikke straks at stille dem til rådighed for den relevante kompetente myndighed eller ESMA.

Artikel 39 a i MiFIR indeholder regler om forbud mod at modtage betaling for ordreflow. Bestemmelsens stk. 1, 1. afsnit, fastlægger, at fondsmæglerselskaber, der handler på vegne af detailkunder eller professionelle kunder, ikke må modtage gebyr eller provision eller nogen naturalieydelse fra tredjepart for udførelse af ordrer fra disse kunder på et bestemt handelssted eller for videresendelse af disse kunders ordrer til nogen tredjepart med henblik på udførelse heraf på et bestemt handelssted (”betaling for ordreflow”). Artikel 39 a, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2, indeholder undtagelser til det pågældende forbud.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 39 a er fondsmæglerselskaber, der handler på vegne af detailkunder eller professionelle kunder. Den strafbare handling består i at modtage betaling for ordreflow og dermed overtræde forbuddet i bestemmelsen.

Til nr. 50 (§ 251 i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 251 i lov om kapitalmarkeder, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 1 og 3a, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1a og 1e, artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

Artikel 12, stk. 1, i EMIR bestemmer, at medlemslandene skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i forordningens afsnit II og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Afsnit II omhandler clearing, føring af aktive konti, indberetning af derivataftaler og risikobegrænsning af OTC-derivater.

Det følger af lov om kapitalmarkeder § 255, stk. 3, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – udover tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Det følger endvidere af lov om kapitalmarkeder § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 251 skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

For en nærmere beskrivelse af udmålingen af bøder henvises i øvrigt til lov om kapitalmarkeder § 255, stk. 5.

Det foreslås at nyaffatte § 251 i lov om kapitalmarkeder således, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 1 og 3a, artikel 4 a, stk. 1, artikel 4 b, stk. 4,, artikel 7, stk. 1, 1. pkt., artikel 7 a, stk. 1 og 4, 4. afsnit, artikel 7 b, stk. 1 og 2, artikel 7 c, stk. 1 og 2, artikel 7 d, stk. 1, artikel 7 e, stk. 1, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1a og 1e, artikel 10, stk. 1, og stk. 2, og artikel 11, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre med senere ændringer.

Med den foreslåede ændring vil en række overtrædelser af EMIR blive strafbelagt. Det skyldes, at EMIR, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2987 af 27. november 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2017/1131 for så vidt angår foranstaltninger til at imødegå uforholdsmæssigt store eksponeringer mod tredjelandes centrale modparter og forbedre effektiviteten af Unionens clearingmarkeder, indfører en række nye bestemmelser i afsnit II vedrørende overtrædelse af krav til etableringen af aktive clearingkonti hos CCP’er etableret i EU, CCP’ers rapportering af informationer til ESMA, modparters rapportering af informationer om deres anvendelse af CCP’er og gennemsigtighedsbestemmelser for adgangen og prisen og clearingtjenester.

Med nyaffattelsen foreslås det præciseret i forhold til gældende ret, at der med bestemmelsen henvises til EMIR med senere ændringer.

Forslaget er en præcisering og har til formål at imødegå tvivl om, hvorvidt der også henvises til senere ændringer. Der er således ikke tiltænkt materielle ændringer med præciseringen.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler, der er indført i EMIR, og som vil blive strafbelagt med den foreslåede bestemmelse.

Artikel 4, stk. 1, i EMIR fastsætter en pligt for alle, der indgår i OTC-derivataftaler, til at sikre, at den pågældende derivataftale bliver centralt clearet, hvis aftalen opfylder to primære betingelser. Den ene betingelse er, at aftalen skal være indgået imellem to finansielle modparter, mellem en finansiel og en ikke-finansiel modpart, mellem to ikke-finansielle modparter, mellem en finansiel eller en ikke-finansiel modpart og en enhed, der er etableret i et tredjeland, som ville være omfattet clearingforpligtelsen, hvis enheden var etableret i Unionen, eller mellem to enheder, der er etableret i et tredjeland, som ville være omfattet clearingforpligtelsen, hvis enheden var etableret i Unionen, forudsat at aftalen har en direkte og væsentlig virkning i Unionen.

Den anden betingelse er, at derivataftalen skal være indgået eller fornyet efter den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, eller på tidspunktet for eller efter en national myndighed meddeler ESMA, at en CCP har fået tilladelse til at cleare en OTC-derivatklasse, men inden den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, hvis aftalerne har en restløbetid, der er længere end den mindsteløbetid som EU-Kommissionen har fastsat i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c, i EMIR.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er de juridiske personer i form af finansielle eller ikke-finansielle modparter og enheder fra tredjelande, der har pligt til som en del af transaktionen at cleare derivataftalen. Med clearing forstås anvendelse af en CCP, der indgår som en del af transaktionen ved at indtræde som køber for sælger og sælger for køber. Herved sikres, at konkurs hos en finansiel eller ikke-finansiel modpart ikke medfører en række medfølgende konkurser hos modparter til den kollapsede virksomheds OTC-transaktioner. Parter i en OTC-derivataftale, som ikke sikrer, at der sker clearing heraf hos en CCP, kan idømmes en bøde for manglende overholdelse af clearingforpligtelsen.

Ændringsforordningen fastsætter ikke nye pligter i artikel 4, stk. 1, hvorfor der vil være tale om en videreførelse af gældende ret.

Artikel 4, stk. 3a, i EMIR indeholder et krav om, at clearingmedlemmer og kunder som defineret i artikel 2, nr. 14 og 15, i EMIR, som direkte eller indirekte leverer clearingydelser, skal levere disse på fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår. Disse clearingmedlemmer og kunder skal træffe alle rimelige forholdsregler til identificering, forebyggelse, forvaltning og overvågning af interessekonflikter, som kan skade den fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige levering af clearingydelser.

Europa-Kommissionen er i henhold til artikel 4, stk. 3a, 3. afsnit, bemyndiget til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 82 i EMIR, hvori det yderligere kan præciseres, hvad der skal forstås ved fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er clearingmedlemmer og kunder, som direkte eller indirekte udbyder clearingydelser. Det vil f.eks. være et dansk institut, der leverer direkte clearing som medlem af en CCP, som skal iagttage reglerne i artikel 4, stk. 3a. Det samme gælder for instituttets kunder, som leverer clearingydelser via instituttet til sine kunder, også kaldet indirekte clearing. Den strafbare handling består f.eks. i ikke at levere en clearingydelse på fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår.

Ændringsforordningen ændrer ikke i artikel 4, stk. 3a, hvorfor der vil være tale om en videreførelse af gældende ret.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 4 a, stk. 1, i EMIR og i medfør heraf skal en finansiel modpart, hvor den finansielle modpart ikke foretager beregninger efter artikel 4, stk. 1, 1. afsnit, litra a eller b, eller hvor resultatet af beregningerne overskrider en af clearingtærsklerne, a) straks underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom, b) etablere clearingordninger indenfor fire måneder efter underretningen, og c) være omfattet af den i artikel 4 omhandlede clearingforpligtelse for alle OTC-derivataftaler, der vedrører enhver OTC-derivatklasse, som er omfattet af clearingforpligtelsen, og som indgås eller nyordnes mere end fire måneder efter den i a) omhandlede underretning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4 a, stk. 1, er den finansielle modpart, f.eks. en bank eller et forsikringsselskab.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at den finansielle modpart ikke straks underretter ESMA og Finanstilsynet om, at den finansielle modpart ikke foretager beregninger efter artiklens litra a eller b, eller at resultatet af disse beregninger overskrider en af clearingtærsklerne, eller at den finansielle modpart ikke etablerer clearingordninger indenfor fire måneder efter underretningen.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 4 b, stk. 4, og i medfør heraf skal en efterhandelstjenesteydelse til risikoreduktion (PTRR) tjenesteudbyder opfylde kravene i litra a-f, hvis denne tjenesteudbyder er godkendt med henblik på at kvalificere sine PTRR-gennemgang til, at derivattransaktioner, der udspringer heraf, kan undtages clearingforpligtigelsen. Litra a-f stiller krav til PTRR-tjenesteudbydere, bl.a. i relation til, udførslen af deres PTRR-gennemgang, etableringen af en fuldstændig og akkurat protokol over transaktioner, som indgår i den pågældende PTRR-gennemgang, uafhængigheden af den udførte PTRR-gennemgang m.v.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4 b, stk. 4, er en PTRR- tjenesteudbyder.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at en PTRR- tjenesteudbyder, der er godkendt med henblik på at kvalificere sine PTRR-tjenester til undtagelsen for clearingforpligtigelsen i forbindelse med en PTRR-gennemgang ikke opfylder kravene i litra a-f.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 a, stk. 1, i EMIR, hvorefter finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der den 24. december 2024 eller senere er omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4 a og 10, og som for hver en af kategorierne overstiger clearinggrænserne for derivatkontrakter i artikel 7 stk. 2, skal have mindst en aktiv konto hos CCP’er, som er autoriseret under artikel 14, som alene eller i kombination med andre aktive konti, giver adgang til clearingtjenester i kategorierne af derivatkontrakter i artikel 7, stk. 2, hvor clearinggrænserne overskrides, og cleare mindst et repræsentativt antal af handler på denne aktive konto.

Artikel 7 a, stk. 1, foreskriver desuden, at hvor en finansiel eller ikke-finansiel modpart bliver omfattet af forpligtelsen til at have en aktiv konto, skal denne modpart underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom og etablere sådan en aktiv konto indenfor 6 måneder efter at være blevet omfattet af pligten til at føre en aktiv konto.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 a, stk. 1, er finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der den 24. december 2024 eller senere er omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4a og 10, og som overstiger clearinggrænserne for en af kategorierne af derivatkontrakter i artikel 7, stk. 2.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at en finansiel eller ikke-finansiel modpart, som er omfattet af forpligtelsen til at føre en aktiv konto, ikke fører en aktiv konto, eller ikke underretter ESMA eller Finanstilsynet herom.

Det følger af artikel 7 a, stk. 4, 4. afsnit, i EMIR at modparter, som er omfattet af pligten til at føre en aktiv konto, regelmæssigt skal rapportere til den kompetente myndighed og ESMA i overensstemmelse med artikel 7 b. Kravene i artikel 7 a, stk. 3, litra a-c, skal regelmæssigt stresstestes af modparterne.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 a, stk. 4, 4. afsnit, er modparter, som er omfattet af pligten til at føre en aktiv konto.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at modparter, som er omfattet af pligten til at føre en aktiv konto, ikke regelmæssigt rapporterer til Finanstilsynet eller ESMA i overensstemmelse med artikel 7 b eller ikke regelmæssigt stresstester kravene i artikel 7 a, stk. 3, litra a-c.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 b, stk. 1, og i medfør heraf skal finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i artikel 7 a, beregne sine aktiviteter og risikoeksponering i kategorierne af derivatkontrakterne nævnt i artikel 7 a, stk. 6, og hver 6. måned rapportere til den kompetente myndighed med information, som er nødvendig for at kunne vurdere deres opfyldelse af artikel 7 a. Modparterne skal, hvor det er relevant, bruge informationen, der er rapporteret i henhold til artikel 9, og rapporteringen til den kompetente myndighed skal indeholde bevis for, at den juridiske dokumentation, it-konnektiviteten og interne proces relateret til de aktive konti er til stede.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 b, stk. 1, er finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i artikel 7 a.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i artikel 7 a, ikke beregner sine aktiviteter og risikoeksponering i kategorierne af derivatkontrakterne nævnt i artikel 7 a, stk. 6, eller ikke hver 6. måned rapporterer til Finanstilsynet med information, som er nødvendig for at kunne vurdere opfyldelsen af denne forpligtelse. Den strafbare handling kan også bestå i, at rapporteringen til Finanstilsynet ikke indeholder bevis for, at den juridiske dokumentation, it-konnektiviteten og interne proces relateret til de aktive konti er til stede.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 b, stk. 2, som fastsætter en pligt for finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der omfattet at forpligtelsen i artikel 7 a, stk. 1, og som for derivatkontrakter efter artikel 7 a, stk. 6, udover aktive konti fører konti hos en niveau 2-CCP, til hver 6. måned at rapportere til den kompetente myndighed om deres ressourcer og systemer, som skal sikre, at betingelserne i artikel 7 a, stk. 3, er opfyldt.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 b, stk. 2, er finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der er omfattet af forpligtelsen i artikel 7 a, stk. 6, og som for derivatkontrakter efter artikel 7 a, stk. 2, udover aktive konti fører konti hos en niveau 2-CCP.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der er omfattet af forpligtelsen i artikel 7 a, stk. 1, og som for derivatkontrakter efter artikel 7 a, stk. 6, udover aktive konti fører konti hos en Niveau 2-CCP, ikke hver 6. måned rapporterer til Finanstilsynet om deres ressourcer og systemer, som skal sikre, at betingelserne i artikel 7 a, stk. 3, litra b, er opfyldt.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 c, stk. 1, som fastsætter en pligt for clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices både fra CCP’er autoriseret under artikel 14 og CCP’er anerkendt under artikel 25 til at informere deres kunder om muligheden for at cleare deres kontrakter hos CCP’en autoriseret under artikel 14, hvor et sådan tilbud er tilgængeligt.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 c, stk. 1, er clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices både fra CCP’er autoriseret under artikel 14 og fra CCP’er anerkendt under artikel 25.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices både fra en CCP autoriseret under artikel 14 og fra en CCP anerkendt under artikel 25, ikke informerer deres kunder om muligheden for at cleare deres kontrakter hos CCP’en autoriseret under artikel 14, hvor sådan et tilbud er tilgængeligt.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 c, stk. 2, i EMIR og i medfør heraf skal clearingmedlemmer og -kunder, som tilbyder clearingservices til andre kunder, uanset artikel 4, stk. 3a, på en klar og forståelig måde fremlægge gebyrer og andre afledte omkostninger til kunder for hver CCP, som de tilbyder clearing hos, der vil blive pålagt sådanne kunder for brugen af disse clearingservices.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 c, stk. 2, er clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices til kunder.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at clearingmedlemmer og kunder, som tilbyder clearingservices til kunder, ikke fremlægger gebyrer som nævnt i artikel 7 c, stk. 2, på en klar og forståelig måde.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 d, stk. 1, i EMIR og i medfør heraf skal moderselskabet for en koncern under konsolideret tilsyn i EU, foretage rapportering til sin kompetente myndighed om koncernenheders clearingaktivitet, som uddybet i artikel 7 d, stk. 1, 2. afsnit, litra a-e, hvis de pågældende enheder i koncernen clearer gennem en CCP, som er anerkendt efter artikel 25. Hvis et clearingmedlem eller en kunde er etableret i EU og clearer gennem en CCP, som er anerkendt efter artikel 25, men ikke er en del af en koncern, som er under konsolideret tilsyn i EU, skal ovennævnte rapportering foretages til de kompetente myndigheder for det respektive clearingmedlem eller kunde.

Rapporteringen skal ske på årlig basis og omhandle omfanget af clearingaktiviteten, herunder type af finansielle eller ikke-finansielle instrumenter, den gennemsnitlige værdi clearet fordelt på valuta og per aktivklasse m.v.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 d, stk. 1, er moderselskaber for koncerner under konsolideret tilsyn i EU, clearingmedlemmer og kunder, som er etableret i EU, men som ikke er en del af en koncern, der er under konsolideret tilsyn i EU, hvis koncernenhederne eller clearingmedlemmerne eller kunderne clearer gennem en CCP, som er anerkendt efter artikel 25.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at moderselskaber for koncerner under konsolideret tilsyn i EU hhv. clearingmedlemmer eller kunder, som er etableret i EU, men som ikke er en del af en koncern, der er under konsolideret tilsyn i EU, og som clearer gennem en CCP, som er anerkendt efter artikel 25, ikke rapporterer om clearingaktivitet til Finanstilsynet og om de oplysninger, som fremgår af artikel 7 d, stk. 1, 2. afsnit, litra a-e.

Med ændringsforordningen indsættes en ny artikel 7 e i EMIR, som fastlægger en pligt for CCP’er, der er autoriseret under artikel 14, til månedligt at rapportere til ESMA som minimum de oplysninger, der oplistet i artikel 7 e, stk. 1, litra a-h.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7 e er CCP’er, der er autoriseret under artikel 14.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at CCP’er, der er autoriseret under artikel 14, ikke månedligt rapporterer til ESMA om de oplysninger, der oplistet i artikel 7 e, litra a-h.

Artikel 8, stk. 1, fastslår, at en handelsplads på den berørte CCP’s anmodning og på et ikke-diskriminerende og gennemsigtigt grundlag skal stille handelsfeeds til rådighed for enhver CCP, der har fået tilladelse til at cleare OTC-derivataftaler, der handles på den pågældende handelsplads. Der ligger heri et krav om, at en handelsplads på objektivt, klart og offentliggjort grundlag skal stille handelsoplysninger til rådighed for de CCP’er, som har tilladelse til at cleare derivataftaler, der handles på den pågældende handelsplads.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den enkelte handelsplads, der kan idømmes en bøde for overtrædelse af bestemmelsen. Som skærpende omstændighed vil være tilfælde, hvor der er tale om åbenbart usaglige afslag på at stille handelsfeeds til rådighed for en CCP.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at en handelsplads ikke på objektivt, klart og offentliggjort grundlag stiller handelsoplysninger til rådighed for de CCP’er, som har tilladelse til at cleare derivataftaler, der handles på den pågældende handelsplads.

Ændringsforordningen ændrer ikke i artikel 8, stk. 1, hvorfor der vil være tale om en videreførelse af gældende ret.

Artikel 9, stk. 1, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, indeholder en pligt for modparter og CCP'er til at indberette oplysningerne om enhver derivataftale, som de har indgået, og om enhver ændring eller ophævelse af aftalen i et transaktionsregister. Denne indberetning skal ske til et transaktionsregister, som oprettes i henhold til artikel 55 eller anerkendes i henhold til artikel 77 i EMIR. Oplysningerne skal indberettes senest den første arbejdsdag efter aftalens indgåelse, ændring eller ophævelse.

Hvor en ikke-finansiel modpart, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, og som er en del af en koncern, som benytter undtagelsen i artikel 9, stk. 1, 3. afsnit, skal EU-moderselskabet for modparten ugentligt rapportere de aggregerede nettopositioner opdelt på derivatklasser til sin kompetente myndighed. For modparter etableret inden for EU, skal den kompetente myndighed for moderselskabet dele informationen med ESMA og med den kompetente myndighed for denne modpart.

Finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og CCP’er, som er underlagt rapporteringsforpligtelsen, skal indføre passende procedurer og foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de data, de indberetter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, er den enkelte CCP, modpart, ikke-finansiel modpart eller EU-moderselskabet for modparten.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at enkelte CCP eller modpart ikke indberetter oplysningerne om en derivataftale eller ikke har indført passende procedurer og foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de data, de indberetter eller at EU-moderselskabet for ikke-finansiel modpart, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, og som benytter undtagelsen i artikel 9, stk. 1, 3. afsnit, ikke ugentligt rapporterer den aggregerede nettoposition opdelt på derivatklasser til Finanstilsynet.

Artikel 9, stk. 1a, i EMIR indeholder et krav om, at finansielle modparter har ansvaret for at indberette oplysninger om OTC-derivataftaler, som er indgået med en ikke-finansiel modpart, som anført i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit.

Derudover er den ikke-finansielle modpart ansvarlig for at give den finansielle modpart alle oplysninger om OTC-derivater indgået mellem parterne, som er nødvendige for den finansielle modparts indberetning, som det ikke med rimelighed kan forventes, at den finansielle modpart er i besiddelse af. Den ikke-finansielle modpart er ligeledes ansvarlig for at sikre, at de pågældende oplysninger er rigtige. Den ikke-finansielle modpart kan dog vælge selv at indberette oplysninger om OTC-derivater til et transaktionsregister, mod at den ikke-finansielle modpart på forhånd underretter den finansielle modpart, med hvilke de har indgået OTC-derivataftaler med, om deres beslutning. I dette tilfælde er den ikke-finansielle modpart ansvarlig for at indberette oplysninger og sikre deres rigtighed.

Endelig indeholder artikel 9, stk. 1a, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, en undtagelse for kravet om at indberette oplysninger om OTC-derivataftaler, som er indgået med en ikke-finansiel modpart, som anført i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, og en modpart, der er etableret i et tredjeland, hvis modparten ville have kvalificeret sig som en finansiel modpart, hvis den havde været etableret i unionen og at modparten fra tredjelandet har rapporteret OTC-derivataftalen under dets pågældende rapporteringsregime.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er både den finansielle og ikke-finansielle modpart. Bestemmelsen er eksempelvis overtrådt, hvis den finansielle modpart ikke foretager indberetning eller ikke sikrer sig rigtigheden af de indberettede oplysninger. Bestemmelsen er eksempelvis også overtrådt, hvis den ikke-finansielle modpart giver oplysninger til den finansielle modpart til brug for indberetning, som medfører en forkert rapportering fra den finansielle modpart.

Artikel 9, stk. 1e, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, indeholder et krav om, at modparter og CCP’er, som pålægges at indberette oplysninger om derivataftaler, skal sikre, at sådanne oplysninger indberettes korrekt og uden duplikationer, herunder også når indberetningen af OTC-derivataftaler er delegeret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1f.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1e, er finansielle eller ikke-finansielle modparter eller CCP’er, som foretager indberetning af oplysninger om derivataftaler i medfør af artikel 9.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle eller ikke-finansielle modparter eller CCP’er, som foretager indberetning af oplysninger omkring derivataftaler i medfør af artikel 9, eller som har delegeret denne indberetning, ikke indberetter korrekt, eller hvor indberetningen indeholder oplysninger, der allerede er indberettede. Den strafbare handling kan også bestå i, at finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og CCP’er, som er underlagt rapporteringsforpligtelsen, ikke indfører passende procedurer og foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de data, de indberetter.

Artikel 10, stk. 1, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, fastsætter, at hvor en ikke-finansiel modpart ikke beregner dens ikke-clearede positioner, eller hvis resultatet af beregningen af disse ikke-clearede positioner vedrørende en eller flere OTC-derivater overstiger de clearingtærskler, der er fastsat i henhold til stk. 4, 1. afsnit, litra b, skal den ikke-finansielle modpart a) straks underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom og, hvis det er relevant, angive den periode, der anvendes til beregningen, b) indføre clearingordninger senest fire måneder efter meddelelsen, og c) blive omfattet af den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, for OTC-derivataftaler, der er indgået eller ændret mere end fire måneder efter den meddelelse, der er omhandlet i dette afsnits litra a, og som vedrører de aktivklasser, for hvilke resultatet af beregningen overstiger clearingtærsklerne, eller, hvis den ikke-finansielle modpart ikke har beregnet sin position, som vedrører enhver klasse af OTC-derivater, som er omfattet af clearingforpligtelsen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, er den ikke-finansielle modpart, som ikke beregner dens ikke-clearede positioner, eller hvis resultatet af beregningen af disse ikke-clearede positioner vedrørende en eller flere OTC-derivater overstiger de clearingtærskler, der er fastsat i henhold til stk. 4, 1. afsnit, litra b.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at den ikke-finansielle modpart ikke straks underretter ESMA eller Finanstilsynet herom og, hvis det er relevant, angiver den periode, der anvendes til beregningen, eller indfører clearingordninger senest fire måneder efter meddelelsen.

Artikel 10, stk. 2, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, fastsætter, at en ikke-finansiel modpart, der er omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4, eller som bliver omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med stk. 1, 2. afsnit, forbliver omfattet af denne forpligtelse og fortsætter clearingen, indtil den ikke-finansielle modpart over for den relevante kompetente myndighed godtgør, at dens ikke-clearede position ikke overstiger den clearingtærskel, der er fastsat i stk. 4, 1. afsnit, litra b, i denne artikel.

Den ikke-finansielle modpart skal over for den relevante kompetente myndighed kunne påvise, at beregningen af den ikke-clearede position ikke fører til en systematisk undervurdering af denne position.

Ansvarssubjektet for overholdelse af artikel 10, stk. 2, er den ikke-finansielle modpart.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at ikke-finansielle modpart ikke over for Finanstilsynet kan påvise, at beregningen af den ikke-clearede position ikke fører til en systematisk undervurdering af denne position.

Artikel 11, stk. 1, i EMIR stiller krav om, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter benytter visse risikoreduktionsteknikker for at varetage operationelle risici knyttet til deres i OTC-derivataftaler.

Artikel 11, stk. 2-3, i EMIR, som ændret ved ændringsforordningen, stiller krav om, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, dagligt prissætter (mark-to-market) deres udestående derivataftaler og har risikohåndteringsprocedurer, der forudsætter rettidig, præcis og passende segregeret udveksling af kollateral for OTC-derivater, som for finansielle modparters vedkommende er indgået den 16. august 2012 eller senere og for ikke-finansielle modparters vedkommende er indgået fra fire måneder efter, at de har foretaget underretning efter artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, litra a.

Finansielle modparter og ikke-finansielle modparter som omtalt i artikel 10, skal endvidere ansøge om godkendelse hos deres kompetente myndighed før de anvender eller vedtager en ændring til en initial margin model, som benyttes med henblik på beregningen af kollateral der skal udveksles i henhold til artikel 11, stk. 3.

Hvis initial margin modellen er en ”pro-forma” model, skal modparten endvidere søge om validering af denne hos EBA, og overdrage information om deres udestående mængder af ikke-clearede OTC-derivater, som uddyber i stk. 12a, med henblik på beregning af valideringsgebyrer til EBA.

Artikel 11, stk. 4, stiller krav om, at finansielle modparter skal have en passende og forholdsmæssig kapitalbesiddelse til at styre risici, der ikke er dækket af passende udveksling af sikkerhedsstillelse.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, er de finansielle modparter og ikke-finansielle modparter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 2-3, er finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, der indgår i OTC-derivataftaler.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 4, er de finansielle modparter.

Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at finansielle modparter eller ikke-finansielle modparter ikke benytter de påkrævede risikoreduktionsteknikker for at varetage operationelle risici knyttet til deres OTC-derivataftaler.

Derudover kan en strafbar handling bestå i, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, der indgår i OTC-derivataftaler, ikke dagligt prissætter (mark-to-market) deres udestående derivataftaler eller har risikohåndteringsprocedurerne som nævnt i artikel 11, stk. 3.

Derudover kan en strafbar handling bestå i, at finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, som omtalt i artikel 10, der indgår i OTC-derivataftaler, ikke indhenter godkendelse for at anvende eller vedtage en ændring til en initial margin model hos Finanstilsynet eller hvor initial margin modellen er en ”pro-forma” model, hvis modparten ikke søger om validering af denne hos EBA, eller ikke overdrager information om deres udestående mængder af ikke-clearede OTC-derivater til EBA med henblik på beregning af deres valideringsgebyrer til EBA.

Desuden kan en strafbar handling beså i, at den finansielle modpart ikke har en passende og forholdsmæssig kapitalbesiddelse til at styre risici, der ikke er dækket af passende udveksling af sikkerhedsstillelse.

Den foreslåede ændring af § 251 i lov om kapitalmarkeder, gennemfører artikel 12, stk. 1, i EMIR.

Til nr. 51 (§ 252, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 252 i lov om kapitalmarkeder er en straffebestemmelse, der fastslår, at overtrædelse af de oplistede artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (shortsellingfordningen) kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen supplerer artikel 41 i shortsellingforordningen.

Det foreslås i § 252, stk. 1, nr. 1, at der efter »artikel 9, stk. 1-3,« indsættes »artikel 11 a,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overtrædelse af artikel 11 a i shortsellingforordningen kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet vil være den fysiske eller juridiske person, som offentliggør oplysninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i shortsellingforordningen.

Den strafbare handling vil bestå i, at den fysiske eller juridiske person samtidig med offentliggørelsen af betydelige korte nettopositioner i aktier, jf. artikel 6, stk. 1, i shortsellingforordningen, undlader at indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene. Formålet med artikel 11 a i shortsellingforordningen er, at oplysningerne i artikel 6, stk. 1, skal videresendes til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), hvor offentligheden har mulighed for at kunne tilgå oplysninger om de finansielle markeder ét samlet sted.

Det fremgår af § 255, stk. 3, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 253 c skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af artikel 11a i shortsellingforordningen med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af artikel 11 a i shortsellingforordningen vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af artiklen.

Det foreslås, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er her taget højde for, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af artikel 11 a i shortsellingforordningen skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelsen omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 52 (§ 253 c i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 253 c i lov om kapitalmarkeder er en straffebestemmelse, der fastslår, at overtrædelse af de oplistede artikler i prospektforordningen kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Bestemmelsen supplerer artikel 38 i prospektforordningen.

Det foreslås i § 253 c efter »stk. 1-11« at indsætte »og stk. 12a«, efter »artikel 14, stk. 1 og 2« at indsætte », artikel 14 a, stk. 1«, efter »artikel 15, stk. 1« at indsætte: », artikel 15 a, stk. 1, og efter artikel 23, stk. 1-3« at indsætte », 4 a«.

Den foreslåede ændring gennemfører artikel 1, nr. 24, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024, som ændrer artikel 38, stk. 1, første afsnit, litra a, i prospektforordningen og vil medføre, at artikel 7, stk. 12 a, artikel 14 a, stk. 1, artikel 15 a, stk. 1, og artikel 23, stk. 4 a, i prospektforordningen vil blive strafbelagt i lov om kapitalmarkeder.

Såvel fysiske som juridiske personer kan overtræde prospektreglerne. I de situationer, hvor en virksomhed er ansvarssubjekt, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Bødeniveauet vil blive fastsat i overensstemmelse med de generelle regler om straf i § 255, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af virksomhedens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, så bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

I medfør af artikel 7, stk. 1, i prospektforordningen skal prospektet indeholde et resumé med de nøgleoplysninger, som investoren har brug for. Artikel 7, stk. 12 a, i prospektforordningen indeholder regler om, at resuméet for et EU-genopretningsprospekt skal være udfærdiget som et kortfattet dokument skrevet på en koncis måde med et omfang på højst to A4-sider. Endvidere skal sproget være letlæseligt og fremme forståelsen af oplysningerne. Der stilles desuden krav til hvilke informationer, der skal være med i resuméet, og hvordan informationerne skal præsenteres. Formålet med bestemmelsen er at fremme investorbeskyttelsen ved at sikre, at investorerne hurtigt, enkelt og nemt kan danne sig et overblik over udstedelsen, værdipapirerne og udstederselskabet.

Med artikel 1, nr. 7, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 ændres artikel 7, stk. 12 a, så den i stedet indeholder krav til resuméet for et EU-opfølgningsprospekt eller et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt. Bestemmelsen stiller herefter krav om, at resuméet skal være udfærdiget som et kortfattet og koncist skrevet dokument på højst syv A4-sider. Herudover stilles der krav til hvilke informationer, der skal være med i resuméet, og hvordan informationerne skal præsenteres.

Denne ændring af artikel 7, stk. 12 a, finder anvendelse fra den 5. marts 2026.

Både før og efter ændringen vil ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 7, stk. 12 a, være udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel. Den strafbare handling består i, at der offentliggøres et prospekt med et resume, der ikke opfylder de gældende krav i artikel 7, stk. 12 a.

Artikel 14 a, stk. 1, i prospektforordningen fastsætter regler for hvem, der kan vælge at udarbejde et EU-genopretningsprospekt i overensstemmelse med den forenklede oplysningsordning, der er fastsat i bestemmelsen.

Med artikel 1, nr. 12, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 ændres artikel 14 a, så den i stedet fastsætter regler om hvem, der kan udarbejde et EU-opfølgningsprospekt. Denne ændring af artikel 14 a finder anvendelse fra den 5. marts 2026.

Både før og efter ændringen vil ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 14 a, stk. 1, være udstederen eller udbyderen. Den strafbare handling består i, at en udsteder eller udbyder får godkendt og offentliggør et forenklet prospekt, henholdsvis et EU-opfølgningsprospekt, uden at være omfattet af bestemmelsen.

Artikel 15 a, stk. 1, i prospektforordningen fastsætter regler om hvem, der kan vælge at udarbejde et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt. Bestemmelsen er ny og indsættes i prospektforordningen med artikel 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024. Indsættelsen af bestemmelsen finder anvendelse fra den 5. marts 2026.

Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 15 a, stk. 1, vil være udstederen eller udbyderen. Den strafbare handling består i, at en udsteder eller udbyder får godkendt og offentliggør et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt uden at være omfattet af bestemmelsen.

Artikel 23, stk. 4 a, i prospektforordningen fastsætter regler om, at et tillæg til et basisprospekt ikke må anvendes til at indføre en ny værdipapirtype, hvis de nødvendige oplysninger ikke er medtaget i basisprospektet. Dette gælder dog ikke, hvis det er påkrævet for at opfylde kapitalkravene i henhold til EU-retten eller national ret til gennemførelse af EU-retten.

Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 23, stk. 4 a, er den ansvarlige for prospektet. Den strafbare handling består i at anvende et tillæg til et basisprospekt til at indføre en ny værdipapirtype i strid med bestemmelsen.

Til nr. 53 (§ 253 c i lov om kapitalmarkeder)

Det foreslås i § 253 c at der efter »artikel 21, stk. 1-4 og 7-11,« indsættes »artikel 21 a,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af artikel 21 a i prospektforordningen kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet vil være udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, og som offentliggør oplysninger som omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra f og g, artikel 1, stk. 5, 1. afsnit, litra e og f, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, artikel 17, stk. 2, artikel 21, stk. 1 og 9, og artikel 23, stk. 1, i prospektforordningen. Den strafbare handling vil bestå i, at udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel, samtidig med offentliggørelsen af et fritagelsesdokument, jf. artikel 1, stk. 4, litra f og g, og artikel 1, stk. 5, 1. afsnit, litra e og f, de endelige vilkår, jf. artikel 8, stk. 5, et universelt registreringsdokument, jf. artikel 9, stk. 4, et særskilt godkendt registreringsdokument, jf. artikel 10, stk. 2, den endelige udbudspris og det endelige antal værdipapirer, jf. artikel 17, stk. 2, et prospekt, jf. artikel 21, stk. 1 og 9, og et tillæg, jf. artikel 23, stk. 1, i prospektforordningen undlader at indsende de offentliggjorte oplysninger til Finanstilsynet eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene. Formålet med artikel 21 a i prospektforordningen er, at oplysningerne omfattet af artiklen skal videresendes til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om bl.a. udstedere ét samlet sted.

Det fremgår af § 255, stk. 3, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 255, stk. 5, at der ved udmåling af bøder efter § 253 c skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af artikel 21 a i prospektforordningen med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af artikel 21 a i prospektforordningen vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af artiklen.

Bemyndigelsen i § 257, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Finanstilsynets anvendelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af visse bestemmelser på kapitalmarkedsområdet. Hvis en overtrædelse af artikel 21 a i prospektforordningen skal kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelsen omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 54 (§ 253 e i lov om kapitalmarkeder)

Det foreslås i § 253 e i lov om kapitalmarkeder at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter overtrædelser af bestemmelsen kan straffes med bøde.

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD), et transaktionsregistrer, et securitiseringsregister og en administrator af benchmarks, jf. artikel 3, nr. 5, litra k, l, u, v og w, i ESG- vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en administrator af benchmarks, ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når administratoren udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og administratoren videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 255 i lov om kapitalmarkeder. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på forsikringsselskabets nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældende indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således, at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelsernes reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Krydsreferencer

Command Palette