Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)›§ 3

Gældende

LOV nr 712 af 20/06/2025

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 3

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 1666 af 30. december 2024 og § 16 i lov nr. 1168 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« til: »dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse«.

2. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet),«: »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023,«.

3. I 2. pkt. i fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

4. I § 19 indsættes efter nr. 18 som nyt nummer:

»19) de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 74 a, med henblik på eventuel anvendelse i investorerne i foreningens afdelings interesse,«.

Nr. 19-29 bliver herefter nr. 20-30.

5. I § 20, stk. 1, indsættes efter nr. 19 som nyt nummer:

»20) de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 74 a, med henblik på eventuel anvendelse i investorerne i SIKAV’ens interesse,«.

Nr. 20-30 bliver herefter nr. 21-31.

6. I § 21 indsættes efter nr. 15 som nyt nummer:

»16) de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 74 a, med henblik på eventuel anvendelse i investorerne i værdipapirfondens interesse,«.

Nr. 16-25 bliver herefter nr. 17-26.

7. I § 28 a, stk. 4, 3. pkt., ændres »forvalteren« til: »den danske UCITS«.

8. I § 48, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Bestyrelsen sikrer, at udførelsen af de delegerede opgaver er i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Denne forpligtelse gælder uanset den lovgivningsmæssige status, eller uanset hvor de, der får overdraget ansvar, eller de, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.«

9. I § 48, stk. 4, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 1. pkt., og stk. 3«, og som 2. pkt. indsættes:

»Bestyrelsen skal objektivt kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.«

10. I § 48, stk. 7, indsættes efter »administrationsselskabet«: »reelt ikke længere kan anses for at være forvalter af investeringsforeningen og i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet«.

11. I § 48 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Markedsføring, som varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører investeringsforeningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsdistribution, betragtes ikke som en delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. § 48, stk. 2-7, og §§ 64-66, uanset en eventuel distributionsaftale mellem investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet og distributøren.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

12. I § 51, stk. 1, nr. 4, ændres »depotselskabet, og « til: »depotselskabet,«.

13. I § 51, stk. 1, nr. 5, ændres »medlemmer.« til: »medlemmer, og«.

14. I § 51, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. § 74 a.«

15. I § 52, stk. 1, nr. 5, ændres »depotselskabet, og« til: »depotselskabet,«.

16. I § 52, stk. 1, nr. 6, ændres »medlemmer.« til: »medlemmer, og«.

17. I § 52, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. § 74 a.«

18. I § 53, stk. 1, nr. 1, ændres »værdipapirfonden og« til: »værdipapirfonden,«.

19. I § 53, stk. 1, nr. 2, ændres »investeringspolitik.« til: »investeringspolitik og«.

20. I § 53, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj, jf. § 74 a.«

21. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en investeringsforening eller et hverv som bestyrelsesmedlem i en SIKAV, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Stk. 5. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen i en investeringsforening, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.

22. I § 63, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolprocedurer og« til: »kontrolprocedurer,«.

23. I § 63, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området.« til: »it-området og«.

24. I § 63, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) operationelle og administrative ordninger for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.«

25. I § 63, stk. 3, indsættes efter »ansvarsfordeling«: »og operationelle og administrative ordninger for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer«.

26. I § 64, stk. 2, ændres »§ 48, stk. 9« til: »§ 48, stk. 10«.

27. I § 64, stk. 3, ændres »administreret i investorernes« til: »forvaltet i investorernes og kundernes«.

28. I § 65, stk. 2, ændres »foreningens« til: »investorernes og kundernes«.

29. I § 66, stk. 1, ændres »skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegationen, jf. § 48, stk. 2,« til: », som har til hensigt at delegere udførelsen af opgaver, jf. § 48, stk. 2, 1. pkt., skal, inden delegationsordningerne træder i kraft,«.

30. I § 74, stk. 2, indsættes efter »andele«: »som nævnt i bilag 1, nr. 1«.

31. § 74, stk. 4-6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. En dansk UCITS kan, når det er i investorernes interesse, midlertidigt udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af andele som nævnt i bilag 1, nr. 1, eller aktivere eller deaktivere likviditetsstyringsværktøjer valgt fra nr. 2-8 i bilag 1 i overensstemmelse med § 74 a. En dansk UCITS kan, når det er i investorernes interesse, aktivere side pockets som nævnt i bilag 1, nr. 9.

Stk. 5. En dansk UCITS må kun anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller aktivere side pockets, jf. stk. 4, i undtagelsestilfælde, når omstændighederne kræver det, og når der tages hensyn til investorernes interesse.

Stk. 6. En dansk UCITS underretter Finanstilsynet i følgende tilfælde:

Straks efter aktivering eller deaktivering af det likviditetsstyringsværktøj, der er nævnt i bilag 1, nr. 2, om udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning.
Straks efter aktiveringer eller deaktiveringer af et eller flere af de likviditetsstyringsværktøjer som nævnt i stk. 4 på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser.
Inden for en rimelig frist inden aktivering eller deaktivering af side pockets som nævnt i stk. 5.

Stk. 7. Finanstilsynet informerer straks de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6. Er der potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, underretter Finanstilsynet straks Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6.

Stk. 8. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at aktivere eller deaktivere det likviditetsstyringsværktøj som nævnt i bilag 1, nr. 1, når der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Følgende betingelser skal være opfyldt:

Det er i investorernes interesse.
Det er under ekstraordinære omstændigheder.
Der er foretaget høring af den danske UCITS.
Aktivering eller deaktivering er ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt nødvendigt.

Stk. 9. Finanstilsynet underretter de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om ethvert påbud givet efter stk. 8. Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, underretter Finanstilsynet Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om ethvert påbud givet efter stk. 8.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 10.

32. Efter § 74 indsættes:

»§ 74 a. En dansk UCITS skal vælge mindst to relevante likviditetsstyringsværktøjer fra listen i bilag 1, nr. 2-8. Udvælgelsen skal bero på en egnethedsvurdering af disse værktøjer, for så vidt angår afdelingens tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. En dansk UCITS’ valg af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1 må ikke kun omfatte de værktøjer, der fremgår af bilag 1, nr. 5 og 6.

Stk. 3. Uagtet stk. 1 kan en dansk UCITS vælge kun ét likviditetsstyringsværktøj fra dem nævnt i listen i bilag 1, nr. 2-8, hvis den pågældende danske UCITS er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger.

Stk. 4. Den danske UCITS skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1-3 nævnte valg af likviditetsstyringsværktøjer og de tilhørende detaljerede politikker og forretningsgange for aktivering og deaktivering af de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 51, stk. 1, nr. 6, § 52, stk. 1, nr. 7, og § 53, stk. 1, nr. 3.«

§ 74 b. En dansk UCITS kan indløse andele i naturalier, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Indløsning i naturalier, jf. bilag 1, nr. 8, kan kun anvendes for at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af afdelingens aktiver, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Uanset stk. 2 skal indløsningen i naturalier ikke svare til en pro rata-andel af afdelingens aktiver, hvis afdelingen udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis den pågældende afdeling er en exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter.«

33. I § 101, stk. 1, ændres »§ 19, nr. 24,« til: »§ 19, nr. 25,«, og »§ 20, stk. 1, nr. 25,« til: »§ 20, stk. 1, nr. 26,«.

34. I § 102, stk. 4, ændres »og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter« til: »samtidig med«.

35. I § 102 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Finanstilsynet videresender det nævnte prospekt i stk. 4 til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 6. Den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne vedrører.
Den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.
Den danske UCITS’ størrelse efter kategori.
Industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 7. For at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal den danske UCITS erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

36. I § 103, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Central investorinformation, herunder navnet på den danske UCITS, udgør oplysninger, der skal gives forud for indgåelse af en aftale. Informationen skal være rimelig og tydelig, den må ikke være vildledende, og den skal være i overensstemmelse med de relevante dele af prospektet.«

37. I § 103, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Fra den 10. januar 2028 skal dokumentet og senere ændringer heri sendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen.«

38. I § 103 indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5. Finanstilsynet videresender det nævnte dokument i stk. 4 til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 6. Den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne vedrører.
Den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.
Den danske UCITS’ størrelse efter kategori.
Industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 7. For at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal den danske UCITS erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

39. Efter § 108 a indsættes i kapitel 12:

»§ 108 b. En investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, skal samtidig med offentliggørelsen af de nævnte oplysninger i § 108 a, stk. 1-5, indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de nævnte oplysninger i stk. 1 til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den investeringsforening, som oplysningerne vedrører.
Investeringsforeningens identifikationskode for juridiske enheder.
Investeringsforeningens størrelse efter kategori.
Industrisektoren for investeringsforeningens økonomiske aktiviteter.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 4. For at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal investeringsforeningen erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

40. I § 132, stk. 2, nr. 2, ændres »at afdelingen har« til: »at afdelingen ved overflytningen vil have«.

41. Efter § 159 indsættes før overskriften før § 160:

»§ 159 a. Aktiverer den danske UCITS side pockets, jf. § 74, stk. 4, ved hjælp af adskillelse af aktiver, kan de adskilte aktiver udelukkes fra beregningen af de i § 139, stk. 4, og i dette kapitel fastsatte grænser.«

42. I § 161, stk. 1, indsættes som nr. 11 og 12:

»11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, og regler fastsat i medfør heraf.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i medfør heraf.«

43. I § 164, stk. 7, ændres »§ 175, stk. 6, nr. 16-27,« til: »§ 175, stk. 6, nr. 16-28,«.

44. Efter § 165 indsættes:

»§ 165 a. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf undtagen § 94, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Stk. 2. Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«

45. I § 172, stk. 4, ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 57, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,« til: »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2 på baggrund af § 57, stk. 2 og 3,«.

46. I § 172 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Afgørelser i sager efter § 57, stk. 1-3, som træffes efter § 57, stk. 4, kan af investeringsforeningen eller SIKAV’en og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«

47. I § 175, stk. 6, nr. 2, indsættes efter »straffeloven«: », skattelovgivningen«.

48. I § 175, stk. 6, indsættes som nr. 28:

»28) Skatteforvaltningen, under forudsætning af at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af sine opgaver.«

49. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til: »24-28«.

50. I § 176, stk. 4, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 57, stk. 1-3, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 172 på en overtrædelse af kravene.«

51. I § 176, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 4, 2. pkt.«

52. I § 177 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 57, stk. 1, i det omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.«

53. I § 179, stk. 1, ændres »eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer eller artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

54. I § 189 ændres »eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer,« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter,«.

55. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2« til: »§ 57, stk. 8, jf. stk. 3, nr. 1 og 2«.

56. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 74, stk. 1-4,« til: »§ 74, stk. 1-3 og 6, § 74 a, § 74 b,«.

57. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 63 c, stk. 1,«: § 102, stk. 4 og 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 108 b, stk. 1 og 3,«.

58. I § 190, stk. 4, ændres »og artikel 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)« til: », artikel 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

59. I § 190, stk. 4, indsættes efter »(PEPP-produkt)«: »og artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

60. Som bilag 1 indsættes bilag 2 til denne lov.

Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Lov	Paragraffer
Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v.LBK nr 1494 af 18/11/2025	Indledning

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 3

Til nr. 1, 2 og 3 (Fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende fodnote til lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, som loven gennemfører.

Det foreslås i 1. pkt. til fodnoten til lovens titel, at »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« ændres til »dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023« og i 2. pkt. at ændre »og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1« til »Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven vil gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet).

Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet), dele af artikel 6 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), og dele af artikel 12 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).

Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov investeringsforeninger m.v., at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra ESAP-forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.

Det foreslås i 2. pkt. i fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« til: »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141 og dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse«.

Det foreslåede vil medføre, at dette lovforslag implementerer dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse

Til nr. 4 (§ 19, nr. 19, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 19 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om vedtægter for investeringsforeninger.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 19 , i § 19 i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter vedtægterne i en investeringsforening også vil skulle indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a i lov om investeringsforeninger m.v., som foreslås gennemført ved dette lovforslags § 3, nr. 4 med henblik på eventuel anvendelse i investeringsforeningens investors interesse.

Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en investeringsforenings vedtægter, der medfører, at investeringsforeningen skal tilføje bestemmelser til vedtægterne, der angiver, hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i investeringsforeningen kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2,

afsnit, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 5 (§ 20, stk. 1, nr. 20, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 20 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om vedtægter for SIKAV’er.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 20, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at vedtægterne i en SIKAV også skal indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a med henblik på eventuel anvendelse i SIKAV’ens investorers interesse.

Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en SIKAV’s vedtægter, og det indebærer, at SIKAV'en skal tilføje bestemmelser til vedtægterne, der angiver hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i SIKAV’en kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18a, stk. 2, 1. afsnit, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 6 (§ 21, nr. 16, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 21 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om fondsbestemmelser for værdipapirfonde.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 16, hvorefter det tilføjes, at fondsbestemmelserne i en værdipapirfond også skal indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a med henblik på eventuel anvendelse i værdipapirfondens investorers interesse.

Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en værdipapirfonds fondsbestemmelser, og det indebærer/medfører at værdipapirfonden skal tilføje bestemmelser til fondsbestemmelserne, der angiver hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i værdipapirfonden kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2,

afsnit, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 7 (§ 28 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 28 a, stk. 1, at en dansk UCITS kan indgive anmeldelse om ophør af aftaler, der er indgået med henblik på grænseoverskridende markedsføring af andele, hvis en række betingelser er opfyldt.

En af disse betingelser fremgår af § 28 a, stk. 4, der beskriver, at Finanstilsynet skal sikre, at den danske UCITS’ anmeldelse er fuldstændig, videresende den til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen og til ESMA. Til sidst skal Finanstilsynet underrette forvalteren herom.

Det foreslås i § 28 a, stk. 4, 3. pkt., at ændre »forvalteren« til »den danske UCITS«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der rettes op på en fejl. Den

foreslåede ændring vedrører således ikke en materiel ændring.

Til nr. 8 (§ 48, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 48, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen i overensstemmelse med §§ 64-66 kan delegere opgaver, der udgør en del af foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.

Det foreslås i § 48, stk. 2, at indsætte et 2. og 3. pkt. , hvorefter bestyrelsen sikrer, at udførelsen af de delegerede opgaver er i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Denne forpligtelse gælder, uanset den lovgivningsmæssige status eller hvor dem, der får overdraget ansvar, eller dem, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er en forpligtelse for investeringsforvaltningsselskabet til at sikre, at de funktioner og tjenesteydelser, der kan delegeres efter reglerne i § 48, stk. 2, og §§ 64-66, udføres i overensstemmelse med UCITS-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, 3. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 4, i UCITS-direktivet.

Til nr. 9 (§ 48, stk. 4, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 48, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at når en investeringsforenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2 og 3, og § 47, stk. 4, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed og overholde de betingelser, der fremgår af §§ 64-66.

Det foreslås at ændre § 48, stk. 4, således at det indsættes som 2. pkt. , at bestyrelsen objektivt skal kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen objektivt skal begrunde sin delegationsstruktur. Bestemmelsen har til formål at sikre en højere grad af overensstemmelse mellem lovrammerne under henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, 4. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 1, litra j, i UCITS-direktivet.

Til nr. 10 (§ 48, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 48, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af investeringsforeningen.

Det foreslås i § 48, stk. 7, at indsætte efter »administrationsselskabet« »reelt ikke længere kan anses for at være forvalter af investeringsforeningen og i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet«.

Formålet med ændringen er at præcisere begrebet ”tomt selskab”, som er, når bestyrelsen har delegeret så stor en del af sine opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet reelt ikke længere anses for at være forvalter af investeringsforeningen eller leverandør af tjenesteydelser i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, 1. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 11 (§ 48, stk. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt § 48, stk. 8, hvorefter markedsføring, som varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører investeringsforeningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, ikke betragtes som en delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. § 48, stk. 2-7, og §§ 64-66, uanset en eventuel distributionsaftale mellem investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet og distributøren.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

Den foreslåede ændring vil medføre et ny krav om, at markedsføringsfunktionen i særlige tilfælde ikke vil blive betragtet som delegation og dermed ikke være omfattet af kravene om delegation i §§ 48, stk. 2-7, og §§ 64-66.

Markedsføringen af investeringsinstitutter gennemføres ikke altid direkte af investeringsforvaltningsselskabet, men af en eller flere distributører på vegne af enten administrationsselskabet eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor en uafhængig distributør markedsfører en UCIT uden investeringsforvaltningsselskabets vidende. De fleste distributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller (EU) 2016/97, som definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det anerkendes at aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne markedsfører investeringsinstituttet i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, ikke vil blive anset som en delegationsaftale og reglerne om delegation vil ikke finde anvendelse, uanset om investeringsforvaltningsselskabet og distributøren har indgået en distributionsaftale

At distributøren markedsfører i henhold til MiFID, medfører, at distributøren vil skulle have tilladelse som værdipapirhandler i henhold til § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglervirksomhed og investeringsservice og -aktiviteter for at kunne være omfattet af bestemmelsen. En investeringsrådgiver med tilladelse efter § 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere investeringsrådgivere og boligkreditformidlere vil således ikke være omfattet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra b, 2. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 13, stk. 3, i UCITS-direktivet.

Til nr. 12 og 13 (§ 51, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 51, stk. 1, nr. 1-5, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger. Der er tale om kumulative betingelser.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.

Til nr. 14 (§ 51, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6, i § 51 , stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen i en investeringsforening skal fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. § den foreslåede § 74 a til lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslåede er en tilføjelse til bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger og vil medføre, at bestyrelser for investeringsforeninger skal fastlægge politikker og procedurer for, hvornår et likviditetsstyringsværktøj skal aktiveres og deaktiveres. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge politikker og procedurer indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj, som er valgt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 EF af 13. juli 2009.

Til nr. 15 og 16 (§ 52, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 52, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver bestyrelsens opgaver i investeringsforening. Der er tale om kumulative betingelser.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.

Til nr. 17 (§ 52, stk. 1, nr. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 7 i § 52, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen i en SIKAV skal fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

Det foreslåede er en tilføjelse til bestyrelsens opgaver i SIKAV’er, og det vil medføre, at bestyrelser for SIKAV’er skal fastlægge politikker og procedurer for, hvornår et likviditetsstyringsværktøj skal aktiveres og deaktiveres. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge politik og procedurer indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj, som er valgt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 EF af 13. juli 2009.

Til nr. 18 og 19 (§ 53, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 53, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver bestyrelsens opgaver i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde. Der er tale om kumulative betingelser.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.

Til nr. 20 (§ 53, stk. 1, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i § 53, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal fastlægge detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj, jf. den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen skal fastlægge politik og procedurer for, hvornår et likviditetsstyringsværktøj skal aktiveres og deaktiveres. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge politikker og procedurer indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj, som er valgt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 74 a.

Endvidere skal værdipapirfonden kunne måle, overvåge og rapportere, om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende værdipapirfond. Værdipapirfonden skal effektivt kunne aktivere eller deaktivere det pågældende værktøj.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 EF af 13. juli 2009.

Til nr. 21 (§ 57, stk. 4-6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De gældende bestemmelser i § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en investeringsforening samt medlemmer af bestyrelsen i en SIKAV. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ved indtrædelsen i ledelsen i en investeringsforening eller SIKAV, afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 4-6 i § 57 i lov om investeringsforeninger m.v. Det gældende § 57, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 7 og 8.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en investeringsforening eller hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 57, stk. 1-3, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør i en investeringsforening eller som bestyrelsesmedlem i en SIKAV. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 57, stk. 1-3, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i en investeringsforening eller en SIKAV kan varetage en ledelsespost, at Finanstilsynet kan egnet- og hæderlighedsgodkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning om egnet- og hæderlighedsgodkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 162, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør som afgørelsen vedrører, jf. § 179, stk. 1 og stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 4 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 172, stk. 8, jf. lovforslagets § 3, nr. 47.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes som ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 5 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 5 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 57, stk. 2 og 3, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 57, stk. 2 og 3, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 57, stk. 3, nr. 2, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til, at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet.

Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.

Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i en investeringsforening eller hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV.

Det foreslåede stk. 6, fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen i en investeringsforening, som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at et medlem af direktionen i en investeringsforening kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i stk. 1.

Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende niveau.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.

Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at investeringsforeninger varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 57, stk. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 57, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 2 og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 57, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Til nr. 22 og 23 (§ 63, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 63, stk. 1, nr. 1-8, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om indretning af investeringsforeninger og SIKAV’er m.v. Der er tale om kumulative betingelser.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig justering.

Til nr. 24 (§ 63, stk. 1 nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i § 63, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at bestyrelsen for en investeringsforening skal have operationelle og administrative ordninger for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.

Det foreslåede vil medføre, at investeringsforeninger skal kunne måle, overvåge og rapportere, om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende afdeling. Endvidere skal investeringsforeningen effektivt kunne aktivere eller deaktivere det pågældende værktøj.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., sidste del, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF.

Til nr. 25 (§ 63, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at tilføje i § 63, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen for en SIKAV skal have operationelle og administrative ordninger for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.

Det foreslåede vil medføre, at SIKAV’er skal kunne måle, overvåge og rapportere, om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende afdeling. Endvidere skal SIKAV’en effektivt kunne aktivere eller deaktivere det pågældende værktøj.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 26 (§ 64, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 64, stk. 2, at den virksomhed, som investeringsforeningen har delegeret opgaver til, kun med tilladelse i det enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse må videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv administration af foreningen, jf. dog § 48, stk. 9.

Det foreslås i § 64, stk. 2, at ændre »§ 48, stk. 9« til »§ 48, stk. 10«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 48, stk. 8, og dermed ændres § 48, stk. 9, til § 48, stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 10. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er den rette henvisning. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 27 (§ 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 64, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., at investeringsforeningens delegation af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med foreningen og ikke må forhindre foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i investorernes interesse.

Det foreslås at ændre § 64, stk. 3, hvorefter investeringsforeningens delegation af opgaver hverken må forhindre et effektivt tilsyn med foreningen eller foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive forvaltet i investorernes interesse.

Den foreslåede ændring vil medføre et krav om, at delegationen af opgaver ikke må forhindre investeringsforeningen i at blive forvaltet i investorernes interesse. Det vil være en mindre sproglig justering, da ”forvaltet” passer bedre i sammenhængen, end ”administreret”.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra a, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra b, i UCITS-direktivet.

Til nr. 28 (§ 65, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 65, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at aftalen om delegation ikke må forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er delegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.

Det foreslås at ændre § 65, stk. 2, således, at der i stedet for »foreningens interesse«, indsætte »investorernes interesse«.

Den foreslåede ændring vil medføre et krav om, at en aftale om delegation vil skulle kunne opsiges med øjeblikkelig virkning og foreningen vil skulle kunne give yderligere instrukser til virksomheden, der er delegeret til, med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, 1. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 7, stk. 1, litra g, i UCITS-direktivet.

Til nr. 29 (§ 66, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 66, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at en investeringsforening senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegationen jf. § 48, stk. 2, skriftligt skal underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser. Det samme gælder, hvis en virksomhed, til hvem en investeringsforening delegerer opgaver, med bestyrelsens samtykke videredelegerer en opgave, jf. § 64, stk. 2.

Det foreslås i § 66, stk. 1, at ændre »skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegationen, jf. § 48, stk. 2,« til »som har til hensigt at delegere udførelsen af opgaver, jf. § 48, stk. 2, skal, inden delegationsordningerne træder i kraft,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeningen skal underrette Finanstilsynet om aftaler om delegation, der ændres eller indgås. Aftalens indhold og betingelser vil skulle indsendes til Finanstilsynet, inden delegationsordningerne træder i kraft. Formålet med forslaget vil være at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed vil have ajourført oplysningerne om hovedelementerne i delegationsaftalerne og at skabe et retvisende overblik over delegationssaktiviteter i Den Europæiske Union.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, i UCITS-direktivet.

Til nr. 30 (§ 74, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, i lov om investeringsforeninger, at en dansk UCITS kan udsætte indløsning af andele, når

den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold eller
hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi først fastsættes, når de til indløsning af andelene nødvendige aktiver er realiseret.

Det foreslås, at der laves en tilføjelse til § 74, stk. 2 , lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan udsætte indløsning af andele, som nævnt i bilag 1, nr. 1. Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås indsat et nyt bilag 1, hvortil der foreslås en henvisning til i § 74, stk. 2. Bilag 1 gennemføres i dette lovforslags § 3, nr. 59. Af bilag 1, nr. 1, fremgår det, at der ved udsættelse af indløsning og tegning forstås, at andelshavere eller kapitalejere midlertidigt ikke har lov til at indløse eller tilbagekøbe fondens andele eller kapitalandele.

Til nr. 31 (§ 74, stk. 4-9, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 74, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at en dansk investeringsforening straks efter udsættelse af indløsning skal underrette Finanstilsynet herom og redegøre for årsagen til udsættelsen.

Det følger af den gældende § 74, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v., at en dansk investeringsforening straks efter udsættelse indløsning skal underrette de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske investeringsforening markedsfører sine andele der.

Det følger af den gældende § 74, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en dansk investeringsforening at udsætte indløsning af andele, hvis det er i investorernes eller i offentlighedens interesse.

Det foreslås, at ophæve § 74, stk. 4-6, og i stedet indsætte nye stk. 4-9.

Det foreslås i § 74, stk. 4 , at en dansk UCITS, når det er i investorernes interesse, midlertidigt kan udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af andele som nævnt i bilag 1, nr. 1, eller aktivere eller deaktivere likviditetsstyringsværktøjerne valgt fra nr. 2-8 i bilag 1 i overensstemmelse med § 74 a. En dansk UCITS kan, når det er i investorernes interesse aktivere side pockets, som nævnt i bilag 1, nr. 9.

Det foreslåede vil medføre, at en dansk UCITS kan vælge at anvende andre likviditetsstyringsværktøjer end udsættelse af indløsningen, som det er tilfældet i gældende ret, såfremt det er i investorernes interesse. Den danske UCITS må dog kun anvende de likviditetsstyringsværktøjer, som den danske UCITS har valgt i overensstemmelse med § 74 a, som foreslås gennemført ved dette lovforslags § 3, nr. 32. Det foreslåede vil derudover medføre, at en dansk UCITS vil kunne aktivere side pockets. Side pockets refererer til en praksis med at adskille visse aktiver fra resten af fondens portefølje på grund af ændringer i UCITS’ens økonomiske eller juridiske status på grund af ekstraordinære omstændigheder.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 84, stk. 2, litra a, 1. pkt., i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv2009/65/EF af 13. juli 2009.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 74, stk. 5 , i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kun må anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller aktivere side pockets, jf. stk. 4, i undtagelsestilfælde, når omstændighederne kræver det, og det er i investorernes interesse.

Det foreslåede vil medføre, at en dansk UCITS kun i undtagelsestilfælde, vil kunne anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller aktivere sidepockets. Anvendelsen af side pockets vil kunne ske, når omstændighederne kræver det, og det er i investorernes interesse. Det kan f.eks. være, hvis hensynet til investorerne fordrer adskillelse af illikvide aktiver fra de resterende likvide aktiver. Således vil anvendelsen af side pockets skulle bero på en vurdering af, om det dels er nødvendigt og dels er i investorernes interesse at adskille de illikvide aktiver.

Tilsiger forholdene at et andet likviditetsstyringsværktøj kan anvendes til at imødekomme indløsningerne, som ligeledes er i investorernes interesse, bør dette anvendes i stedet for side pockets. Side pockets kan således kun anvendes i undtagelsestilfælde, hvor et andet likviditetsværktøj ikke kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer dele af artikel 84, stk. 2, litra b, 2. pkt., i FAIF-direktivet.

Det foreslås at indsætte en ny § 74, stk. 6 , i lov om investeringsforeninger m.v., der præciserer, hvornår en dansk UCITS skal underrette Finanstilsynet i følgende tilfælde:

Straks efter aktivering eller deaktivering af det likviditetsstyringsværktøj, der er nævnt i bilag 1, nr. 1 om udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning.
Straks efter aktiveringer eller deaktiveringer af et eller flere af de likviditetsstyringsværktøjer, som nævnt i stk. 4, på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser
Inden for en rimelig frist inden aktivering eller deaktivering af side pockets, som nævnt i stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at en dansk UCITS vil skulle underrette Finanstilsynet straks efter en aktivering eller deaktivering af enten udsættelse af indløsning eller et eller flere af de nævnte likviditetsstyringsværktøjer og redegøre for årsagen til denne aktivering eller deaktivering. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de forhold, der har nødvendiggjort aktiveringen eller deaktiveringen, og en redegørelse for hvorledes hensynet til investorernes interesse varetages.

Danske UCITS skal underrette Finanstilsynet inden aktivering eller deaktivering af side pockets og i forbindelse hermed redegøre for årsagen til den pågældende aktivering eller deaktivering. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de forhold, der har nødvendiggjort aktiveringen eller deaktiveringen, og en redegørelse for, hvorledes hensynet til investorernes interesse vil blive varetaget.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 84, stk. 3, litra a og b, og 2. afsnit, i UCITS-direktivet.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 74, stk. 7 , hvorefter Finanstilsynet straks informerer de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6. Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, underretter Finanstilsynet straks Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal underrette de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, samt ESMA og, hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, ESRB om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold til stk. 6. Det vil sikre en effektiv og koordineret håndtering af potentielle risici.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 84, stk. 3, 4. afsnit, i UCITS-direktivet.

Det foreslås at indsætte en ny § 74, stk. 8 , i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at aktivere eller deaktivere, det likviditetsstyringsværktøj, som nævnt i bilag 1, nr. 1, når der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Følgende betingelser skal være opfyldt:

Det skal være i investorernes interesse.
Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
Der skal være foretaget høring af den danske UCITS.
Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt være nødvendigt.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at aktivere eller deaktivere udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning af andele. Bestemmelsen tænkes anvendt i ekstraordinære situationer som politisk eller økonomisk uro eller usædvanlige markedsforhold, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre beregningen af den indre værdi og dermed også fastsættelse af emissions- og indløsningsprisen.

Endvidere kan Finanstilsynet påbyde en dansk UCITS at aktivere eller deaktivere udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning af andele i en afdeling, når det er påkrævet på grund af den danske UCITS' egne forhold, herunder formueforhold eller andet, der gør det vanskeligt at beregne den indre værdi, for dermed at beskytte såvel udtrædende som blivende investorer. Det er som udgangspunkt den danske UCITS’ forpligtelse at udsætte indløsningen, såfremt forholdene kræver det. I de tilfælde, hvor den danske UCITS ikke selv beslutter at udsætte indløsningen, men hvor Finanstilsynet vurderer det nødvendigt, kan Finanstilsynet påbyde den danske UCITS at udsætte indløsningen.

Hensynet til en afdelings investorer – såvel de udtrædende som de tilbageblivende – og offentligheden kan således gøre det påkrævet, at Finanstilsynet påbyder den danske UCITS at udsætte indløsningen, hvis det er vanskeligt eller umuligt at værdiansætte eller sælge finansielle instrumenter. Udsættelsen er derfor i alle medlemmers interesse, indtil forholdene normaliseres.

Det foreslåede vil ligeledes medføre, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at deaktivere en udsættelse af en indløsning i en afdeling, hvis Finanstilsynet vurderer, at de forhold, som har gjort, at den danske UCITS har udsat en indløsning i en afdeling, ikke længere gør sig gældende.

De kompetente myndigheder i enten investeringsforvaltningsselskabets hjemland, eller i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, kan anmode Finanstilsynet om at udøve beføjelserne i stk. 8, idet de angiver årsagerne til anmodningen og underretter ESMA og, hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, ESRB herom.

Hvis Finanstilsynet ikke er enig i anmodningen, underretter Finanstilsynet de anmodende kompetente myndigheder, ESMA og, hvis ESRB blev underrettet om den i stk. 8 omhandlede anmodning, ESRB herom og angiver årsagerne til, at Finanstilsynet er uenigt.

På grundlag af de oplysninger, der er modtaget, afgiver ESMA uden unødig forsinkelse udtalelse til de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland om udøvelsen af beføjelser i stk. 8. ESMA sender sin udtalelse til Finanstilsynet.

Hvis Finanstilsynet ikke handler i overensstemmelse med eller ikke agter at efterleve ESMA's udtalelse, underretter Finanstilsynet ESMA og de anmodende kompetente myndigheder herom og angiver begrundelsen for Finanstilsynets manglende efterlevelse eller hensigt om ikke at efterleve den. I tilfælde af en alvorlig trussel mod investorbeskyttelsen eller mod de finansielle markeders korrekte funktion og integritet eller en risiko for stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen, og medmindre en sådan offentliggørelse er i strid med investeringsinstituttets andelshaveres eller offentlighedens legitime interesser, kan ESMA offentliggøre oplysninger om, at Finanstilsynet ikke efterlever eller ikke agter at efterleve dens udtalelse sammen med begrundelserne fra Finanstilsynet for deres manglende efterlevelse eller hensigt om ikke at efterleve den. ESMA analyserer, om fordelene ved offentliggørelsen opvejer den øgede trussel mod investorbeskyttelsen, mod de finansielle markeders korrekte funktion og integritet eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i unionen som følge af denne offentliggørelse, og underretter på forhånd Finanstilsynet om en sådan offentliggørelse.

Senest den 15. april 2026 udarbejder ESMA retningslinjer, der kan vejlede Finanstilsynet i udøvelsen af de beføjelser, der er fastsat i stk. 8 og oplysninger om de situationer, der kan føre til fremsættelse af anmodninger. Ved udarbejdelsen af disse retningslinjer tager ESMA hensyn til de potentielle konsekvenser af den pågældende tilsynsforanstaltning for investorbeskyttelsen og den finansielle stabilitet i en anden medlemsstat eller i Unionen. Disse retningslinjer anerkender, at hovedansvaret for likviditetsrisikostyringen stadig ligger hos den enkelte UCITS.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 84, stk. 2, i UCITS-direktivet.

Det foreslås at indsætte en ny § 74, stk. 9 , hvorefter Finanstilsynet underretter de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds om ethvert påbud givet efter stk. 8. Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet underretter Finanstilsynet Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om ethvert påbud givet efter stk. 8.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet bliver forpligtet til at underrette de kompetente myndigheder i investeringsforvaltningsselskabets hjemland, de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der, ESMA og, hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, ESRB om ethvert påbud givet efter stk. 8.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 13, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 84, stk. 2, litra b, i UCITS-direktivet.

Til nr. 32 (§§ 74 a og b i lov om investeringsforeninger m.v.)

(Til § 74 a)

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 74 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS, i forbindelse med udsættelse af en indløsning, skal vælge mindst to egnede likviditetsstyringsværktøjer fra dem nævnt i listen i bilag 1, punkt 2-8. Udvælgelsen skal bero på en egnethedsvurdering af disse værktøjer for så vidt angår afdelingens tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik.

Det foreslåede vil indebære, at en dansk UCITS skal vælge mindst to yderligere likviditetsstyringsværktøjer udover udsættelse af indløsningen. Valget af likviditetsstyringsværktøjer skal baseres på en egnethedsvurdering af, hvilket værktøjer der er bedst forenelige med afdelingens investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS’ valg af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1 ikke kun må omfatte de værktøjer, der fremgår af bilag 1, punkt 5 og 6.

Det foreslåede indebærer, at en dansk UCITS’ valg af likviditetsstyringsværktøjer i medfør af § 74 a, stk. 1, ikke kun må omfatte ”swing princing” og ”dual pricing”. Der er tale om en begrænsning til stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan vælge ét likviditetsstyringsværktøj fra dem nævnt i listen i bilag 1, punkt 2-8, hvis den pågældende danske UCITS er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 om pengemarkedsforeninger. Der er tale om en undtagelse til stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at uagtet § 74 a, stk. 1, kan en dansk UCITS, der er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131, vælge kun ét likviditetsstyrings-værktøj fra dem nævnt i listen i bilag 1.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter den danske UCITS skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1-3 nævnte valg af likviditetsstyringsværktøjer og de tilhørende detaljerede politikker og forretningsgange for aktivering og deaktivering af de valgte likviditetsstyringsværktøjer, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, § 52, stk. 1, nr. 7, § 53, stk. 1, nr. 3, og § 63, stk. 1, nr. 9, og stk. 3.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18 a, stk. 2, dele af 1., 2. og 3. afsnit, i FAIF-direktivet.

(Til § 74 b)

Det foreslås at indsætte nyt § 74 b , i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan indløse andele i naturalier.

Den manglende mulighed for at danske UCITS kan indløse i naturalier og ikke blot kontanter bevirker, at danske UCITS kan være nødsaget til at udsætte en indløsning af andele. Det har den konsekvens, at danske investorers frie midler unødigt bliver låst fast.

Det foreslåede vil medføre, at det vil blive muligt for den danske UCITS at imødekomme et indløsningskrav ved i stedet for kontanter at overføre værdipapirer i fonden til de indløsende kapitalejere.

Det foreslås at indsætte en begrænsning til § 74 b, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter indløsning i naturalier, jf. bilag 1, nr. 8, kun kan anvendes for at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af afdelingens aktiver, jf. dog stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at det vil blive muligt for den danske UCITS at indløse i naturalier, såfremt indløsningskravet kommer fra en professionel investor. Ved professionel investor skal forstås foretagender, der skal have tilladelse eller som er underlagt regulering for at virke på de finansielle markeder, f.eks. kreditinstitutter, investeringsselskaber, pensionskasser m.v. Den danske UCITS kan dermed ikke indløse en detailinvestor, forstået som en investor der ikke er professionel, i naturalier. Indløsningen af en professionel investor i naturalier skal endvidere svare til en pro-rata andel af afdelingens aktiver. Dvs. at et indløsningskrav på 10 pct. af fondens andele, fra en professionel investor, såfremt indløsning i naturalier er nødvendig, skal opfyldes med en 10 pct. andel af hver af afdelingens aktiver.

Det foreslås i stk. 3 at indsætte en undtagelse til stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter indløsningen i naturalier ikke skal svare til en pro rata-andel af afdelingens aktiver, hvis afdelingen udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis den pågældende afdeling er en exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt afdelingen er en ex-change-traded fund, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i direktiv 2014/65/EU, og udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, skal indløsningen i naturalier, uanset stk. 2, ikke svare til en pro rata-andel af afdelingens aktiver. Dvs. at et indløsningskrav på 10 pct. af fondens andele ikke skal opfyldes med en 10 pct. andel af hver af afdelingens aktiver. Dog skal værdien af den andel af afdelingens aktiver, som den indløsende professionelle investor modtager, være tilsvarende indløsningskravets andel af afdelingens aktiver.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18 a, stk. 2, 4. og 5. afsnit, i UCITS-direktivet.

Til nr. 33 (§ 101, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 101, stk. 1, at en afdelings eller en andelsklasses overskud (nettoindtægt) enten skal udloddes til investorerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne herom, jf. dog § 19, nr. 24, for så vidt angår investeringsforeninger, og § 20, stk. 1, nr. 25, for så vidt angår SIKAV’er. Mindst en gang om året skal en afdeling eller en andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette investorerne om det henlagte beløbs størrelse.

Det foreslås i § 101, stk. 1, at ændre »§ 19, nr. 24« til »§ 19, nr. 25« og at ændre »§ 20, stk. 1, nr. 25« til »§ 20, stk. 1, nr. 26«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 19, nr. 19, og dermed ændres § 19, nr. 24, til § 19, nr. 25, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, samt at der indsættes et nyt § 20, stk. 1, nr. 20, og dermed ændres § 20, stk. 1, nr. 25, til § 20, stk. 1, nr. 26, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 34 (§ 102, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 102, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at prospektet og ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Det foreslås i § 102, stk. 4, 2. pkt., at fra den 10. januar 2028 skal prospektet og ændringer heri sendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen.

Med den foreslåede ændring vil den danske UCITS skulle indsende prospektet til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter videresende prospektet til ESAP, jf. den foreslåede bestemmelse i § 102, stk. 5. Forpligtelsen til at indsende prospektet samtidig med offentliggørelsen vil først gælde fra den 10. januar 2028. Det skyldes, at pligten til at indsende til ESAP i medfør af EU-lovgivningen først indtræder den 10. januar 2028 (anden fase). Indtil da kan den danske UCITS indsende prospektet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Overtrædelse af § 102, stk. 4, 2. pkt., foreslås strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 3, nr. 58.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Til nr. 35 (§ 102, stk. 5-7, i lov om investeringsforeninger)

Det følger af § 102, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, at en dansk UCITS ved udbud af andele skal offentliggøre et prospekt for den danske UCITS eller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme danske UCITS. Den danske UCITS skal efter § 102, stk. 3, løbende holde prospektet ajour.

Ifølge § 102, stk. 4, skal prospekter og ændringer heri sendes til Finanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Det foreslås i § 102, stk. 5, at Finanstilsynet videresender det i stk. 4 nævnte prospekt til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende prospektet, som Finanstilsynet modtager fra den danske UCITS i medfør af § 102, stk. 4, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2028 (anden fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende et prospekt til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 102, stk. 6, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 5 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 102, stk. 6, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 58.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 2. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af den danske UCITS’ størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 102, stk. 7, at for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal den danske UCITS erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 vil gennemføre artikel 82 a, stk. 2, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Til nr. 36 (§ 103, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 103, stk. 1, at en dansk UCITS ved udbud af andele i en dansk UCITS skal udarbejde og på sin hjemmeside offentliggøre et dokument med central information for hver afdeling eller andelsklasse i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer, jf. dog stk. 2.

Det følger af den gældende § 103, stk. 2, at ved udbud af andele i en dansk UCITS til professionelle investorer kan den danske UCITS i stedet for at udarbejde et dokument som anført i stk. 1 udarbejde et dokument med central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse, der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted.

Det foreslås i § 103, stk. 2, 2.-3. pkt., at Central investorinformation, herunder navnet på den danske UCITS, udgør oplysninger, der skal gives forud for indgåelse af en aftale. Informationen skal være rimelig og tydelig, den må ikke være vildledende og den skal være i overensstemmelse med de relevante dele af prospektet.

Det foreslåede vil præcisere, at central investorinformation, herunder navnet på den danske UCITS, udgør oplysninger, der skal gives til professionelle investorer forud for indgåelse af en aftale. Det er vigtigt at bemærke, at selvom navnet på en UCITS allerede indgår i de oplysninger, der i praksis gives til investorerne, er det nyttigt at understrege, at navnet udgør væsentlige oplysninger, der kan påvirke investorernes valg og giver et første indtryk af fondens investeringsstrategi og -mål. Derfor er det vigtigt, at oplysningerne om navnet på en UCITS gives inden en investor indgår en aftale.

Den foreslåede bestemmelse vil også fastlægge, at en dansk UCITS ved udbud af andele til professionelle investorer skal sikre, at dokumentet med central information er nøjagtig, fair og tydelig, og at den centrale investorinformation information er i overensstemmelse med de relevante dele af prospektet. Dokumentet med central information må således ikke give et vildledende eller forvirrende budskab, der fejlagtigt ville tiltrække investorer.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 12, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer den eksisterende artikel 79, stk. 1, i UCITS-direktivet.

Til nr. 37 (§ 103, stk. 4, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 103, stk. 4, at dokumentet, jf. stk. 1 eller 2, og senere ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Det foreslås i § 103, stk. 4, 2. pkt., at fra den 10. januar 2028 skal dokumentet og senere ændringer heri sendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen.

Med den foreslåede ændring vil den danske UCITS skulle indsende dokumentet til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter videresende dokumentet til ESAP, jf. den foreslåede bestemmelse i § 103, stk. 5. Forpligtelsen til at indsende dokumentet samtidig med offentliggørelsen vil først gælde fra den 10. januar 2028. Det skyldes, at pligten til at indsende til ESAP i medfør af EU-lovgivningen først indtræder den 10. januar 2028 (anden fase). Indtil da kan den danske UCITS indsende dokumentet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Overtrædelse af § 103, stk. 4, 2. pkt., vil være strafbelagt og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 37.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Til nr. 38 (§ 103, stk. 5-7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, at en dansk UCITS ved udbud af andele skal udarbejde og offentliggøre et dokument med central information for hver afdeling eller andelsklasse.

Ifølge § 103, stk. 4, skal dokumentet og ændringer heri sendes til Finanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Det foreslås i § 103, stk. 5, at Finanstilsynet videresender det i stk. 4 nævnte dokument til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil skulle videresende dokumentet, som Finanstilsynet modtager fra den danske UCITS i medfør af § 103, stk. 4, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2028 (anden fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende dokumentet til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 103, stk. 6, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 6, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 103, stk. 6, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 38.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 1, 2. afsnit, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den danske UCITS, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af den danske UCITS’ identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af den danske UCIT’s størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for den danske UCITS’ økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at den danske UCITS skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 103, stk. 7, at for at kunne opfylde kravet i stk. 6, nr. 2, skal den danske UCITS erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den danske UCITS vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 82 a, stk. 2, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet.

Til nr. 39 (§ 108 b i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 108 a, stk. 1-5, i lov om investeringsforeninger m.v., at en investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, bl.a. skal udarbejde og offentliggøre, en politik for aktivt ejerskab af selskaber, der har aktier, der er optaget på et reguleret marked, som beskriver, hvordan investeringsforeningen integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Politikken skal bl.a. beskrive, hvordan investeringsforeningen overvåger selskaber, hvori der investeres inden for relevante områder, hvordan foreningen fører dialog med selskaber, hvori der investeres, hvordan foreningen udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer, samt hvordan foreningen kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori der investeres.

Investeringsforeningen skal offentliggøre, hvordan politikken er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger. Det skal ligeledes offentliggøres, hvordan investeringsforeningen har stemt m.v.

Investeringsforeningen kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis den offentliggør en begrundet forklaring herfor.

Oplysningerne skal være gratis tilgængelige på foreningens hjemmeside.

Det foreslås i § 108 b, stk. 1 , at en investeringsforening, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, samtidig med offentliggørelsen af de i § 108 a, stk. 1-5 nævnte oplysninger, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeninger samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i §108 a, stk. 1-5, vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan videresende disse til ESAP. Kravet gælder kun for investeringsforeninger, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil investeringsforeningerne også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 3 og 4 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en database, hvortil investeringsforeningen skal indsende oplysningerne. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at investeringsforeningen først fra denne dato vil skulle indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 108 b, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 39.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 108 b, stk. 2, at Finanstilsynet videresender de i stk. 1, nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysninger, som Finanstilsynet modtager fra investeringsforeningen i medfør af § 108 b, stk. 1, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 108 b, stk. 3, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeningen vil skulle indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1, i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, der gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 3, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 108 b, stk. 3, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 3, nr. 42.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den investeringsforening, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af investeringsforeningens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af investeringsforeningens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for investeringsforeningens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at investeringsforeningen skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i stk. 4, at for at kunne opfylde kravet i stk. 3, nr. 2, skal investeringsforeningen erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforeningen vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 40 (§ 132, stk. 2, nr., 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 130, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at en afdeling i en dansk UCITS kan overflyttes til en anden dansk UCITS.

Ifølge den gældende § 132, stk. 1, skal bestyrelsen sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.

Det følger af § 132, stk. 2, nr. 2, at anmodningen skal være vedlagt en erklæring fra bestyrelsen i det afgivende selskab om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører den afgivende forening, SIKAV eller værdipapirfond.

Det foreslås i § 132, stk. 2, nr. 2, at ændre »at afdelingen har« til »at afdelingen ved overflytningen vil have«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen afgiver en erklæring på, at bestyrelsen vil have betalt sin del af fællesomkostningerne på tidspunktet for overflytningen, da det i praksis først vil være nødvendigt ved overflytningen, at fællesomkostningerne er betalt.

Til nr. 41 (§ 159 a i lov om investeringsforeninger m.v.)

Gældende ret indeholder ikke mulighed for, at den danske UCITS kan aktivere side pockets ved hjælp af adskillelse af aktiver.

Side pockets betyder adskillelse af visse aktiver, hvis økonomiske eller juridiske kendetegn har ændret sig væsentligt eller er blevet usikre på grund af ekstraordinære omstændigheder, fra fondens resterende aktiver.

Den danske UCITS bør altid have mulighed for midlertidigt at aktivere side pockets under ekstraordinære omstændigheder, og når det er berettiget under hensyntagen til en UCITS’ investorers interesser.

Det foreslås derfor at indsætte ny § 159 a, hvoraf det fremgår, at aktiverer den danske UCITS side pockets, jf. § 74, stk. 4, ved hjælp af adskillelse af aktiver, kan de adskilte aktiver udelukkes fra beregningen af de i § 139, stk. 4, og i dette kapitel fastsatte grænser.

Det foreslåede henviser til den foreslåede bestemmelse i dette lovforslags § 3, nr. 31, at indsætte en ny bestemmelse i § 74, stk. 4 , i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter en dansk UCITS kan aktivere side pockets.

Forslaget henviser til § 139, stk. 4, hvoraf det fremgår, at en afdeling må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1 og 2, og § 140 nævnte. Afdelingen skal dog fortsat investere inden for sin investeringspolitik. Derudover henviser forslaget til kapitel 15 om spredningsregler i lov om investeringsforeninger m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en dansk UCITS vil få mulighed for at udelukke de adskilte aktiver fra beregningen af de gældende fastsatte placerings- og spredningsgrænser, når en sådan dansk UCITS aktiverer side pockets ved hjælp af adskillelse af aktiver. Muligheden for at kunne undlade at inddrage de adskilte aktiver fra beregningen af placerings- og spredningsgrænser kan være afgørende for den videre drift af den danske UCITS. Hvis dette ikke gøres muligt, vil der være risiko for, at UCITS kan blive låst i sine fremtidige investeringsbeslutninger, eksempelvis et større frasalg af aktiver, da det kan påvirke overholdelse af placeringsgrænserne.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 10, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som indsætter et nyt stk. 3 til artikel 57 i UCITS-direktivet.

Til nr. 42 (§ 161, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 161, stk. 1 i lov om investeringsforeninger fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 161, stk. 1, nr. 11 , at Finanstilsynet påser overholdelsen af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen) og regler udstedt i medfør heraf.

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i ESG-vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivningen, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et investeringsinstitut (UCITS), en selvadministrerende investeringsforening og en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra j og n, i ESG-vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 43 (§ 161, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 161, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og en række regler og forordninger.

Det foreslås, at der i § 161, stk. 1, indsættes et nr.12, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler fastsat i medfør heraf.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 44 (§ 164, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 164, stk. 1, at danske UCITS skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed og det fremgår af de gældende § 164, stk. 3-5, hvilke oplysninger Finanstilsynet kan kræve og hvordan Finanstilsynet kan indhente oplysningerne.

Det fremgår af den gældende § 164, stk. 7, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 3-5 til brug for de i § 175, stk. 6, nr. 16-27, nævnte myndigheder og organer m.v.

Det fremgår af de gældende § 175, stk. 6, nr. 16-27, hvilke myndigheder og organer, der kan videregives fortrolige oplysninger til, uden at det berøres af tavshedspligten i § 175, stk. 1.

Det foreslås i § 164, stk. 7, at ændre »§ 175, stk. 6, nr. 16-27« til »§ 175, stk. 6, nr. 16-28«.

Der er tale om en ændring som følge af, at der foreslås at indsætte et nyt § 175, stk. 6, nr. 28, jf. lovforslagets § 3, nr. 49, som medfører at skattemyndighederne er omfattede af undtagelsen i § 175, stk. 6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysninger til de danske skattemyndigheder, vil være omfattet af § 164, stk. 7, og dermed vil være oplysninger, som Finanstilsynet kan indhente efter stk. 1 og 3-5. Det vil dermed være et krav, at Danske UCITS skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed, hvis disse oplysninger skal gives til de danske skattemyndigheder.

Det vil endvidere medføre, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til en dansk UCITS med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner, til brug for de skattemyndigheder. Det vil medføre, at oplysninger til brug for de danske skattemyndigheder kan indhentes i det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en dansk UCITS’ økonomiske stilling, og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke den danske UCITS har særlig direkte eller indirekte forbindelse. Det vil endvidere medføre, at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, til brug for de danske skattemyndigheder, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

Til nr. 45 (§ 165 a, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 165 a, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 94, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om investeringsforeninger m.v., regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 94, stk. 3. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (omnibusforordningen), og artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet. Den foreslåede bestemmelse vil desuden supplere artikel 82a, stk. 3-5, i UCITS-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 6 i omnibusdirektivet, og artikel 18a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, hvis Finanstilsynet allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 165 a, stk. 1, eller hvis der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (MMF).

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 46 (§ 172, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 172, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 172, stk. 2, på baggrund af § 57, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller en SIKAV at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til § 57, stk. 3, nr. 2, 3 eller 4, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar, jf. § 57, stk. 3, nr. 1, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en investeringsforening påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.

Det foreslås i § 172, stk. 4, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og stk. 2, på baggrund af § 57, stk. 2 og 3, skal fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 172, stk. 1, til en investeringsforening om at afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravet, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv i sager, hvor manglende hæderlighed skyldes, at den pågældende er blevet pålagt et strafferetligt ansvar, eller ikke lever op til omdømmekravet jf. § 57, stk. 2 og 3. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.

Til nr. 47 (§ 172, stk. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 172, stk. 5, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan forlanges indbragt for domstolene af investeringsforeningen eller SIKAV’en samt af den person, som påbuddet vedrører.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 172, stk. 8 . Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 57 stk. 1-3, som træffes efter § 57 stk. 4, kan af investeringsforeningen eller SIKAV’en samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for den virksomhed eller det ledelsesmedlem eller den nøgleperson, som en afgørelse om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning retter sig mod, bliver den samme som for virksomheder og personer, der kan forlange et påbud om at nedlægge et hverv eller afsætte et ledelsesmedlem indbragt for domstolene. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i ansøgningssager, at personen eller virksomheden foruden muligheden for at indbringe et afslag på godkendelse for Erhvervsankenævnet kan kræve afgørelsen indbragt for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Til nr. 48 (§ 175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Efter den gældende bestemmelse i § 175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.

Den gældende bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 2, fastsætter, at fortrolige oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås at tilføje i § 175, stk. 6, nr. 2, at fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen ligeledes kan videregives efter bestemmelsen.

Den gældende bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 2, svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 170, stk. 7, nr. 2, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Den gældende bestemmelse i § 175 gennemfører artikel 102, stk. 1, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Ændringen til artikel 102 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse foreslås implementeret i den gældende § 175, stk. 6, nr. 2, ved efter »straffeloven« at indsætte », skattelovgivningen«.

Den foreslåede ændring til § 175, stk. 6, nr. 2, vil indebære en implementering af det foreslåede, der er i overensstemmelse med de foreslåede ændringer til § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og § 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og at videregivelse af fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen også efter § 175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. kan videregives efter undtagelsesbestemmelsen i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 108, for så vidt angår de foreslåede ændringer til § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og til § 2, nr. 59 så vidt angår de foreslåede ændringer til § 170, stk. 7, nr. 2, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 16, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 102, stk. 1, 1. afsnit, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 (EU) af 13. juni 2009. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 175, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 48.

Til nr. 49 (§ 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 175, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. oplister i hvilke tilfælde § 175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. ikke er til hinder for at videregive fortrolige oplysninger. § 175, stk. 6, indeholder undtagelser til § 175, stk. 1.

Det foreslås i § 175, stk. 6, efter nr. 27 at indsætte en et nyt nummer 28, hvorefter fortrolige oplysninger kan videregives til Skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke er noget til hinder for at fortrolige oplysninger kan videregives fra Finanstilsynet til Skatteforvaltningen.

Virkningen af det foreslåede vil være, at Finanstilsynet uanset tavshedspligten i § 175, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., i alle tilfælde vil kunne videregive fortrolige oplysninger til Skatteforvaltningen under forudsætning af, at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af sine opgaver. Det er et generelt forvaltningsretligt krav, at der alene kan udveksles oplysninger imellem forvaltningsmyndigheder, hvis oplysninger er nødvendige til varetagelse af myndighedernes opgaver.

Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v., er i overensstemmelse med den foreslåede ændring til § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, hvortil der henvises til lovforslagets § 1, nr. 109, og til § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., hvortil der henvises til lovforslagets § 2, nr. 60.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 16, litra b, 1. pkt., i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 102, stk. 2, i UCITS-direktivet.

Til nr. 50 (§ 175, stk. 12, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 175, stk. 12, 1. pkt., at videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 24-27, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, endvidere alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og at de videregivne oplysninger udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Det foreslås i § 175, stk. 12, 1. pkt. , at ændre henvisningen til nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 24-27 til nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 24-28.

Ændringen til § 175, stk. 12, 1. pkt., vil indebære, at der i § 175, stk. 12, 1. pkt., henvises til den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v., der således vil blive omfattet af videregivelsesreglen i § 175, stk. 12, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære implementering af artikel 2, stk. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse, der tilføjer et nyt afsnit i artikel 102, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), hvoraf det følger, at hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, udveksles de kun som omhandlet i første pkt. i det afsnit, der indsættes i artikel 102, stk. 2, med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem.

Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 175, stk. 12, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., er i overensstemmelse med den foreslåede ændring til § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvortil der henvises til lovforslagets § 1, nr. 110, og til § 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., hvortil der henvises til lovforslagets § 2, nr. 61.

Virkningen af det foreslåede vil være, at hvis oplysninger, der ønskes udvekslet mellem Finanstilsynet og en anden myndighed stammer fra en anden medlemsstat, vil disse alene kunne udveksles med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem, og at oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Til nr. 51 og 52 (§ 176, stk. 4, og 5, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 162, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med danske UCITS med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om afsættelse af et ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 176, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en dansk UCITS under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger af § 176, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 176, stk. 4, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse.

Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynets afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte et ledelsesmedlem eller et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.

Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret og, følger af artikel 99b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS-direktivet).

Af artikel 99b, stk. 1 fremgår det, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør alle afgørelser, der ikke kan appelleres, og som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt efter, at den person, der blev pålagt sanktionen eller foranstaltningen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af de personer, der er ansvarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser om pålæg af foranstaltninger af undersøgelsesmæssig karakter.

Af artikel 99 b, stk. 3, fremgår det, at hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på deres officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan klage. Enhver afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres også.

I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse af nationale regler der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser offentliggøres.

Det foreslås i § 176, stk. 4, 1. pkt., at der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1, om kravene i § 57, stk. 1-3, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 172 for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 99b, stk. 3, i UCITS-direktivet, kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 57, stk. 1-3, skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 172, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.

Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Det foreslås i § 176, stk. 5,

pkt., at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4, 2. pkt.

Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af at § 176, stk. 4. pkt. med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.

Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 53 (§ 177, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 177 i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af en række oplistede bestemmelser.

§ 57, stk. 1-3, fastsætter krav til egnethed og hæderlighed for ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger og SIKAV’er.

Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.

Finanstilsynet offentliggør i henhold til gældende ret alene afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse samt påbud om afsættelse for manglende overholdelse af kravene. Godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.

Det foreslås i § 177, stk. 3, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 57, stk. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes. Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.

Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på en konkret og individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.

I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågældende.

I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.

Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Til nr. 54 (§ 179, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 179, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om investeringsforeninger og andre relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 179, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 55 (§ 189 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 189, i lov om investeringsforeninger, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om investeringsforeninger og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 189, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 56 (§ 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2 er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at de efter deres godkendelse eksempelvis bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.

Det foreslås i § 190, stk. 1 , 1. pkt., at ændre »§ 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2« til »§ 57, stk. 8, jf. stk. 3, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 57, stk. 5, med lovforslagets § 2, nr. 1 rykkes til stk. 8

Til nr. 57 (§ 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, 1. pkt., udgør en straffebestemmelse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås på den baggrund i § 190, stk. 1, 1. pkt., at ændre henvisningen »§ 74, stk. 1-4,« til »§ 74, stk. 1-3 og 6, § 74 a, § 74 b«.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 74, stk. 4, foreslås ophævet og at der indsættes et nyt § 74, stk. 6, som foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 3, nr. 31.

Det vil derudover medføre, at overtrædelse af dette lovforslags foreslåede § 74 a og 74 b, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Se bemærkningerne til § 3, nr. 31.

Til nr. 58 (§ 190, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, 1. pkt., indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af en række af lovens bestemmelser. § 190, stk. 1, 1. pkt., fastsætter de bestemmelser, hvor overtrædelse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. § 190, stk. 1, 2. pkt., fastsætter bestemmelser, som straffes med bøde.

Det foreslås i § 190, stk. 1, 2. pkt., at efter »§ 63 c, stk. 1,« indsættes »§ 102, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 108 b, stk. 1 og 3,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en overtrædelse af § 102, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6 og § 108 b, stk. 1 og 3, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 102, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, vil være medlemmer af direktionen for henholdsvis den danske UCITS og et investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab, der administrerer en investeringsforening.den danske UCITS.

Den strafbare handling vil bestå i, at direktionen i den danske UCITS enten ikke sikrer, at oplysningerne i § 102, stk. 4, lov om investeringsforeninger m.v. indsendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen, eller at den danske UCITS-direktionen undlader at sikre, at oplysningerne indsendes i overensstemmelse med kravene i § 102, stk. 6.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, vil være medlemmer af direktionen for henholdsvis den danske UCITS og et investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab, der administrerer en investeringsforeningden danske UCITS.

Den strafbare handling vil bestå i, at den danske UCITS-direktionen enten ikke sikrer, at oplysningerne i § 103, stk. 4, indsendes til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen, eller at den danske UCITS-direktionen undlader at sikre, at oplysningerne indsendes i overensstemmelse med kra-vene i § 103, stk. 6.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede 108 b, stk. 1 og 3, vil være medlemmer af direktionen i investeringsforeningen.

Den strafbare handling vil bestå i, at direktionen i investeringsforeninger, der ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-skab, undlader at indsende de i § 108 a, stk. 1-5, nævnte oplysninger til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne, jf. § 108 b, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene i § 108 b, stk. 3.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. investeringsforeninger, ét samlet sted.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser af de foreslåede bestemmelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 102, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, § 103, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6 og § 108 b, stk. 1 og 3, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om investeringsforeninger m.v. til udstedelse af regler om anvendelse af administrative bødeforelæg.

Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det forudsættes, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 59 (§ 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger fastsætter, hvilke EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), i § 190, stk. 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. et UCITS, en selvadministrerende investeringsforening og en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra j og n, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en investeringsforening ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1, i bilag 3, til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når investeringsforeningen udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og investeringsforeningen videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 60 (§ 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger fastsætter, hvilke EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 190, stk. 4, efter »(PEPP-produkt)« at indsætte henvisning til artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne artikler disclosureforordningen kan straffes med bøde.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes en investeringsforening, som ikke har delegeret den daglige ledelse et i investeringsforvaltningsselskab (en selvadministrerende investeringsforening), og selvadministrerende investeringsforening der er udbyder af et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), jf. artikel 2, nr. 1, litra f og i, i disclosureforordningen.

Når der henvises til finansielle rådgivere, menes en selvadministrerende investeringsforening, der yder investeringsrådgivning, jf. artikel 2, nr. 11, litra f, i disclosureforordningen.

Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- eller forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, er en finansiel markedsdeltager i stk. 1 og en finansiel rådgiver i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening eller en selvadministrerende investeringsforening der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan den selvadministrerende investeringsforening eller den selvadministrerende investeringsforening der yder investeringsrådgivning, integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.

Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i henholdsvis deres investeringsbeslutninger eller investerings- eller forsikringsrådgivning.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikatorer og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en selvadministrerende investeringsforening skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en selvadministrerende investeringsforening skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at selvadministrerende investeringsforening, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en selvadministrerende investeringsforening skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a, er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og i givet fald, hvordan den selvadministrerende investeringsforening, i sin rådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger hvordan den selvadministrerende investeringsforening anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sin investerings- eller forsikringsrådgivning, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør og opretholder en erklæring herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager og finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i sin aflønningspolitik, ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsforeningens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsforeningens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og investeringsforeningens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en selvadministrerende investeringsforening ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. direktiv 2009/138/EF, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om investeringsforeninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening i den aflønningspolitik, som investeringsforeningen skal udarbejde i henhold til § 48 c, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsforeningens integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om, måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforenings oplysninger om, hvordan investeringsforeningen integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler, hvordan investeringsforeningen faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2,

afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforenings oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan den finansielle rådgiver faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at den selvadministrerende investeringsforening ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for investeringsforeningen.

I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for det produkt denne rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres og¬finansielle rådgiveres præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel 6, stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå investeringsforeningen integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger i prospektet, som investeringsforeningen skal give investorer i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr. 607 af 11. maj 2020 om oplysninger i prospekter for danske UCITS og § 102 i lov om investeringsforeninger, jf. artikel 6, stk. 3, litra g. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en selvadministrerende investeringsforening, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for investeringsforeningen, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som investeringsforeningen skal give investorer i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr. 607 af 11. maj 2020 om oplysninger i prospekter for danske UCITS og § 102 i lov om investeringsforeninger, jf. artikel 6, stk. 3, litra g.

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3, skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1. afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 11, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening i de oplysninger, der skal gives for investeringsforeningen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra g, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald, hvordan investeringsforeningen tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der skal gives for investeringsforeningen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra g, ikke omfatter en erklæring om, at investeringsforeningen ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.

Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen, blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives for investeringsforeningen i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af hvordan investeringsforeningen opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor der angives et indeks som referencebenchmark for investeringsforeningen, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og i givet fald hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og 3, litra g, skal gives for en investeringsforening, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede indeks, kan findes.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 6, i taksonomiforordningen ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og som anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen har bæredygtig investering som sit mål, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den selvadministrerende investeringsforening ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad investeringsforeningen mener, gør det angivne indeks der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, den selvadministrerende investeringsforening gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at en selvadministrerende investeringsforening i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en selvadministrerende investeringsforening skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder, et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der har en aktiv investeringsstrategi, og som anvender et Partistilpasset EU-benchmark, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 3, litra g, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 skal gives, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra g, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning af omhandlede benchmark, kan findes.

Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra g, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i produktet i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde på, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den selvadministrerende investeringsforening, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse af hvordan investeringsforeningen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til investeringsforeningen.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis, og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, på sin hjemmeside ikke offentliggøre og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af, hvordan investeringsforeningen vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til investeringsforeningen. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den selvadministrerende investeringsforening på sin hjemmeside ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit på et fremtrædende lettilgængeligt sted.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt, i sine periodiske rapporter som nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, hvor investeringsforeningen er omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag, der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til prospektet som omhandlet i § 102 i lov om investeringsforeninger, jf. artikel 11, stk. stk. 2, litra g, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, 1. pkt., er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke offentliggør på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.

Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 2, er en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.

Artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, fastlægger krav til markedsføringskommunikation for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, i markedsføringskommunikationen for investeringsforeningen omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på investeringsforeningens hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende investeringsforeningen.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også i markedsføringskommunikationen offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en selvadministrerende investeringsforening, ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når investeringsforeningen videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysningerne i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Til nr. 61 (Bilag 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt bilag 1 i lov om investeringsforeninger m.v., der oplister de likviditetsstyringsværktøjer, som vil blive tilgængelige for danske UCITS.

De nye værktøjer, som bliver tilgængelige, er følgende:

Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning: Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning betyder, at der midlertidigt ikke tillades tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele.

Indløsningsgate: En indløsningsgate er en midlertidig og delvis begrænsning af investorernes ret til at indløse deres andele eller kapitalandele i en fond, hvilket betyder, at de kun kan indløse en vis del af deres investeringer i en bestemt periode.

Forlængelse af opsigelsesfrister: Forlængelse af opsigelsesfrister indebærer en udvidelse af den tid, investorer skal give fondsforvaltere, ud over en minimumsperiode, når de ønsker at indløse deres andele.

Indløsningsgebyr: Et indløsningsgebyr er et gebyr betalt af investorer, når de indløser deres andele, og det kompenserer fonden for omkostningerne ved at likvidere.

Swing pricing: Swing pricing er en forudbestemt mekanisme, der justerer nettoværdien af andele i en fond baseret på omkostningerne ved at likvidere.

Dual pricing: Dual pricing er en anden mekanisme, hvor tegnings-, tilbagekøbs- og indløsningskurser for andele fastsættes ved at justere nettoaktivværdien pr. andel med en faktor, der afspejler likvidationsomkostningerne.

Anti-dilution-opkrævning: Anti-dilution-opkrævning er et gebyr, som investorer betaler ved tegning, tilbagekøb eller indløsning for at kompensere fonden for likvidationsomkostningerne, der opstår på grund af transaktionens størrelse.

Indløsning i naturalier: Indløsning i naturalier indebærer overførsel af fondens aktiver i stedet for kontanter for at imødekomme indløsningskrav.

Det foreslåede vil medføre, at danske UCITS kan vælge at anvende en række nye likviditetsstyringsværktøjer. Der er dog krav til bl.a. hvordan og hvornår disse værktøjer kan og skal anvendes, samt krav til governance i form af politikker og procedurer, oplysningskrav til vedtægter og fondsbestemmelser, og underretningsforpligtelser til Finanstilsynet jf. § 19, nr. 19, § 20, stk. 1, nr. 20, § 51, stk. 1, nr. 6, § 52, stk. 1, nr. 7, § 53, stk. 1, nr. 3, 63, stk. 1, nr. 9, og stk. 3, § 74, § 74 a og § 74 b.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 20, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt bilag IIA til UCITS-direktivet.

Krydsreferencer

Command Palette