LOV nr 712 af 20/06/2025
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 23
§ 1, nr. 65, 69 og 130, har virkning fra den 1. januar 2025.
Overgangsbestemmelser
Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 23
Til nr. 1 (§ 110 b, stk. 2, 2. pkt., i retsplejeloven)
Det fremgår af retsplejelovens § 110 b, stk. 2, at tilsynsmyndighederne i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme samt told- og skatteforvaltningen deltager i operative samarbejder. National enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre myndigheder end dem, der er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme kan deltage i et operativt samarbejde, jf. stk. 1. Advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, kan ikke deltage i et operativt samarbejde.
Det foreslås i § 110 b, stk. 2, 2. pkt., at ændre »myndigheder end dem, der er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme« til »fysiske og juridiske personer, der er relevante for samarbejdet,«.
Det foreslåede vil indebære, at deltagerkredsen i operative samarbejder vil kunne udvides således, at National enhed for Særlig Kriminalitet fremover vil kunne beslutte, at fysiske og juridiske personer, der er relevante for samarbejdet, kan deltage i et operativt samarbejde, uanset om de er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, med undtagelse af advokater, der er undtaget i medfør af retsplejelovens § 110 b, stk. 2, 3. pkt.
Ved ”juridiske personer” forstås i denne lov virksomheder, organisationer, foreninger, kommuner, myndigheder mv.
Det bemærkes, at det i alle tilfælde vil være National enhed for Særlig Kriminalitet, der har kompetence til at beslutte, hvilke fysiske og juridiske der kan deltage i det konkrete operative samarbejde.
Ændringen vil betyde, at f.eks. branche- eller interesseorganisationer fremover kan deltage i et operativt samarbejde. Forsikringsselskaber og leverandører af infrastrukturer til bankerne, som ikke er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, vil fremover også have mulighed for at deltage i samarbejdet, hvis National enhed for Særlig Kriminalitet beslutter det.
Henset til karakteren af de operative samarbejder forudsættes det, at National enhed for Særlig Kriminalitet ved beslutning om udvidelse af deltagerkredsen generelt eller ad hoc tager højde for, at der kan ske deling af fortrolige oplysninger, der kan have betydning for opgaven med hurtigt at forebygge og bekæmpe hvidvask, terrorfinansiering, fjernovergreb mod børn og visse typer af grov økonomisk kriminalitet.
Til nr. 2 (§ 110 b, stk. 3, i retsplejeloven)
Det fremgår af § 110 b, stk. 3, at de myndigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2, uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning kan videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Det foreslås i § 110 b, stk. 3, at ændre »myndigheder, virksomheder og personer« til »fysiske og juridiske personer«.
Det foreslåede medfører, at medarbejdere i tilsynsmyndighederne, herunder Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning vil kunne videregive oplysninger til fysiske og juridiske personer, som deltager i et operativt samarbejde i medfør af stk. 1.
Ved ”juridiske personer” forstås i denne lov virksomheder, organisationer, foreninger, kommuner, statslige myndigheder mv.
Det bemærkes, at det i alle tilfælde vil være National enhed for Særlig Kriminalitet, der har kompetence til at beslutte, hvilke fysiske og juridiske personer der kan deltage i det konkrete operative samarbejde.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af § 110 b, stk. 2, 2. pkt., hvor adgangen til operativt samarbejde udvides til at omfatte fysiske og juridiske personer, jf. lovforslagets § 23, nr. 1.
Til nr. 3 (§ 110 b, stk. 4, i retsplejeloven)
Det fremgår af § 110 b, stk. 4, at virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 30, stk. 1, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder og §§ 124 og 125 i lov om betalinger kan videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Det foreslås i § 110 b, stk. 4, at ændre »Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme« til: »Fysiske og juridiske personer«, og »myndigheder, virksomheder og personer« til »fysiske og juridiske personer«.
Ændringerne indebærer, at fysiske og juridiske personer uanset bestemmelsen i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 30, stk. 1, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder og §§ 124 og 125 i lov om betalinger kan videregive oplysninger til fysiske og juridiske personer, som deltager i et operativt samarbejde i medfør af stk. 1.
Ved ”juridiske personer” forstås i denne lov virksomheder, organisationer, foreninger, kommuner, myndigheder mv.
Det bemærkes, at det i alle tilfælde vil være National e
nhed for Særlig Kriminalitet, der har kompetence til at beslutte, hvilke fysiske og juridiske personer der kan deltage i det konkrete operative samarbejde.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af § 110 b, stk. 2, 2. pkt., hvor adgangen til operativt samarbejde udvides til at omfatte fysiske og juridiske personer, jf. lovforslagets § 23, nr. 1.
Til nr. 4 (§ 110 b, stk. 7, 3. pkt., i retsplejeloven)
Det fremgår af § 110 b, stk. 7, 3. pkt., at virksomheder eller personer, der i medfør af stk. 2 medvirker i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrage oplysninger omfattet af stk. 5 i deres indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Det foreslås i § 110 b, stk. 7, 3. pkt., at ændre »Virksomheder eller personer« til »Fysiske eller juridiske personer«.
Ændringen indebærer, at fysiske eller juridiske personer vil kunne inddrage oplysninger omfattet af tavshedspligten i stk. 5, efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, i deres indsats med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Ved ”juridiske personer” forstås i denne lov virksomheder, organisationer, foreninger, kommuner, myndigheder mv.
Det bemærkes, at det i alle tilfælde vil være National enhed for Særlig Kriminalitet der har kompetence til at beslutte, hvilke fysiske og juridiske personer, der kan deltage i det konkrete operative samarbejde.
Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af § 110 b, stk. 2, 2. pkt., hvor adgangen til operativt samarbejde udvides til at omfatte fysiske og juridiske personer, jf. lovforslagets § 23, nr. 1.