LOV nr 712 af 20/06/2025
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 21
I lov nr. 1668 af 30. december 2024 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) foretages følgende ændring:
1. § 11, nr. 17-19, ophæves.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 21
Til nr. 1 (§ 14 i lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet)
Det følger af den gældende § 14 i lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, at Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der er indtruffet en NBCR-terrorhandling.
Det foreslås at nyaffatte § 14 i lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, så regeringen efter redegørelse fra Terrorforsikringsrådet skal beslutte om, der er indtruffet en NBCR-terrorhandling, der vil medføre aktivering af terrorforsikringsordningen.
Den foreslåede nyaffattelse af § 14 vil indebære, at regeringen, og ikke Terrorforsikringsrådet, fremadrettet skal beslutte om, der er indtruffet en NBCR-terrorhandling og derved aktivering af terrorforsikringsordningen. Den foreslåede ændring vil dermed indebære, at beslutningskompetencen overføres til regeringen, hvilket vil styrke koordineringen og håndteringen af NBCR-terrorhandlinger.
Regeringen skal i bestemmelsen forstås som Regeringens Sikkerhedsudvalg, hvorfor beslutning om, der er indtruffet en NBCR-terrorhandling, der vil medføre aktivering af terrorforsikringsordningen, vil blive truffet i Regeringens Sikkerhedsudvalg.
Formålet med ændringen er at sikre, at beslutningen om anerkendelse af en NBCR-terrorhandling bliver truffet på det højeste politiske niveau, hvilket er afgørende givet karakteren af NBCR-terrorangreb, der involverer brug af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben, som kan have omfattende konsekvenser for samfundet.
Placering af beslutningskompetencen hos regeringen vil derudover sikre, at beslutningerne bliver truffet med det nødvendige overblik over både de nationale og internationale konsekvenser, som en NBCR-terrorhandling kan medføre.
Det er vigtigt, at terrorforsikringsordningen kan bringes i anvendelse, også før et retligt efterspil efter et terrorangreb er tilendebragt. Regeringen skal så vidt muligt derfor træffe beslutning om, hvorvidt ordningen aktiveres på et tidspunkt, der ligger kort tid efter angrebet.
Terrorforsikringsrådet vil med den foreslåede bestemmelse få en initiativpligt til at udarbejde en redegørelse til regeringen om de konstaterbare effekter af et angreb, hvorefter regeringen skal træffe den endelige beslutning om, hvorvidt der er indtruffet en NBCR-terrorhandling. Dette vil sikre, at de relevante faglige vurderinger og analyser vil blive inddraget i beslutningsgrundlaget.
Det er fortsat forventningen, at regeringen beslutter, om der er indtruffet et NBCR-terrorhandling, kort tid efter angrebet. På det tidspunkt forventes det ikke, at den politimæssige efterforskning vil være tilendebragt. Derfor vil redegørelsen i højere grad beskrive de objektive konstaterbare effekter af angrebet end bevæggrund og forsæt bag handlingen, jf. straffelovens § 114. Det er ikke et krav, at politiet har afsluttet en eventuel efterforskning af en hændelse, der kan være omfattet af denne lovs § 1. På den måde kan der udbetales erstatning, uden at politiet rejser tiltale efter § 114 i straffeloven.
Det er hensigtsmæssigt, at erstatningerne kan udbetales hurtigst muligt efter, at skaderne er sket. Derfor gives regeringen kompetence til, efter en redegørelse fra Terrorforsikringsrådet, at beslutte, om et angreb aktiverer terrorforsikringsordningen, uanset at de bagvedliggende motiver til et den skadesudløsende begivenhed endnu ikke er detaljeret kortlagt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.49 i lovforslagets almindelige bemærkninger.