Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)›§ 2

Gældende

LOV nr 712 af 20/06/2025

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 2

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og § 5 i lov nr. 481 af 22. maj 2024 og senest ved § 15 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 3-5 og 7,« til: »§ 5, stk. 3, 7 og 9,«.

3. I § 1, stk. 3, ændres »§ 5, stk. 9,« til: »§ 5, stk. 11,«.

4. I § 1, stk. 5, ændres »§ 5, stk. 3-5 og 7,« til: »§ 5, stk. 3, 4, 7 og 9,«.

5. I § 3, stk. 1, nr. 25, litra c, § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 89, nr. 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., § 90, stk. 1, nr. 1, § 90, stk. 2, 1. pkt., § 90, stk. 2, nr. 2, § 91, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 92, 2. pkt., og to steder i § 93, stk. 3, ændres »bilag 1, nr. 3« til: »§ 8, stk. 3 og 4«.

6. § 3, stk. 1, nr. 39, affattes således:

»39) Professionel investor: En investor, der anses som en professionel kunde eller som efter anmodning behandles som en professionel kunde, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.«

7. I § 3, stk. 1, nr. 53, ændres »bilag 1, nr. 3 b, afsnit iii« til: »§ 8, stk. 3, nr. 3«.

8. I § 3, stk. 1, nr. 54, ændres »bilag 1, nr. 3 a« til: »§ 8, stk. 4, nr. 1«.

9. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 57-62:

»57) Værdipapircentral (CSD): En værdipapircentral (CSD) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

Den alternative investeringsfonds kapital: Den samlede indbetalte kapital og ikkeindkaldte kapital, der er givet tilsagn om til en alternativ investeringsfond, og som er beregnet på grundlag af de investerbare beløb med fradrag af de gebyrer, omkostninger og udgifter, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne.
Låneudstedelse eller udstedelse af et lån: Ydelse af et lån, som enten ydes

a) direkte af en alternativ investeringsfond som den oprindelige långiver eller

b) indirekte gennem en tredjemand eller en virksomhed med særligt formål, der udsteder et lån for eller på vegne af den alternative investeringsfond eller for eller på vegne af en forvalter af en alternativ investeringsfond med hensyn til den alternative investeringsfond, hvis forvalteren eller den alternative investeringsfond er involveret i struktureringen af lånet eller i definitionen eller forhåndsfastlæggelsen af dets kendetegn inden eksponeringen for lånet.

Aktionærudlån: Et lån, som en alternativ investeringsfond yder til en virksomhed, hvori den direkte eller indirekte besidder mindst 5 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, og som ikke kan afstås til tredjemand uafhængigt af den alternative investeringsfonds kapitalinstrumenter i samme virksomhed.
Låneudstedende alternativ investeringsfond: En alternativ investeringsfond,

a) hvis investeringsstrategi hovedsagelig består i at udstede lån, eller

b) hvis udstedte lån har en nominel værdi, der udgør mindst 50 pct. af dens nettoaktivværdi.

Gearet alternativ investeringsfond: En alternativ investeringsfond, hvis eksponeringer forhøjes af den forvalter, der forvalter den, hvad enten dette sker ved hjælp af lån af kontante midler eller værdipapirer eller gearing indeholdt i derivatpositioner eller ved andre midler.«

10. I § 5 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Stk. 4 er ikke til hinder for, at en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde markedsfører andele eller aktier i en alternativ investeringsfond med registreret hjemsted i et land inden for den Europæiske Union, som hovedsagelig investerer i aktier i en bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed eller i dens tilknyttede enheder inden for rammerne af pensionsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse på nationalt eller grænseoverskridende grundlag.

Stk. 6. Markedsføres en alternativ investeringsfond i henhold til stk. 5 til ansatte på tværs af grænserne, må den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted, ikke stille yderligere krav end dem, der gælder i den alternative investeringsfonds hjemland.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

11. I § 5 a, stk. 1, ændres »§ 130, stk. 2-4« til: »§ 130, stk. 2-5«.

12. § 8 affattes således:

»§ 8. Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, som ikke er selvforvaltende, må ikke udføre andre aktiviteter end dem, der er omfattet af bilag 1, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan dog tillige have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og udføre de aktiviteter, dette giver tilladelse til.

Stk. 3. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan ud over de aktiviteter, der fremgår af stk. 1, få tilladelse til at udføre accessoriske tjenesteydelser, der omfatter følgende elementer:

Investeringsrådgivning.
Opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering.
Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.
Enhver anden funktion eller aktivitet, som allerede leveres af forvalteren i forbindelse med en alternativ investeringsfond, som den forvalter i overensstemmelse med denne bestemmelse, eller i forbindelse med tjenesteydelser, som den leverer i overensstemmelse med dette stykke og stk. 4. Det forudsætter, at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, varetages hensigtsmæssigt.

Stk. 4. Forvaltere af alternative investeringsfonde kan ud over de aktiviteter, der fremgår af stk. 1 og 3, få tilladelse til funktioner, der omfatter følgende elementer:

Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag.
Administration af benchmarks, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater.
Kreditserviceringsaktiviteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Stk. 5. En forvalter kan ikke få tilladelse til administration af benchmarks, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, jf. stk. 4, nr. 2, som anvendes i de alternative investeringsfonde, forvalteren forvalter.

Stk. 6. En selvforvaltende alternativ investeringsfond må udelukkende udføre aktiviteter nævnt i bilag 1 og alene for fonden selv.

Stk. 7. Har en forvalter tilladelse til at udføre de aktiviteter, der er nævnt i stk. 3 og 4, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-4 og 7, §§ 98 og 106 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anvendelse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser. Har forvalteren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af stk. 3, nr. 2, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse.

Stk. 8. En forvalter af alternative investeringsfonde kan levere tjenester med kryptoaktiver som angivet i artikel 60, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, som der specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til denne lov, hvis forvalteren giver Finanstilsynet meddelelse, mindst 40 arbejdsdage inden disse tjenester leveres første gang. Meddelelsen skal ledsages af de oplysninger, der er anført i artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.«

13. § 11, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde følgende:

Oplysninger om de personer, der rent faktisk udfører forvalterens opgaver, navnlig med hensyn til de funktioner, der er nævnt i bilag 1. Oplysningerne skal inkludere følgende elementer:

a) En beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelsen,

b) en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for forvalteren,

c) en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde, og

d) en beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der understøtter disse personers aktiviteter.

Forvalterens juridiske navn og cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskode.
Oplysninger om identiteten af de kapitalejere eller deltagere i forvalteren af den alternative investeringsfond, som direkte eller indirekte i egenskab af fysiske eller juridiske personer har kvalificeret deltagelse, og størrelsen heraf.
En aktivitetsplan, hvoraf forvalterens organisatoriske struktur fremgår, herunder oplysninger om, hvordan forvalteren har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov og i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål.
Oplysninger om forvalterens aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20.
Oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand i henhold til §§ 40 og 43, der som minimum omfatter følgende:

a) For enhver, der får overdraget ansvar,

i) virksomhedens navn og cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskode,

ii) virksomhedens hjemland og,

iii) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed.

b) En detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, som forvalteren anvender til at

i) varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige risikostyringsopgaver i forvalteren og

ii) overvåge den delegerede aktivitet.

c) For hvert af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter eller har til hensigt at forvalte,

i) en kort beskrivelse af den delegerede porteføljeplejefunktion, herunder om en sådan delegation udgør en delvis eller fuld delegation, og

ii) en kort beskrivelse af den delegerede risikostyringsfunktion, herunder om en sådan delegation udgør en hel eller delvis delegation.

d) En beskrivelse af de periodiske foranstaltninger, som forvalteren skal gennemføre for at overvåge den delegerede opgave.«

14. § 11, stk. 7, nr. 1 og 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 1-3.

15. I § 13 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Når en person indtræder i ledelsen af en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Stk. 5. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, når Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.

16. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 4, nr. 1-4« til: »§ 11, stk. 4, nr. 1-6«, og i stk. 3 ændres »§ 11, stk. 4, nr. 5« til: »§ 11, stk. 4, nr. 6«.

17. I § 16, stk. 1, 3. pkt., og stk. 11, 2. pkt., ændres »bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii« til: »§ 8, stk. 3, nr. 2«.

18. I § 17, nr. 7, og § 19 ændres »bilag 1, nr. 3, litra a« til: »§ 8, stk. 4, nr. 1«.

19. I § 18, stk. 4, ændres »bilag 1, nr. 3, litra b, nr. i« til: »§ 8, stk. 3, nr. 1«.

20. I § 23 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. En forvalter af alternative investeringsfonde, der forvalter eller har til hensigt at forvalte en alternativ investeringsfond på initiativ af en tredjemand, herunder i tilfælde, hvor den pågældende alternative investeringsfond anvender navnet på en tredjemand, eller hvor en forvalter af en alternativ investeringsfond udpeger en tredjemand som den, der får overdraget ansvaret i henhold til kapitel 7, skal under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter forelægge Finanstilsynet detaljerede redegørelser og dokumentation for dens overholdelse af § 23, stk. 1-4.

Stk. 6. De oplysninger, som forvalteren skal forelægge for Finanstilsynet i henhold til stk. 5, skal navnlig præcisere, hvilke rimelige skridt forvalteren har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden. Hvis disse konflikter ikke kan forebygges, skal der redegøres for, hvordan forvalteren identificerer, styrer, overvåger og, når det er relevant, oplyser om disse interessekonflikter for at forhindre, at de skader den alternative investeringsfond og dens investorers interesser.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

21. I § 23, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »og 3-5« til: », 3, 4 og 7«, og »er omhandlet i« ændres til: »fremgår af«.

22. Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:

»§ 25 a. En forvalter, der forvalter en alternativ investeringsfond af den åbne type, skal med henblik på at sikre, at forvalteren er i overensstemmelse med § 25, vælge mindst to egnede likviditetsstyringsværktøjer af dem, der er nævnt i bilag 2, nr. 2-8, efter at have foretaget en egnethedsvurdering, for så vidt angår den alternative investeringsfonds tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik i henhold til § 25, stk. 3.

Stk. 2. Valget af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1 må ikke kun omfatte de værktøjer, der fremgår af bilag 2, nr. 5 og 6.

Stk. 3. En forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at fondens vedtægter eller fondsbestemmelser indeholder bestemmelser om de valgte likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1, til eventuel anvendelse i den alternative investeringsfonds investors interesse.

Stk. 4. Forvaltere af alternative investeringsfonde kan beslutte at vælge kun ét likviditetsstyringsværktøj for en alternativ investeringsfond, jf. stk. 1, hvis den alternative investeringsfond er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger.

Stk. 5. En forvalter af alternative investeringsfonde skal implementere detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. stk. 1, og operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj.

Stk. 6. En forvalter af alternative investeringsfonde skal meddele Finanstilsynet de valg, der er nævnt i stk. 1, og de detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering, der er nævnt i stk. 5.

§ 25 b. Indløsning i naturalier, jf. bilag 2, nr. 8, kan kun aktiveres for at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af den alternative investeringsfonds aktiver.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indløsningen i naturalier ikke svare til en pro rata-andel af den alternative investeringsfonds aktiver, hvis fonden udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med fondens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks og den pågældende fond er en ETF (exchange-traded fund) som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter.

Stk. 3. En forvalter af alternative investeringsfonde, der forvalter en fond af den åbne type, kan i den alternative investeringsfonds investorers interesse midlertidigt udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele, jf. bilag 2, nr. 1.

Stk. 4. En forvalter af alternative investeringsfonde kan i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1 og 3, aktivere eller deaktivere andre likviditetsstyringsværktøjer valgt fra bilag 2, nr. 2-8, hvis disse værktøjer indgår i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.

Stk. 5. En forvalter af alternative investeringsfonde kan i den alternative investeringsfonds investorers interesse aktivere side pockets, jf. bilag 2, nr. 9.

Stk. 6. En forvalter af alternative investeringsfonde må kun anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller side pockets, jf. stk. 3 og 5, i undtagelsestilfælde, hvor omstændighederne kræver det, og hvis der tages hensyn til den alternative investeringsfonds investorers interesser.

§ 25 c. En forvalter af alternative investeringsfonde underretter straks Finanstilsynet, hvis

a) forvalteren aktiverer eller deaktiverer det likviditetsstyringsværktøj, der fremgår af bilag 2, nr. 1, eller

b) forvalteren aktiverer eller deaktiverer et eller flere af de likviditetsstyringsværktøjer, der fremgår af bilag 2, nr. 2-8, på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.

Stk. 2. En forvalter skal inden for en rimelig frist underrette Finanstilsynet, før den aktiverer eller deaktiverer side pockets, jf. bilag 2, nr. 9.

Stk. 3. Finanstilsynet informerer straks de kompetente myndigheder i forvalterens værtsland og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget efter stk. 1 og 2. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har beføjelse til at dele de oplysninger, der modtages i medfør af 1. pkt., med de kompetente myndigheder. Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, underretter Finanstilsynet straks Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold stk. 1 og 2.

§ 25 d. Finanstilsynet kan kræve, at forvaltere af alternative investeringsfonde aktiverer eller deaktiverer det likviditetsstyringsværktøj, der fremgår af bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Følgende betingelser skal være opfyldt:

Det er i investorernes interesse.
Det er under ekstraordinære omstændigheder.
Der er forinden foretaget høring af forvalteren af den alternative investeringsfond.
Aktivering eller deaktivering er ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt nødvendigt.«

23. Efter § 26 indsættes i kapitel 4:

»Supplerende krav til låneudstedende alternative investeringsfonde

§ 26 a. En forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at den låneudstedende alternative investeringsfond, den forvalter, er af den lukkede type, jf. dog stk. 2. Dette berører ikke de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en låneudstedende alternativ investeringsfond være åben, forudsat at forvalteren af den alternative investeringsfond, der forvalter den, kan påvise over for Finanstilsynet, at den alternative investeringsfonds likviditetsrisikostyringssystem er foreneligt med dens investeringsstrategi og indløsningspolitik.

§ 26 b. En forvalter af alternative investeringsfonde skal, for så vidt angår låneudstedende aktiviteter, gennemføre effektive politikker, procedurer og processer for ydelse af lån.

Stk. 2. En forvalter skal, hvis denne forvalter alternative investeringsfonde, der beskæftiger sig med udstedelse af lån, herunder når disse alternative investeringsfonde opnår eksponering for lån gennem tredjemand, også gennemføre effektive politikker, procedurer og processer for vurdering af kreditrisikoen og forvaltning og overvågning af deres kreditportefølje. Forvalteren skal holde disse politikker, procedurer og processer ajour og sikre, at de forbliver effektive, og gennemgå dem regelmæssigt og mindst en gang om året.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på udstedelse af aktionærudlån, hvis den nominelle værdi af sådanne lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, jf. dog kravene i § 18, stk. 1, nr. 5.

§ 26 c. En forvalter af alternative investeringsfonde skal, hvis en alternativ investeringsfond, den forvalter, udsteder lån, sikre, at den nominelle værdi af de lån, der udstedes til en enkelt låntager, samlet set ikke overstiger 20 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, hvis låntageren er en af følgende:

En finansiel virksomhed som defineret i artikel 13, nr. 25, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II),
en alternativ investeringsfond eller
en UCITS.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 berører ikke de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde.

Stk. 3. Den fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. i stk. 1 finder anvendelse fra den dato, der er angivet i den alternative investeringsfonds regler, vedtægter eller prospekt, og som ikke må være senere end 24 måneder fra datoen for den første tegning af den alternative investeringsfonds andele eller kapitalandele. Ved fastsættelse af anvendelsesdatoen skal der tages højde for særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som den alternative investeringsfond skal investere i. Finanstilsynet kan efter forelæggelse af en behørigt begrundet investeringsplan under ekstraordinære omstændigheder godkende en forlængelse af denne tidsfrist yderligere med højst 12 måneder.

Stk. 4. Den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. ophører med at finde anvendelse, når forvalteren påbegynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse investorernes andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond.

Stk. 5. Den fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. i stk. 1 udsættes midlertidigt, hvis den alternative investeringsfonds kapital øges eller reduceres. Denne udsættelse skal være tidsbegrænset til den periode, der er strengt nødvendig, under behørig hensyntagen til interesserne for investorerne i en alternativ investeringsfond og må ikke vare længere end 12 måneder.

§ 26 d. En forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at gearingen for en låneudstedende alternativ investeringsfond, som den forvalter, ikke udgør mere end

175 pct., hvis den pågældende alternative investeringsfond er åben, eller
300 pct., hvis den pågældende alternative investeringsfond er lukket.

Stk. 2. Gearingen for en låneudstedende alternativ investeringsfond udtrykkes som forholdet mellem den pågældende alternative investeringsfonds eksponering beregnet i henhold til forpligtelsesmetoden som defineret i artikel 8 i Kommissionens delegerede forordning om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn og dens nettoaktivværdi.

Stk. 3. Låneaftaler, som er fuldt ud dækket af kontraktmæssige kapitalforpligtelser fra investorer i den låneudstedende alternative investeringsfond, anses ikke for at udgøre eksponering med henblik på beregning af det forhold, der er beskrevet i stk. 2.

Stk. 4. Overtræder en låneudstedende alternativ investeringsfond kravene i denne bestemmelse, og ligger overtrædelsen uden for forvalteren af den alternative investeringsfonds kontrol, træffer forvalteren inden for en passende frist de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på situationen, under behørig hensyntagen til investorernes interesser i den låneudstedende alternative investeringsfond.

Stk. 5. Kravene i stk. 1 finder ikke anvendelse på en låneudstedende alternativ investeringsfond, hvis udlånsaktiviteter udelukkende består i udstedelse af aktionærudlån, forudsat at den nominelle værdi af disse lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den pågældende alternative investeringsfonds kapital. Denne undtagelse berører dog ikke Finanstilsynets beføjelser, jf. § 69, stk. 3-6.

§ 26 e. En forvalter skal sikre, at en alternativ investeringsfond, som den forvalter, ikke yder lån til følgende:

Forvalteren af den alternative investeringsfond eller denne forvalters medarbejdere.
Den alternative investeringsfonds depositar eller de enheder, som depositaren har delegeret funktioner til i forbindelse med den alternative investeringsfond i overensstemmelse med kapitel 8.
En enhed, som forvalteren af den alternative investeringsfond har delegeret funktioner til i overensstemmelse med kapitel 7, eller medarbejderne i denne enhed.
En enhed inden for samme koncern som defineret i artikel 2, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer som forvalteren af den alternative investeringsfond, undtagen hvis den pågældende enhed er en finansiel virksomhed, der udelukkende finansierer låntagere, som ikke er nævnt i nr. 1-3.

§ 26 f. Udsteder en alternativ investeringsfond lån, skal provenuet af lånene minus eventuelle tilladte gebyrer for deres forvaltning tildeles den pågældende alternative investeringsfond fuldt ud. Alle omkostninger og udgifter i forbindelse med forvaltningen af lån skal klart oplyses i overensstemmelse med § 62.

§ 26 g. Forvaltere må ikke forvalte alternative investeringsfonde, som beskæftiger sig med udstedelse af lån, hvis hele eller dele af disse alternative investeringsfondes investeringsstrategi er at udstede lån med det ene formål at overføre disse lån eller eksponeringer til tredjemænd.

Stk. 2. En forvalter skal sikre, at den alternative investeringsfond, den forvalter, beholder 5 pct. af den nominelle værdi af hvert lån, den har udstedt og efterfølgende overført til tredjemænd. Denne procentdel af hvert lån beholdes

indtil udløb, for så vidt angår lån med en løbetid på op til 8 år, eller for lån ydet til forbrugere uanset deres løbetid og
i en periode på mindst 8 år for andre lån.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis

forvalteren påbegynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond,
salget af lånet er nødvendigt med henblik på at overholde de restriktive foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 215 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller produktkrav,
salget af lånet er nødvendigt for at give forvalteren af den alternative investeringsfond mulighed for at gennemføre investeringsstrategien for den alternative investeringsfond, den forvalter, i den alternative investeringsfonds investorers bedste interesse eller
salget af lånet skyldes en forringelse af den risiko, der er forbundet med lånet, og som forvalteren af den alternative investeringsfond har opdaget som led i sin due diligence- og risikostyringsproces, jf. § 24, stk. 2-4, og § 26 b, og køberen informeres om denne forringelse ved køb af lånet.

Stk. 4. Forvalteren af den alternative investeringsfond skal efter anmodning fra Finanstilsynet påvise, at den opfylder betingelserne for anvendelse af den eller de pågældende undtagelser, der er fastsat i stk. 3.«

24. I § 38, 1. pkt., ændres »af væsentlige opgaver« til: »på deres vegne af én eller flere af de nævnte funktioner i bilag 1 eller af de nævnte tjenesteydelser i § 8«.

25. I § 40, nr. 6, indsættes efter »de pågældende funktioner«: »og levere de pågældende tjenesteydelser«.

26. I § 42, stk. 1, indsættes efter »ansvar over for«: »sine kunder,«, »opgaver« ændres til: »funktioner eller tjenesteydelser«, og efter »tredjemand« indsættes: », eller af en eventuel efterfølgende videredelegation«.

27. § 42 stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. En forvalter må ikke delegere funktioner eller tjenesteydelser i et sådant omfang, at denne ikke reelt kan anses for at være forvalter eller leverandør af de tjenesteydelser, der er nævnt i § 8, og i en sådan udstrækning, at forvalteren får karakter af at være et tomt selskab.

Stk. 3. Forvalteren af alternative investeringsfonde sikrer, at udførelsen af de funktioner, der fremgår af bilag 1, og leveringen af de tjenesteydelser, der fremgår af § 8, er i overensstemmelse med denne lov. Denne forpligtelse gælder uanset den lovgivningsmæssige status, eller hvor de, der får overdraget ansvar, eller de, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.«

28. I § 43, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »væsentlige opgaver« til: »funktioner eller tjenesteydelser«.

29. I § 43 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Uanset § 38 og § 43, stk. 2, gælder, at hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 1, nr. 2, litra b, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsdistribution, betragtes en sådan funktion ikke som en delegation, der er omfattet af kravene i § 38 og § 43, stk. 2, uanset en eventuel distributionsaftale mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren.«

30. Efter § 48 indsættes:

»§ 48 a. Uanset § 48, stk. 1, kan Finanstilsynet tillade, at et kreditinstitut, jf. § 46, stk. 1, nr. 1, der er etableret i en anden medlemsstat, udpeges som depositar, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

Finanstilsynet har modtaget en begrundet anmodning fra forvalteren af den alternative investeringsfond om at tillade udpegelse af en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, og denne anmodning viser, at der mangler depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland, som effektivt kan opfylde den alternative investeringsfonds behov under hensyntagen til dens investeringsstrategi.
Det samlede beløb på det nationale depositarmarked i den alternative investeringsfonds hjemland af aktiver, der er overdraget til opbevaring, jf. § 51, på vegne af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union, der er meddelt tilladelse eller registreret i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 18, litra a, og som forvaltes af en forvalter, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, overstiger ikke 50 mia. euro eller det tilsvarende beløb i en anden valuta.

Stk. 2. Uanset om betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, tillader Finanstilsynet først, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, efter at have foretaget en individuel vurdering af manglen på relevante depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland under hensyntagen til den alternative investeringsfonds investeringsstrategi.

Stk. 3. Tillader Finanstilsynet, at forvalteren udpeger en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, jf. stk. 1, underretter Finanstilsynet Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom.

Stk. 4. Stk. 1-3 berører ikke anvendelsen af kapitel 8 og § 180, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, med undtagelse af § 48, stk. 1.«

31. § 49, nr. 4, affattes således:

»4) Det tredjeland, hvor depositaren er etableret, er ikke identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.«

32. I § 49, nr. 5, indsættes efter »skatteaftaler«: », og tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.

33. I § 49 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Identificeres et tredjeland, hvor en forvalter med tilladelse efter stk. 1 er etableret, som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. stk. 1, nr. 4, eller tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk. 1, nr. 5, skal der efter udpegelsen af depositaren udpeges en ny depositar inden for en passende periode under behørig hensyntagen til investorernes interesser. Denne periode må ikke være længere end 2 år.«

34. I § 54, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »som opgaverne er delegeret til«: », undtagen hvis denne tredjemand er en værdipapircentral, der handler i egenskab af investorværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra f, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, og depositaren fortsat opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 4«.

35. § 54, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udstederværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra e, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, betragtes ikke som delegation af depositarens opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral som defineret i artikel 1, litra f, i ovenfor nævnte forordning, anses som delegation af depositarens opbevaringsfunktioner.«

36. I § 59, 2. pkt., ændres »de modtagne oplysninger til den alternative investeringsfond og dennes forvalters kompetente myndigheder« til: »alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til den alternative investeringsfond og forvalterens kompetente myndigheder«.

37. I § 59 indsættes som 3. pkt.:

»Såfremt depositarens kompetente myndigheder er forskellige fra den alternative investeringsfonds eller forvalteren af den alternative investeringsfonds kompetente myndigheder, skal den alternative investeringsfonds eller forvalteren af den alternative investeringsfonds kompetente myndigheder straks videregive alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til depositarens kompetente myndigheder.«

38. I § 60, nr. 3, litra b, ændres »central depositar« til: »værdipapircentral«.

39. I § 62, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) Navnet på den alternative investeringsfond.«

Nr. 1-18 bliver herefter nr. 2-19.

40. I § 62, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 15, ændres »bilag 1, nr. 1 og 2« til: »bilag 1«.

41. I § 62, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 17, indsættes efter »indløsning«: », og af muligheden og betingelserne for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer valgt i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1«.

42. I § 62, stk. 1, indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 19, som nyt nummer:

»20) En liste over gebyrer, afgifter og udgifter, som afholdes af forvalteren i forbindelse med driften af den alternative investeringsfond, og som direkte eller indirekte skal allokeres til den alternative investeringsfond.«

Nr. 19-25 bliver herefter nr. 21-27.

43. I § 64 indsættes som nr. 4-6:

»4) Sammensætningen af den udstedte låneportefølje.

Alle gebyrer, afgifter og udgifter, som direkte eller indirekte er afholdt af investorer på årsbasis.
Enhver modervirksomhed, dattervirksomhed eller virksomhed med et særligt formål, som er anvendt i forbindelse med den alternative investeringsfonds investeringer af eller på vegne af forvalteren på årsbasis.«

44. I § 66 a indsættes som stk. 8-11:

»Stk. 8. En kapitalforvalter skal samtidig med offentliggørelsen af nævnte oplysninger i stk. 1-5 indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Stk. 9. Finanstilsynet videresender de nævnte oplysninger i stk. 1 til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 10. Kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne vedrører.
Kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.
Kapitalforvalterens størrelse efter kategori.
Industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 11. For at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

45. I § 67, stk. 1, nr. 1-3, udgår »vigtigste«.

46. § 67, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) De risikoeksponeringer og aktiver, herunder cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.«

47. § 67, stk. 3, nr. 3 og 4, affattes således:

»3) Den aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko, likviditetsrisiko, modpartsrisiko og andre risici, herunder operationel risiko, og det samlede beløb, der er gearet for i fonden.

Oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner, herunder

a) oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har snævre forbindelser med forvalteren, om de er meddelt tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og herunder cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, som er nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder,

b) antallet af ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af forvalteren til at varetage de daglige porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver i den pågældende forvalter,

c) en liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver, der er delegeret,

d) hvis porteføljeplejefunktionen delegeres, størrelsen på og procentdelen af den alternative investeringsfonds aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen,

e) antallet af menneskelige ressourcer omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som forvalteren har ansat til at overvåge delegationsaftalerne,

f) antallet af og datoerne for de periodiske foranstaltninger, der gennemføres af forvalteren for at overvåge den delegerede aktivitet, en liste over identificerede problemer og, hvis det er relevant, over de foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse problemer, og datoen for, hvornår disse foranstaltninger skal være gennemført,

g) hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der kræves i henhold til litra a, c og d om dem, der ved videredelegation har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres, og

h) begyndelses- og slutdatoen for delegations- og videredelegationsaftalerne.«

48. I § 67, stk. 3, indsættes som nr. 6:

»6) Listen over de medlemsstater, hvor andele eller kapitalandele i den alternative investeringsfond faktisk markedsføres af forvalteren eller af en distributør, der handler på vegne af den pågældende forvalter.«

49. I § 109, nr. 3, indsættes efter »internationale standarder«: »og sikrer en effektiv udveksling af oplysninger«.

50. § 109, nr. 4, affattes således:

»4) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, må ikke være identificeret som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.«

51. I § 109 indsættes som nr. 5:

»5) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.«

52. I § 130, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

53. I § 130, stk. 4, ændres »registreret som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: »identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

54. I § 130 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Det tredjeland, hvor enten forvalteren eller den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

55. I § 155, stk. 1, 5. pkt., ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.

56. I § 155, stk. 1, 6. pkt., indsættes efter »digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør heraf«: »og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i medfør heraf«.

57. I § 168, stk. 4, ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 13, stk. 2, nr. 2-4« til: »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2 på baggrund af § 13, stk. 2 og 3«.

58. I § 168 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Afgørelser i sager efter § 13, stk. 1-3, som træffes efter § 13, stk. 4, kan af forvalteren og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«

59. I § 168 a, stk. 1 og 2, ændres »§ 13, stk. 2« til: »§ 13, stk. 2 og 3, jf. § 46, stk. 6«.

60. I § 168 a, stk. 4, ændres »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 13, stk. 3, nr. 2-4,« til: »Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2 på baggrund af § 13, stk. 2 og 3,«.

61. I § 168 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Afgørelser i sager efter § 13, stk. 1-3, som træffes efter § 13, stk. 4, kan af depositaren og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«

62. I § 170, stk. 7, nr. 2, indsættes efter »straffeloven«: », skattelovgivningen«.

63. § 170, stk. 7, nr. 17, affattes således:

»17) Skatteforvaltningen, under forudsætning af at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af sine opgaver.«

64. I § 170, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »14«: », 17«.

65. I § 171, stk. 4, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 13, stk. 1-3, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af §§ 168 eller 168 a på en overtrædelse af kravene.«

66. I § 171, stk. 5, ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 4, 2. pkt.«

67. I § 172 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 13, stk. 1, i det omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.«

68. Efter § 179 indsættes i kapitel 24:

»§ 179 a. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf undtagen § 131, stk. 6, eller en af følgende forordninger:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Stk. 2. Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«

69. I § 180, stk. 1, nr. 9, ændres »er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force« til: »ikke er identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

70. I § 180, stk. 1, nr. 10, ændres »er opført som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: »ikke er identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

71. I § 180, stk. 2, nr. 9, ændres »er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force« til: »ikke er identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

72. I § 180, stk. 2, nr. 10, ændres »er opført som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: »ikke er identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

73. I § 181, stk. 2, indsættes efter »denne lov«: », og om eventuelle ændringer i listen over alternative investeringsfonde, som forvaltes eller markedsføres i Den Europæiske Union af forvaltere, der har fået meddelt tilladelse«.

74. I § 182, stk. 1, nr. 3, ændres »marked og« til: »marked,«, og i nr. 4 ændres »institutioner.« til: »institutioner, og«.

75. I § 182, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) pålægge forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, der markedsfører alternative investeringsfonde i Den Europæiske Union, eller forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Den Europæiske Union, der forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i et tredjeland, at aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj angivet i bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet, jf. dog stk. 3.«

76. I § 182 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Anvendelsen af stk. 1, nr. 5, forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

Aktivering eller deaktivering er i investorernes interesse.
Der er tale om ekstraordinære omstændigheder.
Der er foretaget høring af forvalteren af den alternative investeringsfond.
Aktivering eller deaktivering er ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt nødvendigt.«

77. I § 189 ændres »kryptoaktiver eller« til: »kryptoaktiver,«, og efter »modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: »eller artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter,«.

78. I § 190, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 1 og 4,« til: »§ 8, stk. 1 og 6,«, og »§ 26,« ændres til: »§§ 25 a-26 g,«.

79. I § 190, stk. 1, ændres »§ 13, stk. 5« til: »§ 13, stk. 8«.

80. I § 190, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 1-5« til: »§ 23, stk. 1-7«.

81. I § 190, stk. 2, indsættes efter »§ 28 a,«: »§ 66 a, stk. 8 og 10,«.

82. I § 190, stk. 2, ændres »modstandsdygtighed i den finansielle sektor og artikel 5-7« til: »modstandsdygtighed i den finansielle sektor, artikel 5-7«, og efter »(PEPP-produkt)« indsættes: »og artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2 a, artikel 9, stk. 1-4 a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

83. I § 190, stk. 2, ændres », og artikel 5, stk. 1-3« til: », artikel 5, stk. 1-3«, og efter »modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: »artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter,«.

84. I § 190, stk. 5, ændres »§ 5, stk. 7 og 10« til: »§ 5, stk. 9 og 12«, og »§ 130, stk. 5« ændres til: »§ 130, stk. 6«.

85. I bilag 1, nr. 2, indsættes som litra d og e:

»d) Udstedelse af lån på vegne af en alternativ investeringsfond.

e) Servicering af securitiseringsenheder med særligt formål.«

86. Bilag 1, nr. 3, ophæves.

87. Som bilag 2 indsættes bilag 1 til denne lov.

Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Lov	Paragraffer
Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.LBK nr 1544 af 18/11/2025	Indledning

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 2

Til nr. 1 (1. pkt. til fodnoten til lovens titel i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163 og dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse«.

Det foreslåede vil medføre, at det vil fremgå af fodnoten, at loven vil implementere dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af det gældende § 1, stk. 3, at § 5, stk. 3-5 og 7, §§ 18, 19 og 23, § 67, stk. 4, §§ 155-157, 161, 162, 164, 170, 171, 173-176, 180, 182, 184 og 190-192 finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, som har Danmark som værtsland, når de er meddelt tilladelse til at udøve den i § 11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark gennem en filial i Danmark.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at ændre »§ 5, stk. 3-5 og 7,« til: »§ 5, stk. 3-7 og 9,«.

Det foreslåede vil medføre, at de foreslåede § 5, stk. 5 og 6 også finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, som har Danmark som værtsland, når de er meddelt tilladelse til at udøve den i § 11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark gennem en filial i Danmark.

Da de nye § 5, stk. 5 og 6, som handler om regler om markedsføring af andele eller aktier i en virksomhed, som hovedsagelig investerer i aktier i en bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed eller i dens tilknyttede enheder inden for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, vil den også skulle finde anvendelse på medarbejderne i en filial i Danmark.

Se bemærkningerne til § 2, nr. 8.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 25, litra c, § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 89, nr. 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., § 90, stk. 1, nr. 1, § 90, stk. 2, 1. pkt., § 90, stk. 2, nr. 2, § 91, stk. 1 og stk. 2, § 92 og § 93, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Bilag 1 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder oversigt over de funktioner som forvaltere af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til at varetage. Det fremgår af nr. 3, at forvaltere af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til at varetage yderligere funktioner:

Yderligere funktioner, som en forvalter kan få tilladelse til:

a) Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag.

b) Accessoriske tjenesteydelser, der omfatter

i) Investeringsrådgivning

ii) opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering eller

iii) modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

Det foreslås, at i § 3, stk. 1, nr. 25, litra c, § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 89, nr. 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., § 90, stk. 1, nr. 1, § 90, stk. 2, 1. pkt., § 90, stk. 2, nr. 2, § 91, stk. 1 og stk. 2, § 92 og to steder i § 93, stk. 3, at ændre »bilag, 1 nr. 3« til: »§ 8, stk. 3 og 4«.

Ændringen vil medføre, at der overalt i loven, hvor der i dag henvises til bilag 1, nr. 3, fremover vil være en henvisning til § 8, stk. 3 og 4.

Ændringen er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed vil udgå fra bilaget og i stedet blive rykket op i lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet.

Bilag 1, nr. 3, litra a om forvaltning af investeringsporteføljer bliver til § 8, stk. 4, nr. 1, og bilag 1, nr. 3, litra b om accessoriske tjenesteydelser bliver til § 8, stk. 3, nr. 1-3. Se bemærkningerne til den foreslåede § 8 i lov om alternative investeringsfonde m.v., jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 1, nr. 39, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, nr. 39, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en professionel investor defineres som en investor, der anses som en professionel kunde, eller som efter anmodning behandles som en professionel kunde som defineret i reglerne, der gennemfører bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 39, at nyaffatte definitionen af en professionel investor, som en investor, der anses som en professionel kunde eller som efter anmodning behandles som en professionel kunde, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.«.

Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) er implementeret i dansk ret som bilag I til bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionens ordlyd er i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (FAIF-UCITS II-direktivet).

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 1, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 4, stk. 1, litra ag, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2011/61 (EU) af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet).

Til nr. 5 (§ 3, stk. 1, nr. 53, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er en definitionsbestemmelse, som indeholder en række numre med definitioner på en række begreber og udtryk, som findes i loven. § 3, stk. 1, nr. 53, indeholder en definition af »formidler«.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 53, at ændre »bilag 1, nr. 3 b, afsnit iii« til »§ 8, stk. 3, nr. 3«.

Ændringen vil medføre, at henvisningen i bestemmelsen, fremover vil være en henvisning til § 8, stk. 3, nr. 3.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes til lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet. I den forbindelse bliver bilag 1, nr. 3 b, afsnit iii, til § 8, stk. 3, nr. 3. Se bemærkningerne til den foreslåede § 8 i lov om alternative investeringsfonde m.v., jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.

Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 54, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er en definitionsbestemmelse, som indeholder en række numre med definitioner på en række begreber og udtryk, som findes i loven. 3, stk. 1, nr. 54, indeholder en definition af »kapitalforvalter«.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 54, at ændre »bilag 1, nr. 3 a,« til: »§ 8, stk. 4, nr. 1«.

Ændringen vil medføre, at henvisningen i bestemmelsen, fremover vil være en henvisning til § 8, stk. 4, nr. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes til lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet. I den forbindelse bliver bilag 1, nr. 3 a, til § 8, stk. 4, nr. 1. Se bemærkningerne til den foreslåede § 8 i lov om alternative investeringsfonde m.v., jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.

Til nr. 7 (§ 3, stk. 1, nr. 57-62, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter definitioner på en række centrale begreber, der anvendes i loven.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 57-62, at indsætte en række nye definitioner.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 57, at definere en værdipapircentral eller CSD (central securities depositary) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

Det foreslåede vil medføre, at en værdipapircentral skal omfatte en juridisk person, som driver et værdipapirafviklingssystem, der leverer enten første registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem (registreringsydelse), ydelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau (central forvaltningsydelse) eller drift af et værdipapirafviklingssystem (afviklingsydelse), som beskrevet i afsnit A i bilag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSDR), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2845 af 13. december 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler og om ændring af forordning (EU) nr. 236/2012.

En værdipapircentral er ikke i dag nærmere defineret som et selvstændigt begreb i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., men anvendes flere steder i den finansielle regulering.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 58, at indsætte en definition af en alternativ investeringsfonds kapital som den samlede indbetalte kapital og ikkeindkaldte kapital, der er givet tilsagn om til en alternativ investeringsfond, og som er beregnet på grundlag af de investerbare beløb med fradrag af alle gebyrer, omkostninger og udgifter, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne.

Den foreslåede definition vil medføre, at det bliver tydeligt, hvad der udgør en alternativ investeringsfonds kapital, hvilket er relevant for de foreslåede regler om låneudstedende fonde i nærværende lovforslag.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 59, at indsætte en definition af låneudstedelse eller udstedelse af et lån som: Ydelse af et lån, som enten ydes

a) direkte af en alternativ investeringsfond, som den oprindelige långiver, eller

Den foreslåede definition vil medføre, at det skal forstås, hvornår en alternativ investeringsfond udsteder lån. I lovforslaget foreslås nye regler for forvaltere af alternative investeringsfonde, som udsteder lån, jf. § 1, nr. 21. Der er derfor fundet behov for en definition af låneudstedelse eller udstedelse af lån. En virksomhed med særligt formål er på engelsk en ”special purpose vehicle” eller SPV. Låneudstedende fonde og udstedelse af lån foreslås fremover reguleret i § 26 a-g, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde hvortil der henvises.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 60, at indsætte en definition af aktionærudlån, hvor et aktionærudlån defineres som et lån, som en alternativ investeringsfond yder til en virksomhed, hvori den direkte eller indirekte besidder mindst 5 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, og som ikke kan afstås til tredjemand uafhængigt af den alternative investeringsfonds kapitalinstrumenter i samme virksomhed.

Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tydeligt, hvad der falder ind under begrebet aktionærudlån. Det foreslås i dette lovforslag, at aktionærudlån ikke i alle tilfælde er omfattet af de samme regler som andre lån, jf. lovforslagets forslag til § 26 b, stk. 3, og § 26 d, stk. 5, i lov om alternative investeringsfonde, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Den foreslåede definition af aktionærudlån adskiller sig fra det selskabsretlige begreb om aktionærlån eller kapitalejerlån, jf. § 210 i selskabsloven, idet et lån i selskabslovens forstand er, når et selskab stiller sikkerhed eller låner penge ud til en aktionær, hvorimod den foreslåede definition af et aktionærudlån er, når en alternativ investeringsfond yder et lån til en virksomhed. Forskellene ligger derudover i, at den foreslåede definition af et aktionærudlån stiller krav om, at der ydes lån til en juridisk person. Den foreslåede definition af aktionærudlån er således noget mere snæver end det selskabsretlige begreb aktionærlån i § 210 i selskabsloven.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 61, at indsætte en definition af en låneudstedende alternativ investeringsfond som en alternativ investeringsfond, hvis investeringsstrategi hovedsagelig består i at udstede lån, eller hvis udstedte lån har en nominel værdi, der udgør mindst 50 pct. af dens nettoaktivværdi.

Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tydeligt, hvornår en alternativ investeringsfond er en låneudstedende investeringsfond. I dette lovforslag foreslås nye regler, for forvaltere af alternative investeringsfonde, som udsteder lån. Låneudstedende fonde og udstedelse af lån, jf. lovforslagets forslag til § 26 a-g, i lov om alternative investeringsfonde, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til § 3, stk. 1, nr. 59, hvor der foreslås indsat en definition af en låneudstedende fond, eller en fond der udsteder lån.

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 62, at indsætte en definition af gearet alternativ investeringsfond som en alternativ investeringsfond, hvis eksponeringer forhøjes af den forvalter, der forvalter den, hvad enten dette sker ved hjælp af lån af kontante midler eller værdipapirer eller gearing indeholdt i derivatpositioner eller ved andre midler.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det er tydeligt, hvornår en alternativ investeringsfond er en gearet alternativ investeringsfond.

Gearing er i dag defineret i § 3, stk. 1, nr. 29, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler om grænser for gearing, jf. forslaget til § 26 d, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lovforslagets § 1, nr. 21.

De foreslåede definitioner vil gennemføre artikel 1, stk. 1, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 4, stk. 1, ved tilføjelse af følgende nye litraer ap, aq, ar, as, at og au, i FAIF-direktivet.

Til nr. 8 (§ 5, stk. 5 og 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Der findes ikke i dag i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. regler om markedsføring af andele eller aktier i en virksomhed, som hovedsagelig investerer i aktier i en bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed eller i dens tilknyttede enheder inden for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse.

Det foreslås at indsætte et nyt § 5, stk. 5, hvorefter stk. 4 ikke er til hinder for, at en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, markedsfører andele eller aktier i en alternativ investeringsfond, der er etableret i et land inden for den Europæiske Union, som hovedsagelig investerer i aktier i en bestemt virksomhed, til ansatte i denne virksomhed eller i dens tilknyttede enheder inden for rammerne af pensionsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, på nationalt eller grænseoverskridende grundlag.

Det foreslåede stk. 5 vil blive en undtagelse til § 5, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter andele i alternative investeringsfonde ikke må markedsføres over for detailinvestorer i Danmark, medmindre Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, jf. § 5, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der kan markedsføres andele og aktier til medarbejdere i en virksomhed inden for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, uden at Finanstilsynet skal give tilladelse til at markedsføre til detailinvestorer først, jf. § 5, stk. 4, jf. stk. 7 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Dette vil alene gælde, når en forvalter med registreret hjemsted i et land inden for EU med tilladelse efter § 11, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. markedsfører andele eller aktier i en alternativ investeringsfond, der er etableret i et land inden for EU, som hovedsageligt investerer aktier i den virksomhed, som de omtalte medarbejdere arbejder for.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 19, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 43, stk. 3, i FAIF-direktivet.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6, hvor af det fremgår, at når en alternativ investeringsfond markedsføres i henhold til stk. 5, til ansatte på tværs af grænserne, må den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted, ikke stille yderligere krav end dem, der gælder i den alternative investeringsfonds hjemland.

Det foreslåede vil medføre, at når en alternativ investeringsfond er etableret i et land inden for Den Europæiske Union og markedsføres på tværs af grænserne efter stk. 5, så gælder der ikke yderligere krav end dem, der gælder i den alternative investeringsfonds hjemland.

Det betyder, at hvis en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union, markedsføres til medarbejdere i en virksomhed inden for rammerne af opsparingsordninger for medarbejdere eller ordninger for medarbejderdeltagelse, jf. § 5, stk. 5, vil der ikke være yderligere krav end dem, der gælder i den alternativ investeringsfonds hjemland.

§ 5, stk. 7-10, er bemyndigelsesbestemmelser, som forrykkes. Stk. 8-12 er ikke anvendt. § 5, stk. 10 er anvendt. Se overgangsbestemmelse i dette lovforslags § 28.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 19, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 43, stk. 3, i FAIF-direktivet.

Til nr. 9 (§ 5 a, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 5 a, stk. 1, at Finanstilsynet kan meddele forvaltere af alternative investeringsfonde tilladelse til markedsføring til detailinvestorer af alternative investeringsfonde, når betingelserne i § 5 a, stk. 1, nr. 1-3 samt betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk. 2-4 er opfyldt.

Det foreslås i § 5 a, stk. 1, at ændre »§ 130, stk. 2-4« til »§ 130, stk. 2-5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stk. 5 i § 130, som der ligeledes skal være en henvisning til i § 5 a, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde m.v. Se bemærkningerne til den foreslåede § 130, stk. 5, i lov om alternative investeringsfonde m.v. Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 51.

Til nr. 10 (§ 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, som ikke er selvforvaltende, ikke må udføre andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3.

Det fremgår af det gældende stk. 2, at forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, dog tillige kan have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og udføre de aktiviteter, dette giver tilladelse til.

Det fremgår af det gældende stk. 3, at forvaltere, der ikke er selvforvaltende, ud over det i stk. 1 nævnte, kan få tilladelse til at udføre de i bilag 1, nr. 3, nævnte ydelser. En forvalter kan ikke få tilladelse til at yde accessoriske tjenesteydelser efter bilag 1, nr. 3, litra b, medmindre forvalteren har tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer efter bilag 1, nr. 3, litra a.

Det fremgår af det gældende stk. 4, at en selvforvaltende alternativ investeringsfond udelukkende må udføre aktiviteterne nævnt i bilag 1, nr. 1 og 2, og alene for fonden selv.

Det fremgår af det gældende stk. 5, at hvis en forvalter har tilladelse til at udføre de aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, nr. 3, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-4 og 7, og §§ 98 og 106 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter tilsvarende anvendelse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser. Har forvalteren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, nr. ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse.

Det fremgår af det gældende stk. 6, en forvalter af alternative investeringsfonde kan levere tjenester med kryptoaktiver som angivet i artikel 60, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, som der specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til denne lov, hvis forvalteren giver Finanstilsynet meddelelse, mindst 40 arbejdsdage inden disse tjenester leveres første gang. Meddelelsen skal ledsages af de oplysninger, der er anført i artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.

Det følger af det gældende bilag 1, nr. 3, hvilke yderligere funktioner, som en forvalter af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til:

b) Accessoriske tjenesteydelser, der omfatter

i. investeringsrådgivning,

ii. opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering eller

iii. modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

Det foreslås, at § 8 nyaffattes.

Det foreslås i stk. 1, at forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, som ikke er selvforvaltende, ikke må udføre andre aktiviteter end dem, der er omfattet af bilag 1, jf. dog stk. 2-4.

Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af det gældende stk. 1, dog med en ændring af henvisningen til bilag 1. Hvor bestemmelsen før har henvist til andre aktiviteter end dem, der fremgår af bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3, vil henvisningen fremover være til hele bilag 1, fordi bilag 1, nr. 1 og 2, fremover vil udgøre hele bilag 1, som en konsekvens af, at de tjenesteydelser, som i gældende ret er oplistet i bilag 1, nr. 3, rykkes til § 8, stk. 3 og 4.

Ligesom henvisningerne til de pågældende stykker justeres i overensstemmelse med den foreslåede nyaffattelse af § 8.

Derudover implementeres der i § 8, stk. 3 og 4, ændringer til FAIF-direktivet, der består i, at der tilføjes flere tjenesteydelser.

Det foreslås i stk. 2, at forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, dog tillige kan få tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og udføre de aktiviteter, dette giver tilladelse til.

Det foreslåede stk. 2, er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 3, at Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan ud over de aktiviteter, der fremgår af stk. 1, få tilladelse til at udføre accessoriske tjenesteydelser, der omfatter alle følgende elementer:

Investeringsrådgivning.
Opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering.
Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.
Enhver anden funktion eller aktivitet, som allerede leveres af forvalteren i forbindelse med en alternativ investeringsfond, som den forvalter i overensstemmelse med denne bestemmelse, eller i forbindelse med tjenesteydelser, som den leverer i overensstemmelse med stk. 3 og 4. Det forudsætter, at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, forvaltes hensigtsmæssigt.

Det foreslåede stk. 3, nr. 4, vil medføre, at en forvalter, som ikke er selvforvaltende, må udføre enhver anden funktion eller aktivitet, som allerede leveres af forvalteren i forbindelse med forvaltning af en alternativ investeringsfond, eller i forbindelse med tjenesteydelser, som forvalteren leverer, forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, forvaltes hensigtsmæssigt. Formålet med den foreslåede ændring er at give forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, større fleksibilitet til at udføre en bredere vifte af funktioner og aktiviteter. Dette skaber øget fleksibilitet og effektivitet ved at give forvalterne mulighed for at tilpasse sig markedsbehov og kundekrav, forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, forvaltes hensigtsmæssigt.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at sætningen i den gældende stk. 3, 2. pkt. ophæves, hvorefter en forvalter ikke kan få tilladelse til at yde accessoriske tjenesteydelser efter bilag 1, nr. 3, litra b, medmindre forvalteren har tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer efter bilag 1, nr. 3, litra a. Dette er en konsekvens af, at artikel 6, stk. 5, litra b, i FAIF-direktivet udgår. Det vil derfor ikke længere være et krav, at forvalteren skal have tilladelse til forvaltning af investeringsporteføljer, for at kunne få tilladelse til at yde accessoriske tjenesteydelser, der omfatter investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering eller modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

Det foreslås i stk. 4, at forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan ud over det i stk. 1 og 3 nævnte, få tilladelse til funktioner, der omfatter:

Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag.
Administration af benchmarks, jf. forordning (EU) 2016/1011.
Kreditserviceringsaktiviteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU.

Den foreslåede § 8, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en administrator i forbindelse med administration af benchmarks i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011. Formålet med udvidelsen af listen over accessoriske tjenesteydelser er at øge effektiviteten af forvalterens aktiviteter og øge konkurrencen på markedet ved at tillade forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, at udføre opgaver, som normalt kun må udføres af en administrator.

En benchmark administrator udfører typisk opgaver såsom indsamling og validering af data, beregning af benchmarkens værdi, regelmæssig offentliggørelse af værdien, rapportering til interessenter og løbende overvågning af benchmarkens performance for at sikre overholdelse af standarder og regler, samt pålidelighed og integritet i markedet.

Den foreslåede § 8, stk. 4, nr. 3, vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, kan få tilladelse til at udføre kreditserviceringsaktiviteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167. Formålet med udvidelsen af listen over accessoriske tjenesteydelser er at øge effektiviteten af forvalterens aktiviteter og give forvalterne mulighed for selv at varetage nye opgaver og derigennem centralisere flere funktioner inden for samme organisation. Disse aktiviteter involverer typisk administration af lån, herunder opkrævning af afdrag og administration af renter.

De foreslåede stk. 3 og 4 er nye og vil medføre, at de tjenesteydelser, som før fremgik af bilag 1, nr. 3, vil fremgå af § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet.

Bilag 1, nr. 3, litra a, om forvaltning af investeringsporteføljer bliver til § 8, stk. 4, nr. 1, og bilag 1, nr. 3, litra b, om accessoriske tjenesteydelser bliver til § 8, stk. 3, nr. 1-3.

Den foreslåede § 8, stk. 3, nr. 1-3, og § 8, stk. 4, nr. 1, er dermed en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter en forvalter ikke kan få tilladelse til administration af benchmarks, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, jf. stk. 4, nr. 2, som anvendes i de alternative investeringsfonde, forvalteren forvalter.

Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke kan få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en administrator i forbindelse med administration af benchmarks i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, hvis benchmarket anvendes i de alternative investeringsfonde, som forvalteren af alternative investeringsfonde forvalter.

Denne begrænsning foreslås indført for at adskille visse funktioner og undgå interessekonflikter eller uhensigtsmæssig indflydelse. Administration af benchmarks indebærer ofte at fastsætte, kontrollere eller rapportere værdier af benchmarks, som kan være kritiske for investeringsbeslutninger og evalueringen af fondens præstation. Ved at adskille denne funktion fra forvaltningen af alternative investeringsfonde, kan man muligvis reducere potentialet for uetisk eller ulovlig manipulation af benchmarks til fordel for fonden eller dens investorer.

Det foreslås i stk. 6, at en selvforvaltende alternativ investeringsfond udelukkende må udføre aktiviteterne nævnt i bilag 1, og alene for fonden selv.

Den foreslåede stk. 6 er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 4.

Det foreslås i stk. 7, at hvis en forvalter har tilladelse til at udføre de aktiviteter, der er omfattet af stk. 3 og 4, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-4 og 7, og §§ 98 og 106 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anvendelse på forvalterens udførelse af disse tjenesteydelser. Har forvalteren tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af stk. 3, nr. 2, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse.

Den foreslåede stk. 7 er overordnet set en videreførelse af den gældende stk. 5, med en ændring af henvisningen i 2.pkt. fra »bilag 1, nr. 3 b, afsnit ii« til: »stk. 3, nr. 2«.

Ændringen vil medføre, at henvisningen i bestemmelsen, fremover vil være en henvisning til § 8, stk. 3, nr. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes til lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe større overensstemmelse med FAIF-direktivet. I den forbindelse bliver bilag 1, nr. 3 b, afsnit ii, til § 8, stk. 3, nr. 2, jf. de specielle bemærkninger til nr. 10.

Det foreslås i Stk. 8, at en forvalter af alternative investeringsfonde kan levere tjenester med kryptoaktiver som angivet i artikel 60, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, som der specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til denne lov, hvis forvalteren giver Finanstilsynet meddelelse, mindst 40 arbejdsdage inden disse tjenester leveres første gang. Meddelelsen skal ledsages af de oplysninger, der er anført i artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 6.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 2, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 6, stk. 5 og indfører et nyt nr. iv til artikel 6, stk. 4, litra b, et nyt litra c og d til artikel 6, stk. 4, og et nyt stk. 6 til artikel 6, i FAIF-direktivet.

Til nr. 11 (§ 11, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde:

oplysninger om de personer, der har ansvaret for udførelsen af forvalterens opgaver,
oplysninger om identiteten af fysiske eller juridiske personer, der er kapitalejere i virksomheden, og som direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel i virksomheden, samt størrelsen af denne andel,
en aktivitetsplan, hvoraf virksomhedens organisatoriske struktur fremgår, herunder oplysninger om, hvordan virksomheden har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov,
oplysninger om aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20 og
oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand i henhold til §§ 40 og 43.

Det foreslås at nyaffatte § 11, stk. 4, således at en ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde

oplysninger om de personer, der rent faktisk udfører forvalterens opgaver, navnlig med hensyn til de funktioner, der er nævnt i bilag 1. Oplysningerne skal inkludere alle følgende elementer:

a) en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelseshierarkiet,

b) en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for forvalteren,

c) en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde, og

d) en beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der understøtter disse personers aktiviteter.

forvalterens juridiske navn og CVR-nummer eller for udenlandske forvaltere tilsvarende identifikationskode,
oplysninger om identiteten af de kapitalejere eller deltagere i forvalteren af alternative investeringsfonde, som direkte eller indirekte, i egenskab af fysiske eller juridiske personer, har kvalificeret deltagelse, samt størrelsen heraf,
en aktivitetsplan, hvoraf forvalterens organisatoriske struktur fremgår, herunder oplysninger om, hvordan forvalteren har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov og i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål,
oplysninger om forvalterens aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20, og
oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand i henhold til §§ 40 og 43, der som minimum omfatter følgende:

a) For enhver, der får overdraget ansvar:

i) virksomhedens navn og CVR-nummer eller for udenlandske forvaltere tilsvarende identifikationskode,

ii) virksomhedens hjemland, og

iii) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed,

b) En detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, som forvalteren anvender til at

i) varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige risikostyringsopgaver i forvalteren, og

ii) overvåge den delegerede aktivitet,

c) For hvert af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter eller har til hensigt at forvalte:

i) en kort beskrivelse af den delegerede porteføljeplejefunktion, herunder om en sådan delegation udgør en delvis eller fuld delegation, og

ii) en kort beskrivelse af den delegerede risikostyringsfunktion, herunder om en sådan delegation udgør en delvis eller fuld delegation,

d) En beskrivelse af de periodiske foranstaltninger, som forvalteren skal gennemføre for at overvåge den delegerede opgave.«.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 1, vil medføre, at en ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde en række oplysninger om de personer, som udfører forvalterens opgaver med hensyn til porteføljepleje og risikostyring og andre funktioner, som en forvalter herudover kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning af en alternativ investeringsfond, jf. bilag 1.

Oplysningerne skal indeholde en beskrivelse af disse personers rolle, titel, placering i ledelseshierarkiet, en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for forvalteren, en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde, som kan være på årsbasis, og en beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der understøtter disse personers aktiviteter.

Det betyder, at der i ansøgningen skal fremgå oplysninger om, hvilke menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil bruge til at udføre sine opgaver opdelt på ansvarsområder i form af funktioner, og i det omfang det er relevant, til at føre tilsyn med sine delegerede opgaver. Formålet med bestemmelsen er at specificere de nødvendige oplysninger i behandling af ansøgning for at sikre, at de menneskelige og tekniske ressourcer reelt er til stede i selskabet.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at en ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal indeholde forvalterens juridiske navn og relevante identifikationskode, som for danske selskaber vil være CVR-nummer og for udenlandske forvaltere vil være en tilsvarende identifikationskode.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 3, er en videreførelse af den gældende § 11, stk. 4, nr. 2, som dog er tilrettet til FAIF-direktivets ordlyd. Der er ingen materiel ændring ved det foreslåede.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 4, vil medføre, at aktivitetsplanen i ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvordan forvalteren har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål.

Den foreslåede ændring vil indebære, at forvalteren i sin aktivitetsplan yderligere skal forholde sig til og beskrive, hvordan den har til hensigt at overholde gældende krav om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser. Det gælder primært oplysninger om, hvordan bæredygtighedsrisici er integreret i forvalterens investeringsbeslutningsproces. En detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål er desuden væsentlig. Formålet er at sikre, at forvalteren forholder sig til disse krav og etablerer de nødvendige interne processer for at kunne leve op til dem.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 5, vil være en videreførelse af den gældende § 11, stk. 4, nr. 4.

Den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 6 , vil medføre, at det præciseres, hvilke oplysninger en ansøgning som minimum skal indeholde vedrørende delegationsaftaler og videredelegationsaftaler i henhold til §§ 40 og 43.

En ansøgning skal for enhver, der får overdraget et ansvar, indeholde virksomhedens navn og CVR-nummer eller for udenlandske forvaltere tilsvarende identifikationskode, virksomhedens hjemland og hvis relevant, skal virksomhedens tilsynsmyndighed fremgå. Derudover skal ansøgningen indeholde en detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, som forvalteren anvender til at varetage den daglige porteføljepleje, til de daglige risikostyringsopgaver i forvalteren og til at overvåge den delegerede aktivitet. For hvert af de alternative investeringsfonde, som virksomheden forvalter eller har til hensigt at forvalte, skal der fremgå en kort beskrivelse af den delegerede porteføljeplejefunktion. Det skal bl.a. fremgå om en sådan delegation udgør en delvis eller fuld delegation. Derudover skal der fremgå en kort beskrivelse af den delegerede risikostyringsfunktion, herunder om delegationen af risikostyringsfunktionen udgør en delvis eller fuld delegation. Der skal desuden som minimum også fremgå en beskrivelse af de periodiske foranstaltninger, som forvalteren skal gennemføre for at overvåge den delegerede opgave. Der er tale om en kumulativ opremsning.

Den foreslåede ændring vil muliggøre, at en effektiv forvaltning af investeringsporteføljer og tilvejebringelse af den nødvendige ekspertise i et bestemt geografisk marked eller en bestemt aktivklasse ved delegation. Ansøgningen skal indeholde oplysninger vedrørende virksomheder, hvor forvalteren har delegeret ansvar. Forvalteren skal føre tilsyn med, overvåge og kontrollere delegerede aktiviteter, oplysninger om videredelegationsaftaler og start- og udløbsdato for delegations- og videredelegationsaftaler. Det skal derfor fremgå af ansøgningen på detaljeret niveau, hvilke menneskelige og tekniske ressourcer, som forvalteren anvender på dette. Dette skal sættes i forhold til de menneskelige og tekniske ressourcer, forvalteren anvender på portefølje- og risikostyring, som også skal være beskrevet på detaljeret niveau i ansøgningen. Ansøgningen skal også indeholde en liste over og beskrivelse af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og procentdelen af de forvaltede alternative fondes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende risiko- og porteføljeplejefunktioner. Det skal også fremgå af ansøgningen, hvilke foranstaltninger der konkret gennemføres for at overvåge og kontrollere delegerede aktiviteter. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en forvalters delegationsstruktur er forsvarlig, og der er tilpas med ressourcer i forvalteren til at sikre en kontrol af de delegere opgaver.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 3, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 7, stk. 2, i FAIF-direktivet.

Til nr. 12 (§ 11, stk. 7, nr. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om følgende: 1) de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter, 2) kravene til virksomhedens ansøgning, 3) kravene i stk. 3, nr. 4, 4) proceduren, kravene, tidsfrister m.v. i forbindelse med anmeldelse af erhvervelse af kvalificerede andele, jf. stk. 6, og 5) kravene i stk. 3, nr. 8 og 9, og nærmere regler om, hvilke hindringer der kan hæmme Finanstilsynet i effektivt at varetage tilsynets opgaver.

Det foreslås, at § 11, stk. 7, nr. 1 og 2, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke fremover vil være bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter og kravene til virksomhedens ansøgning. Ændringen vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere selv kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter, og kravene til virksomhedens ansøgning. Det foreslåede er en konsekvens af, at der med dette lovforslag foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. hvor kravene til de oplysninger, en virksomhed skal give, når virksomheden søger tilladelse som forvalter og kravene til virksomhedens ansøgning vil fremgå.

Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, nr. 1 og 2, er ikke udnyttet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 3, litra c, i FAIF-UCITS II-direktivet, hvorved artikel 7, stk. 6 og 7, i FAIF-direktivet ophæves.

Til nr. 13 (§ 13, stk. 4-6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

De gældende bestemmelse i § 13, stk. 1-3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for ledelsen i forvaltere af alternative investeringsfonde. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at ledelsesmedlemmer i forbindelse med deres tiltrædelse afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 4-6 i § 13 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det gældende § 13, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 7 og 8.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at når en person indtræder i ledelsen af en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 13, stk. 1-3, i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.

Ledelsesmedlemmer kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 13, stk. 1-3, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed

Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i forvalter af alternative investeringsfonde kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan egnet- og hæderlighedsgodkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning om egnet- og hæderlighedsgodkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af forvaltere og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 154, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte forvalter og den person som afgørelsen vedrører.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 4 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 168, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 63.

Det foreslåede stk. 5, fastsætter, når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde en ny ledelsespost i en forvalter.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 5 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 5 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 13, stk. 2 og 3, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 13, stk. 2 og 3, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 13, stk. 3, nr. 2, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til, at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet.

Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.

Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne varetage en ledelsespost i en forvalter.

Det foreslåede stk. 6, fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør i en forvalter kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i stk. 1.

Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende niveau.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.

Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at forvaltere af alternative investeringsfonde varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 13, stk. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 13, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør elle nøgleperson ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 13, stk. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Til nr. 14 (§ 14, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, at inden for 3 måneder efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde underretter Finanstilsynet skriftligt ansøgeren om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej. Finanstilsynet kan forlænge denne frist med op til 3 måneder, hvis Finanstilsynet anser det for nødvendigt på grund af sagens særlige omstændigheder, og efter at have underrettet ansøgeren derom.

Det fremgår af den gældende stk. 2, at en ansøgning anses for fuldstændig i relation til stk. 1, når Finanstilsynet som minimum har modtaget oplysningerne nævnt i § 11, stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5, nr. 1 og 2. For forvaltere, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 4, skal Finanstilsynet tillige have modtaget oplysningerne i § 119, stk. 1.

Det fremgår af den gældende stk. 3, at en forvalter må begynde at forvalte alternative investeringsfonde med investeringsstrategier som angivet i ansøgningen, når tilladelsen foreligger, jf. § 11, dog tidligst 1 måned efter at have indgivet eventuelle manglende oplysninger efter § 11, stk. 4, nr. 5, og stk. 5, nr. 3-5.

Det foreslås i § 14, stk. 2, at ændre »§ 11, stk. 4, nr. 1-4« til: »§ 11, stk. 4, nr. 1-6«.

Der er tale om en ændring som følge af, at § 11, stk. 4, nyaffattes, jf. lovforslagets § 2 nr. 11, hvorefter det foreslås, at en ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde, fremover vil skulle indeholde oplysninger om forvalterens aflønningspolitik og -praksis i henhold til § 20, og oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand i henhold til §§ 40 og 43.

Den foreslåede ændring vil medføre at en ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde anses for fuldstændig, når Finanstilsynet som minimum har modtaget oplysningerne som nævnt i de gældende § 11, stk. 4, nr. 1-4 og de foreslåede § 11, stk. 4, nr. 5 og 6.

Det foreslås i § 14, stk. 3, at ændre »§ 11, stk. 4, nr. 5« til: »§ 11, stk. 4, nr. 6«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at § 11, stk. 4, nyaffattes, hvormed den foreslåede § 11, stk. 4, nr. 6, vil være en videreførelse af den gældende § 14, stk. 4, nr. 5, med specificeringer, jf. lovforslagets § 2, nr.14. Det foreslåede vil medføre, at det er udspecificeret hvilke oplysninger, en forvalter eventuelt vil skulle vente 1 måned efter at have indgivet, før forvalteren kan påbegynde at forvalte alternative investeringsfonde med investeringsstrategier som angivet i ansøgningen.

Til nr. 15 (§ 16, stk. 1, 3. pkt. og § 11, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 16, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal have en minimumskapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 125.000 euro, og at selvforvaltende alternative investeringsfonde skal have en minimumskapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 300.000 euro. Såfremt en forvalter har tilladelse til at udføre de aktiver, der er nævnt i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, skal forvalteren have en minimumskapital svarende til værdien af mindst 730.000 euro.

Det fremgår af den gældende § 16, stk. 11, at såfremt en forvalter tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, finder kun § 126 a og kravene i stk. 5 og 7 samt regler udstedt i medfør af stk. 8-10 anvendelse. Såfremt en forvalter, der tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, har tilladelse til opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering i medfør af bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, skal forvalteren opfylde minimumskapitalkravet i § 126 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 16, stk. 1, 3. pkt. og § 11, 2. pkt., at ændre »bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii« til »§ 8, stk. 3, nr. 2«.

Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stykke 3 og 4 i § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der indeholder de bestemmelser, som fremgår af det nuværende bilag 1, nr. 3. Bilag 1 foreslås med dette lovforslag nyaffattet. I nyaffattelsen foreslås det gældende nr. 3 i bilag 1 ikke videreført. Den foreslåede ændring af henvisningen i henholdsvis § 16, stk. 1 og 11, til § 8, stk. 3, nr. 2, vil medføre en henvisning til de regler, der i dag fremgår af det gældende bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, som fremover foreslås indført i § 8, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Ændringen af § 16, stk. 1 og 11, vil dermed ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.

Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 10.

Til nr. 16 (§ 17, nr. 7, og § 19 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 17, nr. 7, at Finanstilsynet inddrager en forvalter af alternative investeringsfondes tilladelser efter denne lov helt eller delvis, herunder forbyder markedsføring af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, hvis en forvalter ikke længere overholder betingelserne for at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, såfremt forvalteren har tilladelse hertil.

Det følger af den gældende § 19, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, ikke må investere noget af kundens portefølje i de alternative investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter, medmindre kunden forinden skriftligt har accepteret dette.

Det foreslås i § 17, nr. 7 og § 19, at ændre »bilag 1, nr. 3, litra a,« til: »§ 8, stk. 4, nr. 1«.

Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stykke 3 og 4 i § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der indeholder de bestemmelser, som fremgår af det nuværende bilag 1, nr. 3. Bilag 1 foreslås med dette lovforslag nyaffattet. I nyaffattelsen foreslås det gældende nr. 3 i bilag 1 ikke videreført. Den foreslåede ændring af henvisningen i henholdsvis § 17, nr. 7 og § 19, til § 8, stk. 4, nr. 1, vil medføre en henvisning til de regler, der i dag fremgår af det gældende bilag 1, nr. 3, litra a, som fremover foreslås indført i § 8, stk. 4, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Ændringen af § 17, nr. 7 og § 19 vil dermed ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.

Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 10.

Til nr. 17 (§ 18, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 18, stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompetencekrav for ansatte hos en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, nr. i.

Det foreslås i § 18, stk. 4, at ændre »bilag 1, nr. 3, litra b, nr. i « til: »§ 8, stk. 3, nr. 1«.

Forslaget er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stykke 3 og 4 i § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der indeholder de bestemmelser, som fremgår af det nuværende bilag 1, nr. 3. Bilag 1 foreslås med dette lovforslag nyaffattet. I nyaffattelsen foreslås det gældende nr. 3 i bilag 1 ikke videreført. Den foreslåede ændring af henvisningen i § 18, stk. 4, til § 8, stk. 3, nr. 1, vil medføre en henvisning til de regler, der i dag fremgår af det gældende bilag 1, nr. 3, litra b, nr. 1, som fremover foreslås indført i § 8, stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Ændringen af § 18, stk. 4, vil dermed ikke medføre materielle ændringer af bestemmelserne.

Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 10.

Til nr. 18 (§ 23, stk. 5 og 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde skal træffe foranstaltninger med henblik på at identificere, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter for at forhindre, at de skader de forvaltede alternative investeringsfondes eller deres investorers interesser.

Det foreslås, at der efter stk. 4, indsættes et nyt stk. 5, hvorefter forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter eller har til hensigt at forvalte en alternativ investeringsfond på initiativ af en tredjemand, skal forelægge Finanstilsynet detaljerede redegørelser og dokumentation for dens overholdelse af § 23, stk. 1-4. Dette gælder i tilfælde, hvor den pågældende alternative investeringsfond anvender navnet på en tredjemand, eller hvor en forvalter af en alternativ investeringsfond udpeger en tredjemand som den, der får overdraget ansvar i henhold til lovens kapitel 7. Det skal være under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter.

Det foreslås også, at der indsættes et nyt stk. 6, hvorefter de oplysninger, som forvalteren skal forelægge for Finanstilsynet i henhold til stk. 5, navnlig skal præcisere, hvilke rimelige skridt forvalteren har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden. Hvis disse konflikter ikke kan forebygges, skal der redegøres for, hvordan forvalteren identificerer, styrer, overvåger og, hvor det er relevant, oplyser om disse interessekonflikter for at forhindre, at de skader den alternative investeringsfond og dens investorers interesser.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter for Finanstilsynet skal redegøre og dokumentere, at forvalteren opfylder kravene i § 23, stk. 1-4, under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter, der kan opstå i situationen, hvor forvalteren, forvalter eller har til hensigt at forvalte en alternativ investeringsfond på initiativ af en tredjemand, eller forvalteren delegerer væsentlige opgaver til tredjemandsinitiativtageren. Forvalteren skal i redegørelsen til Finanstilsynet navnlig præcisere, hvilke skridt forvalteren har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden og når forvalteren ikke kan forhindre interessekonflikter, hvordan den indkredser, håndterer og overvåger disse interessekonflikter og hvor det er relevant, oplyser investorerne om disse interessekonflikter for at forhindre, at de skader den alternative investeringsfond og investorernes interesser.

De foreslåede ændringer vil medføre, at de gældende § 23, stk. 5 og 6, bliver nr. 7 og 8.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2a til artikel 14 i FAIF-direktivet. ¬

Til nr. 19 (§ 23, stk. 6, der bliver til stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 23, stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efter stk. 1 og 3-5 med rimelighed kan forventes at træffe, om de forskellige typer af interessekonflikter, som er omhandlet i stk. 2, og om forebyggelse af interessekonflikter.

Det foreslås i § 23, stk. 6, der bliver til stk. 8, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efter stk. 1 og 3-7 med rimelighed kan forventes at træffe, om de forskellige typer af interessekonflikter, som fremgår af stk. 2, og om forebyggelse af interessekonflikter.

Det foreslåede vil medføre, at som en konsekvens af, at det foreslås at indsætte to nye stykker i § 23 og de gældende § 23, stk. 5 og 6 bliver stk. 7 og 8, skal de to nye stykker også omfattes af denne bemyndigelsesbestemmelse. Derudover er der en sprogligændring, hvor ”er omhandlet i” ændres til ”fremgår af”, uden at det har materiel betydning.

Bemyndigelsesbestemmelsen udvides til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som forvalteren efter stk. 1 og, som følge af dette lovforslags forslag til ny § 23, stk. 5 og 6, med rimelighed kan forventes at træffe, om de forskellige typer af interessekonflikter, som fremgår af stk. 2, om forebyggelse af interessekonflikter. Dette vil også være interessekonflikter, der kan opstå, når en forvalter påtager sig forvaltning af en fond fra tredjemand, da forholdet til tredjemand kan udfordre forvalterens evne til at opretholde varetagelsen af investorernes interesse.

Til nr. 20 (§§ 25 a-25 d, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 25 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vedrører likviditetsstyring, hvorefter forvaltere af alternative investeringsfonde for hver alternativ investeringsfond, med undtagelse af alternative investeringsfonde, der er af den lukkede type, og som ikke anvender gearing, skal have og anvende et passende likviditetsstyringssystem. Forvalteren skal også have passende procedurer, der giver forvalteren mulighed for at overvåge fondens likviditetsrisiko og sikre, at likviditetsprofilen af investeringerne stemmer overens med fondens underliggende likviditetsforpligtelser.

(Til § 25 a)

Det foreslås at indsætte nyt § 25 a, stk. 1 , i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter, der forvalter en alternativ investeringsfond af den åbne type skal vælge mindst to egnede likviditetsstyringsværktøjer fra dem, der er nævnt i bilag 2, nr. 2-8. Valget foretages efter at forvalteren har foretaget en egnethedsvurdering for så vidt angår den alternative investeringsfonds tilstræbte investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik i henhold til § 25, stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt fonden er af den åbne type, skal en forvalter vælge mindst to likviditetsstyringsværktøjer, som gennemføres ved dette lovforslags § 2, nr. 20.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 a, stk. 2, i lov om alternative investeringsfonde, hvorefter en forvalter af alternative investeringsfondes valg af likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1, ikke kun må omfatte de værktøjer, der fremgår af i bilag 2, nr. 5 og 6, som gennemføres ved dette lovforslags § 1, nr. 20.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalters valg af likviditets-styringsværktøj i henhold til stk. 1, ikke kun må omfatte swing pricing (bilag 2, nr. 5) og dual pricing (bilag 2, nr. 6). En forvalter skal således vælge mindst et af de øvrige likviditetsstyringsværktøjer.

En forvalter kan ikke vælge swing pricing og dual pricing samtidigt, da de er to tilgange til at løse samme problemstilling. Swing pricing er en på forhånd fastsat mekanisme, hvorved nettoværdien af andele eller kapitalandele i en investeringsfond justeres ved hjælp af en faktor ("swing factor"), der afspejler omkostningerne ved at likvidere, og dual pricing er en på forhånd fastsat mekanisme, hvorved tegnings- og indløsningskurserne for andele eller kapitalandele i en investeringsfond fastsættes ved at justere nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel med en faktor, der afspejler omkostningerne ved at likvidere.

Begge mekanismer tillægger dermed likvidationsomkostningerne til den pris en indtrædende eller udtrædende investor skal betale. Swing pricing tillægger omkostningerne til nettoværdien af andelene, og dual pricing tillægger omkostningerne til tegnings- og indløsningskursen for andelene. Anvendes begge mekanismer samtidigt vil investor betale dobbelt omkostninger.

Begge værktøjer er likviditetsstyringsværktøjer, der kræver, at aktiverne faktisk kan sælges og sælges til retvisende priser. Det er vigtigt, at forvalterne også har værktøjer til at håndtere situationer, hvor aktiverne ikke kan sælges og/eller retvisende priser ikke kan findes.

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 a, stk. 3, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at fondens vedtægter eller fondsbestemmelser indeholder bestemmelser om de valgte likviditetsstyringsværktøjer i henhold til stk. 1 til eventuel anvendelse i den alternative investeringsfonds investors interesse.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter skal sikre, at fondens vedtægter eller fondsbestemmelser indeholder bestemmelser, om de valgte likviditetsstyringsværktøjer.

Investorer bør, for at kunne træffe investeringsbeslutninger i overensstemmelse med deres risikovillighed og likviditetsbehov, kunne finde information om betingelserne for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer. Samtidig danner vedtægterne eller fondsbestemmelserne grundlag for de vilkår som en fond opererer efter. Dette grundlag skal derfor indeholde bestemmelser om anvendelsen af likviditetsstyringsværktøjer for, at fonden kan anvende dem effektivt.

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 a, stk. 4 , i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter forvaltere af alternative investeringsfonde kan beslutte at vælge kun ét likviditetsstyringsværktøj for en alternativ investeringsfond, jf. stk. 1, hvis den alternative investeringsfond er godkendt som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkedsforeninger.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt en fond er godkendt som pengemarkedsforening, kan forvalteren beslutte kun at vælge ét likviditetsstyringsværktøj, uagtet kravet om valg af mindst to i henhold til stk.1.

Pengemarkedsforeninger er underlagt en række særlige krav til investerbare aktiver, stresstest, spredningsgrænser m.v., der bl.a. sikrer en større grad af likviditet i fonden. Den er derfor som konstruktion mere likvid. En pengemarkedsfonds mulighed for at sælge og prissætte sine aktiver er derfor i mindre grad udfordret. Der er derfor ikke det samme behov for likviditetsstyringsværktøjer for denne type fond.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 a, stk. 5, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde skal implementere detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj, jf. stk. 1, samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter skal have detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering af ethvert valgt likviditetsstyringsværktøj i medfør af stk. 1, samt operationelle og administrative ordninger for anvendelse af det pågældende værktøj. Dvs. at bestyrelsen skal fastlægge en politik indeholdende en detaljeret beskrivelse af de forhold, der skal være gældende for, at et likviditetsstyringsværktøj aktiveres eller deaktiveres. Politikken skal indeholde beskrivelser for hvert likviditetsstyringsværktøj. Endvidere skal forvalteren kunne måle, overvåge og rapportere om de nødvendige forhold, der begrunder aktivering eller deaktivering af likviditetsværktøjerne valgt for den pågældende fond. Forvalteren skal effektivt kunne aktivere eller deaktivere det pågældende værktøj.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 a, stk. 6, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter forvalter af alternative investeringsfonde skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1 nævnte valg og de i stk. 5 detaljerede politikker og procedurer for aktivering og deaktivering.

Det foreslåede vil medføre at, forvalteren skal meddele Finanstilsynet om de i stk. 1 og stk. 5 nævnte valg af likviditetsstyringsværktøjer og politikker og procedurer for aktivering og deaktivering heraf. Det vil indebære, at som led i registreringen af oprettelse af nye fonde hos Finanstilsynet, skal forvalteren angive de valgte likviditetsstyringsværktøjer, samt redegøre for tilhørende bestemmelser fastsat i de tilhørende politikker og forretningsgange for aktiveringen og deaktivering.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2b til artikel 16 i FAIF-direktivet.

(Til § 25 b)

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 b, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter indløsning i naturalier, jf. i bilag 2, nr. 8, som gennemført ved dette lovforslags § 2, nr. 20 kun kan aktiveres for at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer, og hvis indløsningen i naturalier svarer til en pro rata-andel af den alternatives investeringsfonds aktiver.

Brugen af indløsning i naturalier er ikke egnet for detailinvestorer, men bør kun aktiveres for at imødekomme professionelle investorers indløsningskrav for at styrke investorbeskyttelsen. Samtidig bør der tages højde for risikoen for forskelsbehandling mellem indløsende investorer og andre andelshavere eller aktionærer, såfremt kun nogle af disse indløses i naturalier.

Det foreslåede vil medføre, at en fond kun kan anvende indløsning i naturalier til at opfylde indløsningskrav fra professionelle investorer. Indløsningen i naturalier skal svare til en pro rata-andel af fondens aktiver.

Ved professionel investor skal forstås investorer, som opfylder kravene i bilag II til direktiv 2014/65/EU (MIFID II).

Det foreslås at indsætte nyt § 25 b, stk. 2, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter indløsningen i naturalier ikke skal svare til en pro rata-andel af den alternative investeringsfonds aktiver, hvis fonden udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med fondens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, og hvis den pågældende fond er en exchange-traded fund som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter. . Der er tale om en undtagelse til stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt fonden er en ETF (exchange-traded fund) som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter, og udelukkende markedsføres til professionelle investorer, eller hvis formålet med afdelingens investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks, skal indløsningen i naturalier ikke svare til en pro rata-andel af afdelingens aktiver. Dvs. at et indløsningskrav på 10 pct. af fondens andele ikke skal opfyldes med en 10 pct. andel af hver af afdelingens aktiver. Dog skal værdien af den andel af afdelingens aktiver, som den indløsende professionelle investor modtager, være tilsvarende indløsningskravets andel af afdelingens aktiver.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 b, stk. 3, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde, der forvalter en fond af den åbne type, midlertidigt kan udsætte tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele, når det er i den alternative investeringsfonds investorers interesse, jf. bilag 2, nr. 1, som foreslås gennemført ved dette lovforslags § 1, nr. 20.

Det foreslåede vil medføre, at loven direkte anerkender muligheden for forvalteren til at anvende midlertidig udsættelse af indløsningen som likviditetsstyringsværktøj for fonde af den åbne type. Udsættelse af indløsningen må kun anvendes, såfremt det er i investorernes interesse. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor den indre værdi ikke kan fastsættes grundet markedsforhold, eller hensynet til ligebehandling af investorerne fordrer, at indløsningen sker efter realisering af aktiverne.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 b, stk. 4, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1 og 3, kan aktivere eller deaktivere andre likviditetsstyringsværktøjer valgt fra bilag 2, nr. 2-8, hvis disse værktøjer indgår i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.

Det foreslåede vil medføre, at forvalteren kan aktivere eller deaktivere de likviditetsstyringsværktøjer, som gennemført ved dette lovforslags § 2, nr.20, som valgt i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1 og som fremgår af fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, jf. § 25 a, stk. 3, hvor det er nødvendigt for at beskytte den alternative investeringsfonds investorers interesser.

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 b, stk. 5 , i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde i den alternative investeringsfonds investorers interesse kan aktivere side pockets, jf. bilag 2, nr. 9 som gennemført i dette lovforslags § 2, nr. 20.

Det foreslåede vil medføre, at forvalteren kan anvende side pockets, såfremt det er i investorernes interesse. Dvs. hvor hensynet til investorerne fordrer en adskillelse af illikvide aktiver fra de resterende likvide aktiver.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 b, stk. 6, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde kun må anvende udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning eller side pockets, jf. stk. 3 og 5, i undtagelsestilfælde, hvor omstændighederne kræver det, og hvis der tages hensyn til den alternative investeringsfonds investorers interesser.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter kun må anvende udsættelse af indløsningen eller side pockets, jf. stk. 3 og 5, i undtagelsestilfælde, hvor omstændighederne kræver det, og hvis der tages hensyn til investorernes interesser.

Med undtagelsestilfælde menes omstændigheder, som ikke kunne forudses og undgås. Eksempelvis markeder, der ikke fungerer, eller usædvanlige forhold, der bevirker, at værdiansættelse af aktiver ikke kan ske pålideligt. Der kan opstå situationer, hvor et marked ikke er tilgængeligt i længere perioder, og hvor aktiverne her derfor ikke kan prissættes, og likviditeten er forsvundet.

Anvendelse af udsættelse eller side pockets skal medvirke til en mere rimelig behandling af investorer. Eksempelvis når den indre værdi ikke pålideligt kan fastsættes, vil en udsættelse af indløsningen beskytte nye investorer mod at tegne ejerandel til en skæv pris og nuværende investorer fra at lade sig indløse til en skæv pris. En side pocket kan være i investorernes interesse, når specifikke aktiver ikke kan prissættes eller sælges, og hvor det derfor kan være nødvendigt at skille disse aktiver i en aktiv-lomme, som kun investorerne på tidspunktet for oprettelsen af lommen fortsat har ejerandele i.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2b, fjerde og femte afsnit, samt et nyt stk. 2c, til artikel 16 i FAIF-direktivet.

(Til § 25 c)

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 c, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde straks skal underrette Finanstilsynet, hvis:

a) forvalteren aktiverer eller deaktiverer det likviditetsstyringsværktøj, der fremgår af bilag 2, nr. 1,

b) forvalteren aktiverer eller deaktiverer et eller flere af de likviditetsstyringsværktøjer, der fremgår af i bilag 2, nr. 2-8, på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter straks skal underrette Finanstilsynet, hvis forvalteren aktiverer eller deaktiverer udsættelse af indløsning og tegning af andele, eller aktiverer eller deaktiverer et eller flere af de likviditetsstyringsværktøjer, der fremgår af bilag 2, nr. 2-8, på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser.

Fondens vedtægter eller fondsbestemmelser vil med lovforslagets § 2, nr. 20, komme til at indeholde bestemmelser om de likviditetsstyringsværktøjer som fonden kan anvende samt hvordan og hvornår disse kan anvendes. Det er derfor relevant at underrette Finanstilsynet, når likviditetsstyringsværktøjer anvendes på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure, da det dermed kan være anvendt på vilkår som investorerne ikke er oplyst om.

En forvalter skal dermed altid underrette Finanstilsynet, med beskrivelse af årsag, varighed, størrelse og betydning for investorerne, når den aktiverer eller deaktiverer udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning.

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 c, stk. 2, i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter inden for en rimelig frist skal underrette Finanstilsynet, før den aktiverer eller deaktiverer side pockets, jf. bilag 2, nr. 9, som gennemføres ved dette lovforslags § 2, nr. 20.

Forvalteren skal underrette Finanstilsynet for at sikre, at indførelsen af en side pocket er den bedste løsning for fondens investorer. Det er indgribende at indføre en side pocket, og det bør kun gøres i ekstraordinære situationer. Underretningen bør indeholde forvalterens vurdering, som leder til indførelsen af side pocket samt selve instrumentets udformning.

Det foreslås at indsætte nyt § 25 c, stk. 3 , i lov om alternative investeringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynet straks informerer de kompetente myndigheder i forvalterens værtsland Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har beføjelse til at dele de oplysninger, der modtages i medfør af dette stykke med de kompetente myndigheder. Hvis der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, om enhver underretning, som Finanstilsynet modtager i henhold stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal informere ESMA og de kompetente myndigheder i fondens værtsland, altså de lande som forvalteren markedsfører fonden i, om enhver underretning som Finanstilsynet modtager fra forvalteren i henhold til stk. 1 og 2. Finanstilsynet skal desuden informere ESRB, såfremt der er potentielle risici for det finansielle systems stabilitet og integritet. Formålet med bestemmelsen er at samle viden om brugen af værktøjerne for at sikre tilsynsmæssig harmonisering. Herudover sikrer det, at alle tilsynsmyndigheder i de lande, en fond markedsføres i, er behørigt informeret om brugen af værktøjerne i den givne fond. Til sidst sikres det, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har beføjelse til at dele de oplysninger, der modtages i medfør af stk. 3, med de kompetente myndigheder.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2d, til artikel 16 i FAIF-direktivet.

(Til § 25 d)

Det foreslås at indsætte et nyt § 25 d , i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter Finanstilsynet kan kræve, at forvaltere af alternative investeringsfonde aktiverer eller deaktiverer det likviditetsstyringsværktøj, der fremgår af bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Alle følgende betingelser skal være opfyldt:

Det skal være i investorernes interesse.
Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
Der skal forinden være foretaget høring af forvalteren af den alternative investeringsfond.
Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt være nødvendigt.

Likviditetsstyringsværktøjet i bilag 2, nr. 1, vedrører udsættelse af indløsning og tegning. Der henvises til bemærkningerne til bilag 2, nr. 1 i dette lovforslags § 2, nr. 83.

83Det er en forudsætning, at det skal være i investorernes interesse og under ekstraordinære omstændigheder. At det skal være i investorernes interesse og under ekstraordinære omstændigheder, vil eksempelvis være i de tilfælde, hvor der ikke kan stilles retvisende priser grundet markedsforhold eller operationelle forhold.

Det er også en forudsætning, at det skal være efter høring af forvalteren af den alternative investeringsfond.

Det er også en forudsætning, at der skal være tale om risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Risici for investorbeskyttelsen vil omfatte de situationer, hvor der grundet markedsforhold eller operationelle forhold ikke kan stilles retvisende priser. Det gælder særligt situationer, hvor markedspriserne på relevante aktiver er meget volatile og markederne generelt er udsat for markedsstress. Risici for den finansielle stabilitet vil omfatte situationer, hvor der grundet indløsningspres eller lign, vil blive solgt ud af aktiver, som kan forstærke priserne i nedadgående retning på markedet for de pågældende aktiver med negative virkninger på andre øvrige finansielle markeder i en sådan grad, at det bidrager til finansiel ustabilitet.

Endelig er det en forudsætning, at vurderingen skal foretages ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt nødvendiggør en sådan aktivering eller deaktivering.

Den foreslåede § 25 d i lovforslaget implementerer artikel 1, stk. 20, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 46, stk. 2, litra j, i FAIF-direktivet.

Til nr. 21 (§§ 26 a – 26 g i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

En forvalter af en alternativ investeringsfond, som forvalter låneudstedende fonde, er ikke i gældende ret underlagt specifikke regler for disse låneudstedende fonde. De er underlagt de generelle regler for forvaltere af alternative investeringsfonde i FAIF-loven. Der er således ikke krav om særskilte politikker, procedurer og processer for ydelse af lån i låneudstedende fonde.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt afsnit om supplerende krav til låneudstedere af alternative investeringsfonde. Det foreslåede afsnit indeholder bestemmelserne §§ 26 a-g.

(Til § 26 a)

Det foreslås i § 26 a, stk. 1 , at en forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at den lånudstedende alternative investeringsfond, den forvalter, er af den lukkede type, jf. dog stk. 2. Dette berører ikke de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde.

Det foreslåede vil medføre, at en låneudstedende fond skal være af den lukkede type. Det betyder, at låneudstedende fonde ikke må have en indløsningspolitik, der tillader indløsning af investorerne i løbet af fondens levetid. Kravet i dette stykke berører ikke de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde.

Det foreslås i stk. 2 , at uanset stk. 1 kan en låneudstedende alternativ investeringsfond være åben, forudsat at forvalteren af den alternative investeringsfond, der forvalter den, kan påvise overfor Finanstilsynet, at den alternative investeringsfonds likviditetsrisikostyringssystem er foreneligt med dens investeringsstrategi og indløsningspolitik.

Det foreslåede vil medføre, at en låneudstedende fond kan være åben uagtet § 26 a, stk. 1, såfremt fondens likviditetsstyringssystem er foreneligt med dens investeringsstrategi og indløsningspolitik, jf. § 25, stk. 2 og 3. Fonden skal kunne demonstrere, at fondens procedurer og styring sikrer, at fonden reelt er åben for investorerne. Procedurerne skal dermed sikre en passende mængde likvide aktiver afhængig af graden af illikviditet af fondens lån, eller andre metoder til anskaffelse af likviditet. Forvalteren skal have procedurer til at overvåge og stressteste likviditetsbehovet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 8, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 2a til artikel 16 i FAIF-direktivet.

(Til § 26 b)

Det foreslås i § 26 b, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde, for så vidt angår låneudstedende aktiviteter, skal gennemføre effektive politikker, procedurer og processer for ydelse af lån.

En forvalter af en låneudstedende alternativ investeringsfond er ikke i dag underlagt regulering ud over de generelle risikostyringsregler, der findes i § 24 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der fastsætter en række krav til risikostyringsfunktionen for alle forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse. Der er således ikke krav om særskilte politikker, procedurer og processer, når en alternativ investeringsfond yder lån.

Med henblik på at sikre det rette grundlag for en professionel forvaltning af alternative investeringsfonde og for at afbøde risiciene for den finansielle stabilitet bør forvaltere, der forvalter alternative investeringsfonde, som beskæftiger sig med udstedelse af lån, indføre effektive politikker, procedurer og processer for ydelse af lån og efterleve disse.

De bør også indføre effektive politikker, procedurer og processer for vurdering af kreditrisiko og forvaltning og overvågning af deres kreditportefølje, som skal efterleves, hvis de alternative investeringsfonde, de forvalter, beskæftiger sig med udstedelse af lån, herunder når disse alternative investeringsfonde opnår eksponering for lån gennem tredjeparter. Disse politikker, procedurer og processer bør stå i et rimeligt forhold til omfanget af lånudstedelsen og bør revurderes regelmæssigt.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der beskæftiger sig med lån, vil skulle indføre specifikke politikker, procedurer og forretningsgange for effektiv håndtering af låneydelser, som skal efterleves.

Forvalteren vil skulle udarbejde en kreditpolitik, der skal fastlægge betingelserne for fondens ydelse af lån. Forvalteren vil endvidere skulle udarbejde en risikostyringsramme, der identificerer, måler, overvåger og styrer risici forbundet med låneudstedende aktiviteter, herunder kreditrisiko, likviditetsrisiko, markedsrisiko og operationel risiko.

Forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder lån, vil skulle udarbejde en proces for due diligence af potentielle låntagere for at sikre, at de givne lån er indenfor kreditpolitikken. Dette vil kunne omfatte gennemgang af låntagernes finansielle situation, kreditvurdering, låneformål og lånevilkår.

Forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder lån, vil skulle etablere en proces for løbende overvågning af låntagernes økonomiske og operationelle præstationer samt overholdelse af lånevilkår. Forvalteren vil skulle indføre politikker og procedurer til styring af likviditetsrisiko forbundet med låneudstedende aktiviteter, herunder fastlæggelse af en likviditetsbuffer og håndtering af uforudsete likviditetsbehov.

Det foreslås i § 26 b, stk. 2, at en forvalter, hvis denne forvalter alternative investeringsfonde, der beskæftiger sig med udstedelse af lån, herunder når disse alternative investeringsfonde opnår eksponering for lån gennem tredjemand, også skal gennemføre effektive politikker, procedurer og processer for vurdering af kreditrisikoen og forvaltning og overvågning af deres kreditportefølje, holde disse politikker, procedurer og processer ajour og sikre, at de forbliver effektive og efterlevet, og gennemgå dem regelmæssigt og mindst en gang om året.

Det foreslåede vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der beskæftiger sig med udstedelse af lån, vil skulle sikre, at de gennemførte politikker, procedurer og processer løbende vedligeholdes. Forvalteren vil regelmæssigt og mindst én gang årligt skulle gennemgå styringsdokumenterne og sikre, at disse fortsat er effektive og ajourførte.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og stk. 2 ikke finder anvendelse på udstedelse af aktionærudlån, hvis den nominelle værdi af sådanne lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, jf. dog kravene i § 18 stk. 1, nr. 5.

Det foreslåede vil medføre, at kravene i § 26 b, stk. 1 og stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis den alternative investeringsfonds låneudstedende aktiviteter alene omfatter udstedelse af aktionærudlån, hvor den nominelle værdi samlet set ikke overstiger 150 pct. af den alternative investeringsfonds kapital.

Forvalteren vil fortsat skulle leve op de generelle regler om risikostyring i § 24, stk. 1–6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og kravene i § 18, stk. 1, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter af alternative investeringsfonde til enhver tid skal overholde alle gældende regler, så forvalteren bedst muligt kan varetage interesserne for de forvaltede fonde, fondenes investorer og markedernes integritet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 7, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d og afsnit til artikel 15, stk. 3, i FAIF-direktivet.

(Til § 26 c)

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, at en forvalter af en alternativ investeringsfond, hvis en alternativ investeringsfond, den forvalter, udsteder lån, skal sikre, at den nominelle værdi af de lån, der udstedes til en enkelt låntager, samlet set ikke overstiger 20 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, hvis låntageren er et af følgende

en finansiel virksomhed som defineret i artikel 13, nr. 25, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF,
en alternativ investeringsfond eller en
UCITS som defineret i § 3, stk. 1, nr. 47

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter der forvalter en alternativ investeringsfond, der udsteder lån, vil være forpligtet til at sikre, at den nominelle værdi af de lån, der udstedes til en enkelt låntager, samlet set ikke overstiger 20 pct. af den alternative investeringsfonds kapital, hvis låntageren er enten en finansiel virksomhed, alternativ investeringsfond eller UCITS.

Formålet med ændringen er at søge at begrænse risikoen for den finansielle stabilitet, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet til den alternative investeringsfond. Bestemmelsen har til formål at forhindre overdreven eksponering mod en enkelt låntager og fremme en hensigtsmæssig långivningspraksis.

Det foreslås i stk. 2, at begrænsningen i stk. 1 ikke berører de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde.

Det foreslåede vil medføre, at begrænsningerne fastsat i den foreslåede § 26 c, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde, ikke vil berøre de tærskler, restriktioner og betingelser, der er fastsat i Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde. De nævnte forordninger regulerer henholdsvis EuVECA’er, EuSEF’er og ELTIF-fonde. Kravene til diversificering under det foreslåede stk. 1, vil dermed eksistere som et tillæg til kravene i disse forordninger.

Det foreslås i stk. 3, at den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. finder anvendelse fra den dato, der er angivet i den alternative investeringsfonds regler, vedtægter eller prospekt, og som ikke må være senere end 24 måneder fra datoen for den første tegning af den alternative investeringsfonds andele eller kapitalandele. Ved fastsættelse af anvendelsesdatoen skal der tages højde for særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som den alternative investeringsfond skal investere i. Finanstilsynet kan efter forelæggelse af en behørigt begrundet investeringsplan, under ekstraordinære omstændigheder, godkende en forlængelse af denne tidsfrist med op til 12 måneder.

En låneudstedende fond vil i sine regler, vedtægter eller prospekt skulle tage stilling til, hvornår grænsen finder anvendelse.

Den låneudstedende fond vil ved fastsættelse af en anvendelsesdato skulle tage højde for særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som den alternative investeringsfond ønsker at investere i. Finanstilsynet kan efter forelæggelse af en behørigt begrundet investeringsplan under ekstraordinære omstændigheder godkende en forlængelse af denne tidsfrist med yderligere højst 12 måneder.

Det foreslåede vil medføre, at den låneudstedende fond skal tage højde for særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som den alternative investeringsfond vil skulle investere i når den fastsætter anvendelsesdatoen for en investeringsgrænse på 20 pct., som omtalt i den foreslåede § 26 c, stk. 3, nr. 1, i lov om alternative investeringsfonde.

Finanstilsynet vil kunne forlænge denne frist til højst 24 måneder fra datoen for den første tegning af den alternative investeringsfonds andele eller kapitalandele, og således forlænge fristen angivet i den foreslåede § 26 c, stk. 3, nr. 1, i lov om alternative investeringsfonde med op til 12 måneder under ekstraordinære omstændigheder. En sådan forlængelse kan kun gives under helt særlige omstændigheder. Dette vil eksempelvis kunne være væsentlig markedsvolatilitet, komplekse investeringsstrategier, eksterne faktorer som politiske kriser eller naturkatastrofer, eller tekniske udfordringer. En sådan forlængelse vil kræve en velbegrundet ansøgning fra fonden og nøje overvejelse fra Finanstilsynet for at sikre, at det er berettiget.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at den alternative investeringsfond vil have tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige forberedelser og træffe investeringsbeslutninger i overensstemmelse med dens strategi og de aktiver, den agter at investere i. Det påhviler forvalteren at sikre, at anvendelsesdatoen ikke fastsættes længere fremme i tiden end højst nødvendigt.

Dette vil ikke kunne være senere end 24 måneder fra datoen for den første tegning af den alternative investeringsfonds andele eller kapitalandele.

Det foreslås i stk. 4, at den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. ophører med at finde anvendelse, når forvalteren påbegynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse investorernes andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond.

Såfremt forvalteren påbegynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse investorernes andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond, vil den foreslåede investeringsgrænse ikke finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 5, at den i stk. 1 fastsatte investeringsgrænse på 20 pct. udsættes midlertidigt, hvis den alternative investeringsfonds kapital øges eller reduceres. Denne udsættelse skal være tidsbegrænset til den periode, der er strengt nødvendig, under behørig hensyntagen til interesserne for investorerne i en alternativ investeringsfond og må under alle omstændigheder ikke vare længere end 12 måneder.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt den alternative investeringsfonds kapital øges eller reduceres for at fonden vil få mulighed for at allokere fondens midler inden for grænserne igen, vil den foreslåede investeringsgrænsen midlertidigt heller ikke finde anvendelse. Reducering eller øgning af fondes kapital med henblik på at allokere fondens midler inden for grænserne skal foregå uden unødigt ophold dog under hensyntagen til fondens investorer.

Denne udsættelse af investeringsgrænsen på 20 pct. skal være tidsbegrænset til den periode, der er strengt nødvendig, under behørig hensyntagen til interesserne for investorerne i en alternativ investeringsfond og må under alle omstændigheder ikke vare længere end 12 måneder.

Således vil suspensionen af en aktivitet eller funktion i den alternative investeringsfond skulle være midlertidig og ikke vare længere end 12 måneder.

Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at investorerne i den alternative investeringsfond vil lide unødige økonomiske tab eller andre negative konsekvenser som følge af en suspension. Dette samtidig med at der tages hensyn til hensigtsmæssig forvaltning og håndtering af den alternative investeringsfond.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at tilføje stk. 4a og 4c, i FAIF-direktivet.

(Til § 26 d)

Det foreslås i § 26 d, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal sikre, at gearingen for en låneudstedende alternativ investeringsfond, som den forvalter, ikke udgør mere end:

175 pct. hvis den pågældende alternative investeringsfond er åben.
300 pct. hvis den pågældende alternative investeringsfond er lukket.

En forvalter af en låneudstedende fond er ikke i dag underlagt regler om gearing. Alternative investeringsfonde er generelt heller ikke underlagt regler om gearing.

Det foreslåede vil medføre, at der indføres grænser for, hvor meget gearing en låneudstedende fond kan optage.

Grænserne vil være afhængige af, om fonden er åben for indløsning og emission, eller om den er lukket. Risikoen for den finansielle stabilitet er større for åbne alternative investeringsfonde, som kan være genstand for store indløsningsniveauer. En alternativ investeringsfond af typen ”åben” er karakteriseret ved, at investorer løbende kan investere i den alternative investeringsfond, ligesom de inden for fastsatte intervaller normalt kan få deres investering indløst, jf. artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre det finansielle systems stabilitet og integritet og indføre forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger samt at begrænse risikoen for overdreven gældsætning, hvilket vil kunne bidrage til at beskytte investorerne og den finansielle stabilitet. Begrænsningerne har til formål at sikre en passende balance mellem fondens lån og dens egenkapital, og dermed mindske risikoen for at fonden og dens investorer lider tab.

Ifølge det foreslåede stk. 2 vil gearingen for en låneudstedende alternativ investeringsfond udtrykkes som forholdet mellem den pågældende alternative investeringsfonds eksponering beregnet i henhold til forpligtelsesmetoden som defineret i artikel 8 i Kommissionens delegerede forordning om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og dens nettoaktivværdi.

Gearing i alternative investeringsfonde udregnes som fondens nettoaktivværdi i forhold til fondens samlede eksponering. Den samlede eksponering skal opgøres efter bruttometoden og forpligtelsesmetoden, jf. artikel 6, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 231/2013 af 19. december om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn. Efter den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, at gearing til brug for grænserne på henholdsvis 175 pct. i en åben fond og 300 pct. i en lukket fond i det foreslåede stk. 1, skal opgøres som fondens nettoaktivværdi og fondens samlede eksponering efter forpligtelsesmetoden.

Herudover skal den måde, risikostyringsfunktionerne funktionelt og hierarkisk er opdelt på, være på niveau med andre forvaltere, der har sammenlignelige investeringsstrategier, målsætninger og risikoprofiler.

Ifølge det foreslåede stk. 3, vil låneaftaler, som er fuldt ud dækket af kontraktmæssige kapitalforpligtelser fra investorer i den låneudstedende alternative investeringsfond, ikke anses for at udgøre eksponering med henblik på beregning af det forhold, der er beskrevet i stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at låneaftaler, der er fuldt ud er dækket af kontraktmæssige kapitalforpligtigelser fra investorerne i den låneudstedende alternative investeringsfond, ikke tæller med som en eksponering i beregningen af gearingsgraden i det foreslåede § 26 d, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det vil medføre, at såfremt investorerne i fonden har indgået kontraktlige forpligtelser, der fuldt ud dækker gælden i låneaftalerne, vil denne gæld ikke blive regnet med i beregningen af fondens eksponering.

Dette kan påvirke måden, hvorpå fondens risiko og økonomiske sundhed vurderes, da visse typer af gældsforpligtelser ikke vil blive taget i betragtning ved beregningen af fondens eksponering i forhold til andre investeringer eller aktiviteter.

Det foreslås i stk. 4, at hvis en låneudstedende alternativ investeringsfond overtræder kravene i denne bestemmelse, og overtrædelsen ligger uden for forvalteren af den alternative investeringsfonds kontrol, træffer forvalteren inden for en passende frist de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på situationen, under behørig hensyntagen til investorernes interesser i den låneudstedende alternative investeringsfond.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af en låneudstedende alternativ investeringsfond vil blive forpligtet til, inden for en passende frist, at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på en uhensigtsmæssig situation. En sådan situation vil eksempelvis kunne opstå, hvis en låneudstedende alternativ investeringsfond konstaterer, at en eller flere af dens låntagere står over for finansielle udfordringer, der gør det vanskeligt for låntageren at opfylde sine forpligtelser over for fonden.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse, hvis den låneudstedende alternative investeringsfond har overtrådt kravene i den foreslåede § 26 d og overtrædelsen ligger uden for forvalterens kontrol.

Således vil forvalteren af en låneudstedende alternativ investeringsfond have en selvstændig handlepligt, hvis overtrædelse af gearingen i fonden skyldes eksterne faktorer eller andre forhold, som forvalteren ikke direkte kan kontrollere, ligesom forvalteren vil være forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forsøge at løse problemet inden for en rimelig tidsramme.

Forvalteren skal udføre handlingerne under hensyntagen til § 18 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som indeholder generelle bestemmelser for alternative investeringsfonde. Bestemmelsen fastlægger bl.a., at en forvalter skal udøve sine aktiviteter i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for forvaltningsområdet. Bestemmelsen fastlægger også, at en forvalter skal råde over og effektivt anvende de ressourcer og procedurer, som er nødvendige for en tilfredsstillende udøvelse af virksomheden, træffe alle rimelige foranstaltninger for at undgå interessekonflikter og, når de ikke kan undgås, påvise, styre og overvåge interessekonflikterne. Efter bestemmelsen skal en forvalter desuden oplyse de forvaltede alternative investeringsfonde, investorerne i disse og eventuelle andre berørte parter om mulige interessekonflikter for at forhindre, at de får negativ indflydelse på de forvaltede fonde eller investorerne i disses interesser. Endelig fastlægger bestemmelsen, at en forvalter, for at sikre, at fondene behandles retfærdigt, skal overholde alle gældende regler, således at forvalteren bedst muligt kan varetage interesserne for de forvaltede fonde, fondenes investorer og markedernes integritet og behandle alle de forvaltede alternative investeringsfondes investorer retfærdigt.

Det foreslås i stk. 5, at kravene i stk. 1 ikke finder anvendelse på en låneudstedende alternativ investeringsfond, hvis udlånsaktiviteter udelukkende består i udstedelse af aktionærudlån, forudsat at den nominelle værdi af disse lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den pågældende alternative investeringsfonds kapital. Denne undtagelse berører dog ikke Finanstilsynets beføjelser, jf. § 69, stk. 3-6.

Det foreslåede vil medføre, at kravene i det foreslåede § 26 d, stk. 1, ikke vil finde anvendelse på en låneudstedende alternativ investeringsfond, hvis udlånsaktiviteter udelukkende består i udstedelse af aktionærudlån, forudsat at den nominelle værdi af disse lån samlet set ikke overstiger 150 pct. af den pågældende alternative investeringsfonds kapital.

For nærmere vedrørende aktionærudlån henvises der til lovforslagets § 2, nr. 21, og bemærkningerne hertil.

Det følger af § 69, stk. 4, 1. pkt. at såfremt Finanstilsynet skønner det nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet efter underretning af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og i givet fald den relevante alternative investeringsfonds kompetente myndigheder, fastsættes grænser for det gearingsniveau, som forvalteren må anvende for de enkelte fonde, som forvalteren forvalter.

Efter § 69, stk. 4, 2. pkt., kan Finanstilsynet tillige fastsætte andre restriktioner for forvalterens forvaltning af en alternativ investeringsfond for at begrænse gearingens medvirken til at forøge den systemiske risiko i det finansielle system eller risikoen for uro på markederne.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at indsætte stk. 4b i FAIF-direktivet.

(Til § 26 e)

Det foreslås i § 26 e, at en forvalter skal sikre, at en alternativ investeringsfond, som den forvalter, ikke yder lån til følgende:

Forvalteren af den alternative investeringsfond eller denne forvalters medarbejdere
Den alternative investeringsfonds depositar eller de enheder som depositaren har delegeret funktioner til i forbindelse med den alternative investeringsfond i overensstemmelse med kapitel 8
En enhed, som forvalteren af den alternative investeringsfond har delegeret funktioner til i overensstemmelse med kapitel 7, eller medarbejderne i denne enhed
En enhed inden for samme koncern som forvalteren af den alternative investeringsfond, som defineret i artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, undtagen hvis den pågældende enhed er en finansiel virksomhed, der udelukkende finansierer låntagere, som ikke er nævnt i nr. 1-3.

En forvalter af en låneudstedende fond er ikke på nuværende tidspunkt underlagt regler om interessekonflikter, og der er dermed ikke i dag regler, der regulerer, hvem en alternative investeringsfond må eller ikke må yde lån til.

Det foreslåede vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde, som forvalter en låneudstedende alternativ investeringsfond, vil skulle sikre, at den alternative investeringsfond ikke yder lån til forvalteren eller denne forvalters medarbejdere, fondens depositar, eller den der får overdraget ansvar for fonden. Dette er et supplement til de generelle regler i § 139 d i selskabsloven om væsentlige transaktioner mellem nærtstående parter.

Den låneudstedende alternative investeringsfond vil desuden være afskåret fra at kunne yde lån til virksomheder i samme koncern, dvs. fondens modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder, medmindre den omtalte virksomhed er en finansiel virksomhed, der ikke er omfattet af overstående.

Formålet med den foreslående ændring er at forhindre potentielle interessekonflikter og sikre en sund og gennemsigtig långivningspraksis i den låneudstedende alternative investeringsfond.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at indsætte stk. 4e i FAIF-direktivet.

(Til § 26 f)

Det foreslås i § 26 f, at udsteder en alternativ investeringsfond lån, skal provenuet af lånene, minus eventuelle tilladte gebyrer for deres forvaltning, tildeles den pågældende alternative investeringsfond fuldt ud. Alle omkostninger og udgifter i forbindelse med forvaltningen af lån skal klart oplyses i overensstemmelse med § 62.

En forvalter af en låneudstedende fond er ikke på nuværende tidspunkt underlagt specifikke regler om provenuet af lånene, hvorfor der ligeledes ikke er regler om, hvordan provenuet af lånene skal fordeles.

Det foreslåede vil medføre, at provenuet af lånene, som en låneudstedende alternativ investeringsfond udsteder, vil skulle tildeles den pågældende alternative investeringsfond fuldt ud, fratrukket gebyret til forvalteren af den alternative investeringsfond.

Forvalteren af den låneudstedende alternative investeringsfond vil skulle stille en beskrivelse af alle gebyrer og omkostninger med angivelse af de maksimale beløb, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne, til rådighed på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternative investeringsfond.

Formålet hermed vil være at sikre, at provenuet fra lånene vil forblive i den alternative investeringsfond efter, at eventuelle gebyrer er fratrukket, og at der er klarhed og gennemsigtighed over omkostningerne forbundet med forvaltningen af disse lån.

Formålet med ændringen vil være at bidrage til at beskytte investorernes interesser ved at sikre, at de midler, der genereres fra den alternative investeringsfonds aktiviteter, anvendes og administreres på en ansvarlig og gennemsigtig måde.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 15, ved at tilføje stk. 4f i FAIF-direktivet.

(Til § 26 g)

Det foreslås i § 26 g, stk. 1, at forvaltere ikke må forvalte alternative investeringsfonde, som beskæftiger sig med udstedelse af lån, hvis hele eller dele af disse alternative investeringsfonde investeringsstrategi er at udstede lån med det ene formål at overføre disse lån eller eksponeringer til tredjemænd.

Der er i dag ikke regulering rettet specifikt mod forvaltere af en låneudstedende alternativ investeringsfond.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke må forvalte låneudstedende alternative investeringsfonde, hvis hele eller dele af de alternative investeringsfondes strategi er at udstede lån med det ene formål at overføre disse lån eller eksponeringer til tredjemænd. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke et forbud mod overførsel eller salg af lån til tredjemænd, men formålet med ydelsen af lånet skal fra starten være at beholde det på fondens balance. Derfor må det ikke være hele eller en del af investeringsstrategien, at lånet skal overføres til tredjemand.

Det foreslås i stk. 2, at en forvalter skal sikre, at den alternative investeringsfond, den forvalter, beholder 5 pct. af den nominelle værdi af hvert lån, den har udstedt og efterfølgende overført til tredjemænd. Denne procentdel af hvert lån beholdes 1) indtil udløb for lån med en løbetid på op til otte år eller for lån ydet til forbrugere uanset deres løbetid 2) i en periode på mindst 8 år for andre lån.

Det foreslåede vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde vil være forpligtet til at sikre, at den alternative investeringsfond bevarer en økonomisk interesse på 5 pct. af den nominelle værdi af de lån, de har ydet og solgt. Det vil indebære, at den låneudstedende alternative fond har et interessefællesskab med investorerne. De 5 pct. skal beholdes indtil udløb for lån med en løbetid på op til otte år eller for lån ydet til forbrugere uanset deres løbetid og i en periode på mindst otte år for andre lån.

En forbruger er defineret i artikel 3, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler som en fysisk person, der i forbindelse med transaktioner, som er omfattet af dette direktiv, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 2 ikke finder anvendelse, hvis

forvalteren begynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond,
salget af lånet er nødvendigt med henblik på at overholde de restriktive foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 215 i Traktaten om Den Europæiske funktionsmåde, eller produktkrav,
salget af lånet er nødvendigt for at give forvalteren af den alternative investeringsfond mulighed for at gennemføre investeringsstrategien for den alternative investeringsfond, den forvalter, i den alternative investeringsfonds investorers bedste interesse, eller
salget af lånet skyldes en forringelse af den risiko, der er forbundet med lånet, og som forvalteren af den alternative investeringsfond har opdaget som led i sin due diligence- og risikostyringsproces, jf. § 24, stk. 2-4 og § 26 b og køberen informeres om denne forringelse ved køb af lånet.

Det foreslåede vil medføre en række undtagelser fra kravet i det foreslåede stk. 2 om, at fonden skal beholde de 5 pct. indtil udløb for lån med en løbetid på op til otte år eller for lån ydet til forbrugere uanset deres løbetid og i en periode på mindst otte år for andre lån.

Den foreslåede stk. 3, nr. 1, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis forvalteren begynder salg af den alternative investeringsfonds aktiver for at indløse andele eller kapitalandele som led i afviklingen af den alternative investeringsfond.

Den foreslåede stk. 3, nr. 2, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis salget af lånet er nødvendigt med henblik på at overholde de restriktive foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 215 i TEUF, eller produktkrav.

Den foreslåede stk. 3, nr. 3, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis salget af lånet er nødvendigt for at give forvalteren af den alternative investeringsfond mulighed for at gennemføre investeringsstrategien for den alternative investeringsfond, den forvalter, i den alternative investeringsfonds investorers bedste interesse

Den foreslåede stk. 3, nr. 4, vil medføre, at kravet i det foreslåede stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis salget af lånet skyldes en forringelse af den risiko, der er forbundet med lånet, og som forvalteren af den alternative investeringsfond har opdaget som led i sin due diligence- og risikostyringsproces, jf. § 24, stk. 2-4 og § 26 b, og køberen informeres om denne forringelse ved køb af lånet.

Den foreslåede ændring vil give forvalteren en række handlemuligheder i forbindelse med salg af lån fra den låneudstedende alternative investeringsfond under en række nærmere beskrevne betingelser. Fælles for betingelserne i den foreslåede stk. 3, nr. 1-4 er, at de alle vil have til formål at varetage hensynet til fondens og investorernes interesser.

Det foreslås i stk. 4, at forvalteren af den alternative investeringsfond efter anmodning fra Finanstilsynet skal påvise, at den opfylder betingelserne for anvendelse af den pågældende undtagelse, der er fastsat i stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil få mulighed for at kræve, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der yder lån, skal kunne påvise over for Finanstilsynet, at forvalteren opfylder betingelserne for at anvende en af undtagelserne, der er fastsat i det foreslåede stk. 3.

Formålet er at give Finanstilsynet mulighed for at efterprøve og føre tilsyn med, at forvaltere, der benytter en af undtagelserne i det foreslåede stk. 3, opfylder alle betingelserne herfor.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 7, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, ændrer artikel 15, ved at tilføje stk. 4h og 4i i FAIF-direktivet.

Til nr. 22 (§ 38 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 38 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde skal underrette Finanstilsynet, når forvalteren har til hensigt at delegere udførelsen af væsentlige opgaver til tredjemand. Underretningen skal ske, inden delegationsaftalen træder i kraft.

Det foreslås i § 38, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal underrette Finanstilsynet, når forvalteren har til hensigt at delegere udførelsen, på forvalterens egne vegne, af en eller flere af de i bilag 1 nævnte funktioner eller af de i § 8, nævnte tjenesteydelser til tredjemand. Underretningen skal ske, inden delegationsaftalen træder i kraft.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at der er tale om alle de typer af opgaver og tjenesteydelser, som fremgår af § 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 1, 1. afsnit, i FAIF-direktivet.

Til nr. 23 (§ 40, nr. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 40, nr. 6, at forvalteren skal kunne godtgøre, at den, der delegeres til, har kompetencerne, er i stand til at udføre de pågældende funktioner og er blevet udvalgt med passende omhu.

Det foreslås i § 40, nr. 6, at forvalteren skal kunne godtgøre, at den, der delegeres til, har kompetencerne, er i stand til at udføre de pågældende funktioner og levere de pågældende tjenesteydelser, og er blevet udvalgt med passende omhu.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af både funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede §38, stk. 1. Se bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra a, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 1, litra f, første del, i FAIF-direktivet.

Til nr. 24 (§ 42, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 42, stk. 1, i lov om alternative investeringsfonde m.v., at forvalteren af alternative investeringsfondes pligter og ansvar over for de alternative investeringsfonde og fondenes investorer ikke påvirkes af, at forvalteren videredelegerer opgaver til tredjemand.

Det foreslås i § 42, stk. 1, at forvalteren af alternative investeringsfondes pligter og ansvar over for sine kunder, de alternative investeringsfonde og disses investorer ikke påvirkes af, at forvalteren videredelegerer funktioner eller tjenesteydelser til tredjemand eller af en eventuel efterfølgende videredelegation.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af både funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 38, stk. 1. Se bemærkningerne hertil. Derudover vil ændringen indebære, at hvor det før har været præciseret, en forvalter stadig har sine pligter og sit ansvar over for de alternative investeringsfonde og disses investorer, når forvalteren videredelegerer funktioner og tjenesteydelser, vil det fremover også være præciseret, at en forvalter også stadig har sine pligter og sit ansvar over for sine kunder.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 3, første del, i FAIF-direktivet.

Til nr. 25 (§ 42, stk. 2 og 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 42, stk. 2, i lov om alternative investeringsfonde m.v., at en forvalter ikke må delegere opgaver i et sådant omfang, at denne ikke reelt kan anses for at være forvalter, eller at forvalteren får karakter af at være et tomt selskab.

Det foreslås i § 42, stk. 2, at en forvalter ikke må delegere funktioner eller tjenesteydelser i et sådant omfang, at denne ikke reelt kan anses for at være forvalter, eller leverandør af de i § 8 nævnte tjenesteydelser, og i en sådan udstrækning, at forvalteren får karakter af at være et tomt selskab.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af både funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 38, stk. 1. Se bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 3, anden del, i FAIF-direktivet.

Det foreslås at indsætte nyt § 42, stk. 3, hvorefter forvalteren af alternative investeringsfonde skal sikre, at udførelsen af de funktioner, der fremgår af bilag 1, og leveringen af de tjenesteydelser, der fremgår af § 8 er i overensstemmelse med denne lov. Denne forpligtelse gælder uanset den lovgivningsmæssige status eller hvor de, der får overdraget ansvar, eller de, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.

Bestemmelsen vil medføre, at det præciseres, at ansvaret for at overholde FAIF-loven, stadig ligger hos forvalteren, selvom der er delegeret funktioner og tjenesteydelser til andre virksomheder.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20, stk. 3a, til FAIF-direktivet.

Til nr. 26 (§ 43, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at tredjemand ikke må videredelegere væsentlige opgaver, denne har fået ved delegation fra forvalteren, medmindre de oplistede betingelser er opfyldt.

Det foreslås at ændre § 43, stk. 1, 1. afsnit, således at, tredjemand ikke må videredelegere funktioner eller tjenesteydelser, denne har fået ved delegation fra forvalteren, medmindre de oplistede betingelser er opfyldt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen ikke længere kun indeholder betingelser for hvornår væsentlige opgaver kan videredelegeres. Fremover vil bestemmelsen betyde, at betingelserne skal være opfyldt i alle tilfælde, hvor en tredjemand vil delegere funktioner eller tjenesteydelser. Ændringen fra ”opgaver” til ”funktioner og tjenesteydelser” er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 38, stk. 1 (se bemærkningerne hertil).

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 9, litra c, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i indledningen til artikel 20, stk. 4, i FAIF-direktivet.

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at hvis den, der har fået delegeret væsentlige opgaver fra tredjemand, videredelegerer opgaverne, skal en sådan delegation opfylde samme krav som dem, der gælder for tredjemands videredelegation.

Det foreslås at ændre § 43, stk. 2, således, at hvis den, der har fået delegeret funktioner eller tjenesteydelser fra tredjemand, videredelegerer opgaverne, skal en sådan delegation opfylde samme krav som dem, der gælder for tredjemands videredelegation.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det præciseres, at delegation kan ske af funktioner og tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 38, stk. 1 (se bemærkningerne hertil).

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra d, første afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 20, stk. 6, i FAIF-direktivet.

Til nr. 27 (§ 43, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Der er ikke i gældende ret regler om, at hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 1, nr. 2, litra b, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, betragtes en sådan funktion ikke som en delegation, der er omfattet af kravene § 38 og § 43, stk. 2, uanset en eventuel distributionsaftale mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren.

Det foreslås at indsætte et nyt § 43, stk. 3, hvorefter det, uanset § 38 og § 43, stk. 2, gælder, at hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 1, punkt 2b, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, betragtes en sådan funktion ikke som en delegation, der er omfattet af kravene § 38 og § 43, stk. 2 , uanset en eventuel distributionsaftale mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en distributionsaftale mellem forvalteren af alternative investeringsfonde og distributøren ikke vil anses for at være en delegation og dermed være undtaget af reglerne i kapitel 7 om delegation, såfremt distributøren handler på egne vegne i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter (i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97. Markedsføringen af alternative investeringsfonde gennemføres ikke altid direkte af forvalteren, men af en eller flere distributører på vegne af enten forvalteren eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor en uafhængig distributør markedsfører en alternativ investeringsfond uden forvalterens vidende. De fleste distributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller direktiv (EU) 2016/97 (7), som definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det anerkendes derfor, at aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne markedsfører den alternative investeringsfond i henhold til direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, ikke vil blive anset som en delegationsaftale. Reglerne om delegation vil derfor ikke finde anvendelse, uanset om forvalteren og distributøren har indgået en distributionsaftale.

At distributøren markedsfører i henhold til MiFID, medfører, at distributøren vil skulle have tilladelse som værdipapirhandler i henhold til § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglervirksomhed og investeringsservice og -aktiviteter for at kunne være omfattet af bestemmelsen. En investeringsrådgiver med tilladelse efter § 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere investeringsrådgivere og boligkreditformidlere vil således ikke være omfattet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 9, litra d, andet afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20, stk. 6a, til FAIF-direktivet.

Til nr. 28 (§ 48 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 48, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at depositaren skal være etableret i det land, hvor den alternative investeringsfond har hjemland, hvis depositaren er udpeget af en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås i en ny § 48 a, stk. 1, at indsætte, at Finanstilsynet uanset § 48, stk. 1, kan tillade, at et kreditinstitut, jf. § 46, stk. 1, nr. 1, der er etableret i en anden medlemsstat, udpeges som depositar, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

Finanstilsynet har modtaget en begrundet anmodning fra forvalteren af den alternative investeringsfond om at tillade udpegelse af en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, og denne anmodning viser, at der mangler depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland, som effektivt kan opfylde den alternative investeringsfonds behov under hensyntagen til dens investeringsstrategi.
Det samlede beløb på det nationale depositarmarked i den alternative investeringsfonds hjemland af aktiver, der er overdraget til opbevaring, jf. § 51, på vegne af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union, der er meddelt tilladelse eller registreret i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 18, litra a, og som forvaltes af en forvalter, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, ikke overstiger 50 mia. euro eller det tilsvarende beløb i en anden valuta. Aktiver, der overdrages til opbevaring af depositarer, der handler i henhold til § 109, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og depositarens egne aktiver tages ikke i betragtning ved afgørelsen af, om betingelsen i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 2. Uanset om betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, tillader Finanstilsynet først, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, efter at have foretaget en individuel vurdering af manglen på relevante depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland under hensyntagen til den alternative investeringsfonds investeringsstrategi.

Stk. 3. Tillader Finanstilsynet, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, jf. stk. 1, underretter Finanstilsynet Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom.

Stk. 4. Stk. 1-3 berører ikke anvendelsen af kapitel 8 og § 180, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1, med undtagelse af § 48, stk. 1.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 1, nr. 1, vil indebære, at Finanstilsynet skal have modtaget en begrundet anmodning fra forvalteren af den alternative investeringsfond om at tillade udpegning af en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, og denne anmodning skal vise, at der mangler depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland, som effektivt kan opfylde den alternative investeringsfonds behov under hensyntagen til dens investeringsstrategi.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at det er en betingelse for udpegning, af en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, at det samlede beløb på det nationale depositarmarked i den alternative investeringsfonds hjemland af aktiver, der er overdraget til opbevaring, jf. § 51, ikke overstiger en værdi af 50 mia. EUR. Dette gælder, når aktiverne er overdraget til opbevaring på vegne af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union, der er meddelt tilladelse eller registreret i henhold til gældende national ret i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 18, litra a, og som forvaltes af en forvalter, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat.

Aktiver, der overdrages til opbevaring af depositarer, som handler i henhold til § 109, nr. 1 og 2, i lov om alternative investeringsfonde m.v., og depositarens egne aktiver tages ikke i betragtning ved afgørelsen af, om betingelsen om beløbsgrænsen, er opfyldt.

Der er tale om kumulative betingelser i det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 1og 2.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 2, vil medføre, at uanset om betingelserne i § 48 a, stk. 1, er opfyldt, tillader Finanstilsynet først, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, efter at have foretaget en individuel vurdering af manglen på relevante depositartjenester i den alternative investeringsfonds hjemland under hensyntagen til den alternative investeringsfonds investeringsstrategi.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 3, vil medføre, at Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, hvis Finanstilsynet tillader, at forvalteren udpeger en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat.

Det foreslåede i § 48 a, stk. 4, vil medføre, at § 48 a ikke berører anvendelsen af reglerne for depositarer i kapitel 8 og § 180, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1, med undtagelse af § 48, stk. 1.

Den foreslåede nye § 48 a vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 5a i artikel 21, i FAIF-direktivet.

Til nr. 29 og 30 (§ 49, nr. 4 og 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 49, at udpegelsen af en depositar, der er etableret i et tredjeland, ud over kravene i § 46 er underlagt en række betingelser. Det følger af den gældende nr. 4, at en betingelse er, at det tredjeland, hvor depositaren er etableret, må ikke være opført på den liste over ikke samarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action Task Force.

Det fremgår af den gældende nr. 5, at en betingelse er, at hvis en alternativ investeringsfond fra et tredjeland forvaltes af en forvalter med hjemland i Danmark eller markedsføres i Danmark, skal Danmark have indgået en aftale med depositarens kompetente myndigheder, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst om indkomst og formue.

Det foreslås at nyaffatte § 49, nr. 4, således at det er en betingelse, at det tredjeland, hvor depositaren er etableret, ikke er identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Det foreslåede vil medføre, at det land, hvor depositaren er etableret, ikke må være identificeret som værende et højrisikotredjeland. Det vil dermed ikke længere være et krav, at depositaren ikke må være etableret i et land, som fremgår af listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action Task Force.

Det foreslås endvidere i § 49, nr. 5, efter »skatteaftaler« at indsætte »og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«.

Det foreslåede vil medføre, at når der udpeges en depositar fra et tredjeland, må tredjelandet, hvor depositaren er etableret, ikke være et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet, for at en alternativ investeringsfond fra et tredjeland kan markedsføres i Danmark.

De foreslåede § 49, nr. 4 og 5, skal læses i sammenhæng med den foreslåede § 49, stk. 2, som fremgår af dette lovforslags § 1, nr. 28.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra b, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 6, første afsnit, litra c og d, i FAIF-direktivet.

Til nr. 31 (§ 49, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 49, stk. 1, at udpegelsen af en depositar, der er etableret i et tredjeland, ud over kravene i § 46 er underlagt betingelserne i § 49, stk. 1, nr. 1-7.

Det foreslås i et nyt stk. 2, at betingelserne i § 49, stk. 1, nr. 4 og 5, finder uanset § 49, stk. 1, anvendelse på tidspunktet for udpegelsen af depositaren. Identificeres et tredjeland, hvor en forvalter med tilladelse efter stk. 1, er etableret, som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. stk. 1, nr. 4 eller tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk. 1, nr. 5, efter meddelelse af tilladelse, skal der efter udpegelsen af depositaren udpeges en ny depositar inden for en passende periode under behørig hensyntagen til investorernes interesser. Denne periode må ikke være længere end to år.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, ikke kan opretholdes, skal der udpeges en ny depositar inden for en passende periode under behørig hensyntagen til investorernes interesser. § 49, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres med dette lovforslags § 2, nr. 29 og 30.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra b, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt afsnit i artikel 21, stk. 6, FAIF-direktivet.

Til nr. 32 (§ 54, stk. 2, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative)

Det følger af den gældende § 54, stk. 2, nr. 3, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., at det er en betingelse for delegation efter bestemmelsen, at depositaren har udvist tilstrækkelig dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver tredjemand, som opgaverne er delegeret til.

Det foreslås i § 54, stk. 2, nr. 3, efter »som opgaverne er delegeret til« at indsætte »undtagen hvis denne tredjemand er en værdipapircentral, der handler i egenskab af investorværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra f, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler«

Den foreslåede vil medføre, at depositaren fritages fra kravet i nr. 3 om at have udvist tilstrækkelig dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen, når depositaren delgererer opgaver til en værdipapircentral, der handler i egenskab af investorværdipapircentral.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra c, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 11, andet afsnit, litra c, i FAIF-direktivet.

Til nr. 33 (§ 54, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 54, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne, som gennemfører direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, og levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer, ikke anses som delegation af depositarfunktioner.

Det foreslås at nyaffatte § 54, stk. 6, således, at levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udstederværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra e, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, ikke betragtes som delegation af depositarens opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra f, i ovenfor nævnte forordning, anses som delegation af depositarens opbevaringsfunktioner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udsteder-værdipapircentral, vil være fritaget reglerne om delegation. Det betyder, at der ikke skal indgås aftale om delegation med værdipapirafviklingssystemet, før depotselskabet kan overdrage en alternativ investeringsfonds finansielle instrumenter til værdipapirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede handler. Undtagelsen vil være med til at sikre et mere effektivt samarbejde mellem depotselskaber og værdipapircentraler. Omvendt præciseres det, at værdipapircentraler, der selv deltager i et værdipapirafviklingssystem på lige fod med andre depotselskaber, underlægges samme regler som disse.

Ændringen vil ligeledes medføre, at levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral, skal anses som værende delegation, og dermed overholde reglerne om delegation.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra c, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 11, femte afsnit, i FAIF-direktivet.

Til nr. 34 (§ 59 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 59, at en depositar efter anmodning skal stille alle de oplysninger til rådighed for depositarens kompetente myndigheder, som depositaren har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for den alternative investeringsfonds og dennes forvalters kompetente myndigheder. Såfremt den alternative investeringsfond eller dennes forvalters kompetente myndigheder er forskellige fra depositarens, skal depositarens kompetente myndigheder straks videregive de modtagne oplysninger til den alternative investeringsfond og dennes forvalters kompetente myndigheder.

Det foreslås i § 59, 2. pkt., at ændre »de modtagne oplysninger til den alternative investeringsfond og dennes forvalters kompetente myndigheder« til »alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til den alternative investeringsfond og forvalterens kompetente myndigheder. Såfremt depositarens kompetente myndigheder er forskellig fra den alternative investeringsfonds eller forvalteren af den alternative investeringsfonds kompetente myndigheder, skal den alternative investeringsfonds eller forvalteren af den alternative investeringsfonds kompetente myndigheder straks videregive alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til depositarens kompetente myndigheder«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at i det modsat i dag ikke er alle de modtagne oplysninger, der skal udleveres, men kun de oplysninger, der er relevante. Derudover vil det medføre, at de kompetente myndigheder for den alternative investeringsfond eller forvalteren også har en forpligtelse til straks at videregive alle oplysninger, der er relevante for udøvelsen af disse myndigheders tilsynsbeføjelser, til depositarens kompetente myndigheder.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra d, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 16, i FAIF-direktivet.

Til nr. 35 (§ 60, nr. 3, litra b, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 60 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er en bemyndigelsesbestemmelse, der giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende depositaren. Det omfatter bl.a. nærmere betingelser for udførelsen af depositarfunktionerne i § 50, stk. 1, og §§ 51 og 52, herunder betingelser for, hvordan depositaren skal udøve sine opbevaringsopgaver med hensyn til finansielle instrumenter, der er registreret hos en central depositar, jf. § 60, nr. 3, litra b.

Finanstilsynet har ikke udnyttet muligheden for at fastsætte nærmere regler for depositarens udførelse af opbevaringsopgaver.

Det foreslås i § 60, nr. 3, litra b, at ændre »central depositar« til »værdipapircentral«.

Der er alene tale om en sproglig ændring, for at ensrette, så det samme begreb bruges alle steder.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 10, litra e, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 21, stk. 17, litra c, nr. ii, i FAIF-direktivet.

Til nr. 36 (§ 62, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, at en forvalter for hver alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som den forvalter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren markedsfører i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal stille oplysninger samt eventuelle væsentlige ændringer af disse til rådighed på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternativ investeringsfond.

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 1-25, hvilke oplysninger, der skal stilles til rådighed for fondens investorer.

De gældende regler kræver ikke, at en forvalter skal stille oplysninger vedrørende navnet for en alternativ investeringsfond, som den forvalter eller markedsfører, til rådighed for fondens investorer.

Det foreslås i § 62, stk. 1, at indsætte før nr. 1 som nyt nummer, at en forvalter skal oplyse navnet på den alternative investeringsfond.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forvalteren skal stille navne på den alternative investeringsfond til rådighed for en alternativ investeringsfonds investorer, inden investorerne investerer i den pågældende alternative investeringsfond.

Navnet på en alternativ investeringsfond er et særligt element, der påvirker investorernes valg og giver et første indtryk af fondens investeringsstrategi og -mål. Selv om navnet på en alternativ investeringsfond allerede indgår i de oplysninger, der gives til investorerne forud for aftalens indgåelse, er det nyttigt at understrege betydningen af navnet ved specifikt at understrege, at det udgør væsentlige oplysninger forud for aftaleindgåelsen, i den centrale investorinformation og prospektet, som bør gives til detailinvestorer, inden de investerer i den pågældende alternative investeringsfond.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at de gældende nr. 1-18 vil blive nr. 2-19.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 11, litra a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 23, stk. 1, litra a, i FAIF-direktivet.

Til nr. 37 (§ 62, stk. 1, nr. 15, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslås i § 62, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 15 at ændre »bilag 1, nr. 1 og nr. 2« til: »bilag 1«.

Ændringen er en konsekvens af, at lovens bilag 1, nr. 3, i sin helhed rykkes op i lovens § 8, stk. 3 og 4, for at skabe mere overensstemmelse med FAIF-direktivet. Bilag 1, nr. 1 og nr. 2 udgør derfor hele bilag 1.

Se bemærkninger til § 8 i lov om alternative investeringsfonde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10.

Til nr. 38 (§ 62, stk. 1, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, at en forvalter for hver alternativ investeringsfond skal stille oplysninger samt eventuelle væsentlige ændringer af disse til rådighed for fondens investorer på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternativ investeringsfond.

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 1-25, hvilke oplysninger, der skal stilles til rådighed.

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 16, at sådanne oplysninger omfatter en beskrivelse af den alternative investeringsfonds styring af likviditetsrisici, herunder en beskrivelse af investorernes ret til at blive indløst både under normale og under ekstraordinære omstændigheder samt de aftaler, der er indgået med investorer om indløsning.

Det foreslås i § 62, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 17, at indsætte efter »indløsning« »muligheden og betingelserne for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer valgt i overensstemmelse med § 25 a, stk. 1.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at investorerne bliver bedre oplyst om både de styringsværktøjer, som en forvalter kan bruge i den pågældende alternative investeringsfond, og som kan påvirke investorerne samt de omkostninger, som er forbundet med en fond, inden de investerer i den alternative investeringsfond. Dette vil også bidrage til, at en investor vil træffe en investeringsbeslutning på et bedre oplysningsgrundlag.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 11, litra a, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 23, stk. 1, litra h, i FAIF-direktivet.

Til nr. 39 (§ 62, stk. 1, nr. 20, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, at en forvalter for hver alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som den forvalter, samt for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren markedsfører i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal stille oplysninger samt eventuelle væsentlige ændringer af disse til rådighed for fondens investorer på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, inden investorerne investerer i den alternative investeringsfond.

Det fremgår af den gældende § 62, stk. 1, nr. 1-25, hvilke oplysninger, der skal stilles til rådighed.

Det foreslås i § 62, stk. 1, at indsætte efter nr. 18, der bliver nr. 19, et nyt nr . 20, hvorefter en forvalter skal oplyse en liste over gebyrer, afgifter og udgifter, som afholdes af forvalteren i forbindelse med driften af den alternative investeringsfond, og som direkte eller indirekte skal allokeres til den alternative investeringsfond.

Det foreslåede vil medføre, at der skabes øget gennemsigtighed for investorerne med hensyn til de omkostninger, som er forbundet med en given investering. Dette vil også bidrage til, at en investor vil kunne træffe en investeringsbeslutning på et oplyst grundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende nr. 19-25 bliver nr. 21-27.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 11, litra a, nr. iii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 23, stk. 1, litra ia, i FAIF-direktivet.

Til nr. 40 (§ 64, nr. 4-6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 64, at en forvalter for hver alternativ investeringsfond regelmæssigt skal give fondenes investorer en række oplysninger.

Det foreslås i § 64 efter nr. 3 at indsætte nr. 4-6, hvorefter en forvalter regelmæssigt skal oplyse fondenes investorer om:

Sammensætningen af den udstedte låneportefølje.
På årsbasis: Alle gebyrer, afgifter og udgifter, som direkte eller indirekte er afholdt af investorer.
På årsbasis: Enhver modervirksomhed, enhver dattervirksomhed eller enhver virksomhed med et særligt formål, som er anvendt i forbindelse med den alternative investeringsfonds investeringer af eller på vegne af forvalteren.

Den foreslåede ændring vil medføre, at investorerne fremover regelmæssigt vil få flere oplysninger om deres investeringer. Den foreslåede ændring vil dermed skabe øget gennemsigtighed for investorerne. En virksomhed med særligt formål er på engelsk en ”special purpose vehicle” eller SPV. Det vil kun være låneudstedende fonde, som skal inkludere sammensætningen af den udstedte låneportefølje i informationerne.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 11, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter litra d-f i artikel 23, stk. 4, i FAIF-direktivet.

Til nr. 41 (§ 66 a, stk. 8-11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 66 a, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en kapitalforvalter bl.a. skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i selskaber, der har aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, der beskriver, hvordan kapitalforvalteren integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi. Det fremgår af den gældende stk. 2, at politikken skal bl.a. beskrive, hvordan kapitalforvalteren overvåger selskaber, hvori der investeres inden for relevante områder, hvordan kapitalforvalteren fører dialog med selskaber, hvori der investeres, hvordan kapitalforvalteren udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer, samt hvordan kapitalforvalteren kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori der investeres.

En kapitalforvalter skal en gang årligt offentliggøre, hvordan forvalterens politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger og forvalterens brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser.

Af det gældende stk. 3 fremgår det, at en kapitalforvalter en gang årligt skal offentliggøre, hvordan forvalterens politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger forvalterens brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser. Det skal ligeledes offentliggøres, hvordan kapitalforvalteren har stemt m.v., jf. det gældende stk. 4.

Kapitalforvalteren kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis den offentliggør en begrundet forklaring herfor, jf. det gældende stk. 5.

Det foreslås i § 66 a, stk. 8, at en kapitalforvalter samtidig med offentliggørelsen af de i stk. 1-5 nævnte oplysninger skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i § 66 a, stk. 1-5, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet med henblik på, at Finanstilsynet skal videresende disse til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal kapitalforvalteren også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en database, hvortil kapitalforvalteren skal indsende oplysningerne. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030, hvilket betyder, at kapitalforvalteren først fra denne dato skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 66, stk. 8, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 2, nr. 42.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 66 a, stk. 9, at Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover skal videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra kapitalforvalteren i medfør af § 66 a, stk. 8, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at Finanstilsynet først fra denne dato skal videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 66 a, stk. 10, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvaltere skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 8 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 66, stk. 10, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 2, nr. 42.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 10, nr. 1, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk.10, nr. 2, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 10, nr. 3, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af kapitalforvalterens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 10, nr. 4, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 10, nr. 5, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 10, nr. 6, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 66 a, stk. 11, at for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5, i omnibusdirektivet.

Til nr. 42 (§ 67, stk. 1, nr. 1-3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 67, stk. 1, at forvaltere af alternative investeringsfonde regelmæssigt skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om de vigtigste markeder og instrumenter, som forvalteren handler på, som led i forvaltning af alternative investeringsfonde, de vigtigste instrumenter, som forvalteren handler med, de markeder, som forvalteren er medlem af eller handler på, og de væsentligste risikoeksponeringer og koncentrationer for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter. De oplysninger, der skal stilles til rådighed, er opremset i den gældende § 67, stk. 1, nr. 1-5.

Det foreslås i § 67, stk. 1, nr. 1-3, at »vigtigste« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den gældende § 67, stk. 1, nr. 1-3, videreføres, men hvor det i gældende ret er de vigtigste markeder og instrumenter, forvaltere skal afgive oplysninger om til Finanstilsynet, skal forvalteren fremover afgive de relevante oplysninger om alle markeder og instrumenter.

Dette vil skabe klarhed og fjerne risikoen for, at investorer vildledes på baggrund af en højt sat barre for, hvornår et marked eller instrument er vigtigt.

Det foreslås desuden at nyaffatte § 67, stk., 1, nr. 5, således, at forvaltere af alternative investeringsfonde regelmæssigt skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om

de risikoeksponeringer og aktiver, herunder CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet i § 67, stk. 1, nr. 5, om, at en forvalter skal afgive oplysninger om risikoeksponeringer videreføres, men at forvalteren ikke alene fremover skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om de væsentligste risikoeksponeringer for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, men om alle risikoeksponeringer. Herudover vil det medføre, at forvalteren også fremover skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om aktiver, som skal omfatte CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 24, stk. 1, i FAIF-direktivet.

Til nr. 43 (§ 67, stk. 1, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslåsat nyaffatte § 67, stk. 1, nr. 5, således, at forvaltere af alternative investeringsfonde regelmæssigt skal afgive oplysninger til Finanstilsynet om de risikoeksponeringer og aktiver, herunder CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, alternative investeringsfonde og forvaltere, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 12, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 24, stk. 1, i FAIF-direktivet.

Til nr. 44 (§ 67, stk. 3, nr. 3 og 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 67, stk. 3, at forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, skal indsende en række oplistede oplysninger til Finanstilsynet.

Det foreslås at nyaffatte § 67, stk. 3, nr. 3 og 4, således, at forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, skal indsende følgende oplysninger til Finanstilsynet:

Den aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko, likviditetsrisiko, modpartsrisiko og andre risici, herunder operationel risiko, og det samlede beløb, der er gearet for i fonden.
Oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner, herunder:

a) oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har snævre forbindelser med forvalteren, om de er meddelt tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og herunder CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, som er nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder,

b) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af forvalteren til at varetage de daglige porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver i den pågældende forvalter,

c) en liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver, der er delegeret,

e) antallet af menneskelige ressourcer omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som forvalteren har ansat til at overvåge delegationsaftalerne,

f) antallet af og datoerne for de periodiske foranstaltninger, der gennemføres af forvalteren for at overvåge den delegerede aktivitet, en liste over identificerede problemer og, hvis det er relevant, over de foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse problemer, og datoen for hvornår disse foranstaltninger skal være gennemført,

g) hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der kræves i henhold til nr. a), c) og d) om dem, der ved videredelegation har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres, og

h) begyndelses- og slutdatoen for delegations- og videredelegationsaftalerne.

Det foreslåede § 67, stk. 3, nr. 3, vil medføre, dels, at det videreføres fra den gældende ret, at forvalteren skal indsende den aktuelle risikoprofil, dels, at det tilføjes, at forvalteren skal indsende det samlede beløb, der er gearet for i fonden. Derudover er der en sproglig tilretning, hvormed de forskellige risici, der skal være en del af risikoprofilen, bliver oplistet i ental, i stedet for i flertal. Til sidst vil det fremover ikke længere være et krav at indsende oplysninger om risikostyringssystemer, på nær når det er i forbindelse med delegation. Se herom bemærkningerne til § 67, stk. 3 nr. 4 nedenfor.

Det foreslåede § 67, stk. 3, nr. 4, vil medføre, at forvalteren, for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som denne forvalter, skal indsende en række oplysninger oplistede i § 67, stk. 3, nr. 4, litra a-h, vedrørende delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner til Finanstilsynet.

Det foreslåede vil medføre, at forvalteren skal indsende oplysninger om delegationsaftaler vedrørende risikostyringssystemer – eller risikostyringsfunktioner. Det bliver udspecificeret hvilke oplysninger, dette indebærer. Disse oplistes i § 67, stk. 3, nr. 4, litra a-h.

For at mindske antallet af overlappende indberetninger og dermed forbundne indberetningsbyrder for forvaltere og for at sikre, at myndighederne effektivt genanvender data, skal data, der indberettes af forvaltere af alternative investeringsfonde til Finanstilsynet, stilles til rådighed for andre relevante kompetente myndigheder, ESA'erne og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, samt for medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) udelukkende til statistiske formål. Finanstilsynet skal for at skabe et retvisende overblik over delegationsaktiviteter i unionen have ajourførte oplysninger om hovedelementerne i delegationsaftaler. Derfor skal forvaltere af alternative investeringsfonde regelmæssigt orientere Finanstilsynet om delegationsaftaler, som indebærer delegation af kollektive eller skønsmæssige porteføljeplejefunktioner eller af risikostyringsfunktioner. Forvalteren skal for hver af de alternativ investeringsfonde, den forvalter, indberette oplysninger om eksempelvis dem, der får overdraget ansvar, en liste over og beskrivelsen af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og procentdelen af de forvaltede fondes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen, en beskrivelse af, hvordan forvalteren fører tilsyn med, overvåger og kontrollerer den delegerede aktivitet, oplysninger om videredelegationsaftaler og start- og udløbsdato for delegations- og videredelegationsaftaler.

De indsamlede data om mængden og procentdelen af de forvaltede alternativ investeringsfondes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionerne, og som fremgår af nr. 4, litra d, har til formål at give Finanstilsynet et bedre overblik over, hvordan delegationen fungerer i de enkelte fonde, med henblik på at stille oplysningerne til rådighed for andre kompetente myndigheder, ESA’erne og ESRB. Disse data er således ikke i sig selv en bevismæssig indikator til bestemmelse af, om kernen eller risikostyringen er tilstrækkelig, eller om overvågnings- eller kontrolordningerne er effektive på forvalterniveau.

De foreslåede ændringer i § 67, stk. 3, nr. 4, vil medføre, at Finanstilsynet vil få beføjelse til at kræve at modtage oplysningerne, som er oplistet i nr. 4.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6, i § 67, stk. 3, hvorefter forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, til Finanstilsynet skal indsende listen over de medlemsstater, hvor andele eller kapitalandele i den alternative investeringsfond faktisk markedsføres af forvalteren eller af en distributør, der handler på vegne af den pågældende forvalter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet vil få beføjelse til at kræve at modtage af listen over de medlemsstater, hvor andele eller kapitalandele i den alternative investeringsfond faktisk markedsføres af forvalteren eller af en distributør, der handler på vegne af den pågældende forvalter.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra b i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer i artikel 24, stk. 2, i FAIF-direktivet.

Til nr. 45 (§ 67, stk. 3, nr. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 67, stk. 3, at forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, skal indsende en række oplistede oplysninger til Finanstilsynet.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 6, i § 67, stk. 3, hvorefter forvalteren for hver alternativ investeringsfond fra Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren forvalter, til Finanstilsynet skal indsende listen over de medlemsstater, hvor andele eller kapitalandele i den alternative investeringsfond faktisk markedsføres af forvalteren eller af en distributør, der handler på vegne af den pågældende forvalter.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 12, litra b, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer i artikel 24, stk. 2, i FAIF-direktivet.

Til nr. 46 (§ 109, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 109, nr. 3, at en alternativ investeringsfond fra et land uden for Den Europæiske Union, som forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, kun kan markedsføres uden et markedsføringspas i Den Europæiske Union, hvis Finanstilsynet har indgået passende samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, der lever op til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.

Det foreslås i § 109, nr. 3, efter »internationale standarder« at indsætte »og sikrer en effektiv udveksling af oplysninger«.

Det foreslåede vil medføre, at de passende samarbejdsaftaler, som Finanstilsynet skal have indgået med de kompetente myndigheder i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke kun lever op til internationale standarder, men nu også sikrer en effektiv udveksling af oplysninger, som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov.

Det foreslåede vil således sikre, at det præciseres, at samarbejdsaftalen skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger, hvilket fremgår af FAIF-direktivets artikel 36, stk. 1, litra b. Dette vil med denne ændring blive rettet op på, så bestemmelsen stemmer mere overens med ordlyden i artikel 36, stk. 1, litra b, FAIF-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 36, stk. 1, litra b, i FAIF-direktivet.

Til nr. 47 (§ 109, nr. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 109, nr. 4, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., at en af betingelserne for, at få tilladelse til markedsføring uden markedsføringspas i Danmark af alternative investeringsfonde fra et tredjeland af en forvalter fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område er, at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være opført på den liste over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 109, nr. 4 , at bestemmelsen nyaffattes således at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være ikke identificeret som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Det foreslåede vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et højrisikotredjeland, i henhold til hvidvaskdirektivet. Det vil dermed ikke længere være et krav, at en alternativ investeringsfond ikke må være etableret i et land, som fremgår af listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af organisationen Financial Action Task Force.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 15, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 36, stk. 1, litra c, i FAIF-direktivet.

Til nr. 48 (§ 109, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 109, at en forvalter af alternative investeringsfonde af Finanstilsynet kan få tilladelse til markedsføring uden markedsføringspas i Danmark af alternative investeringsfonde fra et tredjeland af en forvalter fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når betingelserne i § 109, nr. 1-4, er opfyldt.

Det er ikke i dag et krav heri om, at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal markedsføres.

Det foreslås i § 109 at der indsættes et nyt nr. 5 , hvorefter det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Det foreslåede vil medføre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter inden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet, og den alternative investeringsfond skal have indgået en aftale om skatteforhold med Danmark.

Aftalen skal være i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikre effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler. Bestemmelsen vil sikre, at den information, som er nødvendig for at føre et effektivt tilsyn med forvalteren og den markedsførte fond, er til stede. Derudover vil reglen sikre, at de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med skattemyndighedernes arbejde samt andet myndighedsarbejde, der involverer et behov for information om finansielle transaktioner og formuer, udveksles.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 15, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 36, stk. 1, litra d, i FAIF-direktivet.

Til nr. 49 (§ 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.

Det foreslås i § 130, stk. 1, at ændre »stk. 2-4« til »§ 130, stk. 2-5«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at der med dette lovforslag indsættes et nyt stk. 5 i § 130.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland fremover også skal opfylde betingelsen i den foreslåede § 130, stk. 5, for at kunne få tilladelse efter § 130, stk. 1, i stedet for tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter. § 130, stk. 5, stiller krav om, at en forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union og en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.

Der henvises til dette lovforslags § 2, nr. 49.

Til nr. 50 (§ 130, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 130, stk. 4, at det er en betingelse, at det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, ikke må være opført på den liste over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 130, stk. 4, at ændre »registreret som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: »identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

Det foreslåede vil medføre, at forvalteren af en alternativ investeringsfond eller en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter uden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et højrisikotredjeland, i henhold hvidvaskdirektivet. Det vil dermed ikke længere være et krav, at en alternativ investeringsfond ikke må være etableret i et land, som fremgår af listen over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier, som er udarbejdet af organisationen Financial Action Task Force.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 18, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 42, stk. 1, første afsnit, litra c, i FAIF-direktivet.

Til nr. 51 (§ 130, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 130, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i et tredjeland, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i § 130, stk. 2-4, er opfyldt.

Det foreslås at indsætte et nyt § 130, stk. 5, således, at det tredjeland, hvor enten forvalteren eller den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union og en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter fra et land uden for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark uden markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.

Med den foreslåede bestemmelse rykker § 130, stk. 5, som er en bemyndigelsesbestemmelse. Denne er dog ikke udnyttet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 18, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d til artikel 42, stk. 1, første afsnit, i FAIF-direktivet.

Til nr. 52 (§ 155, stk. 1, 5. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet påser overholdelsen af en række regler og forordninger.

Det foreslås i § 155, stk. 1, 5. pkt., at ændre »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« til », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.42. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 53 (§ 155, stk. 1, 6. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 155, stk. 1, 6. pkt., at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-vurderingsforordningen.

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088. (disclosureforordningen)

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivningen, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. en forvalter af alternative investeringsfonde, herunder en forvalter en kvalificeret venturekapitalfond, en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, en ELTIF-forvalter, en selvforvaltende alternative investeringsfond, og en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra c, i og n, i ESG-vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 54 (§ 168, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 168, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter § 168, stk. 2, på baggrund af § 13, stk. 2, nr. 2-4, skal fremgå af påbuddet. Henvisningen i § 168, stk. 4, er imidlertid fejlbehæftet, da bestemmelsen ikke har et nr. 2-4. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af det øverste ledelsesorgan i en forvalter at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til §13, stk. 2, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet eksempelvis udstedes på baggrund af idømt strafferetligt ansvar eller en konkursbegæring, jf. § 13, stk. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en forvalter påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.

Det foreslås i § 168, stk. 4, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2, på baggrund af § 13, stk. 2 og 3, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 168, stk. 1, til en forvalter om at afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravet i § 13, stk. 2 og 3, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et medlem af det øverste ledelsesorgan om at nedlægge sit hverv i sager, hvor ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 3. I dag skal varigheden alene fremgå i sager, hvor ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 2. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.

Til nr. 55 (§ 168, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 168, stk. 5, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan forlanges indbragt for domstolene af forvalteren og af den person, som påbuddet vedrører.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 168, stk. 8 . Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 13 stk. 1-3, som træffes efter § 13 stk. 4, kan af forvalteren samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede om, at anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for forvaltere og ledelsesmedlemmer om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning, bliver den samme som i afsættelsessager, hvor et ledelsesmedlem ikke længere opfylder hæderlighedskravet. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i afgørelsessager, at personen eller virksomheden også har mulighed for at indbringe en negativ egnetheds- og hæderlighedsafgørelse for Erhvervsankenævnet eller kræve afslaget indbragt for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Til nr. 56 (§ 168 a, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 46, stk. 6, at medlemmer af ledelsen i enheder, der ønsker at fungere som depositar, skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed § 13.

Det følger endvidere af § 168 a, stk. 1 og 2, at Finanstilsynet kan påbyde en depositar at afsætte en direktør eller påbyde et medlem af depositarens øverste ledelsesorgan, at nedlægge sit hverv, hvis det pågældende ledelsesmedlem ikke overholder hæderlighedskravet i § 13, stk. 2. Finanstilsynet har imidlertid ikke bemyndigelse til at afsætte ledelsesmedlemmer hos en depositar, hvis hæderlighedskravet i § 13, stk. 3, ikke længere opfyldes. Det kan eksempelvis være i sager, hvor et ledelsesmedlem idømmes et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.

Det foreslås i § 168 a, stk. 1 og 2, at ændre henvisningen til § 13, stk. 2, til § 13, stk. 2 og 3, jf. § 46, stk. 6.

Den foreslåede ændring indebærer, at Finanstilsynet fremover også kan afsætte ledelsesmedlemmer hos en depositar, der ikke opfylder hæderlighedskravet i § 13, stk. 3.

Det foreslåede sikrer, at Finanstilsynet bemyndigelse til at afsætte ledelsesmedlemmer gælder i alle sager, hvor hæderlighedskravet ikke længere er opfyldt.

Til nr. 57 (§ 168 a, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 168 a, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. bestemmer, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 13, stk. 3, nr. 2-4, skal fremgå af påbuddet. Det betyder, at når Finanstilsynet påbyder et medlem af det øverste ledelsesorgan i en depositar at nedlægge sit hverv på baggrund af manglende hæderlighed i henhold til §13, stk. 3, nr. 2-4, så skal varigheden fremgå af påbuddet. Hvis påbuddet udstedes på baggrund af omdømmekravet eller et idømt strafferetligt ansvar jf. § 13, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en depositar påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.

Det foreslås i § 168 a, stk. 4, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2, på baggrund af § 13, stk. 2 og 3, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynets påbud i medfør af § 168 a, stk. 1, til en depositar om at afsætte en direktør, der ikke opfylder hæderlighedskravet i § 13, stk. 2 og 3, fremover skal indeholde varigheden af påbuddet. Forslaget sikrer, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktionsmedlemmer og medlemmer af det øverste ledelsesorgan i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Det foreslåede indebærer desuden, at varigheden skal fremgå af påbud til et medlem af det øverste ledelsesorgan om at nedlægge sit hverv i sager, hvor ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 2 og 3, nr. 1. I dag skal varigheden alene fremgå i sager, hvor ledelsesmedlemmet ikke lever op til hæderlighedskravet i § 13, stk. 3, nr. 2-4. Varigheden skal ligeledes angives i tilsvarende sager mod direktionsmedlemmer.

Til nr. 58 (§ 168 a, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 168 a, stk. 5, at et påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan forlanges indbragt for domstolene af depositaren og af den person, som påbuddet vedrører.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 168, stk. 8 . Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 13 stk. 1-3, som træffes efter § 13 stk. 4, kan af depositaren samt af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen for depositarer og ledelsesmedlemmer om afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning, bliver den samme som i afsættelsessager, hvor et ledelsesmedlem ikke længere opfylder hæderlighedskravet. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde i ansøgningssager, at personen eller virksomheden udover muligheden for at indbringe afslaget for Erhvervsankenævnet kan kræve afslaget indbragt for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Til nr. 59 (§ 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Efter den gældende bestemmelse i § 170, stk. 1, i lov forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e, forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 2, fastsætter, at fortrolige oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås at tilføje i § 170, stk. 7, nr. 2, at fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen ligeledes kan videregives efter bestemmelsen.

Den gældende bestemmelse i § 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. svarer til den gældende bestemmelse i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 2, svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 2, vil medføre, at tavshedspligtsbestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 2, bliver enslydende med § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, der på baggrund af direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.22. Finanstilsynets tavshedspligt Artikel 53, stk. 1, andet afsnit i CRD VI foreslås implementeret i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår tilføjelse af skattelovgivningen til bestemmelsen. Bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 2 i lov om finansiel virksomhed implementerer oprindeligt artikel 53, stk. 1, første afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vil også medføre, at tavshedspligtsbestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 2, bliver enslydende med § 175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse (FAIF-UCITS II – direktivet) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget pkt. 2.22.

Det foreslåede vil indebære, at § 170, stk. 7, nr. 2, bliver enslydende med den foreslåede bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., og at videregivelse af fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen også efter § 170, stk. 7, nr. 2, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. kan videregives efter undtagelsesbestemmelsen i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 59.

Til nr. 60 (§ 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Efter den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., er § 170, stk. 1, ikke til hinder for videregivelse af fortrolige oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrollovens § 65, stk. 2. Fortrolige oplysninger, der stammer fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan kun videregives med udtrykkeligt samtykke fra tilsynsmyndigheden i det pågældende land, jf. § 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v.

Skatteforvaltningen kan efter skattekontrolloven anmode Finanstilsynet, som har kompetencen til at foretage vurdering af størrelsen af de nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som i medfør af kursgevinstloven har fradragsret, for så vidt angår de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter, om bistand, jf. henvisningen til skattekontrollovens § 65, stk. 2, i § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 170, stk. 7, nr. 17, så det følger af bestemmelsen, at fortrolige oplysninger kan videregives til Skatteforvaltningen.

Den gældende bestemmelse i § 170 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. er udarbejdet på grundlag af den gældende bestemmelse i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 7, nr. 17, svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 17, er en konsekvens af, at der i lovforslaget foreslås implementering af en enslydende ændring til § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, der på baggrund af direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.22, hvoraf det fremgår, at det foreslåede vil indebære en direktivnær implementering af tilføjelsen i direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), af et nyt stykke i artikel 56 i direktiv 2013/36/EU, hvorefter artikel 53 stk. 1, og artikel 54 ikke er til hinder for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vil også medføre, at bestemmelsen i 170, stk. 7, nr. 17, bliver enslydende med en foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse (FAIF-UCITS II – direktivet) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.22.

Det foreslåede vil indebære, at § 170, stk. 7, nr. 17, bliver enslydende med den foreslåede bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, der på baggrund af CRD IV foreslås ændret, og den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 6, nr. 28, i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af FAIF-UCITS II – direktivet foreslås ændret, og virkningen af det foreslåede vil være, at Finanstilsynet uanset tavshedspligten i § 170, stk. 1, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., i alle tilfælde vil kunne videregive fortrolige oplysninger til Skatteforvaltningen under forudsætning af at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af sine opgaver. Det er et generelt forvaltningsretligt krav, at der alene kan udveksles oplysninger imellem forvaltningsmyndigheder, hvis oplysningerne er nødvendige til varetagelse af myndighedernes opgaver.

Til nr. 61 (§ 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 170, stk. 11, 1. pkt., at videregivelse efter stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13, 14 og 22-28, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og at de videregivne oplysninger udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Det foreslås at ændre henvisningen til nr. 6, 7, 11, 13, 14 og 22-28 til nr. 6, 7, 11, 13, 14, 17 og 22-28, i stk. 11, 1. pkt.

Den gældende bestemmelse i § 170 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. er udarbejdet på grundlag af den gældende bestemmelse i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 11, 1. pkt. i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., svarer til den gældende bestemmelse i § 354, stk. 13, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed. Ensartede regler på tværs af Finanstilsynets sektorlove sikrer ensartet tilsynsvirksomhed på tværs af sektoren. Det er vigtigt at sikre denne overensstemmelse. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 11, 1. pkt., er en konsekvens af, at der i lovforslaget foreslås implementering af en tilsvarende ændring til § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, der vil indebære, at der i § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, henvises til § 354, stk. 6, nr. 36, der således bliver omfattet af videregivelsesreglen i § 354, stk. 13, 1. pkt. Der henvises til lovforslaget 2.22. Den foreslåede ændring til § 170, stk. 11, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vil også medføre, at bestemmelsen i § 170, stk. 11, 1. pkt. bliver ensrettet med den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 12, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., der på baggrund af direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes låneudstedelse (FAIF-UCITS II – direktivet) foreslås ændret. Der henvises til lovforslaget 2.22.

Ændringen til § 170, stk. 11, 1. pkt., vil ligeledes indebære, at der i § 170, stk. 11, 1. pkt., henvises til § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., der således bliver omfattet af videregivelsesreglen i § 170, stk. 11, 1. pkt.

Den foreslåede ændring til § 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed vil implementere andet pkt. i det nye stykke i artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), hvoraf det følger, at hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, udveksles de kun som omhandlet i første pkt., med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem. Det betyder, at anvendelsesområdet i stk. 13 udvides til at omfatte videregivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen i alle tilfælde, og dermed ikke kun i sager omfattet af skattekontrollovens § 65, stk. 2.

Virkningen af det foreslåede vil være, at hvis oplysninger, der ønskes udvekslet mellem Finanstilsynet og en anden myndighed stammer fra en anden medlemsstat, vil disse alene kunne udveksles med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem, og at oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Til nr. 62 og 63 (§ 171, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 156, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfonde med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om afsættelse af et ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 13, stk. 1-3, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 171, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at reaktioner givet i henhold til denne lovs § 156, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en forvalter af alternative investeringsfonde under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk. 4. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det følger af § 171, stk. 1 at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på den juridiske person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed i § 13, stk. 1-3, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 171, stk. 4, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv.

Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynets afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor en forvalter påbydes at afsætte en direktør samt afgørelser, hvormed et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv, jf. § 168.

Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret, og følger af artikel 48, stk. 2 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet)

Af artikel 48, stk. 2, fremgå det, at medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder kan meddele offentligheden, hvilke foranstaltninger eller sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, medmindre en sådan meddelelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne, skade investorernes interesser eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

I henhold til direktivet omfatter offentliggørelsespligten administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser. Offentliggørelse kan dog konkret undlades, hvis særlige hensyn gør sig gældende.

Det foreslås i § 171, stk. 4, 1. pkt., at der ikke skal ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 13, stk. 1-3, medmindre der er tale om reaktioner i medfør af §§ 168 eller 168 a for en overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og hæderligshedsgodkendelse efter § 13, stk. 1-3. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 48, stk. 2, i FAIF-direktivet, kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 13, stk. 1-3, skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en forvalter eller en depositar om at afsætte en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §§ 168 og 168 a, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.

Det foreslåede indebærer, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Det foreslås, i § 171, stk. 5, at ændre henvisningen til stk. 4, 1. pkt., til stk. 4, 2. pkt.

Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 171, stk. 4, 1. pkt. med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.

Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 64 (§ 172, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 172, stk. 1, fastsætter at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af en række oplistede bestemmelser.

Den gældende § 13, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter krav til egnetheden for ledelsesmedlemmer i forvaltere af alternative investeringsfonde.

Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring. Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.

Finanstilsynet offentliggør i dag alene afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse samt påbud om afsættelse fra en stilling eller nedlæggelse af et hverv, som anonymiseret resumé. Godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres som udgangspunkt ikke.

Det foreslås i § 172, stk. 3, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 13, stk. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes. Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.

Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.

I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågældende.

I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.

Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Til nr. 65 (§ 179 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive udpeget som indsamlingsorgan.

Det foreslås i § 179 a, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 131, stk. 6, eller en af de i nr. 1 og 2 nævnte forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger m.v., regler udstedt i medfør heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 131, stk. 6. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet, og artikel 87a, stk. 3 og 4, i MiFID II, der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 29a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), der er indsat i medfør af artikel 9 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, hvis Finanstilsynet allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 179 a, stk. 1, eller hvis der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (EuVECA), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (MMF).

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 66 (§ 180, stk. 1, nr. 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, i hvilke tilfælde Finanstilsynet kan indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i følgende tilfælde:

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, nr. 9, at hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om de tredjelande, hvori en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 180, stk. 1, nr. 9, at ændre » opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force« til: » ikke identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

Den foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force. Det vil fremover være vurderinger om de er identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 46, 49, 51, 54 og 56.

Til nr. 67 (§ 180, stk. 1, nr. 10 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, i hvilke tilfælde Finanstilsynet kan indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 1, nr. 10, at hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om det tredjeland, hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 180, stk. 1, 10, at ændre » opført som ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: » ikke identificeret som værende højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force. Det vil fremover være vurderinger om de er identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr., 46, 49, 51, 54 og 56.

Til nr. 68 (§ 180, stk. 2, nr. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, at i medfør af bestemmelser herom i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde kan en kompetent myndighed fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i følgende tilfælde:

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, nr. 9, at hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om de tredjelande, hvori en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force, jf. § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, nr. 2, og § 130, stk. 4.

Det foreslås i § 180, stk. 2, nr. 9, at ændre »som ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: »er ikke identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

Den foreslåede ændringer er en konsekvens af ændringer til § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, stk. 1, nr. 2, § 128, stk. 2, nr. 2 og § 130, stk. 4, som medfører at de vurderinger, der kan indbringes for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ikke vil være vurderinger om tredjelande er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force, men fremover om de er identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr., 51, 54 og 56.

Til nr. 69 (§ 180, stk. 2, nr. 10, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 180, stk. 2, nr. 10, at Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om det tredjeland, hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.

Det foreslås i § 180, stk. 2, nr. 10, at ændre »som ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force« til: »er ikke identificeret som værende højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme«.

Til nr. 70 (§ 181, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 181, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal Finanstilsynet kvartalsvis underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, hvilke øvrige tilladelser til at forvalte alternative investeringsfonde, der er meddelt eller trukket tilbage efter denne lov.

Det foreslås i § 181, stk. 2, at Finanstilsynet kvartalsvis skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, hvilke øvrige tilladelser til at forvalte alternative investeringsfonde, der er meddelt eller trukket tilbage efter denne lov og desuden om eventuelle ændringer i listen over alternative investeringsfonde, som forvaltes eller markedsføres i Den Europæiske Union af forvaltere, der har fået meddelt tilladelse.

Den foreslående ændring vil indebære, at Finanstilsynet også skal oplyse om eventuelle ændringer i listen over alternative investeringsfonde, som forvaltes eller markedsføres i Den Europæiske Union af forvaltere, der har fået meddelt tilladelse.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 3, litra b, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer artikel 7, stk. 5, første afsnit, i FAIF-direktivet.

Til nr. 71 (§ 182, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 182, stk. 1, at Finanstilsynet kan udøve nogle beføjelser, hvis ESMA, i overensstemmelse med reglerne i artikel 47 i FAIF-direktivet, anmoder Finanstilsynet om det.

Det foreslås i § 182, stk. 1, nr. 3, at »marked og« ændres til »marked,« og i nr. 4 , at »institutioner.« ændres til: » institutioner og«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at der med dette lovforslag foreslås indsat et nyt nr. 5, i § 182, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Der er således tale om en sproglig justering.

Til nr. 72 (§ 182, stk. 1, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 182, stk. 1, at Finanstilsynet kan udøve nogle beføjelser, hvis ESMA, i overensstemmelse med reglerne i artikel 47 i FAIF-direktivet, anmoder Finanstilsynet om det.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 5 i § 182, stk. 1, hvorefter Finanstilsynet, hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed anmoder herom, kan pålægge forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, der markedsfører alternative investeringsfonde i Den Europæiske Union, eller forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Den Europæiske Union, der forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i et tredjeland, at aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj angivet i bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet, jf. dog stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet, hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed anmoder herom, kan pålægge enten forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, der markedsfører alternative investeringsfonde i Den Europæiske Union, eller forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Den Europæiske Union, der forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i et tredjeland, at aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj angivet i bilag 2, nr. 1, hvis der er risici for investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet.

Risici for investorbeskyttelsen vil omfatte de situationer, hvor der grundet markedsforhold eller operationelle forhold ikke kan stilles retvisende priser. Det vil særligt gælde situationer, hvor markedspriserne på relevante aktiver er meget volatile og markederne generelt er udsat for markedsstress. Risici for den finansielle stabilitet vil omfatte situationer, hvor der grundet indløsningspres eller lign, vil blive solgt ud af aktiver, som kan forstærke priserne i nedadgående retning på markedet for de pågældende aktiver med negative virkninger på andre øvrige finansielle markeder i en sådan grad, at det bidrager til finansiel ustabilitet.

Betingelserne for at § 182, stk. 1, nr. 5, finder anvendelse følger af § 182, stk. 3, hvortil der henvises.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 21, litra c, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d til artikel 47, stk. 4, i FAIF-direktivet.

Til nr. 73 (§ 182, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, at Finanstilsynet, hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i artikel 47 i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, fremsætter en anmodning herom, kan Finanstilsynet anvende beføjelserne oplistet i nr. 1-4.

Det foreslås i § 182, stk. 3, at anvendelsen af § 182, stk. 1, nr. 5, forudsætter at følgende betingelser er opfyldt:

Det skal være i investorernes interesse.
Det skal være under ekstraordinære omstændigheder.
Der skal forinden være foretaget høring af forvalteren af den alternative investeringsfond.
Aktivering eller deaktivering skal ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt være nødvendigt.

Det foreslåede vil medføre, at det er en forudsætning for anvendelsen af § 182, stk. 1, nr. 5, hvorefter Finanstilsynet i særlige tilfælde kan pålægge forvaltere at aktivere eller deaktivere et likviditetsstyringsværktøj, at det er i investorernes interesse, under ekstraordinære omstændigheder, efter høring af forvalteren af den alternative investeringsfond, og det ud fra et rimeligt og afbalanceret synspunkt nødvendiggør en sådan aktivering. Der er tale om kumulative betingelser. Se bemærkningerne til § 182, stk. 1, nr. 5, i dette lovforslags § 1, nr. 80.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 1, stk. 21, litra c, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra d til artikel 47, stk. 4, i FAIF-direktivet.

Til nr. 74 (§ 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 189 , at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter, hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 75 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, udgør en straffebestemmelse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 190, stk. 1, at henvisningerne § 8, stk. 1 og 4, ændres til § 8, stk. 1, og 6, og at henvisningen § 26, ændres til § 25 a-d, § 26, § 26 a-g.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 8 nyaffattes, hvormed § 8, stk. 6, er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 83.

Det vil derudover medføre, at overtrædelse af dette lovforslags foreslåede § 25 a-d og 26 a-g, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Se bemærkningerne til § 2, nr. 20.

Til nr. 76 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastlægger hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 13, stk. 5, er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs.

Det foreslås i § 190, stk. 1, at ændre henvisning fra § 13, stk. 5, til § 13, stk. 8.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 13, stk. 5, med lovforslagets § 2, nr. 85 rykkes til stk. 8.

Til nr. 77 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 190, stk. 2, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. en forvalter af alternative investeringsfonde, herunder en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, en ELTIF-forvalter, en selvforvaltende alternative investeringsfond og en securiticeringsenhed med særligt formål (SSPE), jf. artikel 3, nr. 5, litra c, i og n, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når forvalteren udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og forvalteren videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet vil derfor tage afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 78 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslås i § 190, stk. 2, at ændre »modstandsdygtighed i den finansielle sektor og artikel 5-7« til: »modstandsdygtighed i den finansielle sektor, artikel 5-7« og efter »(PEPP-produkt)« at indsætte en henvisning til artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-4, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og stk. 3, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1- 4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12, stk. 1 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne artikler i disclosureforordningen kan straffes med bøde.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes forvaltere af alternative investeringsfonde, forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, der er registrerede i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 345/2013 (forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde), og forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registrerede i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 346/2013 (forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde), jf. artikel 2, nr. 1, litra e, g og h, i disclosureforordningen.

I medfør af artikel 3, stk. 1, skal en finansiel markedsdeltager på sin hjemmeside offentliggøre oplysninger om deres politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan forvalteren integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsbeslutningsproces.

Artikel 4, stk. 1-4, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i deres investeringsbeslutningsprocesser.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, ikke offentliggør en begrundelse herom på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering, og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltagerskal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern, og som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger. For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere i deres aflønningspolitikker skal medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, i sin aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forvalterens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forvalterens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og forvalterens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, herunder bl.a. direktiv 2011/61/EU, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke i den aflønningspolitik, som denne skal udarbejde i henhold til § 20 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, medtager en beskrivelse af, hvorvidt og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med forvalterens integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere.

I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfonds oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger, ikke retvisende afspejler hvordan den kvalificerede venturekapitalfond faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger.

For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at forvalteren udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltageres præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel 6, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå forvalteren integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i prospektet forvalteren skal give investorer i overensstemmelse med § 62 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. artikel 6, stk. 3, litra a.

Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for en alternativ investeringsfond, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som forvalteren skal give investorer i overensstemmelse med § 62, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. artikel 6, stk. 3, litra a.

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3, skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1. afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 11, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, ikke i de oplysninger, der skal gives for den alternative investeringsfond i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra e, medtager en klar og begrundet redegørelse for om, og i givet fald hvordan, fonden tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet, skal i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, ikke omfatter de oplysninger, der skal gives for den alternative investeringsfond i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra d, en erklæring om, at fonden ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil.

Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, hvor den alternative investeringsfond blandt andre karakteristika fremmer sociale karakteristika, ikke i de oplysninger der skal gives for fonden i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra e, omfatter en beskrivelse af de enkelte sociale karakteristika, og en beskrivelse af, hvordan forvalteren opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at forvalteren af en kvalificeret social iværksætterfond, der angiver et indeks som referencebenchmark, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver hvorvidt dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika, og en beskrivelse af hvordan forvalteren opfylder de pågældende karakteristika.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, skal gives for den alternative investeringsfond, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b omhandlede indeks, kan findes.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, hvor den alternative investeringsfond er omfattet af artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, og anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1,

afsnit og stk. 3, litra a, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at forvalteren, ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad forvalteren mener gør det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, forvalteren gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at forvalteren i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, i de oplysninger der skal gives for fonden i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke angives et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, der anvender et Paristilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet alternativ investeringsfond, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, i de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra d, ikke medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducerer CO2-/GHG-emissioner, sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra a, ikke oplyser hvor den metode, der er anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.

Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, hvor den alternative investeringsfond er omfattet af artikel 9, stk. 1, og bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17 forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra d, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i fonden i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde, en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte sociale karakteristika på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at forvalteren på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse hvordan forvalteren vurderer, måler og overvåger de sociale karakteristika, der er udvalgt til den alternative investeringsfond.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af, hvordan virksomheden vurderer, måler og overvåger de sociale karakteristika, der er udvalgt til en alternativ investeringsfond. Et andet eksempel på den strafbare handling bestå i, at forvalteren af en kvalificeret social iværksætterfond på sin hjemmeside ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit på et fremtrædende lettilgængeligt sted.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, der udbyder en alternativ investeringsfond omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine periodiske rapporter som nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde, hvor den alternative investeringsfond er omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til den årsrapport, der er omhandlet i § 61, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, stk. 3-7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. artikel 11, stk. 2, litra a, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret venturekapitalfond, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for årsagerne til, hvorfor forvalteren har foretaget ændringen.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der markedsfører sine produkter omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af en kvalificeret social iværksætterfond, i markedsføringskommunikationen for en alternativ investeringsfond omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på forvalterens hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende fonden.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU) 2019/2088 og 2023/2859 (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også i markedsføringskommunikationen offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udsteder og videregiver til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation, en ESG-vurdering. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når forvalteren offentliggør en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 79 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Den gældende § 190 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde fastsætter bestemmelser om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser og en række EU-retsakter. Lovens § 191, stk. 1, fastsætter, at overtrædelse af en række af lovens bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. § 190, stk. 2, fastsætter, at overtrædelse af en række bestemmelser straffes med bøde.

Det foreslås i § 190, stk. 2, at efter »§ 28 a« indsættes »§ 66 a, stk. 8 og 10,«.

Den foreslåede ændring af § 190 stk. stk. 2, vil medføre, at overtrædelse af § 66 a, stk. 8 og 10, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 66 a, stk. 8, er kapitalforvalteren.

Den strafbare handling vil bestå i, at kapitalforvalteren undlader at indsende oplysningerne efter § 66 a, stk. 8, i lov om alternative investeringsfonde m.v. til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af oplysningerne.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 66 a, stk. 10, vil være kapitalforvalteren.

Den strafbare handling vil bestå i, at kapitalforvalteren undlader at sikre, at oplysningerne i § 66 a, stk. 8, i lov om alternative investeringsfonde indsendes i overensstemmelse med kravene i § 66 a, stk. 10.

Det fremgår af § 190, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. kapitalforvaltere, ét samlet sted.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssig tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 66 a, stk. 8 og 9, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til udstedelse af regler om anvendelse af administrative bødeforelæg.

Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsen-delse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket udvander formålet med ESAP. Det er hensigten, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. Hvis der er gået 10 år efter, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 80 (I § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af den gældende § 130, stk. 1, at forvaltere fra tredjelande, der markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark uden markedsføringspas, i stedet for en tilladelse i medfør af § 11, jf. § 116, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Det følger af den gældende § 130, stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen omfattet af denne bestemmelse.

Med lovforslaget foreslås det, at § 130, stk. 5, bliver § 130, stk. 6.

Det foreslåede vil rykke en bemyndigelsesbestemmelse, som dog ikke er anvendt endnu, og forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 130, hvorved det gældende stk. 5 bliver stk. 6.

Til nr. 81 og 82 (Bilag 1, nr. 2, litra c, og nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, og som ikke er selvforvaltende, ikke må udføre andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i bilag 1, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3.

Ifølge det gældende bilag 1, er der i nr. 1, en række investeringsforvaltningsfunktioner, som en forvalter mindst skal varetage i forbindelse med forvaltningen af en alternativ investeringsfond, mens der i nr. 2, er en række funktioner, som en forvalter udover funktionerne i nr. 1, kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning. I nr. 3 fremgår de yderligere funktioner, som en forvalter kan få tilladelse til.

Det foreslås, at der i bilag 1, nr. 2, indsættes efter litra c:

»d) Udstedelse af lån på vegne af en alternativ investeringsfond.

e) Servicering af securitiseringsenheder med særligt formål.«

Det foreslås, at bilag 1, nr. 3, ophæves.

Formålet med bestemmelsen er at åbne op for anvendelsen af risikovillig kapital ved at alternative investeringsfonde kan låne ud og indgå i servicering af securitiseringsenheder.

Den foreslåede tilføjelse vil indebære en præcisering af, at udstedelse af lån på vegne af en alternativ investeringsfond og servicering af securitiseringsenheder med særligt formål er funktioner, som en forvalter kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning.

Ændringen vil også medføre, at de yderligere funktioner i bilag 1, nr. 3, ikke længere vil fremgå af bilaget, da de fremover vil fremgå af § 8, stk. 3 og 4, for at skabe bedre overensstemmelse med FAIF-direktivet. Se bemærkninger til nr. 5.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 26, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i bilag 1 i FAIF-direktivet.

Til nr. 83 (bilag 2 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 25 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v. indeholder krav om anvendelse af passende likviditetsstyringssystemer, samt overensstemmelse mellem en fonds investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik.

Det foreslås at indsætte et nyt bilag 2 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v., der oplister de likviditetsstyringsværktøjer, som er tilgængelige for forvaltere af alternative investeringsfonde, der forvalter åbne alternative investeringsfonde.

De nye værktøjer, som bliver tilgængelige for forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er følgende:

Udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning: udsættelse af tegning, tilbagekøb og indløsning betyder, at der midlertidigt ikke tillades tegning, tilbagekøb og indløsning af fondens andele.

Indløsningsgate: En indløsningsgate er en midlertidig og delvis begrænsning af investorernes ret til at indløse deres andele eller kapitalandele i en fond, hvilket betyder, at de kun kan indløse en vis del af deres investeringer i en bestemt periode.

Forlængelse af opsigelsesfrister: Forlængelse af opsigelsesfrister indebærer en udvidelse af den tid, investorer skal give fondsforvaltere, ud over en minimumsperiode, når de ønsker at indløse deres andele.

Indløsningsgebyr: Et indløsningsgebyr er et gebyr betalt af investorer, når de indløser deres andele, og det kompenserer fonden for omkostningerne ved at likvidere.

Swing pricing: Swing pricing er en forudbestemt mekanisme, der justerer nettoværdien af andele i en fond baseret på omkostningerne ved at likvidere.

Dual pricing: Dual pricing er en anden mekanisme, hvor tegnings- tilbagekøbs- og indløsningskurser for andele fastsættes ved at justere nettoaktivværdien pr. andel med en faktor, der afspejler likvidationsomkostningerne.

Anti-dilution-opkrævning: Anti-dilution-opkrævning er et gebyr, som investorer betaler ved indløsning for at kompensere fonden for likvidationsomkostningerne, der opstår på grund af transaktionens størrelse.

Indløsning i naturalier: Indløsning i naturalier indebærer overførsel af fondens aktiver i stedet for kontanter for at imødekomme indløsningskrav.

Det foreslåede vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde af den åbne type får mulighed for at anvende alle de i bilaget nævnte likviditetsstyringsværktøjer. Der er dog krav til bl.a., hvordan og hvornår disse værktøjer kan og skal anvendes, samt krav til governance i form af politikker og procedurer, oplysningskrav til fondsbestemmelser, og underretningsforpligtelser til Finanstilsynet jf. §§ 25 og 25 a-c.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 20, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt bilag IIA i FAIF-direktivet.

Krydsreferencer

Command Palette