Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 10

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 10

Til nr. 1 og 2 (§ 30, stk. 2-4, i lov om betalinger)

Den gældende bestemmelse i § 30, stk. 1, i lov om betalinger fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut. Kravene finder tilsvarende anvendelse for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7 stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse, jf. § 30, stk. 3, i lov om betalinger.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør i forbindelse med deres tiltrædelse i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om betalinger. Hvis der ansøges om tilladelse, fremgår det af § 11, stk. 1, nr. 8, at ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i for opnåelse af tilladelsen er opfyldt, herunder egnetheds- og hæderlighedskravene.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 30 i lov om betalinger. Det gældende § 30, stk. 2 og 3, bliver herefter stk. 5 og 6.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 30, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 30, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan egnetheds- og hæderlighedsgodkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 130, stk. 2, i lov om betalinger, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person som afgørelsen vedrører, jf. § 142 i lov om betalinger.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 134, stk. 7, og § 134 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 10, nr. 10 og 12.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt ., at 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed. Bestemmelser indebærer, at det foreslåede under stk. 2, 1. og 2. pkt., om at Finanstilsynet påser at egnetheds- og hæderlighedskravene er opfyldt ved direktions- og bestyrelsesmedlemmers indtræden finder tilsvarende for indehaveren af en operatør af et reguleret marked.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 30, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 30, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 30, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet.

Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.

Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end ti år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør i en virksomhed på det finansielle område.

Det foreslåede stk. 4, fastsætter, at Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør i et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i stk. 1. nr. 1.

Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt, og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om eller en rolle på tilsvarende niveau.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er til stede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.

Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at de pågældende virksomheder varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 30, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt, henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 30, stk. 1, nr. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 30 stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Det foreslås i § 30, stk. 3 , der bliver stk. 6, at ændre henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 1-5.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse som følge af, at § 30, stk. 2 og 3, med lovforslagets § 10, nr. 1, rykkes til stk. 5 og 6.

Det foreslåede indebærer, at de nye bestemmelser, som indsættes i § 30, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse.

Til nr. 3 (§ 58, stk. 2 og 3, i lov om betalinger)

Den gældende § 53 i lov om betalinger fastsætter, at Finanstilsynet skal undlade at meddele en virksomhed begrænset tilladelse efter §§ 50 og 51, hvis ledelsesmedlemmerne er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomhed eller ikke har tilstrækkelige viden, faglige kompetence og erfaring til at udøve sit erhverv og varetage sin stilling i den pågældende virksomhed. Kravene gælder tilsvarende for indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed samt den eller de ledelsesansvarlige i en juridisk person, der drives uden en bestyrelse eller direktion.

Det følger af § 58, stk. 1, at virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 50 eller § 51, snarest muligt skal underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder væsentlige ændringer i de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Det gælder eksempelvis, hvis der skiftes ud i ledelsen af virksomheden, som er godkendt i forbindelse med ansøgningen om tilladelse.

Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser, som stk. 2 og 3 i § 58 i lov om betalinger. Det nuværende stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv eller en stilling omfattet af kravene til egnet og hæderlig i § 53 i en virksomhed med begrænset tilladelse¸ jf. § 50 eller § 51, påser Finanstilsynet, at personen opfylder kravene.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer og øvrige personer, omfattet af egnetheds- og hæderlighedskravene i § 53 i forbindelse med at den pågældende indtræden i virksomheden. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer.

Ledelsesmedlemmer og øvrige personer omfattet af kravene i § 53, kan i forbindelse med deres tiltrædelse vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 53. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende ledelsesmedlem opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut med begrænset tilladelse kan indtræde i virksomheden, at Finanstilsynet kan fit and proper-godkende vedkommende. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 130, stk. 2, i lov om betalinger, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og den person, som afgørelsen vedrører, jf. § 142 i lov betalinger.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 130, stk. 7, og § 134 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 3, at indtræder en direktør eller en ledelsesansvarlig i en virksomhed, der drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, i ledelsen i en virksomhed med begrænset tilladelse, jf. § 50 eller § 51, kan Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at personen ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling, som den pågældende vurderes til, jf. § 53, stk. 2, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at en direktør eller en ledelsesansvarlig i en juridisk person, der drives uden en bestyrelse eller direktion kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i § 53, stk. 2. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i § 53, stk. 2, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene.

Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt, og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle på niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om, eller en rolle på tilsvarende niveau.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet eller den ledelsesansvarlige vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.

Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at den pågældende virksomhed. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 53, stk. 2, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt, henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i § 53, stk. 2, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 58, stk. 2, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om væsentlige forhold, hvis de efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør som ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 53 stk. 2. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør eller en ledelsesansvarlig med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør eller ledelsesansvarlig vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Til nr. 4 og 5 (§ 64, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger)

Det foreslås at ændre § 64, stk. 1, i lov om betalinger, så det nu eksplicit fremgår af lovteksten, at udbydere af betalingstjenester skal have adgang til betalingssystemssystemer på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår. Betalingssystemoperatører må ikke lægge større hindringer i vejen for adgang til et betalingssystem, end det er nødvendigt for at beskytte mod specifikke risici såsom afviklingsrisici, operationelle risici og forretningsmæssige risici og for at sikre betalingssystemets finansielle og driftsmæssige stabilitet.

Ifølge den gældende § 64, stk. 1, i lov om betalinger, skal vilkår for adgang til betalingssystemer for betalingstjenesteudbydere være objektive, ikke-diskriminerende og proportionale. Vilkårene må således ikke forhindre adgang i videre omfang end nødvendigt for at beskytte mod specifikke risici og for at sikre betalingssystemets finansielle og driftsmæssige stabilitet.

Den foreslåede ændring er udtryk for en tydeliggørelse af den nuværende retstilstand. Tydeliggørelsen sikrer, at der ikke er tvivl om, at af betalingstjenester skal have adgang til betalingssystemssystemer. Ændringen bidrager til en klarere og mere entydig forståelse af udbydere af betalingstjenesters ret til adgang til betalingssystemer, hvilket understøtter en mere effektiv konkurrence.

Til nr. 6 (§ 81, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger)

Det følger af § 81, stk. 1, 1, pkt., i lov om betalinger, at danske betalingsmodtagere er forpligtet til at modtage betaling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis betalingsmodtageren modtager betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger, jf. dog § 5 i hvidvaskloven, som indeholder en kontantforbudsgrænse på 15.000 kr., og bestemmelsens stk. 2-6.

Det foreslås at ændre »stk. 2-6« til »stk. 2-7« i § 81, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger.

Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 1, nr. 2, der vil indsætte § 81, stk. 6, der vil indeholde en undtagelse til § 81, stk. 1.

Til nr. 7 (§ 81, stk. 6, i lov om betalinger)

Det følger af § 81, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger, at danske betalingsmodtagere er forpligtet til at modtage betaling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis betalingsmodtageren modtager betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger, jf. dog § 5 i hvidvaskloven, som indeholder en kontantforbudsgrænse på 15.000 kr., og bestemmelsens stk. 2-6.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.50.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte § 81, stk. 6, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen kan dispensere fra stk. 1 for så vidt angår virksomheder og institutioner, der varetager opgaver på børne- og ungeområdet.

»Kommunalbestyrelsen« vil skulle forstås i overensstemmelse med lov om kommunernes styrelse.

Ved »virksomheder og institutioner, der varetager opgaver på børne- og ungeområdet« vil skulle forstås virksomheder og institutioner, der i henhold til lovgivningen på det pågældende område varetager opgaver på børne- og ungeområdet. Det vil omfatte både kommunale virksomheder og institutioner, men også private institutioner på børne- og ungeområdet, der er sammenlignelige med de kommunale institutioner og virksomheder. Endvidere vil regionale institutioner på børne- og ungeområdet være omfattet.

Dette inkluderer bl.a. kommunale daginstitutioner, kommunal dagpleje, folkeskoler, friskoler, efterskoler, frie fagskoler, specialskoler, herunder behandlings- og specialundervisningstilbud eller børne- og ungehjem, skolefritidsordninger, fritidshjem, ungdomsskoler og ungdomsklubber og musikskoler. Det vil endvidere omfatte virksomheder og institutioner, der i henhold til lovgivningen på det pågældende område indgår i den kommunale opgavevaretagelse på børne- og ungeområdet. Det er f.eks. på dagtilbudsområdet selvejende daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3, udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 i dagtilbudsloven.

Kommunalbestyrelsen vil alene have mulighed for at meddele dispensation til de virksomheder eller institutioner, som varetager opgaver på børne- og ungeområdet. Dispensation til institutioner, der er underlagt flere kommuner, kræver at samtlige af de overordnende kommunalbestyrelser træffer fællesbeslutning om at dispensere for institutionen. Med hensyn til private institutioner, der har afdelinger i flere kommuner, vil det være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingen er beliggende, der træffer afgørelse om dispensation vedrørende den pågældende afdeling

Kommunalbestyrelsen vil skulle lægge vægt på, om en dispensation fra kontantreglen for virksomheden eller institutionen indebærer en besparelse for kommunen eller den private virksomhed eller institution og opveje denne besparelse mod hensynet til, at adgangen for de borgere, der gør brug af den pågældende virksomhed eller institution ikke hæmmes unødigt.

Borgernes adgang til virksomheden eller institutionen kan ligeledes blive hæmmet, hvis f.eks. adskillige brugere af virksomheden eller institutionen ikke vil have mulighed for at gøre brug af elektroniske betalingsmuligheder som alternativ til kontantbetaling.

Borgerens adgang til at benytte de pågældende virksomheder eller institutioner kan f.eks. blive hæmmet, hvis de generelt har problemer med at foretage elektroniske betalinger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden eller institutionen benyttes af personer, der lider af synshandicap, der gør det svært for personen at anvende elektroniske betalingsløsninger.

Dette vil ligeledes være tilfældet, hvis borgeren ikke har adgang til at foretage elektroniske betalinger, f.eks. hvis personen ikke har adgang til et betalingskort pga. borgerens lave alder. Den pågældende virksomhed eller institution kan oppeveje dette ved at sikre borgerens adgang til at betale igennem elektroniske betalingsløsninger, der ikke kræver et betalingskort.

En dispensation, der bliver givet efter den foreslåede regel, er ikke umiddelbart tidsbegrænset, men kommunalbestyrelsen kan vælge at gøre en dispensation tidsbegrænset. Kommunalbestyrelsen har ligeledes adgang til at trække en dispensation tilbage.

Det vil være Ankestyrelsen, der påser, at kommunalbestyrelserne træffer afgørelse om dispensation i overensstemmelse med den foreslåede regel, jf. den gældende § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024.

Det foreslås at indsætte § 81, stk. 6, 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen skal offentliggøre, hvilke virksomheder eller institutioner der er blevet tildelt dispensation.

Det vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan oplysningerne skal offentliggøres. Offentliggørelsen skal dog medføre, at kommunens borgere i almindelighed vil have mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne. Offentliggørelse på kommunens hjemmeside vil opfylde kravet om offentliggørelse efter lovforslaget. Kommunalbestyrelsen vil også kunne anvende flere eller andre offentliggørelsesmåder, der sikrer, at borgerne kan gøre sig bekendt med de nævnte oplysninger.

Offentliggørelse skal ske inden dispensationen træder i kraft.

Dispensation efter den foreslåede regel vil kunne tildeles virksomheder eller institutioner på børne- og ungeområdet, herunder f.eks. dagtilbud, som kan være personligt ejet. Der vil dermed blive offentliggjort virksomhedsnavne og personers navne. Reglerne om databeskyttelse finder anvendelse.

Det foreslås at indsætte § 81, stk. 6, 3. pkt., hvorefter virksomheder og institutioner, der er blevet givet dispensation efter 1. pkt., tydeligt skal oplyse forbrugere herom.

Dette kan f.eks. være ved at opsætte skilte herom på stedet.

Formålet med den foreslåede ændring er at give forbrugere mulighed for at orientere sig om, hvorvidt der kan betales med kontanter i den pågældende institution eller virksomhed. Skiltningen vil skulle være tydelig, og skal som minimum opsættes på stedet, f.eks. i kantinen, så forbrugerne har mulighed for at orientere sig, inden de anvender salgsstedet.

Til nr. 8 (§ 130, stk. 1, 3. pkt., i lov om betalinger)

Den gældende § 130, stk. 1, fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 130, stk. 1, 3. pkt., at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et betalingsinstitut og et e-pengeinstitut, jf. artikel 3, nr. 5, litra q og r, i ESG-vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 9 (§ 134, stk. 5, i lov om betalinger)

Den gældende § 134, stk. 5, i lov om betalinger fastsætter, at varigheden af påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv skal fremgå af påbud i henhold til § 30, stk. 1, nr. 2, 4 og 5. Bestemmelsen medfører, at hvis et bestyrelsesmedlem i en valutavekslingsvirksomhed påbydes at nedlægge sit hverv, skal Finanstilsynet fastsætte en varighed, hvis påbuddet udstedet på baggrund af manglende opfylde af hæderlighedskravet, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, 4 og 5.

Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af et idømt strafferetligt ansvar, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.

Det foreslås i § 134, stk. 5, at ændre bestemmelsens anvendelsesområde ved tilpasse henvisningerne således, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1-3 på baggrund af § 30, stk. 1, nr. 2-5.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut ikke lever op til hæderlighedskravet i § 30, stk. 1, nr. 3, som følge af, at den pågældende er idømt et strafferetligt ansvar.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at Finanstilsynet skal fastsætte en varighed i sager, hvor et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut påbydes at afsætte en direktør, som ikke lever op til hæderlighedskravet i § 30, stk. 1, nr. 2-5. En varighed skal endvidere tilsvarende fastsættes, hvis et e-pengeinstitut eller et betalingsinstitut påbydes at afsætte den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, eller et medlem af den faktiske ledelse, der er ansvarlig for compliance eller hvidvaskforebyggelse.

Det sikres herved, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører, den faktiske ledelse og bestyrelsesmedlemmer i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Varigheden fastsættes i henhold til de gældende principperne i § 134, stk. 5, og lovforslagets § 10 nr. 9, der indfører krav om fastsættelse af varighed i afgørelsessager, hvor ledelsesmedlemmet ikke opfylder hæderlighedskravet i § 30, stk. 1, nr. 2-5.

Til nr. 10 (§ 134, stk. 7, i lov om betalinger)

Det følger af § 134, stk. 7, at påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan af e-pengeinstituttet, betalingsinstituttet og den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 134, stk. 7 . Det gældende stk. 7 og 8, bliver herefter stk. 8 og 9. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 30, stk. 1, som træffes efter § 30, stk. 2, og afgørelser efter § 58, stk. 2, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.

Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning, bliver den samme som for virksomheder og personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet sagens parter foruden muligheden for at indbringe et afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode om at sagen indbringes for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Til nr. 11 (§ 134 a, stk. 4, i lov om betalinger)

Den gældende § 134 a, stk. 4, i lov om betalinger fastsætter, at varigheden af påbud til et bestyrelsesmedlem i en kontooplysningstjeneste om at nedlægge sit hverv skal fremgå af påbud i henhold til § 30, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, jf. § 60, stk. 7. Bestemmelsen medfører, at hvis et bestyrelsesmedlem i en kontooplysningstjeneste påbydes at nedlægge sit hverv, skal Finanstilsynet fastsætte en varighed, hvis påbuddet udstedet på baggrund af manglende opfylde af hæderlighedskravet, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, 4 og 5.

Hvis påbuddet i stedet udstedes på baggrund af et idømt strafferetligt ansvar, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal varigheden imidlertid ikke fremgå af påbuddet. I sager, hvor en kontooplysningstjeneste påbydes at afsætte en direktør på grund af manglende opfyldelse af hæderlighedskravet, skal der ikke fastsættes en varighed.

Det foreslås i § 134, stk. 4, at ændre bestemmelsens anvendelsesområde ved tilpasse henvisningerne således, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2, på baggrund af § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. § 60, stk. 7, skal fremgå af påbuddet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremover også skal fastsætte en varighed i sager, hvor et bestyrelsesmedlem i en kontooplysningstjeneste ikke lever op til hæderlighedskravet i § 30, stk. 1, nr. 3, som følge af, at den pågældende er idømt et strafferetligt ansvar.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at Finanstilsynet skal fastsætte en varighed i sager, hvor en kontooplysningstjeneste påbydes at afsætte en direktør, som ikke lever op til hæderlighedskravet i § 30, stk. 1, nr. 2-5. Det sikres herved, at der gælder en ensartet retsbeskyttelse af direktører og bestyrelsesmedlemmer i kontooplysningstjenester i sager om afsættelse på grund af manglende hæderlighed.

Varigheden fastsættes i henhold til de gældende principperne i § 134 a, stk. 4 og lovforslagets § 10 nr. 11, der indfører krav om fastsættelse af varighed i afgørelsessager, hvor ledelsesmedlemmet ikke opfylder hæderlighedskravet i § 30, stk. 1, nr. 2-5.

Til nr. 12 og 13 (§ 134 a, stk. 6 og 8, i lov om betalinger)

Det følger af § 134 a, stk. 5, at påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af udbyderen af kontooplysningstjenester og den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det følger af § 134 a, stk. 8, at drives en udbyder af kontooplysningstjenester som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1-7 tilsvarende anvendelse på den eller de for udbyderen ledelsesansvarlige.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 134 a, stk. 6 . Det gældende stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9. Efter den foreslåede bestemmelse følger, at afgørelser i sager efter § 30, stk. 1, som træffes efter § 30, stk. 2, jf. 60, stk. 7, kan af virksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslåede indebærer en ret for sagens parter til at anmodede Finanstilsynet om at indbringe et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse for domstolene. Det foreslåede om, at anmodning ikke har opsættende virkning, skal sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed.

Forslaget medfører, at retsstillingen for virksomheder og ledelsesmedlemmer, som får et afslag på en egnetheds- og hæderlighedsansøgning, bliver den samme som for virksomheder og personer, hvor Finanstilsynet påbyder en direktør afsat af virksomheden eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv. Der vil således på samme måde som i påbudssager gælde et dobbelt retssikkerhedsprincip i ansøgningssager, idet sagens parter foruden muligheden for at indbringe et afslag for Erhvervsankenævnet kan anmode om at sagen indbringes for domstolene på Finanstilsynets foranledning.

Det foreslås i § 134 a, stk. 8 , der bliver stk. 9, at ændre henvisningen til stk. 1-7 til stk. 1-8.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse af, at det gældende § 134 a, stk. 6, med lovforslagets § 10, nr. 12, bliver stk. 7.

Med det foreslåede sikres det, at hele § 134 finder tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en kontooplysningstjeneste drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Til nr. 14, 15 og 16 (§ 138, stk. 1, 1. og 5. pkt., stk. 4 og 5, 1. pkt., i lov om betalinger)

Det følger af § 130, stk. 2 at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med lov om betalinger med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. I en sag om afslag på en ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller i en sag om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv, hvor et ledelsesmedlem, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelsen, jf. § 345, stk. 12, nr. 4.

Det følger af § 138, stk. 1, i lov om betalinger, at reaktioner givet efter § 130, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med angivelse af navnet på virksomheden, jf. dog stk. 3. Ved reaktioner forstås alle tilsynsreaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Det følger af § 138, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner, som angår personer, med navns nævnelse. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et ledelsesmedlem ikke opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Finanstilsynets offentliggørelsespligt indskrænkes i medfør af § 138, stk. 4, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Undtagelserne til offentliggørelsespligten omfatter imidlertid ikke Finanstilsynets negative afgørelser på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse eller sager, hvor overtrædelse af kravene medfører et påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv.

Finanstilsynet offentliggør derfor i dag, som resume i anonymiseret form, Finanstilsynets afslag på ansøgninger om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse. På samme vis offentliggør Finanstilsynet afgørelser, hvor en virksomhed påbydes at afsætte et ledelsesmedlem eller et bestyrelsesmedlem påbydes at nedlægge sit hverv.

Den EU-retlige forpligtelse til offentliggørelse af afgørelser omfatter sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser, som de er gennemført i national ret og, følger af artikel 103, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (PSD2).

Af artikel 103, stk. 2 fremgår det, at 2 medlemsstaterne tillader deres kompetente myndigheder at offentliggøre alle administrative sanktioner, der bliver pålagt for overtrædelse af de foranstaltninger, som vedtages til gennemførelse af dette direktiv, medmindre sådan offentliggørelse vil være meget skadelig for finansmarkederne eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

I henhold til direktivet skal alene administrative sanktioner for overtrædelse af nationale regler der gennemfører direktivfastsatte forpligtelser offentliggøres.

Det foreslås i § 138, stk. 1, 1. og 5. pkt., at ændre henvisningen til stk. 3 til stk. 4. Da undtagelsen til offentliggørelsespligten i stk. 1 fremgår af stk. 4, er den nuværende henvisning til stk. 3 forkert. Det foreslåede udgør alene en formel rettelse af en lovhenvisning og indebærer ingen materielle ændringer.

Det foreslås i § 138, stk. 4, 1. pkt., at der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 30, stk. 1, og § 53, stk. 1 og 2, medmindre, der er tale om reaktioner i medfør af §§ 134 og 134 a for overtrædelse af kravene.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ikke længere skal offentliggøre afslag på en ansøgning om egnetheds og hæderligshedsgodkendelse til et e-pengeinstitut, et betalingsinstitut eller en virksomhed med begrænset tilladelse. Da et afslag på en ansøgning ikke udgør en sanktion i henhold til artikel 103, stk. 2, i PSD2-direktivet, kan det nationalt fastsættes at afslag på ansøgninger, som træffes i henhold til § 30, stk. 1, og § 53, stk. 1 og 2, skal undtages fra Finanstilsynets offentliggørelsespligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at Finanstilsynet fortsat skal offentliggøre et påbud til en virksomhed om at afsætte en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. §§ 134 og 134 a, hvis de pågældende krav er overtrådt. Det samme gælder i forhold til påbud til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv.

Der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget vil sikre ensartede regler på tværs af den finansielle regulering.

Det foreslås i § 138, stk. 5, 1. pkt., ændres stk. 4, 1. pkt. til stk. 4, 2. pkt.

Der er tale om afledt konsekvensrettelse som følge af at § 138, stk. 4, 1. pkt. med lovforslaget rykkes til stk. 4, 2. pkt.

Det foreslåede medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 17 (§ 139, stk. 3, i lov om betalinger)

Den gældende § 139 i lov om betalinger fastlægger, hvilke af Finanstilsynets sager som er af almen interesse, om som offentligheden skal orienteres om.

Finanstilsynet offentliggør i dag alene afslag på fit and proper-godkendelse, samt påbud om afsættelse eller nedlæggelse af et hverv som anonymiseret resume, jf. dog lovforslagets § 10, nr. 15. Godkendelse af ledelsesmedlemmer i et e-pengeinstitut og betalingsinstitut offentliggøres omvendt ikke.

Den gældende § 30, stk. 1, nr. 1, i betalingsloven fastsætter krav til egnethed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere erhvervserfaring.

Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis m.v.

Det foreslås i § 139, stk. 3, at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 30, stk. 1, i det omfang, der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes. Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.

Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj grad er baseret på en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher, hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere omtalen af sagen tilstrækkeligt.

I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en begunstigende forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en anonymisering i form af, at det ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågældende.

I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette vurderes at være relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra afgørelser eller vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.

Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.

Til nr. 18 (§ 142, stk. 1, i lov om betalinger)

Den gældende § 142, stk. 1, i lov om betalinger, nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. andre relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 142, stk. 1 , at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 19 (§ 143 i lov om betalinger)

Den gældende § 143 i lov om betalinger indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om betalinger og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 143 at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 20 (§ 152, stk. 1, i lov om betalinger)

Den gældende § 152, stk. 1, i lov om betalinger fastlægger, hvilke overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser af § 30, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 og § 30, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er strafbelagte. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke informerer Finanstilsynet om, at vedkommende efter sin godkendelse f.eks. bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres konkurs. Det gælder tilsvarende for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse.

Det foreslås i § 152, stk. 1, at tilpasse henvisningerne således at henvisningerne til § 30, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 og § 30, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 ændres til § 30, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og § 30, stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslåede er en afledt konsekvensrettelse, som skyldes, at § 30, stk. 2 og 3, med lovforslaget rykkes til § 30, stk. 5 og 6.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 21 (§ 152, stk. 2, i lov om betalinger)

Den gældende bestemmelse i § 152, stk. 2, i lov om betalinger fastlægger, hvilke overtrædelser af lov om betalinger og en række EU-retsakter, kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 152, stk. 2, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. et betalingsinstitut og et e-pengeinstitut, jf. artikel 3, nr. 5, litra q og r, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at regulerede finansielle virksomheder, skal på deres hjemmeside inkludere oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, hvis den regulerede finansielle virksomhed udsteder en ESG-vurdering, der indgår som en del af et produkt, eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til en tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen af enten produktet eller den pågældende tjenesteydelse. Den regulerede finansielle virksomhed skal ligeledes indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte oplysninger på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at et betalingsinstitut, ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når betalingsinstituttet udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i en tjenesteydelse, og betalingsinstituttet videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.