Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)›§ 1

Gældende

LOV nr 712 af 20/06/2025

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, som ændret ved § 19 i lov nr. 1602 af 17. december 2024, § 2 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, § 12 i lov nr. 1668 af 30. december 2024 og § 74 i lov nr. 52 af 28. januar 2025, foretages følgende ændringer:

1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15,«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse, EU-Tidende 2024, L af 26. marts 2024, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19. juni 2024,«.

2. To steder i § 1, stk. 2, ændres »§ 64, stk. 7« til: »§ 64, stk. 11«.

3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., udgår »kreditinstitutter og«, og 3. pkt. ophæves.

4. I § 1, stk. 4, ændres »§§ 347 b, 347 c og 348, § 352, stk. 2 og §§« til: »og §§ 347 b, 347 c, 348,«.

5. Efter § 1 indsættes:

»§ 2. Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve aktiviteterne i nr. 1, 2 og 6 i bilag 2, jf. dog stk. 3. Aktiviteterne skal udøves i en filial eller et datterselskab.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på filialer af kreditinstitutter som nævnt i stk. 1 med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Kapitel 5 finder dog ikke anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

når virksomheden leverer en aktivitet til en kunde eller modpart, som er et kreditinstitut, eller til en virksomhed i samme koncern som virksomheden selv,
på virksomheder, der er omfattet af §§ 41-43 eller bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber, investeringsselskaber og -aktiviteter, og
hvis kunden på eget initiativ henvender sig til virksomheden på virksomhedens hjemsted eller gennem en tredjepart, der handler på virksomhedens vegne.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer ydelser efter stk. 3, nr. 3, må ikke markedsføre andre produkter, aktiviteter eller tjenesteydelser end dem, kunden selv har opsøgt, medmindre disse er tæt forbundne med ydelserne leveret efter stk. 3, nr. 3.

Stk. 5. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske kapitalselskaber finder anvendelse på filialer nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om filialernes indretning og krav om etablering af et datterselskab.«

6. § 5, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Dattervirksomhed:

a) En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed, eller

b) et kreditinstitut, som er fast tilknyttet et centralt organ, det centrale organ og dets respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af §§ 259-267 h og 269-271 på afviklingskoncerner, jf. nr. 56, litra b, under hensyn til hvilke virksomheder i afviklingskoncernen der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.«

7. I § 5, stk. 1, nr. 33, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

8. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 61-64:

»61) Justeret kapitalgrundlag: Justeret kapitalgrundlag som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 71, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning nr. 648/2012.

Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko eller ESG-risiko: En miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning nr. 648/2012.
Klimaneutralitet: Overordnet mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«).
Værdipapircentral (CSD): En værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.«

9. I § 7, stk. 2, nr. 2, og stk. 4, ændres »§ 1, stk. 3« til: »§ 2, stk. 1«.

10. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 3 og 4«.

11. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »bilag 1, afsnit A, nr.«: »1,«, og 4. pkt. ophæves.

12. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelse til at udføre enhver funktion eller aktivitet for tredjemand, som allerede leveres af investeringsforvaltningsselskabet i forbindelse med en UCITS, som det forvalter i overensstemmelse med sin tilladelse efter stk. 1 eller i forbindelse med tjenesteydelser, som det udfører med tilladelse efter stk. 2, 1. pkt., forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, varetages hensigtsmæssigt.

Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelse til administration af benchmarks, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater. Investeringsforvaltningsselskabet kan ikke få tilladelse til administration af benchmarks, som anvendes i de UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

13. I § 14, stk. 1, nr. 9, ændres »stk. 2« til: »stk. 2-4«.

14. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. En ansøgning efter § 10 skal endvidere indeholde en aktivitetsplan, der som minimum angiver investeringsforvaltningsselskabets organisatoriske struktur, med nærmere angivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der vil blive anvendt til at udøve investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, og oplysninger om de personer, der reelt udøver investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, herunder følgende elementer:

En beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelsen.
En beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for investeringsforvaltningsselskabet.
En oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde.
Oplysninger om, hvordan investeringsforvaltningsselskabet har til hensigt at overholde sine forpligtelser efter reglerne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer, og i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer investeringsforvaltningsselskabet skal anvende til dette formål.

Stk. 4. En ansøgning efter § 10 skal endvidere indeholde oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand af funktioner i henhold til §§ 102-105, der som minimum omfatter følgende:

Investeringsforvaltningsselskabets juridiske navn og cvr-nummer.
For enhver, der får overdraget ansvar:

a) Vedkommendes juridiske navn og cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskode,

b) vedkommendes hjemland og,

c) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed.

En detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, som investeringsforvaltningsselskabet anvender til

a) at varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige risikostyringsopgaver i investeringsforvaltningsselskabet og

b) at overvåge den delegerede aktivitet.

For hver af de UCITS, som investeringsselskabet forvalter eller har til hensigt at forvalte:

a) En kort beskrivelse af de delegerede porteføljeplejefunktioner, herunder om hver af disse delegationer udgør en hel eller delvis delegation, og

b) en kort beskrivelse af de delegerede risikostyringsfunktioner, herunder om hver af disse delegationer udgør en delvis eller fuld delegation.

En beskrivelse af de regelmæssige foranstaltninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal gennemføre for at overvåge den delegerede aktivitet.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 5-10.

15. I § 14 indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Investeringsforvaltningsselskaber skal underrette Finanstilsynet om væsentlige ændringer i betingelserne for den oprindelige tilladelse, navnlig væsentlige ændringer af forhold, der fremgår af oplysningerne i henhold til denne bestemmelse, før disse ændringer gennemføres.«

16. I § 33 a, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 4, ændres »§ 14, stk. 7« til: »§ 14, stk. 9«.

17. I § 43, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »investeringsforvaltningsselskaber«: », udbydere af kryptoaktivtjenester«.

18. I § 61, stk. 2, 1. pkt., ændres »to« til: »10«.

19. I § 61 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Vurderingsperioden, jf. stk. 3, suspenderes indtil afslutning af sagsbehandling efter § 175 g, hvis vurderingen efter § 61 a foretages samtidig med godkendelsen efter § 175 g.«

20. I § 61 a, stk. 1, nr. 5, ændres »grund til at formode« til: »begrundet mistanke om«.

21. I § 61 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis den påtænkte erhverver befinder sig i et tredjeland, der er opført som et højrisikoland med strategiske mangler i sine tiltag for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, eller i et tredjeland, der er omfattet af Unionens regler om finansielle sanktioner, og Finanstilsynet vurderer, at dette påvirker den påtænkte erhververs evne til at indføre den nødvendige praksis og de nødvendige processer for at opfylde kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.«

22. § 64, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Den finansielle virksomhed skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen til enhver tid opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313 for SIFI’er. Virksomheden skal vurdere, om et potentielt medlem opfylder disse krav, inden dette tiltræder hvervet eller stillingen, og regelmæssigt herefter, når medlemmet er tiltrådt. Bliver virksomheden bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed, skal virksomheden foretage en revurdering af medlemmet og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet herom. Virksomheden skal sikre, at oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes ajour og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.

Stk. 7. Vurderer den finansielle virksomhed, at et medlem eller potentielt medlem af direktionen eller bestyrelsen ikke opfylder kravene i stk. 1, § 64 a eller § 313 for SIFI’er, skal virksomheden, hvis det er påkrævet,

sikre, at det pågældende potentielle medlem ikke tiltræder det påtænkte hverv eller den påtænkte stilling, hvis vurderingen er afsluttet, inden det potentielle medlem tiltræder,
rettidigt afsætte et sådant medlem eller
rettidigt træffe yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at et sådant medlem er eller bliver egnet til det pågældende hverv eller den pågældende stilling.

Stk. 8. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der ønsker at ansætte et medlem til direktionen eller udnævne en bestyrelsesformand, skal sikre, at Finanstilsynet modtager en egnetheds- og hæderlighedsansøgning for personen hurtigst muligt, og senest 30 arbejdsdage før personen tiltræder hvervet eller stillingen.

Stk. 9. Den egnetheds- og hæderlighedsansøgning, der er nævnt i stk. 8, skal indsendes via Virk.dk og omfatte

et egnetheds- og hæderlighedsoplysningsskema,
et curriculum vitae,
virksomhedens interne egnetheds- og hæderlighedsvurdering, jf. stk. 6, 2. pkt.,
øvrige dokumenter anvist af Finanstilsynet, så snart disse foreligger, og
en angivelse af udnævnelsesdatoen og den dato, hvor arbejdsopgaverne faktisk påbegyndes.

Stk. 10. Finanstilsynet kan kræve, at et medlem omfattet af stk. 8 ikke tiltræder hvervet eller stillingen, før Finanstilsynet har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at vurdere medlemmets egnethed og hæderlighed, medmindre Finanstilsynet finder det godtgjort, at det ikke er muligt at fremlægge sådanne oplysninger.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 11- 13.

23. I § 64, stk. 7, der bliver stk. 11, ændres »1-6« til: »1-10«.

24. I § 64 c, stk. 2, nr. 5, udgår »og«, og i nr. 6 ændres »jf. nr. 5.« til: »jf. nr. 5, og«.

25. I § 64 c, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) økonomidirektøren, medmindre denne er medlem af direktionen.«

26. I § 64 c, stk. 4, indsættes efter »5«: »-7«.

27. I § 64 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »risici«: »og de virkninger, aktiviteterne forårsager på kort, mellemlang og lang sigt under hensyntagen til ESG-faktorer«.

28. I § 71, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »for,«: »herunder ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt,«.

29. I § 71, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »direktionen«: », herunder om ESG-risici og -virkninger og it-risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c), Europa-Parlamentets og Rådets i forordning (EU) nr. 575/2013«.

30. I § 71 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer, der beskriver roller og opgaver for alle medlemmer af direktionen, den faktiske ledelse og for personer med ansvar for nøglefunktioner. Instituttet skal også udarbejde, vedligeholde og ajourføre en oversigt over instituttets ledelsesstruktur og arbejdsopgaver for de organisatoriske ansvarsområder, som indgår i instituttets forretningsmodel, med nærmere oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de omfattede personer. Instituttet skal til enhver tid gøre de individuelle erklæringer og oversigten tilgængelig for de omfattede personer.

Stk. 4. For kryptoaktiver skal institutterne foretage forudgående vurderinger af de eksponeringer, som de agter at påtage sig, og af tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring af markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til Finanstilsynet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

31. Efter § 71 c indsættes:

»§ 72. Bestyrelser i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal som led i deres virksomhedsstyring udarbejde og overvåge gennemførelsen af specifikke ESG-omstillingsplaner, der omfatter kvantificerbare mål og processer med henblik på at overvåge og imødegå de finansielle risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af ESG-faktorer, herunder dem, der opstår som følge af omstillingen til en mere bæredygtig økonomi i henhold til de relevante reguleringsmæssige mål og retsakter udstedt af Den Europæiske Union. ESG-omstillingsplanen, jf. 1. pkt., skal udformes under hensyntagen til instituttets forretningsmodel, størrelse og kompleksitet og karakteren af instituttets eksponering mod ESG-risici.

Stk. 2. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal teste deres modstandsdygtighed over for langsigtede negative virkninger af ESG-faktorer i både basis- og stressscenarier inden for en bestemt tidshorisont.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde pengeinstitutter eller realkreditinstitutter at reducere de risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af ESG-faktorer. Reduktionen kan ske gennem påbud om justeringer af instituttets forretningsstrategi, generelle styring og risikostyring.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler pengeinstitutter og realkreditinstitutter i medfør af stk. 1-3.«

32. I § 73, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»2. pkt. finder ikke anvendelse for formanden for bestyrelsen eller repræsentantskabet.«

33. I § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, ændres »§ 71, stk. 3« til: »§ 71, stk. 5«.

34. I § 77 a, stk. 1, nr. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Fastsættelsen af den udskudte variable løndel skal tilpasses virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver. Længden af udskydningsperioden skal fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.«

35. I § 77 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »risikostyring«: », herunder ved at tage hensyn til virksomhedens risikovillighed med hensyn til ESG-risici«.

36. I § 80 b, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »risici,«: »herunder dem, der opstår som følge af virkningerne af ESG-faktorer,«.

37. I § 101 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Et investeringsforvaltningsselskab skal under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter forelægge detaljerede redegørelser og dokumentation for sin overholdelse af stk. 1-4 for Finanstilsynet, når investeringsforvaltningsselskabet forvalter eller har til hensigt at forvalte en UCITS på initiativ af en tredjepart, herunder i tilfælde, hvor den pågældende UCITS anvender navnet på en tredjemandsinitiativtager, eller hvor investeringsforvaltningsselskabet udpeger en tredjemandsinitiativtager som den, der får delegeret funktioner eller tjenesteydelser i henhold til §§ 102-105.

Stk. 6. De oplysninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal give til Finanstilsynet i henhold til stk. 5, skal navnlig præcisere, hvilke rimelige skridt investeringsforvaltningsselskabet har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden, eller, hvis sådanne interessekonflikter ikke kan forebygges, hvordan investeringsforvaltningsselskabet indkredser, håndterer, overvåger og, hvor det er relevant, oplyser om interessekonflikter for at forhindre, at de skader UCITS’ens og dens investorers interesser.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

38. I § 101 a indsættes som stk. 8-11:

»Stk. 8. En kapitalforvalter skal samtidig med offentliggørelsen af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1-5, indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Stk. 9. Finanstilsynet videresender de oplysninger, der er nævnt i stk. 8, til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 10. Kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne vedrører.
Kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.
Kapitalforvalterens størrelse efter kategori.
Industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 11. For at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

39. Efter § 101 j indsættes før overskriften før § 102:

»§ 101 k. En rådgivende stedfortræder skal samtidig med offentliggørelsen i § 101 i, stk. 4, og § 101 j, stk. 2, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2. En rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart format eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den rådgivende stedfortræder, som oplysningerne vedrører.
Den rådgivende stedfortræders identifikationskode for juridiske enheder.
Den rådgivende stedfortræders størrelse efter kategori.
Industrisektoren for den rådgivende stedfortræders økonomiske aktiviteter.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 3. For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal den rådgivende stedfortræder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

40. § 102, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere funktioner, jf. bilag 6 i denne lov, og tjenesteydelser, jf. § 10 i denne lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver. Investeringsforvaltningsselskabet skal objektivt kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.«

41. I § 102, stk. 4, ændres »opgaver« til: »funktioner og tjenesteydelser«.

42. § 102, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver i form af funktioner eller tjenesteydelser, at investeringsforvaltningsselskabet reelt ikke længere anses for at være forvalter af de administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS eller leverandør af tjenesteydelserne i § 10 i denne lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS.«

43. I § 102 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Hvis markedsføringsfunktionen, jf. bilag 6, nr. 3, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsdistribution, betragtes det ikke som en delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. §§ 102-105, uanset en eventuel distributionsaftale mellem administrationsselskabet og distributøren.«

44. I § 103, stk. 1, 1. pkt., ændres »delegerer opgaver« til: »delegerer funktioner eller levering af tjenesteydelser«, og »pågældende opgaver« ændres til: »pågældende funktioner eller levere de pågældende tjenesteydelser«.

45. I § 103, stk. 3, indsættes efter »investorernes«: »og kundernes«.

46. I § 104, stk. 2, ændres »opgaven« til: »funktioner eller levering af tjenesteydelser«, og efter »udenlandske UCITS´« indsættes: »og investeringsforvaltningsselskabets kunders«.

47. I § 104 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabet sikrer, at udførelsen af de funktioner og tjenesteydelser, der er nævnt i § 10 og bilag 6 i denne lov samt bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er i overensstemmelse med regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer. Denne forpligtelse gælder uanset den lovgivningsmæssige status af den, der får videredelegeret ansvar, og uanset hvor denne enhed befinder sig.«

48. § 105, stk. 1, affattes således:

»Investeringsforvaltningsselskaber, som har til hensigt at delegere udførelsen af en eller flere funktioner eller tjenesteydelser til tredjemand, jf. § 102, stk. 1, og § 103, stk. 2, underretter Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser, inden delegationsordningerne træder i kraft.«

49. I § 106 a, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »herom,«: »og«.

50. § 106 a, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

51. § 106 a, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, affattes således:

»6) køb og salg af aktiver, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.«

52. § 106 d, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af enhver tredjemand, som depotselskabet agter at delegere visse af sine opgaver til, undtagen hvis tredjemanden er en værdipapircentral, der handler i egenskab af investorværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra f, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, og fører fortsat løbende kontrol, jf. nr. 4.«

53. I § 106 d, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »arrangementer«: », som tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver«.

54. § 106 d, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udstederværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra e, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, anses ikke som delegation af depotselskabets opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral som defineret i den nævnte delegerede retsakt, skal anses som delegation af depotselskabets opbevaringsfunktioner.«

55. I § 124 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Bliver et pengeinstitut og et realkreditinstitut bundet af outputgulvet i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, gælder følgende:

Finanstilsynet tager hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest på slutdatoen for den næste kontrol- og vurderingsproces solvensbehovstillæg efter stk. 2-4 op til fornyet overvejelse og fjerner alle elementer heri, som ville indebære dobbelttælling af risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at et pengeinstitut og et realkreditinstitut er bundet af outputgulvet.
Den nominelle værdi af solvensbehovstillæg efter stk. 2-4 til imødegåelse af andre risici end risikoen for overdreven gearing må ikke stige, som følge af at et pengeinstitut eller realkreditinstitut bliver bundet af outputgulvet, før kontrollen efter nr. 1 er afsluttet.

Stk. 6. Så længe et pengeinstitut og et realkreditinstitut er bundet af outputgulvet efter artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, skal opgørelsen af solvensbehovet efter stk. 2 og fastsættelsen af et højere krav til kapitalgrundlaget for et pengeinstitut og et realkreditinstitut i medfør af stk. 3 og 4 ikke indebære dobbelttælling af risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at instituttet er bundet af outputgulvet.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 7-10.

56. I § 124 b indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan anvende tilsynsbeføjelser efter § 344, stk. 1, eller angive, at en virksomhed skal anvende andre modellerings- og parameterantagelser end angivet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/856 af 1. december 2023, som minimum, hvor virksomhedens økonomiske værdi falder med mere end 15 pct. af dens kernekapital eller virksomheden oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som følge af en pludselig og uventet ændring af rentesatserne.«

57. To steder i § 125 b, stk. 2, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

58. I § 125 c, stk. 1, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

59. I § 125 c, stk. 3, indsættes efter »jf. § 125 a, stk. 1,«: »eller gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1 a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,«.

60. I § 125 h, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter », jf. § 125 g«: », eller risici, der er dækket fuldt ud af beregningen i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

61. I § 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, ændres »§ 170, stk. 1, 4 og 5« til: »§ 170, stk. 1, 3 og 4«.

62. I § 140, stk. 1, ændres »§ 124, stk. 6« til: »§ 124, stk. 8«.

63. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »og operationelle risiko«.

64. § 143, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) benchmarking af beregninger af de forventede kredittab for virksomheder, der anvender interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko, og for væsentlige virksomheder, der anvender standardmetoden, og benchmarking for virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav og virksomheder, der anvender standardmetoden for markedsrisiko til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav, og hvor omfanget af virksomhedens balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller over 500 mio. euro, jf. artikel 325 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

65. § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves.

66. § 143 a, stk. 1, affattes således:

»Finanstilsynet kan beslutte hyppigere offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter end fastsat i artikel 433-433c i forordningen. Finanstilsynet kan sætte en frist for, hvornår virksomhederne omfattet af artikel 433a og 433c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 skal sende oplysninger til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og stille krav om anvendelse af et andet medium for offentliggørelsen end Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemmeside eller årsrapporten.«

67. Efter § 144 indsættes efter overskriften før § 146:

»§ 145. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der har til hensigt direkte eller indirekte at erhverve en kapitalandel på 15 pct. eller mere af den erhvervende virksomheds justerede kapitalgrundlag, skal skriftligt ansøge Finanstilsynet om tilladelse forud for erhvervelsen.

Stk. 2. Udgør kapitalandelen, jf. stk. 1, 15 pct. eller mere af det justerede kapitalgrundlag på baggrund af modervirksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen, og har modervirksomheden hjemsted i den Europæiske Union, skal modervirksomheden i tillæg til stk. 1 underrette tilsynsmyndigheden i modervirksomhedens hjemland.

Stk. 3. Finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af § 175 g, opgør kapitalandelen i forhold til kapitalgrundlaget, jf. stk. 1, på baggrund af virksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen.

§ 145 a. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter 10 arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. § 145, stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale, jf. stk. 5. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, underretter Finanstilsynet virksomheden om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Stk. 2. Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den i § 145 b nævnte vurdering, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Vurderingsperioden efter stk. 2 udløber dog tidligst samtidig med vurderingsperioden efter § 61, stk. 3, hvis erhvervelsen er omfattet af både § 61, stk. 1, og § 145, stk. 1.

Stk. 4. Vurderingsperioden suspenderes indtil afslutningen af sagsbehandling efter § 175 g eller en tilsvarende afslutning af behandling i en anden medlemsstat inden for Den Europæiske Union, hvor en sådan behandling er en forudsætning for erhvervelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 5 med op til 10 arbejdsdage, hvis

målvirksomheden er beliggende i eller er underlagt reguleringsrammen i et land uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
Finanstilsynet fører tilsyn med ansøgeren i henhold til hvidvaskloven.

Stk. 7. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver inden 2 arbejdsdage efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden, jf. stk. 2.

Stk. 8. Giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for godkendt.

Stk. 9. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

§ 145 b. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 145, stk. 1, sikre hensynet til en forsvarlig og forsigtig forvaltning af virksomheden, navnlig de risici, som virksomheden er eller kan blive eksponeret for efter den påtænkte erhvervelse i forhold til følgende kriterier:

Virksomheden vil kunne overholde og fortsætte med at overholde kravene i denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller anden relevant regulering.
Der er ikke begrundet mistanke om, at erhvervelsen vil medføre hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eller at erhvervelsen vil kunne øge risikoen herfor.

Stk. 2. Finanstilsynet afslår en ansøgning, hvis vurderingen efter stk. 1 tilsiger dette, eller hvis virksomheden ikke har fremsendt fyldestgørende oplysninger efter anmodning herom.

Stk. 3. Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 skal ske, uafhængigt af om der er indgivet ansøgning fra flere virksomheder i henhold til § 145, stk. 1, i relation til den samme målvirksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet er ikke forpligtet til at foretage vurdering efter stk. 1, hvis erhvervelsen finder sted mellem enheder omfattet af artikel 113, stk. 6 eller 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøgeren meddelelse herom.

§ 145 c. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af § 175 g, og som påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kapitalandel, jf. § 145, stk. 1, skal inden afhændelsen skriftligt underrette Finanstilsynet om afhændelsen med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.

§ 145 d. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er tilknyttet kapitalandele erhvervet uden forudgående ansøgning efter § 145, stk. 1. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet giver tilladelse til erhvervelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet skal ophæve stemmeretten, der er knyttet til kapitalandele erhvervet i strid med Finanstilsynets afslag i henhold til § 145 a, stk. 7.

Stk. 3. Finanstilsynet skal orientere den pågældende målvirksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i virksomheden i medfør af stk. 1 eller 2.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den stemmeberettigede kapital, der er repræsenteret på en generalforsamling.«

68. I § 152 h, nr. 8, indsættes efter »pengeinstitutters offentliggørelse«: »og indsendelse«.

69. Efter § 170 indsættes:

»§ 170 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed skal sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som er krævet i kapitel 2, afdeling II, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, og som er gennemført ved denne lov eller bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov, gennemfører disse på en konsekvent og velintegreret måde i dattervirksomheder, der ikke er omfattet af direktivet. Virksomheden skal desuden sikre, at dattervirksomheden kan fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dette strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor dattervirksomheden er etableret.«

§ 170 b. Den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen for et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan opgøre den samlede risikoeksponering ved anvendelse af interne metoder, hvis modervirksomheden er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4. Anvendelse af interne metoder kræver tilladelse af Finanstilsynet.

Stk. 2. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter opgør deres samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, når pengeinstituttets eller realkreditinstituttets øverste modervirksomhed i Danmark opgør den samlede risikoeksponering ved anvendelse af artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.«

70. To steder i § 171 og to steder i § 172 ændres »§ 124, stk. 1-5« til: »§ 124, stk. 1-4 og 7«.

71. I § 175 g, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »på delkonsolideret niveau«: », eller når de er udpeget som ansvarlige med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau som nævnt i stk. 4, nr. 3.«

72. I § 175 g, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »Kriterierne«: »vedrørende aktionærer og selskabsdeltagere i kreditinstitutter«.

73. I § 175 g, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle holdingvirksomhed kan anmode om fritagelse for godkendelse efter stk. 1, som tildeles, hvis følgende betingelser er opfyldt:«

74. I § 175 g, stk. 4, nr. 3, indsættes efter »dattervirksomhed,«: »eller en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed, der er datterselskab og godkendt i overensstemmelse med denne bestemmelse,«.

75. I § 175 g, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 2, 4 og 15«, og i § 175 g, stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 2-4 og 7« til: »stk. 2-4, 7 og 15«.

76. I § 175 g, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »ikke godkendes«: »eller fritages for godkendelse, jf. stk. 4,«.

77. I § 175 g indsættes som stk. 15:

»Stk. 15. Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet, kan uanset stk. 4 give tilladelse til, at finansielle holdingvirksomheder eller blandede finansielle holdingvirksomheder, som er fritaget for godkendelse, jf. stk. 4, udelukkes fra konsolideringen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Udelukkelsen påvirker ikke effektiviteten af tilsynet med kreditinstituttet, der er datterselskab, eller med koncernen.
Den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle holdingvirksomhed har ingen aktieeksponering ud over aktieeksponeringen i kreditinstituttet, der er datterselskab, eller i det mellemliggende finansielle moderholdingvirksomhed eller det mellemliggende blandede finansielle holdingvirksomhed, som kontrollerer kreditinstituttet, der er datterselskab.
Den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle holdingvirksomhed benytter sig ikke i væsentlig grad af gearing og har ingen eksponeringer, der ikke vedrører dens ejerskab af kreditinstituttet, der er datterselskab, eller af den mellemliggende finansielle moderholdingvirksomhed eller den mellemliggende blandede finansielle holdingvirksomhed, som kontrollerer kreditinstituttet, der er datterselskab.«

78. Efter § 182 f indsættes i kapitel 12:

»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

§ 182 g. En virksomhed skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 182 f, stk. 1, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2. Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.
Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
Virksomhedens størrelse efter kategori.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 3. For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

79. I § 202, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Repræsentantskabet må ikke fastsætte højere forrentning af garantkapital end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.«

80. § 204 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 204. Finanstilsynet skal godkende sammenlægninger, jf. stk. 6, og opsplitninger, jf. stk. 7, for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 175 g, hvor den fortsættende virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynet skal også godkende sammenlægninger og opsplitninger, når den fortsættende virksomhed er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal indsende ansøgning i henhold til stk. 1 forud for gennemførelse af aftalen. Flere omfattede virksomheder kan indsende en samlet ansøgning.

Stk. 3. Hvor den fortsættende virksomhed samtidig skal ansøge om tilladelse i henhold til § 14 eller godkendelse i henhold til § 175 g, er denne ikke omfattet af stk. 1, jf. dog §§ 207 og 211, jf. § 208, stk. 4.

Stk. 4. Sammenlægninger og opsplitninger omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er ikke omfattet af godkendelseskravet i stk. 1.

Stk. 5. § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., og § 297, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Ved en sammenlægning i henhold til stk. 1 forstås,

at et eller flere selskaber i forbindelse med opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag,
at et eller flere selskaber i forbindelse med opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab uden det fortsættende selskabs udstedelse af nye kapitalandele, forudsat at én person direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i de sammenlagte selskaber, eller at deltagerne i de sammenlagte selskaber besidder deres kapitalandele i det samme forhold i alle de sammenlagte selskaber,
at to eller flere selskaber i forbindelse med deres opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et nyt selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag, eller
at et selskab i forbindelse med selskabets opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til det selskab, der besidder samtlige kapitalandele i selskabet.

Stk. 7. Ved en opsplitning i henhold til stk. 1 forstås,

at et selskab efter opløsning uden likvidation overfører alle sine aktiver og passiver til flere selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag,
at et selskab efter opløsning uden likvidation overfører alle sine aktiver og passiver til flere nystiftede selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag,
en kombination af nr. 1 og 2,
at et opsplittet selskab overfører en del af sine aktiver og passiver til et eller flere modtagende selskaber, mod at deltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag, eller
at et opsplittet selskab overfører en del af sine aktiver og passiver til et eller flere modtagende selskaber mod vederlag.

§ 204 a. Afgørelse efter § 204, stk. 1, skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Vedrører sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende finansielle interesser fra samme koncern, finder stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2. Vedrører sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende finansielle interesser fra samme koncern, bekræfter Finanstilsynet skriftligt og senest efter 10 arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. § 204, stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale, jf. stk. 4.

Stk. 3. Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, 1. pkt., og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den i § 204 b nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, 1. pkt., underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, jf. stk. 3, anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal være skriftlig. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til 10 arbejdsdage, hvis

den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
en udveksling af oplysninger med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med virksomheden i henhold til hvidvaskloven, er nødvendig for at foretage den i § 204 b, stk. 1, omtalte vurdering.

Stk. 6. Finanstilsynets afgørelse skal begrundes og skriftligt meddeles den finansielle virksomhed senest 2 arbejdsdage efter afslutning af vurderingen efter § 204 b.

Stk. 7. Vedrører sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende finansielle interesser fra samme koncern, og giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt afslag på ansøgningen om den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, anses sammenlægningen eller opsplitningen for at være godkendt.

Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse efter § 204, stk. 1, fastsætte en frist for gennemførelsen af sammenlægningen eller opsplitningen. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

§ 204 b. Finanstilsynet vurderer en ansøgning modtaget efter § 204, stk. 1, i forhold til følgende kriterier, jf. dog stk. 3:

Omdømmet for de finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.
Den finansielle soliditet hos de finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.
Om den enhed, der er resultatet af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene.
Om planen for gennemførelse af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning er realistisk og forsvarlig ud fra et tilsynsperspektiv.
Om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte sammenlægning eller opsplitning at have mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte sammenlægning eller opsplitning vil kunne øge risikoen herfor.

Stk. 2. Finanstilsynet skal nægte godkendelse efter § 204, stk. 1, hvis kriterierne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke har modtaget fyldestgørende oplysninger til trods for anmodning herom.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at vurdere et eller flere af kriterierne i stk. 1 ved sammenlægninger eller opsplitninger, der udelukkende vedrører finansielle interesser fra den samme koncern. Hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøgeren meddelelse herom.

§ 204 c. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der foretager overførsel af aktiver eller passiver svarerende til mindst 10 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver, skal underrette Finanstilsynet skriftligt forud for overførslen, jf. dog § 204 d. Procentsatsen i 1. pkt. forhøjes til 15 pct., hvis overførslen foretages mellem enheder i samme koncern.

Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 175 g opgør procentsatsen i stk. 1 på baggrund af deres konsoliderede situation.

Stk. 3. Ved opgørelsen af procentsatsen i stk. 1 ses bort fra følgende:

Overførsler af misligholdte aktiver.
Overførsler af aktiver, der skal indgå i en cover pool som defineret i artikel 3, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162.
Overførsler af aktiver, der skal securitiseres.
Overførsler af aktiver eller passiver omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Stk. 4. Virksomheden skal underrette Finanstilsynet senest 30 dage inden gennemførelse af overførslen. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter 10 arbejdsdage modtagelsen af underretningen i henhold til stk. 1.

Stk. 5. Alle de pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er involveret i overførslen, skal underrette Finanstilsynet. Virksomhederne kan indsende en fælles underretning til Finanstilsynet.

§ 204 d. Finanstilsynet skal godkende en overførsel i henhold til § 204 c, stk. 1, hvis den modtagende virksomhed er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.«

81. I § 224, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«, og i nr. 5 ændres »nr. i-iii.« til: »nr. i-iii, eller«.

82. I § 224, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) hvis betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt, men betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i samme lov ikke er opfyldt.«

83. I § 224, stk. 4, 1. pkt. indsættes efter »artikel 412, stk. 1,«: »eller net stable funding ratio i artikel 413, stk. 1,«, og efter »den foreskrevne likviditet« indsættes: »eller funding«.

84. I § 225, stk. 1, to steder i § 246, stk. 1, og i § 246, stk. 2, ændres »§ 124, stk. 3 og 6« til: »§ 124, stk. 3 og 8«.

85. I § 226, stk. 1, ændres »§ 224, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 224, stk. 1 og 2«.

86. § 259, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet dispensere for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Finanstilsynet skal i så fald anvende § 260, stk. 1, på konsolideret grundlag på et centralt organ og dets tilknyttede institutter som defineret i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Med henblik på anvendelse af 2. pkt. skal der ved en koncern forstås et centralt organ og dets tilknyttede institutter i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og deres datterselskaber, og ved en modervirksomhed eller en virksomhed, som er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag, skal der forstås det centrale organ.«

87. I § 267 a, stk. 1, indsættes efter »nedskrivningsegnede passiver«: », jf. § 266,«.

88. I § 267 a, stk. 1, ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, og § 267 a, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

89. I § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a, der bliver nr. 4, litra a, ændres »§ 267 e, nr. 4« til: »§ 267 e, nr. 3«.

90. § 267 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En afviklingsenhed, der er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravene i henholdsvis artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber med nedskrivningsegnede passiver som defineret i forordningens artikel 72 k og fastlagt i overensstemmelse med forordningens artikel 72 a-72 l.«

91. I § 267 b, stk. 1, ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 267 a, stk. 1, nr. 4«, og i nr. 1 ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 2-4« til: »§ 267 a, stk. 1, nr. 1-3«.

92. I § 267 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til: »§ 267 a, stk. 1, nr. 4«.

93. § 267 e, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

94. I § 268, stk. 3, 1. pkt., ændres »koncernens samlede passiver« til: »de samlede passiver for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber i koncernen«.

95. Efter § 269 e indsættes før overskriften før § 271:

»Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

§ 269 f. En virksomhed skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 269 d, stk. 1 eller 3, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2. Virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data:

Det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.
Virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.
Virksomhedens størrelse efter kategori.
Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.
Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 3. For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.«

96. I § 272, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 267 e, stk. 1, nr. 4« til: »§ 267 e, nr. 3«, og »§ 267 e, stk. 1. nr. 4, litra b« ændres til: »§ 267 e, nr. 3, litra b«.

97. Efter § 332 h indsættes i kapitel 19 b:

»§ 332 j. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om indberetning af oplysninger til Finanstilsynet for virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.«

98. Afsnit X e affattes således:

»Afsnit X e

Rapportering

§ 343 t. Et investeringsforvaltningsselskab aflægger regelmæssigt rapport til Finanstilsynet om de danske UCITS, som det administrerer, og til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, og som er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om de markeder og instrumenter, som er genstand for de handler, det foretager på vegne af den UCITS, som det administrerer.

Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskab giver for hver af de danske UCITS, som det administrerer, oplysninger til Finanstilsynet om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver. Et investeringsforvaltningsselskab giver, for hver af de UCITS, som det administrerer, og som er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, oplysninger til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver.

Stk. 3. Oplysningerne, der er nævnt i stk. 2, skal omfatte cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, investeringsinstitutter og administrationsselskaber, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

§ 343 u. Et investeringsforvaltningsselskab fremlægger for Finanstilsynet for de danske UCITS, som det administrerer, og for de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, og som er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, følgende:

Aftalerne om forvaltning af UCITS’ens likviditet, herunder det aktuelle valg af likviditetsstyringsværktøjer og enhver aktivering eller deaktivering heraf.
UCITS’ens aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko, likviditetsrisiko, modpartsrisiko, andre risici, herunder operationel risiko, og det samlede beløb, der er gearet for UCITS’en.
Resultaterne af de stresstest, der er udført i overensstemmelse med § 32, stk. 3, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 865 af den 2. juli 2014 om ledelse, styring og administration af danske UCITS.
Følgende oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner:

a) Oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har snævre forbindelser med investeringsforvaltningsselskabet, om de er meddelt tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og herunder cvr-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, som er nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

b) Antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af investeringsforvaltningsselskabet til at varetage de daglige porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver i det pågældende investeringsforvaltningsselskab.

c) En liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver, der er delegeret.

d) Hvis porteføljeplejefunktionen er delegeret, størrelsen på og procentdelen af UCITS’ens aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen.

e) Antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af investeringsforvaltningsselskabet til at overvåge delegationsaftalerne.

f) Antallet af og datoerne for de regelmæssige foranstaltninger vedrørende rettidig omhu, der gennemføres af investeringsforvaltningsselskabet for at overvåge den delegerede aktivitet, en liste over identificerede problemer og, hvis det er relevant, over de foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse problemer, og datoen for, hvornår disse foranstaltninger skal være gennemført.

g) Hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der kræves i henhold til litra a, c og d om dem, der ved videredelegation har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres.

h) Begyndelses- og slutdatoen for delegations- og videredelegationsaftalerne.

En liste over de medlemsstater, hvor andele i UCITS’en faktisk markedsføres af dets investeringsforvaltningsselskab eller af en distributør, der handler på det pågældende investeringsforvaltningsselskabs vegne.«

99. I § 343 x, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk. 5«.

100. Efter afsnit X h indsættes:

»Afsnit X i

ESG-vurderingsleverandører

§ 343 ab. Finanstilsynet bistår på anmodning fra den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed med at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med undersøgelser af ESG-vurderingsleverandører og kontroller på stedet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter. Finanstilsynet udfører desuden de tilsynsopgaver, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed uddelegerer til Finanstilsynet i medfør af den forordning, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til brug for udførelsen af de tilsynsopgaver, der følger af stk. 1, udøve de tilsynsbeføjelser, der følger af henholdsvis artikel 32, 33 og 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.«

101. I § 344, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.

102. I § 344, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »markeder for kryptoaktiver«: », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

103. § 344 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Indikerer resultater af backtesting eller test af fordeling af overskud og tab for en intern markedsrisikomodel, at modellen ikke længere er tilstrækkelig nøjagtig, gennemgår Finanstilsynet betingelserne for tilladelsen til anvendelse af den interne model. Finanstilsynet kan stille krav om, at virksomheden træffer passende foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.«

104. Efter § 344 f indsættes:

»§ 344 g. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af virksomhedens clearingskonti i overensstemmelse med artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

§ 344 h. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at foretage stresstest eller scenarieanalyser for at vurdere risici som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver og levering af kryptoaktivtjenester.«

105. § 345, stk. 13, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 13. Bestyrelsen nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg, som har særlig sagkundskab inden for regnskabsforhold og revision. Det regnskabskyndige underudvalg forelægges og forbereder sager af regnskabsmæssig karakter, der er principielle eller har videregående betydelige følger, forud for behandlingen af sagerne i bestyrelsen.

Stk. 14. Bestyrelsen kan efter behov anmode eksterne eksperter med særlig sagkundskab inden for det øvrige finansielle område om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager. De eksterne eksperter kan efter formandens beslutning deltage i bestyrelsens behandling af sagen uden stemmeret. Eksperter, der bistår bestyrelsen, jf. 1. pkt., er underlagt reglerne om tavshedspligt i § 354.«

Stk. 14-20 bliver herefter stk. 15-21.

106. I § 345, stk. 18, der bliver stk. 19, ændres »ekspertpanelet« til: »det regnskabskyndige underudvalg og brug af eksterne eksperter«, og efter »stk. 13« indsættes: »og 14«.

107. Efter § 346 c indsættes:

»§ 346 d. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf undtagen § 195, stk. 4, eller en af følgende forordninger:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.

Stk. 2. Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«

108. I § 347 b, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »§ 1, stk. 3 og 4«: », og § 2, stk. 1«.

109. I § 347 c, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »§ 1, stk. 3 og 4«: », og § 2, stk. 1«.

110. § 352, stk. 2, ophæves.

111. I § 354, stk. 6, nr. 2, indsættes efter »straffeloven«: », skattelovgivningen«.

112. § 354, stk. 6, nr. 36, affattes således:

»36) Skatteforvaltningen.«

113. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »32-35« til: »32-36«.

114. I § 354 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 1, stk. 7« til: »§ 64, stk. 1 og 11«, og efter »§ 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1« indsættes: », dog ikke reaktioner i medfør af § 351 på en overtrædelse af kravene«.

115. § 354 e, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 71, stk. 1, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 77 a, § 77 d, stk. 1, § 125 b, stk. 3-5 og 8, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 3-5 og 8, § 145, stk. 1, § 145 c, stk. 1, § 182 b, stk. 1-3, §§ 182 c og 182 d, § 182 e, stk. 1-3, § 182 f, § 204, stk. 1, § 204 c, stk. 1, § 259 a, § 261, § 264, stk. 2, 3 og 5, § 264 a, § 265, stk. 2, 4 og 7, § 265 a, stk. 2, § 266, § 267, stk. 1, §§ 267 b og 267 c, § 267 d, stk. 1, §§ 268 og 269 a-269 e, § 272, stk. 7, § 274, stk. 1 og 2, § 275, stk. 1, 2, 4 og 5, § 276, stk. 1, § 313, stk. 1, og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 412, stk. 1, artikel 413, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1-3, artikel 430 a, artikel 431, stk. 1-3, artikel 435, artikel 451, stk. 1, anden del, tredje del, afsnit III, kapitel 2, og afsnit II-VI, fjerde del, sjette del, afsnit I og IV og syvende del, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ligeledes ske i sager om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, sager om overtrædelse af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der fastsætter, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet skal indhente en forudgående tilladelse, hvor et pengeinstitut eller realkreditinstitut har opnået en sådan tilladelse gennem falske erklæringer eller ikke opfylder de betingelser, hvorpå en sådan tilladelse blev givet, og i sager om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor.«

116. I § 354 e, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 61 b og 61 c,«: »§ 64, stk. 1, § 64 a,«.

117. I § 355, stk. 1, ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023«, og efter »om markeder for kryptoaktiver og regler fastsat i medfør heraf« indsættes: »og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

118. I § 355, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 14, stk. 4« til: »§ 14, stk. 6«.

119. I § 355, stk. 2, nr. 12, ændres »§ 10, stk. 1 og 6« til: »§ 10, stk. 1 og 8«.

120. I § 372, stk. 1, ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023«, og efter »om markeder for kryptoaktiver og regler fastsat i medfør heraf« indsættes: »og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og regler udstedt i medfør heraf«.

121. I § 373, stk. 1, indsættes efter »overtrædelse af«: »§ 2, stk. 1,«, efter »§ 125 c, stk. 1,« indsættes: »§ 145, stk. 1,« og efter »§ 204, stk. 1,« indsættes: »§ 204 c, stk. 1, § 204 d, stk. 1,«.

122. I § 373, stk. 1, ændres »§ 10, stk. 1, 2, 6 og 7« til: »§ 10, stk. 1, 2, 8 og 9«.

123. I § 373, stk. 1, ændres »§ 124, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 124, stk. 1, 2 og 7«.

124. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 64, stk. 6«: »og 7«, og efter »§ 71, stk. 1« indsættes: »og 3«.

125. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »markeder for kryptoaktiver og artikel 5, stk. 1-3« til: »markeder for kryptoaktiver, artikel 5, stk. 1-3«, og efter »digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: »og artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

126. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 85 b, stk. 3, 5 og 6,«: »§ 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2,«, efter »§ 182 f,« indsættes: »§ 182 g, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 269 c,« indsættes: »§ 269 f, stk. 1 og 2,«.

127. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »(PEPP-produkt), artikel 4,«: »artikel 7, stk. 1-4,«, efter »artikel 19, stk. 1-6,« indsættes: »artikel 21, stk. 1-6 og stk. 7, 1. afsnit,«, og »og artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet« ændres til: »artikel 24, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet«.

128. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »kryptoaktiver og artikel 5« til: »kryptoaktiver, artikel 5«, og efter »modstandsdygtighed i den finansielle sektor« indsættes: »og artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5 og 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

129. I § 373, stk. 10, ændres »§ 71, stk. 1 og 3« til: »§ 71, stk. 1 og 5«, og »§ 170, stk. 1, 2 og 5« ændres til: »§ 170, stk. 1, 2 og 4«.

130. Efter § 417 d indsættes før overskriften før § 418:

»§ 417 e. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der anvender interne ratingbaserede metoder, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9, i Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Stk. 2. Øverste modervirksomheder i Danmark og koncerner, der opgør den samlede risikoeksponering efter interne ratingbaserede metoder, jf. § 170 a, stk. 1, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9, i Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.«

131. I bilag 9, nr. 1, ændres »§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c« til: »§ 267 a, stk. 1, nr. 4, litra c«.

Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Lov	Paragraffer
Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhedLBK nr 1390 af 18/11/2025	Indledning

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende fodnote, 1. pkt. til lov om finansiel virksomhed indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, som lov om finansiel virksomhed gennemfører.

Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15,« indsættes »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023, dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19. juni 2024,«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om finansiel virksomhed, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet).

Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5, artikel 11 og artikel 16, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/59 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer (covered bonds-direktivet).

Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).

Med den foreslåede ændring vil det desuden fremgå af fodnoten til lov om finansiel virksomhed, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici.

Ændringen foreslås som følge af, at det i dette lovforslag foreslås at gennemføre dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor den Europæiske Union, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Derudover er Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte regler om virksomhedens indretning og stille krav om etablering af et datterselskab i stedet for en filial.

Det foreslås, at henvisningen til kreditinstitutter i § 1, stk. 3, udgår. Samtidig foreslås bemyndigelsen til at fastsætte regler for at kræve etablering af et datterselskab ophævet. Disse regler var udelukkende rettet mod kreditinstitutter, hvorfor de ikke er relevante at beholde, når bestemmelserne foreslås alene at skulle omfatte administrationsselskaber.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af forslaget til § 2. Der henvises til bemærkningerne til § 2 for yderligere beskrivelse af forslagets betydning for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU.

Den foreslåede ændring medfører ingen ændring for administrationsselskaber.

Til nr. 3 (§ 2, i lov om finansiel virksomhed)

Kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed fastsætter de procedurer, der skal benyttes, når en finansiel virksomhed fra et andet EU/EØS-land ønsker at drive virksomhed i Danmark gennem en filial.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve aktiviteterne i nr. 1, 2 eller 6, i bilag 2.

Bestemmelsen implementerer artikel 21 c og 47 i CRD VI.

Kravet viderefører gældende ret, som i dag fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditinstitutter med hovedsæde i et land udenfor EU og EØS, skal have Finanstilsynets tilladelse til at modtage indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler, yde udlån eller yde sikkerhedsstillelse og stille garantier for kunder i Danmark.

Kravet finder anvendelse, uanset, om virksomheden er underlagt et tilsvarende tilladelseskrav i hjemlandet. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er den faktiske aktivitet, og ikke virksomhedens tilladelse i hjemlandet, der udløser tilladelseskravet.

Er det f.eks. tilladt i et land udenfor EU eller EØS at stille garantier uden en tilladelse, og virksomheden derfor ikke er underlagt tilladelseskrav eller tilsyn i sit hjemland, vil virksomheden alligevel skulle have tilladelse i Danmark.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., at kreditinstitutter med hovedsæde i et lande udenfor EU eller EØS skal etablere en filial eller et datterselskab for at kunne modtage indlån, yde udlån eller stille garantier. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 2, at lov om finansiel virksomhed, undtagen kapitel 5, finder anvendelse på filialer af kreditinstitutter som nævnt i stk. 1, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, og skal bevirke, at filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, er underlagt regler tilsvarende danske kreditinstitutter, og dermed sikre lige konkurrence.

Da en filial ikke er en selvstændig juridisk enhed, vil der være forhold, som efter deres karakter ikke kan overføres direkte. Derudover skal der tages hensyn til services, som ydes fra hovedvirksomheden til filialen. I stk. 5, gives Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler om filialernes indretning. Denne bemyndigelse vil blandt andet skulle anvendes til at tilpasse lovens regler til filialforhold. Derfor vil bekendtgørelsen kunne indeholde særlige regler for kapital- og likviditetsforhold og filialens risikostyring.

Kapitel 5 i loven finder ikke anvendelse på filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Kapitel 5 vedrører blandt andet danske kreditinstitutters mulighed for at udøve aktiviteter i andre lande indenfor EU.

Bestemmelsen indebærer, at filialer, der har tilladelse til at drive virksomhed i Danmark, af kreditinstitutter, der har tilladelse til at drive virksomhed fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, ikke kan udøve aktiviteter i andre lande indenfor EU.

I stk. 3 foreslås en række undtagelser til tilladelseskravet i stk. 1. Anvendelse af en undtagelse til at udøve aktiviteter i Danmark giver ikke kreditinstituttet ret til at udføre andre aktiviteter.

Det foreslås i nr. 1 , at stk. 1, ikke finder anvendelse, når virksomheden leverer en aktivitet til en kunde eller modpart, som er et kreditinstitut eller til en virksomhed i samme koncern som virksomheden selv.

Kreditinstitutter vil kunne anses for at have tilstrækkelige kompetencer til at kunne vurdere risikoen ved at modtage tjenesteydelser eller aktiviteter fra modparter i tredjelande. Derfor accepteres det, at virksomheder med hovedsæde i et tredjeland leverer tjenesteydelser eller aktiviteter til disse. Derudover kan det være væsentligt for et europæisk kreditinstituts forretningsmodel at indgå forretning med en virksomhed etableret udenfor EU.

Det foreslås i nr. 2, at stk. 1, finder anvendelse på virksomheder, der omfattet af §§ 41-43 eller bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber, investeringsselskaber og -aktiviteter.

Forslaget vil medføre, at investeringsaktiviteter omfattet af lov om fondsmæglerselskaber, investeringsservice og -aktiviteter være undtaget kravet i stk. 1. Disse aktiviteter er selvstændigt reguleret i lov om fondsmæglerselskaber, investeringsservice og -aktiviteter. Baggrunden for denne specifikke undtagelse er, at nogle virksomheder både udøver kreditinstitutvirksomhed og investeringsservice. Undtagelsen skal sikre, at sådanne virksomheder ikke bliver omfattet af to regelsæt, hvis virksomheden kun tilbyder investeringsservices i Danmark.

I nr. 3 foreslås, at hvis kunden på eget initiativ henvender sig til virksomheden på virksomhedens hjemsted, eller gennem en tredjepart, der handler på virksomhedens vegne, så er det undtaget fra stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse opstiller en mere generel ramme for, hvornår en aktivitet anses som udøvet i Danmark. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en virksomhed ikke anses for at udøve aktiviteter i Danmark, hvis en kunde opsøger virksomheden på eget initiativ. Dette vil betyde, at kunden uopfordret skal kontakte virksomheden på et forretningssted udenfor Danmark eller gennem virksomhedens hjemmeside. Udarbejder en virksomheden en hjemmeside på dansk, anses kontakten ikke som initieret på et forretningssted uden for Danmark og vil derfor ikke være undtaget tilladelseskravet.

Kunderne kan også vælge at kontakte virksomheden gennem en lokal tredjepart, der handler på virksomhedens vegne. En lokal tredjepart er en virksomhed eller person, som henvender sig til kunder efter aftale med virksomheden med hovedsæde i et land udenfor EU. Det medfører omvendt, at virksomheder med hovedsæde i et land udenfor EU ikke må anvende lokale tredjeparter til uopfordret at henvende sig til kunder. Det anses således ikke som kundens eget initiativ, hvis virksomheden henvender sig til kunden gennem en tredjepart, der handler på virksomhedens vegne.

Det foreslås i stk. 4 , at virksomheder, der leverer ydelser efter stk. 3, nr. 3, hvor en kunde selv har henvendt sig, ikke må markedsføre andre produkter, aktiviteter eller tjenesteydelser end dem, kunden selv har opsøgt, medmindre disse er tæt forbundne med ydelserne leveret efter stk. 3, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden ikke må markedsføre andre produkter aktiviteter eller tjenesteydelser end dem, kunden har opsøgt efter stk. 3, nr. 3. Dog kan virksomheden markedsføre andre produkter aktiviteter eller tjenesteydelser, som er tæt forbundne med ydelserne leveret efter stk. 3, nr. 3.

Det foreslåede vil f.eks. betyde, at virksomheden kan markedsføre muligheden for at tilknytte et betalingskort, hvis kunden har opsøgt virksomheden med henblik på at åbne en indlånskonto. I samme situation må virksomheden ikke markedsføre muligheden for at investere kundens midler eller at optage lån hos virksomheden.

Det foreslås i stk. 5 , at selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske kapitalselskaber finder anvendelse for filialer nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret. Forslaget vil medføre, at selskabslovens bestemmelser om filialer finder anvendelse på filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Forslaget medfører bl.a., at filialen skal registreres i Erhvervsstyrelsens systemer.

Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om filialernes indretning og krav om etablering af et datterselskab.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret. Med den foreslåede bemyndigelse kan Finanstilsynet sætte regler i kraft for filialer af virksomheder fra tredjelande, som er direkte gældende for danske virksomheder gennem forordninger. Bemyndigelsen skal dermed sikre lige vilkår for danske virksomheder, filialer af virksomheder med tilladelse inden for EU og filialer af virksomheder fra tredjelande.

Med bemyndigelsen videreføres den gældende bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, da bekendtgørelsen regulerer forhold, der relaterer sig til virksomhedens indretning. Bekendtgørelsen indeholder regler om tilladelse, ophør, kapitalkrav, regnskab og revision og ledelse.

Bemyndigelsen for Finanstilsynet til at fastsætte regler om etablering af et datterselskab har til hensigt, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler, der beskriver, hvilke kriterier der vil kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt en filial har en størrelse eller kompleksitet, der kan begrunde et krav om, at aktiviteterne skal udøves i et datterselskab frem for en filial i henhold til stk. 1.

Det kan f.eks. være relevant at se på filialens størrelse, herunder størrelsen af ind- og udlån, både set i forhold til andre pengeinstitutter, men også filialens størrelse i forhold til hovedselskabet. Omfanget af betalinger kan også være relevant som kriterium i denne sammenhæng.

Dernæst kan det være relevant at inddrage forretningens kompleksitet og tilknytning til den øvrige finansielle sektor. Her vil filialens aktiviteter, herunder deres tilknytning til den øvrige finansielle sektor være et element. Betydningen af filialens kritiske funktioner for den øvrige finansielle sektor vil også udgøre et element. Med filialens kritiske funktioner menes aktiviteter, hvis ophør vil kunne forstyrre ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien, eller forstyrre den finansielle stabilitet, eksempelvis filialens betalingsformidling, der er nødvendig for kunders daglige transaktioner.

Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder de centrale definitioner i lov om finansiel virksomhed. Ifølge den gældende § 5, stk. 1, nr. 7, er en dattervirksomhed en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 1, nr. 7, således at en dattervirksomhed vil være a) en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed eller b) kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af §§ 259-267 h og §§ 269-271 på afviklingskoncerner, jf. § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.

Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en dattervirksomhed, som svarer til definitionen i selskabsloven, og vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede litra b er nyt og vil medføre, at kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af §§ 259-267 h og §§ 269-271 i afviklingskoncerner, jf. § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, i lov om finansiel virksomhed, skal anses for datterselskaber, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed. Kreditinstitutter kan både være danske virksomheder og udenlandske virksomheder, i det omfang de omfattes af §§ 259-267 h og §§ 269-271 i lov om finansiel virksomhed, hvis virksomhederne opfylder kriterierne, som er fastsat i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

I finansielle koncerner, som er bygget op omkring et centralt organ, ejer flere kreditinstitutter et centralt organ. Disse kreditinstitutter er fast tilknyttet det centrale organ, ligesom kreditinstitutter, som ikke ejer det centrale organ også kan blive fast tilknyttede. Det centrale organ har ret og pligt til at sikre, at alle tilknyttede kreditinstitutter, er økonomisk velfungerende og bliver drevet i overensstemmelse med lovgivningen. Dette udmøntes ved hjælp af vidtgående instruktions- og tilsynsbeføjelser over for de tilknyttede kreditinstitutter. Koncernerne er også kendetegnet ved at have en solidaritetsmekanisme, som giver mulighed for overførsel af kapital og likviditet samt udligning af tab mellem kreditinstitutter i koncernen. De finansielle koncerner af denne type betegnes bankkooperativer eller samarbejdsnetværk og kendes bl.a. fra Storbritannien og Frankrig. Der er ikke p.t. finansielle koncerner af denne art i Danmark.

Som følge af den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke falde ind under definitionen af et datterselskab, hvorfor det er nødvendigt at indføre dem i definitionen af datterselskaber med henblik på anvendelsen af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Afviklingskoncerner som defineret i § 5, stk. 1, nr. 56, litra b, i lov om finansiel virksomhed, er defineret som kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et kreditinstitut eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Kreditinstitutternes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen.

§§ 259-267 h og §§ 269-271, i lov om finansiel virksomhed, indeholder regler om afviklingsplaner, vurdering af afviklingsmuligheder, beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling, krav om nedskrivningsegnede passiver og de dertil hørende indberetnings- og offentliggørelsesregler samt afviklingskollegier.

Der skal i medfør af den foreslåede nyaffattelse tages hensyn til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet beslutter, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal overholde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed, for at sikre, at afviklingskoncernen som helhed overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver på henholdsvis konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau og individuelt niveau, og hvordan kravet skal overholdes. Finanstilsynet skal ved sin vurdering tage hensyn til solidaritetsmekanismens egenskaber og til virksomhedens foretrukne afviklingsstrategi. Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021 om krav til nedskrivningsegnede passiver.

Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som ændret ved artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 (BRRD II). Der er tale om en direktivnær implementering.

Til nr. 5 (§ 5, stk. 1, nr. 33, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 34, i lov om finansiel virksomhed indeholder en henvisning til artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013.

Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 34, at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 5, stk. 1, nr. 34, vil indeholde en korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 61, i lov om finansiel virksomhed)

Der fremgår ikke på nuværende tidspunkt nogen definition i dansk lovgivning af justeret kapitalgrundlag.

Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 61 , at definere justeret kapitalgrundlag, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 71, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Forordning nr. 575/2013 definerer justeret kapitalgrundlag som summen af følgende, når det vedrører reglerne i forordningens anden del, afsnit III: Kernekapital som omhandlet i artikel 25 uden anvendelse af fradraget i artikel 36, stk. 1, litra k, nr. i, og supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen uden anvendelse af fradraget i artikel 36, stk. 1, litra k, nr. i.

Ved anvendelse af forordningens artikel 97, udgør justeret kapitalgrundlag summen af følgende: Kernekapital som omhandlet i artikel 25 og supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at justeret kapitalgrundlag efter national regulering, skal være det samme som justeret kapitalgrundlag efter EU-reguleringen.

Det præciseres dermed at begrebet skal anvendes og fortolkes på samme måde som det, der allerede er gældende. Bestemmelsen har til formål at understrege, at der er tale om det samme begreb, og der er derfor tale om en sproglig præcisering.

Det foreslåede stk. 1, nr. 61, gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 47a, i CRDVI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 62 og 63, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5 i lov om finansiel virksomhed indeholder definitioner på en række begreber og en beskrivelse af, hvordan disse skal forstås i relation til lov om finansiel virksomhed.

Loven indeholder ikke i dag en definition på "Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko" eller "Klimaneutralitet" i den finansielle lovgivning. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at udvide lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i § 5, stk. 1 at indsætte definitioner af "Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko" hhv. "Klimaneutralitet" som nye numre 62 og 63.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 61 i § 5, stk. 1, som indeholder definitionen på "Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko".

Med forslaget til nr. 61 i § 5, stk. 1 defineres "Miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko" eller "ESG-risiko" med henvisning til artikel 4, stk. 1, nr. 52d) i forordning (EU) 2024/1623, som risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige (ESG) faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver; ESG-risici opstår gennem de traditionelle kategorier af finansielle risici.

Klimarisici, og miljørisici generelt, bør ses i sammenhæng med sociale og ledelsesmæssige risici som en enkelt risikokategori for at muliggøre en omfattende og koordineret integration af disse faktorer, idet de ofte er indbyrdes forbundne. ESG-risici hænger tæt sammen med begrebet bæredygtighed, da ESG-faktorerne udgør de tre vigtigste bæredygtighedssøjler.

Det foreslåede nye nummer 62) gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 68, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Med forslaget til nr. 62 i § 5, stk. 1, defineres "klimaneutralitet".

Begrebet "klimaneutralitet" er det overordnede mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119, hvoraf det fremgår, at de EU-dækkende drivhusgasemissioner og -optag, som er reguleret i EU-retten, skal være i balance inden for unionen senest i 2050, således at nettoemissionerne reduceres til nul senest denne dato, og unionen sigter mod at opnå negative emissioner derefter.

Den Europæiske Grønne Pagt, som blev introduceret af Kommissionen den 11. december 2019, forpligter EU til at blive klimaneutral senest i 2050. Dette mål er afgørende for at opfylde Parisaftalen og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Klimaneutralitet betyder, at der skal være en balance mellem de drivhusgasser, der udledes, og de drivhusgasser, der fjernes fra atmosfæren, således at nettoemissionerne er nul.

Det foreslåede nye nummer 63 gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 69, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 64, i lov om finansiel virksomhed)

En værdipapircentral er ikke i dag nærmere defineret som et selvstændigt begreb i loven, men anvendes flere steder i den finansielle regulering.

Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 78, at definere en værdipapircentral eller CSD (central securities depositary) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

Begrebet foreslås defineret i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSDR), hvorefter det omfatter en juridisk person, som driver et værdipapirafviklingssystem, der leverer enten første registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem (registreringsydelse), ydelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau (central forvaltningsydelse) eller drift af et værdipapirafviklingssystem (afviklingsydelse), som beskrevet i afsnit A, i bilag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 1, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt litra u til artikel 2, stk. 1, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65 (EU) af 13. juni 2009 (UCITS-direktivet).

Til nr. 9 (§ 7, stk. 2, nr. 2, og stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed har udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, eller §§ 30 eller 31, ret til fra offentligheden at modtage indlån og andre midler, der skal tilbagebetales.

Det følger af § 7, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter, staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån.

Det foreslås at ændre henvisning til § 1, stk. 3, i § 7, stk. 2, nr. 2, og § 7, stk. 4, til en henvisning til § 2.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at kravet om, at kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets tilladelse, foreslås flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 10 (§ 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, 2. pkt., at investeringsforvaltningsselskaber kun må udføre virksomhed, som nævnt i § 10, stk. 2, § 10 a og § 28.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 2. pkt. , at investeringsforvaltningsselskaber kun må udføre virksomhed, som nævnt i § 10, stk. 2, 3 og 4, § 10 a og § 28.

Den foreslåede ændring vil medføre, at investeringsforvaltningsselskaber, udover de nuværende tjenesteydelser, må udføre den virksomhed, som er nævnt i § 10, stk. 3 og 4. Se bemærkninger til nr. 3 og 4.

Til nr. 11 (§ 10, stk. 2, 1. og 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskaber, der som fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal have tilladelse.

Bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder en liste over investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at indsætte efter »bilag 1, afsnit A, nr.«: » 1,«.

Efter den foreslåede ændring i § 10, stk. 2, 1. pkt., vil investeringsforvaltningsselskaber, som fast erhverv eller på professionelt grundlag desuden kunne yde investeringsservice omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, med tilladelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse og som fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice, også vil kunne udføre modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de finansielle instrumenter, som fremgår af bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med tilladelse.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra, a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 6, stk. 3, første afsnit, litra b, nr. iii, i UCITS-direktivet.

Det fremgår af § 10, stk. 2, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen omfatter.

Bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder en liste over investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 4. pkt., at ophæve: »Tilladelse til at yde aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 5 og 10, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til aktivitet omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4.«.

Den foreslåede ændring til § 10, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at det ikke længere er et krav, at et investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelse til skønsmæssig porteføljepleje for at kunne få tilladelse til investeringsrådgivning og opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med finansielle instrumenter. Dermed gøres reglerne mere fleksible, som investeringsforvaltningsselskaber på lige fod med andre finansielle aktører kan udføre investeringsservice.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra a, nr. iii i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 6, stk. 3, andet afsnit, i UCITS-direktivet.

Til nr. 12 (§ 10, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 2, 1 pkt., at investeringsforvaltningsselskaber, der som fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder de investeringsservicer omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal have tilladelse.

Det foreslås at indsætte et nyt § 10, stk. 3, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse til at udføre enhver funktion eller aktivitet, som allerede leveres af investeringsforvaltningsselskabet i forbindelse med en UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet forvalter i overensstemmelse med sin tilladelse efter stk. 1 eller i forbindelse med tjenesteydelser, som den udfører med tilladelse, efter stk. 2, 1. pkt., forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til andre parter, varetages hensigtsmæssigt.

Ændringen vil medføre, at investeringsforvaltningsselskaber til fordel for tredjemand vil kunne få tilladelse til at udføre de samme funktioner og aktiviteter, som de allerede udfører i forbindelse med de UCITS, de forvalter, forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til tredjemand, håndteres på passende vis. Sådanne funktioner og aktiviteter omfatter f.eks. virksomhedstjenester såsom menneskelige ressourcer og informationsteknologi (IT) samt it-tjenester til porteføljepleje og risikostyring.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at investeringsforvaltningsselskabet kan yde de investeringsservicer, der er omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10. Disse er: modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de finansielle instrumenter nævnt i bilag 2, skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger, investeringsrådgivning og opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de finansielle instrumenter, nævnt i bilag 2. Se bemærkningerne til § 1, nr. 11.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra a, nr. i, andet afsnit. i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som ændrer i artikel 6, stk. 3, første afsnit, litra b, nr. iv, i UCITS-direktivet.

Efter den gældende § 10, stk. 2, kan investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse, yde de investeringsservicer omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 4, 5 og 10, og afsnit B, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som fast erhverv eller på et professionelt grundlag.

Det foreslås at indsætte et nyt § 10, stk. 4 , hvorefter investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse til administration af benchmarks, jf. forordning (EU) 2016/1011. Investeringsforvaltningsselskabet kan ikke få tilladelse til administration af benchmarks, som anvendes i de UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer.

Det foreslåede vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab vil kunne få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en administrator i forbindelse med administration af benchmarks i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011. En benchmark administrator udfører typisk opgaver såsom indsamling og validering af data, beregning af benchmarkens værdi, regelmæssig offentliggørelse af værdien, rapportering til interessenter og løbende overvågning af benchmarkens performance for at sikre overholdelse af standarder og regler samt pålidelighed og integritet i markedet.

Det foreslåede vil også medføre, at et investeringsforvaltningsselskab ikke kan få tilladelse til at udføre opgaver, der normalt udføres af en administrator i forbindelse med administration af benchmarks i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011, hvis benchmarket anvendes i de investeringsinstitutter, som investeringsforvaltningsselskabet forvalter.

Denne begrænsning indføres for at adskille visse funktioner og undgå interessekonflikter eller uhensigtsmæssig indflydelse. Administration af benchmarks indebærer ofte at fastsætte, kontrollere eller rapportere værdier af benchmarks, som kan være kritiske for investeringsbeslutninger og evalueringen af investeringsinstituttets præstation. Ved at adskille denne funktion fra forvaltningen af investeringsinstitutter, kan man muligvis reducere potentialet for uetisk eller ulovlig manipulation af benchmarks til fordel for fonden eller dens investorer.

De foreslåede ændringer vil medføre, at de gældende § 10, stk. 3-7 bliver til stk. 5-9.

De foreslåede ændringer vil gennemføre artikel 2, stk. 2, litra a, nr. ii, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2024/927/EU, som indfører i artikel 6, stk. 3, første afsnit, litra c, i UCITS-direktivet.

Til nr. 13 (§ 14, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 10 at virksomheder skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab for at udføre den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, giver Finanstilsynet tilladelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 2, at en ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation og en driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 3 og 4, hvorefter en ansøgning efter § 10 endvidere skal indeholde en aktivitetsplan, der som minimum angiver investeringsforvaltningsselskabets organisatoriske struktur, med nærmere angivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der vil blive anvendt til at udøve investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, og oplysninger om de personer, der reelt udøver investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, herunder:

en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelseshierarkiet,
en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for investeringsforvaltningsselskabet,
en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde,
oplysninger om, hvordan investeringsforvaltningsselskabet har til hensigt at overholde sine forpligtelser efter reglerne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS-direktivet) og sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a) og artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088, og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer investeringsforvaltningsselskabet skal anvende til dette formål.

Stk. 4. En ansøgning efter § 10 skal endvidere indeholde oplysninger om aftaler vedrørende delegation og videredelegation til tredjemand af funktioner i henhold til §§ 102-105, der som minimum omfatter følgende:

investeringsforvaltningsselskabets juridiske navn og CVR-nummer,
for enhver, der får overdraget ansvar:

a) vedkommendes juridiske navn og CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskode,

b) vedkommendes jurisdiktion, og

c) hvor det er relevant, vedkommendes tilsynsmyndighed,

en detaljeret beskrivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, som investeringsforvaltningsselskabet anvender til:

a) at varetage den daglige porteføljepleje eller de daglige risikostyringsopgaver i investeringsforvaltningsselskabet, og

b) at overvåge den delegerede aktivitet,

for hvert af de UCITS, som det forvalter eller har til hensigt at forvalte:

a) en kort beskrivelse af de delegerede porteføljeplejefunktioner, herunder om hver af disse delegationer udgør en delvis eller fuld delegation,

b) en kort beskrivelse af de delegerede risikostyringsfunktioner, herunder om hver af disse delegationer udgør en delvis eller fuld delegation,

en beskrivelse af de regelmæssige foranstaltninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal gennemføre for at overvåge den delegerede aktivitet.

Den foreslåede § 14, stk. 3 , vil medføre, at en ansøgning om tilladelse mindst skal indeholde nærmere angivelse af de menneskelige og tekniske ressourcer, der vil blive anvendt til at udøve investeringsforvaltningsselskabets virksomhed og oplysninger om de personer, der reelt udøver investeringsforvaltningsselskabets virksomhed.

Det gælder en beskrivelse af disse personers rolle, titel og placering i ledelseshierarkiet. Det vil også inkludere en beskrivelse af disse personers rapporteringsveje og ansvarsområder i og uden for investeringsforvaltningsselskabet. Det vil desuden inkludere en oversigt over den tid, som hver af disse personer afsætter til hvert enkelt ansvarsområde, som kan være på årsbasis.

Den foreslåede ændring vil også indebære, at forvalteren i sin aktivitetsplan vil skulle forholde sig til, hvordan den har til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til denne lov og artikel 3, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a) og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og en detaljeret beskrivelse af, hvilke egnede menneskelige og tekniske ressourcer forvalteren vil anvende til dette formål. Formålet med bestemmelsen vil være at præcisere kravene til ansøgningen om tilladelse og dermed sikre en ensartet anvendelse af de materielle krav til investeringsforvaltningsselskaber.

Med den foreslåede § 14, stk. 4, anerkendes, at delegation kan muliggøre en effektiv forvaltning af investeringsporteføljer og tilvejebringelse af den nødvendige ekspertise i et bestemt geografisk marked eller en bestemt aktivklasse. Formålet med forslaget er, at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed vil have ajourført oplysningerne om hovedelementerne i delegationsaftalerne og at skabe et retvisende overblik over delegationsaktiviteter i Den Europæiske Union.

I ansøgningen vil juridiske oplysninger om virksomheder, hvor investeringsforvaltningsselskabet har delegeret ansvar til, skulle fremgå. Investeringsforvaltningsselskabet vil i dette tilfælde skulle føre tilsyn med, overvåge og kontrollere delegerede aktiviteter. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en forvalters delegationsstruktur er forsvarlig, og der er tilpas med ressourcer i forvalteren til at sikre en kontrol af de delegerede opgaver.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i og ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra c og e, i UCITS-direktivet.

De foreslåede ændringer til nr. 6 vil medføre, at de gældende § 14, stk. 3-8 bliver til stk. 5-10.

Til nr. 14 (§ 14, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)

Der er efter gældende ret ikke et krav om, at investeringsforvaltningsselskaber skal underrette om ændringer i betingelserne for deres tilladelse.

Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 11, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber skal underrette Finanstilsynet om væsentlige ændringer i betingelserne for den oprindelige tilladelse, navnlig væsentlige ændringer af forhold, der fremgår af oplysningerne i henhold til denne bestemmelse, før disse ændringer gennemføres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet i sit risikobaserede tilsyn kan inddrage information om et investeringsforvaltningsselskabs planlagte ændring. Det giver mulighed for, at Finanstilsynet kan reagere, hvis Finanstilsynet identificer tilfælde, hvor der er risiko for, at et investeringsforvaltningsselskab planlægger at lave ændringer, så den ikke længere overholder betingelserne for den oprindelige tilladelse. Det giver mulighed for, at Finanstilsynet kan indlede dialog med selskabet. I sidste ende kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen, hvis betingelserne ikke længere overholdes.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 3, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt stk. 7 i artikel 7 i UCITS-direktivet.

Til nr. 15 (§ 33 a, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 33 a, stk. 2, nr. 4, at et udenlandsk kreditinstitut skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om tilladelse, jf. stk. 1, indsende navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af filialen, samt dokumentation for, at de opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 7.

Det foreslås i § 33 a, stk. 2, nr. 4, og i stk. 3, nr. 4, at ændre »§ 14, stk. 7« til: »§14, stk. 9«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 14, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 14, stk. 7, til § 14, stk. 9, jf. lovforslagets § 2, nr. 15. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 16 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 4, indeholder en bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte regler om kompetencekrav for ansatte i en række virksomheder. Denne bemyndigelse er benyttet til at udstede en række bekendtgørelser. For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.32.1. Gældende ret og i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed efter »investeringsforvaltningsselskaber« at indsætte », udbydere af kryptoaktivtjenester«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den eksisterende bemyndigelse i § 43, stk. 4, til at udstede regler om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og filialer af udenlandske pengeinstitutter udvides til også at omfatte ansatte i udbydere af kryptoaktivtjenester.

Til nr. 17 (§ 61, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætterregler om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede ejerandele i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Baggrunden for reglerne er, at ejerkredsen bag en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed øver væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden.

Den gældende bestemmelse i § 61, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, fastsætter, at Finanstilsynet skriftligt og senest efter to arbejdsdage bekræfter modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Efter § 61, stk. 2, 2. pkt., gælder tilsvarende ved modtagelse af yderligere materiale, jf. stk. 4.

Bekræftelsen går alene på, at Finanstilsynet har modtaget de nævnte dokumenter, og er ikke en bekræftelse af disses fuldstændighed. Finanstilsynet anfører i bekræftelsen, hvis der mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selv om det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for uddybning i øvrigt.

Finanstilsynets bekræftelse udgør udelukkende et proceduremæssigt skridt vedrørende ansøgningens formelle fuldstændighed. Hvis Finanstilsynet har modtaget en fuldstændig ansøgning, bevirker Finanstilsynets bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage indledes, jf. stk. 3.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal Finanstilsynet ligeledes bekræfte modtagelsen. Dette vil imidlertid ikke have den virkning, at fristen på 60 arbejdsdage indledes. I en sådan bekræftelse er Finanstilsynet ikke forpligtet til at specificere, hvilke oplysninger der mangler, men kan specificere dette i et særskilt brev, som skal udarbejdes inden for en rimelig frist. Finanstilsynet skal efter modtagelsen af alle de nødvendige oplysninger bekræfte modtagelsen.

Det foreslås § 61, stk. 2, 1. pkt. at ændre »to« til »ti«.

Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet skriftligt senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, bekræfter modtagelse fremfor efter to dage, som er den nuværende retstilstand.

Det foreslåede gennemfører ændringsdirektivets nyaffattelse af artikel 22, stk. 2, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsyn med kreditinstitutter (CRDIV).

Virkningen af det foreslåede er, at Finanstilsynet skal bekræfte modtagelsen af ansøgningen efter stk. 1 senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen. Tilsvarende vil gælde ved modtagelse af yderligere materiale, jf. det gældende 2. pkt. og den gældende bestemmelse i stk. 4.

Til nr. 18 (§ 61, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 61 i lov om finansiel virksomhed, at fysiske og juridiske personer, der påtænker at erhverve kvalificerede andele i en finansiel virksomhed, på forhånd skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse.

Hvis en virksomhed først opnår status som finansiel holdingvirksomhed ved den påtænkte erhvervelse omfattet af § 61, vil virksomheden skulle godkendes i henhold til § 175 g.

Det følger af § 175 g, i lov om finansiel virksomhed, at en modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som er den øverste modervirksomhed beliggende i Danmark, skal godkendes af Finanstilsynet. En finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at indsætte et nyt § 61, stk. 10 . Efter den foreslåede bestemmelse suspenderes vurderingsperioden, jf. § 61, stk. 3, indtil afslutning af sagsbehandling efter § 175 g, når vurderingen foretages samtidig med godkendelse efter § 175 g.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at holdingvirksomheden skal gennemgå godkendelsesprocessen i henhold til § 175 g, før der foretages en vurdering af den påtænkte erhvervelse af kapitalandele. Finanstilsynet kan konkret beslutte at foretage vurderingen af den påtænkte erhvervelse sideløbende med godkendelsesprocessen efter § 175 g, hvis omstændighederne tilsiger en hurtig afgørelse efter, at virksomheden har opnået godkendelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor holdingvirksomhedens påtænkte erhvervelse sker som led i afhjælpning af en krisesituation for den virksomhed, der erhverves kapitalandele i.

Det foreslåede stk. 10 gennemfører artikel 21 a, stk. 2, 2. afsnit, i CRD V. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 19 (§ 61 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende bestemmelse i § 61 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, skal Finanstilsynets vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, ske under hensyntagen til, om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at der vil ske hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4, i hvidvaskloven.

Det foreslås at ændre ordlyden i § 61 a, stk. 1, nr. 5, så Finanstilsynets vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, skal ske under hensyntagen til, om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er begrundet mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, vil ske.

Ved udtrykket ”begrundet mistanke” forstås, at mistanken er bestyrket, og at der som minimum skal foreligge en rimelig formodning for, at hvidvask eller finansiering af terrorisme vil ske, samt at mistanken er baseret på fornødne konkrete og objektive oplysninger. Det gældende udtryk ”grund til at formode” er lempeligere end udtrykket ”begrundet mistanke”. Hvis Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af en ansøgning mener, at der kan være en rimelig formodning for, at der vil ske en lovovertrædelse, kan Finanstilsynet undersøge forholdet nærmere, f.eks. ved at indhente dokumentation fra ansøgeren eller andre myndigheder, hvor der er hjemmel til dette, med henblik på at afdække om mistanken er begrundet. Der findes ikke umiddelbart konkrete eksempler på situationer, hvor ændringen ville have betydet, at ansøgningen var blevet afvist efter det nye kriterie.

Den foreslåede ændring vil gennemføre ændringsdirektivets nyaffattelse af artikel 23, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynets vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, ikke alene skal ske under hensyntagen til, om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i hvidvaskloven, vil ske, men om der er begrundet mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.

Til nr. 20 (§ 61 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 61 a i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om Finanstilsynets godkendelse af erhvervelse af kvalificerede ejerandele. Det fremgår af den gældende § 61 a, stk. 1, at Finanstilsynet i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til en række nærmere oplistede kriterier, jf. § 61 a, stk. 1, nr. 1-5.

Det foreslås, at der i § 61 a indsættes et nyt stk. 4 , hvorefter Finanstilsynet kan gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis den påtænkte erhverver befinder sig i et tredjeland, der er opført som et højrisikoland med strategiske mangler i sine tiltag for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, jf. artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (fjerde hvidvaskdirektiv), eller i et tredjeland, der er omfattet af Unionens regler om finansielle sanktioner, og Finanstilsynet vurderer, at dette påvirker den påtænkte erhververs evne til at indføre den nødvendige praksis og de nødvendige processer for at opfylde kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Det foreslåede stk. 4 gennemfører det nye afsnit i artikel 23, stk. 1, litra e, i direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI).

Den foreslåede stk. 4 vil medføre, at Finanstilsynets muligheder for at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse udvides til at omfatte de i bestemmelsen omhandlede tilfælde, hvor den påtænkte erhverver befinder sig i et tredjeland, der er opført som et højrisikoland eller i et land, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger.

Efter investeringsscreeningsloven foretages der screeninger af udenlandske investeringer og andre økonomiske aktiviteter på tværs af sektorer ud fra et hensyn til national sikkerhed og offentlig orden. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/452/EU af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i unionen defineres en »screeningsmekanisme« som et instrument, der fastsætter vilkårene, betingelserne og procedurerne for at vurdere, undersøge, tillade, betinge, forbyde eller afvikle udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Investeringsscreeningsloven finder imidlertid ikke anvendelse, hvis der findes tilsvarende screeningsmekanismer i sektorlovgivning, der begrundes i hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden, f.eks. Krigsmaterielloven. Investeringsscreeningsloven finder anvendelse for den finansielle sektor, da screeningsmekanismerne i lov om finansiel virksomhed og anden finansiel regulering ikke er begrundet i et hensyn til nationale sikkerhed eller offentlige orden, men under hensyn til den finansielle stabilitet. Screeninger efter investeringsscreeningsloven varetages af Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 21 (§ 64, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 64, stk. 1, fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed. Kravene indebærer bl.a., at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, og skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen. Kravene skal være opfyldt til enhver tid.

Det følger videre af stk. 2, at når en person tiltræder, påser Finanstilsynet, at vedkommende opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

I sammenhæng hermed følger det af stk. 5, 1. pkt., at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og, hvis forholdene efterfølgende ændres. Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren skal indsende oplysninger om både teoretisk og praktisk erfaring med henblik på at dokumentere, at den pågældende har fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.

Oplysningerne kan i dag meddeles igennem udfyldelsen af et oplysningsskema på platformen Virk.dk, hvor øvrig nødvendig dokumentation, som f.eks. straffeattest, også kan vedlægges.

Det gældende stk. 6 fastsætter, at den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1. Heri ligger både en forpligtelse til at påse opfyldelse af kravene i stk. 1 ved medlemmets indtræden og løbende.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, Lovforslag nr. 109 som fremsat, side 83-84, at vurderingen af om et medlem af bestyrelsen og direktionen opfylder kravene i stk. 1 i praksis vil skulle foretages af bestyrelsen i forbindelse med medlemmets indtræden. Det medlem af bestyrelsen eller direktionen, som vurderingen drejer sig om, må ikke være til stede under sagens behandling, og det skal protokolleres, at vedkommende ikke er til stede. Finanstilsynet kan bede den finansielle virksomhed om virksomhedens vurdering både i forbindelse med medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion og alle senere vurderinger med henblik på at påse overholdelsen af bestemmelsen, jf. § 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Efter medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion skal den finansielle virksomhed løbende overvåge egnetheden og hæderligheden af ledelsesmedlemmet og vurdere, om en egentlig ny vurdering af ledelsesmedlemmet er nødvendig. Bestyrelsen eller nomineringsudvalget skal vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers ageren og resultater. Bestyrelsen skal tage højde for alle nye relevante oplysninger, herunder oplysninger der kan give anledning til tvivl om ledelsesmedlemmets egnethed eller hæderlighed. Bestyrelsen bør som minimum foretage en revurdering af et ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, hvis der er en særlig anledning hertil. Det vil eksempelvis være relevant i tilfælde, hvor den finansielle virksomhed har konstateret manglende overholdelse af reguleringen i en del af virksomheden, som det pågældende ledelsesmedlem har ansvaret for.

Hvis den finansielle virksomhed bliver bekendt med, at forholdene nævnt i stk. 1 er ændret, og dette er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden, skal den finansielle virksomhed hurtigst muligt meddele Finanstilsynet, hvilke oplysninger der er ændret, jf. § 75, stk. 1, 2. pkt.

Pligten til at meddele Finanstilsynet om ændringer i forhold nævnt i stk. 1 fratager ikke et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen vedkommendes ansvar for at opfylde kravene om egnethed og hæderlighed. Et medlem af direktionen eller bestyrelsen skal til enhver tid opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, mens personen varetager hvervet eller stillingen i en finansiel virksomhed, og meddele Finanstilsynet, hvis forholdene ændres.

Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI) er det foretaget ændringer i reglerne om egnethed og hæderlighed i artikel 91 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD), der bl.a. er implementeret ved § 64, i lov om finansiel virksomhed.

For at sikre implementering af disse direktivændringer foreslås det, at nyaffatte § 64, stk. 6 , i lov om finansiel virksomhed, og at indsætte nye bestemmelser i § 64, stk. 7-10. Det foreslås samtidig, at stk. 7 og 8 rykkes, så disse bliver stk. 11 og 12.

Det foreslås i § 64, stk. 6, 1. pkt., at den finansielle virksomhed skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen til enhver tid opfylder kravene i stk.1, og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed.

Med bestemmelsen foreslås det at videreføre den gældende retstilstand i stk. 6, hvorefter en finansiel virksomhed er forpligtet til at påse at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Herudover vil virksomheden blive forpligtet til også at sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen tillige opfylder kravene i § 64 a, om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen, samt at kravene i § 313 om grænser for antal ledelsesposter overholdes. Det bemærkes i den forbindelse, at § 313 alene omfatter bestyrelsesmedlemmer i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI’er). En finansiel virksomhed, der ikke er udpeget som SIFI eller G-SIFI, er derfor ikke forpligtet til at sikre, at medlemmer af bestyrelsen opfylder kravene i § 313, i lov om finansiel virksomhed. Det er således ikke hensigten at omfattet andre end dem, der allerede er omfattet.

Af bestemmelsen fremgår, at kravene i stk. 1, og §§ 64 a og 313 skal opfyldes til en enhver tid. Derfor vil bestemmelsen også fortsat indebære, at den finansielle virksomhed både er forpligtet til at sikre at ledelsesmedlemmet opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, ved medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion og løbende, så længe det pågældende ledelsesmedlem varetager hvervet eller stillingen. Denne pligt udvides dog til også at omfatte overholdelsen af §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed.

Virksomhedernes pligt at sikre, at ledelsesmedlemmerne opfylder kravene, fratager ikke det enkelte bestyrelsesmedlem eller direktionsmedlem ansvaret for at opfylde kravene, og meddele Finanstilsynet, hvis forholdene ændres.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse for midlertidige administratorer, der er udpeget af kompetente myndigheder, og administratorer, der er udpeget af afviklingsmyndighederne.

Med bestemmelsen implementeres dele af artikel 91, stk. 1 og 1a, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 6, 2. pkt., at virksomheden skal vurdere om et potentielt medlem opfylder disse krav inden medlemmet tiltræder hvervet og regelmæssigt herefter. Lovforslaget er ikke til hinder for overholdelse af dansk selskabsret, da der kan forekomme tilfælde, hvor en virksomhed ikke vil have mulighed for at have foretaget en forudgående egnet- og hæderlighedsvurdering af en kandidat der stiller op på generalforsamling. I sådanne tilfælde skal vurderingen foretages umiddelbart efter generalforsamlingen, hvis kandidaten blev valgt til bestyrelsen.

Med det foreslåede stk. 6, 2. pkt. tydeliggøres det, at virksomheden bl.a. skal sikre, at dets ledelsesmedlemmer opfylder kravene i § 64 stk. 1, og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vil i høj grad videreføre den gældende retstilstand, hvor virksomhederne også i dag er forpligtet til at vurdere medlemmers egnethed og hæderlighed både inden medlemmet indtræder i bestyrelsen eller direktionen og efterfølgende, så længe personen varetager hvervet eller stillingen. Med bestemmelsen bliver pligten dog udvidet til også at omfatte vurdering af om medlemmet afsætter tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen, jf. § 64 a, i lov om finansiel virksomhed, og for så vidt angår SIFI’er og G-SIFI’er at bestyrelsesmedlemmet ikke bestrider flere ledelsesposter end tilladt, jf. § 313, i lov om finansiel virksomhed.

Virksomhedens interne egnetheds- og hæderlighedsvurdering forud for et ledelsesmedlems indtræden i direktionen eller bestyrelsen skal foretages under hensyntagen til de tilsynsmæssige krav og forventninger, der stilles til ledelsesmedlemmer i den pågældende type stilling og virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomheden ved vurdering af egnetheden vil skulle tage højde for de konkrete ansvarsområder stillingen indebærer og karakteren og størrelsen af den virksomhed, som stillingen bestrides i. Ved virksomhedens interne vurdering af medlemmets hæderlighed skal forhold som omdømme, uafhængighed og integritet inddrages. Det bemærkes i den forbindelse også, at fraværet af en straffedom eller igangværende retsforfølgning for en strafbar handling ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om at have et godt omdømme og udvise hæderlighed og integritet.

Pligten til regelmæssigt at vurdere, om medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed, vil indebære, at virksomheden med faste intervaller skal undersøge og vurdere om kravene fortsat opfyldes efter ledelsesmedlemmers tiltræden i bestyrelsen eller direktionen. Denne pligt gælder kun for virksomheder, der i forvejen er omfattet af § 313, i lov om finansiel virksomhed. Virksomheden vil derfor bl.a. skulle undersøge og vurdere, om der er opstået forhold, som kan bringe tvivl om et ledelsesmedlems hæderlighed eller integritet, herunder f.eks. lovovertrædelser eller interessekonflikter. Den løbende forpligtelse vil også omfatte en stillingtagen og vurdering af om det enkelte ledelsesmedlem har afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet eller stillingen. Den regelmæssige vurdering vil også omfatte et direktionsmedlems egnethed i de tilfælde, hvor f.eks. et ansvarsområde ændrer sig eller udvides med nye ansvarsområder. I sådanne tilfælde skal det vurderes, om medlemmet også er fagligt egnet til varetagelsen af de nye områder, og der skal indsendes en ny ansøgning til Finanstilsynet.

Bestemmelsen fastsætter ikke en specifik frekvens for de regelmæssige vurderinger. Det vil derfor være op til virksomheden at fastsætte en passende frekvens. En årlig vurdering vil som udgangspunkt være tilstrækkelig, medmindre virksomhedens forhold tilsiger andet.

Bestemmelsen fastsætter heller ikke, hvordan de regelmæssige vurderinger skal gennemføres i virksomheden. Det vil derfor være op til virksomheden at indrette sig hensigtsmæssigt og proportionalt. Det forventes dog, at virksomheden kan dokumentere sine vurderinger og dermed overholdelsen af den løbende forpligtelse.

Med bestemmelsen implementeres dele af artikel 91, stk. 1a, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 6, 3. pkt., at bliver virksomheden bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed, skal virksomheden foretage en revurdering af medlemmet og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet herom.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i alt væsentlighed den gældende retstilstand og den pligt, der allerede i dag følger af virksomhedernes pligt til at påse overholdelsen af stk. 1. Med nyaffattelsen af bestemmelsen vil det dog blive gjort klart i lovteksten, at virksomheden er forpligtet til at handle på eventuelle forhold eller oplysninger, der potentielt kan indebære, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke længere kan vurderes egnet eller hæderlig. Virksomheden skal i sådanne tilfælde revurdere, om medlemmet opfylder kravene til egnethed og hæderlighed og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet om forholdet og revurderingen.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med den generelle regel i § 75, stk. 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en finansiel virksomhed hurtigst muligt skal meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1h, 2. afsnit, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 6, 4. pkt., at virksomheden skal sikre, at oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes ajour og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.

Bestemmelsen vil indebære, at virksomheden skal kunne dokumentere sin interne vurdering af et ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, der løbende skal opdateres på baggrund af de regelmæssige vurderinger, som gennemføres.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1c, i CRD.

Overtrædelse af bestemmelsen i § 64, stk. 6, er i dag strafbelagt med bøde, jf. § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at bestemmelsen fortsat strafbelægges i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen vil være den finansielle virksomhed. En overtrædelse af stk. 6 kan f.eks. bestå i, at virksomheden ikke foretager regelmæssige vurderinger sine ledelsesmedlemmers opfyldelse af kravene i § 64, stk. 1, § 64 a og § 313, i lov om finansiel virksomhed, jf. stk. 6, 2. pkt. En overtrædelse vil f.eks. også kunne bestå i, at virksomheden ikke revurderer egnetheden af et ledelsesmedlem, jf. stk. 6, 3. pkt., når den bliver bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed. Herudover vil en overtrædelse også kunne bestå i, at virksomheden ikke holder oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed ajour, jf. stk. 6, 4. pkt.

Det foreslås i § 64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at hvis den finansielle virksomhed vurderer, at et medlem eller potentielt medlem af direktionen eller bestyrelsen ikke opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed og de er omfattet af heraf, skal virksomheden 1) sikre, at det pågældende potentielle medlem ikke tiltræder det påtænkte hverv eller stilling, hvis vurderingen er afsluttet, inden det potentielle medlem tiltræder det pågældende hverv eller stilling, 2) rettidigt afsætte et sådant medlem, eller 3) rettidigt træffe yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at et sådant medlem er eller bliver egnet til det pågældende hverv eller stilling.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 7 skal forstås i sammenhæng med det overordnede krav stk. 6, 1. pkt., hvorefter den finansielle virksomhed skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen til enhver tid opfylder kravene i stk. 1 og §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen i det foreslåede stk. 7 skal således medvirke til at sikre opfyldelse af det overordnede krav i stk. 6, 1. pkt.

Bestemmelsen vil indebære, at en finansiel virksomhed forpligtes til at handle, såfremt virksomheden vurderer, at et ledelsesmedlem ikke opfylder egnetheds- eller hæderlighedskravene i stk. 1 eller ikke afsætter tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet jf. § 64 a, i lov om finansiel virksomhed, eller bestrider for mange ledelsesposter jf. § 313, i lov om finansiel virksomhed.

Virksomheden vil i sådanne tilfælde skulle sikre, at det potentielle medlem ikke tiltræder hvervet eller stillingen, eller at det siddende medlem afsættes. Virksomheden vil dog også kunne vælge rettidigt at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre, at medlemmet bliver egnet, jf. nr. 3.

Der kan eventuelt opstå tvivl om, hvornår en finansiel virksomhed kan træffe yderligere foranstaltninger, jf. nr. 3, i stedet for f.eks. at afsætte et ledelsesmedlem. Bestemmelsen skal forstås således, at muligheden vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor foranstaltningerne inden for en kort periode vil kunne sikre, at ledelsesmedlemmet opfylder alle krav. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor et bestyrelsesmedlem i et SIFI bestrider flere ledelsesposter end tilladt, jf. § 313 i lov om finansiel virksomhed, og der laves en plan for, at bestyrelsesmedlemmet hurtigst muligt udtræder af disse ledelsesposter, så forholdet bringes i orden. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvor en midlertidig interessekonflikt er opstået, som kan bringe tvivl om et ledelsesmedlems uafhængighed, og at de forhold, der medfører interessekonflikten, kan afvikles hurtigt.

Med bestemmelsen i nr. 3 vil der ikke blive lempet på de krav, som et ledelsesmedlem skal opfylde, når det indtræder i stillingen eller hvervet.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt med bøde jf. § 373, stk. 2. Ansvarssubjektet vil være den finansielle virksomhed. Den strafbare handling kan f.eks. bestå i at den finansielle virksomhed ikke afsætter et ledelsesmedlem, der ikke opfylder kravene til denne.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1b, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 8, at et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der ønsker at ansætte et medlem til direktionen eller udnævne en bestyrelsesformand, skal sikre, at Finanstilsynet modtager en egnetheds- og hæderlighedsansøgning for personen hurtigst muligt og senest 30 arbejdsdage før personen tiltræder hvervet.

Bestemmelsen vil indebære, at der er et særskilt tidsmæssigt krav for indsendelse af oplysninger, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, når et SIFI og G-SIFI ønsker at udnævne en bestyrelsesformand eller ansætte et medlem af direktionen. I disse tilfælde vil det ikke længere være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet modtager oplysningerne i umiddelbar forbindelse med tiltrædelsen. Finanstilsynet vil fremover skulle modtage en ansøgning med oplysninger senest 30 arbejdsdage før tiltrædelsen af hvervet eller stillingen. Bestemmelsen skal herved give Finanstilsynet mulighed for at vurdere bestyrelsesformanden eller direktionsmedlemmet, inden denne eventuelt tiltræder hvervet/stillingen.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1d, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 9, at den i stk. 8 nævnte egnetheds- og hæderlighedsansøgning skal indsendes via Virk.dk, og skal omfatte 1) et egnetheds- og hæderlighedsoplysningsskema, 2) et curriculum vitae, 3) virksomhedens interne egnetheds- og hæderlighedsvurdering, jf. stk. 6, 2. pkt., 4) øvrige dokumenter anvist af Finanstilsynet, så snart disse foreligger, samt 5) en angivelse af udnævnelsesdato og den dato, hvor arbejdsopgavernes faktisk påbegyndes.

Med bestemmelsen foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsansøgningen omfattet af stk. 8 skal indsendes via platformen Virk.dk, hvor ledelsesmedlemmer allerede i dag har mulighed for at indsende oplysninger og dokumentation til brug for Finanstilsynet egnetheds- og hæderlighedsvurdering, og ved brug af det egnetheds- og hæderlighedsoplysningsskema, som Finanstilsynet stiller til rådighed her. Bestemmelsen indeholder dermed en blankettvang, der vil indebære, at ansøgningen for de i stk. 8. omfattede personer, skal indsendes på den anviste måde.

Den foreslåede bestemmelse oplister herudover de krav til oplysninger og dokumentation, som Finanstilsynet altid som minimum skal modtage med ansøgningen. Oplysnings- og dokumentationskravene vil ligesom i dag følge af det oplysningsskema, som skal udfyldes på Virk.dk.

Med bestemmelsen implementeres artikel 91, stk. 1e, i CRD.

Det foreslås i § 64, stk. 10, at Finanstilsynet kan kræve, at et medlem omfattet af stk. 8 ikke tiltræder hvervet eller stillingen, før Finanstilsynet har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at vurdere medlemmets egnethed og hæderlighed, medmindre Finanstilsynet finder det godtgjort, at det ikke er muligt at fremlægge sådanne oplysninger.

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet f.eks. kan kræve, at en potentiel bestyrelsesformand eller et potentielt direktionsmedlem i et SIFI eller G-SIFI, ikke tiltræder hvervet eller stillingen, hvis de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen, ikke er tilstrækkelige til at vurdere det potentielle medlems egnethed og hæderlighed. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det ikke er muligt at fremlægge de manglende oplysninger. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor det ikke rettidigt har været muligt at indhente dokumenter fra en myndighed i et tredjeland.

Bestemmelsen implementerer artikel 91, stk. 1e, 3. afsnit, i CRD.

Til nr. 22 (§ 64, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed. Bestemmelsen betyder bl.a., at kravene til ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1, lov om finansiel virksomhed, samt kravet om at virksomheden skal påse ledelsesmedlemmernes overholdelse af § 64, stk. 1, jf. stk. 6, også gælder for finansielle holdingvirksomheder og blandende finansielle holdingvirksomheder.

Det foreslås i § 64, stk. 7, der bliver stk. 11, i lov om finansiel virksomhed, at henvisningen til stk. 1-6 ændres til stk. 1-10.

Ændringen vil indebære, at de med lovforslaget foreslåede bestemmelser til § 64, stk. 6-10, i lov om finansiel virksomhed også vil finde tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelse og direktion i en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed.

Det vil bl.a. betyde, at en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed tilsvarende skal sikre, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i holdingvirksomheden til enhver tid opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Virksomheden skal også tilsvarende vurdere om et potentielt medlem opfylder disse krav inden denne tiltræder hvervet eller stillingen og regelmæssigt herefter, når medlemmet er tiltrådt. Bliver virksomheden bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af medlemmets egnethed og hæderlighed, skal virksomheden foretage en revurdering af medlemmet og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet herom. Virksomheden skal desuden tilsvarende sikre, at oplysningerne om medlemmernes egnethed og hæderlighed holdes ajour og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.

Bestemmelsen vil også indebære, at en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, der er moderholdingvirksomhed for et SIFI eller G-SIFI, vil skulle sikre, at Finanstilsynet modtager en egnetheds- og hæderlighedsansøgning for en potentiel bestyrelsesformand eller et potentielt direktionsmedlem i holdingvirksomheden hurtigst muligt og senest 30 arbejdsdage før personen tiltræder hvervet eller stillingen. Dette skærpede tidsmæssige krav vil dog ikke gælde for en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, der ikke er moderholdingvirksomhed til en SIFI eller G-SIFI.

Ligeledes vil bestemmelsen medføre, at egnetheds- og hæderlighedsansøgningen skal opfylde tilsvarende indholdsmæssige krav, som foreslået med lovforslagets bestemmelse til § 64, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.

Endelig vil bestemmelsen indebære, at Finanstilsynet kan kræve, at en bestyrelsesformand eller et direktionsmedlem ikke tiltræder hvervet i en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed, før Finanstilsynet har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at vurdere medlemmets egnethed og hæderlighed, medmindre Finanstilsynet finder det godtgjort, at det ikke er muligt at fremlægge sådanne oplysninger.

Der henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslagets bestemmelser til § 64, stk. 6-10, jf. ovenfor.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 91, stk. 1-1e, og stk. 1h, 2. afsnit, i CRD.

Til nr. 23 (§ 64 c, stk. 2, nr. 5 og nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nr. 7 i § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Til nr. 24 (§ 64 c, stk. 2, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter som led i deres virksomhedsstyring skal identificere instituttets nøglepersoner.

I § 64 c, stk. 2, defineres, hvilke ansatte i et pengeinstitut og et realkreditinstitut der skal identificeres som nøglepersoner i medfør af stk. 1. Nøglepersoner er ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion. Disse oplistes i stk. 2, nr. 1-5, og omfatter den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, for compliancefunktionen, for kreditområdet, for den interne revision, for hvidvaskforebyggelse samt medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse, men som ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen, eller den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse.

Det foreslås i § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at »7) Økonomidirektøren, medmindre denne er medlem af direktionen.« indsættes som nr. 7.

Bestemmelsen vil medføre, at økonomidirektøren, medmindre denne er medlem af direktionen, skal identificeres som en nøgleperson i et pengeinstitut eller realkreditinstitut.

Hensigten med bestemmelsen er sikre, at økonomidirektøren omfattes af de krav, der gælder for nøglepersoner, herunder kravene i § 64, også for de tilfælde hvor økonomidirektøren ikke er medlem af direktionen.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 91 a, stk. 1-4, i CRD.

Til nr. 25 (§, 64 c stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at § 64, stk. 1 og 5, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et pengeinstitut og et realkreditinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1. Det samme gælder for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.

Det indebærer, at nøglepersoner i et pengeinstitut og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Nøglepersonerne har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved indtræden og løbende i forbindelse med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af § 64, stk. 1, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at efter »5« indsættes: »-7«.

Bestemmelsen vil medføre, at de med lovforslaget foreslåede bestemmelser i § 64, stk. 6 og 7, også vil finde tilsvarende anvendelse for nøglepersoner i et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt i SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut.

Det vil bl.a. betyde, at et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, tilsvarende skal sikre, at nøglepersoner til enhver tid opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Virksomheden skal også tilsvarende vurdere om en nøgleperson opfylder disse krav inden denne tiltræder hvervet og regelmæssigt herefter, når nøglepersonen er tiltrådt. Bliver virksomheden bekendt med forhold, som kan påvirke vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed, skal virksomheden foretage en revurdering af nøglepersonen og hurtigst muligt underrette Finanstilsynet herom. Virksomheden skal desuden tilsvarende sikre, at oplysningerne om nøglepersoners egnethed og hæderlighed holdes ajour og efter anmodning oplyses til Finanstilsynet.

Et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, vil ikke skulle sikre nøglepersoners overholdelse af kravene i §§ 64 a og 313, i lov om finansiel virksomhed, da disse ikke bestemmelser ikke omfatter nøglepersoner.

Bestemmelsen vil også indebære, at et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut, bliver forpligtet til handle, hvis virksomheden vurderer, at en nøgleperson ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1. Virksomheden vil i sådanne tilfælde skulle sikre, at 1) den pågældende nøgleperson ikke tiltræder den påtænkte stilling, hvis vurderingen er afsluttet, inden nøglepersonen tiltræder, 2) rettidigt afsætte nøglepersonen, eller 3) rettidigt træffe yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at nøglepersonen er eller bliver egnet til den pågældende stilling.

Der henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslagets bestemmelser til § 64, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed, jf. ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at § 64, stk. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed fortsat finder tilsvarende anvendelse for en nøgleperson i et pengeinstitutter og et realkreditinstitut, samt SIFI’er og G-SIFI’er, som ikke er et pengeinstitut eller realkreditinstitut. Nøglepersonen vil skal derfor fortsat opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1, og har pligt til at orientere Finanstilsynet om forhold som nævnt i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved indtræden og løbende i forbindelse med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af § 64, stk. 1, jf. § 64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 26 (§ 64 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 64 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.

Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde, indebærer for eksempel, at den skal være i stand til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde, herunder stille relevante spørgsmål til direktionen og forholde sig kritisk til svarene. Dette gør sig gældende for ethvert af virksomhedens forretningsområder.

Uanset virksomhedens forretningsmodel må det forventes, at medlemmerne af bestyrelsen samlet set har den fornødne grundviden om de lovgivningsmæssige rammer for ledelse af virksomheden, likviditet etc. I realkreditinstitutter vil det f.eks. være et krav, at der er kendskab til de særlige reguleringsmæssige rammer for disse virksomheder.

Ud over den fornødne grundviden kan der være særlige forhold, der kræver en særskilt viden. Det er særligt vigtigt, at der er medlemmer i bestyrelsen med indgående kendskab til virksomhedens største risikoområder.

Der er tale om en løbende forpligtelse for bestyrelsen. Ved ændringer i virksomhedens forretningsmodel eller risikoprofil skal bestyrelsen overveje, om der er anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.

Det foreslås i § 64 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at der efter »risici« indsættes: », samt de virkninger, den forårsager på kort, mellemlang og lang sigt, under hensyntagen til ESG-faktorer«.

Med den foreslåede ændring vil det følge, at bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici, samt de virkninger aktiviteterne forårsager på kort, mellemlang og lang sigt, under hensyntagen til ESG-faktorer.

Tilføjelsen vil derfor indebære, at der stilles eksplicit krav om, at bestyrelsens kollektive viden skal omfatte ESG-faktorer (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer) på en sådan måde, at bestyrelsen skal kunne forstå, hvordan ESG-faktorer påvirker og er påvirket af virksomhedens aktiviteter og de forbundne risici herved. Det gælder både på kort sigt men også på lang sigt, forstået som en tidshorisont på mindst 10 år.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 64 e, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, Lovforslag nr. 109 som fremsat, side 88-90.

Med den foreslåede bestemmelse implementeres artikel 91, stk. 2b, i CRD.

Til nr. 27 (§ 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, fastsætter krav om, at en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring. Bestemmelsen opregner en række nærmere krav i stk. 1, nr. 1-9, hvorefter den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre effektive former for virksomhedsstyring.

Af § 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed følger det, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for. Kravet i nr. 4 fastsætter virksomhedens overordnede pligt til at sikre en god styring af de risici, som virksomheden kan blive udsat for. Bestemmelsen er udmøntet med mere specifikke krav i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., der bl.a. fastsætter nærmere regler for, hvordan virksomheden skal identificere, forvalte, overvåge og rapportere sine risici.

Det foreslås i § 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, at indsættes ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt. Det er en præcisering, der indebærer, at kravet fremover også vedrører ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt. Med ESG-risici menes den miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko, som er defineret i § 5, stk. 1, nr. 27, i lov om finansiel virksomhed.

Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for, herunder ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt.

Bestemmelse vil fortsat indebære, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for. Med tilføjelsen vil det dog eksplicit fremgå, at virksomhedens procedurer også skal omfatte identifikation, styring, overvågning og indberetning af ESG-risici, som virksomheden er eller kan blive eksponeret for. Virksomheden vil derfor skulle handle efter strategier og procedurer, der er godkendt af deres ledelsesorganer, og som tager hensyn til virkningerne af ESG-faktorer, ikke blot de umiddelbare virkninger, men også virkningerne på længere sigt.

Ved den foreslåede bestemmelses krav om, at virksomhedens ESG-risici også håndteres på lang sigt, skal forstås en tidshorisont på mindst 10 år. Den specifikke karakter af klimarelaterede og andre miljømæssige risici, f.eks. risici som opstår som følge af miljøforringelse og tab af biodiversitet, for så vidt angår både omstilling og fysiske risici kræver navnlig, at disse risici håndteres med en lang tidshorisont på mindst ti år.

Den foreslåede bestemmelse implementerer dele af artikel 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der bl.a. nyaffatter artikel 74, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 28 (§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Af § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed følger det, at en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Bestemmelsen understøtter bl.a. at virksomheden opfylder kravene til bestyrelsens kollektive egnethed i § 64 e, stk. 1, og at direktionen har den fornødne viden og erfaring til at varetage den daglige ledelse.

Det foreslås i § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, at der efter »direktionen« indsættes: », herunder om ESG-risici og -virkninger og it-risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c), i forordning (EU) nr. 575/2013«.

Med den foreslåede ændring præciseres det, virksomhedens pligt til at sikre personalemæssige og økonomiske ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser til sine ledelsesmedlemmer, bl.a. også omfatter kurser om ESG-risici og -virkninger og it-risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c), i forordning (EU) nr. 575/2013 (DORA-forordningen).

Den foreslåede bestemmelse medfører ikke i øvrigt ændringer i virksomhedernes pligter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 71, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, Lovforslag nr. 133 som fremsat, side 101.

Med den foreslåede bestemmelse implementeres artikel 91, stk. 7, i CRD.

Til nr. 29 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af nr. 1 og 4, at virksomheden skal have en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, og at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for. Dette indebærer, at virksomheden skal sikre sig, at organisationen indrettes således, at der er klart definerede ansvars- og arbejdsområder, så udførelsen af opgaver adskilles fra kontrollen af samme. Ligeledes skal virksomheden sikre sig, at der sker en rapportering til et højere ledelsesniveau af de risici, som virksomheden påtager sig, samt at der finder en løbende overvågning sted af virksomhedens forretningsområder. De nævnt foranstaltninger skal omfatte hele virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af virksomhedens aktiviteter.

Den gældende § 70 i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til en finansiel virksomheds bestyrelses overordnede virksomhedsstyring og strategiske funktion. Dette indbefatter bl.a., at bestyrelsen skal fastlægge virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikker m.v., jf. stk. 1. Bestyrelsen skal også fastlægge retningslinjer for direktionen og for direktionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici, jf. stk. 2. Endvidere skal bestyrelsen løbende tage stilling til, om virksomhedens risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer, jf. stk. 3. I medfør af stk. 7, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed i medfør af stk. 1-4. Bemyndigelsen er anvendt til bl.a. at udstede dele af de bestemmelser, der er fastsat i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Den gældende bestemmelse i § 64 c i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav om identificering af nøglepersoner i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), der ikke er pengeinstitutter, krav om underretning om nøglepersoner til finanstilsynet, krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner samt bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for nøglepersoner og direktører i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, SIFI’er og G-SIFI’er.

Det følger således bl.a. af bestemmelsen, at et pengeinstitut og realkreditinstitut som led i sin virksomhedsstyring skal identificere instituttets nøglepersoner, jf. § 64 c, stk. 1. Nøglepersoner defineres nærmere i stk. 2 som ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion, herunder bl.a. den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, kreditområdet, den interne revision og hvidvaskforebyggelse. I medfør af stk. 3 skal et pengeinstitut og et realkreditinstitut endvidere uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende er ansvarlige for. Et pengeinstitut og realkreditinstitut skal desuden uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer af områder eller funktioner, som den pågældende nøgleperson er ansvarlig for, eller når en ansat ikke længere anses for at være en nøgleperson.

Det følger af § 64, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. Kravet gælder også for nøglepersoner, jf. § 64 c, stk. 4. Der er ikke i lovteksten eller i de tilhørende bemærkninger opstillet generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Kravene varierer afhængigt af, hvilken virksomhed der er tale om, om der er tale om et medlem af direktionen eller en nøgleperson, samt hvilket specifikt ansvar den pågældende har. Vurdering af om et medlem af direktionen eller en nøgleperson tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring, skal tage udgangspunkt i den konkrete stilling i den enkelte virksomhed.

Det foreslås i § 71 i lov om finansiel virksomhed at indsætte et nyt stykke efter stk. 2, og at stk. 3 herefter bliver stk. 4.

Det foreslås i det nye stk. 3, 1. pkt ., at et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer, der beskriver roller og opgaver for alle medlemmer af direktionen, den faktiske ledelse og for personer med ansvar for nøglefunktioner.

Formålet med at forpligte institutterne til at udarbejde erklæringerne er at tydeliggøre ansvaret for det enkelte medlem af direktionen, den faktiske ledelse og personer med ansvar for nøglefunktioner. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at ansvaret for alle relevante opgaver og ansvarsområder bliver entydigt placeret i instituttet. Det er desuden hensigten, at erklæringerne skal styrke institutternes og Finanstilsynets grundlag for at foretage en egnethedsvurdering af den person, der udfylder eller skal udfylde den konkrete rolle. Personens kompetencer og erfaring vil sammenholdt med erklæringen kunne vurderes i forhold til klart definerede ansvarsområder og opgaver, som den pågældende skal varetage.

Kravet om en erklæring vil ikke alene omfatte direktionsmedlemmer, men også nøglepersoner, der er defineret i § 64 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, herunder ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte med ansvar for en nøglefunktion. Det afgørende for vurderingen af, om en ansat anses for at være et medlem af den faktiske ledelse af instituttet, vil være, om den ansatte indgår i ledelsen af instituttet, herunder er med til, på ledelsesniveau, at træffe beslutninger af forretningsmæssig og strategisk karakter, der har en væsentlig betydning for instituttets drift. En ansat med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller for et område af væsentlig betydning for instituttets drift, f.eks. en økonomidirektør, vil skulle anses som medlem af den faktiske ledelse, uanset om denne er registreret som direktør i CVR-registeret. Herudover vil f.eks. en ansat kunne være en del af den faktiske ledelse, hvis vedkommende på ledelsesniveau medvirker til at træffe beslutninger på baggrund af bestyrelsens strategiske mål. Det samme vil gælde, hvis vedkommende på ledelsesniveau medvirker til at sikre, at de politikker og retningslinjer, som bestyrelsen vedtager, implementeres i instituttets daglige drift. Personaleansvar vil i sig selv ikke betyde, at en ansat anses for at være en del af den faktiske ledelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke blive fastsat særlige formkrav til erklæringen. Erklæringen vil skulle indeholde en dækkende beskrivelse af alle de ansvarsområder, som den pågældende er tildelt, samt en kort beskrivelse af de væsentlige arbejdsopgaver den pågældende skal udføre. Ansvarsområder og opgaver vil derfor også skulle beskrives, selvom de har en kortere varighed og en given slutdato – det kan f.eks. dreje sig om større it-projekter og opfølgning på tilsynsmæssige reaktioner, eller om ansvarsområder som personen har i en overgangsfase. Det vil være afgørende for ansvarsbeskrivelsens brugbarhed, at der er en passende afvejning mellem detaljer og enkelthed. Målet er at beskrive personens ansvarsområder og arbejdsopgaver klart og tydeligt.

I det omfang en person baserer sig på arbejde udført af andre enheder, end den/de enheder personen har ansvar for, skal dette også fremgå af erklæringen. For den risikoansvarlige gælder f.eks., at denne i varetagelsen af sine ansvarsområder kan basere sig på arbejde udført af risikostyringsfunktionen eller af andre enheder. Det vil derfor skulle indgå i ansvarsbeskrivelsen for den risikoansvarlige, hvilket grundlag vedkommende baserer sit arbejde på for de enkelte områder.

Bestemmelsen indeholder i øvrigt et krav om, at instituttet vedligeholder og ajourfører erklæringerne. Kravet fastsætter ikke, hvor ofte erklæringerne skal ajourføres, men indebærer, at instituttet skal sørge for, at erklæringerne løbende opdateres, når der sker ændringer i en omfattet persons ansvarsområder og opgaver, så erklæringerne altid holdes retvisende.

Overtrædelser af den foreslåede § 71, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed foreslås strafbelagt med bøde i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er forpligtet til at udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører de individuelle erklæringer.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt ., at instituttet skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre en oversigt over virksomhedens ledelsesstruktur og arbejdsopgaver for de organisatoriske ansvarsområder, som indgår i virksomhedens forretningsmodel, med nærmere oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de omfattede personer.

Det er hensigten med bestemmelsen, at oversigten skal konsolidere information om instituttets ledelse og styring i ét tilgængeligt dokument, som sikrer et klart overblik over ansvarsdelingen indenfor instituttets organisatoriske ansvarsområder. Den skal kunne anvendes som et arbejdsredskab for bestyrelserne til løbende at have overblik over, om organisationen har en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Oversigten skal på den måde være med til at sikre, at alle væsentlige opgaver og ansvarsområder forankres hos konkrete personer i instituttet. Derudover skal oversigten styrke Finanstilsynets mulighed for tilsynskontrol med instituttets ledelse og styring.

Kravet indebærer ikke en fast ramme eller formkrav for, hvordan oversigten vil skulle udformes. Det vil være op til det enkelte institut at finde et format, der passer til instituttets kompleksitet og struktur. Dette vil typisk indebære både brug af tekst, billeder og organisationsdiagrammer. Det afgørende er, at oversigten indeholder nok information til, at læseren får en klar forståelse af instituttets ledelse, organisation, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, uden at oversigten bliver uoverskuelig og derved uanvendelig.

Oversigten skal beskrive ledelsesstrukturen og arbejdsopgaver for alle organisatoriske ansvarsområder, som indgår i institutets forretningsmodel. Det omfatter også instituttets kontrolfunktioner og revisionsfunktioner. De enkelte organisatoriske ansvarsområder, skal fremstilles med oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de omfattede personer.

Oversigten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af alle direktionsmedlemmers og nøglepersoners ansvarsområder og opgaver, og hvordan disse relaterer sig til hinanden, herunder hvor ansvaret eventuelt er delt, og hvordan det er delt. Oversigten behøver ikke indeholde al information fra de individuelle erklæringer, der vil skulle udarbejdes i medfør af den foreslåede stk. 3, 1. pkt., men det vil i noget kortere form skulle beskrive ansvarsområder og opgaver for disse.

Udover at omfatte direktionen, den faktiske ledelse og øvrige nøglepersoner, vil oversigten også skulle omfatte bestyrelsen og bestyrelsesudvalg. Beskrivelsen af bestyrelsens ansvar samt strukturen, medlemskab og interaktionen mellem alle relevante bestyrelsesudvalg, vil sammen med direktionen og den faktiske ledelse skulle udgøre den øverste del af den samlede oversigt. Det næste organisatoriske lag vil skulle have ansvarsbeskrivelser for ansatte, der har ansvar for en nøglefunktion, men ikke er en del af ledelsen.

Bestemmelsen indebærer i øvrigt et krav om, at instituttet vedligeholder og ajourfører oversigten. Kravet fastsætter ikke, hvor ofte oversigten skal ajourføres, men indebærer, at instituttet skal sørge for, at oversigten løbende opdateres, når der sker ændringer i ledelsesstrukturen og ansvarsfordelingen, herunder når et ledelsesmedlem eller en nøgleperson omfattet af oversigten udskiftes, så denne altid er retvisende.

Overtrædelser af den foreslåede § 71, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed foreslås strafbelagt med bøde i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er forpligtet til at udarbejde, vedligeholde og ajourføre oversigten. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører oversigten.

Det foreslås i det nye stk. 3, 3. pkt., at institutet til enhver tid skal gøre de individuelle erklæringer og oversigten tilgængelig for de omfattede personer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet forpligtes til at gøre erklæringerne nævnt i 1. pkt. og oversigten nævnt i 2. pkt. tilgængelig for de personer i instituttet, som omfattes disse. Bestemmelsen vil derved gøre det muligt for alle ansvarlige ledelsesmedlemmer eller personer med ansvar for nøglefunktioner, at holde sig bekendt med sine ansvarsområder og opgaver, samt at gøre instituttet opmærksom på eventuelle forhold, der ikke er retvisende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke specifikke krav til, hvordan dokumenterne skal gøres tilgængelige for de omfattede personer, men det forudsættes, at disse stilles til rådighed uden hindringer, så de til enhver tid kan tilgås.

Overtrædelser af den foreslåede § 71, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed foreslås strafbelagt med bøde i medfør af § 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er forpligtet til at stille dokumenterne til rådighed for de omfattede personer. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke gør det muligt for de omfattede personer at tilgå deres individuelle erklæring eller oversigten.

Den foreslåede bestemmelse til § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed implementerer artikel 1, nr. 29, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der tilføjer et nyt stk. 3 til artikel 88 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 30 (§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Der gælder ingen regler i dag på markedsrisikoområdet omhandlende kryptoaktiver, idet dette er et forholdsvist nyt produkt på markedet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 71, stk. 4, hvorefter institutterne skal foretage forudgående vurderinger af de eksponeringer, som de agter at påtage sig, og af tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring af markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til Finanstilsynet, når det vedrører kryptoaktiver.

I CRD VI artikel 79, litra e, og artikel 83, stk. 4, pålægges de kompetente myndigheder at sikre, at institutterne foretager forudgående vurderinger af eventuelle kryptoeksponeringer, som de agter at påtage sig, og af tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring af markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til de kompetente myndigheder.

Den foreslåede nye bestemmelse i lov om finansiel virksomhed er en tekstnær implementering af de to artikler i CRD.

Til nr. 31 (§ 72, i lov om finansiel virksomhed)

Loven indeholder ikke i dag regler om at penge- og realkreditinstitutter skal have specifikke ESG-omstillingsplaner eller stresstest i forhold til ESG-risici. Der findes allerede regler om stresstest for penge- og realkreditinstitutter, men disse tager ikke eksplicit højde for ESG-faktorer. Finanstilsynet har i dag en hjemmel til at påbyde institutter at reducere risici, der opstår som følge af ESG-faktorer. Denne kan dog alene anvendes, når instituttets økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold kan udvikle sig således, at instituttet vil kunne miste sin tilladelse. Det vurderes, at materialiseringen af ESG-risici alt andet lige har en længere tidshorisont end øvrige risici, og at det derfor er nødvendigt at have en eksplicit hjemmel til også at gribe ind i forhold til institutternes påtagelse af ESG-risici, selv når risiciene for institutternes økonomiske stilling og risikoen for at kunne miste tilladelsen har en længere tidshorisont.

Det foreslås at indsætte en nyt § 72, hvor de kvantificerbare mål og processer med henblik på at imødegå de ESG-risici, der indgår i ESG-omstillingsplanerne. ESG-omstillingsplanerne skal tage højde for de seneste rapporter og foranstaltninger, som Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer har foreskrevet, navnlig hvad angår opfyldelsen af Unionens klimamål. ESG-omstillingsplanerne skal sikre, at institutterne har tilstrækkelige foranstaltninger og tiltag til at overvåge og håndtere de finansielle risici, der følger med på kort, mellemlang og lang sigt. ESG-omstillingsplaner skal også tage højde for Unionens mål om at opnå klimaneutralitet samt, hvis det er relevant for internationalt aktive institutter, tredjelandes juridiske og reguleringsmæssige mål på ESG-området. Hvis instituttet offentliggør oplysninger om ESG-forhold i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, skal de i § 72, stk. 1 omhandlede ESG-omstillingsplaner være i overensstemmelse med de planer, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 19a eller 29a, og navnlig indeholde tiltag – med fokus på at imødegå finansielle risici - for så vidt angår instituttets forretningsmodel og -strategi, som er konsekvente på tværs af begge planer.

Bestyrelsens udformning af ESG-omstillingsplaner, jf. § 72, stk. 1, 1. pkt. skal ske under hensyntagen til instituttets forretningsmodel, størrelse og kompleksitet og karakteren af instituttets eksponering mod ESG-risici. Kravene til ESG-omstillingsplaner skal således være proportionale med institutternes karakter og karakteren af deres ESG-risici. Det foreslåede gennemfører artikel 76, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Finanstilsynet vil inddrage institutternes ESG-omstillingsplaner i sit generelle prudentielle tilsyn med institutterne, herunder i Finanstilsynets løbende risikovurdering af det enkelte institut.

Det foreslås at tilføje en ny § 72, stk. 2, om, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal teste deres modstandsdygtighed over for langsigtede negative virkninger af ESG-faktorer i både basis- og stressscenarier. Anvendelsen af basis- og stressscenarie skal være troværdige og baseret på de scenarier, der er udarbejdet af europæiske og internationale organisationer og følge en proportional tilgang. Udarbejdelsen af scenarier skal være med klimafaktorer som førsteprioritet og efterfølgende skal der tages højde for andre bæredygtighedsfaktorer, efterhånden som de relevante vurderingsmetoder og –værktøjer bliver udviklet.

Det foreslås, at den specifikke karakter af klimarelaterede og andre miljømæssige risici, f.eks. risici som opstår som følge af miljøforringelse og tab af biodiversitet, for så vidt angår både omstilling og fysiske risici, håndteres med en lang tidshorisont på mindst ti år.

Det foreslåede gennemfører artikel 87a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Det foreslås derfor med § 72, stk. 3, at Finanstilsynet kan pålægge institutter at reducere de risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af ESG-faktorer, herunder dem, der opstår som følge af tilpasningsprocessen og fra omstillingstendenser i forbindelse med Unionens, medlemsstaternes eller tredjelandes relevante juridiske og reguleringsmæssige mål. Denne hjemmel skal ses i forlængelse af den eksisterende hjemmel i § 350, stk. 1, nr. 2, og skal sikre en eksplicit hjemmel til at påbyde instituttet at ændre i forretningsstrategi, generelle styring og risikostyring i relation til ESG-risici, selv når risikoen for finansiel stabilitet og for instituttets økonomiske stilling kan have en længere tidshorisont.

Reduktionen kan ske gennem justeringer af det enkelte instituttets forretningsstrategier, generelle styring og risikostyring. Finanstilsynet kan anmode om en styrkelse af målene, foranstaltningerne og tiltagene i deres ESG-omstillingsplaner i overensstemmelse med § 72, stk. 1 i nærværende lovforslag i tilfælde af, at planen kan udgøre en væsentlig risiko for instituttets solvens på kort, mellem og lang sigt.

Det foreslåede gennemfører artikel 104, stk. 1, litra m i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619.

Det foreslås i § 72, stk. 4, at Finanstilsynet gives en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om forpligtelserne, der påhviler penge- og realkreditinstitutter efter bestemmelsens stk. 1-3.

Dette medfører, at Finanstilsynet nærmere kan udspecificere formen og indholdet af ESG-omstillingsplaner, jf. stk. 1, formen og indholdet af testen af modstandsdygtigheden mod negative virkninger af ESG-faktorer, jf. stk. 2, og hvordan og i hvilke tilfælde Finanstilsynet kan påbyde institutterne at reducere ESG-risici.

Det foreslåede vil betyde at nærmere detaljer kan fastsættes ved en bekendtgørelse, samtidig med at Finanstilsynet kan tilpasse det nærmere indhold af bestemmelserne løbende. Dette kan blandt andet ske i takt med, at der kommer fortolkningsbidrag til den EU-regulering, som de nævnte bestemmelser implementerer, blandt andet i form af yderligere regulering og retningslinjer.

Til nr. 32 (§ 73, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 73 stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed, eller som medlem af repræsentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekasser, ikke kan forenes med stillingen som direktør i den pågældende virksomhed.

I § 73, stk. 1, 2. pkt., følger en undtagelse, hvorefter bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt kan beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Det følger videre af bestemmelsens 3. pkt., at den pågældende i så fald ikke kan udøve stemmeret i de nævnte organer.

Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. er tiltænkt en akut situation og i en midlertidig periode, herunder ved sygdom eller fratrædelse, hvor direktøren fritstilles eller opsigelsesvarslet er udløbet, uden at en ny direktør endnu er startet. Virksomheden skal dog tage konkrete skridt til at få situationen løst.

Bestemmelsen implementerer artikel 88, stk. 1, 2. afsnit, litra e, i hvorefter bestyrelsesformanden i et pengeinstitut, ikke samtidig må udøve de funktioner, der påhviler en administrerende direktør i samme institut, medmindre instituttet begrunder dette, og de kompetente myndigheder har givet deres tilladelse hertil.

Det foreslås i § 73, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at indsætte som 4. pkt. : »2. pkt. finder ikke anvendelse for formanden for bestyrelsen eller repræsentantskabet«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at undtagelsen i § 73, stk. 1, 2. pkt. ikke længere vil omfatte bestyrelsesformanden eller formanden for repræsentantskabet. Dermed vil det ikke længere være muligt for en bestyrelse i en finansiel virksomhed midlertidigt at beskikke bestyrelsesformanden eller formanden for repræsentantskabet til posten som direktør i virksomheden. Det vil dog fortsat være muligt for bestyrelsen at beskikke andre medlemmer end formanden for bestyrelsen eller repræsentantskabet til direktør.

Bestemmelsen implementerer artikel 1, nr. 29, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der nyaffatter artikel 88, stk. 1, andet afsnit, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 33 (§ 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, i lov om finansiel virksomhed)

Der gennemføres en konsekvensændring i § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, i lov om finansiel virksomhed, så henvisningen stemmer overens med ændringerne til § 1, nr. 34.

Til nr. 34 (§ 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 77 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investeringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal opfylde en række betingelser.

Af § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed følger, at virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 4 år med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst 5 år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.

Det foreslås i § 77 a, stk.1, nr. 5, 2. pkt., at fastsættelsen af den udskudte variable løndel skal tilpasses virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.

Bestemmelsen vil indebære, at virksomheden skal tage højde for virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver, når den fastsætter, hvor stor en del af den variable løndel, der skal udskydes.

Tilsiger forholdene omkring aflønningsordningen, herunder f.eks. medarbejderens arbejdsopgaver eller risiciene, at en større andel af den variable løndel, end den der mindst følger af 1. pkt., underlægges en udskydningsperiode, skal virksomheden sikre dette.

Bestemmelsen vil ikke medføre mulighed for at fravige minimumskravene i 1. pkt., så en mindre andel af en variabel løndel udskydes, end den der følger af 1. pkt.

Det foreslås i § 77 a, stk.1, nr. 5, 3. pkt., at længden af udskydningsperioden skal fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.

Tilsiger forholdene omkring aflønningsordningen, herunder f.eks. virksomhedens forretningsmæssige cyklus, medarbejderens arbejdsopgaver eller risiciene, at udskydningsperioden for den variable løndel gøres længere, end den der mindst følger af 1. pkt., skal virksomheden sikre dette. Det kan f.eks. være i forhold til den forretningsmæssige cyklus, hvor virksomheden kan tage højde for perioder med øget risikotagning eller ændrede risici, som kræver længere resultatmålinger af indsatsen inden udbetaling af den variable løndel og derfor vurdere et behov for en længere udskydningsperiode.

Bestemmelsen vil ikke medføre mulighed for at fravige minimumskravene i 1. pkt., så udskydningsperioden for den variable løndel gøres kortere, end den der følger af 1. pkt.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 94, stk. 1, litra m, i CRD V, og sikrer en mere direktivnær og fuldstændig implementering af bestemmelsen.

Til nr. 35 (§ 77 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 77 d, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral.

Bestemmelsen blev indsat ved ændring af lov nr. 1549 af 13. december 2016, og fastsætter den overordnede pligt for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder til at have en lønpolitik, der understøtter en effektiv risikostyring. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 77 d, stk. 1, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, Lovforslag nr. 39 som fremsat, side 60-64.

Bestemmelsen er udmøntet med mere specifikke krav til lønpolitikken i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder, som er baseret på EBA’s retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker (EBA/GL/2021/04).

Det foreslås i § 77 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at indsætte »herunder ved at tage hensyn til virksomhedens risikovillighed med hensyn til ESG-risici« efter: »risikostyring«.

Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, herunder ved at tage hensyn til virksomhedens risikovillighed med hensyn til ESG-risici.

Ændringen vil medføre at virksomheden fremover skal integrere ESG-risici (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici) sin aflønningspolitik og -praksis, så den medvirker til at fremme en sund og effektiv risikostyring og en ledelsesadfærd, der er i overensstemmelse med virksomhedens strategi og risikovillighed på ESG-området. Virksomhedens aflønningspolitik må derfor f.eks. ikke gennem tildeling af bonusser og anden variabel løn tilskynde til risikotagning, der kan eksponere virksomheden for ESG-risici, som vil være i strid virksomhedens strategi og risikovillighed på området.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 77 d, stk. 1, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, Lovforslag nr. 39 som fremsat, side 60-64.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der bl.a. nyaffatter artikel 74, stk. 1, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 36 (§ 80 b, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

I § 80 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsættes de opgaver, som risikoudvalget i et pengeinstitut eller realkreditinstitut har ansvaret for at varetage. Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et overblik over virksomhedens faktiske risikobillede, og som derved skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen er bevidst om risici, når der træffes forretningsmæssige beslutninger i bestyrelsen. Det er fortsat den samlede bestyrelse, der har ansvaret for styring af virksomhedens risici, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.

Det følger af § 80 b, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel at risikoudvalget skal vurdere, om incitamenterne ved virksomhedens aflønningsstruktur tager højde for virksomhedens risici, kapital og likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.

Pligten i nr. 4 ændrer ikke på de opgaver, der påhviler et eventuelt aflønningsudvalg i virksomheden, men risikoudvalget har en særlig forpligtelse på dette område. Risikoudvalgets endelige vurdering forelægges den samlede bestyrelse.

Det foreslås i § 80 b, stk. 3, nr. 4, at indsætte »herunder dem, der opstår som følge af virkningerne af ESG-faktorer,« efter »risici,«.

Med den foreslåede ændring vil det følge af bestemmelsen, at risikoudvalget skal vurdere, om incitamenterne ved virksomhedens aflønningsstruktur tager højde for virksomhedens risici, herunder dem, der opstår som følge af virkningerne af ESG-faktorer, kapital og likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.

Ændringen vil medføre, at risikoudvalget i sin vurdering af virksomhedens aflønningsstruktur fremover også vil skulle tage højde for de risici, der opstår som følge af virkningerne af ESG-faktorer (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer). Risikoudvalget vil i den forbindelse skulle vurdere om incitamenterne i virksomhedens aflønningsordninger, herunder f.eks. tildelingen af bonusser og anden variabel løn, også understøtter virksomhedens risikostyring og risikovillighed på ESG-området, og forelægge bestyrelsen sin vurdering heraf.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 80 b, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, Lovforslag nr. 133 som fremsat, side 116-117.

Bestemmelsen implementerer dele af artikel 1, nr. 21, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), der nyaffatter artikel 76, stk. 4, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

Til nr. 37 (§ 101, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

§ 101 i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag regler, der vedrører interessekonflikter.

Det fremgår af den gældende § 101, stk. 1, at investeringsforvaltningsselskaber under udførelsen af deres opgaver for en dansk UCITS skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’ og dens investorers interesse.

Det fremgår af den gældende § 101, stk. 2, at investeringsforvaltningsselskaber i den daglige ledelse skal varetage interesserne for den eller de UCITS, de administrerer, bedst muligt.

§ 101, stk. 3, indeholder en række krav, som investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal opfylde. Det er for eksempel krav om, at der fastsættes en politik vedrørende interessekonflikter, samt at kunne påvise og begrænse interessekonflikter.

Det foreslås at indsætte et nyt § 101, stk. 5, hvorefter et investeringsforvaltningsselskab under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter skal forelægge detaljerede redegørelser og dokumentation for dets overholdelse af § 101, stk. 1-4 for Finanstilsynet, når investeringsforvaltningsselskabet forvalter eller har til hensigt at forvalte en UCITS på initiativ af en tredjepart, herunder i tilfælde hvor den pågældende UCITS anvender navnet på en tredjemandsinitiativtager, eller hvor investeringsforvaltningsselskabet udpeger en tredjemandsinitiativtager, som den, der får delegeret funktioner eller tjenesteydelser i henhold til §§ 102-105.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det sikres, at Finanstilsynet informeres om overholdelse af kravene for håndtering af interessekonflikter i specifikke situationer, nemlig når et investeringsforvaltningsselskab forvalter fonde på initiativ af eksterne aktører. Det kan eksempelvis være en UCITS eller afdeling heraf, som et eksternt fondsmæglerselskab opretter og distribuerer, men hvor investeringsforvaltningsskabet forestår forvaltningen. I disse situationer er der højere risiko for ikke-håndterede interessekonflikter, hvorfor der er behov for et højere dokumentationskrav overfor Finanstilsynet.

Det foreslås at indsætte et nyt § 101, stk. 6, hvorefter de oplysninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal give til Finanstilsynet i henhold til stk. 5, navnlig skal præcisere, hvilke rimelige skridt investeringsforvaltningsselskabet har taget for at forhindre interessekonflikter, der opstår som følge af forholdet til tredjemanden, eller hvis sådanne interessekonflikter ikke kan forebygges, hvordan investeringsforvaltningsselskabet indkredser, håndterer, overvåger og, hvor det er relevant, oplyser om interessekonflikter for at forhindre, at de skader UCITS’ens og dens investorers interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det præciseres, hvilke oplysninger investeringsforvaltningsselskabet skal oplyse for Finanstilsynet i henhold til § 101, stk. 5.

De foreslåede ændringer vil medføre, at den gældende § 101, stk. 5, bliver til stk. 7, som er en bemyndigelsesbestemmelse. Se overgangsbestemmelse i dette lovforslags § 6.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 5, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 14, stk. 2a, i UCITS-direktivet.

Til nr. 38 (§ 101 a, stk. 8-11, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 101 a i lov om finansiel virksomhed, at en kapitalforvalter skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked, som beskriver, hvordan kapitalforvalteren integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi.

Politikken skal b.la. beskrive, hvordan kapitalforvalteren overvåger selskaber, hvori der investeres inden for relevante områder, hvordan kapitalforvalteren fører dialog med selskaber, hvori der investeres, hvordan kapitalforvalteren udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier og samarbejder med andre aktionærer, samt hvordan kapitalforvalteren kommunikerer med interessenter i selskaber, hvori der investeres.

Kapitalforvalteren skal en gang årligt offentliggøre, hvordan politikken er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger. Det skal ligeledes offentliggøres, hvordan kapitalforvalteren har stemt m.v.

Kapitalforvalteren kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene, hvis den offentliggør en begrundet forklaring herfor.

Det foreslås i § 101 a, stk. 8, at en kapitalforvalter samtidig med offentliggørelsen af de i stk. 1-5 nævnte oplysninger skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne nævnt i § 101 a, stk. 1-5, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, med henblik på at Finanstilsynet kan videresende disse til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal kapitalforvalteren også sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere en database, hvortil kapitalforvalteren skal indsende oplysningerne. Formålet er at understøtte de nye krav til format og metadata. Finanstilsynet kan vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse er gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket betyder, at kapitalforvalteren først fra denne dato skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Kapitalforvalteren vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 101 a, stk. 8, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 33.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. pkt., i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 101 a, stk. 9, at Finanstilsynet videresender de i stk. 8 nævnte oplysninger til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil skulle videresende oplysningerne, som Finanstilsynet modtager fra kapitalforvalteren medfør af § 101 a, stk. 8, til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil betyde, at Finanstilsynet først fra denne dato vil skulle videresende oplysningerne til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. pkt., i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 101 a, stk. 10, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvaltere skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 8 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA (European Banking Authority), ESMA (European Securities and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 10, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 10, nr. 1, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den kapitalforvalter, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 10, nr. 2, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af kapitalforvalterens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 10, nr. 3, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af kapitalforvalterens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 10, nr. 4, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for kapitalforvalterens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 10, nr. 5, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 10, nr. 6, at kapitalforvalteren skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 101 a, stk. 11, at for at kunne opfylde kravet i stk. 10, nr. 2, skal kapitalforvalteren erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalforvalteren vil skulle erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 39 (§ 101 k, i lov om finansiel virksomhed)

De gældende §§ 101 i og j, i lov om finansiel virksomhed fastsætter særlige regler for rådgivende stedfortrædere vedrørende gennemsigtighed.

I medfør af § 101 i, i lov om finansiel virksomhed skal en rådgivende stedfortræder en gang om året offentligt fremlægge en reference til et adfærdskodeks, som den rådgivende stedfortræder anvender, og årligt ajourføre rapporten om anvendelse af dette adfærdskodeks. Afviger den rådgivende stedfortræder fra adfærdskodekset, skal stedfortræderen offentliggøre oplysninger herom. En rådgivende stedfortræder, der ikke anvender et adfærdskodeks, skal fremlægge en redegørelse herfor. Oplysningerne skal offentliggøres på den rådgivende stedfortræders hjemmeside.

I medfør af § 101 j, i lov om finansiel virksomhed skal en rådgivende stedfortræder en gang om året offentliggøre en række oplysninger om udarbejdelsen af dennes undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber. Oplysningerne skal offentliggøres på den rådgivende stedfortræders hjemmeside.

Det foreslås at indsætte en ny § 101 k.

Det foreslås i § 101 k, stk. 1, at en rådgivende stedfortræder samtidig med offentliggørelsen i § 101 i, stk. 4, og § 101 j, stk. 2, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en rådgivende stedfortræder, der offentliggør oplysninger som nævnt i § 101 i, stk. 4, eller § 101 j, stk. 2, samtidig med offentliggørelsen skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet videresender herefter oplysningerne til ESAP.

I dag er der kun krav om, at en rådgivende stedfortræder skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside. En rådgivende stedfortræder vil derfor som noget nyt blive pålagt at indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

For at sikre, at Finanstilsynet vil kunne videresende oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil den rådgivende stedfortræder også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, når de indsendes til Finanstilsynet, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Finanstilsynet forventer at etablere et system, der vil kunne understøtte de nye krav til format og metadata samt videresendelse til ESAP. Finanstilsynet vil kunne vælge at uddelegere opgaverne, herunder indsamling af oplysningerne, til juridiske personer i Danmark eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur, jf. artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at en rådgivende stedfortræder fra dette tidspunkt vil skulle indsende oplysningerne. Virksomhederne vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 101 k, stk. 1, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 34.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 1. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 101 k, stk. 2, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en rådgivende stedfortræder vil skulle indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 101 k, stk. 2, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 35.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 1, 2. afsnit, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den rådgivende stedfortræder, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af den rådgivende stedfortræders identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af den rådgivende stedfortræders størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for den rådgivende stedfortræders økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at en rådgivende stedfortræder skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 101 k, stk. 3, at for at kunne overholde kravet i stk. 2, nr. 1, skal den rådgivende stedfortræder erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den rådgivende stedfortræder skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 14 c, stk. 2, i aktionærrettighedsdirektivet, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet.

Til nr. 40 (§ 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere opgaver, der udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.

Det foreslås at nyaffatte § 102, stk. 1, hvorefter bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere funktioner, jf. bilag 6 i denne lov og tjenesteydelser, jf. § 10 i denne lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver. Investeringsforvaltningsselskabet skal objektivt kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er de funktioner, der er nævnt i bilag 6 i loven og de tjenesteydelser, der er nævnt i § 10 i loven og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og tjenesteydelser.

Formålet med at investeringsforvaltningsselskabet objektivt skal begrunde sin delegationsstruktur er at sikre en højere grad af overensstemmelse mellem lovrammerne under henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, fjerde afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 1, litra j, i UCITS-direktivet.

Til nr. 41 (§ 102, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 102, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser, jf. §§ 106-106 c og 107, ikke berøres af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.

Det foreslås, at der i stedet for »opgaver«, indsættes: »funktioner og tjenesteydelser«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og tjenesteydelser.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 1. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 42 (§ 102, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 102, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS.

Det foreslås at nyaffatte § 102, stk. 6, hvorefter bestyrelsen ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver i form af funktioner eller tjenesteydelser, at investeringsforvaltningsselskabet reelt ikke længere anses for at være forvalter af de administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS eller leverandør af tjenesteydelserne i § 10 i denne lov og bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og tjenesteydelser. Derudover præciseres begrebet ”tomt selskab”, som er, når bestyrelsen har delegeret så stor en del af sine opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet reelt ikke længere anses for at være forvalter af de administrerede SIKAV’er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS eller leverandør af tjenesteydelser i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet

Til nr. 43 (§ 102, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 102, stk. 2-6, hvilke yderligere regler, der gælder for delegation af opgaver.

Det foreslås at indsætte et nyt § 102, stk. 7, hvorefter i det tilfælde markedsføringsfunktionen, jf. bilag 6, tredje led, varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, betragtes det ikke som en delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. §§ 102-105, uanset en eventuel distributionsaftale mellem administrationsselskabet og distributøren.

Markedsføringen af investeringsinstitutter gennemføres ikke altid direkte af investeringsforvaltningsselskabet, men af en eller flere distributører på vegne af enten administrationsselskabet eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor en uafhængig distributø rådgiver markedsfører en UCITS uden investeringsforvaltningsselskabets vidende. De fleste distributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller (EU) 2016/97, som definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det anerkendes, at aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne markedsfører investeringsinstituttet i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, ikke vil blive anset som en delegationsaftale og reglerne om delegation vil ikke finde anvendelse, uanset om investeringsforvaltningsselskabet og distributøren har indgået en distributionsaftale.

At distributøren markedsfører i henhold til MiFID, medfører, at distributøren vil skulle have tilladelse som værdipapirhandler i henhold til § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglervirksomhed og investeringsservice og -aktiviteter for at kunne være omfattet af bestemmelsen. En investeringsrådgiver med tilladelse efter § 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere investeringsrådgivere og boligkreditformidlere vil således ikke være omfattet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, andet afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 3, i UCITS-direktivet.

Til nr. 44 (§ 103, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 103, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed, at et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som selskabet delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.

Det foreslås at i § 103, stk. 1, 1. pkt. at ændre »delegerer opgaver« til: »delegerer funktioner eller levering af tjenesteydelser« og »pågældende opgaver« ændres til: »pågældende funktioner eller levere de pågældende tjenesteydelser«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og tjenesteydelser. Forslaget vil ikke indebære en materiel ændring.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, andet afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra h, i UCITS-direktivet.

Til nr. 45 (§ 103, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 103, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsens delegation af opgaver ikke må forhindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet og de administrerede SIKAV᾽er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS, og den må ligeledes ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller forhindre SIKAV᾽en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS i at blive forvaltet i investorernes interesse.

Det foreslås, at der efter »investorernes«, indsættes: » og investeringsforvaltningsselskabets kunders«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre et krav om, at delegationen af opgaver ikke må forhindre SIKAV’en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS i at blive forvaltet i investeringsforvaltningsselskabets kunders interesse. Kunderne omfatter de fonde, der forvaltes af investeringsforvaltningsselskabet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. ii, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra b, i UCITS-direktivet.

Til nr. 46 (§ 104, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 104, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at aftalen om delegation ikke må forhindre investeringsforvaltningsselskabet i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er delegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede SIKAV᾽s, værdipapirfonds eller udenlandske UCITS’ interesse.

Det foreslås at i § 104, stk. 2, at ændre »opgaven« til: »funktioner eller levering af tjenesteydelser« og efter »udenlandske UCITS´« indsættes »samt investeringsforvaltningsselskabets kunders«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at de opgaver, der kan delegeres i medfør af lov om finansiel virksomhed, er funktioner og tjenesteydelser. Der vil derudover blive indsat et krav om, at en aftale om delegation vil skulle kunne opsiges med øjeblikkelig virkning og investeringsforvaltningsselskabet vil skulle kunne give yderligere instrukser til virksomheden, der er delegeret til, med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investeringsselskabets kunders interesse.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, første afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, litra g, i UCITS-direktivet.

Til nr. 47 (§ 104, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at indsætte et nyt § 104, stk. 3, hvorefter investeringsforvaltningsselskabet sikrer, at udførelsen af de funktioner og tjenesteydelser, der er nævnt i § 10 og bilag 6 i denne lov, samt bilag 1, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer. Denne forpligtelse gælder, uanset den lovgivningsmæssige status af den, der får videredelegeret ansvar, og uanset hvor denne enhed befinder sig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er en forpligtelse for investeringsforvaltningsselskabet til at sikre, at de funktioner og tjenesteydelser, der kan delegeres efter reglerne i §§ 102-105, udføres i overensstemmelse med UCITS-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra b, tredje afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 13, stk. 4, i UCITS-direktivet.

Til nr. 48 (§ 105, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 105, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskabet senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, jf. § 102, stk. 1, og § 103, stk. 2, skal underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.

Det foreslås at nyaffatte § 105, stk. 1, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber, som har til hensigt at delegere udførelsen af en eller flere funktioner eller tjenesteydelser til tredjemand, jf. § 102, stk. 1, og § 103, stk. 2, underretter Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser, inden delegationsordningerne træder i kraft, i overensstemmelse med § 14, stk. 11.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investeringsforvaltningsselskabet skal underrette Finanstilsynet om delegationsaftaler. Efter de foreslåede ændringer til § 14, stk. 11, skal aftaler om delegation indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen som investeringsforvaltningsselskab, og efterfølgende skal investeringsforvaltningsselskabet underrette Finanstilsynet om væsentlige ændringer til disse oplysninger. Se bemærkningerne til det foreslåede § 14, stk. 11. I den foreslåede § 105, stk. 1, præciseres det, at en delegationsaftale, der ændres eller indgås efter ansøgning om tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, skal indsendes til Finanstilsynet med aftalens indhold og betingelser, inden delegationsordningen træder i kraft. Formålet med forslaget vil være at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed vil have ajourført oplysningerne om hovedelementerne i delegationsaftalerne og at skabe et retvisende overblik over delegationssaktiviteter i Den Europæiske Union.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. i, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 1, 1. afsnit, UCITS-direktivet.

Til nr. 49 (§ 106 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 106 a, stk. 1, nr. 5, at et depotselskab skal sikre, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af pantebreve ansættes i overensstemmelse med de gældende regler herom i den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 106 a, stk. 1, nr. 5, at der efter »herom,« indsættes »og«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 106 a, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 49.

Til nr. 50 (§ 106 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 106 a, stk. 1, nr. 6, at et depotselskab skal sikre, at en dansk UCITS’ køb og salg af finansielle instrumenter sker i overensstemmelse med § 70 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det fremgår af § 70 i lov om investeringsforeninger m.v., at instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et andet marked, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked.

Det foreslås, at § 106 a, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil være et krav for et depotselskab at sikre, at hvis et instrument er optaget til handel på et reguleret marked, men handles uden for regulerede markeder, skal den handlede pris enten være den samme pris eller en mere fordelagtig pris end den pris, der ville kunne være opnået på det pågældende, regulerede marked.

Til nr. 51 (§ 106 d, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 106 d, stk. 2, at depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt.

Det følger af den gældende § 106 d, stk. 2, nr. 3, at depotselskabet har udvist passende dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af den tredjemand, som opgaverne er delegeret til.

Det foreslås at nyaffatte § 106 d, stk. 2, nr. 3, hvorefter det betinges, at depotselskabet har udvist passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af enhver tredjemand, som depotselskabet agter at delegere visse af sine opgaver til, undtagen hvis tredjemanden er en værdipapircentral, der handler i egenskab af investorværdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra f, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, og fortsat fører løbende kontrol, jf. nr. 4.

Det foreslåede vil medføre at depotselskaber vil være fritaget for betingelsen om at udvise passende dygtighed, omhu og grundighed i forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af tredjemand, hvis depotselskabet delegerer til en investorværdipapircentral som defineret i artikel 1, litra f, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, og fortsat udøver løbende kontrol med og overvågning af tredjemandens udførelse af de delegerede opgaver og derved forbudne arrangementer, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 4 i lov om Finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 8, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 22 a, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet.

Til nr. 52 (§ 106 d, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 106 d, stk. 2, at depotselskabet kan delegere opgaver omfattet af § 106 c, stk. 1, til tredjemand, hvis betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt.

Det følger af den gældende § 106, stk. 2, nr. 4, at depotselskabet skal udvise passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med og overvågning af tredjemandens udførelse af de delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.

Det foreslås i § 106 d, stk. 2, nr. 4, efter »arrangementer« at indsætte », som tredjemand har foretaget med hensyn til de delegerede opgaver«.

Den foreslåede ændring vil medføre en mere direktivnær implementering af artikel 22, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet og en præcisering af den gældende § 106, stk. 2, nr. 4, for at gøre det tydeligere, at depotselskabet ikke blot skal kontrollere opgaveudførelsen, men også kontrollere tredjelandsselskabets processer.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 8, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 22 a, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet.

Til nr. 53 (§ 106 d, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 106 d, stk. 6, at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov om værdipapirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer ikke anses som delegation af depotselskabets opgaver.

Det foreslås at nyaffatte stk. 6, hvorefter levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udstederværdipapircentral, som defineret i artikel 1, litra e, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav vedrørende tilladelse, tilsyn og drift i forbindelse med værdipapircentraler, ikke anses som delegation af depotselskabets opbevaringsfunktioner. Levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral, som defineret i den nævnte delegerede retsakt, skal anses som delegation af depotselskabets opbevaringsfunktioner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af udsteder-værdipapircentral, vil være fritaget reglerne om delegation. Det betyder, at der ikke skal indgås aftale om delegation med værdipapirafviklingssystemet, før depotselskabet kan overdrage en investeringsforenings kontanter eller finansielle instrumenter til værdipapirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede handler. Undtagelsen vil være med til at sikre et mere effektivt samarbejde mellem depotselskaber og værdipapircentraler. Omvendt præciseres det, at værdipapircentraler, der selv deltager i et værdipapirafviklingssystem på lige fod med andre depotselskaber, underlægges samme regler som disse.

Ændringen vil ligeledes medføre, at levering af tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der handler i egenskab af investor-værdipapircentral, skal anses som værende delegation, og dermed overholde reglerne om delegation.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 8, litra b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som nyaffatter artikel 22 a, stk. 4, i UCITS-direktivet.

Til nr. 54 (§ 124, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i § 124, stk. 5 , at hvis et pengeinstitut og et realkreditinstitut bliver bundet af outputgulvet i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, gælder nr. 1 og 2.

Det foreslås, at det i § 124, stk. 5, nr. 1, fastsættes, at Finanstilsynet hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest på slutdatoen for den næste kontrol- og vurderingsproces tager solvensbehovstillæg efter § 124, stk. 2-4, dvs. instituttets søjle-II tillæg, op til fornyet overvejelse og fjerner alle elementer heri, som ville indebære dobbelttælling af risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at et pengeinstitut og et realkreditinstitut er bundet af outputgulvet.

Det foreslåede vil indebære, at det undgås, at de risici ved institutternes interne modeller, som outputgulvet skal håndtere, ikke også dækkes af en eller flere søjle II-tillæg, og derved indregnes dobbelt i institutternes kapitalkrav.

Institutterne skal sikre, at de har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og styring i forhold til deres risici. Den eksisterende implementering i forhold til fastsættelsen af søjle II-tillæg har været, at institutterne fastsætter deres søjle II-tillæg, eventuelt i dialog med Finanstilsynet. Det betyder også, at i praksis vil det medføre, at hvis et institut bindes af outputgulvet, vil det umiddelbart være instituttet selv, der skal foretage en revurdering af søjle II-tillæggene for at sikre, at der ikke sker dobbelttælling af risici, som dækkes af outputgulvet. Revurderingen bør gennemføres hurtigst muligt efter et institut bindes af outputgulvet. Finanstilsynet opfordrer til, at institutterne foretager revurderingen af søjle II-tillæg og inddrager Finanstilsynet, når instituttet kan forudse, at det vil blive bundet af outputgulvet.

Finanstilsynet vil efterfølgende i forbindelse med det løbende tilsyn med instituttet og senest ved den årlige tilbagemelding på instituttets solvensbehov tage stilling til eventuelle reviderede tillæg i institutterne, som følge af at institutterne bindes af outputgulvet.

Forslaget implementerer CRD VI artikel 104 a, stk. 6, litra b.

Det foreslås herudover med § 124, stk. 5, nr. 2 , at den nominelle værdi af søjle II-tillæg (yderligere kapitalgrundlag), til imødegåelse af andre risici end risikoen for overdreven gearing, ikke må stige, som følge af at et institut bindes af outputgulvet før kontrollen efter litra a er afsluttet, dvs. at det er sikret, at der ikke sker dobbelttælling af risici, som dækkes af outputgulvet.

Det foreslåede vil forhindre en generel stigning i søjle II-tillæggene, når der potentielt er overlap mellem de risici, som dækkes af outputgulvet og søjle II-tillæg.

Tillægget kan dog stadig stige, hvis de risikovægtede eksponeringer stiger af andre grunde end, at instituttet bindes af outputgulvet, f.eks. som følge af vækst i instituttets balance.

Forslaget vil indebære en præcisering af, at søjle II-tillæg ikke skal dække risici, som er kapitaldækket via søjle I-kravet i tilfælde, hvor et søjle II-tillæg er fastsat i procent af de risikovægtede eksponeringer. Forslaget understreger, at tillægget ikke automatisk skal stige, hvis de risikovægtede eksponeringer stiger som følge af, at et institut bindes af outputgulvet, da det ikke er udtryk for en stigning i de risici, som søjle II-tillægget skal dække.

Der kan i denne forbindelse ses bort fra søjle-II tillæg vedrørende risikoen for overdreven gearing, da disse tillæg skal måles i forhold til de uvægtede eksponeringer og ikke de risikovægtede eksponeringer, og derfor ikke påvirkes af, at institut bindes af outputgulvet.

Det foreslåede implementerer CRD VI artikel 104 a, stk. 6, litra a og c.

CRD VI artikel 104 a, stk. 7, giver Den Europæiske Banktilsynsmyndighed EBA et mandat til at fastlægge nærmere retningslinjer for, hvordan de kompetente myndigheder i deres tilsynskontrol- og vurderingsproces skal afspejle, at et institut er blevet bundet af outputgulvet, og hvordan de kompetente myndigheder og institutter skal meddele og offentliggøre indvirkningen på tilsynskravene for et institut, der er blevet bundet af outputgulvet. Retningslinjerne skal udstedes senest 25. april 2025. Finanstilsynet vil følge disse retningslinjer og foretage nødvendige tilpasninger af praksis.

Det foreslås, at det med § 124, stk. 6 , fastsættes, at så længe et institut er bundet af outputgulvet, skal opgørelsen af solvensbehovet efter stk. 2, og fastsættelsen af et højere krav til kapitalgrundlaget for et pengeinstitut og et realkreditinstitut i medfør af stk. 3 og 4, ikke indebære dobbelttælling af risici, der allerede er dækket fuldt ud, ved at instituttet der er bundet af outputgulvet. Det vil sige, at hverken instituttet eller Finanstilsynet fastsætte søjle II-tillæg, som dækker de samme risici som outputgulvet.

Det gælder også efter, at Finanstilsynet har foretaget revurderingen og tilpasningen af søjle II-tillæggene i et institut, som bindes af outputgulvet i henhold til § 124, stk. 5, litra a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil indebære, at det undgås, at risici forbundet med institutternes interne modeller indregnes dobbelt i institutternes kapitalkrav, også efter den indledende revurdering af søjle II-tillæggene, når et institut bindes af outputgulvet, er gennemført.

Det foreslåede implementerer CRD VI artikel 104 a, stk. 8.

Til nr. 55 (§ 124 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen i § 124 b, i lov om finansiel virksomhed implementerer CRDV artikel 84, stk. 1, 3 og 4, som fastsætter krav om, at Finanstilsynet sikrer, at institutter skal indføre interne systemer, anvende standardmetoden eller den forenklede standardmetode til at identificere, styre og afbøde risici som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget og nettorenteindtægterne fra de ikke-handelsmæssige aktiviteter.

Ikke-handelsmæssige aktiviteter er f.eks. beholdninger, som ikke har handel til hensigt og dermed er placeret uden for instituttets handelsbeholdning. Virksomheden kan enten udvikle egne interne systemer til at håndtere disse risici, anvende standardmetoden eller den forenklede standardmetode, som er i forordning (EU) 2024/857.

Det foreslås i § 124 b, stk. 4, at Finanstilsynet kan anvende tilsynsbeføjelser efter § 344, stk. 1, eller angive, at en virksomhed skal anvende andre modellerings- og parameterantagelser end angivet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/856 af 1. december 2023, som minimum, hvor virksomhedens økonomiske værdi falder med mere end 15% af dets kernekapital eller virksomheden oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som følge af en pludselig og uventet ændring af rentesatserne.

Bestemmelsen implementerer artikel 98, stk. 5, i CRD V. Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet ved vurdering og kontrol af virksomhedens eksponering for renterisici som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter, kan udøve tilsynsbeføjelser, som minimum, i tilfælde, hvor virksomhedens økonomiske værdi falder med mere end 15% af dets kernekapital eller virksomheden oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som følge af en pludselig og uventet ændring af rentesatserne.

Efter det foreslåede kan Finanstilsynet udstede påbud efter § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed eller konkret, angive andre modellerings- og parameterantagelser end angivet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/856 af 1. december 2023, og som skal afspejles i virksomhedens beregning af den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget.

Forslaget bevirker, at Finanstilsynet ved vurdering af virksomhedens eksponering over for renterisici som følge af ikke handelsmæssige aktiviteter, kan fastsætte andre modellerings- og parameterantagelser end de modellerings- og parameterantagelser, som virksomheden selv har fastsat.

Til nr. 56 (§ 125 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 125 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed indeholder en henvisning til artikel 92, stk. 1, litra d, og stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013.

Det foreslås to steder i § 125 b, stk. 2, at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 125 b, stk. 2, vil indeholde en korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravene i medfør af § 125 b.

Til nr. 57 (§ 125 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 125 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder en henvisning til artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013.

Det foreslås i § 125 c, stk. 1, at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 125 c, stk. 1, vil indeholde en korrekt henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravene i medfør af § 125 c.

Til nr. 58 (§ 125 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 125 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet godkender en kapitalbevaringsplan, hvis det med rimelighed kan forventes, at virksomheden med kapitalbevaringsplanen kan bevare eller rejse tilstrækkelig kapital til at sætte virksomheden i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.

Det foreslås i § 125 c, stk. 3, efter » jf. § 125 a, stk. 1, « at indsætte: » eller gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1 a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

Den foreslåede ændring af § 125 c, stk. 3 implementerer CRD VI. Ændringen vil betyde, at Finanstilsynet kun godkender en kapitalplan, hvis det med rimelighed kan forventes, at der rejses tilstrækkeligt kapital til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav og nu også gearingsgradbufferkravet tilfælde af, at det handler om et institut, som er G-SIFI.

Der er ingen danske pengeinstitutter, der er kategoriseret som G-SIFI for nuværende, hvilket betyder, at ingen danske institutter skal leve op til gearingsbufferkravet. Dette vil betyde, at den foreslåede ændring af § 125 c stk. 3, ikke får nogen praktisk betydning for nuværende.

Til nr. 59 (§ 125 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 125 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at en systemisk buffersats ikke må anvendes til at afhjælpe risici omfattet af den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, SIFI-buffersatsen eller G-SIFI-buffersatsen, jf. § 125 g.

Det foreslås i § 125 h, stk.1, 2. pkt., efter »jf. § 125 a, stk. 1,« at indsætte: », eller risici, der er dækket fuldt ud af beregningen i artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter«.

Lovforslaget vil medføre, at erhvervsministeren ved fastsættelse af en systemisk buffersats fremover skal tage højde for, at buffersatsen ikke anvendes til at afhjælpe risici omfattet af outputgulvet. Det vil i praksis betyde, at hvis institutter bliver bundet af outputgulvet, skal dette inddrages i vurderingen for fastsættelsen af buffersatsen.

Det bemærkes hertil, at det i praksis vil være Det Systemiske Risikoråd, der henstiller om aktivering af en systemisk buffersats, og herunder sikrer, at buffersatsen ikke anvendes til at afhjælpe risici omfattet af outputgulvet.

Det foreslåede implementerer CRD VI artikel 133, stk. 8, litra c, nr. ii.

Til nr. 60 (§ 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for den øverste moder-virksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5.

Det følger af den gældende § 142 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for opgørelse af den samlede risikoeksponering for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 4 og 5.

Det følger af den gældende § 143, stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet blandt andet fastsætter nærmere regler for indberetning af solvensbehovet for finansielle virksomheder og koncerner, der er omfattet af §§ 171-174, indberetning af kravet til minimumsbasiskapitalen, indberetning af den samlede risikoeksponering, kapitalgrundlagskravet og kapitalgrundlaget for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5, og indberetning af kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber og for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 2.

Det følger af den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for overgangsregler for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5, anvender en intern metode til opgørelse af den samlede risikoeksponering til kreditrisiko og operationelle risiko, jf. § 143, stk. 3. ¬¬Den gældende § 170 i lov om finansiel virksomhed blev ændret ved § 297, nr. 134, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Heraf følger, at den dagældende § 170, stk. 2, blev ophævet, og at de dagældende § 170, stk. 3-5, herefter blev til § 170, stk. 2-4.

Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., og henvisningen til § 170, stk. 1, 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed. Uoverensstemmelsen skyldes manglende konsekvensrettelser.

Det foreslås i § 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., at ændre »§ 170, stk. 1, 4 og 5« til »§ 170, stk. 1, 3 og 4«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 128, stk. 1, § 142 og § 143, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, 1. pkt., vil indeholde en korrekt henvisning til § 170, stk. 1, 3 og 4.

Til nr. 61 (§ 140, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 140, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at i realkreditinstitutter kan kravet til kapitalgrundlaget i serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, opfyldes med den del af seriereservefondene i realkreditinstitutter i serier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet i § 124, stk. 6.

Det foreslås i § 140, stk. 1 , at ændre »§ 124, stk. 6« til: »§ 124, stk. 8«.

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at der indføres en ny § 124, stk. 5 og 6, hvorved det tidligere stk. 6 bliver til stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 54.

Til nr. 62 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

I lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte nærmere overgangsregler for koncerner, der opfylder visse krav, herunder at de anvender en intern metode til opgørelse af den samlede risikoeksponering til for kreditrisiko og operationel risiko.

Det foreslås, at operationel risiko udgår af § 143, stk. 1, nr. 5 , i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet ikke længere kan fastsætte overgangsregler for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5, anvender en intern metode til opgørelse af den samlede risikoeksponering til operationelle risiko.

Baselkomitéen for Banktilsyn har revideret den internationale standard for operationel risiko for at afhjælpe svagheder, som viste sig i kølvandet på finanskrisen i 2008-2009. Foruden mangel på risikofølsomhed i standardmetoderne blev der konstateret mangel på sammenlignelighed, som skyldes de mange forskellige former for intern modelleringspraksis efter den avancerede målemetode. Derfor og med henblik på at forenkle rammen for operationel risiko blev alle eksisterende metoder til estimering af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko udskiftet med en enkelt ikkemodelbaseret metode, nemlig den nye standardmetode for operationel risiko.

CRR3 er tilpasset de nye Basel-rammer. Jf. ovenstående er interne metoder til opgørelse af operationel risiko ikke længere en mulighed, og det foreslås derfor, at § 143, stk. 1, nr. 5, opdateres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 63 (§ 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

§ 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for benchmarking for virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko.

Det foreslås i § 143, stk. 1, nr. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for benchmarking af beregninger af de forventede kredittab for virksomheder, der anvender interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko, og for væsentlige virksomheder, der anvender standardmetoden, og benchmarking for virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav for markedsrisiko samt virksomheder, der anvender standardmetoden for markedsrisiko til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav og hvor omfanget af virksomhedens balanceførte og ikke-balanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller over 500 mio. EUR, jf. artikel 325 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Forslaget medfører to nye krav til deltagelse i benchmarkøvelser. For markedsrisiko udvides mængden af institutter, der er omfattet af kravet om deltagelse i benchmarkøvelse til at omfatte alle institutter, der anvender interne metoder, samt institutter, der benytter standardmetoden og hvor omfanget af balanceførte og ikke-balanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller over 500 mio. EUR. For kreditrisiko udvides benchmarkøvelsen til også at omfatte benchmarking af modelleringsmetoder for beregning af forventet kredittab, jf. nedenstående.

Bestemmelsen implementerer artikel 78 i CRD VI.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 ændredes forordning (EU) nr. 575/2013, ved at der indførtes en revideret markedsrisikoramme. Den alternative standardmetode, der er en del af denne nye ramme, giver institutterne mulighed for at modelberegne visse parametre, der anvendes til beregning af risikovægtede aktiver og kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko. Det er derfor vigtigt for Finanstilsynet og EBA at have et klart overblik over det interval af værdier for risikovægtede aktiver og kapitalgrundlagskrav, der opstår for lignende eksponeringer, ikke blot under den alternative metode med interne modeller, men også under den alternative standardmetode. Som følge heraf bør benchmarkingundersøgelsen af markedsrisiko omfatte såvel de reviderede standardmetoder som metoder med interne modeller under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Efter indførelsen af den internationale regnskabsstandard 9 for finansielle instrumenter (IFRS 9) den 1. januar 2018 påvirker resultatet af beregningerne af forventede kredittab, som er baseret på en modelleringsmetode, direkte størrelsen af institutternes kapitalgrundlag og lovbestemte nøgletal. Disse modelleringsmetoder danner også grundlag for beregningen af forventede kredittab, når institutterne anvender nationale regnskabssystemer. Det er derfor vigtigt, at Finanstilsynet og EBA har et klart overblik over den indvirkning, disse beregninger har på de forskellige risikovægtede aktiver og kapitalgrundlagskrav, der opstår for tilsvarende eksponeringer. Med henblik herpå bør den eksisterende benchmarkingundersøgelse også omfatte disse modelleringsmetoder.

I CRR3 er muligheden for at anvende intern metode til opgørelse af operationel risiko fjernet. I § 143, stk. 1, nr. 6, er benchmarking af interne modeller for operationel risiko undtaget. Denne undtagelse er således ikke længere nødvendig, og er fjernet i forslaget.

Det foreslås, at § 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed opdateres, så det fremgår, at visse institutter, der anvender standardmetoden for markedsrisiko, fremover vil være omfattet af kravet om deltagelse i benchmarkøvelser, og at benchmarkøvelsen for kreditrisiko udvides til også at inkludere benchmarking af modelleringsmetoder for forventede kredittab. Endvidere foreslås det, at ”operationel risiko” fjernes fra paragraffen.

Til nr. 64 (§ 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., indeholder regler om, at den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4, kan opgøre den samlede risikoeksponering, jf. § 142, ved anvendelse af interne metoder. Anvendelse af interne metoder kræver Finanstilsynets tilladelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ophæve § 143, stk. 3, 1 . og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelserne videreføres i § 170 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed uden væsentlige ændringer.

Til nr. 65 (§ 143 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 143 a, stk. 1, indeholder regler om hyppigere offentliggørelse af oplysningsforpligtelserne i 8. del i CRR. For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.8.1.

Det foreslås i § 143 a, stk. 1, at Finanstilsynet kan beslutte hyppigere offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter end fastsat i artikel 433-433c i forordningen. Finanstilsynet kan derudover sætte en frist for, hvornår virksomhederne omfattet af artikel 433 a og 433 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 skal fremlægge oplysninger for EBA, og stille krav om anvendelse af et andet medium for offentliggørelse end EBA’s hjemmeside eller årsrapporten.

Bestemmelsen implementerer artikel 106, stk. 1, i CRD VI, som er en videreførelse af tilsvarende tidligere bestemmelse. Bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende ret, men konsekvensrettet som følge af ændringerne i 8. del i CRR.

Med forslaget til § 143 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed gives Finanstilsynet mulighed for at beslutte, at der skal ske offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af CRR hyppigere end fastsat i forordningen, hvis Finanstilsynet finder dette hensigtsmæssigt i forhold til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed f.eks. i forhold til et instituts kapitalsituation og vurdering af instituttets aktuelle risikosituation. Yderligere gives Finanstilsynet mulighed for at sætte en frist for, hvor oplysningerne skal sendes til EBA, og stille krav om anvendelse af et andet medium end EBA eller årsrapporten.

Til nr. 66 (§§ 145-145 d, i lov om finansiel virksomhed)

Der findes ikke i dag regler, hvorefter Finanstilsynet skal påse pengeinstitutters, realkreditinstitutters eller finansielle holdingselskabers erhvervelse af kapitalandele.

Der foreslås i §§ 145 -145 d indsat en række bestemmelser relateret til pengeinstitutters, realkreditinstitutters og finansielle holdingvirksomheders erhvervelse af væsentlige kapitalandele. De foreslåede bestemmelser vedrører, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og virksomheder omfattet af § 175 g i lov om finansiel virksomhed. De foreslåede bestemmelser implementerer artikel 27 a til 27 e i CRD VI.

(Til § 145)

Det foreslås i § 145, stk. 1 , at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der har til hensigt direkte eller indirekte at erhverve en kapitalandel på 15 pct. eller mere af den erhvervende virksomhedes justerede kapitalgrundlag, skriftligt skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse forud for erhvervelsen.

Det følger af § 175 g, at finansielle holdingvirksomheder for pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal godkendes af Finanstilsynet. Der er i § 175 g, stk. 4, dog mulighed for at undtage en finansiel holdingvirksomhed fra godkendelseskravet under en række betingelser.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Finanstilsynet indsigt i virksomhedernes væsentlige erhvervelser. Væsentlige erhvervelser kan have betydning for virksomhedens finansielle situation, hvorfor det er relevant at lade Finanstilsynet påse, at sådanne erhvervelser ikke påvirker virksomhedens evne til at overholde den finansielle regulering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, og finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 175 g skal ansøge Finanstilsynet forud for en erhvervelse af kapitalandele, hvis erhvervelsen er lig med eller overstiger 15 pct. af den erhvervende virksomhedens justerede kapitalgrundlag.

Finansielle holdingvirksomheder anses som omfattet af § 175 g i lov om finansiel virksomhed, selvom om godkendelse ikke er påkrævet i henhold til bestemmelsens, stk. 4.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 66 at strafbelægge overtrædelse af bestemmelsen efter lovens § 373, stk. 1. Erhvervelse af en væsentlig kapitalandel kan medføre væsentlige risici for virksomheden. Anses erhvervelsen uden forudgående tilladelse for særligt grov, vil der være grundlag for at pålægge virksomheden strafansvar. Særlig grov adfærd kan være gentagne overtrædelser eller en erhvervelse, der har væsentlig påvirkning på virksomhedens finansielle situation. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 66, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2 , at udgør kapitalandelen, jf. stk. 1, 15 pct. eller mere af det justerede kapitalgrundlag på baggrund af modervirksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen, og har modervirksomheden hjemsted i den Europæiske Union, skal modervirksomheden, i tillæg til stk. 1, underrette tilsynsmyndigheden i modervirksomhedens hjemland.

Formålet med bestemmelsen er at klarlægge, at flere tilsynsmyndigheder skal behandle erhvervelsen, hvis tærsklen i både stk. 1 og 2 overstiges.

Er modervirksomheden beliggende i Danmark, anses Finanstilsynet for rette myndighed. Er modervirksomheden beliggende uden for EU, anses Finanstilsynet også for rette myndighed. Dette vil medføre, at det udelukkende er Finanstilsynet, der skal behandle ansøgningen i disse tilfælde.

Det foreslås i stk. 3, at finansielle holdingvirksomheder, omfattet af § 175 g, opgør kapitalandelen i forhold til kapitalgrundlaget, jf. stk. 1, på baggrund af virksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen.

Det kan have væsentlig betydning for en holdingvirksomhed, om den skal opgøre tærsklen på 15 pct. på baggrund af virksomhedens individuelle eller konsoliderede niveau. Formålet med den foreslåede bestemmelse er derfor at sikre klarhed om, at tærsklen opgøres på baggrund af holdingvirksomhedens konsoliderede opgørelse for koncernen. Det foreslåede vil medføre, at tærsklen er højere end hvis den opgøres på individuelt niveau.

(Til § 145 a)

Den foreslåede § 145 a vedrører Finanstilsynets procesmæssige håndtering af en ansøgning om tilladelse til af en væsentlig erhvervelse i henhold til § 145, stk. 1. Bestemmelsen er enslydende med kravene til behandling af en erhvervelse af en kvalificeret ejerandel i henhold til § 61, da begge regelsæt kan være gældende for samme transaktion.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. , at Finanstilsynet skriftligt og senest efter ti arbejdsdage bekræfter modtagelsen af ansøgningen, jf. § 145, stk. 1.

Det følger af det foreslåede, at Finanstilsynet inden bekræftelsen har kontrolleret, at ansøgningen indeholder alle påkrævede dokumenter. Finanstilsynet skal ikke foretage en materiel gennemgang af, hvorvidt indholdet i dokumenterne er tilstrækkelige til at vurdere ansøgningen, men blot, at alt påkrævet materiale er indsendt.

Kommissionen har fået bemyndigelse til at udarbejde en delegeret forordning, som anviser de oplysninger, der er påkrævet til en ansøgning, jf. artikel 27 b, stk. 7, i CRD IV, som ændret ved CRD VI.

Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, om der mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for uddybning i øvrigt.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne får bekræftet ansøgningens modtagelse, og at ansøgningen er komplet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilsvarende gælder ved modtagelse af supplerende materiale, jf. stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skriftligt skal bekræfte modtagelse af supplerende materiale modtaget i forbindelse med behandling af ansøgningen. Hvis vurderingsperioden er blevet udskudt som følge af en suspension af vurderingsperioden efter de foreslåede stk. 5 og 6, skal Finanstilsynet samtidig oplyse om udløbet heraf, jf. 3. pkt.

Bekræftelsen skal også indeholde en orientering om den dato, hvor Finanstilsynets vurderingsperiode udløber i henhold til forslaget til 3. pkt.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig på grund af manglende oplysninger, og Finanstilsynet derfor beder den påtænkte erhverver om at sende de manglende oplysninger, begynder fristen i det foreslåede stk. 5 først at løbe fra modtagelsen af oplysningerne. Det vil derfor ikke være muligt at oplyse fristens udløbsdato ved bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen. Finanstilsynet vil i denne situation skulle oplyse om fristen, når Finanstilsynet har modtaget alle oplysninger.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt. , at samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, underretter Finanstilsynet virksomheden om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skriftligt skal bekræfte, hvornår Finanstilsynets vurderingsperiode udløber. Finanstilsynets vurderingsperiode følger af bestemmelsens foreslåede stk. 2. Hvis vurderingsperioden er blevet udskudt som følge af en suspension af vurderingsperioden efter de foreslåede stk. 5 og 6, skal Finanstilsynet samtidig oplyse om udløbet heraf, jf. 2. pkt.

Det foreslås videre i stk. 2, at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den i § 145 b nævnte vurdering, jf. dog stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse inden 60 arbejdsdage. I stk. 3-6 er en række modifikationer til sagsbehandlingsfristen.

Hvis Finanstilsynet ikke giver afslag på ansøgningen inden for sagsbehandlingsfristen, anses erhvervelsen for godkendt, jf. det foreslåede stk. 8, i bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 3, at vurderingsperioden efter stk. 2 tidligst udløber samtidig med vurderingsperioden efter § 61, stk. 3, hvis erhvervelsen er omfattet af både § 61, stk. 1, og § 145, stk. 1.

Det er muligt for en omfattet virksomhed at erhverve en væsentlig kapitalandel i en anden virksomhed, der er omfattet af § 61. Dette er f.eks. tilfældet, hvis en finansiel holdingvirksomhed anvender 15 pct. eller mere af koncernens konsoliderede kapitalgrundlag til at erhverve en kvalificeret ejerandel i et pengeinstitut.

De procesmæssige bestemmelser for væsentlige erhvervelser og kvalificerede ejerandele er enslydende, men der kan være konkrete forhold, som bevirker, at vurderingsperioden bliver forskellig. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ansøger indgiver ansøgningerne til tilsynsmyndighederne på forskellige tidspunkter. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der kan ske en parallel behandling af begge ansøgninger.

Det foreslåede vil herefter medføre, at der træffes afgørelse i henhold til en ansøgning i henhold til § 61, stk. 1, og § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samtidig.

Det foreslås i stk. 4 , at vurderingsperioden suspenderes indtil afslutning af sagsbehandling efter § 175 g eller en tilsvarende afslutning af behandling i en anden medlemsstat inden for EU, hvor en sådan behandling er en forudsætning for erhvervelsen.

Hvis en virksomhed først opnår status som finansiel holdingvirksomhed ved erhvervelsen af kapitalandele omfattet af § 145, stk. 1, vil virksomheden skulle godkendes i henhold til § 175 g.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at holdingvirksomheden skal gennemgå godkendelsesprocessen i henhold til § 175 g, før der foretages en vurdering af den kvalificerede erhvervelse af kapitalandele. Finanstilsynet kan konkret beslutte at foretage vurderingen af den kvalificerede erhvervelse sideløbende med godkendelsesprocessen efter § 175 g, hvis omstændighederne tilsiger en hurtig afgørelse efter at virksomheden har opnået godkendelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor holdingvirksomhedens erhvervelse sker som led i afhjælpning af en krisesituation for den virksomhed, der erhverves kapitalandele i.

Det foreslåede vil medføre, at sagsbehandlingsfristen suspenderes i den periode, hvor en godkendelsesproces som finansiel holdingvirksomhed efter § 175 g behandles.

Det foreslås i stk. 5 , 1. og 2. pkt., at Finanstilsynet indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden kan anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurdering. Anmodningen skal ske skriftligt.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan anmode om yderligere oplysninger indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, og at anmodningen skal være skriftlig.

Ved Finanstilsynets indledende bekræftelse i henhold til stk. 1, efterser Finanstilsynet, at ansøgningen indeholder alle de oplysninger, som er påkrævet. Når Finanstilsynet starter sin sagsbehandling og vurdering af ansøgningen, kan det vise sig, at indholdet i det fremsendte materiale ikke er tilstrækkeligt. I det tilfælde vil det være nødvendigt for Finanstilsynet at anmode ansøger om yderligere oplysninger.

Det foreslåede vil betyde, at anmodningen om yderligere oplysninger skal være skriftlig og skal præcisere, hvilke supplerende oplysninger, Finanstilsynet har behov for.

Det foreslås i stk. 5, 3. og 4. pkt., at første gang, en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 6.

Det foreslåede vil medføre, at vurderingsperioden afbrydes med op til 20 arbejdsdage fra anmodningen om oplysninger fremsættes, indtil Finanstilsynet modtager de manglende oplysninger. Dette gælder dog kun første gang, Finanstilsynet anmoder om supplerende oplysninger. Skulle det vise sig nødvendigt at anmode om supplerende oplysninger flere gange, afbrydes vurderingsperioden ikke ved de efterfølgende anmodninger.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynets vurderingsperiode ikke udløber, imens Finanstilsynet afventer yderligere oplysninger. Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse på det foreliggende grundlag. Afhængig af de manglende oplysningers karakter vil dette oftest betyde et afslag på grund af manglende oplysninger. Det er derfor i ansøgers interesse, at vurderingsperioden ikke udløber, imens denne indsamler supplerende oplysninger.

Det foreslåede vil således medføre, at vurderingsperioden forlænges med det tidsrum, som det tager ansøger at indsende supplerende oplysninger, dog op til 20 arbejdsdage.

For at sikre fremdrift i sagen er suspensionen af vurderingsperioden begrænset til 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 6.

Det foreslås i stk. 6 , at Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 5, med op til ti arbejdsdage, hvis målvirksomheden er beliggende i eller er underlagt reguleringsrammen i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller hvis Finanstilsynet fører tilsyn med ansøger i henhold til hvidvaskloven.

Suspension af vurderingsperioden vil i disse tilfælde være op til 30 arbejdsdage. De ti arbejdsdage i henhold til den foreslåede bestemmelse lægges oven i de 20 arbejdsdage, som vurderingsperioden kan suspenderes med efter det foreslåede stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at den yderligere suspension af vurderingsperioden således kun kan ske i afgrænsede tilfælde, hvor Finanstilsynets vurdering er mere kompleks eller vil kræve indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder. Hvis der ikke kan skaffes de nødvendige oplysning i løbet af suspensionen, vil det forventeligt medføre et afslag.

Det foreslås i stk. 7, at afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse til en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver inden to arbejdsdage efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden, jf. stk. 2.

Beslutningen anses for truffet, når Finanstilsynet har taget endeligt stilling til spørgsmålet. Er sagen af en karakter, der gør, at den skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, er der først truffet endelig beslutning, når bestyrelsen har truffet afgørelse.

Af direktivet fremgår, at den påtænkte erhverver skal modtage skriftlig meddelelse senest to arbejdsdage fra beslutningen. Dette er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter en part straks skal orienteres om en afgørelse rettet mod vedkommende.

Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Finanstilsynets bestyrelse, hvor den påtænkte erhverver er en juridisk person, skal der ske offentliggørelse af afgørelsen efter reglerne i § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil således medføre, at ansøger modtager et afslag på den fremsendte ansøgning inden for rimelig tid.

Det foreslås i stk. 8, at giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for godkendt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en erhvervelse anses som godkendt, hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøger kan gennemføre den påtænkte erhvervelse umiddelbart efter udløb af vurderingsperioden, hvis Finanstilsynet ikke har givet afslag på erhvervelse. Dette giver ansøger sikkerhed for, at Finanstilsynets afgørelse af en sag ikke tager længere tid end den fastsatte vurderingsperiode.

Det foreslås i stk. 9 , at Finanstilsynet ved tilladelse til en erhvervelse kan fastsætte en frist for gennemførelse af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

Finanstilsynets tilladelse er baseret på et øjebliksbillede af ansøger. Ansøgers forhold kan ændre sig over tid. For at imødegå risikoen for, at erhvervelsen gennemføres på et tidspunkt, hvor ansøgers forhold har ændret sig væsentligt, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for gennemførelse af erhvervelsen.

Det foreslåede vil medføre, at ansøger skal gennemføre erhvervelsen inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist. Hvis ansøger ikke har gennemført erhvervelsen inden for fristen, kan denne ansøge om forlængelse heraf. Er fristen udløbet, skal ansøger søge på ny før erhvervelsen gennemføres.

(Til § 145 b)

Kravene til Finanstilsynets vurdering af en ansøgning om en påtænkt erhvervelse foreslås gennemført i § 145 b. Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet skal, i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 145, stk. 1, sikre hensynet til en forsvarlig og forsigtig forvaltning af virksomheden, navnlig de risici, som virksomheden er eller kan blive eksponeret mod efter den påtænkte erhvervelse i forhold til kriterierne fastsat i nr. 1 og 2.

Finanstilsynet må ikke tage hensyn til markedets behov ved vurderingen. Finanstilsynet må således ikke inddrage betragtninger om, hvad der er bedst for markedet i vurderingen.

Det foreslås i nr. 1 , at Finanstilsynet skal vurdere, om virksomheden vil kunne overholde og fortsætte med at overholde kravene i denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller anden relevant regulering.

Finanstilsynets fokus ved vurderingen vil særligt være overholdelse af kapital- og likviditetskrav i henhold til lov om finansiel virksomhed og CRR. Det vil som udgangspunkt kun være væsentlige overtrædelser af anden regulering, som Finanstilsynet tager i betragtning. Det kunne f.eks. være reglerne om storaktionærmeddelelser i kapitalmarkedsloven. Hvis der kunne være konkurrenceretlige aspekter i erhvervelsen, kan Finanstilsynet bede ansøger redegøre herfor og eventuelt anmode om kopi af afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan afslå en ansøgning, hvis Finanstilsynet vurderer, at ansøger ikke kan overholde relevant regulering efter erhvervelsen af en kapitalandel, der er lig med eller overstiger 15 pct. af ansøgers justerede kapitalgrundlag.

Det foreslås i nr. 2 , at Finanstilsynet skal vurdere, om der er begrundet mistanke om, at erhvervelsen vil medføre hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme eller at erhvervelsen vil kunne øge risikoen herfor.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er underlagt hvidvaskloven og underlagt tilsyn af Finanstilsynet. I forbindelse med behandling af en ansøgning modtaget fra disse virksomheder, vil Finanstilsynets tilsynskontor foretage en intern høring af medarbejdere, som fører tilsyn med hvidvaskloven.

Finansielle holdingvirksomheder er ikke underlagt hvidvaskloven eller anden hvidvaskregulering, medmindre de udøver aktiviteter omfattet af hvidvasklovens bilag 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8. I det tilfælde, hvor virksomheden ikke er underlagt hvidvaskloven, vil Finanstilsynet vurdere risikoen, på det foreliggende grundlag.

Finanstilsynet kan konkret vurdere, om der er behov for at høre andre myndigheder, der fører tilsyn med overholdelse af hvidvaskloven, hvis den virksomhed, der bliver erhvervet kapitalandele i, er underlagt andre myndigheders tilsyn. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed erhverver en væsentlig kapitalandel i en udbyder af spil. I det tilfælde kan Finanstilsynet konkret vurdere, om der er forhold, der kan belyses af Spillemyndigheden.

EBA har i henhold til artikel 27 b, stk. 7, i CRD VI bemyndigelse til at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder om en fælles metode til at vurdere kriterier i nr. 1 og 2. Finanstilsynets vurderingspraksis vil tage hensyn hertil.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om erhvervelse af en kapitalandel, der er lig med eller overstiger 15 pct. af ansøgers kapitalgrundlag, hvis der er grund til at mistænke, at der sker hvidvask af penge i forbindelse med erhvervelsen, eller hvis erhvervelsen øger risikoen for, at der vil ske hvidvask af penge.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet afslår en ansøgning, hvis vurderingen efter stk. 1, tilsiger dette, eller hvis virksomheden ikke har sendt fyldestgørende oplysninger efter anmodning herom.

Finanstilsynet må kun give afslag på en ansøgning, når der på baggrund af kriterierne er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden, jf. det foreslåede stk. 1. Ved vurdering af stk. 1, indgår udtalelser modtaget i henhold til stk. 1, nr. 2.

Derudover kan Finanstilsynet afslå ansøgningen, hvis de afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kun kan afslå en ansøgning, hvis ansøger ikke opfylder kravene i § 145 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 3 , at Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 skal ske uafhængigt af, om der er indgivet ansøgning fra flere virksomheder i henhold til § 145, stk. 1, i relation til den samme målvirksomhed.

Formålet med bestemmelsen er at fastslå, at det er erhververens forhold, og ikke målvirksomheden, der er genstand for Finanstilsynets vurdering.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet ved sin vurdering ikke må tage hensyn til, hvilken virksomhed af flere ansøgere, der bør erhverve kapitalandelene. Finanstilsynet skal behandle alle ansøgninger individuelt ud fra de tilgængelige oplysninger.

Det foreslås i stk. 4,

pkt., at Finanstilsynet ikke er forpligtet til at foretage en vurdering efter stk. 1, hvis erhvervelsen finder sted mellem enheder omfattet af artikel 113, stk. 6 eller 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Virksomheder omfattet af artikel 113, stk. 6, i CRR omfatter koncernforbundne selskaber. Virksomheder omfattet af artikel 113, stk. 7, i CRR omfatter virksomheder tilknyttet en institutsikringsordning. Ved lovens vedtagelse er der ikke oprettet institutsikringsordninger i Danmark.

Finanstilsynet kan f.eks. undlade vurdering, hvis der er tale om en koncernintern erhvervelse, som ikke ændrer væsentligt på ansøgerens forhold.

Det foreslåede vil medføre, at virksomhederne skal indsende ansøgningen, men Finanstilsynet kan undlade vurdering heraf i henhold til en konkret vurdering.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt. , at hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøger meddelelse herom.

Hvis Finanstilsynet ikke foretager en vurdering, er der ingen grund til, at ansøger skal afvente udløbet af vurderingsperioden i henhold til § 145 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og en eventuel passiv accept efter § 145 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet skal meddele ansøger, at der ikke foretages en vurdering, så denne kan gennemføre erhvervelsen umiddelbart efter, at Finanstilsynet har givet ansøgeren meddelelse herom.

(Til § 145 c)

Det foreslås i § 145 c , at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en væsentlig kapitalandel, jf. § 145, stk. 1, inden afhændelsen skriftligt skal underrette Finanstilsynet om afhændelsen med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en besidder af en væsentlig kapitalandel skal underrette Finanstilsynet skriftligt, hvis vedkommende påtænker at afhænde den væsentlige kapitalandel.

Der skal ske en forudgående underretning til Finanstilsynet med oplysning om størrelsen af den kapitalandel, der besiddes efter afhændelsen. Det er ikke et krav, at Finanstilsynet godkender afhændelsen. Den foreslåede bestemmelse vil give Finanstilsynet mulighed for at følge større ændringer i besiddelsen af væsentlige kapitalandele i forbindelse med salg.

(Til § 145 d)

I § 145 d foreslås at give Finanstilsynet en reaktionsmulighed ved erhvervelse af en væsentlig kapitalandel uden forudgående tilladelse eller i strid med Finanstilsynets afslag på ansøgning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 145 a, stk. 7, i lovforslagets § 1, nr. 66.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er tilknyttet kapitalandele erhvervet uden forudgående ansøgning efter § 145, stk.

Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet giver tilladelse til erhvervelsen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Finanstilsynet bemyndigelse til at ophæve et pengeinstituts, et realkreditinstituts eller en finansiel holdingvirksomheds stemmerettigheder tilknyttet kapitalandele, der er erhvervet uden forudgående godkendelse. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet giver tilladelse til erhvervelsen.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet kan forhindre en virksomhed i at udøve sine ejerrettigheder, hvis denne har erhvervet kapitalandele uden Finanstilsynets godkendelse i henhold til § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Bemyndigelsen er indgribende, da den forhindrer virksomheden i at udøve sine ejerrettigheder. Det kan også være indgribende overfor målvirksomheden, særligt hvis erhververen ejer 100 pct. af kapitalandelene i målvirksomheden. I det tilfælde vil generalforsamlingen ikke kunne træffe beslutning, hvilket kan have væsentlige konsekvenser for målvirksomheden. Finanstilsynet skal ved sin anvendelse af beføjelsen tage hensyn til målvirksomhedens mulighed for at opfylde selskabslovens bestemmelser.

Hvis Finanstilsynets sagsbehandling medfører tilladelse til erhvervelsen, er der ikke længere grundlag for at opretholde ophævelse af stemmeretten. Ved Finanstilsynets afgørelse af ansøgningen efter § 145, stk. 1, vil Finanstilsynet i det tilfælde samtidig tildele kapitalandelene stemmeret. Beslutninger, der efter selskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapitalandelenes stemmeret er ophævet, har fuld gyldighed også efter stemmerettens retablering.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal ophæve stemmeretten, der er knyttet til kapitalandele erhvervet i strid med Finanstilsynets afslag i henhold til § 145 a, stk. 7.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal fratage stemmeretten, der er knyttet til kapitalandele erhvervet i strid med Finanstilsynets afslag i henhold til § 145 a, stk. 7.

Hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g erhverver kapitalandele uanset, at Finanstilsynet har meddelt afslag på en ansøgning, bør det have vidtrækkende konsekvenser for virksomheden, hvorfor stemmeretten i disse tilfælde altid skal ophæves for de erhvervede kapitalandele. Ophævelse af stemmeretten udelukker ikke, at der samtidig anvendes andre muligheder for at bringe den ulovlige tilstand til ophør, f.eks. gennem påbud eller vedtagelse af strafansvar efter § 373, stk. 1, jf. § 145, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der har fået afslag i henhold til § 145 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, får ophævet deres stemmerettigheder tilknyttet kapitalandelene, hvis de uanset afslaget erhverver en kapitalandel, der overstiger 15 pct. af virksomhedens justerede kapitalgrundlag.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet skal orientere den pågældende målvirksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i medfør af stk. 1 eller 2.

Målvirksomheden er den virksomhed, som ansøger erhverver kapitalandele i.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet meddeler målvirksomheden, at ansøger har fået ophævet sin stemmeret tilknyttet de erhvervede kapitalandele.

Hvis målvirksomheden ikke er bekendt med ophævelse af stemmeretten knyttet til visse kapitalandele, vil Finanstilsynets afgørelse ikke have nogen reel effekt. Det er væsentligt for målvirksomheden at vide, at stemmeretten på visse af dennes kapitalandele er ophævet, så virksomheden kan tage højde for dette, når en generalforsamling i selskabet gennemføres.

Det foreslås i stk. 4 , at når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1, kan kapitalandele ikke indgå i opgørelsen af den stemmeberettigede kapital, der er repræsenteret på en generalforsamling.

Det er væsentligt for målvirksomhedens gennemførelse af sine generalforsamlinger at vide, hvad retsvirkningen er, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten knyttet til dele af dennes kapital.

Forslaget vil medføre, at der kan træffes beslutninger i målvirksomheden, uanset at Finanstilsynet har ophævet stemmeretten på en potentielt betydelig del af selskabskapitalen. Andre rettigheder, der tilkommer en kapitalejer, f.eks. indløsningsret og retten til udbyttebetaling bortfalder ikke ved Finanstilsynets ophævelse af stemmerettighederne.

Til nr. 67 (§ 152 h, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)

I medfør af § 152 h, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter Finanstilsynet nærmere regler om pengeinstitutters offentliggørelse af oplysninger til brug for investorernes vurdering af egenskaber og risici ved de udstedte særligt dækkede obligationer.

Bestemmelsen er en implementering af artikel 14 i covered bonds-direktivet. De nærmere regler om pengeinstitutters offentliggørelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 808 af 31/05/2022 om investorinformation for dækkede obligationer.

Det foreslås i § 152 h, nr. 8, at indsætte efter »pengeinstitutters offentliggørelse« »og indsendelse«.

Den foreslåede ændring har baggrund i artikel 26 a, stk. 1, 1. afsnit, i covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i omnibusdirektivet. Det kræves efter denne artikel, at kreditinstitutter, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i artikel 14 i covered bonds-direktivet, samtidig indsender disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan med det formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til ESAP-forordningen. Det relevante indsamlingsorgan vil i denne sammenhæng være Finanstilsynet. Finanstilsynet vil fremadrettet videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

Den foreslåede ændring vil give Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om denne indsendelse af oplysninger samt om, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af artikel 26 a, stk. 1, i covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i omnibusdirektivet.

Til nr. 68 (§ 170 a og b, i lov om finansiel virksomhed)

(Til § 170 a)

Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav om, at en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring. Bestemmelsen opregner en række nærmere krav i stk. 1, nr. 1-9, hvorefter den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre effektive former for virksomhedsstyring. Kravene omfatter bl.a. en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling, effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, og fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis.

Efter den gældende § 71, stk. 3, 1. pkt., kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede dele af de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen). Ledelsesbekendtgørelsen udmønter de overordnede krav, der følger af § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Af ledelsesbekendtgørelsen følger det bl.a. af § 2, stk. 2, at virksomheder, som har datterselskaber, skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at koncernen drives på betryggende vis.

Reglerne i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samt udmøntningen af disse i ledelsesbekendtgørelsen implementerer de væsentligste dele af de overordnede krav, som stilles til kreditinstitutters ledelsesordninger i medfør af bl.a. artikel 74, stk. 1, og artikel 88 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD). Reglerne i ledelsesbekendtgørelsen implementerer herudover også væsentlige dele af de mere specifikke krav til ordninger, processer og mekanismer, som følger af kapitel 2, afdeling II, i CRD. Det gælder bl.a. direktivets krav til institutternes håndtering af operationelle risici, likviditetsrisici og risici for overdreven gearing.

Særligt på aflønningsområdet er der fastsat regler i §§ 77 a – 77 m i lov om finansiel virksomhed. Disse er suppleret af nærmere regler i Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglere, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder (aflønningsbekendtgørelsen). Reglerne i §§ 77 a – 77 m i lov om finansiel virksomhed og aflønningsbekendtgørelsen implementerer bl.a. de krav til aflønningspolitikker og ordninger, som følger af artikel 74, stk. 1, og artiklerne 92-95 i kapitel 2, afdeling II, i CRD.

Herudover er visse dele af kapitel 2, afdeling II, i CRD, implementeret i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov.

Det foreslås efter § 170 i lov om finansiel virksomhed at indsætte § 170 a .

Det foreslås i § 170 a, 1. pkt., at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed skal sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som er krævet i kapitel 2, afdeling II, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, og som er gennemført ved denne lov eller bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov, gennemfører disse på en konsekvent og velintegreret måde i dattervirksomheder, der ikke er omfattet af direktivet.

Bestemmelsen vil indebære, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed, der har en dattervirksomhed, som ikke er omfattet af CRD, f.eks. fordi denne er etableret i et tredjeland uden for EU, skal sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som følger af kapitel 2, afdeling II, i CRD, og som bl.a. er implementeret i lov om finansiel virksomhed og ledelsesbekendtgørelsen, også gennemføres på en konsekvent og velintegreret måde i denne dattervirksomhed.

Bestemmelsen vil f.eks. omfatte de overordnede krav til ledelsesordninger, der er implementeret i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, de krav til processer til at håndtere risici, som er implementeret i ledelsesbekendtgørelse, samt krav til aflønningsordninger, der er implementeret i lov om finansiel virksomhed og aflønningsbekendtgørelsen. Instituttet vil skulle sikre, at disse ordninger og processer også gennemføres på en konsekvent og velintegreret måde i dattervirksomheden.

Det er hensynet med bestemmelsen at sikre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder opfylder de forpligtelser, der følger af kapitel 2, afdeling II, i CRD, på konsolideret og delkonsolideret niveau, også når virksomheden har en eller flere dattervirksomheder, der ikke er omfattet af reglerne i CRD. Bestemmelsen vil desuden supplere den allerede gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i ledelsesbekendtgørelsen, hvorefter virksomheder, som har datterselskaber, skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at koncernen drives på betryggende vis.

Med bestemmelsen sikres en direktivnær implementering af dele af artikel 109, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter med senere ændringer (CRD).

Det foreslås i § 170 a, 2. pkt., at virksomheden desuden skal sikre, at dattervirksomheden kan fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn.

Bestemmelsen vil indebære et pengeinstitut, et realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed, der har en dattervirksomhed, som ikke er omfattet af CRD, skal sikre, at dattervirksomheden kan fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn. Dette vil medvirke til at sikre, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med, at pengeinstitut, realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed også opfylder forpligtelserne i CRD på konsolideret eller delkonsolideret niveau.

Med bestemmelsen implementeres dele af artikel 109, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter med senere ændringer (CRD).

Det foreslås i § 170 a, 3. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis dette strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor dattervirksomheden er etableret.

Bestemmelsen vil indebære, at et pengeinstitut, realkreditinstitut og en finansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af kravet i stk. 1, ikke vil skulle sikre, at dattervirksomheder, som ikke er omfattet af CRD, gennemfører de ordninger, processer og mekanismer, der følger af kapitel 2, afdeling II, i CRD, hvis dette strider imod lovgivningen i det tredjeland, hvor dattervirksomheden er etableret.

Med bestemmelsen sikres en direktivnær implementering af artikel 109, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter med senere ændringer (CRD).

Lov om finansiel virksomhed § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om, at den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4, kan opgøre den samlede risikoeksponering, jf. § 142, ved anvendelse af interne metoder. Anvendelse af interne metoder kræver Finanstilsynets tilladelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.27.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

(Til § 170 b)

Bestemmelserne i § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed rykkes til § 170 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 170 b, stk. 1, 1. pkt., at den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen for et penge- eller realkreditinstitut kan opgøre den samlede risikoeksponering ved anvendelse af interne metoder, hvis modervirksomheden er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4.

Penge- og realkreditinstitutter kan i henhold til CRR få tilladelse til at opgøre sin risikoeksponering helt eller delvist ved anvendelse af interne metoder. Bestemmelsen henviser til alle de interne metoder, der er hjemmel til i CRR.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at penge- og realkreditinstitutters øverste modervirksomhed kan anvende samme interne metoder, som det eller de underliggende penge- og/eller realkreditinstitutter.

Dette er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen har indtil nu fremgået af § 143, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at anvendelse af interne metoder kræver tilladelse af Finanstilsynet.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen har indtil nu fremgået af § 143, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at moderselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet forud for anvendelse af interne metoder.

Det foreslås i stk. 2 , at penge- og realkreditinstitutter opgør deres samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, i CRR, når penge- eller realkreditinstituttets øverste modervirksomhed i Danmark opgør den samlede risikoeksponering ved anvendelse af artikel 92, stk. 3, i CRR.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at penge- og realkreditinstitutter bliver undtaget fra outputgulvet i artikel 92, stk. 3, i CRR, hvis deres øverste moderselskab beregner det konsoliderede kapitalkrav ved anvendelse af outputgulvet. Bestemmelsen implementerer en valgmulighed som angivet i artikel 92, stk. 3, 2. afsnit, af CRR, som ændret ved CRR III.

Når outputgulvet kun finder anvendelse på konsolideret niveau, har koncernerne mere fleksibilitet til at strukturere deres kapitalallokering, og det er mere simpelt, end hvis outputgulvet finder anvendelse på både konsolideret niveau og soloniveau. Det vil desuden lette byrden for penge- og realkreditinstitutterne, der ikke skal beregne kapitalgulvet.

Til nr. 69 (§ 175 g, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af lov om finansiel virksomheds § 175 g, stk. 1, at en modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen er øverste modervirksomhed beliggende i Danmark, skal godkendes af Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, jf. stk. 8, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet. En modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen er den øverste modervirksomhed beliggende i et andet land i Unionen, skal godkendes af Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed og af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor holdingvirksomheden er beliggende, jf. stk. 8.

Det indebærer, at en finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark, som ikke er en dattervirksomhed til en modervirksomhed i form af et kreditinstitut med tilladelse defineret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 3, i CRR eller en anden finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark, skal søge om godkendelse ved Finanstilsynet.

De omfattede finansielle holdingvirksomheder skal godkendes i forhold til at sikre overholdelse af krav på konsolideret grundlag efter lov om finansiel virksomhed og CRR. Det gælder krav i forhold til at have en tilpas intern organisering, så koncernrisici begrænses og kan håndteres inden for de juridiske enheder i det omfang, de måtte opstå. Dermed skal den interne organisering bl.a. koordinere den interne fordeling af opgaver på tværs af dattervirksomheder, være med til at forebygge og håndtere konflikter i koncernen og håndhæve koncernens politikker. Derudover skal koncernen være organiseret på en måde, så der kan føres et selvstændigt tilsyn med de enkelte juridiske enheder i koncernen.

Det foreslås i stk. 1, at tilføjelsen, at andre finansielle holdingvirksomheder, end dem nævnt i stk. 1, 1. pkt., også omfattes af kravet om at søge godkendelse efter bestemmelsen, hvis de er udpeget som ansvarlige med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, som omhandlet i nærværende bestemmelses stk. 4, nr. 3.

Dette indebærer, at en mellemliggende finansiel holdingvirksomhed også skal søge om godkendelse, hvis den er udpeget, efter stk. 4, nr. 3, og selvom den finansielle holdingvirksomhed ikke nødvendigvis er den øverste finansielle moderholdingvirksomhed i koncernen.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 1 gennemfører artikel 21 a, stk. 1, i CRD VI. Der er tale om en direktivnær implementering.

Til nr. 70 (§ 175 g, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 175 g, stk. 2, nr. 3, at kriterierne i § 14, stk. 2, § 61 a og § 64 i lov om finansiel virksomhed skal være opfyldt for at en finansiel holdingvirksomhed kan godkendes efter stk. 1.

Der henvises til § 14, stk. 2, § 61 a i lov om finansiel virksomhed og relevante lovbemærkninger til disse bestemmelser, som vedrører aktionærer og selskabsdeltagere, hvis den finansielle holdingvirksomhed har et realkreditinstitut eller pengeinstitut som dattervirksomhed. Det indebærer en begrundelse for at krav til aktionærer og selskabsdeltagere i den pågældende finansielle holdingvirksomhed, som normalt er en forudsætning for at få en generel tilladelse til at drive et realkreditinstitut eller pengeinstitut, er opfyldt. Der henvises desuden til § 64 i lov om finansiel virksomhed og relevante lovbemærkninger til disse bestemmelser vedrørende kvalifikationer for et medlem af bestyrelsen eller direktionen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3 , at ændre sætningen så det præciseres, at kriterierne vedrører aktionærer og selskabsdeltagere i kreditinstitutter.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 2, nr. 3, medfører, at det nu føjes direkte ind i lovteksten, at der er tale om kriterierne vedrørende aktionærer og selskabsdeltagere i lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 2, og §§ 61 a og 64. Forslaget er således en sproglig understregning af, hvad bestemmelserne, som i forvejen var nævnt, vedrører. Forslaget er blot en sproglig præcisering og ændrer ikke på retstilstanden.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 2 gennemfører artikel 21 a, stk. 3, litra c, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 71 (§ 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at godkendelse af en finansielle holdingvirksomhed efter stk. 1 ikke er påkrævet, hvis betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.

Det foreslås i § 175 g, stk. 4 at præcisere, at den finansielle holdingvirksomhed eller den blandede finansielle holdingvirksomhed kan anmode om fritagelse for godkendelse efter stk. 1, som tildeles, hvis betingelserne er opfyldt.

Den foreslåede ændring til stk. 4, vil gøre det klart, at der er tale om, at den finansielle holdingvirksomhed kan anmode om fritagelse for godkendelse efter stk. 1, hvis den opfylder betingelserne i nr. 1-5. Dette har også været retstillingen tidligere, men med den foreslåede ændring, vil det fremgå klarere at virksomheden stadig skal anmode om og tildeles en fritagelse. Den tidligere formulering kunne misforstås således, at virksomheden ikke behøvede at gøre noget, hvis de vurderede, at de opfyldte kriterierne for ikke at skulle søge godkendelse. Dette rettes der med ændringen op på, og forslaget er således blot en sproglig præcisering af det, der allerede gælder.

Desuden gøres det klarere, at bestemmelsen også gælder for en blandet finansiel holdingvirksomhed og ikke blot en finansiel holdingvirksomhed. Der er således tale om en sproglig præcisering.

Det foreslåede stk. 4 gennemfører artikel 21 a, stk. 4, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 72 (§ 175 g, stk. 4, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 175 g, stk. 4, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, at godkendelse som finansiel holdingvirksomhed ikke er påkrævet, hvis et kreditinstitut, der er dattervirksomhed, er udpeget som ansvarligt med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau og har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at indfri disse forpligtelser på en effektiv måde.

Det indebærer, at det er pålagt et realkreditinstitut eller pengeinstitut, som er dattervirksomhed til den pågældende finansielle holdingvirksomhed at sikre overholdelse af kravene i lov om finansiel virksomhed og i CRR på konsolideret niveau. Dermed vil en dattervirksomhed til den finansielle holdingvirksomhed være omfattet af anvendelsesområdet for tilsynsbeføjelserne i henhold til lov om finansiel virksomhed og CRR. Dette forudsætter dog, at en sådan dattervirksomhed har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at sikre opfyldelse af disse krav.

Med den foreslåede tilføjelse til stk. 4, nr. 3, indføjes, at godkendelse ikke er krævet, hvis en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed, der er datterselskab og godkendt i overensstemmelse med denne bestemmelse, er udpeget som ansvarligt med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, og har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at opfylde disse forpligtelser på en effektiv måde.

Således vil den øverste finansielle holdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed, ikke skulle søge godkendelse, såfremt en mellemliggende finansiel holdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed er godkendt efter bestemmelsen og udpeget som ansvarlig. Bestemmelsen sikrer, at godkendelse ikke behøver at ske på alle niveauer i en koncern, der har flere finansielle holdingvirksomheder, men kun på niveauet hvor der er godkendelse og hvor virksomheden er udpeget som ansvarlig for at overholde tilsynskrav på koncernniveau.

De øvrige kriterier i bestemmelsens stk. 4 skal fortsat være opfyldt for, at virksomhederne kan undtages fra godkendelse.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 4, nr. 3, gennemfører artikel 21 a, stk. 4, litra c, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 73 (§ 175 g, stk. 8, 1. pkt., og § 175 g, stk. 8, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Der er alene tale om en konsekvensændring på baggrund lovforslagets ændring af § 175 g, stk. 15.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 76 i lovforslaget og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 8 gennemfører artikel 21 a, stk. 8, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 74 (§ 175 g, stk. 12, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Der er alene tale om en konsekvensændring af bestemmelsen på baggrund af nærværende lovforslags ændring af § 175 g, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 72 og 74 i lovforslaget, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede tilføjelse til stk. 12 gennemfører artikel 21 a, stk. 10, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 75 (§ 175 g, stk. 15, i lov om finansiel virksomhed)

Der gælder ikke i dag særlige regler om, at finansielle holdingvirksomheder, som er undtaget for godkendelse som finansiel holdingvirksomhed, jf. § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, kan undtages fra konsolideringsreglerne.

Konsolidering medfører, at koncernen med den finansielle holdingvirksomhed og dens kreditinstitutter, der er dennes datterselskaber, har et kapitalkrav på konsolideret niveau.

Reglerne om konsolidering følger af EU's kapitalkravsforordning.

Det foreslås i stk. 15, at indsætte en mulighed for Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet, til at undtage finansielle holdingvirksomheder fra konsolideringen, hvis de opfylder visse krav.

Det er et krav, at virksomheden skal være undtaget for godkendelse som finansiel holdingvirksomhed efter § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det er foreslås, at udelukkelsen ikke må påvirke effektiviteten af tilsynet med kreditinstituttet, der er datterselskab i koncernen, jf. stk. 15, nr. 1. Dette er f.eks. opfyldt ved, at kravene til koncernen bliver opfyldt af kreditinstituttet og ikke af den finansielle holdingvirksomhed.

Den finansielle holdingvirksomhed må ikke have en aktieeksponering, udover aktieeksponeringen mod kreditinstituttet, der er datterselskab, eller til et mellemliggende selskab, der kontrollerer kreditinstituttet, jf. stk. 15, nr. 2.

Det finansielle holdingselskab må ikke benytte en væsentlig grad af gearing, og må ikke have eksponeringer, der ikke vedrører ejerskabet i kreditinstituttet, der er datterselskab, eller et mellemliggende selskab, jf. stk. 15, nr. 3.

Kravene er kumulative, og skal alle sammen være opfyldt for, at den finansielle holdingvirksomhed kan undtages fra konsolideringen.

Det vil således være situationen, hvor der ikke ses en gevinst ved at kræve konsolidering af den finansielle holdingvirksomhed, typisk fordi der blot er en tom skal, hvis eneste formål er at eje et kreditinstitut eller et mellemliggende selskab, men hvor der ikke foregår selvstændige aktiviteter i den finansielle holdingvirksomheder, som man fra et tilsynsmæssigt perspektiv ønsker konsolideret.

Det foreslåede stk. 15 gennemfører artikel 21 a, stk. 4a, i CRD VI. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 76 (§ 182 g i lov om finansiel virksomhed)

I medfør af § 182 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal en virksomhed, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte, jf. § 182 b, på sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de virksomheder, der er parter i aftalen. Ifølge bestemmelsens stk. 2, skal offentliggørelse efter stk. 1 ske mindst én gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten. Offentliggørelse skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af året.

Det foreslås at indsætte en ny § 182 g .

Det foreslås i § 182 g, stk. 1, at en virksomhed samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 182 f, stk. 1, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil være forpligtede til at indsende de samme oplysninger, som de offentliggør i medfør af § 182 f, stk. 1, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, vil virksomhederne også skulle sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata, jf. stk. 2 og 3 i den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomheder fra dette tidspunkt skal indsende oplysningerne. Virksomhederne vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 70.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128 a, stk. 1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i 182 g, stk. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede stk. 3 nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af en angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 70.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128 a, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 182 g, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128 a, stk. 2, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Til nr. 77 (§ 202, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 202, stk. 1, indeholder regler om anvendelse af sparekassers overskud og forrentning af garantkapital.

Det foreslås i § 202, stk. 1, 2. pkt., at repræsentantskabet ikke må fastsætte højere forrentning af garantkapital end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.

Formålet med ændringen er at sikre, at det er sparekassens bestyrelse, der har ansvaret for, at sparekassen til en hver tid har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Derfor bør sparekassens bestyrelse kunne begrænse, hvor meget af sparekassens reserver, der anvendes til forrentning af garantkapitalen, og dermed fratrækkes sparekassens kapitalgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 202, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at repræsentantskabet i en sparekasse ikke kan beslutte en højere forrentning af sparekassens garantkapital end foreslået af sparekassens bestyrelse. Repræsentantskabet kan fastsætte en lavere forrentning end foreslået af bestyrelsen. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis repræsentantskabet vurderer, at der skal henlægges mere til sparekassens reserver, end bestyrelsen har indstillet.

Dermed ligestilles sparekasser med aktieselskaber og andelskasser i forhold til forrentning og udbytte.

Til nr. 78 (§§ 204-204 d, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 204 anviser, at en finansiel virksomhed ikke må sammenlægges med en anden finansiel virksomhed uden erhvervsministerens tilladelse. For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede bestemmelser implementerer artikel 27 h-27 l i CRD VI.

(Til § 204)

Det foreslås i § 204, stk. 1 , 1. pkt., at Finanstilsynet skal godkende sammenlægninger, jf. stk. 6, og opsplitninger, jf. stk. 7, for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 175 g, hvor den fortsættende virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Kun finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af § 175 g i lov om finansiel virksomhed, er omfattet af bestemmelsen. Dette gælder uanset, om virksomheden er undtaget fra godkendelseskravet, jf. § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Det medfører, at investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, ikke er omfattet uanset, om de opfylder betingelserne for at være en finansiel holdingvirksomhed.

Forslaget medfører, at investeringsforvaltningsselskaber ikke længere skal opnå tilladelse af erhvervsministeren ved en sammenlægning. Investeringsforvaltningsselskaber vil udelukkende være underlagt selskabslovens fusionsregler.

Sammenlægning er defineret i bestemmelsens stk. 6 og opsplitning er defineret i bestemmelsens stk. 7. I modsætning til tidligere er der ikke krav om, at alle involverede selskaber skal være finansielle virksomheder. Finanstilsynet skal også godkende, hvis f.eks. en it-virksomhed bliver sammenlagt med et pengeinstitut.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de omfattede virksomheder skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse, inden en sammenlægning eller opsplitning gennemføres.

Finanstilsynet er kun rette modtager af ansøgningen, hvis den fortsættende virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Hvis den fortsættende virksomhed er underlagt tilsyn i et andet land indenfor EU, er det tilsynsmyndigheden i det pågældende land, der skal behandle sammenlægningen eller opsplitningen. Ved grænseoverskridende sammenlægninger eller opsplitninger samarbejder de involverede tilsynsmyndigheder om vurdering af sammenlægningen eller opsplitningen i henhold til artikel 27 k i CRD VI.

Afgrænsningen af Finanstilsynet som relevant tilsynsmyndighed i bestemmelsens 1. pkt. skyldes harmonisering af reglerne inden for EU. Indskyderne vil derfor opnå samme beskyttelse, uanset hvilken tilsynsmyndighed i EU, der skal vurdere sammenlægningen eller opsplitningen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet også skal godkende sammenlægninger og opsplitninger, hvis den fortsættende virksomhed er beliggende i et land udenfor Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsens formål er at sikre indskydere ved en sammenlægning med en virksomhed udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet altid skal godkende en ansøgning, hvor den fortsættende virksomhed er beliggende i et land udenfor Den Europæiske Union. Ansøgningen behandles i øvrigt på samme måde, som sammenlægninger og opsplitninger omfattet af

pkt.

Det vil indgå i Finanstilsynets vurdering, om Finanstilsynet kan opretholde tilstrækkeligt tilsyn med virksomheden, og om kunderne er tilstrækkeligt beskyttet efter sammenlægningen eller opsplitningen.

Overtrædelse af § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed straffes med bøde eller fængsel i 4 måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Der foreslås ikke ændringer hertil. Strafansvaret er relevant at vurdere, hvis der foretages en sammenlægning eller opsplitning uden Finanstilsynets godkendelse. Henset til den væsentlige indvirkning på de involverede institutter, anses manglende godkendelse altid som en grov overtrædelse af lovgivningen.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal indsende ansøgning i henhold til stk. 1, forud for gennemførelse af aftalen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal modtage ansøgningen inden der foreligger en endelig aftale, så der er mulighed for, at Finanstilsynet kan gennemgå materialet inden endelig aftale, hvis der er forhold i forbindelse med ansøgningen, som der bør tages hensyn til i aftalen.

Virksomhederne bør indsende en ansøgning, når udkast til aftalen betragtes som endeligt af parterne. Dette sikrer, at virksomhederne er tilstrækkelig langt i drøftelserne om gennemførelse af sammenlægningen eller opsplitningen til at denne sandsynligvis vil blive en realitet. Finanstilsynet modtager derfor ikke ansøgninger allerede, når virksomhederne har uformelle drøftelser om gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at flere omfattede virksomheder kan indsende en samlet ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de enkelte virksomheder ikke behøver lave separate ansøgninger. I stedet kan virksomhederne indsende en samlet ansøgning.

Indeholder ansøgningsmaterialet fortrolige oplysninger, som ikke deles mellem de involverede parter, kan dette materiale sendes direkte fra den enkelte virksomhed til Finanstilsynet med henvisning til den samlede ansøgning.

Det foreslås i stk. 3, at hvor den fortsættende virksomhed samtidig skal ansøge om tilladelse i henhold til § 14 eller godkendelse i henhold til § 175 g er denne ikke omfattet af stk. 1, jf. dog §§ 207 og 211, jf. § 208, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den fortsættende virksomhed ikke er omfattet af ansøgningskravet i stk. 1, hvis virksomheden samtidig søger om tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til § 14 i lov om finansiel virksomhed eller hvis holdingvirksomheden samtidig søger om godkendelse i henhold til § 175 g i lov om finansiel virksomhed. Dog skal virksomheden alligevel søge om tilladelse i henhold til det foreslåede stk. 1, hvis ansøgning om tilladelse i henhold til § 14 sker i forbindelse med omdannelse af en sparekasse eller andelskasse til et aktieselskab i henhold til §§ 207 eller 211, jf. § 208, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Hvis den fortsættende virksomhed søger om tilladelse eller godkendelse i forbindelse med gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning, vil der som led i behandling af den ansøgning bl.a. skulle tages hensyn til samme forhold som ved en ansøgning om sammenlægning eller opsplitning.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at virksomhederne kun skal indsende én ansøgning.

En omdannelse af en sparekasse eller andelskasse foregår i henhold til §§ 207 og 211 i lov om finansiel virksomhed ved, at sparekassen eller andelskassen opretter et aktieselskab, som sparekassen eller andelskassen sammenlægges med. Aktieselskabet skal forud for sammenlægningen have opnået Finanstilsynets tilladelse i henhold til § 14 i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af § 208, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsministeren skal godkende sammenlægningen i forbindelse med en omdannelse i henhold til § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Denne bestemmelse opretholdes, hvorfor det af bestemmelsen fremgår, at en tilladelse i henhold til § 14 i forbindelse med en omdannelse ikke undtager virksomheden fra ansøgning i henhold til det foreslåede § 204, stk. 1.

Det foreslås i stk. 4 , at sammenlægninger og opsplitninger omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder ikke er omfattet af godkendelseskravet i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sammenlægninger og opsplitninger, der foretages af Finansiel Stabilitet som led i krisehåndtering af en virksomhed ikke skal godkendes af Finanstilsynet. Finansiel Stabilitet vil i disse situationer være nærmest til at påse, at den fortsættende virksomhed er egnet til at gennemføre sammenlægningen eller opsplitningen i forbindelse med indgåelse af aftale herom.

Samtidig vil en godkendelsesproces hos Finanstilsynet kunne forlænge Finansiel Stabilitets proces, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en krisesituation.

Det foreslås i stk. 5 , at § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., og § 297 2. pkt., i selskabsloven ikke finder anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en række af selskabslovens bestemmelser ikke finder anvendelse. De bestemmelser i selskabsloven, der ikke finder anvendelse, vedrører kapitalejernes mulighed for at fravælge fusions-/spaltningsredegørelse, mellembalance og vurderingsmandserklæring i forbindelse med en fusion eller spaltning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der altid skal udarbejdes fusions-/spaltningsredegørelse, mellembalance og vurderingsmandserklæring, når en sammenlægning eller opsplitning er omfattet af selskabsloven.

Selskabsloven finder ikke anvendelse på sparekasser og andelskasser medmindre de anvender bekendtgørelse om fusion af andelskasser, sparekasser og aktieselskaber, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Ved sin vurdering af en ansøgning, hvor selskabsloven ikke finder anvendelse, vil det være Finanstilsynets opgave at påse, at sparekasserne eller andelskasserne udarbejder dokumenter, der giver en gennemsigtighed omkring transaktionen svarende til selskabslovens krav.

Det foreslås i stk. 6, at opstille en afgrænsning af begrebet sammenlægning til at omfatte fire situationer i overensstemmelse med artikel 27 h, stk. 1, i CRD VI. CRD VI anvender betegnelsen ”fusion”, men det er ved implementeringen valgt at anvende ”sammenlægning” for at undgå forveksling med selskabslovens fusionsbegreb.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås, ét eller flere selskaber, der i forbindelse med opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag.

Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en sammenlægning, som beskrevet ovenfor.

Det afgivende selskab ophører som led i sammenlægningen.

Sparekasser har ikke kapitalejere, da disse er selvejende institutioner. Ved sammenlægning af sparekasser sker der derfor ikke kompensation af kapitalejere, men det skal i stedet sikres, at sparekassens reserve anvendes ved ophør i overensstemmelse med de for sparekassen anviste retningslinjer også efter en sammenlægning. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Ønsker sparekassen at oprette en fond eller forening, vil den i stedet skulle gennemføre en opsplitning.

Hvis sparekasser eller andelskasser anvender bekendtgørelse om fusion af andelskasser, sparekasser og aktieselskaber, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (fusionsbekendtgørelsen), som udstedt i henhold til § 205 i lov om finansiel virksomhed sker der universalsuccession. Anvender sparekasser eller andelskasser ikke fusionsbekendtgørelsen, vil der ikke ske universalsuccession, og den ophørende virksomheds gæld vil derfor forfalde til betaling medmindre andet følger af aftalen. Finanstilsynets godkendelse i henhold til stk. 1, tilsidesætter dermed ikke obligationsretlige grundsætninger som accept af debitorskifte. Uanset, om sparekasser og andelskasser anvender fusionsreglerne med universalsuccession eller ej, er sammenlægningen omfattet af definitionen.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås ét eller flere selskaber, der i forbindelse med opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab, uden det fortsættende selskabs udstedelse af nye kapitalandele, forudsat at én person direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i de sammenlagte selskaber, eller at deltagerne i de sammenlagte selskaber besidder deres kapitalandele i det samme forhold i alle de sammenlagte selskaber.

Definitionen omfatter de tilfælde, hvor ejerkredsen i de sammenlagte selskaber er ens forud for sammenlægningen. Hvis der er flere ejere, skal disses besiddelser af kapitalandele være i samme forhold i alle de involverede selskaber for at selskabshændelsen falder ind under definitionen af sammenlægning.

Det afgivende selskab vil ophøre som led i sammenlægningen.

Sparekasser kan ikke være omfattet af en sammenlægning i henhold til denne bestemmelse, da de er selvejende institutioner og ikke har ejere.

Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås to eller flere selskaber, der i forbindelse med deres opløsning uden likvidation overfører alle aktiver og passiver til et nyt selskab, mod at deres selskabsdeltagere tildeles vederlag.

Definitionen omfatter de tilfælde, hvor der dannes et nyt selskab i forbindelse med en sammenlægning. Hvis det nye selskab udøver aktiviteter, der kræver tilladelse, skal selskabet opnå tilladelse hertil.

Forslaget vil medføre, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g skal ansøge om Finanstilsynets godkendelse, hvis det indgår i en sammenlægning, som beskrevet ovenfor.

De afgivende selskaber vil ophøre som led i sammenlægningen.

Sparekasser og andelskasser er kun omfattet af denne definition, hvis de anvender fusionsreglerne i henhold til fusionsbekendtgørelsen, da der ikke er lovgrundlag til at danne et nyt selskab uden anvendelse af selskabslovens § 236.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet i forbindelse med en sammenlægning skulle sikres, at sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens opløsningsbestemmelse også efter sammenlægningen. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Ønsker sparekassen at oprette en fond eller forening, vil der i stedet være tale om en opsplitning.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0.

Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at der ved en sammenlægning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås et selskab, der i forbindelse med selskabets opløsning, uden likvidation, overfører alle aktiver og passiver til det selskab, der besidder samtlige kapitalandele i selskabet.

Definitionen omfatter sammenlægning med virksomhedens moderselskab.

Sparekasser er ikke omfattet af definitionen, da de ikke kan have moderselskaber.

Det foreslås i stk. 7 at opstille en afgrænsning af begrebet opsplitning til at omfatte fem konkrete situationer i overensstemmelse med artikel 27 h, stk. 2, i CRD VI. I CRD VI anvendes begrebet ”spaltning”, men der er ved implementeringen anvendt ”opsplitning” for at undgå forveksling med selskabslovens begreb spaltning.

Det foreslås i stk. 7, nr. 1, at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1 bl.a. forstås, et selskab, der efter opløsning uden likvidation overfører alle sine aktiver og passiver til flere selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag.

Definitionen vedrører det tilfælde, hvor selskabets aktiver og passiver overføres til flere eksisterende selskaber.

Det opsplittede selskab ophører i forbindelse med opsplitningen.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet skulle sikres, at sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens opløsningsbestemmelse også efter opsplitningen. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Ønsker sparekassen at oprette en fond eller forening, vil det i stedet falde under definitionen i nr. 3.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

Det foreslås i stk. 7, nr. 2, at ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås, et selskab, der efter opløsning uden likvidation overfører alle sine aktiver og passiver til flere nystiftede selskaber, mod at selskabsdeltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag.

Definitionen vedrører det tilfælde, hvor selskabets aktiver og passiver splittes til flere nyoprettede selskaber.

Det opsplittede selskab ophører i forbindelse med opsplitningen.

De nyoprettede selskaber skal søge om tilladelse, hvis de efter opsplitningen udøver tilladelseskrævende aktiviteter.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet skulle sikres, at sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens opløsningsbestemmelse også efter opsplitningen. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Det vil også være muligt at oprette en fond eller forening i forbindelse med en opsplitning.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

Det foreslås i stk. 7, nr. 3, at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås en kombination af nr. 1 og 2.

Definitionen vedrører det tilfælde, hvor selskabets aktiver og passiver splittes mellem eksisterende og nyoprettede selskaber.

Det opsplittede selskab ophører efter opsplitningen.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, vil det i stedet skulle sikres, at sparekassens reserver anvendes i henhold til sparekassens opløsningsbestemmelse også efter opsplitningen. Dette kan f.eks. sikres gennem en bunden reserve reguleret i det fortsættende selskabs vedtægter. Det vil også være muligt at oprette en fond eller forening i forbindelse med en opsplitning.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

Det foreslås i stk. 7, nr. 4, at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås, et opsplittet selskab, der overfører en del af sine aktiver og passiver til ét eller flere modtagende selskaber, mod at deltagerne i det opsplittede selskab tildeles vederlag.

Definitionen vil give mulighed for, at selskaberne kan overføre en del af sine aktiver og passiver i forbindelse med en opsplitning.

Der skal være tale om en væsentlig del af selskabets forretning, som medfører en reel ændring af selskabets forretningsmodel, herunder en forretningsafdeling eller portefølje. Hvis opsplitningen ikke udgør en væsentlig del, skal der i stedet ske underretning i henhold til den foreslåede § 204 c.

Da en sparekasse ikke har ejerandele, er definitionen ikke relevant for disse. I stedet kan sparekasser foretage en delvis overførelse efter definitionen i nr. 5.

I overensstemmelse med selskabsloven skal selskabsdeltagerne modtage vederlag. Dette vederlag kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr. Kapitalandelene kan tildeles fra det modtagende selskab, fra det opsplittede selskab eller som en kombination heraf.

Det foreslås i stk. 7, nr. 5, at der ved en opsplitning i henhold til stk. 1, bl.a. forstås, et opsplittet selskab, der overfører en del af sine aktiver og passiver til ét eller flere modtagende selskaber mod vederlag.

Definitionen vil give mulighed for kun at overføre en del af selskabets aktiver og passiver.

Der skal være tale om en væsentlig del af selskabets forretning, som medfører en reel ændring af selskabets forretningsmodel, herunder frasalg af en forretningsafdeling eller portefølje. Hvis opsplitningen ikke udgør en væsentlig del, vil der i stedet skulle ske underretning i henhold til den foreslåede § 204 c.

I denne situation kompenseres selskabsdeltagerne ikke direkte for overførelsen.

Det opsplittede selskab modtager vederlag, der kan bestå af kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf. Vederlaget kan fastsættes til 0 kr.

(Til § 204 a)

Det foreslås i § 204 a, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse efter § 204, stk. 1, skal meddeles ansøgeren senest to måneder efter ansøgningens modtagelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal meddele sin afgørelse efter § 204 stk. 1, til ansøgeren senest to måneder efter ansøgningens modtagelse.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Med en konkret sagsbehandlingsfrist kan såvel ansøger som Finanstilsynet tilrettelægge det videre forløb i forbindelse med sammenlægningen eller opsplitningen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet skal træffe en afgørelse inden for to måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning. I kravet om, at der skal foreligge en fuldstændig ansøgning ligger, at alle nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om tilladelse kan gives, skal være til stede.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at der kræves yderligere oplysninger for at kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, skal Finanstilsynet meddele ansøgeren dette og anmode om de manglende oplysninger.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles senest to måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fristen på to måneder først løber fra tidspunktet for modtagelsen af de yderligere oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse inden for to måneder fra alle oplysninger til ansøgningen er modtaget.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at der under alle omstændigheder skal træffes en afgørelse senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en absolut frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse, inden for hvilken Finanstilsynet skal have truffet en afgørelse.

Det foreslåede vil medføre, at hvis Finanstilsynet ikke på dette tidspunkt har modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, skal Finanstilsynet træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag. Ved afgørelsen må Finanstilsynet da tage hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor Finanstilsynet i disse tilfælde typisk vil meddele et afslag.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt. , at vedrører sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende finansielle interesser fra samme koncern finder stk. 2-5 anvendelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undtage sammenlægning eller opsplitning, der udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern fra den generelle sagsbehandlingsfrist. Ved sammenlægning eller opsplitning vedrørende finansielle interesser fra samme koncern foreslås således, at processen og vurderingsperioden i stk. 2-5 finder anvendelse. Den foreslåede proces følger af artikel 27 i i CRD VI. Ved finansielle interesser fra samme koncern forstås f.eks. sammenlægning eller opsplitning af selskaber, der er koncernforbundne eller hvor ejerkredsen i en koncern indgår i en sammenlægning eller opsplitning med et koncernselskab.

For at sikre, at der er samme sagsbehandlingsfrist på grænseoverskridende sammenlægninger og opsplitninger vedrørende finansielle interesser fra samme koncern, implementeres sagsbehandlingsprocessen i artikel 27 i i CRD VI i forhold til disse sager.

For sager, der ikke vedrører finansielle interesser fra samme koncern, fastsætter CRD VI ikke en sagsbehandlingsfrist. Den gældende nationale sagsbehandlingsfrist foreslås derfor videreført for disse sager, jf. det foreslåede stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at hvis sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern, bekræfter Finanstilsynet skriftligt og senest efter ti arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen. Tilsvarende gælder ved modtagelse af supplerende materiale, jf. stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet inden bekræftelsen har kontrolleret, at ansøgningen indeholder alle påkrævede dokumenter. Finanstilsynet vil ikke skulle foretage en materiel gennemgang af, hvorvidt indholdet i dokumenterne er tilstrækkelige til at vurdere ansøgningen, men blot, at alt påkrævet materiale er indsendt.

Finanstilsynet vil til brug herfor udarbejde et ansøgningsskema, som anviser de oplysninger, der er påkrævet til en ansøgning.

Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, hvis der mangler dokumenter, som burde have været medsendt. Selvom det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige, eller der kan være behov for uddybning i øvrigt.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne får bekræftet ansøgningens modtagelse, og om ansøgningen er komplet.

Bekræftelsen vil også indeholde en orientering om den dato, hvor Finanstilsynets vurderingsperiode udløber, jf. det foreslåede stk. 3. Hvor ansøgningen er ufuldstændig på grund af manglende dokumenter, og den påtænkte erhverver derfor anmodes om at fremsende de nævnte dokumenter, begynder fristen i det foreslåede stk. 4 først at løbe fra modtagelsen af dokumenterne. Det vil derfor ikke være muligt at oplyse fristens udløbsdato ved bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet har 60 arbejdsdage fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelse af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, til at foretage den i § 204 b nævnte vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynets sagsbehandlingsfrist fastsættes til 60 arbejdsdage, hvor sammenlægningen eller opsplitningen udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern.

Forslaget vil medføre, at ansøger kender den maksimale sagsbehandlingsfrist for behandling af ansøgningen, når der er tale om finansielle interesser fra samme koncern. Træffer Finanstilsynet ikke afgørelse inden udløbet af sagsbehandlingsfristen, anses sammenlægningen eller opsplitningen for at være godkendt, jf. det foreslåede stk. 7.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Finanstilsynet kan først underrette om vurderingsperiodens udløb, når ansøgningen er komplet, se også bemærkningerne herom til stk. 2. Det foreslåede stk. 4 og 5 indeholder en række situationer, hvor sagsbehandlingsfristen kan afbrydes.

Det foreslåede vil give ansøgere sikkerhed for udløbet af vurderingsperioden, så de kan tilrettelægge deres planer herefter.

Det foreslås i stk. 4 , 1. og 2. pkt., at Finanstilsynet indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, jf. stk. 3, kan anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal være skriftlig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet kan anmode om yderligere oplysninger indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, jf. stk. 3, og at anmodningen skal ske skriftligt.

Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynet ved den indledende bekræftelse i henhold til stk. 2 skal efterse, at ansøgningen indeholder alle de oplysninger, som er påkrævet. Når Finanstilsynet starter sin sagsbehandling og vurdering af ansøgningen, kan det vise sig, at indholdet i det fremsendte materiale ikke er tilstrækkeligt. I det tilfælde vil det være nødvendigt for Finanstilsynet at anmode ansøger om yderligere oplysninger.

Anmodningen om yderligere oplysninger skal være skriftlig og skal præcisere, hvilke supplerende oplysninger, der er behov for.

Det foreslås i stk. 4, 3. og 4. pkt., at første gang, en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsperioden afbrydes med op til 20 arbejdsdage fra anmodningen om oplysninger fremsættes, indtil der modtages svar på anmodningen. Dette gælder dog kun første gang, der anmodes om supplerende oplysninger. Det foreslåede vil medføre, at skulle det vise sig nødvendigt at anmode om supplerende oplysninger flere gange, afbrydes vurderingsperioden ikke ved de efterfølgende anmodninger.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er at sikre, at vurderingsperioden ikke udløber, mens Finanstilsynet afventer yderligere oplysninger. Modtager Finanstilsynet ikke de supplerende oplysninger, vil afgørelsen skulle træffes på det foreliggende grundlag. Afhængig af de manglende oplysningers karakter, vil dette oftest betyde et afslag på grund af manglende oplysninger. Det er derfor i ansøgers interesse, at vurderingsperioden ikke udløber, mens denne indsamler supplerende oplysninger.

For at sikre fremdrift i sagen foreslås suspensionen af vurderingsperioden begrænset til 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.

Det foreslås i stk. 5 , at Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden med op til ti arbejdsdage, hvis 1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende i eller er omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller 2) hvis en udveksling af oplysninger med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med virksomheden i henhold til hvidvaskloven, er nødvendig for at foretage den i § 204 b, stk. 1, omtalte vurdering.

Det foreslåede vil indebære, at den yderligere suspension af vurderingsperioden således kun kan ske i afgrænsede tilfælde, hvor Finanstilsynets vurdering er mere kompleks, eller vil kræve indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder.

Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynets afgørelse skal begrundes og skriftligt meddeles den finansielle virksomhed inden to arbejdsdage efter afslutning af vurderingen efter § 204 b.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse inden for vurderingsperioden efter henholdsvis stk. 1 eller stk. 3.

Beslutningen anses for truffet, når Finanstilsynet har taget endelig stilling. Er sagen af en karakter, der gør, at den skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, er der først truffet endelig beslutning, når bestyrelsen har truffet afgørelse.

Det fremgår af direktivet, at den finansielle virksomhed skal modtage skriftlig meddelelse senest to arbejdsdage fra beslutningen. Dette er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter en part straks skal orienteres om afgørelsen rettet mod vedkommende.

Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Finanstilsynets bestyrelse, skal der ske offentliggørelse af afgørelsen efter reglerne i § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Er der andre myndigheder involveret i vurdering af sammenlægningen eller opsplitningen, skal disse også modtage orientering om Finanstilsynets afgørelse.

Det foreslås i stk. 7, at hvis en sammenlægning eller opsplitning udelukkende vedrørende finansielle interesser fra samme koncern, og Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, anses sammenlægningen eller opsplitningen for at være godkendt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at parter, der repræsenterer finansielle interesser fra sammen koncern, kan gennemføre den påtænkte sammenlægning eller opsplitning umiddelbart efter udløb af vurderingsperioden, uanset om Finanstilsynet har truffet afgørelse. Dette giver ansøger sikkerhed for, at Finanstilsynets afgørelse af en sag ikke tager længere tid end den fastsatte vurderingsperiode.

Denne passive accept vedrører kun sammenlægning eller opsplitning foretaget internt i en koncern.

Det foreslås i stk. 8 , 1. pkt., at Finanstilsynet ved godkendelse efter den foreslåede § 204, stk. 1, kan fastsætte en frist for gennemførelse af sammenlægningen eller opsplitningen.

Finanstilsynets godkendelse er baseret på et øjebliksbillede af ansøgerne. Ansøgernes forhold kan ændre sig over tid. For at imødegå risikoen for, at erhvervelsen gennemføres på et tidspunkt, hvor ansøgernes forhold har ændret sig væsentligt, vil det foreslåede medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte en frist for gennemførelse af sammenlægningen eller opsplitningen.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

Det foreslåede vil give mulighed for, at Finanstilsynet kan forlænge den fastsatte frist. Dette vil indebære en konkret vurdering af, om ansøgernes forhold må antages at have ændret sig i en sådan grad, at en ny ansøgning er nødvendig.

(Til § 204 b)

Det foreslås i § 204 b, stk. 1, at opstille fem kriterier til brug for vurdering af en sammenlægning eller opsplitning forud for Finanstilsynets afgørelse i henhold til § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Artikel 27 b, stk. 7, i CRD VI giver EBA bemyndigelse til at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder for en fælles metode til vurdering af kriterierne, som skal vedtages af Kommissionen som en delegeret forordning. Finanstilsynets vurdering vil følge metoden i den kommende delegerede forordning.

Vurderingen skal sikre, at de involverede parter har en sund virksomhedsprofil efter afslutningen af sammenlægningen eller opsplitningen, navnlig med hensyn til de risici, som parterne er eller kan blive eksponeret mod i forbindelse med sammenlægningen eller opsplitningen og de risici, som den enhed, der er resultatet af sammenlægningen eller opsplitningen, vil kunne blive eksponeret mod.

Finanstilsynet må ikke vurdere sammenlægningen eller opsplitningen ud fra markedets økonomiske behov. Der kan således ikke i vurderingen inddrages overordnede økonomiske betragtninger og betragtninger om, hvad der er bedst for markedet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet skal vurdere omdømmet for de finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte sammenlægning eller opsplitning. Ved finansielle interessenter menes både de involverede virksomheder, deres ledelse og ejerkreds. Finansielle interesser kan derfor både være juridiske og fysiske personer.

Ved vurderingen lægges samme hensyn til grund som ved vurdering i henhold til § 61 a, stk. 1, nr. 1, og § 64, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det vil medføre, at Finanstilsynet foretager en konkret vurdering på baggrund af oplysninger fra ansøgningsskemaet, oplysninger Finanstilsynet i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger, der er offentligt tilgængelige til at vurdere omdømmet af de involverede finansielle interessenter.

Vedrører sammenlægningen udelukkende virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn, vil der være en formodning for, at omdømmet af de finansielle interessenter ikke er en hindring for sammenlægningen eller opsplitningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet skal vurdere den finansielle soliditet hos de finansielle interessenter, der er involveret i den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.

Det foreslåede vil indebære, at fokus for vurderingen afhænger af den type virksomhed, der udøves eller påtænkes udøvet hos den eller de enhed(er), der er resultatet af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning.

Det er vigtigt, at de involverede virksomheder har tilstrækkelig finansiel soliditet til at modstå et hårdt stressscenarie efter gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning og stadig overholde kapital- og likviditetskrav i henhold til CRR og lov om finansiel virksomhed. Ved et stressscenarie forstås en fremskrivning af virksomhedens nøgletal med en række antagelser om, at den økonomiske udvikling er værre end forventet, f.eks. en hård recession eller et hårdt konjunkturtilbageslag i dansk økonomi.

Er der tale om en delvis opsplitning i henhold til den foreslåede § 204, stk. 7, nr. 4 eller 5, vil det også være nødvendigt at vurdere den finansielle soliditet i det opsplittede selskab. Dette er særligt relevant, hvis der fortsat er tilladelseskrævende aktiviteter i selskabet. I dette tilfælde, skal det opsplittede selskab kunne modstå et hårdt stress efter gennemførelse af en opsplitning. Hvis der ikke er tilladelseskrævende aktiviteter i selskabet efter opsplitningen, og selskabet samtidig anmoder om inddragelse af sin tilladelse efter § 223 i lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet alene påse, at selskabet er solvent efter gennemførelse af opsplitningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet skal vurdere om den enhed, der er resultatet af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene.

Finanstilsynet påser i henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 2, overholdelse af kapital- og likviditetsmæssige tilsynskrav. Ved vurdering efter nr. 3 påser Finanstilsynet på øvrige tilsynskrav, herunder eksempelvis ledelsesmæssige foranstaltninger og egnethed og hæderlighed i ledelsen af den fortsættende virksomhed.

Hvis der indtræder nye ledelsesmedlemmer i forbindelse med en sammenlægning eller opsplitning, skal disse vurderes i henhold til § 64 i lov om finansiel virksomhed. Et ledelsesmedlems ansvarsområde i en fortsættende virksomhed kan også ændre sig i en sådan grad, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af personens egnethed. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis sammenlægningen eller opsplitningen medfører, at det fortsættende selskab får et nyt forretningsområde.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet foretager en helhedsvurdering af ansøgers forhold som følge af sammenlægningen eller opsplitningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet skal vurdere, om planen for gennemførelse af den påtænkte sammenlægning eller opsplitning er realistisk og forsvarlig ud fra et tilsynsperspektiv.

Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynet ved vurderingen af, om planen for gennemførelse af en sammenlægning eller opsplitning er realistisk og forsvarlig, vil Finanstilsynet anvende tidligere erfaring og relevante tilsynsværktøjer. Det kan f.eks. være, om tidsplanen tager højde for sædvanlige processer i forbindelse med en sammenlægning eller opsplitning.

Derudover vil Finanstilsynet påse, at virksomhederne i henhold til planen varsler kunderne i overensstemmelse med § 206, hvor det er påkrævet.

Finanstilsynet vil skulle overvåge gennemførelse af planen, indtil sammenlægningen eller opsplitningen er afsluttet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet skal vurdere, om der er rimelige grunde til, i forbindelse med den påtænkte sammenlægning eller opsplitning, at have mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte sammenlægning eller opsplitning vil kunne øge risikoen herfor.

Finanstilsynets vurdering vil svare til vurderingen i henhold til § 61 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed. Det betyder, at Finanstilsynet på baggrund af tidligere erfaring påser, om der er omstændigheder eller forhold, der giver mistanke om forøget risiko for hvidvask.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er underlagt hvidvaskloven og Finanstilsynets tilsyn. I forbindelse med behandling af en ansøgning modtaget fra disse virksomheder, vil der derfor være tale om i en intern høring i Finanstilsynet. I henhold til artikel 27 j, stk. 3, skal Finanstilsynets interne høring afsluttes senest 30 arbejdsdage efter anmodningen, hvis den skal indgå i vurderingsgrundlaget.

Finansielle holdingvirksomheder er ikke underlagt hvidvaskloven, medmindre de udøver aktiviteter omfattet af bilag 1 i hvidvaskloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, i hvidvaskloven, f.eks. udlånsvirksomhed eller sikkerhedsstillelse. I dette tilfælde vil Finanstilsynet vurdere risikoen på det foreliggende grundlag.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal nægte godkendelse efter § 204, stk. 1, hvis kriterierne i stk. 1, ikke er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke har modtaget fyldestgørende oplysninger til trods for anmodning herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal afvise en ansøgning om sammenlægning eller opsplitning, hvis kriterierne i stk. 1, ikke er opfyldt.

Hvis Finanstilsynet ikke modtager fyldestgørende oplysninger, kan Finanstilsynet ikke vurdere ansøgningen. Det vil derfor være nødvendigt at afvise ansøgningen, hvis ansøger ikke sender de oplysninger, som Finanstilsynet anmoder om.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet kan undlade vurdering af et eller flere af kriterierne i stk. 1, ved sammenlægninger eller opsplitninger, der udelukkende vedrører finansielle interesser fra samme koncern.

Sammenlægninger eller opsplitninger, der holdes inden for samme koncern, kan være uproblematiske. Det vil ofte være tilfældet, hvis et datterselskab sammenlægges med et moderselskab.

Vurderer Finanstilsynet, at en sammenlægning eller opsplitning inden for samme koncern ikke vil have væsentlig betydning for risikoen i koncernen, kan Finanstilsynet helt undlade vurdering efter stk. 1. Finanstilsynet kan også vurdere, at f.eks. kriterierne i de foreslåede nr. 1 og 5, ikke er relevante, og derfor undlade at vurdere disse kriterier, men stadig vurdere selskabernes finansielle soliditet.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt. , at hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke foretager en vurdering, skal Finanstilsynet give ansøger meddelelse herom.

Hvis Finanstilsynet ikke foretager en vurdering, er der ingen grund til, at ansøger skal afvente udløbet af vurderingsperioden i henhold til den foreslåede § 204 a, stk. 3.

Virksomheden behøver således ikke afvente udløbet af vurderingsperioden og en eventuel passiv accept efter § 204 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal meddele ansøger, at der ikke foretages en vurdering, så denne kan gennemføre sammenlægningen eller opsplitningen umiddelbart efter at Finanstilsynets har givet ansøgeren meddelelse herom.

(Til § 204 c)

Lov om finansiel virksomhed § 204 indeholder regler om sammenlægninger. En væsentlig overførsel af en virksomheds aktiver eller passiver har hidtil været underlagt et godkendelseskrav i henhold til § 204, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.9.1. Gældende ret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I §§ 204 c og 204 d foreslås bestemmelser om væsentlige overførsler af aktiver eller passiver. § 204 c implementerer artikel 27 f.

Det foreslås i § 204 c, stk. 1, 1. pkt., at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der foretager en overførsel af aktiver eller passiver svarende til mindst 10 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver, skal underrette Finanstilsynet skriftligt forud for overførslen, jf. dog § 204 d.

Finansielle holdingvirksomheder anses i relation til § 204 c for omfattet af § 175 g, i lov om finansiel virksomhed, uanset om godkendelse ikke er påkrævet i henhold til § 175 g, stk. 4.

Det foreslås således i 1. pkt., at de nævnte virksomheder ikke skal søge om tilladelse til overførslen, men alene skal underrette Finanstilsynet. Det følger dog af § 204 d, at Finanstilsynet skal godkende overførslen, hvis den modtagende virksomhed er beliggende i et land udenfor Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne udelukkende skal underrette Finanstilsynet, når der foretages en væsentlig overførsel mellem selskaber beliggende i EU.

En væsentlig overførsel af en virksomheds aktiver eller passiver kan påvirke en virksomheds evne til at overholde tilsynsmæssige krav. For at Finanstilsynet har mulighed for at reagere, hvis der sker en væsentlig negativ påvirkning af en af de involverede selskaber, skal Finanstilsynet underrettes forud for gennemførelse af overførelsen. Det følger af det foreslåede stk. 4, at underretningen skal ske senest 30 dage inden gennemførelse af overførslen.

Da væsentlige overførsler ikke er underlagt et godkendelseskrav, vil Finanstilsynet ikke skulle godkende eller afslå overførslen, men vil kunne anvende almindelige tilsynsbeføjelser, hvis der er grundlag herfor. Dette kan indebære påbud om overholdelse af konkrete krav.

Det kunne også være relevant at påbyde virksomheden at udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling, jf. § 349 i lov om finansiel virksomhed.

Hvis betingelserne i § 350 i lov om finansiel virksomhed er opfyldt, vil Finanstilsynet kunne påbyde virksomheden ikke at gennemføre overførslen. Virksomhedens økonomiske stilling skal være forringet så meget, at indskydernes og investorers interesser er udsat for fare, eller der skal være en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.

Finanstilsynet vil også kunne foretage en konkret vurdering af instituttets solvensbehov og stille et eventuelt solvenskrav i henhold § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvis der er udsigt til, at en overførsel (enten som sælger eller køber) vil ændre instituttets risikoprofil i en sådan grad, at der er grundlag for at fastsætte et solvenstillæg herfor.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at procentsatsen i 1. pkt. forhøjes til 15 pct., hvis overførslen foretages mellem enheder i samme koncern.

Det foreslåede vil medføre, at der kan ske overførsler mellem enheder i samme koncern i større omfang end for enheder, der ikke er i samme koncern.

Risikoen er mindre, når overførslen sker koncerninternt, hvorfor der sættes en højere procentsats for disse overførsler.

Det foreslås i stk. 2 , at virksomheder omfattet af § 175 g opgør procentsatsen i stk. 1 på baggrund af deres konsoliderede situation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af § 175 g, skal opgøre procentsatsen på konsolideret niveau og ikke på individuelt niveau.

Det foreslås i stk. 3, at opstille en række undtagelser, som ikke skal indgå i opgørelse af procentsatsen efter stk. 1. Disse overførsler er kendetegnet ved at være sædvanlige overførsler uanset overførslens størrelse.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at overførsler af misligholdte aktiver undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1. Det er sædvanligt for virksomheder at frasælge misligholdte aktiver, og kan i nogle tilfælde forbedre virksomhedens finansielle soliditet.

Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af misligholdte aktiver.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at overførsler af aktiver, der skal indgå i en cover pool som defineret i artikel 3, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer, undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1.

Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af aktiver, der skal indgå i en cover pool.

Sådanne overførsler er nødvendige for at kunne udstede dækkede obligationer, hvorfor det foreslås, at virksomhederne frit kan foretage sådanne.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at overførsler af aktiver, der skal securitiseres, undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1.

Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af aktiver, der skal securitiseres.

Securitisering af aktiver kan i nogle tilfælde forbedre virksomhedens finansielle soliditet. Det foreslås derfor, at virksomhederne frit kan foretage overførsler som led i dette.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at overførsler af aktiver eller passiver omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder undtages ved opgørelse af procentsatsen i stk. 1.

Forslaget vil medføre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder ikke skal underrette Finanstilsynet om overførsler af aktiver eller passiver omfattet af lov om restrukturering og afvikling.

Overførsler af aktiver og passiver omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder sker som led i en krisehåndtering. Det vil i det tilfælde være op til Finansiel Stabilitet at vurdere, hvorvidt det modtagende selskab er egnet til at indgå i overførslen.

Det foreslås i stk. 4, at virksomheden skal underrette Finanstilsynet senest 30 dage inden gennemførelse af overførslen. Finanstilsynet bekræfter herefter skriftligt modtagelse af underretning i henhold til stk. 1, efter senest ti arbejdsdage.

Tidsfristen kommer ikke fra direktivet, men er fastsat nationalt.

Den foreslåede frist på 30 dage vil indebære, at Finanstilsynet gives tid til at vurdere, hvorvidt, der er grundlag for at anvende tilsynsbeføjelser inden overførslen gennemføres.

Hvis det ikke er muligt for virksomheden at overholde fristen på 30 dage, skal virksomheden underrette Finanstilsynet hurtigst muligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis overførslen sker som et akut tiltag for at forbedre en virksomheds finansielle soliditet, og derfor gennemføres på meget kort tid.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at alle de pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er involveret i overførslen, skal underrette Finanstilsynet.

Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed er underlagt underretningskravet. Det er således både den afgivende og modtagende virksomhed, der skal underrette Finanstilsynet.

En væsentlig overførsel af aktiver eller passiver kan have væsentlig indflydelse på både den afgivende og modtagende virksomhed. Finanstilsynet vil derfor påse begge virksomheders forhold efter overførslen.

Det er muligt, at en overførsel kun er væsentlig for den ene virksomhed i overførelsen. I det tilfælde er det kun den virksomhed, hvor procentsatsen i stk. 1, overskrides, der skal underrette Finanstilsynet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en mindre virksomhed sælger en portefølje af udlån til en stor virksomhed. Der kan transaktionen være væsentlig for den mindre virksomhed uden at være det for den store virksomhed. I det tilfælde skal kun den mindre virksomhed underrette Finanstilsynet. Det samme kan være tilfældet, hvis den mindre virksomhed køber en væsentlig andel udlån fra en større virksomhed. Hvis det kun er væsentlig overførsel for den mindre virksomhed, så er det kun den mindre virksomhed, der skal underrette Finanstilsynet.

Det er også muligt for en virksomhed at foretage en væsentlig overførsel til eller fra en virksomhed, som ikke er underlagt underretningskravet. I det tilfælde er det kun pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller den finansielle holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, der skal underrette Finanstilsynet om overførslen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en finansiel holdingvirksomhed erhverver fast ejendom, der overstiger procentsatsen i stk. 1 fra et ejendomsselskab. Det kan også være tilfældet, hvis f.eks. et pengeinstitut sælger en del af sine aktiver, som ikke er tilsynsbelagt – f.eks. IT eller fast ejendom – til et selskab, som ikke er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller finansiel holdingvirksomhed.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt. , at virksomhederne kan indsende en fælles underretning til Finanstilsynet.

Forslaget vil medføre, at de involverede virksomheder kan aftale, at én af virksomhederne sender en underretning på vegne af alle de involverede virksomheder.

Når der er tale om overførsler mellem flere virksomheder omfattet af stk. 1, kan virksomhederne indsende en fælles underretning til Finanstilsynet om overførslen. Hvis underretningen indeholder oplysninger, som er fortrolige for den ene part, kan denne part sende oplysningerne separat med henvisning til den fælles underretning. I det tilfælde kan virksomhederne også vælge at sende separate underretninger.

(Til § 204 d)

Det foreslås i § 204 d, stk. 1, at Finanstilsynet skal godkende en overførsel i henhold til § 204 c, stk. 1, hvis den modtagende virksomhed er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslåede vil medføre, at virksomhederne skal indsende en ansøgning til Finanstilsynet, hvis et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g overfører aktiver eller passiver svarende til 10 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver til en virksomhed beliggende uden for EU.

Indenfor EU er regulering af pengeinstitutter, realkredinstitutter og finansielle holdingvirksomheder i høj grad harmoniseret. Der er derfor ikke i samme grad behov for et godkendelseskrav.

Hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g imidlertid sælger aktiver eller passiver til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med, er der ikke nødvendigvis tilsvarende beskyttelse af kunderne efter overførslen. Bestemmelsen har derfor til formål at sikre, at Finanstilsynet påser, at kunderne er tilstrækkeligt beskyttet i tilfælde af en overførsel til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet skal godkende, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g overfører aktiver eller passiver svarende til mere en 10 pct. af deres kapitalgrundlag til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med.

Finansielle holdingvirksomheder anses som omfattet af § 175 g uanset om godkendelse ikke er påkrævet i henhold til § 175 g, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Investeringsforvaltningsholdingselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, er ikke omfattet uanset om disse er omfattet af definitionen af finansiel holdingvirksomhed.

I forbindelse med godkendelse vil Finanstilsynet vurdere, hvad overførslen vedrører. Sker der overførsel af ikke-tilladelseskrævende aktiver eller passiver, vil Finanstilsynets vurdering have fokus på betydningen for virksomheden, som er under Finanstilsynets tilsyn og kun i begrænset omfang på aktiviteterne, som overføres.

Sker der overførsel af tilladelseskrævende aktiver eller passiver, herunder kundeforhold, vil Finanstilsynet også vurdere kundernes beskyttelse efter overførslen.

I Finanstilsynets vurdering indgår tilsynskravene for den modtagende virksomhed, herunder kapitalkrav, likviditetskrav, eventuelt indskyderbeskyttelse og krav til behandling af kunderne. Finanstilsynets vurdering skal også vurdere om der er øget risiko for hvidvask i forbindelse med overførslen.

Det foreslås i stk. 2,

pkt., at Finanstilsynet skal meddele sin afgørelse efter stk. 1 til ansøgeren senest to måneder efter ansøgningens modtagelse.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at der kræves yderligere oplysninger for at kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, meddeles dette ansøgeren med anmodning om, at de yderligere oplysninger skal fremsendes.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest to måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fristen på de to måneder først løber fra tidspunktet for modtagelsen af de yderligere oplysninger.

Forslaget vil medføre, at Finanstilsynets sagsbehandlingsfrist først løber når ansøgningen er komplet.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at der under alle omstændigheder skal træffes en afgørelse senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en absolut frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse, inden for hvilken Finanstilsynet skal have truffet en afgørelse. Har Finanstilsynet ikke på dette tidspunkt modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, skal Finanstilsynet træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Ved afgørelsen må Finanstilsynet da tage hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor Finanstilsynet i disse tilfælde typisk vil meddele et afslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.1.

Til nr. 79 (§ 224, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 224, stk. 1, nr. 4, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut og investeringsforvaltningsselskab, hvis der ikke udøves finansiel virksomhed i en periode over 6 måneder.

Efter § 224, stk. 1, nr. 5, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, hvis pengeinstituttet udelukkende anvender sin tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de tærskler, der er fastsat i § 5, stk. 1, litra b, nr. i-iii.

Det foreslås at »eller« udgår, i nr. 4, og i nr. 5 at ændre »nr. i-iii.« til »nr. i-iii, eller«.

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, hvor der foreslås indsat et nyt nr. 6, i § 224, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt, men betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i samme lov ikke er opfyldt.

De foreslåede ændringer i nr. 4 og 5 vil medføre, at sætningskæden bliver korrekt.

Til nr. 80 (§ 224, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 224 indeholder regler om inddragelse af finansielle virksomheders tilladelse. For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.53.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 224, stk. 1, nr. 6, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt, men betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i samme lov ikke er opfyldt.

Bestemmelsen implementerer artikel 18, litra g i CRD VI.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage et pengeinstituts eller et realkreditinstituts tilladelse, hvis virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og der ikke er andre tiltag, som kan forhindre en afvikling, men at afviklingen ikke er i offentlighedens interesse, jf. § 5 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Når Finanstilsynet inddrager et instituts tilladelse, skal instituttet afvikles, jf. § 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Afviklingen skal ske gennem, konkurs, likvidation eller ved sammenlægning, jf. § 227 i lov om finansiel virksomhed. Afvikling kan ske på anden måde, men det kræver Finanstilsynets godkendelse, jf. § 227, 2. pkt.

Hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet ikke er insolvent i henhold til konkursloven, skal virksomheden således afvikles gennem likvidation. Hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er insolvent, skal virksomheden afvikles gennem konkurs.

Finanstilsynet kan beslutte, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut skal træde i likvidation, hvis selskabet ikke selv beslutter dette inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, jf. § 228, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er insolvent, jf. § 234, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.53. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 81 (§ 224, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 224, stk. 4, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed, at opfylder et pengeinstitut eller et realkreditinstitut ikke likviditetsdækningskravet i artikel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og har de ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.

Det foreslås, at indsætte en henvisning til net stable funding ration i artikel 413, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, i § 224, stk. 4, 1. pkt. Det foreslås yderligere at indsætte en henvisning til funding i § 224, stk. 4, 1.pkt.

Bestemmelsen implementerer artikel 67, stk. 1, litra j, som indsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024.

Med den foreslåede ændring vil det følge, at opfylder et pengeinstitut eller et realkreditinstitut ikke likviditetsdækningskravet i artikel 412, stk. 1, eller net stable funding ratio i artikel 413, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og har de ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet eller funding inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.

Artikel 413, stk. 1, i CRR stiller krav om, at institutter sikrer, at langsigtede aktiver og ikkebalanceførte poster er tilstrækkeligt dækket af finansieringsinstrumenter, der er stabile under både normale omstændigheder og i stresssituationer. Opgørelse af kravet til stabil finansiering følger af artikel 428b i CRR.

I overensstemmelse med artikel 414 i CRR-forordningen, kan et pengeinstitut eller et realkreditinstitut overtræde kravet i artikel 413, stk. 1, i CRR-forordningen, herunder i stressede perioder, uden at Finanstilsynet vurderer, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Instituttet kan således godt benytte sin stabile finansiering til at tilvejebringe likviditet i en stresset situation.

Ved beslutning om, at tilladelsen inddrages, skal Finanstilsynet lægge vægt på, om virksomheden ikke kan, eller inden for en nær fremtid ikke forventes at kunne opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, samt om virksomheden forventes at kunne genoprette en forsvarlig funding og overholde bestemmelsen i artikel 413, stk. 1, i CRR-forordningen. Finanstilsynet vurderer i den konkrete situation, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige likviditet. Denne frist kan forlænges. Ved vurderingen af, om fristen skal forlænges, kan der f.eks. lægges vægt på udsigten til, at virksomheden igen får tilstrækkelig med funding. Dette vil ske i overensstemmelse med artikel 414 i CRR-forordningen.

Til nr. 82 (§ 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at når Finanstilsynet inddrager et pengeinstituts, realkreditinstituts eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse i henhold til § 223, § 224, stk. 1 og 2, og § 225, skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.

Lov nr. 1668 af 30. december 2024 indeholder i § 12, nr. 11, en ændring til bestemmelsen til § 226, stk. 1. Ændringen var en konsekvensrettelse som følge af ændringen i § 12, nr. 10, i samme lov. Konsekvensrettelsen tog dog ikke hensyn til, at bestemmelsen allerede var ændret ved Lov nr. 718 af 13. juni 2023, så der udelukkende skete henvisning til § 224, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Henvisningen i § 226, stk. 1, til § 224, stk. 1, 2 og 5, tilpasses, da der rettelig skulle have stået § 224, stk. 1 og 2.

Det foreslås i § 226, stk. 1 , at ændre »§ 224, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 224, stk. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der rettes op på en fejl. Den foreslåede ændring indebærer ingen materiel ændring.

Til nr. 83 (§ 259, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 259, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan, jf. § 260, for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Koncernafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Det foreslås at nyaffatte § 259, stk. 6, således, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan dispensere fra § 259, stk. 1, og § 260, stk. 1, for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Finanstilsynet skal i så fald anvende § 259, stk. 1, og § 260, stk. 1, på konsolideret grundlag på et centralt organ og dets tilknyttede institutter som defineret i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. I medfør af 2. pkt. er en koncern et centralt organ og dets tilsluttede institutter i den samme betydning, der er anvendt i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og deres datterselskaber. Endvidere er en modervirksomhed eller en virksomhed, som er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag, det centrale organ.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan dispensere fra reglerne om afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Hvis Finanstilsynet giver en sådan dispensation, skal Finanstilsynet i stedet anvende reglerne om afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner på konsolideret grundlag på et centralt organ og dets tilknyttede institutter som defineret i artikel 10 i CRR.

Som følge af den særlige opbygning af finansielle koncerner, som er bygget op omkring centraler organer, og som er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er det nødvendigt at præcisere de almindelige definitioner af koncerner og modervirksomheder med henblik på anvendelsen af den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Som følge af den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke falde ind under de almindelige definitioner af koncerner og moderselskaber.

Den nuværende bestemmelse har til formål at implementere både artikel 4, stk. 8, litra a, og stk. 9, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 114. Bestemmelsen er imidlertid ikke implementeret korrekt, da den ikke er udformet som i direktivteksten, dvs. som en dispensationsmulighed med tilhørende krav om anvendelse af reglerne om afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner på konsolideret niveau på det centrale organ og dets tilknyttede institutter. I stedet er den formuleret som en mulighed for, at Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i CRR. Det vurderes ikke, at dette har haft betydning for afviklingsplanlægningen i praksis, da der ikke p.t. er finansielle koncerner i Danmark, som er bygget op omkring et centralt organ.

Det foreslåede vil sikre en direktivnær implementering artikel 4, stk. 8, litra a, og stk. 9, litra a, i BRRD.

Til nr. 84 (§ 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og § 267 c. § 267 a, stk. 1, nr. 1-5, fastsætter kravene til de forskellige forpligtelser, som kan anvendes til at opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver.

Det følger af § 266, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter til enhver tid skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet. Finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse virksomheder. Det samme gælder for finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag. Efter § 266, stk. 2 og 3, kan Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet undtage visse dattervirksomheder og broinstitutter og virksomheder under afvikling fra kravet om nedskrivningsegnede passiver. Efter § 266, stk. 4, skal Finanstilsynet ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1 og 2, angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf. § 267, eller på konsolideret niveau, jf. § 267 d. Efter § 266, stk. 5, skal Finanstilsynet fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1, som en procentdel af 1) den samlede risikoeksponering for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og 2) det samlede eksponeringsmål for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og 429 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Det foreslås i § 267 a, stk. 1, efter »nedskrivningsegnede passiver« at indsætte », jf. § 266,«.

Det foreslåede vil præcisere, at der med kravet om nedskrivningsegnede passiver i medfør af § 267 a, stk. 1, henvises til kravet i § 266 i lov om finansiel virksomhed, som indeholder et krav om, at pengeinstitutter, og de øvrige virksomheder nævnt i § 266, stk. 1, til enhver tid skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget til en nyaffattelse af § 267 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 87, som omhandler kravene om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder, som er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI’er) og væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande, som ikke er afviklingsenheder, jf. artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Instrumenterne nævnt i § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan således ikke anvendes til at opfylde disse krav.

Til nr. 85 (§ 267 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og § 267 c. Dette omfatter bl.a. supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 267 a, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 267 a, stk. 1, at ændre »nr. 1-5« til »nr. 1-4«, og at ophæve § 267 a, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring af »nr. 1-5« til »nr. 1-4« er en konsekvensrettelse, som er en følge af den foreslåede ophævelse af § 267 a, stk. 1, nr. 1.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 267 a, stk. 1, nr. 2, som bliver nr. 1, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a, stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 2. Da supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 267 a, stk. 1, nr. 1, som er adskilt fra kravene i nr. 2, vil de nævnte supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis være omfattet af de yderligere krav, der følger af den nuværende § 267 a, stk. 1, nr. 2. Dette står i modsætning til kravene i artikel 45 b, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), og som § 267 a, stk. 1, i øvrigt skal implementere.

Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved artikel 1, stk. 1, litra d, 2. afsnit, i BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 150. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af »nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel 45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b, stk. 1.

Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af § 267 a, stk. 1, nr. 2, som bliver nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, og de supplerende kapitalinstrumenter, der anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.

Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 b, stk. 1, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 86 (§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 267 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og 267 c. Dette omfatter bl.a. forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, når tre betingelser er opfyldt. Dette omfatter bl.a. et krav om, at forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, nr. 4, jf. § 267 a, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra a, der bliver nr. 4, litra a, at ændre »§ 267 e, nr. 4« til »§ 267 e, nr. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 e, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.

Til nr. 87 (§ 267 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 267 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at en afviklingsenhed, der er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af et G-SIFI i et tredjeland, skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, der er omfattet af stk. 1, nr. 2-4, og som opfylder kravene i artikel 92 a eller 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Det foreslås at nyaffatte § 267 a, stk. 2, således at en afviklingsenhed, der er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravene i henholdsvis artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber med nedskrivningsegnede passiver som defineret i forordningens artikel 72 k og fastlagt i overensstemmelse med forordningens artikel 72 a-72 l.

Med den nuværende § 267 a, stk. 2, har det været hensigten at foretage en direktivnær implementering af artikel 45 b, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 152. Det er imidlertid ikke nødvendigt at fastsætte særskilte krav til de forpligtelser, som en G-SIFI, som er en afviklingsenhed, eller en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af en G-SIFI, men som ikke er afviklingsenhed, kan anvende til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed.

Forpligtelserne fastsat i artikel 45 b, stk. 1-3, i BRRD II, som det har været hensigten at implementere i § 267 a, stk. 1 og 2, gælder for alle typer kreditinstitutter. Den nuværende henvisning til kravene i artikel 92 a og 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR), omhandler dertil kravene til selve virksomhederne og ikke til virksomhedernes nedskrivningsegnede passiver. Den nuværende § 267 a, stk. 2, vurderes derfor dels at være overflødig, dels at være fejlbehæftet. Det vurderes ikke at have haft betydning i praksis, da de omfattede kategorier af virksomheder, ikke findes i Danmark.

Den foreslåede nyaffattelse af § 267 a, stk. 2, vil medføre, at der ikke længere stilles særskilte krav til en afviklingsenhed, der er en G-SIFI, og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af en G-SIFI i et tredjeland.

Med nyaffattelsen af bestemmelsen vil det i stedet blive præciseret, at kravene i henholdsvis artikel 92 a eller 92 b i CRR, skal opfyldes med nedskrivningsegnede passiver som defineret i artikel 72 k og fastlagt i overensstemmelse med artikel 72 a-72 l. Det vil dermed blive præciseret, at kravene om nedskrivningsegnede passiver for G-SIFI’er eller væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande, som følger af artikel 92 a og 92 b i CRR, ikke kan opfyldes med forpligtelserne fastsat i § 267 a, stk.

Der vil derfor som udgangspunkt være krav om fuld subordination af instrumenterne, ligesom der vil skulle foretages en række fradrag ved opgørelsen af virksomhedens beholdning af nedskrivningsegnede passiver. Forpligtelserne fastsat i § 267 a, stk. 1, vil herefter kun kunne anvendes til at opfylde en eventuel difference mellem kravene om nedskrivningsegnede passiver, som følger af artikel 92 a og 92 b i CRR, og kravet om nedskrivningsegnede passiver, som følger af § 266 i lov om finansiel virksomhed.

Artikel 92 a i CRR fastsætter som udgangspunkt kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder, som er G-SIFI’er til en risikobaseret sats på 18 pct. af instituttets samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, og en ikkerisikobaseret sats på 6,75 pct. af instituttets samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.

Artikel 92 b i CRR fastsætter, at institutter, som er væsentlige datterselskaber af G-SIFI’er fra tredjelande, og som ikke er afviklingsenheder til enhver tid skal opfylde krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver svarende til 90 pct. af de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i forordningens artikel 92 a.

Kravene stadfæster den internationale TLAC-standard (Total Loss Absorbtion Capacity) for G-SIFI’er og væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande. TLAC-standarden adskiller sig fra MREL-standarden (Minimum Requirements for Own Funds and Eligible Liabilities), som i Danmark er implementeret i form af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed. MREL-standarden er primært tiltænkt finansielle virksomheder i EU, som ikke er G-SIFI’er eller væsentlige dattervirksomheder af G-SIFI’er fra tredjelande. For G-SIFI’er eller de nævnte væsentlige dattervirksomheder er kravene dog komplementære. TLAC- og MREL-standarderne har begge til formål at sikre tabsabsorbering og rekapitalisering af virksomhederne.

Artikel 72 k i CRR fastsætter, at et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter fradragene omhandlet i artikel 72 e.

Artikel 72 a-72 l i CRR beskriver kravene til instituttets nedskrivningsegnede passiver i forordningens forstand. Dette omfatter krav til passivernes egenskaber og en række fradrag, der skal foretages ved opgørelsen af virksomhedens beholdning af nedskrivningsegnede passiver, eksempelvis egne passiver, som virksomheden kan være forpligtet til at erhverve i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser.

Den foreslåede nyaffattelse af § 267 a, stk. 2, vil medføre en korrekt implementering af artikel 45 b, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 88 (§ 267 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 267 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 3, med kapitalgrundlag, med efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 267 c.

Den første af disse betingelser er, jf. § 267 b, stk. 1, nr. 1, at de ikkeefterstillede forpligtelser omhandlet i § 267 a, stk. 1, nr. 2-4, i konkursordenen er sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvis at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås i § 267 b, stk. 1, at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til »§ 267 a, stk. 1, nr. 4«, og i nr. 1 at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 2-4« til »§ 267 a, stk. 1, nr. 1-3«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 88.

Til nr. 89 (§ 267 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 267 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet skal fastsætte, at en afviklingsenhed skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i § 267 c, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 5« til »§ 267 a, stk. 1, nr. 4«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 89.

Til nr. 90 (§ 267 e, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 267 e, i lov om finansiel virksomhed, at en virksomhed, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kombination. Dette omfatter bl.a. supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, jf. § 267 e, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at ophæve § 267 e, nr. 3.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at § 267 e, nr. 4, som bliver nr. 3, også henviser til artikel 72 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter med senere ændringer (CRR). Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 72 a, stk. 1, litra b, er derfor også omfattet af § 267 e, nr. 4. Da supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR nævnes som en selvstændig kategori af forpligtelser i § 267 e, nr. 1, som er adskilt fra kravene i nr. 4, at de nævnte supplerende kapitalinstrumenter, som anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ikke nødvendigvis vil være omfattet af de yderligere krav, der følger af § 267 e, nr. 4. Dette står i modsætning til kravene i artikel 45 f, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som blev indsat ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II), og som § 267 e i øvrigt skal implementere.

Formålet med den gældende bestemmelse har været at implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 71 a, i BRRD, som ændret ved BRRD II, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 164. Direktivbestemmelsen indeholder imidlertid ikke krav til nedskrivningsegnede passiver, men indeholder i stedet en definition af »nedskrivningsrelevante passiver«, som omfatter »supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72a, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013«. Uanset denne definition, er de nævnte supplerende kapitalinstrumenter ikke nævnt som instrumenter, der selvstændigt kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver i artikel 45 b, stk. 3, i BRRD, uden samtidig at opfylde de øvrige krav i artikel 45 b, stk. 1.

Med ophævelsen vil hjemlen til at anvende supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i CRR, alene følge af § 267 e, nr. 4, som bliver nr. 3, og de supplerende kapitalinstrumenter, der anvendes, vil derfor fremover skulle opfylde betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i CRR.

Det foreslåede skal sikre en direktivnær implementering af artikel 45 f, stk. 2, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 17, i BRRD II.

Til nr. 91 (§ 268, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 268, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at indgår et realkreditinstitut i en koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed, og hvor der for koncernen skal fastsættes et krav til størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, skal gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til koncernens gældsbuffer, kapitalgrundlag for koncernens realkreditinstitutter og nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Gældsbufferen fastsættes dog efter 1. pkt. til minimum 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede udlån.

Det foreslås i § 268, stk. 3, 1. pkt., at ændre »koncernens samlede passiver« til: »de samlede passiver for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber i koncernen«.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at den gældende formulering kan give anledning til tvivl om, hvorvidt alle datterselskaber i koncernen skal medregnes i grundlaget for opgørelsen af gældsbufferkravet for realkreditinstitutter, der indgår i den pågældende type koncerner. I de specielle bemærkninger til den gældende § 268, stk. 3, afgrænses koncernbegrebet i lov om finansiel virksomhed på følgende måde: ”Ved koncern forstås i medfør af denne bestemmelse pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som indgår i samme koncern”, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 109 som fremsat, side 174. Dette står i modsætning til koncernbegrebet, som det defineres i § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en koncern, i lighed med det selskabsretlige koncernbegreb, defineres som ”En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. § 5 a”.

Med den foreslåede ændring vil det blive præciseret, at det alene er pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, som skal medregnes i grundlaget for fastsættelsen af gældsbufferkravet i medfør af § 268, stk. 3. Disse virksomhedstyper kan gøres til genstand for afviklingsforanstaltninger og har dermed en afviklingsmæssig sammenhæng mellem sig. Det er derfor relevant at afgrænse dem fra virksomhedstyper, som ikke er omfattet af regler om afvikling med tilhørende krav om nedskrivningsegnede passiver eller gældsbuffermidler.

Til nr. 92 (§ 269 f, i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge § 269 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst en gang om året offentliggøre oplysninger om størrelsen af virksomhedens nedskrivningsegnede passiver, sammensætningen heraf, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af virksomheden samt kravet om nedskrivningsegnede passiver som anført i § 266, stk. 5. De samme oplysninger, med undtagelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, skal indsendes til Finanstilsynet, jf. § 269 b, stk. 1, idet størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser skal indberettes mindst en gang hvert halve år, jf. nr. 2, mens sammensætningen af nedskrivningsegnede forpligtelser, deres løbetidsprofil og den hierarkiske inddeling heraf ved almindelig konkursbehandling, skal indberettes mindst en gang om året, jf. nr. 4 og 5. Der er ikke krav om, at offentliggørelse og indberetning af oplysningerne sker samtidig.

Det følger desuden af § 269 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at en likvidationsenhed ikke er omfattet af § 269 d, stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. § 266, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og underrette likvidationsenheden herom. § 269 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en tilsvarende undtagelse for så vidt angår likvidationsenheders pligt til at indberette de ovennævnte oplysninger om nedskrivningsegnede passiver til Finanstilsynet.

Det foreslås at indsætte en ny § 269 f.

Det foreslås i § 269 f, stk. 1, at en virksomhed samtidig med offentliggørelsen af oplysninger efter § 269 d, stk. 1 eller 3, skal indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhederne fremover vil være forpligtede til at indberette de samme oplysninger, som de i dag offentliggør i medfør af § 269 d, stk. 1 eller 3, til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelsen. Finanstilsynet vil herefter skulle videresende de indsendte oplysninger til ESAP.

Den foreslåede bestemmelse vil være gældende fra den 10. januar 2030 (tredje fase), hvilket vil medføre, at virksomhederne fra dette tidspunkt vil skulle indsende oplysningerne. Virksomhederne vil derfor have tid til at indrette sig efter de nye krav.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 77.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil gennemføre dele af artikel 128a, stk. 1, 1. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i 269 f, stk. 2, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden vil skulle indsende oplysningerne som nævnt i stk. 1 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af de data, der fremgår af nr. 1-5.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 2, herunder blandt andet, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på den virksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af virksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede stk. 2 strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 77.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil gennemføre artikel 128a, stk. 1, 2. afsnit, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 269 f, stk. 3, at for at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil gennemføre artikel 128a, stk. 2, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet.

Til nr. 93 (§ 272, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 272, stk. 1, at Finanstilsynet uden ugrundet ophold skal nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 52, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 63, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, i et pengeinstitut eller et realkreditinstitut til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. Det samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, om en restløbetid på mindst 1 år.

Det foreslås i § 272, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 267 e, stk. 1, nr. 4« til »§ 267 e, nr. 3«, og at ændre »§ 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b« til »§ 267 e, nr. 3, litra b«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 e, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.

Til nr. 94 (§ 332 j, i lov om finansiel virksomhed)

Artikel 21, stk. 1, i MiCA fastsætter, at en udsteder af aktivbaserede tokens, der har en emissionsværdi højere end 100.000.000 mio. euro, skal indberette informationer vedrørende antallet af indehavere af den pågældende token, værdien af tokenet, det gennemsnitlige antal og samlede værdi af transaktioner pr. dag i det relevante kvartal, der knytter sig til dens anvendelse som vekslingsmiddel inden for et fælles valutaområde.

Artikel 21, stk. 2, i MiCA fastsætter, at den kompetente myndighed ligeledes kan kræve, at udstedere, der er under grænsen på de 100.000.000 mio. euro, skal indberette iht. stk. 1.

Det foreslås i § 332 j, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for indberetning af oplysninger til Finanstilsynet for virksomheder omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.

Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte indberetningskrav til virksomheder omfattet af MiCA, når disse indberetninger er nødvendige for at påse overholdelsen af MiCA.

Der vil derudover kunne fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den foreslåede § 332 j, jf. den gældende § 374, stk. 4.

Til nr. 95 (§§ 343 t og u, i lov om finansiel virksomhed)

Der er ikke gældende regler om rapportering for investeringsforvaltningsselskaber.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 343 t.

Det foreslås i § 343 t, stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt skal aflægge rapport til Finanstilsynet om de danske UCITS den administrerer, og til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om de markeder og instrumenter, som er genstand for de handler, det foretager på vegne af den UCITS, som det administrerer.

Det foreslåede vil medføre, at et dansk investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt skal aflægge rapport til Finanstilsynet om de danske UCITS, det administrerer, om de markeder og instrumenter, som er genstand for de handler, det foretager på vegne af den UCITS, som det administrerer.

Finanstilsynet fører imidlertid ikke tilsyn med, om de af et investeringsforvaltningsselskab administrerede udenlandske UCITS overholder de af hjemlandet fastsatte regler. Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at de relevante kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland vil få hjemmel til at kræve, at et dansk investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt aflægger rapport for de UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland. Lovteksten foreslås at være direktivnær implementering, hvilket vil medføre, at der vil komme til at stå, at et investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt skal aflægge rapport til Finanstilsynet.

Det foreslås i § 343 t, stk. 2, at investeringsforvaltningsselskabet giver oplysninger til Finanstilsynet for hver af de danske UCITS, som det administrerer, oplysninger om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver. Et investeringsforvaltningsselskab giver til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, oplysninger om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver.

Det foreslåede vil medføre, at investeringsforvaltningsselskabet regelmæssigt for hver UCITS, som det administrerer, skal indlevere oplysninger om de instrumenter, som det handler med, om de markeder, som det er medlem af eller aktivt handler på, og om hver UCITS’ eksponeringer og aktiver. Indleveringen til Finanstilsynet skal ske via de af Finanstilsynet udarbejdede skemaer. Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at de relevante kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland vil få hjemmel til kræve, at et dansk investeringsforvaltningsselskab regelmæssigt skal indlevere de ovenfor nævnte oplysninger for hver af de UCITS, som det administrerer, og som er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås i § 343 t, stk. 3, at oplysningerne, der er nævnt i stk. 2, skal omfatte CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, investeringsinstitutter og administrationsselskaber, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder.

Det foreslåede vil medføre, at oplysningerne, der er nævnt i § 343 t, stk. 2, vil omfatte CVR-numre eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder, der er nødvendige for at forbinde de data, der leveres om aktiver, investeringsinstitutter og administrationsselskaber, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder. Det vil eksempelvis være ISIN-kode eller en national identifikationskode, som for eksempel CVR-nummer eller identifikationskode tildelt af Finanstilsynet, for den pågældende UCITS.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 7, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20a, stk. 1, til UCITS-direktivet.

(Til § 343 u)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 343 u, hvorefter et investeringsforvaltningsselskab fremlægger for Finanstilsynet for de danske UCITS, som det administrerer, og til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland for de UCITS, som det administrerer, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, alle følgende elementer:

Aftalerne om forvaltning af UCITS’ens likviditet, herunder det aktuelle valg af likviditetsstyringsværktøjer og enhver aktivering eller deaktivering heraf.
UCITS’ens aktuelle risikoprofil, herunder markedsrisiko, likviditetsrisiko, modpartsrisiko, andre risici, herunder operationel risiko, og det samlede beløb, der er gearet for UCITS’en.
Resultaterne af de stresstests, der er udført i overensstemmelse med § 32, stk. 3, nr. 6, i Bekendtgørelse nr. 865 af den 2. juli 2014 om ledelse, styring og administration af danske UCITS.
Oplysninger om delegationsaftaler vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsfunktioner som følger:

a) oplysninger om dem, der får overdraget ansvar, med angivelse af deres navn og bopæl eller vedtægtsmæssige hjemsted eller filial, om de har snævre forbindelser med investeringsforvaltningsselskabet, om de er meddelt tilladelse eller er regulerede enheder med henblik på kapitalforvaltning, deres tilsynsmyndighed, hvis det er relevant, og herunder CVR-nummer eller tilsvarende udenlandske identifikationskoder på dem, der får overdraget ansvar, og som er nødvendige for at forbinde de oplysninger, der gives, med andre tilsynsmæssige eller offentligt tilgængelige datakilder,

b) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af investeringsforvaltningsselskabet til at varetage de daglige porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver i det pågældende investeringsforvaltningsselskab,

c) en liste over og beskrivelse af aktiviteter vedrørende porteføljepleje- eller risikostyringsopgaver, der er delegeret,

d) hvis porteføljeplejefunktionen er delegeret, størrelsen på og procentdelen af UCITS’ens aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen,

e) antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, som er ansat af investeringsforvaltningsselskabet til at overvåge delegationsaftalerne,

f) antallet af og datoerne for de regelmæssige foranstaltninger vedrørende rettidig omhu, der gennemføres af investeringsforvaltningsselskabet for at overvåge den delegerede aktivitet, en liste over identificerede problemer og, hvis det er relevant, over de foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe disse problemer, og datoen for, hvornår disse foranstaltninger skal være gennemført,

g) hvis der foreligger videredelegationsaftaler, de oplysninger, der kræves i henhold til nr. a, c og d om dem, der ved videredelegation har fået overdraget ansvar, og de aktiviteter i forbindelse med de porteføljepleje- og risikostyringsfunktioner, der videredelegeres, og

h) begyndelses- og slutdatoen for delegations- og videredelegationsaftalerne.

En liste over de medlemsstater, hvor andele i UCITS’en faktisk markedsføres af dets investeringsforvaltningsselskab eller af en distributør, der handler på det pågældende investeringsforvaltningsselskabs vegne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en dansk UCITS eller en UCITS oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, vil få nye indberetningsforpligtelser overfor henholdsvis Finanstilsynet eller de relevante kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland. Der vil være tale om en udvidelse af indberetningsforpligtelsen for investeringsforvaltningsselskabet. Formålet med udvidelsen er blandt andet at ensrette forpligtelserne for virksomheder omfattet af UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

For at skabe et retvisende overblik over delegationsaktiviteter, skal Finanstilsynet have ajourførte oplysninger om hovedelementerne i delegationsaftalen. Et investeringsforvaltningsselskab skal derfor regelmæssigt orientere Finanstilsynet om delegationsaftaler, som indebærer delegation af kollektive eller skønsmæssige porteføljeplejefunktioner eller af risikostyringsfunktioner. Herudover skal investeringsforvaltningsselskabet for hver af de UCITS, den administrere, indberette oplysninger om eksempelvis dem, der får overdraget ansvar, en liste over og beskrivelsen af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og procentdelen af de af UCITS’ernes aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen, en beskrivelse af, hvordan investeringsforvaltningsselskabet fører tilsyn med, overvåger og kontrollerer den delegerede, oplysninger om videredelegationsaftaler og start- og udløbsdato for delegations- og videredelegationsaftaler.

De indsamlede data om mængden og procentdelen af de administrerede UCITS’ers aktiver, der er omfattet af delegationsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionerne, og som fremgår af § 343 u, stk. 1, litra d, har til formål at give et bedre overblik over, hvordan delegationen fungerer, og er ikke i sig selv en bevismæssig indikator til bestemmelse af, om kernen eller risikostyringen er tilstrækkelig, eller om overvågnings- eller kontrolordningerne er effektive på investeringsforvaltningsselskabsniveau.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 7, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 20a, stk. 2, til UCITS-direktivet.

Til nr. 96 (§ 343 x, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 343 x, stk. 3, at § 14, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for CO2-kvotebydere.

Det foreslås i § 343 x, stk. 3, at ændre »§ 14, stk. 3« til »§ 14, stk. 5«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 14, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 14, stk. 3, til § 14, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 96. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 97 (Afsnit X i, i lov om finansiel virksomhed)

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen) gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, men gør det på visse områder nødvendigt at fastsætte supplerende regler i national ret. Særlige regler om ESG-vurderingsleverandører foreslås derfor indsat i et nyt afsnit X i, i kapitel 20 i, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 343 ab, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet på anmodning bistår Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) med at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med undersøgelser af ESG-vurderingsleverandører og kontroller på stedet i medfør af Europa-Parlamentet og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter, (ESG-vurderingsforordningen).

En ESG-vurderingsleverandører defineres som en juridisk person, hvis aktivitet omfatter udstedelse og offentliggørelse eller formidling af erhvervsmæssige ESG-vurderinger på et professionelt grundlag, jf. artikel 3, nr. 4, i ESG-vurderingsforordningen.

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at Finanstilsynet efter anmodning fra ESMA, skal bistå ESMA i sine undersøgelser af ESG-vurderingsleverandører og kontroller på stedet, jf. henholdsvis artikel 33, stk. 4, 2. pkt., og artikel 34, stk. 5, 1. pkt., i ESG-vurderingsforordningen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet desuden udfører de tilsynsopgaver, som ESMA uddelegerer til Finanstilsynet i medfør af ESG-vurderingsforordningen.

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed, jf. artikel 30 i ESG-vurderingsforordningen, til hvem ESMA kan uddelegere tilsynsmæssige opgaver i forbindelse med sit tilsyn med ESG-vurderingsleverandører, jf. artikel 43 i forordningen. Desuden vil den foreslåede bestemmelse medføre, at Finanstilsynet vil kunne udføre de tilsynsopgaver, som ESMA uddelegerer til Finanstilsynet.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet til brug for udførelsen af de tilsynsopgaver, der følger af stk. 1, kan udøve de tilsynsbeføjelser, der følger af henholdsvis artikel 32, 33 og 34 i ESG-vurderingsforordningen.

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet, når det bistår ESMA i sit tilsyn med ESG-vurderingsleverandørerne kan udøve de tilsynsbeføjelser, der fremgår af artikel 33, stk. 1, og artikel 34, stk. 2, i ESG-vurderingsforordningen.

I det tilfælde, hvor ESMA uddelegerer tilsynsopgaver til Finanstilsynet, vil Finanstilsynet kunne udøve de beføjelser, der fremgår af artikel 43, stk. 1, i ESG-vurderingsforordningen, dvs. beføjelse til at anmode om oplysninger, jf. artikel 32, beføjelse til at foretage undersøgelser, jf. artikel 33 og beføjelse til at foretage kontrolbesøg på stedet, jf. artikel 34.

Det fremgår af artikel 34, stk. 5, 2. pkt., og artikel 34, stk. 6, 2. pkt., i ESG-vurderingsforordningen, at når ESMA kræver af Finanstilsynet, at Finanstilsynet skal udføre særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet på ESMA’s vegne, dvs. når Finanstilsynet bistår ESMA i deres tilsyn med ESG-vurderingsleverandørerne, vil Finanstilsynet have de samme beføjelser, som ESMA har i medfør af artikel 33, stk. 1, der vedrører generelle undersøgelser og af artikel 34, stk. 2, der omhandler kontrolbesøg på stedet.

Artikel 32 vedrører anmodning om oplysninger. Det fremgår af artikel 32, stk. 1, at ESMA kan på simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at ESG-vurderingsleverandører, personer, som er involveret i ESG-vurderingsaktiviteter, vurderede elementer og udstedere af vurderede elementer, tredjeparter, hvortil ESG-vurderingsleverandørerne har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter, og personer, der på anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med ESG-vurderingsleverandører eller ESG-vurderingsaktiviteter, forelægger alle de oplysninger, som ESMA har brug for til at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning. Beføjelsen til at indhente oplysninger, svarer Finanstilsynets beføjelse til at indhente oplysninger i medfør af artikel 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Artikel 33, stk. 1, vedrører bl.a. undersøgelser af optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale, som har betydning for udførelsen af ESMA’s opgaver, uanset det medium, hvorpå eller hvori de er lagret, jf. bestemmelsens litra a. Det vedrører også at indkalde og anmode enhver person som omhandlet i artikel 32, stk. 1, eller dennes repræsentanter eller medlemmer af deres personale, om mundtlige eller skriftlige forklaringer på forhold eller dokumenter, der vedrører undersøgelsens genstand og formål, og registrere svarene, jf. bestemmelsens litra c.

Det svarer til de tilsynsbeføjelser, som Finanstilsynet i øvrigt har i sit tilsyn med virksomheder på det finansielle område.

Beføjelserne i artikel 33, stk. 1, vedrører desuden anmodning om registrering af telefonsamtaler og datatrafik, jf. bestemmelsens litra e. I medfør af artikel 33, stk. 5, fremgår det dog, at hvis der i et sådant tilfælde i henhold til nationale regler kræves tilladelse fra en judiciel myndighed for at kunne anmode om registreringer af telefonsamtaler og datatrafik, ansøges der om en sådan tilladelse.

Artikel 34 vedrører kontrolbesøg på stedet på enhver forretningslokalitet tilhørende bl.a. ESG-vurderingsleverandører. Beføjelsen svarer til den beføjelse, som Finanstilsynet allerede i dag har i medfør af § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet vil dog ikke have beføjelse til at træffe afgørelser i forhold til ESG-vurderingsleverandører, da kompetencen hertil er placeret hos ESMA.

Det foreslås i § 343 ab, 2. pkt., at Finanstilsynet på anmodning fra ESMA bistår med at udføre opgaver i forbindelse med undersøgelser af ESG-vurderingsleverandører og kontroller på stedet.

Til nr. 98 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 344, stk. 1, 1. pkt., at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivningen, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. et penge- og realkreditinstitut, et UCITS-administrationsselskab (investeringsforvaltningsselskab), en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE), en finansiel holdingvirksomhed, en crowdfundingtjenesteudbyder, en udbyder af kryptoaktivtjenester og et kreditvurderingsbureau, jf. artikel 3, nr. 5, litra a, d, n, p, s, t og x, i ESG-vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Et eksempel på et tilfælde, hvor en reguleret finansiel virksomhed på sin hjemmeside vil skulle offentliggøre de oplysninger, der kræves i punkt 1, bilag 3, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG- vurderingsforordningen og samtidig vil skulle indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, kan være, hvor et penge- eller realkreditinstitut udbyder et produkt eller tjenesteydelse og som en del af sin markedsføringskommunikation videregiver en ESG-vurdering, der vurderer produktet eller tjenesteydelsens miljømæssige indvirkning.

Et andet eksempel kan være, hvor en crowdfundingtjenesteudbyder, der formidler lån til en projektejer, der søger finansiering til opførelsen af et byggeri, som en del af sin markedsføringskommunikation til potentielle långivere videregiver en ESG-vurdering, der vurderer byggeriets miljømæssige indvirkning.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 98 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet påser overholdelsen af en række forordninger og regler udstedt i medfør heraf og denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. l og 2.

Det foreslås i § 344, stk. 1, 1. pkt., at der efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« indsættes », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed«.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af ESAP-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Det bemærkes, at kompetencen til at føre tilsyn med ESAP-forordningen vil være delt mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen og vil afhænge af, hvilken myndighed der er indsamlingsorgan for de pågældende oplysninger. Finanstilsynet vil som udgangspunkt være indsamlingsorgan for de retsakter, der hører under Finanstilsynets område. Et indsamlingsorgan har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.20.

Til nr. 99 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter bl.a. hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 344, stk. 1, 1. pkt., at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit i ESG-vurderingsforordningen.

Til nr. 100 (§ 344 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den reviderede markedsrisikoramme udarbejdet af Baselkomitéen for Banktilsyn indeholder også en ny intern metode til opgørelse af markedsrisikoeksponering. Kontrollen af metodens egnethed består af både en backtest og en test af fordeling af overskud og tab. Sidstnævnte er en ny test. Kontrolkravene er beskrevet i CRD VI, artikel 101, stk. 3.

Det foreslås, at § 344 c, stk. 3 opdateres med det nye krav i CRD VI, artikel 101, stk. 3.

Til nr. 101 (§§ 344 g og h, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet har en generel adgang til at påbyde overholdelse af den finansielle regulering.

Ifølge den gældende § 349 i lov om finansiel virksomhed, har Finanstilsynet beføjelse til at påbyde en finansiel virksomheds ledelse at udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter.

Ifølge den gældende § 350 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet ligeledes beføjelser til at påbyde en finansiel virksomhed at foretage foranstaltninger såsom at mindske eksponeringer.

Der findes dog ikke specifikke bestemmelser, som giver Finanstilsynet beføjelse til at påbyde pengeinstitutter eller realkreditinstitutter at reducere virksomhedens eksponering mod en central modpart eller at lade udarbejde stresstest eller scenarieanalyser mod virksomhedens kryptoeksponering.

Det foreslås i § 344 g at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at reducere eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af virksomhedens clearingskonti i overensstemmelse med artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

Bestemmelsen implementerer artikel 104, stk. 1, litra o, som indsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (CRD IV), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2987 af 27. november 2024.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at reducere sine koncentrationsrisici relateret til samme centrale modpart.

Bestemmelsen er indgribende, da den giver Finanstilsynet beføjelser til at handle inden for et område, som normalt er overladt til virksomhedens eget skøn. Finanstilsynet forudsættes derfor kun at benytte bestemmelsen, hvis der vurderes at være en uforholdsmæssig høj koncentrationsrisiko, som følge af eksponeringer mod samme centrale modpart, og hvor dette udgør en væsentlig risiko for virksomhedens finansielle situation.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal løbende vurdere, om deres eksponering mod samme modpart udgør en koncentrationsrisiko, eksempelvis ved vurdering af tilstrækkelig kapital i virksomhedens solvensbehov. Ved vurdering af, hvorvidt beføjelsen skal anvendes, skal Finanstilsynet overveje, om pengeinstituttet eller realkreditinstituttet har afsat kapital eller foretaget andre foranstaltninger såsom anvendelse af flere centrale modparter for at imødegå koncentrationsrisikoen.

Det foreslås i § 344 h at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at foretage stresstest eller scenarieanalyser for at vurdere risici som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver og levering af kryptoaktivtjenester.

Bestemmelsen implementerer artikel 104, stk. 1, litra n, som indsat i CRD VI.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut eller et realkreditinstitut at en stresstests eller scenarieanalyser skal udarbejdes. Formålet med at udarbejde disse stresstests eller scenarieanalyser er at vurdere virksomhedens risici som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver og levering af kryptoaktivtjenester.

Kryptoaktiver er mere volatile end traditionelle investeringssubjekter, hvorfor pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der investerer i disse, skal have fuldt overblik over de risici, som sådanne investeringer medfører. Det kan således på baggrund af en stresstest eller scenarieanalyse vise sig, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet bør reserve kapital i virksomhedens solvensbehov til den risiko, som eksponeringen udgør.

Det vil særligt være relevant for virksomheden at reserve kapital i solvensbehovet, hvis virksomheden har en stor koncentration af eksponeringer mod samme udsteder eller mod kryptoaktiver med lignende karakteristika.

Det kan også være relevant, at reservere kapital i solvensbehovet, hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er eksponeret mod væsentlige omdømmerisici eller andre operationelle risici som følge af levering af kryptoaktivtjenester.

Til nr. 102 (§ 345, stk. 13 og 14, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bestyrelse udpeges af erhvervsministeren.

Det følger af § 345, stk. 13, at bestyrelsen nedsætter et ekspertpanel, som samlet har særlig sagkundskab inden for det finansielle område, økonomi, regnskabsforhold, revision, dataanalyse, cyberrisici samt indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Bestyrelsen kan efter behov anmode om bistand fra ekspertpanelet i forbindelse med behandlingen af konkrete tilsynssager.

Ordningen er hovedsageligt tiltænkt behandling af de mest komplekse tilsynssager, hvor der kan være behov for at supplere bestyrelsens egne kompetencer.

Derudover følger det af § 345, stk. 18, at bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om ekspertpanelet, jf. stk. 13.

Det foreslås at nyaffatte § 345, stk. 13, således, at bestyrelsen nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg, som samlet har særlig sagkundskab inden for regnskabsforhold og revision. Det regnskabskyndige underudvalg sammensættes af eksterne eksperter og derudover nogle medlemmer fra Finanstilsynets bestyrelse. Det regnskabskyndige underudvalg forelægges og forbereder sager af regnskabsmæssig karakter, der er af principiel karakter eller har videregående betydelige følger, forud for behandlingen af sagerne i bestyrelsen.

Derudover foreslås det at indsætte et nyt stk. 14, hvor bestyrelsen efter behov kan anmode eksterne eksperter med særlig sagkundskab inden for det øvrige finansielle område om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager. De eksterne eksperter kan, efter formandens beslutning, deltage i bestyrelsens behandling af sagen uden stemmeret. Eksperter, der bistår bestyrelsen, er underlagt reglerne om tavshedspligt i § 354.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen fremadrettet kun nedsætter et regnskabskyndigt underudvalg og ikke længere et fast ekspertpanel. Bestyrelsen vil dog stadig have mulighed for at anmode eksterne eksperter på det finansielle område om bistand i forbindelse med behandling af bestyrelsessager, hvor der kan være behov for at supplere bestyrelsens egne kompetencer, men der skal ikke længere nedsættes et fast ekspertpanel.

Det foreslåede vil medføre en udvidelse af, i hvilke sager bestyrelsen kan anmode eksterne eksperter om bistand. Med det foreslåede vil bestyrelsen kunne anvende eksterne eksperter i alle slags bestyrelsessager og ikke kun i konkrete tilsynssager. Udvidelsen foreslås, da det finansielle område er i konstant udvikling, og da det kan blive nødvendigt for bestyrelsen at have mulighed for at supplere egne kompetencer med eksterne eksperters kompetencer. Det kan f.eks. være i forbindelse med sparringssager eller regulering af nye områder, f.eks. kunstig intelligens.

Det foreslåede vil yderligere medføre, at de eksterne eksperter, efter formandens beslutning, kan deltage i bestyrelsens behandling af sagen uden stemmeret. Der er dermed ikke tiltænkt en ændring i retstilstanden og eksperten vil således fortsat ikke kunne ifalde ansvar for den beslutning, som bestyrelsen træffer i den konkrete sag. Derudover bliver eksperterne, der bistår bestyrelsen, være underlagt reglerne om tavshedspligt i § 354.

Hvis det besluttes at inddrage en ekstern ekspert, skal reglerne fastsat i medfør af § 345, stk. 18, der bliver stk. 19, i lov om finansiel virksomhed, iagttages.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.48.

Til nr. 103 (§ 345, stk. 18, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 345, stk. 18, at bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om ekspertpanelet, jf. stk. 13. Forretningsordenen godkendes af erhvervsministeren, jf. stk. 18, 2. pkt.

Det foreslås i § 345, stk. 18, der bliver stk. 19, at ændre »ekspertpanelet« til »det regnskabskyndige underudvalg og brug af eksterne eksperter«, og at der efter »stk. 13« indsættes »og 14«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 345, stk. 13, og tilføjelse af et nyt stk. 14, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 102.

Til nr. 104 (§ 346 d i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver medlemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan. På andre områder har retsakterne udpeget den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden, ESMA, EBA eller EIOPA som indsamlingsorgan.

Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030 skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.

Det foreslås i § 346 d, stk. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf, undtagen § 195, stk. 4, eller en af de i nr. 1 og 2 nævnte forordninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for de oplysninger, der bliver indsendt i henhold til en pligt fastsat i lov om finansiel virksomhed, regler udstedt i medfør af heraf eller en af de forordninger, der er nævnt i nr. 1 og 2, med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Undtaget er regler, der er udstedt i medfør af § 195, stk. 4. Det betyder, at oplysninger, der skal indsendes med det formål at gøre dem tilgængelige på ESAP i henhold til bekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2024 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v., ikke er omfattet. Erhvervsstyrelsen er indsamlingsorgan for disse oplysninger.

Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-forordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplysninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 14c, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, der er indsat i medfør af artikel 5 i omnibusdirektivet, dele af artikel 116a, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD), der er indsat i medfør af artikel 10 i omnibusdirektivet, artikel 128a, stk. 3 og 4, i BRRD, der er indsat i medfør af artikel 11 i omnibusdirektivet, artikel 87a, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II), der er indsat i medfør af artikel 12 i omnibusdirektivet og artikel 26a, stk. 3 og 4, i covered bonds-direktivet, der er indsat i medfør af artikel 16 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), der er indsat i medfør af artikel 17 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 110a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, der er indsat i medfør af artikel 18 i omnibusforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet blive indsamlingsorgan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.

Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger på ESAP. Det er et krav for juridiske personer, at de har deres vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP har især til formål at øge mulighederne for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innovation.

Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger, der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet er kompetent myndighed for den pågældende EU-retsakt. Det vil være tilfældet, når Finanstilsynet allerede er udpeget som indsamlingsorgan i medfør af den foreslåede § 346 d, stk. 1, eller når der er tale om en forordning, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det omfatter indtil videre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR).

Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordningen.

Til nr. 105 (§ 347 b, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. § 347, stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen. Det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Det foreslås i §347 b, stk. 1, 4. pkt., at tilføje § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil medføre, at filialer af kreditinstitutter fra et land uden for EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vil blive reguleret i § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at krav om, at kreditinstitutter fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal etablere en filial med Finanstilsynets tilladelse er flyttet fra § 1, stk. 3, til § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 106 (§ 347 c, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kan efter § 347 c, stk. 1, påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 12 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Finanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3 år, når formålet med dette er at følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet land. Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med op til 12 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor. Det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Det foreslås i § 347 c, stk. 1, 4. pkt., at tilføje § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Filialer af kreditinstitutter fra et land uden for EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vil herefter blive reguleret i § 2 i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 107 (§ 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet for at fremme gennemsigtigheden og priskonkurrencen på det finansielle marked kan indsamle prisoplysninger på boliglån fra penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse.

Bestemmelsen anvendes til Tjek Boliglån under hjemmesiden raadtilpenge.dk.

Det foreslås, at § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 331 i lov om finansiel virksomhed med § 10, nr. 6, i lov nr. 1668 af 30. december 2024 om ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald, som forventes at træde i kraft 1. januar 2025. Ophævelsen af § 331 vil indebære, at Finanstilsynet ikke længere skal fremme den offentlige forbrugerinformation på det finansielle område. Det fremgår af § 10, nr. 6, i lov nr. 1668 af 30. december 2024, at Tjek Boliglån nedlægges som følge af, at § 331 foreslås ophævet. Nedlæggelsen af Tjek Boliglån indebærer, at Finanstilsynets ikke længere vil indsamle prisoplysninger på boliglån fra penge- og realkreditinstitutter for at fremme gennemsigtigheden og priskonkurrencen på det finansielle marked eller offentliggøre disse.

Forslaget om at ophæve § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at Finanstilsynets ikke længere har hjemmel til at indsamle prisoplysninger på boliglån fra penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse på Tjek Boliglån under hjemmesiden www.raadtilpenge.dk, som er en del af den offentlige forbrugerinformation, som er foreslået ophævet med § 10, nr. 6, i lov nr. 1668 af 30. december 2024 om ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald.

Til nr. 108 (§ 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel Stabilitet.

Den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 2, fastsætter, at fortrolige oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås i § 354, stk. 6, nr. 2, at efter »straffeloven« indsættes », skattelovgivningen«.

Artikel 53, stk. 1, andet afsnit, i direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), implementeres her for så vidt angår tilføjelse af skattelovgivningen. Bestemmelsen i det gældende stk. 6, nr. 2, implementerer oprindeligt artikel 53, stk. 1, første afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013. Formålet med ændringen af direktivet er, at fortrolige oplysninger kan videregives mellem kompetente myndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen.

Det foreslåede vil medføre, at fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen ligeledes kan videregives efter bestemmelsen.

Det foreslåede vil indebære, at fortrolige oplysninger omfattet af skattelovgivningen kan videregives efter undtagelsesbestemmelsen i lighed med fortrolige oplysninger efter straffeloven og tilsynslovgivningen. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 36, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.

Til nr. 109 (§ 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende bestemmelse i § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed, er stk. 1 ikke til hinder for videregivelse af fortrolige oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrollovens § 65, stk. 2. Fortrolige oplysninger, der stammer fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan kun videregives, jf. 1. pkt. med udtrykkeligt samtykke fra tilsynsmyndigheden i det pågældende land, jf. § 354, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed.

Skatteforvaltningen kan efter skattekontrolloven anmode Finanstilsynet om bistand til at vurdere størrelsen af de nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som i medfør af kursgevinstloven har fradragsret, for så vidt angår de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. henvisningen til skattekontrollovens § 65, stk. 2, i § 356, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 36 , så det følger af bestemmelsen, at fortrolige oplysninger kan videregives til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede indebærer en direktivnær implementering af tilføjelsen i direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), af et nyt stykke i artikel 56 i direktiv 2013/36/EU, hvorefter artikel 53 stk. 1, og artikel 54 ikke er til hinder for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat.

Virkningen af det foreslåede vil være, at Finanstilsynet uanset tavshedspligten i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, i alle tilfælde vil kunne videregive fortrolige oplysninger til Skatteforvaltningen under forudsætning af, at Skatteforvaltningen har behov herfor til varetagelse af sine opgaver, f.eks. underretninger til Hvidvasksekretariatet. Det er et generelt forvaltningsretligt krav, at der alene kan udveksles oplysninger imellem forvaltningsmyndigheder, hvis oplysninger er nødvendige til varetagelse af myndighedernes opgaver.

Til nr. 110 (§ 354, stk. 13, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 354, stk. 13, 1. pkt., at videregivelse efter stk. 6, nr. 32-35af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, alene kan ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og at de videregivne oplysninger udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Det foreslås at ændre henvisningen til nr. 32-35 til nr. 32-36, i stk. 13, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil implementere andet pkt. i det nye stykke i artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI). Andet pkt. i det nye stykke betyder, at hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, udveksles de kun som omhandlet i første pkt., med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem.

Virkningen af det foreslåede vil være, at hvis oplysninger, der ønskes udvekslet mellem Finanstilsynet og Skatteforvaltnngen stammer fra en anden medlemsstat, vil disse alene kunne udveksles med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat. Det har desuden den virkning, at oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som samtykket til videregivelsen vedrører. Det betyder, at anvendelsesområdet i stk. 13 udvides til at omfatte videregivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen i alle tilfælde, jf. det foreslåede stk. 6, nr. 36.

Til nr. 111 (§ 354 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder som minimum offentliggør alle administrative sanktioner, der ikke kan appelleres, og som pålægges for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, eller af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Offentliggørelsen skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, hurtigst muligt efter, at parten er blevet underrettet om sanktionerne. Dette følger af artikel 68, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 med senere ændringer (CRD IV)

Det fremgår endvidere af artikel 68, stk. 1, at når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af sanktioner, der kan appelleres, offentliggør de kompetente myndigheder endvidere hurtigst muligt på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Af artikel 72 i CRD IV fremgår, at medlemsstaterne sikrer, at de afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013, kan påklages.

Afgørelser om egnethed og hæderlighed kan efter de danske regler altid appelleres. De administrative sanktioner, der ikke kan appelleres, i direktivets forstand, vil efter dansk ret være de af Finanstilsynets påbud, hvor enten fristen for klage til Erhvervsankenævnet er overskredet, hvor Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse på baggrund af en klage eller hvor sagen er endeligt afgjort ved domstolene.

Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder.

Den gældende § 64 a indeholder krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i finansielle virksomheder skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør i den pågældende virksomhed.

Den gældende § 64 c, stk. 1, fastsætter, at et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere instituttets nøglepersoner. Det fremgår af § 64 c, stk. 4, at kravene efter § 64, stk. 1, tilsvarende finder anvendelse for ansatte i et pengeinstitut og et realkreditinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 64 c, stk. 1, og for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.

Finanstilsynet kan efter den gældende § 351 i lov om finansiel virksomhed påbyde en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv.

Det fremgår af § 354 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at reaktioner givet efter § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Begrebet reaktioner dækker bland andet over afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 133 som fremsat, side 186.

Det følger af den gældende § 354 a, stk. 4, 1. pkt., at der ikke skal ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1, stk. 7, jf. stk. 1, eller stk. 8, jf. stk. 1, § 64 a, § 64 b, stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 1, eller § 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1.

Bestemmelsen betyder, at sager om egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 1, eller sager om tilstrækkelig tid efter § 64 a ikke skal offentliggøres efter § 354 a. Dette gælder for alle typer af egnetheds- og hæderlighedssager, det vil sige både for sager, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351.

Det foreslås, at der i § 354 a, stk. 4, 1. pkt., efter »§ 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1« indsættes », medmindre der er tale om reaktioner i medfør af § 351 for en overtrædelse af kravene«.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet skal offentliggøre påbud om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351, jf. § 61, stk. 1, § 64 a eller § 64 c, stk. 4.

Den foreslåede vil indebære, at der skal ske offentliggørelse, når påbuddet om en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv ikke længere kan appelleres, og hvis offentliggørelsen sker forud for dette tidspunkt, skal der ved offentliggørelsen hurtigst muligt medfølge oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.

Forslaget ændrer ikke på undtagelsen fra offentliggørelsespligten efter § 354 a, stk. 1, jf. stk. 4, 1. pkt., for så vidt angår sager om egnethed og hæderlighed, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete stilling. Afgørelser i ansøgningssager vil således ikke være omfattet af offentliggørelseskravet.

Forslaget har til formål at sikre, at offentliggørelsesreglerne i § 354 a, stk. 4, 1. pkt., er i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1, i CRD IV.

Til nr. 112 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 354 e, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal foretage offentliggørelse i sager om overtrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, de nævnte artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, hvor der træffes afgørelse om påbud, påtale eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 269, stk. 1, eller § 344, stk. 1.

Offentliggørelsesreglen i § 354 e i lov om finansiel virksomhed forpligter derfor Finanstilsynet til at offentliggøre afgørelser om påbud, påtaler eller tvangsbøder, hvor navnet på den fysiske eller juridiske person står angivet.

Artikel 99, stk. 1, og artikel 101, stk. 1 og 2, vedrører indberetning til Finanstilsynet vedrørende kapitalgrundlagskrav og ejendomseksponeringer. Artikel 395 i CRR fastsætter grænsen for andelen af store eksponeringer, og vil fremadrettet være omfattet af bestemmelsens henvisning til fjerde del i CRR. Artikel 405 i CRR vedrører eksponering mod securitisering, og det vil fremadrettet ikke medføre offentliggørelse i henhold 54 e, hvis der sker overtrædelse heraf. Uanset ændringen, vil der kunne ske offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelser og reaktioner, hvis disse opfylder betingelserne i bestemmelserne herfor, f.eks. ved behandling i Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 354 e, stk. 2, 1. pkt. , efter »§ 71 c, stk. 1, 2. pkt.,« at indsætte »§ 77 a,«, efter » jf. § 125 b, stk. 3-5 og 8,« at indsætte »§ 145, stk. 1, § 145 c, stk. 1,«, at ændre »§§ 182 f, 259 a og 261« til »§ 182 f, § 204, stk. 1, § 204 c, stk. 1, § 259 a, § 261«, »artikel 99, stk. 1,«, »artikel 101, stk. 1 og 2,«, »artikel 395,«, »artikel 405, stk. 1,« udgår, efter »artikel 412, stk. 1,« indsættes »artikel 413,«, »artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit« ændres til »artikel 430, stk. 1-3, 430 a« og efter »artikel 451, stk. 1,« indsættes » anden del, tredje del, afsnit III, kapitel 2 og afsnit II-VI, fjerde del, sjette del, afsnit I og IV og syvende del,«, og i 2. pkt. indsættes efter »instrumenter« »eller sager om overtrædelse af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der fastsætter, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet skal indhente en sådan forudgående tilladelse, eller i sager, hvor et pengeinstitut eller realkreditinstitut har opnået en sådan tilladelse gennem falske erklæringer eller ikke opfylder de betingelser, hvorpå en sådan tilladelse blev givet,«, og efter »og« indsættes: »sager om overtrædelse af«.

Det foreslåede vil medføre, at der fremover skal ske offentliggørelse af påtaler, påbud og tvangsbøder i sager om overtrædelse af aflønningsbestemmelsen i § 77 a i lov om finansiel virksomhed, ved manglende forudgående godkendelse af erhvervelse i henhold til § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, en afhændelse efter § 145 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, manglende forudgående godkendelse af en sammenlægning eller spaltning efter § 204, stk. 1, og manglende underretning om en overførsel efter § 204 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil desuden medføre, at der fremover skal ske offentliggørelse af påtaler, påbud og tvangsbøder i sager om overtrædelse af artikel 413 om opretholdelse af den fornødne net stable funding ratio i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og i sager om overtrædelse af artikel 430, stk. 1-3, og artikel 430 a i forordningen, som vedrører indberetning af gearingsgrad og ejendomseksponeringer.

Det foreslåede vil herudover medføre, at der skal ske offentliggørelse af påtaler, påbud og tvangsbøder i sager om manglende opfyldelse af forordningens krav til sammensætning, betingelser, justeringer og fradrag vedrørende kapitalgrundlag, som fastsat i forordningens andel del, kravene vedrørende store eksponeringer mod en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som fastsat i forordningen fjerde del eller kravene vedrørende beregning af gearingsgraden, herunder anvendelsen af de undtagelser, der er fastsat i syvende del af forordningen.

Endelig vil det foreslåede medføre, at der fremover ikke skal ske offentliggørelse af påtaler, påbud og tvangsbøder i sager om overtrædelse af artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 395, og artikel 405, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Det foreslås i § 354 e, stk. 2, 2. pkt., efter »instrumenter«, at indsætte »eller sager om overtrædelse af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed til gennemførelse af i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der fastsætter, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet skal indhente en sådan forudgående tilladelse, eller i sager, hvor et pengeinstitut eller realkreditinstitut har opnået en sådan tilladelse gennem falske erklæringer eller ikke opfylder de betingelser, hvorpå en sådan tilladelse blev givet,« og efter »og« at indsætte »sager om overtrædelse af«.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal offentliggøre påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i forbindelse med, at et pengeinstitut eller realkreditinstitut har gennemført en handling, som krævede tilladelse fra Finanstilsynet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV) eller forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR), uden at indhente forudgående tilladelse. Tilsvarende gælder, hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet har opnået en tilladelse gennem falske erklæringer.

Den foreslåede bestemmelse finder for eksempel anvendelse, hvis et pengeinstitut eller realkreditinstitut indfrier kapital uden forudgående tilladelse i henhold til artikel 77 i CRR. Finanstilsynets reaktion på overtrædelsen skal offentliggøres i henhold til stk. 1.

Til nr. 113 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder. § 64 a indeholder krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i finansielle virksomheder skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør i den pågældende virksomhed.

Det fremgår af § 354 e, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal foretage offentliggørelse i sager om overtrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, hvor der træffes afgørelse om påbud, påtale eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 269, stk. 1, eller § 344, stk. 1.

Det foreslås i § 354 e, stk. 2, efter »§§ 61 b og 61 c,« at indsætte »§ 64, stk. 1, § 64 a,«.

Forslaget vil indebære, at der fremover kan ske offentliggørelse efter § 354 e af Finanstilsynets afgørelser i sager om egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 1, eller sager om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem eller medlem af direktionen, hvis der er sket en overtrædelse af bestemmelserne.

Det foreslåede medfører, at der ved offentliggørelse efter § 354 e skal skelnes mellem sager, hvor vurderingen efter ansøgning sker forud for eller efter tiltræden i den konkrete stilling, og sager, hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351. Alene sager hvor Finanstilsynet påbyder en persons afsættelse eller nedlæggelse af sit hverv, jf. § 351, udgør en overtrædelse af § 61, stk. 1, og § 64 a, hvorefter der skal ske offentliggørelse.

Til nr. 114 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, nævner de virksomheder, der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af bl.a. lov om finansiel virksomhed og relevante forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 355, stk. 1 , at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, også vil være at anse som parter i en konkret sag.

Til nr. 115 (§ 355, stk. 2, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 355, stk. 2, nr. 7, at i nedennævnte tilfælde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører en virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive pengeinstitut-, investeringsforvaltnings-, værdipapirhandler, realkredit-, forsikrings- eller livsforsikringsvirksomhed, jf. § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, og § 14, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 14, stk. 4.

Det foreslås i § 355, stk. 2, at ændre »§ 14, stk. 4« til »§ 14, stk. 6«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 14, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 14, stk. 4, til § 14, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 116 (§ 355, stk. 2, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 355, stk. 2, nr. 12, at i nedennævnte tilfælde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 7, stk. 1-4, § 8, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1 og 6, og § 11, stk. 1, uden tilladelse.

Det foreslås i § 355, stk. 2, nr. 12, at ændre »§ 10, stk. 1 og 6« til: »§ 10, stk. 1 og 8«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 10, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 10, stk. 6, til § 10, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 117 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 372, stk. 1, at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 118 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomheds § 373, stk. 1, indeholder regler om straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af konkrete bestemmelser i loven.

Det foreslås i § 373, stk. 1, at indsætte en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Den foreslåede henvisning vil medføre, at et kreditinstitut fra et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område kan straffes, hvis det udøver aktiviteter omfattet af nr. 1, 2 eller 6, i bilag 2 i lov om finansiel virksomhed, uden Finanstilsynets tilladelse.

Ved vurdering af, om forholdet er strafbart, lægges særligt vægt på aktiviteternes omfang og hvorvidt der er tale om grove eller gentagne overtrædelser. Har virksomheden haft en kraftig målrettet markedsføring af aktiviteter omfattet af nr. 1, 2 eller 6, i bilag 2 til lov om finansiel virksomhed mod borgere i Danmark, kan det udgøre en grov overtrædelse.

Der foreslås også indsat en henvisning i § 373, stk. 1, til den foreslåede nye bestemmelse i § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Den foreslåede henvisning vil medføre, at det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, direkte eller indirekte erhverver en kapitalandel, der er lig med eller overstiger 15 pct. af virksomhedens justerede kapitalgrundlag, uden forudgående godkendelse fra Finanstilsynet.

Ved vurdering af overtrædelsens grovhed indgår, hvor stor en andel af virksomhedens justerede kapitalgrundlag, der er anvendt ved erhvervelsen, og om erhvervelsen medfører en væsentlig forringelse af virksomhedens finansielle soliditet. Foretager et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, gentagne erhvervelser uden Finanstilsynets forudgående godkendelse, vil dette også kunne være grundlag for at anse overtrædelsen som strafbar.

Der foreslås herudover indsat en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 204 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede henvisning vil medføre, at det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, foretager en overførsel af aktiver eller passiver svarende til mindst 10 pct. eller 15 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver uden at underrette Finanstilsynet skriftligt forud herfor.

Ved vurdering af overtrædelsens grovhed, lægges særligt vægt på effekten af overførslen, herunder om det påvirker virksomhedernes evne til at overholde reguleringen. Fokus vil særligt være finansiel soliditet, men det kan også være relevant, hvis en virksomhed overtager en portefølje, som den ikke har erfaring eller ressourcer til at håndtere. Foretager et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, gentagne overførsler uden Finanstilsynets forudgående godkendelse, vil dette også kunne være grundlag for at anse overtrædelsen som strafbar.

Der foreslås endelig indsat en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 204 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede henvisning vil medføre, at det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 175 g, foretager en overførsel af aktiver eller passiver svarende til mindst 10 pct. eller 15 pct. af virksomhedens samlede aktiver eller passiver til en virksomhed beliggende i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, uden Finanstilsynets forudgående godkendelse.

Ved vurdering af overtrædelsens grovhed, lægges særligt vægt på effekten af overførslen, herunder om det påvirker virksomhedernes evne til at overholde reguleringen, og hvorvidt der er sket overførsel af kundeforhold. Overførsel af kundeforhold med en dertilhørende forringelse af kundernes beskyttelse vil som udgangspunkt være grundlag for at pålægge den afgivende virksomhed straf. Fokus for overholdelse af reguleringen vil særligt være finansiel soliditet, men det kan også være relevant, hvis en virksomhed overtager en portefølje, som den ikke har erfaring eller ressourcer til at håndtere. Foretager et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, omfattet af § 175 g, gentagne overførsler uden Finanstilsynets forudgående godkendelse, vil dette også kunne være grundlag for at anse overtrædelsen som strafbar.

Til nr. 119 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 1, udgør en straffebestemmelse, hvorefter overtrædelse af de i bestemmelsen nævnte bestemmelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 373, stk. 1, at ændre »§ 10, stk. 1, 2, 6 og 7« til: »§ 10, stk. 1, 2, 8 og 9«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at der indsættes et nyt § 10, stk. 3 og 4, og dermed ændres § 10, stk. 6 og 7, til § 10, stk. 8 og 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Forslaget vil således medføre, at det fortsat er de rette henvisninger. Der er ikke tale om materielle ændringer.

Til nr. 120 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 2, 1. pkt., at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).

Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kunne straffes med bøde.

Når der nedenfor henvises til en reguleret finansiel virksomhed, menes hermed bl.a. et penge- og realkreditinstitut, et UCITS-administrationsselskab, en securiteringsenhed med særligt formål (SSPE), en finansiel holdingvirksomhed, en crowdfundingtjenesteudbyder, en udbyder af kryptoaktivtjenester og et kreditvurderingsbureau, jf. artikel 3, nr. 5, litra a, d, n, p, s, t og x, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i sin markedsføringskommunikation, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er en reguleret finansiel virksomhed.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder, ikke offentliggør på sin hjemmeside, de oplysninger der fremgår af punkt 1, i bilag 3, til ESG-vurderingsforordning, når crowdfundingtjenesteudbyderen i forbindelse med formidling af lån til en projektejer, udsteder og videregiver som en del af sin markedsføringskommunikation til långivere, en ESG-vurdering, der vurderer byggeriets miljømæssige indvirkning.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed er, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 373, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, så bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængigt af vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bødeniveauet vil derfor tage afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 121 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at indsætte efter »§ 64, stk. 6«: »og 7«, og efter »§ 71, stk. 1«: »og 3«.

Bestemmelsen vil indebære, at der fastsættes hjemmel til at straffe manglende efterlevelse af det foreslåede § 64, stk. 7, og § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 29, med bøde.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede §64, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed vil være den finansielle virksomhed. Den strafbare handling kan f.eks. bestå i at den finansielle virksomhed ikke afsætter et ledelsesmedlem, der ikke opfylder kravene til denne.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede §71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed vil være pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, der er omfattet af bestemmelsen. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører de individuelle erklæringer, jf. §71, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Den strafbare overtrædelse kan f.eks. også bestå i, at instituttet ikke udarbejder eller ajourfører oversigten, jf. §71, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Endelig kan den strafbare overtrædelse f.eks. bestå i, at instituttet ikke gør det muligt for de omfattede personer at tilgå deres individuelle erklæring eller oversigten, jf. §71, stk. 3, 3. pkt.

Til nr. 122 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en strafbestemmelse, der fastslår, hvilke overtrædelser af reglerne i lov om finansiel virksomhed, der straffes med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 2, 1. pkt., at efter »§ 85 b, stk. 3, 5 og 6,« indsættes »§ 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2,« efter »§ 182 f,« indsættes »§ 182 g, stk. 1 og 2,« og efter »§ 269 c,« indsættes »§ 269 f, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en overtrædelse af § 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2, § 182 g, stk. 1 og 2, og § 269 f, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 101 a, stk. 8 og 10, vil være kapitalforvalteren.

Den strafbare handling vil bestå i, at kapitalforvalteren samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 101 a, stk. 1-5, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. stk. 8, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. stk. 10. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 101 k, stk. 1 og 2, vil være den rådgivende stedfortræder.

Den strafbare handling vil bestå i, at den rådgivende stedfortræder samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 101 i, stk. 4, og § 101 j, stk. 2, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 101 k, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 101 k, stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 182 g, stk. 1 og 2, vil være virksomheder, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte.

Den strafbare handling vil bestå i, at virksomheden samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 182 f, stk. 1, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 182 g, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 182 g, stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 269 f, stk. 1 og 2, vil være virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver.

Den strafbare handling vil bestå i, at virksomheden samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 269 d, stk. 1 eller 3, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 269 f, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med kravene, jf. § 269 f, stk. 2. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a. udstedere, ét samlet sted.

Det fremgår af § 373, stk. 5, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven. Det fremgår videre af § 373, stk. 2, at der ved udmåling af bøder skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssige tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2, § 182 g, stk. 1 og 2, og § 269 f, stk. 1 og 2, med henblik på at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, jf. § 373 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Et normalstrafniveau er en af forudsætningerne for, at overtrædelse af de foreslåede bestemmelser vil kunne afsluttes med et administrativt bødeforelæg, da der ikke er en fast praksis for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelsen.

Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr. manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket strider imod hele formålet med at indføre ESAP. Det forudsættes, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde. I tilfælde hvor der er gået 10 år siden, den tidligere straf er udstået, ophører gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Det følger af straffelovens § 84, stk. 3.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Bemyndigelsen i § 373 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er anvendt til at udstede bekendtgørelse om anvendelse af administrative bødeforelæg på det finansielle område. Skal en overtrædelse af de foreslåede § 101 a, stk. 8 og 10, § 101 k, stk. 1 og 2, § 182 g, stk. 1 og 2, og § 269 f, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed kunne medføre et administrativt bødeforelæg, vil det kræve, at overtrædelserne omfattes af bekendtgørelsens § 2.

Til nr. 123 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed og bestemmelser i EU-retsakter, der kan straffes med bøde eller fængsel. Bestemmelserne omfatter ikke alle de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere, der er oplistet i artikel 39, stk. 1, litra a, i crowdfundingforordningen, hvor de kompetente myndigheder skal have beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og træffe andre passende administrative foranstaltninger ved overtrædelse eller alternativt underligge overtrædelserne strafferetlige sanktioner i henhold til deres nationale ret, jf. artikel 39, stk. 1, 2. afsnit.

For at sikre en korrekt implementering foreslås det i § 373, stk. 2, 1. pkt., efter »(PEPP-produkt), artikel 4,« at indsætte »artikel 7, stk. 1-4,«, efter »artikel 19, stk. 1-6,« at indsætte »artikel 21, stk. 1-6 og stk. 7, 1. afsnit,« og at ændre »og artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet« til »artikel 24, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowd-fundingtjenesteudbydere for erhvervslivet«.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af artikel 7, stk. 1-4, artikel 21, stk. 1-7, 1. afsnit, artikel 26 og artikel 27, stk. 1-3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 (crowdfundingforordningen) kan straffes med bøde.

Artikel 7, stk. 1-3, indeholder krav til crowdfundingtjenesteudbyderes behandling af klager.

I medfør af artikel 7, stk. 1, skal en crowdfundingtjenesteudbyder have indført effektive og gennemsigtige procedurer for øjeblikkelig, retfærdig og ensartet behandling af klager fra kunder og offentliggøre beskrivelser af disse procedurer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke har indført procedurer for behandling af klager. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de skriftlige beskrivelser af procedurer for behandling af klager ikke indeholder de oplysninger, der følger af artikel 1, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2117 af 13. juli 2022, der uddyber indholdet hertil. Et tredje eksempel på den strafbare handling består i, at crowdfundingtjenesteudbyderen ikke offentliggør beskrivelser af disse procedurer på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en crowdfundingtjenesteudbyder skal sikre, at kunder gratis kan indgive klager over crowdfundingtjenesteudbyderen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at kunder bliver opkrævet et vederlag af crowdfundingtjenesteudbyderen for at indgivelse og behandling af deres klager.

I medfør af artikel 7, stk. 3, skal en crowdfundingtjenesteudbyder udarbejde og stille en standardklageformular til rådighed for kunder og registrere alle modtagne klager og trufne foranstaltninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 3, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke har udarbejdet en standardformular og stillet den til rådighed for sine kunder. Et andet eksempel kan være, at standardformularen ikke indeholder de elementer, der fremgår af bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2117 af 13. juli 2022.

I medfør af artikel 7, stk. 4, skal en crowdfundingtjenesteudbyder undersøge alle klager på rettidig og retfærdig vis og meddele klageren udfaldet heraf inden for en rimelig frist.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 4, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke, senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen heraf, kvitterer for modtagelsen af en klage og ikke underretter klageren om, hvorvidt klagen kan antages til behandling, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Kommissionen den delegerede forordning (EU) 2022/21117 af 13. juli 2022. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke i sin afgørelse over en klage behandler alle de punkter, der er rejst i klagen og begrunder resultatet af undersøgelsen, jf. artikel 5, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning. Et tredje eksempel på den strafbare handling består i, at crowdfundingtjenesteudbyderens afgørelse ikke er konsekvent i forhold til en eventuelt tidligere afgørelse truffet af crowdfundingtjenesteudbyderen i forbindelse med lignede klage, og crowdfundingtjenesteudbyderen ikke begrunder, hvorfor der drages en anden konklusion, jf. artikel 5, stk. 1, 2. pkt., i den delegerede forordning.

Artikel 21, stk. 1-6 og stk. 7, 1. afsnit, indeholder krav til indledende videnstest og simulering af evnen til at bære tab for kunder.

I medfør af artikel 21, stk. 1, skal en crowdfundingtjenesteudbyder, inden denne giver potentielle mindre erfarne investorer fuld adgang til at investere i crowdfundingprojekter på sin platform, vurdere, hvilke af de udbudte crowdfundingtjenester, der er hensigtsmæssige for de potentielt mindre erfarne investorer at investere i.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 1, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke vurderer, hvilke af de udbudte crowdfundingtjenester, der er hensigtsmæssige for en potentiel mindre erfaren investor, inden crowdfundingtjenesteudbyderen giver den potentielle mindre erfarne investor fuld adgang til at investere i crowdfundingprojekterne på crowdfundingplatformen.

Videre følger det af artikel 21, stk. 2, at med henblik på vurderingen i stk. 1, skal crowdfundingtjenesteudbyderen anmode om oplysninger om den potentielt mindre erfarne investors erfaring, investeringsmål, finansielle situationen og grundlæggende forståelse af risiciene ved investering generelt og ved investering i de investeringstyper, der udbydes på crowdfundingplatformen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 2, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at crowdfundingtjenesteudbyderen ikke anmoder den potentielle mindre erfaren investor om de oplysninger, der kræves i henhold til bestemmelsen.

I medfør af artikel 21, stk. 3, skal en crowdfundingtjenesteudbyder gennemgå den i stk. 1 omhandlede vurdering for hver mindre erfaren investor hvert andet år, efter den oprindelig vurdering der er foretaget i overensstemmelse med nævnte stykke.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 3, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling for overtrædelse af bestemmelsen består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke anmoder hver mindre erfaren investor om at gennemføre den i stk. 1 nævnte vurdering hvert andet år.

Det fremgår af artikel 21, stk. 4, 1. pkt., at hvis en potentielt mindre erfaren investor ikke afgiver de oplysninger, der kræves efter stk. 2, eller hvis crowdfundingtjenesteudbyderen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til nævnte stykker, finder, at den potentielle mindre erfarne investor har utilstrækkelig viden, utilstrækkelige færdigheder eller utilstrækkelig erfaring, skal crowdfundingtjenesteudbyderen oplyse investoren om, at de tjenester, der udbydes på crowdfundingplatformen, kan være uhensigtsmæssigt for investoren og give investoren en risikoadvarsel herom. Videre følger det af artikel 21, stk. 4, 2. pkt., at denne risikoadvarsel tydeligt skal angive risikoen for, at hele det investerede beløb går tabt. Potentielle mindre erfarne investorer skal udtrykkeligt anerkende, at de har modtaget og forstået den advarsel, som crowdfundingtjenesteudbyderen har givet.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 4, er en crowdfundingtjenesteudbyder.

For artikel 21, stk. 4, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke oplyser en potentiel mindre erfarne investor om, at de tjenester, der udbydes på crowdfundingplatformen, kan være uhensigtsmæssige for den pågældende, hvis crowdfundingtjenesteudbyderen vurderer, at den potentielt mindre erfarne investor har utilstrækkelig viden, utilstrækkelige færdigheder eller utilstrækkelig erfaring.

For artikel 21, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling i, at crowdfundingtjenesteudbyderen ikke i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2114, i den risikoadvarsel, crowdfundingtjenesteudbyderen skal give den potentielle mindre erfaren investor angiver følgende tekst ”Investering i et crowdfundingprojekt indebærer risiko for, at hele det investerede beløb går tabt”

Det fremgår af artikel 21, stk. 5, at med henblik på vurderingen omhandlet i stk. 1, skal en crowdfundingtjenesteudbyder også kræve, at en potentiel mindre erfaren investor simulerer sin evne til at bære tab beregnet som 10 pct. af sin nettoformue på grundlag af regelmæssig indkomst og samlet indkomst, aktiver og finansielle forpligtelser.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 5, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, eller artikel 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2114, stiller et onlineberegningsværktøj til rådighed på sin hjemmeside eller en anden metode, der gør det muligt for potentielt mindre erfarne investorer at simulere deres evne til at bære tab. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke sørger for, at potentielle mindre erfarne investorers evne til at bære tab, bliver beregnet på grundlag af de oplysninger, der er anført i artikel 21, stk. 5, litra a, b og c, i crowdfundingforordningen.

I medfør af artikel 21, stk. 6, skal en crowdfundingtjenesteudbyder gennemgå den i stk. 5 omhandlede simulering for hver mindre erfaren investor hvert år efter den oprindelige simulering, der er foretaget i overensstemmelse med nævnte stykke.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 6, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling for overtrædelse af bestemmelsen består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke anmoder hver mindre erfaren investor om at gennemføre den i stk. 5 nævnte simulering hvert år.

Det fremgår af artikel 21, stk. 7, 1. afsnit, at hver gang forinden en potentiel mindre erfaren investor accepterer et enkelt crowdfundingudbud, hvorved der investeres et beløb, der overstiger det højeste beløb på enten 1000 euro eller 5% af denne investors nettoformue som beregnet i overensstemmelse med stk. 5, skal crowdfundingtjenesteudbyderen sikre, at en sådan investor modtager en risikoadvarsel, giver sit udtrykkelige samtykke til crowdfundingtjenesteudbyderen og beviser overfor crowdfundingtjenesteudbyderen, at investoren forstår investeringen og dens risici.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 21, stk. 7, 1. afsnit, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke sikrer, at en mindre erfaren investor giver sit udtrykkelige samtykke, forinden denne accepterer et enkelt crowdfundingudbud, hvorved den pågældende investerer et beløb, der overstiger det højeste beløb af enten 1000 euro eller 5 % af dennes nettoformue.

Artikel 26 indeholder krav om registre over tjenester og transaktioner.

I medfør af bestemmelsen skal en crowdfundingtjenesteudbyder opbevare alle registre vedrørende deres tjenester og transaktioner på et varigt medium i en periode på mindst fem år. Videre skal en crowdfundingtjenesteudbyder sikre, at kunderne til enhver tid har umiddelbar adgang til registre over de til dem udbudte tjenester. Derudover skal en crowdfundingtjenesteudbyder bevare alle aftaler mellem crowdfundingtjenesteudbyderen og sine kunder i en periode på mindst fem år.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 26 er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke bevarer alle aftaler mellem crowdfundingtjenesteudbyderen og sine kunder i en periode på mindst fem år.

Artikel 27, stk. 1-3, indeholder krav til markedsføringsmateriale.

Det fremgår af artikel 27, stk. 1, at en crowdfundingtjenesteudbyder skal sikre, at alt markedsføringsmateriale om sine tjenester, herunder det der er outsourcet til tredjeparter, er tydeligt identificerbart som sådant.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 27, stk. 1, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder ikke sikrer, at alt markedsføringsmateriale om sine tjenester er tydeligt markeret som reklame eller markedsføring.

Det fremgår af artikel 27, stk. 2, 1. afsnit, at inden tilvejebringelsen af midler til et projekt afsluttes, må intet markedsføringsmateriale i uforholdsmæssig grad være rettet mod planlagte, forestående eller igangværende individuelle crowdfundingprojekter eller -udbud. Videre følger det af artikel 27, stk. 2, 2. afsnit, at oplysningerne i markedsføringsmaterialet skal være redelige, tydelige og ikke vildledende og skal stemme overens med oplysningerne i dokumentet med central investorinformation, hvis dokumentet med central investorinformation allerede foreligger, eller med de oplysninger, der skal medtages i dokumentet med central investorinformation, hvis dokumentet med central investorinformation endnu ikke foreligger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 27, stk. 2, er en crowdfundingtjenesteudbyder. For artikel 27, stk. 2,

afsnit, består den strafbare handling eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder fremhæver et igangværende individuelt crowdfundingudbud i sit markedsføringsmateriale, inden crowdfundingudbuddet er færdigfinansieret på crowdfundingtjenesteudbyderens crowdfundingplatform. For artikel 27, stk. 2, 2. afsnit, består den strafbare handling eksempelvis i, at de oplysninger crowdfundingtjenesteudbyderen giver i markedsføringsmaterialet for et crowdfundingprojekt eller -udbud er vildledende. Et andet eksempel på den strafbare handlig består i, at oplysningerne i markedsføringsmaterialet ikke retvisende afspejler oplysningerne i dokumentet med central investorinformation.

Det fremgår af artikel 27, stk. 3, at en crowdfundingtjenesteudbyder i sit markedsføringsmateriale skal anvende et eller flere af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor markedsføringsmaterialet udbredes, eller et sprog, som de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat accepterer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 27, stk. 3, er en crowdfundingtjenesteudbyder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en crowdfundingtjenesteudbyder, der udbreder sit markedsføringsmateriale i Danmark, ikke sikrer, at markedsføringsmaterialet er på dansk.

Overtrædelser af crowdfundingforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på, hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens markedsføringsmateriale er vildledende.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til, hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 124 (§ 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om finansiel virksomhed samt en række EU-retsakter, der kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 373, stk. 2, 1. pkt., at ændre »kryptoaktiver og artikel 5« til: »kryptoaktiver, artikel 5« og efter »modstandsdygtighed i den finansielle sektor« at indsætte henvisning til artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af de angivne artikler i disclosureforordningen kan straffes med bøde.

Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.

Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes UCITS-administrationsselskaber (investeringsforvaltningsselskaber), der forvalter UCITS og pengeinstitutter, der yder porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 1, litra i og j, i disclosureforordningen. Finansielle markedsdeltagere omfatter også investeringsforvaltningsselskaber og pengeinstitutter, der udbyder et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), jf. artikel 2, nr. 1, litra f, i disclosureforordningen.

Når der henvises til finansielle rådgivere, menes penge- eller realkreditinstitutter, der yder investeringsrådgivning, og investeringsforvaltningsselskaber, der yder investeringsrådgivning, jf. artikel 2, nr. 11, litra c og f, i disclosureforordningen.

Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre oplysninger om deres politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces, jf. stk. 1, eller investerings- eller forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3 er henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1 eller en finansiel rådgiver i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, ikke offentliggør oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller -investeringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.

Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i henholdsvis deres investeringsbeslutninger eller investerings- eller forsikringsrådgivning.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke offentliggør en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.

Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og -indikator og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og rapportering, og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en finansiel markedsdeltager skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1,

pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3,

er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside.

For artikel 4, stk. 3, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en finansiel markedsdeltager skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det følger af artikel 4, stk. 4, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern, som på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Det fremgår af artikel 4, stk. 4, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i en stor koncern, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling i stk. 4, 1. pkt., består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.

For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af skema 1, i bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan en finansiel markedsdeltager skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorvidt denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a, er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en redegørelse, der beskriver om og i givet fald, hvordan den finansielle rådgiver i sin rådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke indeholder oplysninger om den proces, som den finansielle rådgiver anvender til at udvælge de finansielle produkter, denne rådgiver om, herunder bl.a. hvordan den finansielle rådgiver anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.

Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger om, hvorfor denne ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sin investeringsrådgivning, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel rådgiver, ikke offentliggør og opretholder en begrundelse herom på sin hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal medtage i deres aflønningspolitikker oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici og offentliggøre disse oplysninger på deres hjemmeside.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver i deres aflønningspolitik ikke medtager en beskrivelse af om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med virksomhedens integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, hvor aflønningspolitikken er i overensstemmelse med virksomhedens integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver sammenhængen mellem aflønningspolitikken og virksomhedens integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan være, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver ikke offentliggør oplysninger herom på deres hjemmeside.

Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341, der i dansk ret er implementeret i bl.a. lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, lov om forsikringsformidling, lov om investeringsforeninger og lov om firmapensionskasser.

Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et investeringsforvaltningsselskab, i den aflønningspolitik, som investeringsforvaltningsselskabet skal udarbejde i henhold til § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ikke medtager en beskrivelse af, hvorvidt og hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsforvaltningsselskabets integrationen af bæredygtighedsrisici.

Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.

I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle markedsdeltagers oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger på tværs af dennes produkter ikke retvisende afspejler, hvordan den finansielle markedsdeltager faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger. For artikel 6, stk. 1,

afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle markedsdeltager udelader at oplyse om den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet.

Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i det første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.

Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal medtage en beskrivelse af måden, hvorpå bæredygtighedsrisici integreres i dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2,

afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at en finansiel rådgivers oplysninger om, hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan den finansielle rådgiver faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning.

For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle rådgiver ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for det specifikke produkt, denne rådgiver om.

I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for det produkt denne rådgiver om, i de første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel rådgiver ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der gives efter artikel 6, stk. 2,

afsnit.

Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede oplysninger i artikel 6, stk. 1 og 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, ikke medtager en beskrivelse af måden, hvorpå pengeinstituttet integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger for porteføljen, der forvaltes, i de oplysninger pengeinstituttet skal give i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra i. Et andet eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for et produkt, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de oplysninger, som pengeinstituttet skal give i overensstemmelse med § 6. stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter artikel 6, stk. 3, skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan, et finansielt produkt tager hensyn til produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1. afsnit, litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 11, stk. 2.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, der skal gives efter artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt, ikke medtager en klar og begrundet redegørelse for, om og i givet fald, hvordan det finansielle produkt tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer for produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt omfatte en erklæring herom og årsagerne hertil.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives for en portefølje i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra i, ikke omfatter en erklæring om, at porteføljen ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for årsagerne hertil

Artikel 8, stk. 1-2 a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i, følger god ledelsespraksis.

Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3 omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og forvalter en portefølje, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, omfatter en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af, hvordan virksomheden opfylder de pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 1, ikke bliver givet i overensstemmelse med det format, der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, hvor der angives et indeks som referencebenchmark, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om og i givet fald, hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender et referencebenchmark til at måle de pågældende karakteristika, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 3, litra i, skal gives, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede indeks, kan findes.

Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen), i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje, som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’

Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.

Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset de pågældende mål samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et bredt markedsindeks.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, ikke ledsager oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks er tilpasset det/de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at pengeinstituttet ikke i de oplysninger giver en begrundelse for, hvad pengeinstituttet mener, gør det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med det format, der fremgår af bilag III, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.

Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for produkter, der har bæredygtig investering som sit mål, og hvor der ikke er angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, pengeinstituttet gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at en markedsdeltager i sin redegørelse giver vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at en finansiel markedsdeltager skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.

Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.

Det fremgår af bestemmelsen, at hvis et finansielt produkt har reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, skal de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/1011 ikke foreligger et EU-benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er omhandlet i artikel 6, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres, med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som anvender et Paristilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet portefølje, der har et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, ikke i de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel 6 artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-/GHG-emissioner sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.

Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede benchmarks, kan findes.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, og artikel 6, stk. 3, litra i, ikke oplyser, hvor den metode, der er anvendt til beregning af de omhandlede benchmark, kan findes.

Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager i de oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut der yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1, der bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og artikel 6, stk. 3, litra i, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit i taksonomiforordningen.

Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en beskrivelse af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle markedsdeltager også på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet, hvilke metoder der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på hjemmesiden skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et produkt omfattet af artikel 8, stk. 1, på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en beskrivelse af, hvordan den finansielle markedsdeltager vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til det finansielle produkt.

I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 10, stk. 1. 1. afsnit, være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at oplysningerne skal offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis og på et fremtrædende lettilgængeligt sted på hjemmesiden.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager på sin hjemmeside ikke offentliggør og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan den finansielle markedsdeltager vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til det finansielle produkt. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende lettilgængeligt sted.

Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.

Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager skal medtage i sine periodiske rapporter.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et produkt omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af, i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine periodiske rapporter nævnt i artikel 11, stk. 2.

Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format, der fremgår af bilag IV i den delegerede forordning (EU) 2022/1288, til den periodiske rapport som omhandlet i § 11, stk. 1 og 2 samt § 15 i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 11, stk. 2, litra i, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2022/1288.

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager skal sikre, at alle oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, på samme hjemmeside skal offentliggøre en klar redegørelse for ændringen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager, der offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at den finansielle markedsdeltager, der ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for årsagerne til, hvorfor den finansielle markedsdeltager har foretaget ændringen.

Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som finansielle rådgivere offentliggør i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel rådgiver. Eksempler på den strafbare handling vil være de samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver skal sikre, at dennes markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager i markedsføringskommunikationen for et finansielt produkt omfattet af artikel 9, stk. 1, giver oplysninger, der ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, der er offentliggjort på den finansielle markedsdeltagers hjemmeside i henhold til artikel 10, stk. 1, vedrørende produktet.

Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal i markedsføringskommunikationen samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en finansiel markedsdeltager ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger, der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når den finansielle markedsdeltager videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.

Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.

Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på, hvornår en virksomhed udviser grov uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutningsprocesser. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.

Fastsættelsen af bødestraffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 125 (§ 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

§ 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 10.

Den gældende § 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed fastsætter dog, at forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af blandt andet § 170, stk. 1, 2 og 5.

Den gældende § 170 i lov om finansiel virksomhed blev ændret ved § 297, nr. 134, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Heraf følger, at den dagældende § 170, stk. 2, blev ophævet, og at de dagældende § 170, stk. 3-5, herefter blev til § 170, stk. 24. Der skete ikke samtidig en konsekvensrettelse af § 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 373, stk. 10, at ændre »§ 170, stk. 1, 2 og 5« til »§ 170, stk. 1, 2 og 4«

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 373, stk. 10, vil indeholde en korrekt henvisning til § 170, stk. 1, 2 og 4.

Til nr. 126 (§ 417 e, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i § 417 e, stk. 1, at penge- og realkreditinstitutter, der anvender interne ratingbaserede metoder, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, i CRR III, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9 i CRR III.

Outputgulvet sætter en nedre grænse for de risikovægtede eksponeringer og dermed kapitalkravet for institutter, der bruger interne metoder. Denne nedre grænse er fastsat til 72,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer under standardmetoderne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at penge- og realkreditinstitutter kan anvende en lavere risikovægt for lån til beboelsesejendomme (herunder boliglån), når de opgør deres kapitalkrav ved, at effekten outputgulvet sænkes på følgende måde:

Belåningsgrad 0-55 pct.: Ved opgørelsen af grundlaget for outputgulvet kan anvendes en risikovægt på 10 pct. i stedet for de 20 pct., der benyttes under standardmetoden, for boliglån med lav risiko med en belåningsgrad (”Loan-to-Value” – LTV) under 55 pct. (og dermed et 50 pct. lavere kapitalkrav under overgangsordningen). Den lavere risikovægt kan benyttes til og med 2032. Fra og med 2033 vil risikovægten på 20 pct. under standardmetoden skulle bruges til beregning af kapitalgulvet.

Belåningsgrad 55-80 pct.: Ved opgørelsen af grundlaget for outputgulvet kan anvendes en risikovægt på 45 pct. for boliglån med lav risiko, med en belåningsgrad mellem 55 og 80 pct. i stedet for de 75 pct., der benyttes ved udlån til detailkunder under standardmetoden, hvilket giver et 40 pct. lavere kapitalkrav. Institutter kan anvende risikovægten på 45 pct. til og med 2029, hvorefter risikovægten i perioden 2030-32 gradvist forhøjes til risikovægten under standardmetoden.

Brugen af begge bestemmelser forudsætter bl.a., at institutterne kan vise, at de har lave tab for boliglån (i gennemsnit under 0,25 pct. af lånet op til en belåningsgrad på 55 pct. de seneste otte år), og at de lovmæssigt har krav på kundens andre aktiver og indkomst, hvis kunden misligholder sit boliglån. Sidstnævnte er praksis i Danmark.

Det foreslås i stk. 2 , at øverste modervirksomheder og koncerner, der opgør den samlede risikoeksponering efter interne ratingbaserede metoder, jf. § 170 a, stk. 1, kan anvende overgangsreglerne i artikel 465, stk. 5-9, i CRR III.

Det fremgår af § 170 a, stk. 1, at den øverste modervirksomhed og koncernen for et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan opgøre den samlede risikoeksponering ved anvendelse af interne metoder, hvis modervirksomheden er omfattet af § 170, stk. 1, 3 og 4. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at give disse virksomheder samme mulighed for at anvende overgangsordningen i CRR III, som penge- og realkreditinstitutter har. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 for en overordnet beskrivelse af indholdet i overgangsreglerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 127 (bilag 9, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Bilag 9 til lov om finansiel virksomhed omhandler beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination. Det fremgår af bilagets nr. 1, at det beløb, Y, der henvises til i § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af følgende formel: Y=α-(β+γ).

Det foreslås i bilag 9, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, at ændre »§ 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c« til »§ 267 a, stk. 1, nr. 4, litra c«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at § 267 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 85.

Krydsreferencer

Command Palette