I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 814 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 3 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.«
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 7 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.«
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 8, nr. 3, indsættes efter »forsikringsselskaber«: », taksatorer«.
2. I § 15, stk. 8, nr. 4, indsættes efter »Forsikringsvirksomheder«: »og taksatorer«.
3. I § 15, stk. 8, indsættes som nr. 5:
»5) Køretøjsimportører og -producenter til at oprette og registrere oplysninger om et køretøjs tekniske forhold.«
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »hertil,«: »eller til transport af blod og organer,«.
2. I § 3 b, stk. 9, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Ansøgning herom skal indgives til told- og skatteforvaltningen, senest 7 dage efter at leasingaftalen afbrydes, eller senest 7 dage efter at køretøjet udgår af ordningen.«
3. I § 7, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »forsikringsselskabet«: »eller taksator«.
4. I § 7, stk. 6, indsættes efter »forsikringsselskabets«: »eller taksators«.
5. I § 10, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Synsrapporten for et køretøj må ikke være ældre end 4 uger regnet fra indgivelsen af en anmodning om værdifastsættelse af køretøjet til told- og skatteforvaltningen eller fra det tidspunkt, hvor en registreret virksomhed, jf. § 16, angiver afgiften af køretøjet.«
6. I § 25, stk. 5, indsættes efter »forsikringsselskaber«: », taksatorer«.
I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1835 af 8. december 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 70, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.«
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. august 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Lovens § 52 a finder dog anvendelse på aftaler om leasing af motorkøretøjer, uanset om der er fastsat pligt til at købe motorkøretøjet.«
2. Efter kapitel 11 indsættes:
Vurdering af forbrugerens betalingsevne ved indgåelse af leasingaftaler
§ 52 a. Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, skal inden indgåelse af leasingaftalen vurdere forbrugerens fremtidige evne til at betale leasingaftalens løbende ydelser på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Stk. 2. Hvis en anmodning om at indgå en leasingaftale afslås på grundlag af en søgning i en database, underretter leasingvirksomheden omgående forbrugeren om resultatet af søgningen og giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende database. Denne underretning skal ske uden omkostninger for forbrugeren.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 1, 2, 5 og 6. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Marselisborg Slot, den 29. december 2020
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Morten Bødskov
Efter den gældende regel i gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen videregive oplysninger om gæld, der inddrives af Skatteforvaltningen, til virksomheder, der yder lån eller formidler lån. Oplysningerne kan videregives, når de er til brug for konkrete kreditgivningssituationer, og den borger, oplysningerne vedrører, samtykker til videregivelsen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i gældsinddrivelseslovens § 3 a, stk. 1, hvorefter virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14, eller som er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, efter samtykke fra den registrerede vil kunne få adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.
Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en leasingvirksomhed give denne tilladelse til selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer. En leasingvirksomhed vil herefter kunne angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, uden at der skal søges om tilladelse for hvert enkelt leasingkøretøj. Denne selvangiverordning følger af registreringsafgiftslovens § 14.
Finansiel leasing, der udøves erhvervsmæssigt af virksomheder eller personer, er omfattet af hvidvaskloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 8, med henvisning til hvidvasklovens bilag 1. Det følger af hvidvasklovens § 48, stk. 1, at en virksomhed eller person, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, skal være registreret hos Finanstilsynet for at kunne udøve de aktiviteter, der er nævnt i hvidvasklovens bilag 1, herunder finansiel leasing.
Der skal ske registrering hos Finanstilsynet, selvom aktiviteten med finansiel leasing ikke er virksomhedens hovedaktivitet. Tilfælde, hvor der alene er tale om få enkeltstående dispositioner, er dog undtaget. En virksomhed, der udelukkende udøver operationel leasing, vil således ikke i denne henseende være underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Efter den foreslåede bestemmelse skal virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, omfattes af kredsen af virksomheder, der kan få videregivet oplysninger om gæld, der inddrives af Skatteforvaltningen, når borgeren har samtykket hertil med NemID.
Leasingvirksomhederne vil skulle bruge oplysningerne til en konkret vurdering af betalingsevnen forud for en eventuel leasingkontrakt. De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med §§ 2, 5 og 6 i dette lovforslag.
De virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, der vil kunne få videregivet oplysninger, er de virksomheder, der opfylder begge følgende objektive kriterier:
– Virksomheden skal være registreret hos Skatteforvaltningen under selvangiverordningen i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller som leasingvirksomhed hos Finanstilsynet ifølge hvidvaskloven.
– Det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden står som ejer og leasinggiver for person- eller varebiler, som anvendes til leasing til privatpersoner, eller det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden er leasinggiver i sub-leasingaftaler for person- eller varebiler til privatpersoner.
For uddybende bemærkninger til kriterierne, en beskrivelse af selvangiverordningen og registrering hos Finanstilsynet henvises til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Databeskyttelsesforordningens regler vil skulle finde anvendelse. Det er således ikke hensigten at fravige reglerne på databeskyttelsesområdet. Det indebærer bl.a., at behandling af oplysninger skal være til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
I forhold til borgerens samtykke følger det af databeskyttelsesforordningen, at samtykket skal være en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved borgeren ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at oplysningerne videregives til den anmodende virksomhed.
Det foreslås som efter den gældende ordning, at et samtykke til videregivelse af oplysninger alene vil skulle gælde én gang til det/de formål, der er oplyst i forbindelse med den konkrete anmodning om videregivelse. Det betyder, at hvis en virksomhed på ny ønsker at få videregivet oplysninger, kræves et nyt samtykke fra borgeren.
Det foreslås som efter den gældende ordning, at adgangen til oplysninger om gæld vil kunne omfatte oplysninger om de enkelte restancer, men ikke oplysninger om, hvem, der er fordringshaver, og hvad restancen vedrører. Det vil således ikke kunne oplyses, om det er f.eks. Skatteforvaltningen eller politiet, der er fordringshaver, eller om der er tale om f.eks. en restskat eller en bøde. Disse oplysninger er ikke nødvendige i forbindelse med en virksomheds vurdering af betalingsevnen.
Efter gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 4, er der fastsat en betingelse om, at en virksomheds adgang til eSkatData forudsætter en aftale herom med Skatteforvaltningen. Aftalen skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden. Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteministeriet kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere. Det foreslås, at denne betingelse også skal gælde for den kreds af leasingvirksomheder, der er beskrevet i forslaget.
Efter den gældende regel i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, kan virksomheder, der yder lån eller formidler lån, få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret i tilfælde, hvor oplysningerne er til brug for en konkret kreditgivningssituation. Videregivelsen kræver, at borgeren har samtykket heri.
Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, hvorefter virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14, eller som er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, efter samtykke fra den registrerede vil kunne få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.
Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en leasingvirksomhed give denne tilladelse til selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer. En leasingvirksomhed vil herefter kunne angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, uden at der skal søges om tilladelse for hvert enkelt leasingkøretøj. Denne selvangiverordning følger af registreringsafgiftslovens § 14.
Finansiel leasing, der udøves erhvervsmæssigt af virksomheder eller personer, er omfattet af hvidvaskloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 8, med henvisning til hvidvasklovens bilag 1. Det følger af hvidvasklovens § 48, stk. 1, at en virksomhed eller person, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, skal være registreret hos Finanstilsynet for at kunne udøve de aktiviteter, der er nævnt i hvidvasklovens bilag 1, herunder finansiel leasing. Der skal ske registrering hos Finanstilsynet, selvom aktiviteten med finansiel leasing ikke er virksomhedens hovedaktivitet. Tilfælde, hvor der alene er tale om få enkeltstående dispositioner, er dog undtaget. En virksomhed, der udelukkende udøver operationel leasing, vil således ikke i denne henseende være underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det foreslås, at virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, vil blive omfattet af kredsen af virksomheder, der kan få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret.
Leasingvirksomhederne vil skulle bruge oplysningerne til en konkret vurdering af betalingsevnen forud for en eventuel leasingkontrakt.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med §§ 1, 5 og 6 i dette lovforslag.
De virksomheder, der leaser motorkøretøjer ud, og som efter forslaget vil kunne få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret, er begrænset til de leasingvirksomheder, der opfylder begge af følgende objektive kriterier:
– Virksomheden skal være registreret hos Skatteforvaltningen i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 under selvangiverordningen eller som leasingvirksomhed hos Finanstilsynet ifølge hvidvaskloven.
– Det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden står som ejer og leasinggiver for person- eller varebiler, som anvendes til leasing til privatpersoner, eller det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden er leasinggiver i sub-leasingaftaler for person- eller varebiler til privatpersoner.
For uddybende bemærkninger til kriterierne, en beskrivelse af selvangiverordningen og registrering hos Finanstilsynet henvises til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Videregivelsen skal være i overensstemmelse med databeskyttelsesretten. Det er således ikke hensigten med forslaget at fravige reglerne på dette område. Det indebærer bl.a., at behandling af oplysninger skal være til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
I forhold til borgerens samtykke følger det af databeskyttelsesforordningen, at samtykket skal være en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved borgeren ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at oplysningerne videregives til den anmodende virksomhed.
Som efter den gældende ordning vil et samtykke til videregivelse af oplysninger alene gælde for én videregivelse til det/de formål, der er oplyst i forbindelse med den konkrete anmodning om videregivelse. Det betyder, at hvis en virksomhed på ny ønsker at få videregivet oplysninger, kræves et nyt samtykke fra borgeren. Borgeren vil ligesom efter gældende ret skulle give sit samtykke med sit NemID.
I den gældende indkomstregisterlovs § 7 A, stk. 4, er fastsat betingelsen om, at en virksomheds adgang til eSkatData forudsætter en aftale herom med Skatteforvaltningen. Aftalen skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden. Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteforvaltningen kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere. Det foreslås, at denne betingelse også skal gælde for den kreds af leasingvirksomheder, der er angivet i forslaget.
Til nr. 1
Det følger af køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 8, nr. 3, at Skatteforvaltningen kan autorisere forsikringsselskaber til at afmelde køretøjer i Køretøjsregisteret.
Reglen er nærmere udmøntet i § 98 i bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 om registrering af køretøjer, hvoraf det bl.a. følger, at forsikringsselskaber kan autoriseres til at afmelde køretøjer, der skal afmeldes som følge af færdselsskade eller lignede pludselig opstået skade.
Efter lovens ordlyd har selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder i dag ikke mulighed for at opnå en tilsvarende autorisation til at afmelde køretøjer som forsikringsselskaber.
Det foreslås, at der i køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 8, nr. 3, tilføjes taksatorer til listen over myndigheder og virksomheder, der kan afmelde køretøjer i Køretøjsregisteret. Dermed foreslås, at Skatteforvaltningen også kan give selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder autorisation til at foretage afmeldinger i Køretøjsregisteret.
Formålet med ændringen er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med taksatorer, der er ansat i et forsikringsselskab, da både selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder samt taksatorer, der er ansat i forsikringsselskaber, vurderer køretøjers værdi og stand efter et færdselsuheld eller lignende pludselig opstået skade. Ændringen vil således sikre lige konkurrencevilkår for taksatorer i Danmark.
Til nr. 2
Det følger af køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 8, nr. 4, at forsikringsselskaber kan autoriseres til at registrere reparation og genopbygning af skadet køretøj i Køretøjsregisteret, herunder eksempelvis registrere en skadeblokering.
Et forsikringsselskab, der er autoriseret til at registrere reparation og genopbygning af et skadet køretøj, kan registrere en skadeblokering i Køretøjsregisteret. Dette sker i de tilfælde, hvor et køretøj bliver skadet i et omfang, der ikke medfører, at køretøjet anses for totalskadet. Det betyder, at køretøjet kan repareres eller genopbygges, uden at der skal betales registreringsafgift på ny. Registreringsattesten for det pågældende køretøj afleveres til forsikringsselskabet i forbindelse med skadeblokeringen, jf. § 19, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1487 af 10. december 2018 om registreringsafgift. Processen sikrer, at der ikke sker ejerskifte af køretøjet i den periode, hvor det repareres eller genopbygges. Når forsikringsselskabet har kontrolleret den foretagne reparation eller genopbygning, fjernes skadeblokeringen fra Køretøjsregisteret, og registreringsattesten udleveres igen. Forsikringsselskaber kan alene ophæve en skadesblokering, hvorimod det påhviler Skatteforvaltningen at ophæve en totalskadeblokering.
Reglen er nærmere udmøntet i § 98 i bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 om registrering af køretøjer, hvoraf det bl.a. følger, at det alene er forsikringsselskaber, der kan registrere reparation eller genopbygning af køretøjer (skadesblokering).
Efter lovens ordlyd har selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder i dag ikke mulighed for at opnå en tilsvarende autorisation, som forsikringsselskaber.
Det foreslås, at der i køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 8, nr. 4, tilføjes taksatorer til listen over myndigheder og virksomheder, der kan registrere reparation eller genopbygning af skadet køretøj. Dermed foreslås, at Skatteforvaltningen også kan give selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder autorisation til at registrere reparation og genopbygning af skadet køretøj i Køretøjsregisteret.
Formålet med ændringen er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med taksatorer, der er ansat i et forsikringsselskab, så både selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder og taksatorer, der er ansat i forsikringsselskaber, kan registrere reparation og genopbygning af skadet køretøj i Køretøjsregisteret. Ændringen vil således sikre lige konkurrencevilkår for taksatorer i Danmark.
Til nr. 3
Det følger af køretøjsregistreringslovens § 15, at Skatteforvaltningen kan autorisere en række myndigheder og virksomheder til at registrere køretøjer i Køretøjsregisteret.
Det fremgår af forarbejderne til § 15 i køretøjsregistreringsloven jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 9, at importører kan oprette køretøjer i Køretøjsregisteret. Importører er dog ikke nævnt i oplistningen af myndigheder og virksomheder, der kan oprette og registrere oplysninger om et køretøjs tekniske forhold i Køretøjsregisteret, i lovens § 15, stk. 8.
Det foreslås, at der indsættes nr. 5, i køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 8, hvorefter køretøjsimportører og -producenter kan oprette og registrere oplysninger om et køretøjs tekniske forhold. Dermed foreslås, at køretøjsimportører og -producenter tilføjes til listen af myndigheder og virksomheder, der kan autoriseres til at oprette og registrere oplysninger om et køretøjs tekniske forhold i Køretøjsregisteret.
Formålet med ændringen er af præcisere lovgivning, således at køretøjsimportører nævnes i oplistningen af myndigheder og virksomheder, der kan foretage registreringer i Køretøjsregisteret. Da producenters arbejdsgange og behov for adgang til oprettelse og registrering i Køretøjsregisteret er sammenlignelige med importørers, foreslås det endvidere, at køretøjsproducenter tilføjes listen over myndigheder og virksomheder, der kan foretage registreringer i Køretøjsregisteret.
Til nr. 1
Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at ambulancer er fritaget for registreringsafgift, hvis de er specielt indrettet og alene anvendes til ambulancekørsel. Ambulancer er særligt indrettet til transport af syge eller tilskadekomne personer fra ulykkessteder m.v. til sygehuse.
Ambulancer kan endvidere anvendes til transport af blod og organer. Ambulancernes særlige indretning er dog ikke nødvendig for sikker transport af blod og organer.
Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig transport, som udelukkende anvendes hertil, er ligeledes fritaget for afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, omfatter dansk indregistrerede køretøjer, der er indrettet til transport af højst ni personer inklusive chaufføren, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste, jf. taxiloven. Det omfatter transport, der udføres som kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af taxilovens § 4, stk. 1, nr. 2, eller som kørsel med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som ikke falder under de øvrige former for erhvervsmæssig persontransport, jf. taxilovens § 4, stk. 1, nr. 3. Det omfatter køretøjer til sygetransport, taxaer, herunder kørestolstaxaer, limousiner og biler til offentlig servicetrafik (OST-biler). Køretøjet kan således transportere blod og organer, der befinder sig i en donor, uden at der skal betales registreringsafgift. Dette skyldes, at der foretages erhvervsmæssigtransport en person. Derimod kan personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ikke anvendes til andre formål, f.eks. transport af blod og organer i boks m.v., end erhvervsmæssig persontransport.
Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes muligheden for at transportere blod og organer. Dermed foreslås at udvide bestemmelsen, så personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport også skal kunne anvendes til erhvervsmæssig transport blod og organer adskilt fra en person, f.eks. i bokse. Forslaget vil medføre, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport fortsat vil være afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, selv om køretøjet anvendes til erhvervsmæssig transport af blod og organer f.eks. i bokse.
Formålet med lovforslaget er at muliggøre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, idet transport af blod og organer fremover ikke nødvendigvis skal foregå ved brug af en ambulance.
Til nr. 2
Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, at Skatteforvaltningen efter ansøgning kan fastsætte et leasingkøretøjs aktuelle afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 10, når leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen med leasing. Hvis den forholdsmæssige registreringsafgift, der blev betalt på tidspunktet for første indregistrering eller ibrugtagning her i landet, overstiger den beregnede afgift, tilbagebetales differencen. Hvis den betalte forholdsmæssige registreringsafgift er mindre end den beregnede afgift, opkræves differencen.
Skatteforvaltningen foretager således en værdibaseret regulering af den forholdsmæssige afgift for køretøjet, når leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen. Dette kaldes en værditabsberegning. Ved ansøgning om værditabsberegning skelnes der ikke mellem enkeltansøgere og selvangivere.
Værditabsberegningen foretages på baggrund af køretøjets afgiftspligtige værdi ved leasingperiodens start, som danner grundlag for den forholdsmæssige registreringsafgift, og køretøjets almindelige pris inkl. moms, men uden registreringsafgift på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen, jf. registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 9 jf. § 10. Det realiserede værditab udgør således forskellen mellem køretøjets afgiftspligtige værdi ved leasingperiodens start og køretøjets almindelige pris på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af leasingordningen.
Registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, indeholder ikke en frist for, hvornår en ansøgning om værditabsberegning senest skal være indgivet til Skatteforvaltningen.
Østre Landsret har ved dom af 16. december 2019 slået fast, at fristen for indgivelse af en ansøgning om værditabsberegning er 3 år regnet fra tidspunktet, hvor leasingaftalen ophører eller køretøjet udgår af ordningen. Dette skyldes, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 3, stk. 7 (nuværende stk. 9), tilstrækkeligt klart er fastsat en frist for ansøgning om tilbagebetaling af for meget betalt registreringsafgift, jf. SKM2020. 66. ØLR.
Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, hvorefter ansøgning om fastsættelse af køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi skal indgives til Skatteforvaltningen senest 7 dage efter, at leasingaftalen afbrydes, eller senest 7 dage efter køretøjet udgår af ordningen. Dermed foreslås det at indføre en tidsfrist på 7 dage for ansøgning om regulering af et leasingkøretøjs afgiftspligtige værdi, efter at leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen. Tidsfristen på 7 dage vil gælde for alle ansøgere, dvs. både enkeltansøgninger og for leasingvirksomheder, der er registreret som selvangivere, jf. registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 14.
Formålet med ændringen er at sikre, at der sker fastsættelse af køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi så tæt på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen, som muligt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1.
Til nr. 3
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 2, at forsikringsselskabet fastsætter køretøjets handelsværdi før skaden. Handelsværdien er genanskaffelsesprisen for motorkøretøjet, inkl. afgift, umiddelbart før uheldet under hensyn til alder, antal kørte kilometer, vedligeholdelsesstand og slitage. For motorkøretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har kørt højst 25.000 km, kan handelsværdien fastsættes til motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.
Reglen er nærmere udmøntet i § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1487 af 10. december 2018 om registreringsafgift, hvoraf følger at køretøjets handelsværdi før skaden fastsættes af forsikringsselskabet.
Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 2, tilføjes taksatorer, således at køretøjets handelsværdi før skaden fastsættes af forsikringsselskabet eller taksator. Dermed foreslås, at taksatorer også nævnes i bestemmelsen.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, at udgifterne til genopbygning af køretøjet opgøres af forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde samtlige udgifter til genopbygningen inkl. merværdiafgift, herunder maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse. Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. I opgørelsen kan fratrækkes et fast beløb på 5.120 kr., såfremt genopbygningen indbefatter retablering af en eller flere sikkerhedspuder.
Reglen er nærmere udmøntet i § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1487 af 10. december 2018 om registreringsafgift, hvoraf følger, at forsikringsselskabet udfærdiger en skadesopgørelse over udgifter til genopbygning af køretøjet. I skadesopgørelsen anvendes bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. Bruttopriser er de priser, der sædvanligvis anvendes ved fakturering til private af det værksted, hvor genopbygningen påtænkes gennemført. Genopbygning kan ske i udlandet.
Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, tilføjes taksatorer, således at udgifterne til genopbygning af køretøjet opgøres af forsikringsselskabet eller taksator. Dermed foreslås, at taksatorer også nævnes i bestemmelsen.
Formålet med ændringerne er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med taksatorer, der er ansat i et forsikringsselskab.
Til nr. 4
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 6, at køretøjer, der efter forsikringsselskabets opgørelse efter stk. 2 og 3 omfattes af stk. 1, og køretøjer, hvor skaden afregnes kontant og reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil berettigets bestemmelse og regning, afmeldes fra Køretøjsregisteret.
Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 6, tilføjes taksatorer, således at køretøjer, der efter forsikringsselskabets eller taksators opgørelse efter stk. 2 og 3, omfattes af stk. 1, afmeldes Køretøjsregisteret. Dermed foreslås, at taksatorer også nævnes i bestemmelsen.
Der er tale om en konsekvensrettelse, da taksatorer foreslås tilføjet i § 7, stk. 2 og 3, og § 7, stk. 6, henviser til disse bestemmelser. Formålet med ændringerne er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med taksatorer, der er ansat i et forsikringsselskab.
Til nr. 5
Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 3, at brugte køretøjer f.eks. biler og motorcykler skal forevises en synsvirksomhed inden værdifastsættelse, når køretøjet skal registreres her i landet første gang. Synsvirksomheden syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt, hvorefter synsvirksomheden laver en synsrapport. Dette kaldes et toldsyn.
Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 16, at en registreret virksomhed til Skatteforvaltningen skal angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering i Køretøjsregisteret mod forevisning af bevis for virksomhedens registrering.
Registreringsafgiftsloven indeholder ikke en tidsfrist for, hvornår et toldsyn senest skal være foretaget i forhold til tidspunktet for værdifastsættelse af køretøjet. Det fremgår dog af kapitel 19 i Færdselsstyrelsens vejledning om syn af køretøjer, at et toldsyn i forbindelse med import af brugte køretøjer er gældende i 12 måneder. Køretøjet skal således anmeldes til registrering i Køretøjsregisteret senest 12 måneder efter et gennemført toldsyn.
Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 3, hvorefter synsrapporten for et køretøj ikke må være ældre end 4 uger, regnet fra indgivelsen af en anmodning om værdifastsættelse af køretøjet til Skatteforvaltningen, eller fra det tidspunkt, hvor en registreret virksomhed, jf. § 16, angiver afgiften for køretøjet. Dermed foreslås at indføre en tidsfrist på 4 uger for foretagelse af toldsyn i forbindelse med værdiansættelse af brugte køretøjer ved import. Dette medfører, at synsrapporten, som udarbejdes af en synsvirksomhed, ikke må være ældre end 4 uger fra indgivelsen af anmodning om værdiansættelse.
For selvanmeldere anses indgivelse af anmodning om værdifastsættelse for at være sket på det tidspunkt, hvor køretøjet tilføjes selvanmelderens månedsangivelse. For enkeltansøgere er indgivelse af anmodning om værdifastsættelse det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen modtager anmodning om værdifastsættelse.
Formålet med ændringen er at sikre, at toldsynet ved import skal foretages tættere på køretøjets registreringstidspunkt end tilfældet er i dag, hvilket øger sikkerheden for, at den rette vurdering af køretøjets stand lægges til grund for værdifastsættelsen.
Formålet med ændringen er endvidere at ensarte reglerne for toldsyn ved import og eksport, da synsrapporten ved eksport ikke må være ældre end 4 uger, regnet fra anmodningens indgivelse.
Til nr. 6
Det følger af registreringsafgiftsloven, at der i en række tilfælde skal ske værdifastsættelse af brugte køretøjer.
Det gælder f.eks. ved indregistrering af importerede brugte køretøjer, jf. § 10, stk. 1, i forbindelse med anmodninger om eksportgodtgørelse, jf. § 7 b, ved genberegning af leasingkøretøjers afgiftspligtige værdi, jf. § 9 a, og ved ansøgning om værditabsberegning for leasingkøretøjer, jf. § 10.
Når Skatteforvaltningen i dag værdifastsætter brugte køretøjer, tages der udgangspunkt i annoncerede priser (udbudspriser) f.eks. på internettet, og her ud fra skønnes handelspriser. Det nuværende datamateriale kan give anledning til usikkerhed eller upræcise værdifastsættelser, navnlig fordi de bygger på annoncerede priser. Skatteforvaltningen er i dag afhængig af, at der købes adgang til data om annoncepriser fra private aktører. De enkelte annoncører er ikke forpligtigede over for Skatteforvaltningen til at sikre rigtigheden af sådanne oplysninger.
Det foreslås i registreringsafgiftsloven, at der indsættes § 10 b , hvorefter skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, at erhvervsdrivende, der sælger brugte motorkøretøjer, skal indberette udbuds- og salgspriser samt prisdannende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, herunder nærmere regler om følgende forhold:
Hvem der skal indberette udbuds- og salgspriser samt prisdannende oplysninger om et køretøj.
Hvilke kategorier af køretøjer indberetningspligten omfatter.
Hvilke typer oplysninger der skal indberettes om et køretøj.
Hvornår og hvordan indberetninger skal indgives til told- og skatteforvaltningen, herunder om indberetningen skal ske elektronisk.
I § 10 b foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, at erhvervsdrivende, der sælger brugte køretøjer, er pligtige til at indberette udbuds- og salgspriser, samt prisdannende oplysninger til Skatteforvaltningen. Det foreslås, at skatteministeren skal kunne bemyndige Skatteforvaltningen til at udøve denne bemyndigelse.
I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, hvilke erhvervsdrivende, der sælger brugte motorkøretøjer, der er omfattet af indberetningspligten. Indberetningspligten vil f.eks. kunne omfatte forhandlere, importører, leasingselskaber m.v., som sælger brugte køretøjer til en slutbruger. Der vil være underordnet i forhold til pligten til at indberette oplysninger, om slutbruger er privat eller erhvervsdrivende, men det kan have betydning for, hvilke oplysninger, der skal indberettes. Hvis et brugt køretøj sælges til en anden forhandler el.lign., der derefter videresælger køretøjet til en slutbruger, vil den sidste forhandler, det vil sige den, der sælger køretøjet til en slutbruger, have indberetningspligten for det pågældende køretøj.
Pligten til at indberette udbuds- og salgspriser samt andre prisdannende oplysninger til Skatteforvaltningen vil ikke gælde for private. Pligten vil som udgangspunkt heller ikke gælde for en erhvervsdrivende, der ikke erhvervsmæssigt beskæftiger sig med salg, leasing, udlejning m.v. af køretøjer, herunder virksomheder, der stiller køretøjer til rådighed for virksomhedens egne medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse, f.eks. en håndværksmester eller en større rengøringsvirksomhed, medmindre disse køretøjer anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg.
Ved fastsættelse af regler for indberetning vil der kunne indføres en bagatelgrænse, f.eks. baseret på tidligere antal solgte køretøjer, forventet salg eller en beløbsstørrelse.
I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kategorier af køretøjer der er omfattet af indberetningspligten.
De nærmere regler kan eksempelvis præcisere, hvilke køretøjstyper m.v. med hvilke tekniske specifikationer, der er omfattet af indberetningspligten, og særligt om der er køretøjstyper m.v., der er undtaget fra indberetningspligt.
I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer oplysninger, der skal indberettes om et køretøj.
Indberetningspligten vil kunne omfatte oplysninger om brugte køretøjers udbuds- og salgspriser og andre oplysninger, der har betydning for køretøjets værdi og dermed dets handelspris (prisdannende oplysninger).
Med salgspris forstås prisen ved salg af et konkret køretøj samt pristype, f.eks. om det er annoncepris inkl. skatter og afgifter til almindelig forbruger i Danmark eller annoncepris for et køretøj uden moms og/eller registreringsafgift.
Udbudspris er den pris, køretøjet udbydes til. Formålet med at indhente udbudspriser er at danne det mest opdaterede prisniveau på markedet, da udbudspriser og ændring af udbudspriser af køretøjer giver information om prisniveau på udbudsmarkedet, som kan anvendes i forbindelse med analytiske modeller, der kan følge prisudviklingen. Kendskab til udbudspriser giver endvidere bedre adgang til sammenlignelige data ved nye typer af brugte køretøjer på det danske marked.
Andre prisdannende oplysninger omfatter øvrige oplysninger om et køretøj, der har betydning for køretøjets værdi og dermed dets handelspris, f.eks. mærke, model, variant, årgang, motorvariant, kilometerstand og udstyrsliste.
I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, hvornår og hvordan indberetning skal ske til Skatteforvaltningen, herunder f.eks. om indberetningen skal ske elektronisk eller ved brug af NemID. De nærmere regler vil f.eks. vedrøre praktiske oplysninger om rækkefølge på indberetning, login samt hvortil oplysninger skal indberettes.
Formålet med forslaget er at sikre, at der tilvejebringes de data om markedet for brugte køretøjer i Danmark. Dette er en forudsætning for, at Skatteforvaltningen kan udvikle og opbygge en semiautomatisk værdifastsætter, der kan fungere som et effektivt og ressourcebesparende hjælpeværktøj til værdifastsættelse af brugte køretøjer, samt kontrol med selvanmelderes værdifastsættelser m.v.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forskrifter, der udstedes i medfør af registreringsafgiftsloven, kan straffes med bøde. Denne bestemmelse vil ligeledes finde anvendelse for overtrædelse af forskrifter, som fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 b.
Efter opkrævningslovens § 18 kan Skatteforvaltningen i sager om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, der skønnes ikke at ville medføre højere straf end bøde, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, at betale en bøde, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 5.
Skatteforvaltningens mulighed for udstedelse af bødeforelæg efter reglerne i § 18 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. vil ligeledes finde anvendelse på sager om overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af den foreslåede § 10 b i registreringsafgiftsloven, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 2, jf. § 27, stk. 5.
Det er Skatteministeriets vurdering, at muligheden for at udstede et administrativt bødeforelæg for manglende overholdelse af indberetningspligten er hensigtsmæssig, idet overtrædelse af indberetningspligten antages at vedrøre ensartede, ukomplicerede, klare og umiddelbart konstatérbare forhold uden bevismæssige tvivlsspørgsmål eller skønsmæssige elementer af betydning.
Det foreslås, at det strafbare gerningsindhold vil være fuldbyrdet, når det efter udløbet af indberetningsfristen, der fastsættes ved bekendtgørelse, konstateres, at virksomheden har undladt at foretage en eller flere indberetninger af udbuds- eller salgspriser eller andre prisdannende oplysninger i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat i medfør af den foreslåede § 10 b.
Hvis der forsætligt eller ved grov uagtsomhed indberettes oplysninger, der ikke svarer til de faktiske udbuds- eller salgspriser eller andre prisdannende oplysninger, vil indberetningspligten i forskrifter udstedt i medfør af § 10 b, ikke være overholdt, hvorfor det strafbare gerningsindhold også vil være fuldbyrdet i denne situation. Hvis en erhvervsdrivende er blevet gjort bekendt med overtrædelsen og har modtaget et bødeforelæg herfor, og det efterfølgende konstateres, at den erhvervsdrivende på ny har undladt at foretage en eller flere indberetninger, vil der være tale om endnu en overtrædelse.
Det foreslås, at bødestraffen for overtrædelse af bestemmelser, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 b, skal ligge i niveauet 1.000 kr. Det foreslås endvidere, at gentagelsestilfælde ikke vil medføre en forhøjet straf.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at udstedelse af bødeforelæg bygger på forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det er muligt for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for bødeudmålingen. Domstolene vil have en løbende kontrol med udstedelse af administrative bødeforelæg igennem de sager, der indbringes for retten.
Skatteforvaltningens indhentelse af oplysninger skal ske under iagttagelse af bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven), retssikkerhedslovens § 10, hvoraf det følger af stk. 1, at myndigheder ikke har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.
Til nr. 7
Det følger af registreringsafgiftslovens § 25, stk. 5, at Skatteforvaltningen kan indhente enhver oplysning hos forsikringsselskaber og automobilværksteder m.m., som er nødvendig for kontrollen med de regler, der er fastsat i lovens §§ 7 og 7 a.
Det foreslås i registreringsafgiftsloven, at der foretages følgende ændring: I § 25, stk. 5, indsættes efter »forsikringsselskaber«: », taksatorer«. Dermed foreslås, at taksatorer også nævnes i bestemmelsen.
Det er en konsekvensændring, da det med lovforslaget § 4, nr. 3 og 4, foreslås at ændre registreringsafgiftslovens § 7, som § 25 henviser til.
Formålet med ændringen er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med taksatorer, der er ansat i et forsikringsselskab.
Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 1, at en finansiel virksomhed, der yder lån eller formidler lån, kan få videregivet oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, fra Skatteforvaltningen, når oplysningerne er til brug for en konkret kreditgivningssituation. Det er et krav, at den borger, oplysningerne vedrører, samtykker til videregivelsen.
Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i skattekontrollovens § 70, stk. 1, hvorefter virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14, eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, efter samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.
Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en leasingvirksomhed give denne tilladelse til selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer. En leasingvirksomhed vil herefter kunne angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, uden at der skal søges om tilladelse for hvert enkelt leasingkøretøj. Denne selvangiverordning følger af registreringsafgiftslovens § 14.
Finansiel leasing, der udøves erhvervsmæssigt af virksomheder eller personer, er omfattet af hvidvaskloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 8, med henvisning til hvidvasklovens bilag 1. Det følger af hvidvasklovens § 48, stk. 1, at en virksomhed eller person, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, skal være registreret hos Finanstilsynet for at kunne udøve de aktiviteter, der er nævnt i hvidvasklovens bilag 1, herunder finansiel leasing. Der skal ske registrering hos Finanstilsynet, selvom aktiviteten med finansiel leasing ikke er virksomhedens hovedaktivitet. Tilfælde, hvor der alene er tale om få enkeltstående dispositioner, er dog undtaget. En virksomhed, der udelukkende udøver operationel leasing, vil således ikke i denne henseende være underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Leasingvirksomhederne vil skulle bruge oplysningerne til en konkret vurdering af betalingsevnen forud for en eventuel leasingkontrakt.
Som efter gældende ret vil det være et krav, at den borger, oplysningerne vedrører, samtykker til videregivelsen. Borgeren vil skulle give sit samtykke med sit NemID.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med §§ 1, 2 og 6 i dette lovforslag.
Den foreslåede kreds af leasingvirksomheder, der vil kunne få videreopgivet oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, fastlægges ud fra følgende objektive kriterier, der begge skal være opfyldt:
– Virksomheden skal være registreret hos Skatteforvaltningen i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 under selvangiverordningen eller som leasingvirksomhed hos Finanstilsynet ifølge hvidvaskloven.
– Det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden står som ejer og leasinggiver for person- eller varebiler, som anvendes til leasing til privatpersoner, eller det skal ved opslag i Køretøjsregisteret kunne konstateres, at virksomheden er leasinggiver i sub-leasingaftaler for person- eller varebiler til privatpersoner.
For uddybende bemærkninger til kriterierne, en beskrivelse af selvangiverordningen og registrering hos Finanstilsynet henvises til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Databeskyttelsesforordningens regler vil skulle finde anvendelse. Det er således ikke hensigten at fravige reglerne på databeskyttelsesområdet. Det indebærer bl.a., at behandling af oplysninger skal være til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
I forhold til borgerens samtykke følger det af databeskyttelsesforordningen, at samtykket skal være en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved borgeren ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at oplysningerne videregives til den anmodende virksomhed.
De oplysninger, der kan videregives, er bl.a. oplysninger om indtægter og fradrag, der har dannet grundlag for den seneste årsopgørelse. Der gives ikke adgang til detaljerede data, der udgør grundlaget for det opsummerede beløb på den enkelte rubrikker, der fremgår af årsopgørelsen. Der er således kun tale om opsummerede data.
Som efter den gældende ordning vil et samtykke til videregivelse af oplysninger alene gælde én gang til de(t) formål, der er oplyst i forbindelse med den konkrete anmodning om oplysninger. Det betyder, at hvis en virksomhed på ny ønsker at få videregivet oplysninger, kræves et nyt samtykke fra borgeren.
I den gældende skattekontrollovs § 70, stk. 4, er fastsat betingelserne for en virksomheds adgang til eSkatData. Det fremgår, at en adgang forudsætter en aftale herom med Skatteforvaltningen. Aftalen skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden. Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
Det vil sige, at Skatteministeriet kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere. Det foreslås, at der gælder de samme betingelser for den foreslåede kreds af leasingvirksomheder.
Til nr. 1
Det følger af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 5, at loven ikke finder anvendelse på leje- og leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat nogen pligt til at købe aftalegenstanden, hverken i selve aftalen eller i en separat aftale.
Det foreslås at indsætte 2. pkt. i kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 5, hvorefter kreditaftalelovens § 52 a dog finder anvendelse på aftaler om leasing af motorkøretøjer, uanset om der er fastsat pligt til at købe motorkøretøjet.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at indføre en pligt for leasingvirksomheder til at vurdere forbrugerens fremtidige betalingsevne forud for indgåelsen af aftaler om leasing af et motorkøretøj i den foreslåede § 52 a som affattet ved lovforslagets § 6, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at lovens § 52 a finder anvendelse på aftaler om leasing af motorkøretøjer, uanset om der er fastsat pligt til at købe motorkøretøjet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Det følger endvidere af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 3, at hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af søgning i en database, underretter kreditgiveren omgående forbrugeren om resultatet af en sådan søgning og giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende database. Denne underretning skal ske uden omkostninger for forbrugeren.
Det foreslås at indsætte en tilsvarende i § 52 a, stk. 1 , for virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, til inden indgåelse af leasingaftalen at vurdere forbrugerens fremtidige evne til at betale leasingaftalens løbende ydelser på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
En leasingaftale er kendetegnet ved, at den ene part, leasinggiveren, påtager sig en forpligtelse til at forsyne den anden part, leasingtageren, med en midlertidig brugsret til en genstand, mod at leasingtageren betaler en løbende pengeydelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at leasingvirksomheder forud for aftaleindgåelsen skal tilvejebringe et tilstrækkeligt klart billede af forbrugerens økonomi. Heri ligger navnlig et krav om, at leasinggiveren indhenter tilstrækkeligt dokumenterede oplysninger om forbrugerens økonomiske situation, herunder f.eks. dokumenterede oplysninger om den pågældende indkomstforhold, faste løbende udgifter, gæld til det offentlige, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, m.v.
Oplysningerne til brug for vurderingen kan indhentes hos forbrugeren eller ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer. Endvidere vil leasingvirksomheder kunne indhente de relevante oplysninger i eSkatData.
Vurderingen af forbrugerens betalingsevne svarer til den vurdering, som kreditgivere efter den nugældende § 7 c, stk. 1, skal foretage af forbrugerens kreditværdighed forud for indgåelsen af en kreditaftale.
Det foreslås endvidere i § 52 a, stk. 2, at hvis en anmodning om at indgå en leasingaftale afslås på grundlag af en søgning i en database, skal leasinggiveren omgående underrette forbrugeren om resultatet af en sådan søgning og give forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende database. Denne underretning skal ske uden omkostninger for forbrugeren.
Bestemmelsen svarer hermed til kreditaftalelovens § 7 c, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at skatteministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 1, 2, 5 og 6. Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Det foreslås således, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 2, 5 og 6 vedrørende eSkatData. Det er en forudsætning efter lovforslagets del om leasingvirksomheders adgang til eSkatData, at der foretages visse tilpasninger i Køretøjsregisteret i forbindelse med registreringen af et køretøj. Af hensyn til at sikre, at disse tilpasninger er foretaget, inden leasingvirksomhedernes hjemles en mulighed for tilslutning til eSkatData, foreslås det således, at skatteministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen for disse dele af lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.
Lovens §§ 1-5 gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
Det foreslås, at lovens § 6 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det formueretlige område. Loven skal derfor ikke gælde eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for Færøerne.
