Lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.) § 4

Til nr. 1

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at ambulancer er fritaget for registreringsafgift, hvis de er specielt indrettet og alene anvendes til ambulancekørsel. Ambulancer er særligt indrettet til transport af syge eller tilskadekomne personer fra ulykkessteder m.v. til sygehuse.

Ambulancer kan endvidere anvendes til transport af blod og organer. Ambulancernes særlige indretning er dog ikke nødvendig for sikker transport af blod og organer.

Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig transport, som udelukkende anvendes hertil, er ligeledes fritaget for afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, omfatter dansk indregistrerede køretøjer, der er indrettet til transport af højst ni personer inklusive chaufføren, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste, jf. taxiloven. Det omfatter transport, der udføres som kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af taxilovens § 4, stk. 1, nr. 2, eller som kørsel med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som ikke falder under de øvrige former for erhvervsmæssig persontransport, jf. taxilovens § 4, stk. 1, nr. 3. Det omfatter køretøjer til sygetransport, taxaer, herunder kørestolstaxaer, limousiner og biler til offentlig servicetrafik (OST-biler). Køretøjet kan således transportere blod og organer, der befinder sig i en donor, uden at der skal betales registreringsafgift. Dette skyldes, at der foretages erhvervsmæssigtransport en person. Derimod kan personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ikke anvendes til andre formål, f.eks. transport af blod og organer i boks m.v., end erhvervsmæssig persontransport.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes muligheden for at transportere blod og organer. Dermed foreslås at udvide bestemmelsen, så personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport også skal kunne anvendes til erhvervsmæssig transport blod og organer adskilt fra en person, f.eks. i bokse. Forslaget vil medføre, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport fortsat vil være afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, selv om køretøjet anvendes til erhvervsmæssig transport af blod og organer f.eks. i bokse.

Formålet med lovforslaget er at muliggøre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, idet transport af blod og organer fremover ikke nødvendigvis skal foregå ved brug af en ambulance.

Til nr. 2

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, at Skatteforvaltningen efter ansøgning kan fastsætte et leasingkøretøjs aktuelle afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 10, når leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen med leasing. Hvis den forholdsmæssige registreringsafgift, der blev betalt på tidspunktet for første indregistrering eller ibrugtagning her i landet, overstiger den beregnede afgift, tilbagebetales differencen. Hvis den betalte forholdsmæssige registreringsafgift er mindre end den beregnede afgift, opkræves differencen.

Skatteforvaltningen foretager således en værdibaseret regulering af den forholdsmæssige afgift for køretøjet, når leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen. Dette kaldes en værditabsberegning. Ved ansøgning om værditabsberegning skelnes der ikke mellem enkeltansøgere og selvangivere.

Værditabsberegningen foretages på baggrund af køretøjets afgiftspligtige værdi ved leasingperiodens start, som danner grundlag for den forholdsmæssige registreringsafgift, og køretøjets almindelige pris inkl. moms, men uden registreringsafgift på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen, jf. registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 9 jf. § 10. Det realiserede værditab udgør således forskellen mellem køretøjets afgiftspligtige værdi ved leasingperiodens start og køretøjets almindelige pris på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af leasingordningen.

Registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, indeholder ikke en frist for, hvornår en ansøgning om værditabsberegning senest skal være indgivet til Skatteforvaltningen.

Østre Landsret har ved dom af 16. december 2019 slået fast, at fristen for indgivelse af en ansøgning om værditabsberegning er 3 år regnet fra tidspunktet, hvor leasingaftalen ophører eller køretøjet udgår af ordningen. Dette skyldes, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 3, stk. 7 (nuværende stk. 9), tilstrækkeligt klart er fastsat en frist for ansøgning om tilbagebetaling af for meget betalt registreringsafgift, jf. SKM2020. 66. ØLR.

Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, hvorefter ansøgning om fastsættelse af køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi skal indgives til Skatteforvaltningen senest 7 dage efter, at leasingaftalen afbrydes, eller senest 7 dage efter køretøjet udgår af ordningen. Dermed foreslås det at indføre en tidsfrist på 7 dage for ansøgning om regulering af et leasingkøretøjs afgiftspligtige værdi, efter at leasingaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen. Tidsfristen på 7 dage vil gælde for alle ansøgere, dvs. både enkeltansøgninger og for leasingvirksomheder, der er registreret som selvangivere, jf. registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 14.

Formålet med ændringen er at sikre, at der sker fastsættelse af køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi så tæt på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen, som muligt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1.

Til nr. 3

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 2, at forsikringsselskabet fastsætter køretøjets handelsværdi før skaden. Handelsværdien er genanskaffelsesprisen for motorkøretøjet, inkl. afgift, umiddelbart før uheldet under hensyn til alder, antal kørte kilometer, vedligeholdelsesstand og slitage. For motorkøretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har kørt højst 25.000 km, kan handelsværdien fastsættes til motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.

Reglen er nærmere udmøntet i § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1487 af 10. december 2018 om registreringsafgift, hvoraf følger at køretøjets handelsværdi før skaden fastsættes af forsikringsselskabet.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 2, tilføjes taksatorer, således at køretøjets handelsværdi før skaden fastsættes af forsikringsselskabet eller taksator. Dermed foreslås, at taksatorer også nævnes i bestemmelsen.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, at udgifterne til genopbygning af køretøjet opgøres af forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde samtlige udgifter til genopbygningen inkl. merværdiafgift, herunder maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse. Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. I opgørelsen kan fratrækkes et fast beløb på 5.120 kr., såfremt genopbygningen indbefatter retablering af en eller flere sikkerhedspuder.

Reglen er nærmere udmøntet i § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1487 af 10. december 2018 om registreringsafgift, hvoraf følger, at forsikringsselskabet udfærdiger en skadesopgørelse over udgifter til genopbygning af køretøjet. I skadesopgørelsen anvendes bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. Bruttopriser er de priser, der sædvanligvis anvendes ved fakturering til private af det værksted, hvor genopbygningen påtænkes gennemført. Genopbygning kan ske i udlandet.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, tilføjes taksatorer, således at udgifterne til genopbygning af køretøjet opgøres af forsikringsselskabet eller taksator. Dermed foreslås, at taksatorer også nævnes i bestemmelsen.

Formålet med ændringerne er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med taksatorer, der er ansat i et forsikringsselskab.

Til nr. 4

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 6, at køretøjer, der efter forsikringsselskabets opgørelse efter stk. 2 og 3 omfattes af stk. 1, og køretøjer, hvor skaden afregnes kontant og reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil berettigets bestemmelse og regning, afmeldes fra Køretøjsregisteret.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 6, tilføjes taksatorer, således at køretøjer, der efter forsikringsselskabets eller taksators opgørelse efter stk. 2 og 3, omfattes af stk. 1, afmeldes Køretøjsregisteret. Dermed foreslås, at taksatorer også nævnes i bestemmelsen.

Der er tale om en konsekvensrettelse, da taksatorer foreslås tilføjet i § 7, stk. 2 og 3, og § 7, stk. 6, henviser til disse bestemmelser. Formålet med ændringerne er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med taksatorer, der er ansat i et forsikringsselskab.

Til nr. 5

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 3, at brugte køretøjer f.eks. biler og motorcykler skal forevises en synsvirksomhed inden værdifastsættelse, når køretøjet skal registreres her i landet første gang. Synsvirksomheden syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt, hvorefter synsvirksomheden laver en synsrapport. Dette kaldes et toldsyn.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 16, at en registreret virksomhed til Skatteforvaltningen skal angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering i Køretøjsregisteret mod forevisning af bevis for virksomhedens registrering.

Registreringsafgiftsloven indeholder ikke en tidsfrist for, hvornår et toldsyn senest skal være foretaget i forhold til tidspunktet for værdifastsættelse af køretøjet. Det fremgår dog af kapitel 19 i Færdselsstyrelsens vejledning om syn af køretøjer, at et toldsyn i forbindelse med import af brugte køretøjer er gældende i 12 måneder. Køretøjet skal således anmeldes til registrering i Køretøjsregisteret senest 12 måneder efter et gennemført toldsyn.

Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 3, hvorefter synsrapporten for et køretøj ikke må være ældre end 4 uger, regnet fra indgivelsen af en anmodning om værdifastsættelse af køretøjet til Skatteforvaltningen, eller fra det tidspunkt, hvor en registreret virksomhed, jf. § 16, angiver afgiften for køretøjet. Dermed foreslås at indføre en tidsfrist på 4 uger for foretagelse af toldsyn i forbindelse med værdiansættelse af brugte køretøjer ved import. Dette medfører, at synsrapporten, som udarbejdes af en synsvirksomhed, ikke må være ældre end 4 uger fra indgivelsen af anmodning om værdiansættelse.

For selvanmeldere anses indgivelse af anmodning om værdifastsættelse for at være sket på det tidspunkt, hvor køretøjet tilføjes selvanmelderens månedsangivelse. For enkeltansøgere er indgivelse af anmodning om værdifastsættelse det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen modtager anmodning om værdifastsættelse.

Formålet med ændringen er at sikre, at toldsynet ved import skal foretages tættere på køretøjets registreringstidspunkt end tilfældet er i dag, hvilket øger sikkerheden for, at den rette vurdering af køretøjets stand lægges til grund for værdifastsættelsen.

Formålet med ændringen er endvidere at ensarte reglerne for toldsyn ved import og eksport, da synsrapporten ved eksport ikke må være ældre end 4 uger, regnet fra anmodningens indgivelse.

Til nr. 6

Det følger af registreringsafgiftsloven, at der i en række tilfælde skal ske værdifastsættelse af brugte køretøjer.

Det gælder f.eks. ved indregistrering af importerede brugte køretøjer, jf. § 10, stk. 1, i forbindelse med anmodninger om eksportgodtgørelse, jf. § 7 b, ved genberegning af leasingkøretøjers afgiftspligtige værdi, jf. § 9 a, og ved ansøgning om værditabsberegning for leasingkøretøjer, jf. § 10.

Når Skatteforvaltningen i dag værdifastsætter brugte køretøjer, tages der udgangspunkt i annoncerede priser (udbudspriser) f.eks. på internettet, og her ud fra skønnes handelspriser. Det nuværende datamateriale kan give anledning til usikkerhed eller upræcise værdifastsættelser, navnlig fordi de bygger på annoncerede priser. Skatteforvaltningen er i dag afhængig af, at der købes adgang til data om annoncepriser fra private aktører. De enkelte annoncører er ikke forpligtigede over for Skatteforvaltningen til at sikre rigtigheden af sådanne oplysninger.

Det foreslås i registreringsafgiftsloven, at der indsættes § 10 b , hvorefter skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, at erhvervsdrivende, der sælger brugte motorkøretøjer, skal indberette udbuds- og salgspriser samt prisdannende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, herunder nærmere regler om følgende forhold:

1. Hvem der skal indberette udbuds- og salgspriser samt prisdannende oplysninger om et køretøj.

2. Hvilke kategorier af køretøjer indberetningspligten omfatter.

3. Hvilke typer oplysninger der skal indberettes om et køretøj.

4. Hvornår og hvordan indberetninger skal indgives til told- og skatteforvaltningen, herunder om indberetningen skal ske elektronisk.

I § 10 b foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, at erhvervsdrivende, der sælger brugte køretøjer, er pligtige til at indberette udbuds- og salgspriser, samt prisdannende oplysninger til Skatteforvaltningen. Det foreslås, at skatteministeren skal kunne bemyndige Skatteforvaltningen til at udøve denne bemyndigelse.

I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, hvilke erhvervsdrivende, der sælger brugte motorkøretøjer, der er omfattet af indberetningspligten. Indberetningspligten vil f.eks. kunne omfatte forhandlere, importører, leasingselskaber m.v., som sælger brugte køretøjer til en slutbruger. Der vil være underordnet i forhold til pligten til at indberette oplysninger, om slutbruger er privat eller erhvervsdrivende, men det kan have betydning for, hvilke oplysninger, der skal indberettes. Hvis et brugt køretøj sælges til en anden forhandler el.lign., der derefter videresælger køretøjet til en slutbruger, vil den sidste forhandler, det vil sige den, der sælger køretøjet til en slutbruger, have indberetningspligten for det pågældende køretøj.

Pligten til at indberette udbuds- og salgspriser samt andre prisdannende oplysninger til Skatteforvaltningen vil ikke gælde for private. Pligten vil som udgangspunkt heller ikke gælde for en erhvervsdrivende, der ikke erhvervsmæssigt beskæftiger sig med salg, leasing, udlejning m.v. af køretøjer, herunder virksomheder, der stiller køretøjer til rådighed for virksomhedens egne medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse, f.eks. en håndværksmester eller en større rengøringsvirksomhed, medmindre disse køretøjer anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg.

Ved fastsættelse af regler for indberetning vil der kunne indføres en bagatelgrænse, f.eks. baseret på tidligere antal solgte køretøjer, forventet salg eller en beløbsstørrelse.

I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kategorier af køretøjer der er omfattet af indberetningspligten.

De nærmere regler kan eksempelvis præcisere, hvilke køretøjstyper m.v. med hvilke tekniske specifikationer, der er omfattet af indberetningspligten, og særligt om der er køretøjstyper m.v., der er undtaget fra indberetningspligt.

I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer oplysninger, der skal indberettes om et køretøj.

Indberetningspligten vil kunne omfatte oplysninger om brugte køretøjers udbuds- og salgspriser og andre oplysninger, der har betydning for køretøjets værdi og dermed dets handelspris (prisdannende oplysninger).

Med salgspris forstås prisen ved salg af et konkret køretøj samt pristype, f.eks. om det er annoncepris inkl. skatter og afgifter til almindelig forbruger i Danmark eller annoncepris for et køretøj uden moms og/eller registreringsafgift.

Udbudspris er den pris, køretøjet udbydes til. Formålet med at indhente udbudspriser er at danne det mest opdaterede prisniveau på markedet, da udbudspriser og ændring af udbudspriser af køretøjer giver information om prisniveau på udbudsmarkedet, som kan anvendes i forbindelse med analytiske modeller, der kan følge prisudviklingen. Kendskab til udbudspriser giver endvidere bedre adgang til sammenlignelige data ved nye typer af brugte køretøjer på det danske marked.

Andre prisdannende oplysninger omfatter øvrige oplysninger om et køretøj, der har betydning for køretøjets værdi og dermed dets handelspris, f.eks. mærke, model, variant, årgang, motorvariant, kilometerstand og udstyrsliste.

I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, hvornår og hvordan indberetning skal ske til Skatteforvaltningen, herunder f.eks. om indberetningen skal ske elektronisk eller ved brug af NemID. De nærmere regler vil f.eks. vedrøre praktiske oplysninger om rækkefølge på indberetning, login samt hvortil oplysninger skal indberettes.

Formålet med forslaget er at sikre, at der tilvejebringes de data om markedet for brugte køretøjer i Danmark. Dette er en forudsætning for, at Skatteforvaltningen kan udvikle og opbygge en semiautomatisk værdifastsætter, der kan fungere som et effektivt og ressourcebesparende hjælpeværktøj til værdifastsættelse af brugte køretøjer, samt kontrol med selvanmelderes værdifastsættelser m.v.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forskrifter, der udstedes i medfør af registreringsafgiftsloven, kan straffes med bøde. Denne bestemmelse vil ligeledes finde anvendelse for overtrædelse af forskrifter, som fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 b.

Efter opkrævningslovens § 18 kan Skatteforvaltningen i sager om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, der skønnes ikke at ville medføre højere straf end bøde, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, at betale en bøde, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 5.

Skatteforvaltningens mulighed for udstedelse af bødeforelæg efter reglerne i § 18 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. vil ligeledes finde anvendelse på sager om overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af den foreslåede § 10 b i registreringsafgiftsloven, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 2, jf. § 27, stk. 5.

Det er Skatteministeriets vurdering, at muligheden for at udstede et administrativt bødeforelæg for manglende overholdelse af indberetningspligten er hensigtsmæssig, idet overtrædelse af indberetningspligten antages at vedrøre ensartede, ukomplicerede, klare og umiddelbart konstatérbare forhold uden bevismæssige tvivlsspørgsmål eller skønsmæssige elementer af betydning.

Det foreslås, at det strafbare gerningsindhold vil være fuldbyrdet, når det efter udløbet af indberetningsfristen, der fastsættes ved bekendtgørelse, konstateres, at virksomheden har undladt at foretage en eller flere indberetninger af udbuds- eller salgspriser eller andre prisdannende oplysninger i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat i medfør af den foreslåede § 10 b.

Hvis der forsætligt eller ved grov uagtsomhed indberettes oplysninger, der ikke svarer til de faktiske udbuds- eller salgspriser eller andre prisdannende oplysninger, vil indberetningspligten i forskrifter udstedt i medfør af § 10 b, ikke være overholdt, hvorfor det strafbare gerningsindhold også vil være fuldbyrdet i denne situation. Hvis en erhvervsdrivende er blevet gjort bekendt med overtrædelsen og har modtaget et bødeforelæg herfor, og det efterfølgende konstateres, at den erhvervsdrivende på ny har undladt at foretage en eller flere indberetninger, vil der være tale om endnu en overtrædelse.

Det foreslås, at bødestraffen for overtrædelse af bestemmelser, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 b, skal ligge i niveauet 1.000 kr. Det foreslås endvidere, at gentagelsestilfælde ikke vil medføre en forhøjet straf.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at udstedelse af bødeforelæg bygger på forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det er muligt for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for bødeudmålingen. Domstolene vil have en løbende kontrol med udstedelse af administrative bødeforelæg igennem de sager, der indbringes for retten.

Skatteforvaltningens indhentelse af oplysninger skal ske under iagttagelse af bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven), retssikkerhedslovens § 10, hvoraf det følger af stk. 1, at myndigheder ikke har adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.

Til nr. 7

Det følger af registreringsafgiftslovens § 25, stk. 5, at Skatteforvaltningen kan indhente enhver oplysning hos forsikringsselskaber og automobilværksteder m.m., som er nødvendig for kontrollen med de regler, der er fastsat i lovens §§ 7 og 7 a.

Det foreslås i registreringsafgiftsloven, at der foretages følgende ændring: I § 25, stk. 5, indsættes efter »forsikringsselskaber«: », taksatorer«. Dermed foreslås, at taksatorer også nævnes i bestemmelsen.

Det er en konsekvensændring, da det med lovforslaget § 4, nr. 3 og 4, foreslås at ændre registreringsafgiftslovens § 7, som § 25 henviser til.

Formålet med ændringen er at sidestille selvstændige taksatorer og taksatorvirksomheder med taksatorer, der er ansat i et forsikringsselskab.