Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.) § 7

Forarbejder til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.) § 7

Til nr. 1

Efter § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven skal henvendelse om anmeldelse vedrørende en aftale, om anmodning om en afgørelse, om anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten og om klage efter § 41, stk. 2, indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening). Dette gælder dog ikke anmodninger, der indgives af en offentlig myndighed, og anmodning om en midlertidig afgørelse efter §§ 26, 27, 29 og 29 a. Henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 2 og 3.

Hvis Familieretshuset finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Familieretshuset efter bestemmelsens stk. 2 tilbyde, at henvendelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Familieretshuset bestemmer, hvordan en henvendelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Efter bestemmelsens stk. 3 kan Familieretshuset, ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde, undlade at afvise en henvendelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Familieretshuset ved at modtage henvendelsen på anden måde end digitalt, eller hvis det må antages at være bedst for barnet, at henvendelsen ikke afvises.

Det foreslås, at i § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »om en afgørelse« til »om en afgørelse eller en erklæring«.

Forslaget vil betyde, at anmodning om udstedelse af erklæring efter den ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslåede bestemmelser i kapitel 7 b i forældreansvarsloven som udgangspunkt vil skulle indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Indgives anmodningen uden anvendes af digital selvbetjening, vil Familieretshuset kunne afvise anmodningen, medmindre betingelserne i § 31, stk. 2 eller 3, for at undlade at afvise anmodningen, er opfyldt.

Behandlingen af anmodninger om udstedelse af de omhandlede erklæringer er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 3.

Til nr. 2

Efter § 42, nr. 1, i forældreansvarsloven kan social- og boligministeren fastsætte regler om behandling af sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Det foreslås, at i § 42, nr. 1, indsættes efter »m.v.« »og om behandling og afgørelse af sager om erklæringer efter kapitel 7 b«.

Forslaget vil betyde, at social- og boligministeren vil kunne fastsætte regler om behandling og afgørelse af sager om udstedelse af erklæringer efter den ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 44 b i det foreslåede kapitel 7 b i forældreansvarsloven. Efter denne bestemmelse vil Familieretshuset til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse efter anmodning fra en forældremyndighedsindehaver kunne udstede en erklæring om, hvorvidt barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.

Den foreslåede tilføjelse til bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om inddragelse af den forældremyndighedsindehaver, der ikke har anmodet om udstedelse af erklæringen, når Familieretshuset modtager en anmodning om udstedelse af en erklæring efter kapitel 7 b i forældreansvarsloven.

I den forbindelse vil den foreslåede tilføjelse til bemyndigelsesbestemmelsen kunne anvendes til at fastsætte regler om, at domstolsprøvelse af udstedelsen af en erklæring vil kunne begrænses til prøvelse af overholdelse af de fastsatte regler om inddragelse af den forældremyndighedsindehaver, der ikke havde anmodet om udstedelse af erklæringen, når erklæringen er udstedt baseret på, at denne forældremyndighedsindehaver ikke inden udstedelsen havde protesteret mod udstedelsen af erklæringen eller mod den anden forældremyndighedsindehavers oplysninger om omfanget af barnets ophold hos forældremyndighedsindehaverne. Prøvelsen vil således kunne begrænses sådan, at prøvelsen ikke vil omfatte stillingtagen til, om barnet ved udstedelsen af erklæringen opholdt sig eller ikke længere opholdt sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver. Det samme vil gælde Familieretshusets forudgående genoptagelse af udstedelsen efter § 40 i Familieretshusloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 4.

Behandlingen af anmodninger om udstedelse af de omhandlede erklæringer og om domstolsprøvelse af udstedelse af disse erklæringer er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 3.

Til nr. 3

Forældre, der ikke bor sammen, kan indgå en aftale om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Det følger af forældreansvarslovens § 21, stk. 1, at hvis forældrene er uenige om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse om samværet og fastsættes de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Det er ikke muligt at fastsætte samvær mod en samværsforælders ønske. Bestemmelsen finder også anvendelse, når forældrene har fælles forældremyndighed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forældreansvarsloven som § 44 b indsættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse efter anmodning fra en forældremyndighedsindehaver udsteder følgende erklæringer, når forældremyndighedsindehaverne er enige om, at barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, eller når den anden forældremyndighedsindehaver ikke protesterer mod udstedelsen:

1. Erklæring om, at barnet opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.

2. Erklæring om, at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.

Bestemmelsen foreslås indsat i forældreansvarsloven i et nyt kapitel 7 b med overskriften »Erklæring til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse«.

Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor forældrene har fælles forældremyndig, og der ikke er truffet afgørelse om samvær, og der enten ikke er samvær, eller samvær bygger på en aftale mellem forældremyndighedsindehaverne, vil Familieretshuset kunne udstede en erklæring om, hvorvidt barnet aktuelt opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.

Med denne erklæring vil en forældremyndighedsindehaver kunne dokumentere, om barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene eller den anden forældremyndighedsindehaver sådan, at den ene forældremyndighedsindehaver kan få udbetalt den fulde børne- og ungeydelse efter § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, eller at ydelsen skal ligedeles efter lovens § 4, stk. 3.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger og de ved lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, foreslåede ændringer af § 4, stk. 2 og 3, i lov om en børne- og ungeydelse og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at når der i den foreslåede bestemmelse i § 44 b henvises til, at barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, svarer det indholdsmæssigt til, at der i § 4, stk. 2 og 3, i lov om en børne- og ungeydelse henvises til, at barnet skal være eller ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.

Det vil være en betingelse for at udstede erklæringen, at forældremyndighedsindehaverne er enige om, at barnet opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af dem, eller at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.

Erklæringen vil også kunne udstedes, når enigheden er baseret på, at den anden forældremyndighedsindehaver ikke over for Familieretshuset protesterer mod anmodningen om udstedelse af erklæringen. I relation til udstedelse af erklæringen vil undladelse af at protestere således blive anset som enighed om, at barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.

Erklæringen vil ikke skulle indeholde en nærmere beskrivelse af den omhandlede samværsordning. Det vil således være uden betydning for udstedelse af erklæringen, om der er en fast aftale om weekendsamvær hver anden weekend (2-3 dage ud af 14 dage), om samværet bygger på en løs aftale, eller at barnet slet ikke har kontakt med den anden forælder. Det afgørende er, at forældremyndighedsindehaverne er enige om, at barnet aktuelt opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene eller anden forældremyndighedsindehaver.

Når Familieretshuset modtager en anmodning om udstedelse af en erklæring til brug for udbetaling af børne- og ungeydelsen, vil Familieretshuset skulle sende anmodningen i høring hos den anden forældremyndighedsindehaver og bede forældremyndighedsindehaveren oplyse, om denne er enig i, at barnet aktuelt opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos ansøgeren, eller at barnet aktuelt ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den anden forældremyndighedsindehaver. Familieretshuset vil samtidig skulle vejlede om betingelserne for at udstede erklæringen, herunder at såfremt der er enighed om, at barnet aktuelt opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos en af forældremyndighedsindehaver, eller barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos en af forældremyndighedsindehaverne, vil Familieretshuset udstede erklæring herom. Det vil også skulle fremgå af vejledningen, at erklæringen også vil kunne udstedes, hvis den anden forældremyndighedsindehaver ikke protesterer.

Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke besvarer henvendelsen, vil Familieretshuset skulle sende endnu en agterskrivelse til denne forældremyndighedsindehaver og orientere vedkommende om, at erklæringen vil blive udstedt på det foreliggende grundlag, medmindre denne protesterer herimod.

Der vil skulle fastsættes en svarfrist på mindst 10 dage fra modtagelsen. Fristen bør være længere, hvis forældremyndighedsindehaveren bor eller opholder sig i udlandet. For at sikre, at agterskrivelsen er kommet frem og dermed er modtaget, vil den skulle sendes til forældremyndighedshaverens digitale postkasse eller med afleveringsattest eller rekommanderet med modtagelsesbevis, eller den vil skulle forkyndes efter § 11 a i Familieretshusloven, herunder med bistand fra domstolene.

Familieretshuset vil også på anden måde end ved afleveringsattest eller modtagelsesbevis kunne sikre sig, at forældremyndighedsindehaveren har modtaget brevet. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis forældremyndighedsindehaveren kontakter Familieretshuset i anledning af brevet, eller denne i en telefonsamtale med Familieretshuset i anden anledning bekræfter, at brevet er modtaget. I så fald vil dette skulle noteres på sagen efter offentlighedslovens § 13. Familieretshuset vil således ikke altid skulle afvente, at afleveringsattesten eller modtagelsesbeviset kommer retur.

Endvidere vil Familieretshuset, hvis forældremyndighedsindehaveren i anden anledning er til møde i Familieretshuset, i forbindelse med mødet kunne udlevere agterskrivelsen og notere, hvornår skrivelsen er udleveret til denne personligt.

Når det er dokumenteret, at skrivelsen er kommet frem, og den pågældende forældremyndighedshaver ikke har reageret inden den fastsatte frist, udsteder Familieretshuset erklæringen.

Familieretshuset kan også behandle en anmodning om udstedelse af erklæring, som er indkommet i forbindelse med behandling af en verserende sag om forældreansvar. I sådanne situationer vil Familieretshuset kunne anvende de foreliggende oplysninger om forældremyndigindehavernes kontakt med barnet ved behandlingen af anmodningen om udstedelse af erklæringen. Familieretshuset skal i givet fald høre den anden forældremyndighedsindehaver over de oplysninger om kontakten, som Familieretshuset vil lægge til grund for udstedelse af erklæringen.

Familieretshuset udsteder også erklæringen, når den anden forældremyndighedsindehaver tilstrækkelig klart tilkendegiver at være enig i, at barnet aktuelt opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den anden forældremyndighedsindehaver, eller at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den pågældende forældremyndighedsindehaver.

Det afgørende for udstedelsen af erklæringen vil være, at forældremyndighedsindehaverne er enige om, at barnet aktuelt opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den pågældende forældremyndighedsindehaver. Erklæringen vil således kunne udstedes, selvom forældrene er uenige om omfanget af den gældende samværsordning eller uenige om det fremtidige samvær. Erklæringen vil også kunne udstedes, selvom der verserer en samværssag på grund af uenighed om omfanget af samværet.

Videre vil erklæringen kunne udstedes, selvom forældremyndighedsindehaverne er uenige om andre spørgsmål, f.eks. om fordelingen af børne- og ungeydelsen eller andre økonomiske spørgsmål. En protest mod, at den ene forældremyndighedsindehaver modtager den fulde ydelse, eller at ydelsen ligedeles, vil således ikke være til hinder for at udstede erklæringen, hvis forældremyndighedsindehaverne er enige om, at barnet aktuelt opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den pågældende forældremyndighedsindehaver.

Når erklæringen er udstedt, vil den forældremyndighedsindehaver, der ikke havde anmodet om udstedelse af erklæringen, ikke kunne forlange erklæringen tilbagekaldt under henvisning til at have fortrudt at have erklæret sig enig i eller ikke at have protesteret mod, at barnet opholdt sig eller ikke længere opholdt sig mindst 9 ud af 14 dage hos den anden forældremyndighedsindehaver. Den forældremyndighedsindehaver, der ikke havde anmodet om udstedelse af erklæringen, vil i stedet skulle henvises til enten at anmode om domstolsprøvelse af udstedelsen af erklæringen eller til at anmode om udstedelse af en ny erklæring ud fra denne forældremyndighedsindehavers opfattelse af omfanget af barnets kontakt med forældremyndighedsindehaverne. Der henvises til den ved lovforslagets § 7, nr. 2, foreslåede ændring af § 42 i forældreansvarsloven og den ved lovforslagets 8, nr. 4, foreslåede ændring af § 40 i Familieretshusloven, og bemærkningerne til disse bestemmelser.

Hvis høringen viser, at forældremyndighedsindehaverne ikke er enige om det aktuelle omfang af barnets kontakt med dem, og at Familieretshuset derfor ikke vil kunne lægge til grund, at barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, vil betingelserne for at udstede erklæringen ikke være opfyldt.

Det følger af § 30 a i forældreansvarsloven, at ved Familieretshusets behandling af sager efter loven finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset (herefter Familieretshusloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019) anvendelse. Afgørelser efter loven træffes i udgangspunktet af Familieretshuset eller familieretten.

Anmodninger om udstedelse af de omhandlede erklæringer vil indledningsvist skulle visiteres til behandling som såkaldte § 5-sager, jf. § 5 i Familieretshusloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 1. § 5-sager er enkle sager, der behandles efter lovens kapitel 8 (§ 25). Efter lovens § 25, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 3, vil Familieretshuset skulle afslutte sagerne ved at udstede erklæringen på grundlag af forældremyndighedsindehavernes enighed om omfanget af barnets ophold hos dem, jf. ovenfor. Dette vil også gælde situationer, hvor Familieretshuset udsteder erklæringen under henvisning til, at den anden forældremyndighedsindehaver ikke har protesteret mod udstedelsen, jf. den ovenfor beskrevne procedure.

I de omhandlede situationer vil Familieretshuset som nævnt skulle udstede erklæringen, selvom den ene forældremyndighedsindehaver protesterer mod udstedelsen, forudsat at der i fornødent omfang er enighed om omfanget af barnets aktuelle kontakt med forældremyndighedsindehaverne.

Da betingelsen for at udstede erklæringen er enighed om omfanget af barnets aktuelle kontakt med forældremyndighedsindehaverne, eller at der ikke protesteres mod udstedelsen, vil Familieretshuset skulle udstede erklæringen. Udstedelsen af erklæringen er en afgørelse, der ikke kan indbringes for familieretten til prøvelse.

Der henvises til, at efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven indbringes afgørelser truffet af Familieretshuset efter anmodning fra en part for familieretten, medmindre sagen bl.a. er omfattet af lovens § 40. Det følger af stk. 1 i denne bestemmelse, at Familieretshusets registrering eller notering af en aftale eller udstedelse af en bevilling ikke kan indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen. Ved lovforslagets § 8, nr. 4, foreslås anvendelsesområdet for § 40, stk. 1, i Familieretshusloven ændret sådan, at bestemmelsen også vil omfatte erklæringer udstedt af Familieretshuset, herunder erklæringer efter § 44 b i forældreansvarsloven. Dette forslag vil betyde, at når Familieretshuset har udstedt en erklæring efter § 44 b i forældreansvarsloven, fordi bestemmelsens krav om enighed om barnets aktuelle kontakt med forældremyndighedsindehaverne var opfyldt, vil en forældremyndighedsindehaver, der er uenig i, at erklæringen blev udstedt, ikke kunne anmode om, at udstedelsen af erklæringen indbringes for familieretten til prøvelse.

Familieretshuset vil i stedet skulle genoptage behandlingen af sagen og træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at udstede erklæringen var opfyldt på udstedelsestidspunktet. Denne genoptagelse vil alene omfatte den processuelle behandling af sagen, herunder om forståelsen af parternes oplysninger om omfanget af barnets kontakt med dem. Der vil således heller ikke ved genoptagelse af en sag skulle foretages undersøgelser af omfanget af barnets kontakt med parterne. Afgørelsen i genoptagelsessagen vil efter anmodning kunne indbringes for familieretten til prøvelse efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven. Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Opstår der under behandlingen af en anmodning om udstedelse af en erklæring efter § 44 b i forældreansvarsloven uenighed om, hvorvidt barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, vil sagen skulle omvisiteres til behandling som en såkaldt § 6-sag, jf. § 6 i Familieretshusloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 2. § 6-sager er mindre enkle sager, der behandles efter lovens kapitel 9 (§§ 26 og 27). Efter lovens § 26 vil Familieretshuset skulle foretage oplysningen m.v. af sagen og træffe afgørelse i sagen, når den er oplyst.

Da betingelsen for at udstede erklæringen er, at der er enighed om, at barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, vil Familieretshuset ved uenighed herom ikke kunne træffe anden afgørelse end at afslå at udstede erklæringen. Dette vil gælde, selvom det efter de foreliggende oplysninger er sandsynliggjort, at barnet aktuelt opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver. I sådanne situationer vil Familieretshuset således ikke skulle foretage undersøgelser af omfanget af barnets kontakt med parterne.

Disse afgørelser om afslag på udstedelse af erklæringen vil efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kunne indbringes for familieretten til prøvelse.

Hvis der er tvivl om enigheden om barnets kontakt med forældremyndighedsindehaverne, vil Familieretshuset skulle søge tvivlen afklaret, f.eks. ved at anmode den pågældende forældremyndighedsindehaver om supplerende oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.