Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.) § 1

Til nr. 1

Børne- og ungeydelsen reguleres årligt i henhold til udviklingen i forbrugerprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. § 1, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit for det år, der ligger 2 år forud for det kalenderår, hvor ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent, som forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Den procentvise ændring beregnes med én decimal, og de regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12, jf. § 1, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det følger af § 4 i lov om en børne- og ungeydelse, at forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over et eller flere børn modtager børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver.

Det foreslås, at i § 1, stk. 3, 7. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse ændres »12« til »24«.

Den foreslåede ændring indebærer, at det regulerede beløb fremover vil skulle afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 24.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det regulerede beløb efter § 1, stk. 3, kan være et ulige tal, som ikke kan deles ligeligt mellem to forældremyndighedsindehavere. Ved at afrunde til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 24, sikres det, at beløbet kan fordeles ligeligt mellem to forældremyndighedsindehavere.

Ændringen sikrer således, at det regulerede beløb efter § 1, stk. 3, fremover vil kunne deles lige med to i alle tilfælde, dvs. både ved den kvartalsvise udbetaling af børneydelsen og den månedlige udbetaling af ungeydelsen.

Til nr. 2

Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt, herunder, at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerdedel i hvert kvartal, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 5, stk. 3. Ydelsen udbetales første gang for det kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. Børneydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet 21.480 kr. årligt (2026-niveau), for børn mellem 3 og 6 år er beløbet 17.004 kr. årligt (2026-niveau), og for børn og unge mellem 7 og 14 år er beløbet 13.380 kr. årligt (2026-niveau).

For unge mellem 15 og 17 år sker udbetalingen månedsvist, og sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18 år. I den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i måneden, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 5, stk. 4. For unge mellem 15 og 17 år er beløbet 13.380 kr. årligt (2026-niveau).

Det er en betingelse for retten til børne- og ungeydelsen, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter § 155 c i lov om social service om standsning af børne- og ungeydelsen på baggrund af en underretning om, at barnet har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for det pågældende kvartal, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 10.

Det foreslås, at i § 2, stk. 1, nr. 10, i lov om en børne- og ungeydelse ændres »§ 155 c i lov om social service« til »§ 134 i barnets lov«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at § 155 c i lov om social service blev ophævet ved lov nr. 753 af 13. juni 2023, og uden indholdsmæssige ændringer videreført som § 134 i barnets lov.

Til nr. 3

Efter § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse udbetales i udgangspunktet for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne.

Hele ydelsen kan dog udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, eller den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende bopælsregistreres hos den anden forældremyndighedsindehaver, jf. § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det foreslås, at i § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne og ungeydelse udgår »eller«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås at indsætte en ny dokumentationsmulighed i lov om en børne- og ungeydelses som § 4, stk. 2, nr. 3, hvorefter en forældremyndighedsindehaver vil kunne anvende en erklæring efter forældreansvarslovens § 44 b, nr. 1, som dokumentation for at modtage den fulde ydelse.

Til nr. 4

Efter § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse udbetales i udgangspunktet for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne.

Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at hele ydelsen kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri. Har begge forældremyndighedsindehavere erklæret, at de er enige i, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen kun skal ske til den ene forældremyndighedsindehaver, kan erklæringen efterfølgende ikke ensidigt trækkes tilbage af den ene forældremyndighedsindehaver.

Det følger endvidere af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, at den fulde ydelse kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, såfremt denne dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.

Videre følger det af § 4, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse, at ydelser, der udbetales efter stk. 2, ligeledes skal udbetales efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen, eller hvis barnet bliver bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.

En samværsafgørelse, der kan danne grundlag for udbetaling af børne- og ungeydelsen, skal været truffet af Familieretshuset eller domstolene. En afgørelse om midlertidigt samvær kan ikke anvendes som grundlag for udbetaling af ydelsen.

Et forlig om samvær, der skal kunne danne grundlag for udbetaling af børne- og ungeydelsen, skal være indgået for Familieretshuset eller domstolene og vil typisk fremgå af et mødereferat m.v. eller af en retsbog. En aftale om samvær, der er indgået direkte mellem forældremyndighedsindehaverne uden involvering af Familieretshuset eller domstolene og en mundtlig samværsaftale, kan ikke danne grundlag for udbetaling af ydelsen.

Det foreslås, at i § 4, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, i lov om en børne og ungeydelse indsættes efter »samværsafgørelse« », herunder en afgørelse om midlertidigt samvær,«.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, nr. 2, vil betyde, at en afgørelse om midlertidigt samvær, hvorefter en forældremyndighedsindehaver skal have barnet i mindst 9 ud af 14 dage, vil kunne anvendes som dokumentation for udbetaling af den fulde børne- og ungeydelse efter § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse. Dette vil omfatte alle typer af midlertidige afgørelser om samvær, herunder afgørelser truffet efter forældreansvarslovens §§ 29-30.

Forslaget om ændring af § 4, stk. 3, vil betyde, at en afgørelse om midlertidigt samvær vil kunne anvendes som dokumentation for, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den forældremyndighedsindehaver, der hidtil har fået udbetalt den fulde ydelse, således, at ydelsen efter § 4, stk. 3, vil skulle ligedeles mellem forældremyndighedsindehaverne.

Til nr. 5

Det følger af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, at den fulde ydelse kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, såfremt denne dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.

Der foreslås i § 4, stk. 2, nr. 2, ændres »forældremyndighedsindehaver.« til: »forældremyndighedsindehaver, eller«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt nr. 3 i § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 6

Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt. i lov om en børne- og ungeydelse, at for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne.

Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at hele ydelsen kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri. Har begge forældremyndighedsindehavere erklæret, at de er enige i, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen kun skal ske til den ene forældremyndighedsindehaver, kan erklæringen efterfølgende ikke ensidigt trækkes tilbage af den ene forældremyndighedsindehaver.

Det følger endvidere af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, at den fulde ydelse kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, såfremt denne dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.

Videre følger det af § 4, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse, at ydelser, der udbetales efter stk. 2, ligeledes skal udbetales efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen, eller hvis barnet bliver bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.

En samværsafgørelse, der kan danne grundlag for udbetaling af børne- og ungeydelsen, skal været truffet af Familieretshuset eller domstolene. En afgørelse om midlertidigt samvær kan ikke anvendes som grundlag for udbetaling af ydelsen.

Et forlig om samvær, der skal kunne danne grundlag for udbetaling af børne- og ungeydelsen, skal være indgået for Familieretshuset eller domstolene og vil typisk fremgå af et mødereferat m.v. eller af en retsbog. En aftale om samvær, der er indgået direkte mellem forældremyndighedsindehaverne uden involvering af Familieretshuset eller domstolene og en mundtlig samværsaftale, kan ikke danne grundlag for udbetaling af ydelsen.

Det foreslås, at i § 4, stk. 2, i lov om en børne og ungeydelse indsættes som nr. 3, at den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det følger af en erklæring efter forældreansvarslovens § 44 b, nr. 1, at barnet opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og at barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.

Forslaget vil betyde, at en forældremyndighedsindehaver, der har barnet mindst 9 ud af 14 dage, også vil kunne anvende en erklæring efter den ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslåede § 44 b, nr. 1, i forældreansvarsloven, der er udstedt af Familieretshuset, som dokumentation for udbetaling af den fulde børne- og ungeydelse efter § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det vil være en betingelse for udbetaling af den fulde børne- og ungeydelse efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, nr. 3, at barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret hos den anden forældremyndighedsindehaver. Det betyder, at hvis barnet efterfølgende bopælsregistreres i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver, vil børne- og ungeydelsen skulle deles mellem forældremyndighedsindehavere efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse med halvdelen til hver.

Erklæringen vil ikke kunne anvendes som dokumentation for ændring af udbetalingen af børne- og ungeydelsen i situationer, der er omfattet af overgangsordningen i § 4, stk. 10, i lov om en børne- og ungeydelse. Overgangsordningen medfører, at forældremyndighedsindehavere, der ikke boede sammen fra og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021, som udgangspunkt ikke er omfattet af reglerne om ligedeling af børne- og ungeydelsen, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 7

Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt. i lov om en børne- og ungeydelse, at for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne.

Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at hele ydelsen kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri. Har begge forældremyndighedsindehavere erklæret, at de er enige i, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen kun skal ske til den ene forældremyndighedsindehaver, kan erklæringen efterfølgende ikke ensidigt trækkes tilbage af den ene forældremyndighedsindehaver.

Det følger endvidere af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, at den fulde ydelse kan udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, såfremt denne dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.

Videre følger det af § 4, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse, at ydelser, der udbetales efter stk. 2, ligeledes skal udbetales efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen, eller hvis barnet bliver bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.

En samværsafgørelse, der kan danne grundlag for udbetaling af børne- og ungeydelsen, skal været truffet af Familieretshuset eller domstolene. En afgørelse om midlertidigt samvær kan ikke anvendes som grundlag for udbetaling af ydelsen.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse indsættes efter »modtageren af ydelsen,« »at det følger af en erklæring efter forældreansvarslovens § 44 b, nr. 2, at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen,«.

Det foreslåede vil medføre, at en forældremyndighedsindehaver vil kunne anvende en erklæring efter den ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslåede § 44 b, nr. 2, i forældreansvarsloven som dokumentation for, at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den anden forældremyndighedsindehaver.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en forældremyndighedsindehaver, som ikke modtager børne- og ungeydelsen, fordi hele ydelsen udbetales til den anden forældremyndighedsindehaver efter § 4, stk. 2, i lov om en børne og ungeydelse, vil kunne anmode Udbetaling Danmark om, at ydelsen fremover deles mellem forældremyndighedsindehaverne, hvis vedkommende kan fremlægge en erklæring efter forældreansvarslovens § 44 b, nr. 2, som dokumenterer, at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den forældremyndighedsindehaver som har modtaget ydelsen.

Erklæringen vil ikke kunne anvendes som dokumentation for ændring af udbetalingen af børne- og ungeydelsen i situationer, der er omfattet af overgangsordningen i § 4, stk. 10, i lov om en børne- og ungeydelse. Overgangsordningen medfører, at forældremyndighedsindehavere, der ikke boede sammen fra og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021, som udgangspunkt ikke er omfattet af reglerne om ligedeling af børne- og ungeydelsen, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 8

Det følger af § 4, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse, at der i tilfælde, hvor en forældremyndighedsindehaver har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse og er indsat i en institution under Kriminalforsorgen i mere end 3 måneder, kan den ydelse, som den indsatte har ret til at få udbetalt, efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos ægtefællen.

Det foreslås i § 4, stk. 4, at indsætte som 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis forælderen som nævnt i 1. pkt., indlægges eller anbringes på en retspsykiatrisk afdeling i mere end 3 måneder, som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69.

Den foreslåede ændring vil indebære, at hvis en forældremyndighedsindehaver, som har ret til at få udbetalt børne- eller ungeydelse, indlægges eller anbringes, vil Udbetaling Danmark kunne bestemme, at børne- eller ungeydelsen udbetales til den indlagtes eller anbragtes ægtefælle, hvis den indlagte eller anbragtes særbarn opholder sig hos ægtefællen.

Den foreslåede ændring vil således udvide bestemmelsen i § 4, stk. 4, så den vil omfatte personer, der er anbragt eller indlagt på en retspsykiatrisk afdeling på samme vis som indsatte i institutioner under Kriminalforsorgen.

Til nr. 9

Udbetaling Danmark kan bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse.

Når Udbetaling Danmark modtager en henvendelse vedrørende udbetaling af børne- og ungeydelse til et barn eller en ung, vil den oprindelige modtager blive partshørt om oplysningerne. Udbetaling Danmark foretager en konkret vurdering i hver sag på baggrund af den konkrete henvendelse. I Udbetaling Danmarks skøn indgår bl.a. barnets alder, om ydelsen kommer barnet til gode, om det vil være bedst for barnet eller den unge at få udbetalt ydelsen, og om barnet er i stand til at administrere udbetalingen af ydelsen.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse efter »udbetales« indsættes »helt eller delvist«.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at der efter afgørelse fra Udbetaling Danmark kan ske delvis udbetaling af børne- og ungeydelsen til barnet eller den unge, mens den resterende del udbetales til en forældremyndighedsindehaver.

Ændringen vil tydeliggøre, at når det skønnes at være mest hensigtsmæssigt for barnet eller den unge, jf. beskrivelsen af skønnets momenter ovenfor, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om delvis udbetaling til barnet eller den unge, således at ydelsen udbetales med halvdelen til barnet eller den unge og halvdelen til en forældremyndighedsindehaver.

Til nr. 10

Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Forordningen indeholder regler om koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser.

Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordning nr. 883/2004/EF skal ske i henhold til forordningens artikel 67-69.

Det følger af § 4, stk. 1-7, i lov om en børne- og ungeydelse, at udbetaling af børne- og ungeydelsen skal for børneydelsen ske med virkning fra næstkommende kvartal, efter der er truffet afgørelse om udbetaling af ydelsen, og for ungeydelsen ske med virkning fra næstkommende måned, efter der er truffet afgørelse om udbetaling af ydelsen, jf. § 4, stk. 9, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det foreslås i § 4, stk. 9, i lov om en børne- og ungeydelse at indsætte som 2. pkt., at udbetaling af børneydelse efter stk. 1-7 ved indrejse og hjemgivelse skal ske med virkning fra næstkommende kvartal, og udbetaling af ungeydelse efter stk. 1-7 skal ved indrejse eller hjemgivelse ske med virkning fra næstkommende måned, i hvilken retten til ydelsen er erhvervet.

Den foreslåede ændring vil præcisere, hvornår der skal ske udbetaling af børne- og ungeydelsen i de tilfælde, hvor familien ved indrejse i Danmark eller ved hjemgivelse erhverver eller generhverver retten til børne- og ungeydelsen. Det betyder for børneydelsen, at i tilfælde, hvor der er tale om indrejse i Danmark eller hjemgivelse, skal ydelsen udbetales i kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For ungeydelsen betyder det, at i tilfælde, hvor der er tale om indrejse i Danmark eller hjemgivelse, skal ydelsen udbetales i måneden efter den måned, i hvilken retten til ydelsen er erhvervet. Ydelsen er erhvervet på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse herom.

Den foreslåede præcisering har til formål at gøre det klart, hvornår udbetaling af børne- og ungeydelsen skal ske ved indrejse i Danmark eller ved hjemgivelse, når retten til ydelsen erhverves eller generhverves. Den foreslåede ændring anses på ovennævnte baggrund for at være i overensstemmelse med EU-retten.

Til nr. 11

Efter § 11, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse kan krav på børne- og ungeydelsen ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Dog kan Udbetaling Danmark efter anmodning herom fra bopælskommunen modregne restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og for skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Kommunen kan vælge, at modregning for restancer, der er nævnt i § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til de offentlige. I disse tilfælde vil kommunen sende kravet vedrørende dag- og klubtilbud samt skolefritidsordning til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. Gældsstyrelsen, der herefter træffer afgørelse om modregning.

Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning med eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel skyldig børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse efter »dag-« indsættes », fritids-«.

Den foreslåede ændring har til formål at præcisere, at også restancer vedrørende betaling for fritidstilbud efter dagtilbudsloven i overensstemmelse med den oprindelige hensigt med bestemmelsen kan modregnes i børne- og ungeydelsen.