Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 2589 af 28/12/2021

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen og en styrket og forenklet ungeindsats m.v.) § 5

Stk. 1. Personer, som er optaget på og påbegyndt en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 31. december 2021, og som på tidspunktet for optagelse på uddannelsen var omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til mentorstøtte i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022. Perioden med mentorstøtte kan forlænges efter § 167, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som afslutter et tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra og med den 1. december til og med den 31. december 2021, har, senest 4 måneder efter at tilbuddet er afsluttet, ret og pligt til at påbegynde næste tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, jf. § 105, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7.

Givet på Marselisborg Slot, den 28. december 2021

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Peter Hummelgaard

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen og en styrket og forenklet ungeindsats m.v.) § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Da lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov nr. 1160 af 8. juni 2021 ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.