Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen og en styrket og forenklet ungeindsats m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 30, stk. 7, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, at en person er pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, jf. stk. 5, herunder oplyse uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsatser, personen har fået af jobcenteret, om eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at personen kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.

Det foreslås med nyaffattelsen i § 30 stk. 7, 1. pkt. , at jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, jf. stk. 5, herunder oplyse om jobcenterets vurdering af personens behov for støtte til at gennemføre uddannelsen, relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige væsentlige oplysninger.

Nyaffattelsen indebærer en ændring af de oplysninger, som jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, når en person er pålagt at påbegynde og gennemføre en uddannelse som led i et uddannelsespålæg.

Forslaget betyder, at gældende regler om, at jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at en person er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, videreføres. Forslaget præciserer indholdet i underretningen. Underretningen skal indeholde jobcenterets vurdering af personens behov for støtte til at gennemføre uddannelsen, relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt øvrige væsentlige oplysninger.

Jobcenteret skal angive hvem i jobcenteret, der kan kontaktes af uddannelsesinstitutionen. Jobcenteret skal således beslutte hvem i jobcenteret, der skal være ansvarlig for dialogen med uddannelsesinstitutionen om den pågældende unge. Det kan både være en navngiven medarbejder i jobcenteret, f.eks. en mentor, sagsbehandler eller en kontaktperson tildelt efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det kan også være et specifikt team, der er indgang for henvendelserne fra uddannelsesinstitutionen m.v.

Det foreslås endvidere i § 30, stk. 7, som nyt 2. pkt. , at for en person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som personen ikke er pålagt at begynde og gennemføre, jf. stk. 5, skal jobcenteret vurdere, om personen har behov for støtte til at kunne gennemføre uddannelsen og i så fald underrette uddannelsesinstitutionen om støttebehov, relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige væsentlige oplysninger.

Forslaget indebærer en udvidelse af målgruppen for hvilke personer, som jobcentrene skal foretage en underretning til uddannelsesinstitutionen om. Derved udvides underretningspligten fremover til også at gælde for personer med et uddannelsespålæg som optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som personen ikke er pålagt at begynde og gennemføre, såfremt jobcenteret vurderer, at personen har et støttebehov i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen.

Der henvises til afsnit 2.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 30, stk. 7, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal uddannelsesinstitutionen underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald på baggrund af mødepligt, fravær og aktiv deltagelse.

Det foreslås i § 30, som et nyt stk. 8 , at uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når en person optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder oplyse jobcenteret om relevante kontaktoplysninger på uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i risiko for frafald.

Forslaget viderefører kravet i den gældende § 30, stk. 7, 2. pkt., om, at uddannelsesinstitutionerne skal underrette jobcenteret, når en person optages på uddannelsen ligesom uddannelsesinstitutionen fortsat skal vurdere, om personen har risiko for frafald. Forslaget supplerer de gældende regler således, at uddannelsesinstitutionen fremover også får pligt til at oplyse jobcenteret om relevante kontaktoplysninger på uddannelsesinstitutionen med en angivelse af, hvem der i uddannelsesinstitutionen kan kontaktes i forbindelse med opstart og gennemførelse af uddannelsen. Angivelsen til jobcenteret om, hvem der kan kontaktes på uddannelsesinstitutionen skal understøtte, at jobcenteret fra begyndelsen ved, hvem der kan kontaktes på uddannelsesinstitutionen med henblik på dialog om personens overgang til og gennemførelse af uddannelsen.

Ændringen betyder, at uddannelsesinstitutionen skal beslutte og angive hvem på uddannelsesinstitutionen, der bliver ansvarlig for en eventuel dialog med kommunen om den pågældende unge. Det er op til den enkelte uddannelsesinstitution, hvem den ansvarlige person eller team skal være, så de har mulighed for at tage højde for lokale organiseringer og uddannelsesinstitutionens arbejdsgange.

Det foreslås endvidere med § 30, stk. 9 , at jobcenteret skal tage kontakt til den unge ved underretninger fra uddannelsesinstitutionen om risiko for frafald de første 6 måneder efter studiestart.

Forslaget vil sikre, at jobcenteret forpligtes til at følge op på underretningen fra uddannelsesinstitutionen om risiko for frafald. Med forslaget tydeliggøres ansvarsfordelingen mellem jobcenter og uddannelsesinstitution.

Med forslaget får jobcenteret mulighed for at igangsætte relevante fastholdelsesinitiativer hurtigst muligt efter, at en underretning om risiko for frafald er modtaget.

Forslaget omfatter alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som påbegynder en uddannelse. Forslaget omfatter endvidere personer under 25 år, der modtager dagpenge, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har hjemmeboende børn, og som vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, og som påbegynder en uddannelse. Forslaget ændrer ikke på de forpligtelser, som kommunen i øvrigt har i forhold til unge under 25 år i regi af den kommunale ungeindsats, og forslaget skal således ses som et supplement til eksisterende indsatser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om det fleksible kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold, form og selvbooking.

Efter lovens § 27 tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb med jobsamtaler for dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. For dagpengemodtagere skal der ud over jobsamtaler med jobcenteret også holdes fælles jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt også deltager.

For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde personen en jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.

Reglerne om antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder fremgår af lovens § 31.

Efter lovens § 31, stk. 1 og 2, skal der for bl.a. dagpengemodtagere holdes mindst fire jobsamtaler inden for de første 6 måneder. Derudover skal der holdes to jobsamtaler, hvor personens arbejdsløshedskasse som hovedregel deltager, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager (fællessamtaler).

Reglerne om jobsamtalens form fremgår af lovens § 33.

Efter lovens § 33, stk. 1, skal jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, dog er der en række undtagelser hertil i stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret.

Efter lovens § 33, stk. 2-5, er der undtagelser til, at jobsamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde for revalidender, førtidspensionister, personer i tilbud, personer i jobafklaringsforløb, som er vendt delvist tilbage til job/virksomhed, personer på barsel og sygemeldte.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 31 a.

Bestemmelsen indsættes efter lovens § 31, der omhandler jobsamtaler inden for de første 6 måneder, og vil dermed omhandle jobsamtalernes form inden for de første 6 måneder.

Da der med lovforslaget ikke ændres på jobsamtalernes form inden for de første 6 måneder, svarer bestemmelsen til den gældende lovs § 33, som omhandler jobsamtalernes form i hele kontaktforløbet. Dog med en enkel undtagelse i forslaget til § 31 a, stk. 6, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i fællessamtaler, hvori der er fjernet en henvisning, så der nu alene henvises til fællessamtaler inden for de første 6 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås i § 31 a, stk. 1, at jobsamtalerne holdes ved personligt fremmøde. I forslagene til stk. 2-5 er der dog en række undtagelser hertil.

Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for alle målgrupper, der efter lovens kapitel 7 skal have eller har ret til jobsamtaler i de første 6 måneder. Bestemmelsen omhandler dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister.

Dermed vil der for jobsamtaler i de første 6 måneder fortsat gælde, at disse som hovedregel holdes ved personligt fremmøde, dog med de undtagelser der følger af forslagene til stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås – ligesom i dag – at jobsamtalen holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret.

Bestemmelsen svarer i det hele til gældende lovs § 33, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11, kan jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt.

Bestemmelsen omhandler revalidender og førtidspensionister, og betyder, at jobsamtalerne med disse personer – ligesom i dag – kan holdes telefonisk eller digitalt.

Bestemmelsen svarer i det hele til gældende lovs § 33, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at for personer som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, kan jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. Tilsvarende gælder for personer, der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7, og er vendt delvis tilbage til jobbet eller virksomheden.

Bestemmelsen omhandler alle, der skal have eller har ret til jobsamtaler, og som deltager i tilbud efter lovens kaptitel 11-14, dvs. tilbud om virksomhedspraktik (kapitel 11), tilbud om ansættelse med løntilskud (kapitel 12), tilbud om nytteindsats (kapitel 13) eller tilbud om vejledning og opkvalificering (kapitel 14). Bestemmelsen omhandler tillige personer i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er vendt delvis tilbage til jobbet eller virksomheden.

Med bestemmelsen fastholdes det, at for personer i tilbud og for personer i jobafklaringsforløb som er vendt delvist tilbage tillbage til deres job/selvstændige virksomhed, kan jobsamtalerne fortsat holdes enten telefonisk, digitalt eller pr. brev i de første 6 måneder.

Ved jobsamtaler pr. brev forstås, at jobsamtalen holdes ved, at personen modtager og svarer på et brev, som sendes via digital post, medmindre personen er fritaget fra at modtage Digital Post efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Bestemmelsen svarer i det hele til gældende lovs § 33, stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Bestemmelsen omhandler kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt modtagere overgangsydelsesmodtager, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er på barsel, og hvor jobcenteret skal tilbyde dem en samtale inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.

For disse personer skal jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom. Det er således personen på barsel, der bestemmer formen på samtalen.

Med bestemmelsen fastholdes det, at disse personer kan bestemme, om jobsamtalen skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev i de første 6 måneder.

Bestemmelsen svarer i det hele til gældende lovs § 33, stk. 4.

Det foreslås i stk. 5, at kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Bestemmelsen omhandler alle, der skal have eller har ret til jobsamtaler, og som er sygemeldt med alvorlig sygdom og omfattet af lovens standby-ordning.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen. Kontakt på anden måde kan f.eks. ske ved kontakt til sygehus.

Med bestemmelsen fastholdes det, at for personer, som er omfattet af lovens standby-ordning, kan kontaktforløbet foregå uden kontakt til personen i de første 6 måneder. Opfølgningen i sager med personer, der er på standby, sker uden kontakt til personen, og personen får heller ikke en beskæftigelsesrettet indsats.

Bestemmelsen svarer i det hele til den gældende lovs § 33, stk. 5.

Det foreslås i stk. 6, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.

Bestemmelsen omhandler to fællessamtaler for dagpengemodtagere, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager i jobsamtalerne.

Med bestemmelsen fastholdes det, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage i samtalerne ved personligt digitalt fremmøde. Ligesom i dag er der krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse med arbejdsløshedskassen ved jobsamtalen.

Arbejdsløshedskassen skal dog – ligesom i dag – møde op ved personligt fremmøde, hvis dagpengemodtageren beder om det.

Bestemmelsen svarer med en enkelt tilretning til den gældende lovs § 33, stk. 6, således at den alene omhandler de to fællessamtaler med arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om det fleksible kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold, form og selvbooking.

Efter lovens § 27 tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb med jobsamtaler for dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. For dagpengemodtagere skal der ud over jobsamtaler med jobcenteret også holdes fælles jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt også deltager.

Reglerne om antallet af jobsamtaler efter de første 6 måneder fremgår af lovens § 32.

Efter lovens § 32, stk. 1, aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom.

Efter lovens § 32, stk. 2, deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale med dagpengemodtagere senest når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved jobsamtalen skal jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

Reglerne om jobsamtalens form fremgår af lovens § 33.

Efter lovens § 33, stk. 1, skal jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, dog er der en række undtagelser hertil i stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret.

Efter lovens § 33, stk. 2-5, er der undtagelser til, at jobsamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde for revalidender, førtidspensionister, personer i tilbud, personer i jobafklaringsforløb, som er vendt delvist tilbage til job/virksomhed, personer på barsel og sygemeldte.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at overskriften før § 33 om ”Jobsamtalernes form” ophæves, og at § 33 affattes på ny.

Den foreslåede § 33 vil herefter indeholde bestemmelser om jobsamtalernes form, som kun omfatter personer, der har været ledige i mindst 6 måneder, og dermed omhandler jobsamtalernes form efter de første 6 måneder og ikke som tidligere i hele kontaktforløbet.

Det foreslås i § 33, stk. 1, at personen vælger, om jobsamtalen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. I forslagene til stk. 2 og 3 er der dog visse undtagelser hertil.

Dermed vil det for jobsamtaler efter de første 6 måneder gælde, at disse som hovedregel holdes i den form, som personen vælger.

Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for alle målgrupper, der efter lovens kapitel 7 skal have eller har ret til jobsamtaler efter de første 6 måneder. Bestemmelsen omhandler dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister.

Den gældende hovedregel om, at jobsamtaler skal holdes med personligt/fysisk fremmøde ændres således, at personen fremover vil få mulighed for selv at bestemme, om samtalen skal foregå ved personligt fremmøde i jobcenteret, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når personen har været ledig i mindst 6 måneder, dog med de undtagelser der følger af forslagene til stk. 2 og 3.

Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen, dvs. via video.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at jobcenteret ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Det indebærer, at jobcenteret ud fra en konkret individuel vurdering kan beslutte at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller digitalt til personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det anses for hensigtsmæssigt for at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl om personen står til rådighed.

Det foreslås dog i stk. 2, 2. pkt., at jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Bestemmelsen omhandler kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, og hvor jobcenteret skal tilbyde dem en jobsamtale inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.

Med bestemmelsen vil disse personer også efter 6 måneders ledighed have ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. For disse personer skal jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom. Det er således personen på barsel, der bestemmer formen på samtalen.

Med bestemmelsen fastholdes det, at disse personer, kan bestemme, om jobsamtalen skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev også efter 6 måneder.

Ved jobsamtaler pr. brev forstås, at jobsamtalen holdes ved, at personen modtager og svarer på et brev, som sendes via digital post, medmindre personen er fritaget fra at modtage Digital Post efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Bestemmelsen svarer i det hele til den gældende lovs § 33, stk. 4.

Det foreslås i stk. 3, at kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Bestemmelsen omhandler alle, der skal have eller har ret til jobsamtaler, og som er sygemeldt med alvorlig sygdom og omfattet af lovens standby-ordning.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen. Kontakt på anden måde kan f.eks. ske ved kontakt til sygehus.

Bestemmelsen betyder, at for personer, som er omfattet af lovens standby-ordning, kan kontaktforløbet foregå uden kontakt til personen også efter de første 6 måneders ledighed. Opfølgningen i sager med personer, der er på standby, sker uden kontakt til personen, og personen får heller ikke en beskæftigelsesrettet indsats.

Bestemmelsen svarer i det hele til den gældende lovs § 33, stk. 5.

I stk. 4 , foreslås det, at arbejdsløshedskassen fortsat kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Bestemmelsen omhandler den fælles jobsamtale for dagpengemodtagere, som skal holdes senest, når personen har været ledig i 16 måneder, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, medmindre personen ikke ønsker det, og hvor jobcenteret skal tilbyde personen en obligatorisk intensiveret indsats.

Bestemmelsen betyder, at arbejdsløshedskassen fortsat kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale, dog skal arbejdsløshedskassen deltage ved personligt fremmøde i jobcenteret, hvis personen ønsker det, og jobsamtalen skal holdes med personligt fremmøde.

Ligesom i dag er der krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse med arbejdsløshedskassen ved jobsamtalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 og 7

Efter den gældende § 57, stk. 3, 1. pkt., har personer omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 11 i øvrigt er opfyldt. Hvis ikke betingelserne er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud om selvfunden virksomhedspraktik. Målgruppen omfatter således personer der modtager dagpenge og personer som er fyldt 30 år, og personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås i § 57, stk. 3 , at udvide målgruppen med personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, som er personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, således at personer omfattet af § 6, nr. 1-5, får ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 11 i øvrigt er opfyldt.

Ændringen betyder, at personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, får ret til selvfunden virksomhedspraktik på samme betingelser som målgrupperne i § 6, nr. 1-3, dvs. betingelserne i kapitel 11 i øvrigt skal være opfyldt.

Målgrupperne i § 6, nr. 4 og 5, får således ret til selvfunden virksomhedspraktik, hvis reglerne i kapitel 11 om virksomhedspraktik i øvrigt er opfyldt. Jobcenteret skal derfor ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimelighedskravet. Dette betyder f.eks., at tilbuddet om virksomhedspraktik skal bringe personen tættere på sit uddannelsesmål. Hvis ikke dette formål er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud om selvfunden virksomhedspraktik.

Det foreslås samtidigt, at det i et nyt 2. pkt. fastsættes, at retten til selvfunden virksomhedspraktik ikke gælder for de personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate.

Åbenlyst uddannelsesparate får ikke ret til selvfunden virksomhedspraktik, da de hurtigst muligt skal i gang med en uddannelse, og ligeledes er vurderet til ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse. En person er åbenlyst uddannelsesparat, hvis det er vurderet, at personen ikke har nogen barrierer, og dermed ikke har behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

Efter den gældende § 66, stk. 2, har personer omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 12 er opfyldt.

Det foreslås i § 66, stk. 2 , at udvide målgruppen med personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, således at personer omfattet af § 6, nr. 1-5, får ret til selvfunden ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, såfremt betingelserne i kapitel 12 er opfyldt.

Ændringen betyder, at personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, får ret til selvfunden ansættelse med løntilskud på samme betingelser som målgrupperne i § 6, nr. 1-3, dvs. betingelserne i kapitel 12 i øvrigt skal være opfyldt.

Med forslaget får målgrupperne således ret til selvfunden ansættelse med løntilskud. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen, merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud om selvfunden ansættelse med løntilskud.

Det foreslås samtidigt, at det i et nyt 2. pkt. fastsættes, at retten til selvfunden ansættelse med løntilskud ikke gælder for de personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate.

Åbenlyst uddannelsesparate får ikke ret til selvfunden virksomhedspraktik, da de hurtigst muligt skal i gang med en uddannelse, og ligeledes er vurderet til ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende § 105, stk. 2, må der højst være 4 uger mellem tilbud. Det betyder, at der højst må være 4 uger mellem de tilbud, der gives efter tilbudskapitlerne i kapitel 11–14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering.

Det foreslås i § 105, stk. 2 , at der højst må være 4 måneder mellem tilbud.

Ændringen betyder, at der fortsat vil være tale om kontinuerlig aktivering, men med en kadence på 4 måneder i stedet for 4 uger. De 4 måneder svarer til 17 uger. Forslaget understøtter, at de unge i højere grad oplever, at de får indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegynde en uddannelse og at de ikke får tilbud for tilbuddets skyld.

Det foreslåede ændrer ikke på, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, fortsat har ret og pligt til at påbegynde første tilbud inden for 1 måned efter henvendelse til kommunen, så den tidlige hjælp til den unge fastholdes.

Til nr. 11

Efter den gældende § 167 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personerne kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Jobcentrene kan således efter en konkret vurdering give mentorstøtte som understøttende indsats til personer, der har brug for en personlig støtte for at kunne opnå eller fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en uddannelse. Mentorstøtten kan anvendes alene eller sammen med andre redskaber og understøttende indsatser. Personen kan altså få mentorstøtte i dag, men har ikke ret til det efter de gældende regler.

Mentorstøtten er ikke begrænset til målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret har derfor også mulighed for at give mentorstøtte til personer, der har brug for mentorstøtte til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse. Jobcenteret har endvidere mulighed for at tilbyde unge mentorstøtte i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse på ordinære vilkår. Der kan tillige gives mentorstøtte for at fasholde den unge i uddannelsen, så risikoen for at falde fra uddannelsen mindskes.

Det foreslås i § 167, stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har ret til mentorstøtte i op til 6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Mentorstøtten gives i en periode på op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor personen benytter sig af retten til mentorstøtte. Perioden med mentorstøtte kan forlænges, jf. stk. 1.

Hensigten med forslaget er at understøtte, at personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven støttes i perioden op til uddannelsen påbegyndes, således at risikoen for, at personen falder fra, allerede inden uddannelsen er påbegyndt, mindskes og at personer, som er påbegyndt en uddannelse, fastholdes i uddannelsen. Det foreslås, at retten til mentorstøtte skal vare i 6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på uddannelsen. Mentorstøtten kan gives når som helst fra tidspunktet, hvor den unge bliver bekendt med, at være optaget på en uddannelse. Mentorstøtten kan såedes gives fra optagelse på uddannelsen, ved uddannelsesstart eller senere i uddannelsesforløbet.

Mentorstøtten kan gives i en periode på op til 6 måneder, som løber fra det tidspunkt, hvor den unge benytter sig af retten til mentorstøtte, dvs. fra det tidspunkt, hvor støtten iværksættes. Hvis der er behov for mentorstøtte i en længere periode end 6 måneder, kan jobcenteret efter en konkret vurdering forlænge perioden med mentorstøtte i op til 6 måneder.

Retten gælder også hvis den unge i en periode frem til studiestart forsørger sig selv.

Forslaget indebærer, at kommunen får pligt til at oplyse den unge om retten til mentorstøtte, når kommunen får besked om, at den unge er optaget på en uddannelse. I tilfælde hvor kommunen bliver opmærksom på, at den unge skal starte på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som de ikke er pålagt at begynde og gennemføre, skal kommunen også oplyse den unge om retten til mentorstøtte.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal der i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte.

Efter lovens § 13 b, stk. 1, 6. pkt., skal opfølgningssamtaler i sygedagpengesager som udgangspunkt foregå som individuel samtale med personligt fremmøde.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 13 b, stk. 1, 6. pkt. , efter ordet »Opfølgningen« indsættes »inden for de første 6 måneder«.

Forslaget betyder, at udgangspunktet om individuelle samtaler med personligt fremmøde begrænses til de første 6 måneder af opfølgningsforløbet.

Forslaget ændrer ikke på kravet til antal samtaler, eller at kommunen i visse situationer har mulighed for at fravige kravet om personligt fremmøde. Det betyder, at opfølgningen stadig vil kunne ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger, den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. lovens § 13 b, stk. 4. Der vil ligeledes fortsat i sygedagpengeforløb, der varer længere end 8 uger, skulle følges op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, og at opfølgningen efter de første 6 måneder aftales mellem kommunen og den sygemeldte.

Endelig vil opfølgningen fortsat kunne ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordningen), jf. lovens § 13 b, stk. 5.

Til nr. 2

Efter den gældende § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpenge, kan opfølgningssamtalen foregå telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1. den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2. den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

3. den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,

4. den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

5. sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.5.2.3. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 7. pkt. , at den sygemeldte efter de første 6 måneder kan vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

Forslaget betyder, at den sygemeldte som udgangspunkt efter de første 6 måneder vil få mulighed for at vælge, hvilken form opfølgningssamtalen skal have, dvs. om opfølgningssamtalen skal ske som en individuel samtale ved personligt fremmøde, eller samtalen skal afholdes ved personligt digitalt fremmøde eller telefonisk.

Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 8. pkt. , at kommunen dog efter en konkret vurdering kan beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis det vurderes, at der er behov for dette.

Forslaget ændrer ikke på, at opfølgningen fortsat vil kunne ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordningen), jf. lovens § 13 b, stk. 5.

Forslaget betyder, at kommunen efter en konkret vurdering vil have mulighed for at beslutte, at det er mest hensigtsmæssigt for opfølgningsforløbet, at opfølgningssamtalen sker med personligt fremmøde. Det kan f.eks. være hvis kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde hvis det vurderes nødvendigt for at give den bedste vejledning, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, hvis der er tale om en sygemeldt med komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personen er uarbejdsdygtig, jf. lovens § 7.

Kilde

Til nr. 1

I dag varetager Workindenmark (WIDK) sagsbehandlingen for så vidt angår jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge fra hjemlandet, jf. § 22 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Behandlingen sker efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der efter § 3 og før overskriften før § 4 indsættes en ny overskrift : ”International Citizen Service”.

Det foreslås videre, at der efter overskriften indsættes en ny § 3 a om, at kommuner, der er udpeget som International Citizen Service kommuner, varetager opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Med ændringen foreslås det, at de af landets kommuner, som er udpeget som International Citizen Service kommuner (ICS-kommuner) overtager sagsbehandlingen for denne persongruppe. De kommuner, der er blevet udnævnt som International Citizen Service kommune (ICS-kommune) til at varetage opgaven, følger af regeringsinitiativet: Styrkelse af den internationale rekruttering fra 16. april 2010.

Det følger heraf, at Københavns-, Århus, Odense og Aalborg kommune er udnævnt som ICS-kommuner og fungerer i samarbejde med de statslige enheder i myndighedssamarbejdet som en ‘one-stop-shop’ for udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familie ved indrejse i Danmark.

Med lovforslaget overgår opfyldelsen af de EU-retlige forpligtelser således fra staten til kommunerne. Der sker ikke materielle ændringer i opfyldelsen af de EU-retlige forpligtelser.

Forslaget indebærer, at ICS-kommunerne vil skulle varetage dialogen med den udenlandske jobsøger, dialog med myndigheder i jobsøgerens hjemland, administration af relevante EU blanketter m.m. med henblik på at kontrollere, at den udenlandske jobsøgende reelt er jobsøgende og dermed overholder de krav, der gælder i hjemlandet for at modtage ydelser.

For at den ledige kan få udbetalt sine ydelser fra det andet EU-/EØS-land, skal den pågældende fremmøde hos ICS-kommunen indenfor 7 dage efter indrejse og leve op til de betingelser, der er fastsat i den danske lovgivning ift. eksempelvis rådighed, jobsøgning og samtaler. Dette indbefatter bl.a., at den ledige skal oprette et CV for at dokumentere, at vedkommende er aktivt jobsøgende. Jobnet vil blive anvendt til dette formål fra 1. januar 2022. Den ledige vil få stillet en engelsksproget vejledning om at oprette et CV på Jobnet til rådighed. ICS-kommunen skal oplyse den ledige om sine rettigheder og pligter som ledig arbejdsløshedsydelsesmodtager i Danmark og vejlede om jobsøgning. ICS-kommunen sørger herefter for at sende dokumentation for tilmeldingen til rette myndighed i det andet EU-/EØS-land, så udbetaling af ydelser kan iværksættes.

Jobsøger er forpligtet til at informere ICS-kommunen om forhold, der kan påvirke retten til dagpenge. Forhold der kan påvirke retten til dagpenge kan eksempelvis være,

at jobsøgeren påbegynder arbejde,

at jobsøgeren etablerer sig som selvstændig,

at jobsøgeren bliver sygemeldt.

Hvis ICS-kommunen får kendskab til oplysninger af ovenstående art, skal den informere den udenlandske myndighed om dette og arten af forholdet.

Den udenlandske myndighed informerer herefter ICS-kommunen om de konsekvenser, disse forhold har for retten til dagpenge for den ledige i Danmark. Hvis den ledige på den baggrund ikke længere skal være registreret som jobsøgende, afmeldes vedkommende af ICS-kommunen.

Myndighederne i bopælslandet kan anmode om information om opfølgning hver måned. I så fald skal ICS-kommunen hver måned informere den udenlandske myndighed om, hvorvidt en person stadig er registreret i kommunen som jobsøgende.

Informationsudvekslingen mellem ICS-kommunen og myndigheden i et andet EU-/EØS-land foregår via såkaldte strukturerede elektroniske dokumenter (SED U007-U0016). SED’erne er udarbejdet af EU’s Administrative Kommission til brug for en fremtidig elektronisk udveksling af sociale sikringsoplysninger mellem myndigheder i hele EU/EØS (EESSI), som forudsat i Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

I dag varetager Workindenmark (WIDK) sagsbehandlingen for så vidt angår jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge fra hjemlandet, jf. § 22 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Behandlingen sker efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 22 ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 3, nr. 1, om at opgaven fremover skal varetages af kommuner, der er udpeget som International Citizen Service kommuner.

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 1, og til pkt. 2.6.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 om ændring af blandt andet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der i § 113, stk. 2, indsat en bestemmelse om, at kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, når personen ikke har påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven, senest 6 måneder efter at ressourceforløbet er påbegyndt. Det fremgår endvidere af 2. pkt. i bestemmelsen, at dette dog ikke gælder, hvis særlige grunde taler imod, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 om ændring af blandt andet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der endvidere med § 115 a, stk. 1, indsat en bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår kommunen skal forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, jf. § 113, stk. 2, herunder om opgørelsen af indsatserne, omfattede indsatser og tilfælde, hvor kommunen ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, selv om personen ikke har påbegyndt en indsats, senest 6 måneder efter at personen påbegyndte ressourceforløbet.

I § 7, stk. 2, i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 om ændring af blandt andet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat en overgangsordning for personer, der har påbegyndt et ressourceforløb før lovens ikrafttræden. Det fremgår således af bestemmelsen, at er en person, der har påbegyndt et ressourceforløb før den 1. januar 2022, ikke påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven, skal kommunen forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke påbegynder en indsats senest den 1. juli 2022.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, at sagen ikke skal forelægges for rehabiliteringsteamet, hvis særlige grund taler imod, at sagen forelægges, sådan som det fremgår af § 113, stk. 2, 2. pkt. Der er heller ikke henvist til, at regler fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 115 a, stk. 1, skal finde tilsvarende anvendelse for opgørelsen af indsatserne m.v. i de tilfælde, hvor en person har påbegyndt et ressourceforløb før den 1. januar 2022.

Det foreslås derfor i § 7, stk. 2 , 2. pkt. , at en sag ikke skal forelægges for rehabiliteringsteamet, hvis særlige grunde taler imod, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Det foreslås endvidere i § 7, stk. 2, 3. pkt. , at regler fastsat i medfør af § 115 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, tilsvarende finder anvendelse for opgørelsen af indsatserne m.v., når en person har påbegyndt et ressourceforløb før den 1. januar 2022.

Forslaget betyder, at der kommer til at gælde samme regler for en person, der er omfattet af overgangsordningen, og en person, der påbegynder et ressourceforløb efter lovens ikrafttræden for så vidt angår opgørelse af indsatserne i ressourceforløbet, tilfælde, hvor kommunen ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, selv om personen ikke har påbegyndt en indsats i ressourceforløbet m.v.

Kilde

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Da lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov nr. 1160 af 8. juni 2021 ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at personer, som er optaget på eller påbegyndt en uddannelse i perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 31. december 2021, og som på tidspunktet for optagelse for uddannelsen var omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til mentorstøtte i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022. Perioden med mentorstøtte kan forlænges, jf. § 167, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at personer som tidligere har været omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som er optaget på eller påbegyndt en uddannelse 6 måneder før den 1. januar 2022, ligeledes får ret til en mentor. Hensigten med forslaget er at understøtte, at unge der er optaget på eller påbegyndt en uddannelse før den 1. januar 2022 også kan få ret til mentorstøtte i overgangen til eller fastholdes i uddannelse, hvis de er i risiko for at frafalde uddannelsen.

Forslaget betyder, at jobcenteret skal oplyse den unge om retten til mentorstøtte, hvis jobcenteret ved underretning fra uddannelsesinstitutionen bliver gjort opmærksom på, at den unge er i risiko for frafald, eller hvis den unge selv retter henvendelse til jobcenteret.

Det foreslås, at retten til mentorstøtte varer i 6 måneder fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022. Mentorstøtten kan gives når som helst i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022, uanset hvornår i anden halvdel af 2021 personen er optaget eller påbegyndt en uddannelse. Mentorstøtten kan dog ikke bevilliges længere end til og med den 30. juni 2022, da intentionen netop er at understøtte den unge i overgangen til uddannelsen.

Hvis der er behov for mentorstøtte længere end til og med den 30. juni 2022, kan jobcenteret efter en konkret vurdering forlænge perioden med mentorstøtte i op til 6 måneder efter de gældende regler i § 167, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 2 , at personer, der er omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som afslutter et tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter 1. december 2021, senest efter 4 måneder får ret og pligt til at påbegynde næste tilbud efter kapitel 11-14 og forsætte kontinuerligt hermed, jf. § 105.

Forslaget betyder, personer der er omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der afslutter et ret og pligt tilbud i december 2021, ikke skal have et nyt ret og pligt tilbud igen senest efter 4 uger, men at næste ret og pligt tilbud senest skal påbegyndes inden 4 måneder.

Forslaget skal understøtte, at de unge, der afslutter et ret og pligt tilbud i december 2021, fremadrettet får indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegynde en uddannelse - og at de ikke får tilbud for tilbuddets skyld. Forslaget giver kommunerne bedre og mere fleksible rammer for at igangsætte tilbud for de unge med afsæt i den enkelte unges behov og ressourcer.