LOV nr 1557 af 27/12/2019
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v. og konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.) § 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer:
1. I § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, indsættes efter »digitalt«: », jf. dog stk. 2«.
2. § 34, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3. Derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.«
3. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes kommuner skal forholde sig til tidligere opholdskommuners planlagte indsats for en tilflyttet person, herunder regler om afholdelse af udgifter for tilbud, som er igangsat af tidligere opholdskommuner.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 56, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 2-5, 9 og 10« til: »§ 6, nr. 2-5 og 7-10«.
5. I § 118 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation, lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob.«
6. I § 132, stk. 2, ændres »Perioden i stk. 1« til: »Perioden nævnt i stk. 1«.
7. Efter § 138 indsættes før overskriften før § 139:
§ 138 a. For følgende personer indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension:
-
Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123.
-
Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 126.
-
Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 136.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 138 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde og personens ATP-bidrag efter § 137. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i tilskuddet. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.
§ 138 b. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
-
I 2020 med 0,3 pct.
-
I 2021 med 0,6 pct.
-
I 2022 med 0,9 pct.
-
I 2023 med 1,2 pct.
-
I 2024 med 1,5 pct.
-
I 2025 med 1,8 pct.
-
I 2026 med 2,1 pct.
-
I 2027 med 2,4 pct.
-
I 2028 med 2,7 pct.
-
I 2029 med 3,0 pct.
-
Fra 2030 med 3,3 pct.«
8. Efter § 141 indsættes i kapitel 20:
»§ 141 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.«
9. I § 164 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, gives tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, om jobsøgningskurser og opkvalificering efter kapitel 14.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. § 189, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
11. I § 189, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »§ 126, stk. 5, § 133, stk. 3, og § 136, stk. 2« til: »§ 133, stk. 3«.
12. Efter § 189 indsættes:
»§ 189 a. Beløbene efter § 123, stk. 2, § 126, stk. 5, og § 136, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
13. I § 204, stk. 2, ændres »og 88« til: », 88 og 94«.
14. I § 206 indsættes efter »§ 6, nr. 1-5,«: »7, 8 og 12,«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v. og konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.) § 1
RetsinformationTil nr. 1
Det fremgår af den vedtagne § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og personer i jobafklaringsforløb.
Det fremgår af den vedtagne § 34, stk. 3, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Bestemmelsen vedrører aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, samt revalidender.
Det foreslås, at der i den vedtagne § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, efter »digitalt« indsættes », jf. dog stk. 2«.
Dermed vil fremgå klart af stykkerne, at stk. 2 indeholder en undtagelse fra pligten til selv at booke jobsamtaler.
Det betyder, at det klart vil fremgå af den vedtagne § 34, hvornår en jobsamtale skal henholdsvis selvbookes eller indkaldes til.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår det af den vedtagne § 31, stk. 3, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at første jobsamtale for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Bestemmelsen vedrører kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
Derudover fremgår det af den vedtagne § 34, stk. 1, i samme lov, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt personer i jobafklaringsforløb.
Derudover fremgår det af den vedtagne § 34, stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Bestemmelsen vedrører aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt personer i ressourceforløb.
Det fremgår af den vedtagne § 208, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for den vedtagne § 34, stk. 3, og at bestemmelsen får virkning for den enkelte målgruppe i bestemmelsen ved ministerens beslutning.
Videre fremgår det af den vedtagne § 34, stk. 2, at jobcenteret kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.
Det foreslås, at den vedtagne § 34, stk. 2, affattes på ny, så det fremgår, at jobcenteret indkalder til jobsamtalen efter § 31, stk. 3, og at jobcenteret derudover kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.
Det foreslås, at det af § 34, stk. 2, 1. pkt. fremgår at, jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3.
Den foreslåede § 34, stk. 2, 1. pkt., vil betyde, at jobcenteret vil skulle indkalde til første jobsamtale, når jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Det vil også gælde, selv om det er en person i målgruppen for pligt til selvbooking af jobsamtaler. Det vil fra den 1. januar 2020 sige jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate. Derudover vil bestemmelsen få virkning for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, når ministeren har sat den vedtagne lovs § 34, stk. 3, i kraft, og ministeren har fastsat virkningstidspunktet for den enkelte målgruppe pligt til selv at booke jobsamtaler i kontaktforløbet. Det foreslåede får således betydning for disse målgrupper, når pligt til selvbooking får virkning for den enkelte målgruppe, idet jobcenteret med det foreslåede også skal indkalde disse målgrupper til den første jobsamtale.
Baggrunden for forslaget er, at de omfattede personer ikke vil kunne nå at selvbooke den første jobsamtale, inden der er gået 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Det skal derfor være muligt for jobcenteret at indkalde til denne jobsamtale.
I tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med en persons tilmelding i jobcenteret er aftalt eller holdt en jobsamtale efter § 31, stk. 3, anses denne samtale som en jobsamtale, der er blevet indkaldt til.
Det foreslås, at det af § 34, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at jobcenteret derudover kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.
Den foreslåede § 34, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af, at jobcenteret i øvrigt kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.
Der henvises til almindelige bemærkninger punkt 3.6.1. og 3.6.2.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om lovens kapitel 9 om »Min Plan«, rehabiliteringsplan og en helhedsorienteret plan.
Med hjemmel heri er der i §§ 56 og 57 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, hvordan en tilflytterkommune skal forholde sig til den tidligere kommunes planlagte og igangsatte indsats, som fremgår af »Min Plan«.
Af den vedtagne § 47 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, fremgår bemyndigelsesbestemmelserne for planer m.v. Det fremgår ikke heraf, at der som hidtil skal kunne fastsættes regler om, hvad der skal ske med den indsats, som en tidligere opholdskommune har planlagt og igangsat, når en person skifter opholdskommune.
Det foreslås, at der som et nyt § 47, stk. 2, indsættes, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes en kommune skal forholde sig til en tidligere opholdskommunes planlagte indsats for en tilflyttet person, herunder regler om afholdelse af udgifter for tilbud, som er igangsat af den tidligere opholdskommune.
Der forventes en udmøntning på bekendtgørelsesniveau svarende til den gældende dog således, at det klart fremgår af bekendtgørelsen, at udgifter, der vedrører perioden efter fraflytningen, afholdes af jobcenteret i den nye opholdskommune. Derudover forventes det tydeliggjort ved en henvisning til retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion, at tilflytterkommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne i visse situationer, hvor fraflytningskommunen har medvirket til personens flytning. Det kan f.eks. være udgifterne til aktivering, hvor en fraflytningskommune har medvirket til en persons flytning til en boform i den nye kommune.
Om den gældende udmøntning henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.7.1.
Til nr. 4
Det fremgår af den vedtagne § 56, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den
- januar 2020, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og 10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i det omfang, der er mulighed for at bevare retten til hjælp i særlige tilfælde under kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov om aktiv socialpolitik.
Bestemmelsen vedrører kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.
Det foreslås, at § 56, stk. 1, ændres således, at der i bestemmelsen også henvises til personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8. Ændringen vil have den virkning, at det også bliver muligt for personer i jobafklarings- og ressourceforløb at få tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori der indgår kortvarige ophold i udlandet uden, at de dermed mister retten til hjælp. Dermed vil jobcenteret kunne tillade kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der i øvrigt foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.
Det vil f.eks. kunne være tilbud om virksomhedspraktik, hvori der indgår et besøg hos en leverandør til virksomheden, som er bosiddende i udlandet.
Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger punkt 3.8.1. og 3.8.2.
Til nr. 5
Det fremgår af den vedtagne § 132, stk. 2, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den
- januar 2020, at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Det foreslås, at § 132, stk. 2, ændres således, at det kommer til at fremgå, at det er perioden nævnt i stk. 1, der regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Der er tale om en sproglig præcisering af, at den periode, der er tale om, er den, der fremgår af stk. 1.
Til nr. 6
Ved § 9, nr. 3, i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indføres der fra den 1. januar 2020 regler om beregning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Efter den vedtagne § 115 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som blev indsat ved § 9, nr. 3, i lov nr. 339 af 2. april 2019, skal kommunen indbetale et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for følgende personer:
-
Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 70 f.
-
Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. lovens § 70 g.
-
Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. lovens § 75.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med en fastsat procentsats på grundlag af ydelsen efter fradrag for arbejde og personens eget bidrag til ATP Livslang Pension.
For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
Det foreslås, at reglerne om beregning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud samt af tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som hhv. er bevilget før den 1. januar 2013 eller den 1. januar 2013 eller senere, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 138 a, stk. 1, at kommunen skal indbetale et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for følgende personer:
-
Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 126 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 136 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 138 a, stk. 2, at bidraget vil blive beregnet med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 138 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde og personens bidrag til ATP Livslang Pension efter § 137.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2020 får personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. Bidraget til ATP Livslang Pension af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 0,3 pct.= 45,87 kr., som afrundes til nærmeste hele krone.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts 2020 dermed 687 kr., hvoraf bidraget til den obligatoriske pensionsordning udgør 46 kr. og det samlede bidrag til ATP Livslang Pension, dvs. personens bidrag og kommunens bidrag, udgør 641 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2030 får personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. Bidraget til ATP Livslang Pension af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 3,3 pct.= 504,54 kr., som afrundes til nærmeste hele krone.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts 2030 dermed 1.140 kr., hvoraf bidraget til den obligatoriske pensionsordning udgør 505 kr. og det samlede bidrag til ATP Livslang Pension, dvs. personens bidrag og kommunens bidrag, udgør 635 kr.
Der vil ikke blive fastsat en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der vil således kunne indbetales ned til 1 kr. i bidrag til den obligatoriske pensionsordning for en uge.
Bidraget for en måned skal afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension.
Det foreslås i § 138 a, stk. 3, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke vil blive fradraget i tilskuddet, og at bidraget til den obligatoriske pensionsordning skal betales af staten.
Det foreslås i § 138 b, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning vil blive beregnet med følgende procentsatser:
-
I 2020 med 0,3 pct.
-
I 2021 med 0,6 pct.
-
I 2022 med 0,9 pct.
-
I 2023 med 1,2 pct.
-
I 2024 med 1,5 pct.
-
I 2025 med 1,8 pct.
-
I 2026 med 2,1 pct.
-
I 2027 med 2,4 pct.
-
I 2028 med 2,7 pct.
-
I 2029 med 3,0 pct.
-
Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, vil den blive bevaret på 3,3 pct. i årene efter 2030.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.
Til nr. 7
Efter den vedtagne § 115 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som indsat ved lov nr. 339 af 2. april 2019 om bl.a. ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 141 a, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til den obligatoriske pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale tilskud efter lovens §§ 123, 126 eller 136 tilbage til kommunen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.
Til nr. 8
Det fremgår af den vedtagne § 164 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at jobcenteret inden for varslingspuljen i opsigelsesperioden for beskæftigede og for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, der har været omfattet af større afskedigelser, kan tilbyde jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger, opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i sammenlagt op til 8 uger og udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
Det foreslås, at der i den vedtagne § 164 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at der til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, gives tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, om jobsøgningskurser og opkvalificering efter bestemmelserne i lovens kapitel 14 om vejledning og opkvalificering.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
Med forslaget vil det klart fremgå af bestemmelsen, at jobcenteret giver jobsøgningskurser og vejledning og opkvalificering som tilbud efter kapitel 14 til de personer, der overgår fra at være varslede og til at blive ledige, når indsatsen gives inden for varslingspuljen.
Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen, og det svarer til de gældende bestemmelser.
Til nr. 9
Efter den gældende § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, reguleres beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats) én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet efter § 70 f, stk. 2, er ikke omfattet af den afdæmpede regulering, hvorefter satsreguleringen nedsættes med 0,75 pct. i årene fra 2020-2023.
Efter lov nr. 339 af 2. april 2019 ændres fra den 1. januar 2020 satsreguleringen af grænsebeløbet efter lovens § 70 f, stk. 2, til én gang om året pr. 1. januar at blive reguleret med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen, som blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som en konsekvens af den foreslåede § 189 a, som affattet ved § 1, nr. 5, foreslås det, at § 189, stk. 1, nr. 3, som henviser til § 123, stk. 2, ophæves.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.
Til nr. 10
Efter den gældende § 127, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, reguleres følgende beløb én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:
-
Beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere).
-
Beløbet efter § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013).
-
Beløbet efter § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013).
De nævnte beløb er ikke omfattet af den afdæmpede regulering, hvorefter satsreguleringen nedsættes med 0,75 pct. i årene fra 2020-2023.
Efter lov nr. 339 af 2. april 2019 ændres satsreguleringen fra den 1. januar 2020 af:
-
Beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere).
-
Beløbet efter § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013).
Reguleringen skal ske én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet efter lovens § 71, stk. 3, vil fortsat blive reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen, som blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som en konsekvens af den foreslåede § 189 a, som affattet ved § 1, nr. 5, foreslås det, at henvisningerne i § 189, stk. 1, nr. 4, til § 126, stk. 5, og § 136, stk. 2, udgår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.
Til nr. 11
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af den obligatoriske pensionsordning reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten.
Dette er gennemført i § 9, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019, hvor det er fastsat i § 127 a, at beløbene efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats), § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) og § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013) skal reguleres én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen, som blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås således i § 189 a , at satsreguleringen af § 123, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats), § 126, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) og § 136, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013) skal ske én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.
Til nr. 12
Det fremgår af den vedtagne § 204, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020, og som viderefører den gældende § 128, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Det fremgår videre af den vedtagne § 204, stk. 2, som viderefører den gældende § 128, stk. 2, at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører, og at klagen tillige – for så vidt angår afgørelser om konkurrenceforvridning, jf. §§ 64, 80 og 88, – kan indbringes af andre, der har en væsentlig interesse i afgørelsen. De nævnte bestemmelser §§ 64, 80 og 88 handler om virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats.
Det foreslås, at § 204, stk. 2, berigtiges således, at reglen om, at klager over konkurrenceforvridning kan indbringes af andre med en væsentlig interesse i afgørelsen, gælder for spørgsmål om konkurrenceforvridning efter §§ 64, 80, 88 og 94.
Med forslaget udvides bestemmelsen til også at gælde særligt tilrettelagte projekter under vejledning og opkvalificering i kapitel 14. Præciseringen sker ved at der indsættes en henvisning til lovens § 94, hvorved bestemmelsen bringes i overensstemmelse med intentionen og svarer til de gældende regler.
Ændringen indebærer, at også for de særligt tilrettelagte projekter kan klager over konkurrenceforvridning indbringes af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, hvilket svarer til den gældende lovs § 128, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.10.2.
Til nr. 13
Det fremgår af den vedtagne § 206, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 72, stk. 4, for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbegyndelse kan indbringes for jobcenteret.
Bestemmelsen vedrører dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
Personer omfattet af disse målgrupper har mulighed for at klage til jobcenteret over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden i forbindelse med ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at § 206 udvides med personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 12, som indeholder personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse. Dermed får personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse også mulighed for at klage over en offentlig arbejdsgivers beregning af arbejdstiden i forbindelse med ansættelse med løntilskud.
For personer i jobafklarings- og ressourceforløb beregnes og fastlægges arbejdstiden ud fra forholdet mellem overenskomstmæssig løn og den individuelle hjælp, de har ret til efter lov om aktiv socialpolitik. For selvforsørgende beregnes og fastlægges arbejdstiden, så lønnen samlet svarer til 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.
Dermed vil de målgrupper i loven, hvor der skal foretages en beregning af arbejdstiden alle få mulighed for at klage til jobcenteret over arbejdsgiverens beregning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.11.2.