Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den vedtagne § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og personer i jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den vedtagne § 34, stk. 3, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Bestemmelsen vedrører aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, samt revalidender.

Det foreslås, at der i den vedtagne § 34, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, efter »digitalt« indsættes », jf. dog stk. 2«.

Dermed vil fremgå klart af stykkerne, at stk. 2 indeholder en undtagelse fra pligten til selv at booke jobsamtaler.

Det betyder, at det klart vil fremgå af den vedtagne § 34, hvornår en jobsamtale skal henholdsvis selvbookes eller indkaldes til.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår det af den vedtagne § 31, stk. 3, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at første jobsamtale for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Bestemmelsen vedrører kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Derudover fremgår det af den vedtagne § 34, stk. 1, i samme lov, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt personer i jobafklaringsforløb.

Derudover fremgår det af den vedtagne § 34, stk. 3, at personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Bestemmelsen vedrører aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt personer i ressourceforløb.

Det fremgår af den vedtagne § 208, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for den vedtagne § 34, stk. 3, og at bestemmelsen får virkning for den enkelte målgruppe i bestemmelsen ved ministerens beslutning.

Videre fremgår det af den vedtagne § 34, stk. 2, at jobcenteret kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Det foreslås, at den vedtagne § 34, stk. 2, affattes på ny, så det fremgår, at jobcenteret indkalder til jobsamtalen efter § 31, stk. 3, og at jobcenteret derudover kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Det foreslås, at det af § 34, stk. 2, 1. pkt. fremgår at, jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3.

Den foreslåede § 34, stk. 2, 1. pkt., vil betyde, at jobcenteret vil skulle indkalde til første jobsamtale, når jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Det vil også gælde, selv om det er en person i målgruppen for pligt til selvbooking af jobsamtaler. Det vil fra den 1. januar 2020 sige jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt åbenlyst uddannelsesparate. Derudover vil bestemmelsen få virkning for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, når ministeren har sat den vedtagne lovs § 34, stk. 3, i kraft, og ministeren har fastsat virkningstidspunktet for den enkelte målgruppe pligt til selv at booke jobsamtaler i kontaktforløbet. Det foreslåede får således betydning for disse målgrupper, når pligt til selvbooking får virkning for den enkelte målgruppe, idet jobcenteret med det foreslåede også skal indkalde disse målgrupper til den første jobsamtale.

Baggrunden for forslaget er, at de omfattede personer ikke vil kunne nå at selvbooke den første jobsamtale, inden der er gået 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Det skal derfor være muligt for jobcenteret at indkalde til denne jobsamtale.

I tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med en persons tilmelding i jobcenteret er aftalt eller holdt en jobsamtale efter § 31, stk. 3, anses denne samtale som en jobsamtale, der er blevet indkaldt til.

Det foreslås, at det af § 34, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at jobcenteret derudover kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Den foreslåede § 34, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af, at jobcenteret i øvrigt kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Der henvises til almindelige bemærkninger punkt 3.6.1. og 3.6.2.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om lovens kapitel 9 om »Min Plan«, rehabiliteringsplan og en helhedsorienteret plan.

Med hjemmel heri er der i §§ 56 og 57 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, hvordan en tilflytterkommune skal forholde sig til den tidligere kommunes planlagte og igangsatte indsats, som fremgår af »Min Plan«.

Af den vedtagne § 47 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, fremgår bemyndigelsesbestemmelserne for planer m.v. Det fremgår ikke heraf, at der som hidtil skal kunne fastsættes regler om, hvad der skal ske med den indsats, som en tidligere opholdskommune har planlagt og igangsat, når en person skifter opholdskommune.

Det foreslås, at der som et nyt § 47, stk. 2, indsættes, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes en kommune skal forholde sig til en tidligere opholdskommunes planlagte indsats for en tilflyttet person, herunder regler om afholdelse af udgifter for tilbud, som er igangsat af den tidligere opholdskommune.

Der forventes en udmøntning på bekendtgørelsesniveau svarende til den gældende dog således, at det klart fremgår af bekendtgørelsen, at udgifter, der vedrører perioden efter fraflytningen, afholdes af jobcenteret i den nye opholdskommune. Derudover forventes det tydeliggjort ved en henvisning til retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion, at tilflytterkommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne i visse situationer, hvor fraflytningskommunen har medvirket til personens flytning. Det kan f.eks. være udgifterne til aktivering, hvor en fraflytningskommune har medvirket til en persons flytning til en boform i den nye kommune.

Om den gældende udmøntning henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.7.1.

Til nr. 4

Det fremgår af den vedtagne § 56, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den

1. januar 2020, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 9 og 10, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i det omfang, der er mulighed for at bevare retten til hjælp i særlige tilfælde under kortvarige udlandsophold efter § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen vedrører kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.

Det foreslås, at § 56, stk. 1, ændres således, at der i bestemmelsen også henvises til personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8. Ændringen vil have den virkning, at det også bliver muligt for personer i jobafklarings- og ressourceforløb at få tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori der indgår kortvarige ophold i udlandet uden, at de dermed mister retten til hjælp. Dermed vil jobcenteret kunne tillade kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der i øvrigt foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.

Det vil f.eks. kunne være tilbud om virksomhedspraktik, hvori der indgår et besøg hos en leverandør til virksomheden, som er bosiddende i udlandet.

Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger punkt 3.8.1. og 3.8.2.

Til nr. 5

Det fremgår af den vedtagne § 132, stk. 2, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den

1. januar 2020, at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Det foreslås, at § 132, stk. 2, ændres således, at det kommer til at fremgå, at det er perioden nævnt i stk. 1, der regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Der er tale om en sproglig præcisering af, at den periode, der er tale om, er den, der fremgår af stk. 1.

Til nr. 6

Ved § 9, nr. 3, i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indføres der fra den 1. januar 2020 regler om beregning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud til ansatte i fleksjob og af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter den vedtagne § 115 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som blev indsat ved § 9, nr. 3, i lov nr. 339 af 2. april 2019, skal kommunen indbetale et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for følgende personer:

1. Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 70 f.

2. Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. lovens § 70 g.

3. Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. lovens § 75.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med en fastsat procentsats på grundlag af ydelsen efter fradrag for arbejde og personens eget bidrag til ATP Livslang Pension.

For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Det foreslås, at reglerne om beregning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af fleksløntilskud samt af tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som hhv. er bevilget før den 1. januar 2013 eller den 1. januar 2013 eller senere, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 138 a, stk. 1, at kommunen skal indbetale et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for følgende personer:

1. Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 123 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2. Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 126 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3. Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 136 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 138 a, stk. 2, at bidraget vil blive beregnet med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 138 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde og personens bidrag til ATP Livslang Pension efter § 137.

Eksempel 1 (i 2019-niveau):

Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2020 får personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. Bidraget til ATP Livslang Pension af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 0,3 pct.= 45,87 kr., som afrundes til nærmeste hele krone.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts 2020 dermed 687 kr., hvoraf bidraget til den obligatoriske pensionsordning udgør 46 kr. og det samlede bidrag til ATP Livslang Pension, dvs. personens bidrag og kommunens bidrag, udgør 641 kr.

Eksempel 2 (i 2019-niveau):

Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2030 får personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. Bidraget til ATP Livslang Pension af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer, udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning er 15.289 kr. Bidraget er således 15.289 kr. x 3,3 pct.= 504,54 kr., som afrundes til nærmeste hele krone.

Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for marts 2030 dermed 1.140 kr., hvoraf bidraget til den obligatoriske pensionsordning udgør 505 kr. og det samlede bidrag til ATP Livslang Pension, dvs. personens bidrag og kommunens bidrag, udgør 635 kr.

Der vil ikke blive fastsat en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der vil således kunne indbetales ned til 1 kr. i bidrag til den obligatoriske pensionsordning for en uge.

Bidraget for en måned skal afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension.

Det foreslås i § 138 a, stk. 3, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke vil blive fradraget i tilskuddet, og at bidraget til den obligatoriske pensionsordning skal betales af staten.

Det foreslås i § 138 b, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning vil blive beregnet med følgende procentsatser:

1. I 2020 med 0,3 pct.

2. I 2021 med 0,6 pct.

3. I 2022 med 0,9 pct.

4. I 2023 med 1,2 pct.

5. I 2024 med 1,5 pct.

6. I 2025 med 1,8 pct.

7. I 2026 med 2,1 pct.

8. I 2027 med 2,4 pct.

9. I 2028 med 2,7 pct.

10. I 2029 med 3,0 pct.

11. Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, vil den blive bevaret på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Til nr. 7

Efter den vedtagne § 115 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som indsat ved lov nr. 339 af 2. april 2019 om bl.a. ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 141 a, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til den obligatoriske pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale tilskud efter lovens §§ 123, 126 eller 136 tilbage til kommunen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Til nr. 8

Det fremgår af den vedtagne § 164 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at jobcenteret inden for varslingspuljen i opsigelsesperioden for beskæftigede og for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, der har været omfattet af større afskedigelser, kan tilbyde jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger, opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i sammenlagt op til 8 uger og udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Det foreslås, at der i den vedtagne § 164 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at der til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, gives tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, om jobsøgningskurser og opkvalificering efter bestemmelserne i lovens kapitel 14 om vejledning og opkvalificering.

Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Med forslaget vil det klart fremgå af bestemmelsen, at jobcenteret giver jobsøgningskurser og vejledning og opkvalificering som tilbud efter kapitel 14 til de personer, der overgår fra at være varslede og til at blive ledige, når indsatsen gives inden for varslingspuljen.

Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen, og det svarer til de gældende bestemmelser.

Til nr. 9

Efter den gældende § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, reguleres beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats) én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet efter § 70 f, stk. 2, er ikke omfattet af den afdæmpede regulering, hvorefter satsreguleringen nedsættes med 0,75 pct. i årene fra 2020-2023.

Efter lov nr. 339 af 2. april 2019 ændres fra den 1. januar 2020 satsreguleringen af grænsebeløbet efter lovens § 70 f, stk. 2, til én gang om året pr. 1. januar at blive reguleret med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen, som blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en konsekvens af den foreslåede § 189 a, som affattet ved § 1, nr. 5, foreslås det, at § 189, stk. 1, nr. 3, som henviser til § 123, stk. 2, ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Til nr. 10

Efter den gældende § 127, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, reguleres følgende beløb én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:

1. Beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere).

2. Beløbet efter § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013).

3. Beløbet efter § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013).

De nævnte beløb er ikke omfattet af den afdæmpede regulering, hvorefter satsreguleringen nedsættes med 0,75 pct. i årene fra 2020-2023.

Efter lov nr. 339 af 2. april 2019 ændres satsreguleringen fra den 1. januar 2020 af:

1. Beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere).

2. Beløbet efter § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013).

Reguleringen skal ske én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet efter lovens § 71, stk. 3, vil fortsat blive reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen, som blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en konsekvens af den foreslåede § 189 a, som affattet ved § 1, nr. 5, foreslås det, at henvisningerne i § 189, stk. 1, nr. 4, til § 126, stk. 5, og § 136, stk. 2, udgår.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Til nr. 11

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af den obligatoriske pensionsordning reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten.

Dette er gennemført i § 9, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019, hvor det er fastsat i § 127 a, at beløbene efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats), § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) og § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013) skal reguleres én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Som en konsekvens af tidsforløbet i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 og fremsættelse af forslaget til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats blev reglerne om ændring af satsreguleringen indsat i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020, og den ophæver samtidig den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

På baggrund heraf foreslås det, at ændringen af satsreguleringen, som blev gennemført ved lov nr. 339 af 2. april 2019, videreføres uden indholdsmæssige ændringer i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås således i § 189 a , at satsreguleringen af § 123, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats), § 126, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) og § 136, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013) skal ske én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Til nr. 12

Det fremgår af den vedtagne § 204, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020, og som viderefører den gældende § 128, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunens afgørelser efter loven kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det fremgår videre af den vedtagne § 204, stk. 2, som viderefører den gældende § 128, stk. 2, at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører, og at klagen tillige – for så vidt angår afgørelser om konkurrenceforvridning, jf. §§ 64, 80 og 88, – kan indbringes af andre, der har en væsentlig interesse i afgørelsen. De nævnte bestemmelser §§ 64, 80 og 88 handler om virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats.

Det foreslås, at § 204, stk. 2, berigtiges således, at reglen om, at klager over konkurrenceforvridning kan indbringes af andre med en væsentlig interesse i afgørelsen, gælder for spørgsmål om konkurrenceforvridning efter §§ 64, 80, 88 og 94.

Med forslaget udvides bestemmelsen til også at gælde særligt tilrettelagte projekter under vejledning og opkvalificering i kapitel 14. Præciseringen sker ved at der indsættes en henvisning til lovens § 94, hvorved bestemmelsen bringes i overensstemmelse med intentionen og svarer til de gældende regler.

Ændringen indebærer, at også for de særligt tilrettelagte projekter kan klager over konkurrenceforvridning indbringes af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, hvilket svarer til den gældende lovs § 128, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.10.2.

Til nr. 13

Det fremgår af den vedtagne § 206, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, at klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden, jf. § 72, stk. 4, for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, senest 4 uger efter ansættelsesforholdets påbegyndelse kan indbringes for jobcenteret.

Bestemmelsen vedrører dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Personer omfattet af disse målgrupper har mulighed for at klage til jobcenteret over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden i forbindelse med ansættelse med løntilskud.

Det foreslås, at § 206 udvides med personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 12, som indeholder personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse. Dermed får personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse også mulighed for at klage over en offentlig arbejdsgivers beregning af arbejdstiden i forbindelse med ansættelse med løntilskud.

For personer i jobafklarings- og ressourceforløb beregnes og fastlægges arbejdstiden ud fra forholdet mellem overenskomstmæssig løn og den individuelle hjælp, de har ret til efter lov om aktiv socialpolitik. For selvforsørgende beregnes og fastlægges arbejdstiden, så lønnen samlet svarer til 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.

Dermed vil de målgrupper i loven, hvor der skal foretages en beregning af arbejdstiden alle få mulighed for at klage til jobcenteret over arbejdsgiverens beregning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.11.2.

Kilde

Til nr. 1

Efter den vedtagne § 80 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som er indsat ved § 8, nr. 4, i lov nr. 339 af 2. april 2019, skal kommunen indbetale bidrag til den obligatoriske pensionsordning for personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 og 27 a (uddannelses- og kontanthjælp), § 52, stk. 1, (revalideringsydelse) §§ 68 og 69 j (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb hhv. ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb) og § 74 a, stk. 2 og 3, (ledighedsydelse). Kommunen skal indbetale bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 80 b, stk. 2, beregnes bidraget med den procentsats, der er nævnt i § 80 c. Procentsatsen, der er nævnt i § 80 c, er i 2020 på 0,3 pct. og den stiger i de følgende år til og med 2030 årligt med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3. Dette grundlag er det samme, som gælder for vurderingen af, om der skal indbetales bidrag til ATP Livslang Pension af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Det vil sige, at beregningsgrundlaget for bidrag til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp er hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter og sanktioner, og at beregningsgrundlaget for bidrag af revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse er hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter, men før fradrag for sanktioner.

Derudover beregnes bidraget til den obligatoriske pensionsordning efter fradrag for personens bidrag til ATP Livslang Pension efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2.

For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det har ikke været hensigten, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal beregnes på et forskelligt grundlag. Det foreslås derfor, at beregningsgrundlaget harmoniseres.

Det foreslås i § 80 b, stk. 1, at kommunen skal indbetale bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 (uddannelses- og kontanthjælp) og § 27 a (supplerende hjælp til brøkpension), §§ 68 og 69 j (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløb under jobafklaringsforløb), § 71, stk. 1-4, (revalideringsydelse) og § 74 a, stk. 2 og 3 (ledighedsydelse).

Det foreslås i § 80 b, stk. 2, at bidraget vil blive beregnet med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i § 13 g, § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-43 og 68 a, §§ 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, §§ 73 f og 73 g, § 74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b. Det vil sige at bidraget til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse beregnes på grundlag af hjælpen efter fradrag for arbejde og indtægter samt efter nedsættelse af hjælpen på grund af sanktioner.

Derudover vil bidraget blive beregnet til den obligatoriske pensionsordning efter fradrag for personens bidrag til ATP Livslang Pension efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for en måned vil blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i § 80 b, stk. 3, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke fradrages i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

Det foreslås i § 80 c, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning vil blive beregnet med følgende procentsatser:

1. I 2020 med 0,3 pct.

2. I 2021 med 0,6 pct.

3. I 2022 med 0,9 pct.

4. I 2023 med 1,2 pct.

5. I 2024 med 1,5 pct.

6. I 2025 med 1,8 pct.

7. I 2026 med 2,1 pct.

8. I 2027 med 2,4 pct.

9. I 2028 med 2,7 pct.

10. I 2029 med 3,0 pct.

11. Fra 2030 med 3,3 pct.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene efter 2030.

Det foreslås i § 80 d, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til den obligatoriske pensionsordning, der er beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelsen tilbage til kommunen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik reguleres niveauet for det beløb, som fremgår af lovens § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.

Efter § 8, nr. 7, i lov nr. 339 af 2. april 2019, som ændrer § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bliver henvisningen til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 1. januar 2020 ændret til § 127 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som en konsekvens af § 9, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019.

Efter § 2, nr. 98, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.), bliver henvisningen til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra

1. januar 2020 ændret til § 189 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det at ændre henvisningen i § 109, stk. 2, til den foreslåede § 189 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaring med lav fradragssats skal ske én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det bemærkes, at § 8, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019, ophæver den gældende § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og indsætter i stedet et nyt stk. 1 og 2. Ændringen indeholder således en rykningsklausul, der medfører, at § 109, stk. 2, bliver til § 109, stk. 3. Rykningsklausulen træder i kraft og får virkning samme dag som nærværende ændringslov.

Kilde

Til nr. 1

I § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af bl.a. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med ikrafttræden den 1. januar 2020, er der fastsat regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal modtage bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af en række overførselsindkomster, som er opregnet i bestemmelsen. Det fremgår blandt andet af bestemmelsen, at bidrag til den obligatoriske pensionsordning administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.

For en nærmere gennemgang af vedtagen ret henvises til pkt. 3.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvori der fastsættes en rentebestemmelse, der svarer til den, der gælder for indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 17 s, stk. 2. Af lovtekniske årsager affattes de øvrige bestemmelser i § 17 s på ny.

Det foreslås i § 17 s, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal modtage bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af følgende ydelser:

1. Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2. Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3. Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4. Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven.

5. Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.

6. Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse.

7. Førtidspension, jf. § 33 f i lov om social pension og § 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

8. Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

9. Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

10. Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

11. Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

12. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

13. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

14. Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

15. Flekslønstilskud, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

16. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013 efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

17. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 efter § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

18. Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det betyder, at det er den myndighed, der udbetaler ydelsen til den enkelte ydelsesmodtager, som skal indbetale bidraget til den obligatoriske pensionsordning efter de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter herom.

Forslaget svarer til gældende regler om indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 2, at der indsættes en bestemmelse om, at hvis bidrag ikke indbetales rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2, 3 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse. Efter § 17, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter. Efter § 17, stk. 3, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, indbetaling af bidrag ikke sker rettidigt. Efter § 17, stk. 6, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag, hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives.

Det betyder, at hvis myndigheden ikke indbetaler bidrag rettidig, vil myndigheden skulle betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb.

Det foreslås i stk. 3, at bidragsbeløb, som overføres til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anvendes, efter fradrag af beløb efter § 16, til erhvervelse af pensionsret på samme vilkår og tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer. I forhold til § 16 anses medlemmerne af den obligatoriske pensionsordning som bidragsbetalende medlemmer.

Det foreslås i stk. 4, at overførte bidrag til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med den øvrige formue. Herved sikres en enkel og omkostningseffektiv administration – også i forhold til eventuelle små pensionsbidrag, idet 98-99 pct. af de kommende medlemmer, som vil modtage bidrag til den obligatoriske pensionsordning, tillige forventes at være omfattet af ATP Livslang Pension.

Forslaget indebærer, at den obligatoriske pensionsordning bliver integreret i det eksisterende formuefællesskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, og hvor omkostninger, investeringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

Integration af den obligatoriske pensionsordning i ATP Livslang Pension vil indebære, at ydelsesmodtagerne, for hvem der indbetales obligatoriske pensionsbidrag, vil blive pålagt omkostninger på lige fod med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer. Omkostninger afholdes kollektivt via Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale, hvorved medlemmernes andel af omkostningerne svarer til deres andel af de samlede rettigheder, uanset om rettighederne er en del af den obligatoriske pensionsordning, ATP Livslang Pension eller Supplerende Arbejdsmarkedspension.

Bidrag til obligatorisk pensionsordning vil blive administreret som bidrag til ATP Livslang Pension, hvor pt. 80 pct. af bidraget går til garanterede pensioner (garantibidrag), mens 20 pct. går til bonuspotentialet (bonusbidrag). Der opnås samme pension for hver krone i garantibidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension i det enkelte år uanset, om garantibidraget indbetales til den obligatoriske pensionsordning, ATP Livslang Pension eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Bonusbidraget forventes over tid at vende tilbage til medlemmerne i form af bonus. Bidrag til den obligatoriske pensionsordning vil indgå i de samme investerings- og afdækningsporteføljer, der er i ATP Livslang Pension.

Ligesom på ATP Livslang Pension er der tale om en livrente, hvor medlemmet får udbetalt en løbende pension fra folkepensionsalderen og resten af livet. Udbetalingstidspunkterne vil følge udbetalingstidspunkterne for ATP Livslang Pension. Ved udbetaling afregnes der indkomstskat på individuelt niveau. PAL-beskatning sker på det samlede investeringsafkast inden beregning af pensionsret.

Pensionen udbetales tidligst fra folkepensionsalderen. Indbetalinger bliver omregnet til pensionsret ved indberetningstidspunktet. Det vil sige, at borgerne ikke får noget depot i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er dermed ikke muligt at udbetale de indbetalte midler før opnåelse af folkepensionsalderen. Det er således heller ikke muligt at søge om udbetaling i særlige situationer såsom udrejse, sygdom, førtidspensionering mv., da det kræver en konto-ordning.

Det foreslås i stk. 5, at udbetaling af ATP Livslang Pension optjent på baggrund af bidrag til den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil følge reglerne ved udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag. Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet. Hvis et medlem af den obligatoriske pensionsordning samtidig har ret til udbetaling af pension fra ATP Livslang Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister vil de optjente pensionsrettigheder blive lagt sammen og udbetalt samlet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb, jf. regler herom fastsat i medfør af § 9. Engangsbeløbet beregnes som kapitalværdien af alle de fremtidige egenpensionsrettigheder. Beløbsgrænsen for, hvornår den optjente pensionsret udbetales som et engangsbeløb eller som en løbende månedlig pension, fastsættes, jf. § 9, af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.

Udbetalingen af pensionen kan udskydes, jf. § 9 a. Et medlem kan vælge at udskyde udbetalingen af sin pension udover opnået pensionsalder. For hver måned udbetalingen udskydes, får medlemmet forhøjet sin årlige optjente pension i overensstemmelse med den gældende tarif. Hvis et medlem vælger at udskyde udbetalingen af sin pension, omfatter udskydelsen også eventuelle udbetalinger af pension fra ATP Livslang Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.

Det foreslås i stk. 6, at de indbetalte bidrag til den obligatoriske pensionsordning vil indgå i optjeningen af ret til dødsfaldsdækningen i ATP Livslang Pension. Risikobidraget, jf. § 16, fratrækkes det samlede bidrag, som består af eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension tillagt bidraget til den obligatoriske pensionsordning.

I forbindelse med vurderingen af om kravet om indbetaling af 2 årsbidrag, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3, er opfyldt, foretages en separat beregning for eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension samt en separat beregning for bidragene til den obligatoriske pensionsordning. Det er således det samlede antal udregnede årsbidrag, som lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt kravet om indbetaling af 2 årsbidrag er opfyldt.

Ved at integrere dødsfaldsdækningerne for de to ordninger sikres ved medregningen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning i beregningen af bidragskarens på de 2 årsbidrag, at medlemmer i højere grad er sikret at modtage en dødsfaldsudbetaling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I karensoptjeningen i henhold til § 14 b, stk. 4, og § 14 e stk. 3, indgår et krav om, at der er indbetalt et beløb svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 15. Det foreslås, at de indbetalte bidrag til den obligatoriske pensionsordning omregnes til bidrag i henhold til § 15, stk. 1, som omhandler bidrag til ATP Livslang Pension med A-sats. Anvendelse af A-satsen er hovedreglen i ATP Livslang Pension.

Kravet om medlemskab i 2 år, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter 1. januar 2002, hvor der enten er indbetalt bidrag til ATP Livslang Pension eller til den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i stk. 7, at som følge af integrationen af den obligatoriske pensionsordning i ATP Livslang Pension, vil de beføjelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har over for Arbejdsmarkedets Tillægspension også gælde i forhold til bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning.

Det foreslås i stk. 8, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med de finansielle forhold for bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning på samme måde som Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til ATP Livslang Pension.

Baggrunden herfor er, at indbetalte bidrag til den obligatoriske pensionsordning skal administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ordningen integreres i det eksisterende formuefællesskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension med ATP Livslang Pension, således at der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, hvor omkostninger, investeringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

De tilsynsområder, som Finanstilsynet fører tilsyn med for Arbejdsmarkedets Tillægspension, fremgår af § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og dækker en række bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions governance og ledelse samt kapitel 6 om pensions- og hensættelsesgrundlag, kapitel 7 a om regnskab og revision og kapitel 8 om fondsanbringelse.

Efter gældende regler er Finanstilsynet i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tillagt en række bemyndigelser og beføjelser med henblik på dels at fastsætte regler om en række forhold, f.eks. regler om regnskab, dels at kunne udøve sine tilsynsbeføjelser, f.eks. gennem inspektioner, anmodning om information og tilsynsreaktioner.

Som følge af integrationen af den obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås det i stk. 8, at de beføjelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har over for Arbejdsmarkedets Tillægspension også skal gælde i forhold til bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.5.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsesløft), 80 pct. af højeste dagpengesats, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, mens pågældende deltager i uddannelsen.

Efter den gældende § 48 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. får en dagpengemodtager, der påbegynder et tilbud om uddannelsesløft i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019, dog dagpenge med et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (positivlisten).

Der henvises til punkt 3.12.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 48 a, stk. 2, affattes på ny således, at en dagpengemodtager, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse (uddannelsesløft) efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2020, i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, modtager dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af den liste, der er udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i den før 1. januar 2020 gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (positivlisten).

Forslaget betyder, at en dagpengemodtager, som i 2020 påbegynder et tilbud om uddannelsesløft, under deltagelse i uddannelsen vil kunne modtage dagpenge med sin hidtidige sats, hvis den uddannelse, dagpengemodtageren deltager i, fremgår af positivlisten.

Det betyder, at dagpengemodtageren kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil.

Forslaget betyder også, at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2020.

Der er således tale om en undtagelse til bestemmelsen i § 48 a, stk. 1, i loven om, at en dagpengemodtager under deltagelse i et uddannelsesløft efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats.

Forslaget betyder, at en dagpengemodtager, der deltager i uddannelsesløft med bevarelse af sin hidtidige dagpengesats, ikke kan låne et beløb under deltagelse i uddannelsesløftet, jf. § 75 i, stk. 2, i loven.

Forslaget betyder endvidere, at positivlisten, der er gældende for ordningen med mulighed for at deltage i uddannelsesløft med bevarelse af hidtidig dagpengesats i perioden 1. marts 2017 til 31. december 2019, anvendes uændret for den foreslåede ordning i 2020.

Forslaget har ikke betydning for dagpengemodtagere, der før 1. januar 2020 har påbegyndt et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i den indtil den 31. december 2019 gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da disse kan gennemføre uddannelsesforløbet på de hidtidigt gældende vilkår uanset, at det først færdiggøres efter 2019.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, integrationsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender og sygedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge. Derudover har udgifter til aktivering af ledige selvforsørgende været indfortolket under budgetgarantien.

Ved udgifter til aktivering forstås f.eks. driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens § 172, partnerskabsaftaler efter lovens § 15 og opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161, udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 samt udgifter til befordring og hjælpemidler, jf. lovens kapitel 27. Der henvises her og efterfølgende til reglerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020.

Det foreslås at udvide bestemmelsen, så udgifter til aktivering af ledige selvforsørgende og nyuddannede ikke-forsikrede personer med handicap, som er ansat med løntilskud også omfattes.

I forhold til udvidelsen med aktiveringsudgifter til ledige selvforsørgende er der tale om en præcisering, som er i overensstemmelse med gældende fortolkning af reglerne.

Formålet med at udvide bestemmelsen med aktiveringsudgifter til nyuddannede ikke-forsikrede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, er at opnå en enklere registrering af udgifter til hjælpemidler m.v. og løntilskud samt opgørelse af udgifter omfattet af budgetgarantien.

Med de foreslåede ændringer vil bestemmelsen for de omfattede persongrupper fremover omfatte udgifter til aktivering, f.eks. driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens § 172, partnerskabsaftaler efter lovens § 15, opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161, opkvalificering ved ansættelse og fastholdelse i fleksjob efter lovens § 162, udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12, og udgifter til hjælpemidler, særlige udgifter, befordring og merudgiftsgodtgørelsen, jf. lovens kapitel 27 og § 179. Herudover omfattes også visse ordninger fra lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet udgifter til tilbud med løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap efter lovens kapitel 5, opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter lovens kapitel 5 a og udgifter til hjælpemidler og særlige udgifter, jf. lovens §§ 15 f, 15 g og 15 j omfattes.

Til nr. 2

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige og førtidspensionister samt driftsudgifter i forbindelse med jobrettet uddannelse. Derudover har driftsudgifter til aktivering af unge under 18 år været indfortolket under budgetgarantien.

Ved driftsudgifter forstås her udgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter § 172 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, partnerskabsaftaler efter lovens § 15, og opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161. Der henvises her og efterfølgende til reglerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft den 1. januar 2020.

Derimod omfatter det ikke udgifter til befordringsgodtgørelse og hjælpemidler til dagpengemodtagere, fordi disse udgifter er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud (bortset fra undervisningsmaterialer, som er omfattet af budgetgarantien). Udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter dagpengemodtagere i løntilskudsjob, er heller ikke omfattet af budgetgarantien, da de er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, jf. § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Ligeledes er udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter førtidspensionister i løntilskudsjob (skånejob), ikke omfattet af budgetgarantien.

Det foreslås at udvide bestemmelsen, så driftsudgifter til unge under 18 år eksplicit fremgår af bestemmelsen og omfattes af budgetgarantien. Der er tale om en præcisering, som er i overensstemmelse med gældende fortolkning af reglerne.

Det foreslås videre at udvide bestemmelsen, så driftsudgifter til personer ansat i fleksjob og personer som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også omfattes.

Formålet med at udvide bestemmelsen med driftsudgifter til personer ansat i fleksjob og personer som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er, at opnå en enklere registrering af udgifter til hjælpemidler m.v. og opgørelse af udgifter omfattet af budgetgarantien.

Driftsudgifter for personer ansat i fleksjob eller som får tilskud til selvstændig virksomhed omfatter bl.a. udgifter til kortvarige kurser efter § 162 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælpemidler efter lovens kapitel 28.

Derimod vil selve løntilskuddet til fleksjob, hvad enten det er løntilskud til arbejdsgiveren efter den gamle ordning eller tilskud til personen ansat i fleksjob efter den nye ordning, fortsat ikke være omfattet af budgetgarantien i overensstemmelse med førtidspensions-/fleksjobreformen. Ligeledes skal heller ikke selve tilskuddet til selvstændig virksomhed være omfattet af budgetgaranti.

Med de foreslåede ændringer vil bestemmelsen for de omfattede persongrupper fremover omfatte driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer efter lovens § 172, partnerskabsaftaler efter lovens § 15, opkvalificering ved ansættelse efter lovens § 161, kortvarige kurser efter § 162, udgifter til hjælpemidler og befordring (bortset fra disse udgifter til dagpengemodtagere, som fortsat er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud) og merudgiftsgodtgørelsen, jf. lovens kapitel 27 og § 179. Herudover omfattes også visse ordninger fra lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet udgifter til hjælpemidler og særlige udgifter, jf. lovens §§ 15 f og 15 g, omfattes.

Til nr. 3

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til mentorstøtte og jobrotationsydelse.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides, så udgifter til hjælpemidler til ikke-forsikrede personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed, fremover omfattes af budgetgarantien.

Formålet med at udvide bestemmelsen er et ønske om en enklere registrering af udgifter til hjælpemidler m.v. og opgørelse af udgifter omfattet af budgetgarantien.

Det omfatter hjælpemidler efter § 178 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ikke-forsikrede personer ansat uden løntilskud eller som driver selvstændig virksomhed eller som er ansat i seniorjob. Der henvises her og efterfølgende til reglerne i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som træder i kraft 1. januar 2020.

Udgifter til forsikrede personer ansat uden løntilskud eller som driver selvstændig virksomhed er omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud.

Med de foreslåede ændringer vil bestemmelsen fremover omfatte mentorstøtte til alle persongrupper, der kan få mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens kapitel 26, udgifter til jobrotationsydelse efter lovens kapitel 22 samt udgifter til hjælpemidler til ikke-forsikrede personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed, jf. lovens § 178. Herudover omfattes også visse ordninger fra lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., idet udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v., jf. lovens § 15 i, omfattes.

Kilde

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af bl.a. lov om arbejdsmarkedets Tillægspension er der i § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indsat en bestemmelse om udvidelse af medlemskredsen af Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension til også at omfatte bidrag til den obligatoriske pensionsordning.

Ved § 8, nr. 4, i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af bl.a. lov om aktiv socialpolitik er der i lov om aktiv socialpolitik fastsat regler om beregning m.v. af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse.

Efter § 8, nr. 7, i lov nr. 339 af 2. april 2019 ændres henvisningen i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik til reguleringsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er indsat ved § 9, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019.

Det foreslås, at § 1, nr. 2, og § 8, nr. 4 og 7, ophæves. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og § 3.

Til nr. 2

Efter § 15 i lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) træder reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af overførselsindkomster i kraft den 1. januar 2020, herunder bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter lov om sygedagpenge. Da sygedagpenge beregnes pr. uge, vil der blive beregnet bidrag til den obligatoriske pensionsordning fra den første mandag i året.

Det vil sige, at kommunerne skal kunne beregne bidragets størrelse for de enkelte dagpengemodtagere, indberette bidraget til eIndkomstregistret og indbetale bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension fra den 6. januar 2020.

I løbet af 2019 og første halvdel af 2020 vil kommunerne få implementeret et nyt IT-system på sygedagpengeområdet. En iværksættelse af administrationen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter sygedagpengeloven fra den 1. januar 2020 vil betyde, at der vil skulle foretages IT-implementering af ordningen dels i det IT-system på sygedagpengeområdet, der er under udfasning, dels i det IT-system, der er på vej til at blive implementeret. Dette vurderes at medføre betragtelig negativ betydning for implementeringen af det nye IT-system på sygedagpengeområdet.

Det foreslås derfor, at iværksættelsen af administrationen af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter sygedagpengeloven udsættes til det nye IT-system på sygedagpengeområdet er implementeret i første halvår af 2020.

Det foreslås i § 15, stk. 1 , at ikrafttrædelsen af lov nr. 339 af 2. april 2019 fastsættes til den 1. januar 2020.

Det foreslås dog i § 15, stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter lov om sygedagpenge og af reglerne om betaling af tillæg til refusionen til arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom.

Det foreslås i § 16 , at reglerne om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning af dagpenge efter lov om sygedagpenge, samt tillæg til refusionen til arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom, også får virkning for personer, der har fået udbetalt dagpenge efter lov om sygedagpenge, og arbejdsgivere, der har fået udbetalt refusion efter lov om sygedagpenge, i perioden fra den 6. januar 2020 til ikrafttrædelsen af reglerne.

Det betyder, at de får den samme retsstilling som de ville have efter den vedtagne lov nr. 339 af 2. april 2019.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 2, nr. 98, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres henvisningen i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik til reguleringsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er fastsat ved § 189 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at § 2, nr. 98, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ophæves. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og lov nr. 339 af 2. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.