Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1664 af 30/12/2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love (Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.) § 5

I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 12. august 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 4, ændres »§§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1-4 og 6, og §§ 57 e-57 g« til: »og §§ 57 d-57 g«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love (Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.) § 5

Til nr. 1

Det følger af § 9, stk. 4, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, hvilke bestemmelser i folkeskoleloven, der ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler, herunder bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 57-57 c om Rådet for Børns Læring, og § 57 d, stk. 1-4 og 6, om det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialunder-visningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Det bemærkes, at henvisningen til folkeskolelovens § 57 d, stk. 4 og 6, i den gældende § 9, stk. 4, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ikke blev ændret til folkeskolelovens § 57 d, stk. 3 og 5, i forbindelse med at man med § 1 i lov nr. 606 af 31. maj 2023 gennemførte ændringer i folkeskolelovens § 57 d.

Det foreslås, at henvisningen i § 9, stk. 4, ændres fra »§§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1-4 og 6,« til »§ 57 d«.

Der er alene tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6 og 7, hvorefter folkeskolelovens §§ 57-57 c og bl.a. § 57 d, stk. 1, 3 og 5, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 og 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.