Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love (Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Kapitel 2 i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervisningsmiljøloven) indeholder bestemmelser om Dansk Center for Undervisningsmiljøs opgaver og ledelse.

Efter den gældende bestemmelse i undervisningsmiljølovens § 2, stk. 1, er Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet som en statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark, herunder til at yde vejledning og rådgivning til elever og studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, at centeret samler og systematiserer viden om regler og praksis af betydning for undervisningsmiljøet og stiller den indsamlede viden til rådighed for offentligheden.

I henhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, er centeret forum for dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø i Danmark og kan tage initiativer med hensyn til ethvert spørgsmål, som det finder af betydning for undervisningsmiljøet, og udtale sig herom over for den myndighed, hvorunder det overordnede ansvar for spørgsmålet hører. Centeret kan beskæftige sig med de tilsvarende spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed for børn i dagtilbud, jf. lov om social service.

I henhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, afgiver centeret hvert år en beretning om sit arbejde. Beretningen skal indeholde centerets vurderinger af udviklingen inden for undervisningsmiljøområdet og om de ændringer, som det finder ønskelige. Beretningen sendes til ministrene for de undervisningsområder, der er omfattet af beretningen. Centeret offentliggør samtidig beretningen.

For så vidt angår centerets organisering følger det af den gældende bestemmelse i undervisningsmiljølovens § 3, stk. 1, at Dansk Center for Undervisningsmiljø ledes af en bestyrelse.

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 3, stk. 2, beskikkes bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø med en formand og 14 andre medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde:

1. Fem medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger, der repræsenterer børn, elever og studerende m.v.

2. Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Skole og Forældre.

3. Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Danske Underviserorganisationers Samråd.

4. Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Børnerådet.

5. Seks medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger m.v., der repræsenterer ejerne af dagtilbuddene og uddannelsesstederne.

I henhold til den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, beskikkes bestyrelsen for en toårig periode, idet formanden dog beskikkes for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 4, at undervisningsministeren fastsætter centerets vedtægt. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Endelig fremgår det af de gældende bestemmelser i § 3, stk. 5 og 6, at bestyrelsen har den overordnede ledelse af centeret og fastlægger centerets virksomhed. Bestyrelsen ansætter og afskediger centerets daglige leder efter undervisningsministerens godkendelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger centerets øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige personalet.

Det foreslås at ophæve kapitel 2 og dermed §§ 2 og 3, hvorved Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Med det foreslåede vil Dansk Center for Undervisningsmiljø blive nedlagt, og på Børne- og Undervisningsministeriets område vil centerets videns- og rådgivningsopgaver i henhold til den gældende bestemmelse i § 2 blive videreført som en del af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddannelsesinstitutioner og kommunerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i undervisningsmiljølovens § 4, stk. 3, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter og kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanter kan udpeges af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes.

Der er på Børne- og Undervisningsministeriets område fastsat sådanne regler i bekendtgørelse nr. 2367 af 10. december 2021 om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse, erhvervsrettet uddannelse eller forberedende grunduddannelse samt private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at elevrådet kan udpege undervisningsmiljørepræsentanter, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Bekendtgørelsen gælder for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for forberedende grunduddannelse, private institutioner for gymnasiale uddannelser og gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium.

Det foreslås i § 4, stk. 3, 2. pkt., at ændre »Undervisningsministeren« til »Vedkommende minister«.

Det foreslåede vil betyde, at det er tydeligt, at det er den minister, hvorunder en uddannelsesinstitution henhører, der fastsætter eventuelle regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter på institutionen. Fastsættelse af eventuelle regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse varetages af den minister, hvorunder området i øvrigt henhører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 7 a, stk. 2, følger, at en klage efter § 7 a, stk. 1, indgives til uddannelsesstedet. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Får klageren ikke fuldt ud medhold, sender den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, klagen og begrundelsen for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Det foreslås i § 7 a, stk. 2, 3. pkt., at »Dansk Center for Undervisningsmiljø« ændres til »børne- og undervisningsministeren«.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og undervisningsministeren.

I praksis må ministeren forventes at henlægge behandlingen af klagesagerne til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen har erfaring med klagesagsbehandling på Børne- og Undervisningsministeriets område og har derfor de fornødne kompetencer i forhold til en fremadrettet varetagelse af behandlingen af klagesager vedr. undervisningsmiljøloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 b, stk. 1, at Dansk Center for Undervisningsmiljøs daglige leder træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a, stk. 2. Centerets daglige leder er i behandlingen af disse klager ikke underlagt bestyrelsens instruktion. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at centerets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 7 b nyaffattes således, at det fremgår, at børne- og undervisningsministeren træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a, stk. 2.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og undervisningsministeren.

Bestemmelserne i undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c er underlagt en solnedgangsklausul, som indebærer, at klageordningen automatisk vil ophøre den 31. juli 2027. De øvrige bestemmelser om antimobbestrategi, handlingsplan m.v. er ikke berørt af solnedgangsklausulen.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ophøre senest den 31. juli 2027. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2027, blive henlagt.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3, og § 13, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I henhold til den gældende bestemmelse i § 7 c, stk. 1, kan Dansk Center for Undervisningsmiljø til den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, udstede påbud om opfyldelse af en handlepligt efter §§ 1 b og 1 c inden for en rimelig frist.

Det foreslås, at henvisningen i § 7 c, stk. 1, ændres fra »Dansk Center for Undervisningsmiljø« til »børne- og undervisningsministeren«.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og undervisningsministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 7 c, stk. 2, følger det, at de kommunale tilsynsmyndigheder påser efter anmodning fra centeret og efter bestemmelserne i kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse, at vedkommende kommunalbestyrelse efterlever påbud udstedt efter stk. 1.

Det foreslås i § 7 c, stk. 2, at ændre »centeret« til »børne- og undervisningsministeren«.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til Børne- og Undervisningsministeriet.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 7 c, stk. 3, følger det, at undervisningsministeren efter anmodning fra centeret tilbageholder tilskud til et selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et påbud udstedt efter stk. 1, indtil dette er efterlevet, eller lader tilskud helt bortfalde.

Det foreslås i 7 c, stk. 3, at »efter anmodning fra centeret« udgår af bestemmelsen.

Herefter vil børne- og undervisningsministeren fortsat kunne tilbageholde tilskud til et selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et påbud udstedt efter stk. 1, indtil dette er efterlevet, eller lade tilskud helt bortfalde. Idet kompetencen til at udstede påbud, jf. undervisningsmiljølovens § 7 c, stk. 1, efter det under § 1, nr. 5, foreslåede fremover vil være hos ministeren, vil der imidlertid ikke fremover være en henvisning til, at en tredjepart skal foretage anmodningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Gældende kapitel 4 b i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø indeholder bestemmelser om tilsyn.

Efter den gældende bestemmelse i § 7 e i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø følger det, at Dansk Center for Undervisningsmiljø fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i lovens kapitel 1, 1 a, 3 og 4, dvs. med uddannelsesinstitutionernes overholdelse af bestemmelserne om generelle rettigheder og pligter, bestemmelserne om pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø ved grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser, bestemmelserne om elevers og studerendes deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde og bestemmelserne om undervisningsmiljøvurderinger.

Ifølge bemærkningerne til § 7 e forløber Dansk Center for Undervisningsmiljøs tilsyn med undervisningsmiljølovens overholdelse sideløbende med øvrige tilsyn med uddannelsesstedernes undervisning m.v., som er reguleret i anden lovgivning, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L123 som fremsat, side 21.

Det foreslås at ophæve kapitel 4 b og derved § 7 e.

Det foreslåede vil indebære, at tilsynsbestemmelsen med undervisningsmiljøloven ophæves.

Der vil herefter ikke være noget lovbestemt, statsligt tilsyn med overholdelsen af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, men det vil indgå i det almindelige løbende sektortilsyn som vedkommende minister fører med institutioner, kommuner m.v. på ministerområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttets evalueringsområde kan udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område efter aftale mellem børne- og undervisningsministeren og vedkommende minister. Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at vedkommende minister afholder udgiften dertil, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 2072.

Bestemmelsen betyder, at Danmarks Evalueringsinstitut kan varetage evalueringsopgaver uden for det lovbestemte område, jf. § 2, stk. 1, og bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af aftale mellem børne- og undervisningsministeren og vedkommende minister.

Det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 4, 2. pkt., hvorefter vedkommende minister skal anvise finansiering for sådanne evalueringer.

Det foreslåede vil medføre, at det vil fremgå direkte af loven, at en udvidelse af evalueringsinstituttets evalueringsområde forudsætter anvisning af finansiering fra vedkommende minister. For evalueringsinstituttet vil sådan finansiering være tilskudsfinansierede aktiviteter eller indtægtsdækket virksomhed, jf. reglerne herom i Budgetvejledningen. Der kan i vedkommende ministers finansiering indgå midler fra private, herunder f.eks. fonde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttets samlede forslag til det kommende års evalueringsområder sendes til børne- og undervisningsministeren og børne- og socialministeren til godkendelse for hver sit område. Dagtilbudsområdet, der indtil 2019 henhørte under børne- og socialministeren, henhører i dag under børne- og undervisningsministeren, hvorfor forslaget sendes til børne- og undervisningsministeren.

Det samlede forslag til det kommende års evalueringsområder omfatter også evalueringsområder, der ikke henhører under børne- og undervisningsministerens område. Evalueringsinstituttets ordinære virksomhed efter lovene nævnt i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut omfatter ud over love under Børne- og Undervisningsministeriet også lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, der henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. bilag 1, nr. 21, og lov om folkehøjskoler, jf. bilag 1, nr. 26, der henhører under Kulturministeriet, samt danskuddannelsesloven, jf. bilag 1, nr. 22, der henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Desuden omfatter evalueringsområdet en række love på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det drejer sig om universitetsloven, jf. bilag 1, nr. 1, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. bilag 1, nr. 2, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 4, lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. bilag 1, nr. 5, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 6, og uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. bilag 1, nr. 9.

I det omfang, at evalueringsinstituttets evalueringsområde er udvidet efter § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, vil sådanne områder også skulle indgå i forslaget til det kommende års evalueringsområder.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at ændre »og børne- og socialministeren til godkendelse for hver sit område« til »til godkendelse«.

Det foreslåede vil indebære, at evalueringsinstituttet alene skal sende forslaget til det kommende års evalueringsområder til børne- og undervisningsministeren til godkendelse. Det er svarende til gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 4, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at instituttet inden den 1. oktober sender instituttets budget, herunder rammer for den indtægtsdækkede virksomhed, til børne- og undervisningsministerens godkendelse. Evalueringsinstituttet kan inden for rammerne for indtægtsdækket virksomhed gennemføre aktiviteter, der er naturlige udløbere af instituttets virksomhed, herunder f.eks. opfølgende analyser på baggrund af de gennemførte evalueringer.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 2, efter »for« indsættes »tilskudsfinansierede aktiviteter og«.

Det foreslåede vil medføre, at det tydeliggøres, at evalueringsinstituttet kan have tilskudsfinansierede aktiviteter ud over indtægtsdækket virksomhed.

Instituttets tilskudsfinansierede aktiviteter kan være udvidelse af instituttets evalueringsområde til andre ministeriers område, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 1. Rammerne for de tilskudsfinansierede aktiviteter vil skulle følge de til enhver tid gældende regler i Budgetvejledningen herom. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns Læring.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 2, nr. 1, således, at der til evalueringsinstituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet, der beskikkes efter indstilling fra KL.

Det forudsættes, at det pågældende medlem har viden og erfaring om de kommunale opgaver på grundskoleområdet inden for evalueringsinstituttets evalueringsområde. Det foreslås, at beskikkelsen af medlemmet sker efter indstilling fra KL.

Med det foreslåede sikres det, at der er repræsentation i evalueringsinstituttets bestyrelse med viden og erfaring inden for grundskoleområdet.

Det foreslåede er en konsekvens af, at Rådet for Børns Læring nedlægges, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, og bortfaldet af indstillingen af et medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.

Det bemærkes, at det nuværende medlem, der er beskikket efter indstilling fra Rådet for Børns Læring vil skulle udtræde af bestyrelsen ved lovens ikrafttræden, hvorefter der vil indtræde et medlem efter den foreslåede ordning. Der henvises til bemærkningerne til § 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter fælles indstilling af Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, nr. 3, efter »af« indsættes »FGU Danmark,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at FGU Danmark, der er samarbejds- og interesseorganisation for bestyrelser og ledere på institutioner for forberedende grunduddannelse, i lighed med bestyrelses- og lederorganisationerne på ungdomsuddannelsesområdet kan medvirke ved indstillingen af evalueringsinstituttets bestyrelse af et medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 2, nr. 4, således, at der til evalueringsinstituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der beskikkes efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne.

Det foreslåede vil indebære, at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser ikke længere vil have indstillingsret til instituttets bestyrelse.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovforslagets § 2, nr. 16 og 17.

Med det foreslåede sikres det, at der er repræsentation i evalueringsinstituttets bestyrelse med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Ved viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser forstås viden og erfaring både i forbindelse med overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og i forbindelse med de videregående uddannelsesinstitutioners uddannelser af lærerne til ungdomsuddannelser.

Det bemærkes, at de nuværende medlemmer, der er beskikket efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser vil skulle udtræde af bestyrelsen ved lovens ikrafttræden, hvorefter der vil indtræde et medlem efter den foreslåede ordning. Der henvises til bemærkningerne til § 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 6, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra børne- og socialministeren.

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 8, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 5, stk. 2, nr. 6-8, og i stedet indsætte et nyt § 5, stk. 2, nr. 6 og 7, om, at der til evalueringsinstituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse, der beskikkes efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, og 1 medlem med viden og erfaring om dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 2, nr. 6, vil indebære, at der i evalueringsinstituttets bestyrelse er 1 medlem med specifik viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse, herunder f.eks. erfaring med trivselsarbejdet og dets betydning for elevernes faglighed.

Den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 2, nr. 7, skal ses i sammenhæng med, at dagtilbudsområdet i dag henhører under Børne- og Undervisningsministeriets område, hvorfor indstillingen om beskikkelse i lighed med de øvrige områder bør foretages af organisationer på området. Det foreslåede vil indebære, at beskikkelsen af medlemmet sker efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at der er repræsentation i evalueringsinstituttets bestyrelse med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet.

Det nuværende medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet vil skulle udtræde af bestyrelsen ved lovens ikrafttræden, hvorefter der vil indtræde et medlem efter den foreslåede ordning. Der henvises til bemærkningerne til § 14.

Den foreslåede ophævelse af § 5, stk. 2, nr. 8, skal ses i sammenhæng med, at universitetsuddannelserne ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovforslagets § 2, nr. 16.

Det bemærkes, at de nuværende medlemmer, der er beskikket efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren og kulturministeren, vil skulle udtræde af bestyrelsen ved lovens ikrafttræden, hvorefter der vil indtræde et medlem efter den foreslåede ordning. Der henvises til bemærkningerne til § 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Der er i gældende lov om Danmarks Evalueringsinstitut ikke bestemmelser om medarbejdervalgte repræsentanter i instituttets bestyrelse.

Det foreslås at indsætte et nyt § 5, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere vælges 1 medlem til bestyrelsen.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 5, stk. 3, 2. pkt., hvorefter den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Det foreslåede vil indebære, at medarbejderne på evalueringsinstituttet i lighed med andre sammenligelige statslige institutioner og statsfinansierede selvejende institutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område får repræsentation i bestyrelsen.

Udvælgelsen af medlemmet vil skulle ske af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere ved direkte afstemning. Oplysning om den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen vil skulle offentliggøres på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside.

Det foreslåede vil desuden indebære, at den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen i lighed med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på andre statslige institutioner og statsfinansierede selvejende institutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område vil blive beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at bestyrelsen efter indstilling fra lederen og efter forudgående dialog med de berørte ministerier, jf. § 4, stk. 1, udarbejder årsprogrammet for instituttet, herunder forslag til rammer for den indtægtsdækkende virksomhed. Det er alene Børne- og Undervisningsministeriet, der er omfattet af den gældende § 4, stk. 1.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at », jf. § 4, stk. 1,« udgår, og der efter »for« indsættes »tilskudsfinansierede aktiviteter og«.

Det foreslåede om, at henvisningen til lovens § 4, stk. 1, skal udgå skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at evalueringsinstituttets forslag til det kommende års evalueringsområder alene skal sendes til børne- og undervisningsministeren til godkendelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Evalueringsinstituttets evalueringsområder omfatter imidlertid ikke alene Børne- og Undervisningsministeriets område, hvorfor det foreslås, at henvisningen til § 4, stk. 1, skal udgå. De berørte ministerier vil være de ministerier, der har institutioner og uddannelser, der er omfattet af de påtænkte evalueringer inden for evalueringsområdet. Det vil ud over Børne- og Undervisningsministeriet være Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor evalueringsområdet omfatter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, Kulturministeriet, hvor evalueringsområdet omfatter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovens bilag 1, nr. 21, og lov om folkehøjskoler, jf. lovens bilag 1, nr. 26, og Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor evalueringsområdet omfatter danskuddannelsesloven, jf. lovens bilag 1, nr. 22. Endvidere vil berørte ministerier være ministerier, hvor evalueringsområdet efter lovens § 2, stk. 4, er udvidet til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på deres område.

Det foreslåede om, at »tilskudsfinansierede aktiviteter og« skal indsættes i § 6, stk. 2, vil medføre, at det tydeliggøres, at evalueringsinstituttet kan have tilskudsfinansierede aktiviteter ud over indtægtsdækket virksomhed.

Instituttets tilskudsfinansierede aktiviteter kan være udvidelse af instituttets evalueringsområde til andre ministeriers områder, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 1. Rammerne for de tilskudsfinansierede aktiviteter vil skulle følge de til enhver tid gældende regler i Budgetvejledningen herom. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 og 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 6, stk. 4, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at instituttets bestyrelse nedsætter et repræsentantskab fælles for instituttets virksomhedsområde.

Der er nærmere bestemmelser i § 6, stk. 4-7, om repræsentantskabets opgaver, bestyrelsens inddragelse af repræsentantskabet, sammensætningen af repræsentantskabet og dets funktionsperiode.

Repræsentantskabet blev nedsat med det formål at styrke interessentrepræsentationen i forhold til evalueringsinstituttets virke.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 6, stk. 4-7.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke fremover vil blive nedsat et repræsentantskab i medfør af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det forudsættes, at evalueringsinstituttet løbende er i dialog med relevante organisationer på de områder, der er omfattet af instituttets evalueringsområder, med henblik på den løbende udvikling af evalueringsområdet, herunder bl.a. forhold omkring kvalitet og principper for evalueringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsgruppen, jf. § 6, stk. 8, har ansvaret for evalueringen og den evalueringsrapport, der skal afslutte evalueringen.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 6, stk. 8« til »§ 6, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at § 6, stk. 4-7, ophæves, hvorved § 6, stk. 8, bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1.

Evalueringsinstituttets evalueringer efter § 2, stk. 1, omfatter udover en række love under Børne- og Undervisningsministeriet også lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, der henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. bilag 1, nr. 21, og lov om folkehøjskoler, jf. bilag 1, nr. 26, der henhører under Kulturministeriet, samt danskuddannelsesloven, jf. bilag 1, nr. 22, der henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der er med gældende lov alene hjemmel for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering. Desuden omfatter evalueringsområdet en række love på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det drejer sig om universitetsloven, jf. bilag 1, nr. 1, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. bilag 1, nr. 2, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 4, lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. bilag 1, nr. 5, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 6, og uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. bilag 1, nr. 9.

Der er aktuelt fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1117 af 28. december 2001 om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1102 af 18. november 2005. Bekendtgørelsen omfatter uddannelser og institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at ændre »Børne- og undervisningsministeren« til »Vedkommende minister«.

Det foreslåede vil medføre, at vedkommende minister, for så vidt angående uddannelser eller institutioner under ministerens område, vil kunne fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Den gældende bekendtgørelse nr. 1117 af 28. december 2001 om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1102 af 18. november 2005, vil forblive i kraft for så vidt uddannelser og institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet, mens indenrigs- og sundhedsministeren, kulturministeren og udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler for deres områder, hvis de vurderer det nødvendigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at børne- og undervisningsministeren endvidere bl.a. på baggrund af en evaluering kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at vedkommende minister eller anden myndighed på baggrund af en afsluttet evaluering efter lovens § 2 kan give uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed påbud om opfølgning på evalueringsrapporten. Det fremgår endvidere af § 11, stk. 2, at der ikke kan gives påbud i henhold til lovens § 11, stk. 1, til uddannelsesinstitutioner under universitetsloven.

Det foreslås at ophæve § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2.

Regler om de enkelte uddannelser om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v., fastsættes i henhold til de enkelte uddannelseslove. Bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut vurderes derfor ikke længere at være nødvendig.

Den foreslåede ophævelse af § 10, stk. 2, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere bemyndiges til bl.a. på baggrund af en evaluering at kunne fastsætte regler om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v., i medfør af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ophævelse af § 11, stk. 2, er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at universitetsloven ikke længere skal være omfattet af evalueringsinstituttets evalueringer, som gennemføres af instituttet af egen drift efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovforslagets § 2, nr. 16.

Hvis uddannelsesinstitutioner under universitetsloven fremover omfattes af evalueringer efter § 2 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, vil vedkommende minister eller anden myndighed således kunne give institutionen påbud om opfølgning på evalueringsrapporten. Det betyder, at hvis der f.eks. er gennemført en evaluering af en uddannelse, der udbydes i henhold lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, vil uddannelsesinstitutioner under universitetsloven i lighed med andre udbydere af uddannelsen kunne få et påbud efter § 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 12 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttet efter børne- og undervisningsministerens beslutning gennemfører de akkrediteringsvurderinger og udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a i lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne. Det bemærkes, at der ikke længere er bestemmelser om Akkrediteringsrådets akkrediteringer i de nævnte kapitler i de to love. Det fremgår videre af § 12 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at evalueringsinstituttet som indtægtsdækket virksomhed kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Det fremgår af § 12 a, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om akkrediteringsvurderinger og akkrediteringsrapporter efter stk. 1. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen.

Det fremgår af § 12 a, stk. 3, at evalueringsinstituttet gennemfører akkrediteringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter om uddannelser på kulturministerens område efter kulturministerens beslutning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen.

Det foreslås at ophæve § 12 a, stk. 1-3.

Akkreditering af de videregående uddannelser er i dag reguleret i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021. Det følger af § 7 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, at akkrediteringsvurderinger foretages af akkrediteringspaneler nedsat i henhold til loven, mens akkrediteringsrapporter udarbejdes af Danmarks Akkrediteringsinstitution, hvorfor bestemmelserne om akkrediteringsvurderinger i § 12 a, stk. 1-3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut ikke længere er nødvendige.

Det foreslåede vil indebære, at evalueringsinstituttet fremover alene som indtægtsdækket virksomhed efter anmodning kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af § 12 a, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttet endvidere efter anmodning kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås i § 12 a, stk. 4, der bliver stk. 1, at »endvidere« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at bestemmelserne i § 12 a, stk. 1-3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af bilag 1, nr. 1 og 2, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, at universitetsloven og lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsinstituttet gennemfører efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut af egen drift systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve bilag 1, nr. 1 og 2, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Med det foreslåede vil universitetsloven og lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser udgå af bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslåede vil indebære, at de videregående uddannelser efter de to love ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsaktiviteter efter lovens § 2 kan fortsat gennemføres på det videregående uddannelsesområde, men vil i givet fald skulle ske i henhold til § 2, stk. 4, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister kan udvide evalueringsområdet under forudsætning af, at vedkommende minister afholder udgiften dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af bilag 1, nr. 4-6, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, at lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsinstituttet gennemfører efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut af egen drift systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve bilag 1, nr. 4-6, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Med det foreslåede vil lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser udgå af bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslåede vil indebære, at de videregående uddannelsesinstitutioner efter de tre love ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsaktiviteter efter lovens § 2 kan fortsat gennemføres på det videregående uddannelsesområde, men vil i givet fald skulle ske i henhold til § 2, stk. 4, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister kan udvide evalueringsområdet under forudsætning af, at vedkommende minister afholder udgiften dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af bilag 1, nr. 8, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, at lov om erhvervsrettet videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsinstituttet gennemfører efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut af egen drift systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve bilag 1, nr. 8, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Med det foreslåede vil lov om erhvervsrettet videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne udgå af bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslåede vil indebære, at de videregående uddannelser i henhold til lov om erhvervsrettet videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsaktiviteter efter lovens § 2 kan fortsat gennemføres på det videregående uddannelsesområde, men vil i givet fald skulle ske i henhold til § 2, stk. 4, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister kan udvide evalueringsområdet under forudsætning af, at vedkommende minister afholder udgiften dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af bilag 1, nr. 9, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, at lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsinstituttet gennemfører efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut af egen drift systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven.

Det følger af § 1, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, at loven omfatter uddannelsesaktiviteter, der ligger inden for Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i bilag 1, nr. 9, der bliver nr. 3, efter »m.v.« indsættes », for så vidt angår evalueringer af uddannelsesaktivitet inden for Børne- og Undervisningsministeriets område.«

Med det foreslåede vil alene uddannelsesaktiviteter inden for Børne- og Undervisningsministeriets område efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. være omfattet af bilag 1, nr. 9, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Det foreslående skal ses på baggrund af, at uddannelsesaktiviteter inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets område ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1,

1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne fremgår ikke af det gældende bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, hvori de love, der er omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, og dermed evalueringsinstituttets obligatoriske evalueringsområde, er oplistet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i bilag 1 efter nr. 26, der bliver nr. 20, indsættes som nr. 21 en henvisning til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Med det foreslåede vil det fremgå af bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne indgår blandt de love, hvor evalueringsinstituttet af egen drift gennemfører systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslåede vil således indebære, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne omfattes af evalueringsinstituttets obligatoriske evalueringsområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 5, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 4, helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres fra »§ 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 4« til »og § 34, stk. 3«.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, og § 34, stk. 3, helt eller delvis kan delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorefter § 57 d, stk. 4, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Efter den gældende § 40 a, stk. 2, i folkeskoleloven inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler, i samtalerne.

Det foreslås i § 40 a, stk. 2, at »status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3,« udgår.

Det foreslåede vil indebære, at status på en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3, ikke vil skulle inddrages i kommunalbestyrelsens årlige skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves. Der vil således fremover alene være krav om, at kommunalbestyrelsen i den årlige skoleudviklingssamtale med skolens leder som minimum inddrager resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 1, 1. pkt., udøver skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.

Det foreslås i § 44, stk. 1, 1. pkt., at »herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3,» udgår.

Det foreslåede vil indebære, at skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Efter folkeskolelovens § 47 b varetager børne- og undervisningsministeren tilsynet med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 47 b ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere skal føre et lovbestemt tilsyn med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det gældende kapitel 11 har overskriften ”Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen og dagtilbud”.

Det foreslås i overskriften til kapitel 11, at »og dagtilbud« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at de bestemmelser fra det gældende kapitel 11, der vedrører dagtilbudsområdet, foreslås ophævet, jf. nedenfor om nedlæggelse af Rådet for Børns Læring i bemærkningerne til nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af folkeskolelovens § 57, stk. 1, at Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 57, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.

Det fremgår derudover af folkeskolelovens § 57 a, stk. 1, at Rådet for Børns Læring nedsættes af børne- og undervisningsministeren.

Ifølge folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, ledes rådet af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud. Børne- og undervisningsministeren udpeger formandskabet. Blandt formandskabets medlemmer udpeger børne- og undervisningsministeren rådets formand.

Efter folkeskolelovens § 57 a, stk. 3, udpeges rådets øvrige 18 medlemmer af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer og således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem:

1. KL.

2. Skole og Forældre.

3. Danske Skoleelever.

4. Danmarks Lærerforening.

5. Skolelederforeningen.

6. Danske Ungdomsskoleelevers Netværk.

7. Uddannelsesforbundet.

8. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.

9. Forældrenes Landsforening.

10. Daginstitutionernes Lands-Organisation.

11. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

12. Fag og Arbejde.

13. Lederne i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

14. Børne- og Kulturchefforeningen.

15. Danske Professionshøjskoler.

16. Dansk Ungdoms Fællesråd.

17. Idrættens Fællesråd.

18. Danske Handicaporganisationer.

Af folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, fremgår det, at formandskabet og øvrige medlemmer af rådet udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 3 og 6, nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 57 a, stk. 5, at indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren i stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet.

Efter folkeskolelovens § 57 b, stk. 1, holder Rådet for Børns Læring møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 b, stk. 2, at formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.

Det fremgår derudover af folkeskolelovens § 57 b, stk. 3, at andre udtalelser til børne- og undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.

Ifølge folkeskolelovens § 57 b, stk. 4, fastsætter rådet selv sin forretningsorden.

Efter folkeskolelovens § 57 c stiller børne- og undervisningsministeren sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Børns Læring.

Det foreslås, at folkeskolelovens §§ 57-57 c ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at Rådet for Børns Læring nedlægges. Med forslaget ophæves de gældende regler i folkeskolelovens kapitel 11, som regulerer Rådet for Børns Lærings formål, opgaver og struktur.

Ophævelsen vil betyde, at børne- og undervisningsministeren afbeskikker medlemmerne af Rådet for Børns Læring fra og med dagen for lovens ikrafttræden.

Rådet vil ikke skulle afgive beretning om rådets virksomhed i perioden fra rådets seneste beretning fra august 2024 og frem til nedlæggelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det følger herudover af folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, skal handlingsplanen efter stk. 3 drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. stk. 3. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i medfør af § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 1 og 3-5, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere skal føre tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Dermed bortfalder også grundlaget for børne- og undervisningsministerens adgang til at påbyde en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan og at nedlægge en folkeskole. Bestemmelserne herom foreslås derfor også ophævet.

Det foreslåede ophævelse af § 57 d, stk. 3, vil herunder indebære, at allerede udstedte påbud om udarbejdelse af en handlingsplan efter bestemmelsen bortfalder efter ophævelsens ikrafttræden. Afgørelser om godkendelser af handlingsplaner efter § 57 d, stk. 3, vil også bortfalde. Det vil herefter være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan der følges op på den tidligere konstaterede vedvarende dårlige kvalitet på den pågældende folkeskole eller i kommunens skolevæsen og sikre den fornødne forbedring.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 1, forbliver i kraft.

Det vil således fortsat skulle ske en årlig udpegning af folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, jf. den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 2.

Ordningen vil indtil videre skulle gennemføres med udgangspunkt i den eksisterende ordning. Det vil betyde, at der ved identifikationen af de folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, som kommunalbestyrelsen vil skulle have meddelelse om, vil kunne lægges vægt på, hvorvidt den enkelte folkeskole og afdeling af en folkeskole kan være i risiko for at udvikle vedvarende dårlig kvalitet, således som dette udtryk er anvendt i den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 2, eller allerede kan have udviklet vedvarende dårlig kvalitet. I overensstemmelse med den hidtidige forståelse forstås der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. Begrebet vedvarende dårlig kvalitet er uddybet i forarbejderne til den gældende § 57 d, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5794ff. For nærmere herom henvises der til pkt. 2.3.1.1. om beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det vil gælde, uanset at der ikke fremover vil være et lovbestemt statsligt tilsyn med, om en skole eller afdeling af en skole har en sådan vedvarende dårlig kvalitet. Udpegningen af skoler med bekymrende kvalitet skal som hidtil ske på baggrund af nationalt sammenlignelige data for blandt andet elevernes faglige resultater m.v., som er indberettet til Styrelsen for It og Læring. Der foretages i den forbindelse ikke en konkret helhedsvurdering af de enkelte skoler af børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), idet kvalitetstilsynet foreslås afskaffet.

Meddelelsen til kommunalbestyrelserne om skoler med bekymrende kvalitet vil som hidtil omfatte op til ca. 10 pct. af alle folkeskoler. Udpegningen foretages på afdelingsniveau.

Henset til, at det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale bortfalder, vil der blive set på, i hvilket omfang, der vil skulle fastlægges nye kriterier for, i hvilke tilfælde der gives meddelelse til kommunalbestyrelsen, således at ordningen med udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet styrkes, herunder med fokus på flerårig opfølgning, i fraværet af lovbestemt statsligt tilsyn med skolernes kvalitetsudvikling. Den konkrete model udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af høring af parterne i Sammen om Skolen, herunder om hvordan den kommunale opfølgning på bekymrende kvalitet på de enkelte skoler understøttes. For nærmere oplysninger om Sammen om Skolen henvises til pkt. 2.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Den endelige model forelægges for folkeskoleforligskredsen.

I det omfang det måtte blive muligt, vil meddelelsen til kommunalbestyrelserne om bekymrende kvalitet omfatte specialklasser, specialskoler, og behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. På nuværende tidspunkt er det uafklaret, om der eksisterer data, som er tilstrækkeligt egnede og tilgængelige til, at en model også kan omfatte disse tilbud. Dette har også sammenhæng med, at elevsammensætningen på specialområdet er så varieret. Det er hensigten, at disse skoletilbud i fremtiden vil kunne omfattes af ordningen.

Det forventes også fremover, at en kommunalbestyrelse, som modtager meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Det gælder så meget desto mere, hvis en skole har bekymrende kvalitet flere år i træk.

Det foreslåede ændrer derudover ikke ved, at det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, og at kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte skole såvel som for kommunens samlede skolevæsen. Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at den kommunale forvaltning og de enkelte folkeskoler overholder folkeskolelovens regler og giver en undervisning af den fornødne kvalitet, herunder målt på input (undervisningen, timetal, ressourcer m.v.) og output (karakterer, test, trivsel m.v.), således at børn og unge lærer det, de skal.

Kommunalbestyrelsens ansvar for driften af folkeskolen kræver således som hidtil, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge den faglige udvikling og det faglige niveau på den enkelte folkeskole og i skolevæsenet, så der kan sættes ind på de skoler, klassetrin m.v., hvor kvaliteten i undervisningen halter, eller hvor eleverne ikke lærer det, de skal. Det betyder bl.a., at det som hidtil er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne kvalitetsudvikling. Det vil desuden fortsat ikke være i overensstemmelse med folkeskoleloven, hvis en skole har vedvarende dårlig kvalitet, da skolen dermed ikke kan anses for at have en tilstrækkelig kvalitet til at leve op til folkeskolelovens krav. Kommunalbestyrelsen vil derfor som hidtil efter folkeskoleloven være forpligtet til at vurdere, om kommunens skoler måtte have vedvarende dårlig kvalitet og i givet fald iværksætte tiltag, der er egnet til at sikre den fornødne kvalitetsudvikling. Der er dermed ikke med forslaget om afskaffelse af det lovbestemte statslige kvalitetstilsyn tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kommunalbestyrelsens ansvar for at følge med i og følge op på folkeskolernes kvalitet.

Det bemærkes, at ophævelsen af § 57 d, stk. 1 og 3-5, medfører behov for en række konsekvensændringer i andre bestemmelser i folkeskoleloven og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3 og 8, og § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af folkeskolelovens § 57 f, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftaler efter folkeskolelovens § 22 b med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 5, der er beliggende i kommunen.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 f, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter stk. 1 og § 57 d, stk. 1, kan pålægge kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale eller at sikre, at kvalitetsaftalen opfylder kravene i § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Efter § 57 f, stk. 2, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren en rimelig frist herfor.

Det fremgår af folkeskolelovens § 57 g, stk. 1, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet efter § 22 b og regler udstedt i medfør heraf.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 g, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter stk. 1 og § 57 d, stk. 1, kan pålægge kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overensstemmelse med kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet, jf. § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Efter § 57 g, stk. 2, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren en rimelig frist herfor.

Det foreslås i § 57 f, stk. 2, 1. pkt., og § 57 g, stk. 2, 1. pkt., at »og § 57 d, stk. 1,« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.

Det bemærkes, at børne- og undervisningsministerens udvidede legalitets-tilsyn med, at kommunalbestyrelserne opfylder kravene om indgåelse af en kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, der er beliggende i kommunen, jf. folkeskolelovens § 57 f, og med, at kommunalbestyrelserne påser, at tilbuddene overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 g, videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 17, 1. pkt., i lov om kommunale internationale grundskoler, at kommunale internationale grundskoler indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens § 40 a.

Det foreslås, at § 17, 1. pkt., ophæves.

Baggrunden for det foreslåede er, at folkeskolelovens § 40 a blev ændret ved lov nr. 882 af 21. juni 2022, hvor kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen hvert andet år blev ophævet og erstattet af en pligt til at gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler. Den her foreslåede ophævelse af § 17, 1. pkt., i lov om kommunale internationale grundskoler blev ikke medtaget i den forbindelse, jf. hertil Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat.

Der er med det foreslåede alene tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 17, 2. pkt., i lov om kommunale internationale grundskoler, at folkeskolelovens § 40 a og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for kommunale internationale grundskoler.

Folkeskolelovens § 40 a blev ændret ved lov nr. 882 af 21. juni 2022, hvor kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen hvert andet år blev ophævet og erstattet af en pligt til at gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler.

Efter den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, gennemfører kommunalbestyrelsen årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder. Det følger endvidere af den gældende § 40 a, stk. 2, at der i samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13 a, status på eventuelle handlingsplaner, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Det foreslås i § 17, 2. pkt., der bliver 1. pkt., at ordene »og regler fastsat i medfør heraf« udgår.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen ikke længere henviser til bestemmelser fastsat med hjemmel i folkeskolelovens § 40 a. Det skyldes, at folkeskolelovens § 40 a ikke længere indeholder en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen. Tilføjelsen er derfor overflødig.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at der fortsat henvises til folkeskolelovens § 40 a, og at de heri regulerede skoleudviklingssamtaler derfor fortsat vil finde tilsvarende anvendelse for kommunale internationale grundskoler. Dog vil det ikke være et krav, at der i skoleudviklingssamtalerne inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13 a, da kommunale internationale grundskoler ikke er omfattet af folkeskolelovens bestemmelser om obligatoriske test.

Det bemærkes, at kravet i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, om, at der i skoleudviklingssamtalerne skal inddrages status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Det foreslåede vil indebære, at der heller ikke vil blive stillet krav om at drøfte en eventuel handlingsplan i skoleudviklingssamtalen for en kommunal international grundskole.

Det følger bl.a. af bemærkningerne til folkeskolelovens § 40 a, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 16 og 33f, at skoleudviklingssamtalerne har til formål at skabe rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen, hvor fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet. Samtalerne vil bl.a. skulle tage udgangspunkt i en identifikation af skolens udviklings- og indsatsområder. For nærmere om skoleudviklingssamtaler henvises til de ovenfor nævnte lovbemærkninger til folkeskolelovens § 40 a.

Det bemærkes, at skoleudviklingssamtalen med skolelederen ved en kommunal international grundskole vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2018, hvorefter en skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket, er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet. Det følger således af gældende ret, at der i forlængelse af skoleudviklingssamtalen vil skulle udarbejdes et notat med gengivelse af evalueringens resultater.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 18 i lov om kommunale internationale grundskoler, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal international grundskole kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Det foreslås, at § 18 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 18 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) ikke længere skal føre et lovbestemt tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling. Dermed bortfalder også børne- og undervisningsministerens adgang til at påbyde en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet, i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal international grundskole.

Det vil betyde, at der fremover ikke vil eksistere et lovbestemt statsligt tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 9, stk. 4, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, hvilke bestemmelser i folkeskoleloven, der ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler, herunder bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 57-57 c om Rådet for Børns Læring, og § 57 d, stk. 1-4 og 6, om det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialunder-visningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Det bemærkes, at henvisningen til folkeskolelovens § 57 d, stk. 4 og 6, i den gældende § 9, stk. 4, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ikke blev ændret til folkeskolelovens § 57 d, stk. 3 og 5, i forbindelse med at man med § 1 i lov nr. 606 af 31. maj 2023 gennemførte ændringer i folkeskolelovens § 57 d.

Det foreslås, at henvisningen i § 9, stk. 4, ændres fra »§§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1-4 og 6,« til »§ 57 d«.

Der er alene tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6 og 7, hvorefter folkeskolelovens §§ 57-57 c og bl.a. § 57 d, stk. 1, 3 og 5, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 og 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev eller kursist kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens leders afgørelse efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål

Det foreslås at indsætte et nyt § 72, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at dette dog ikke gælder for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Formålet med ændringen er, at afskære den nuværende adgang til at klage over institutionens leders afgørelse efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål, for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det foreslåede tilføjede punktum til bestemmelsen vil således medføre, at elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser fra lovens ikrafttræden ikke længere vil kunne klage til børne- og undervisningsministeren vedrørende retlige spørgsmål.

Afgørelser truffet af institutionen om uddannelsens forhold i medfør af bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, afgørelser truffet af institutionen om sanktioner eller nægtet oprykning til næste klassetrin i medfør af bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser og afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, jf. den almene eksamensbekendtgørelse, vil der således ikke kunne klages over til børne- og undervisningsministeren, heller ikke for så vidt angår retlige spørgsmål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 72, stk. 2, 1. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslås, at § 72, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at », herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål« udgår.

Formålet med ændringen er at ophæve bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslåede vil således medføre, at der fremover ikke i medfør af bemyndigelsen vil kunne fastsættes regler om klageadgang, der ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Bestemmelser fastsat ved bekendtgørelse som følge af bemyndigelsen vil blive ophævet. Det drejer sig konkret om den i bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser fastsatte adgang til at klage over en afgørelse om bortvisning, uden at det vedrører retlige spørgsmål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 48, stk. 2, 1. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved, herunder klagefrist, og om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslås, at § 48, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at », og om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål« udgår.

Formålet med ændringen er i lighed med lovforslagets § 6, nr. 2, at ophæve bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslåede vil således medføre, at der ikke fremover vil kunne fastsættes regler om klageadgang, der ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Denne del af bemyndigelsen udgår derfor af hensyn til at sikre en ensartet retstilstand. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om klageadgang, der ikke er begrænset til retlige spørgsmål, er ikke udmøntet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 5, stk. 3, 4. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lign.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 980 af 8. oktober 2012 om vedtægter for friskoler og private grundskoler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1164 af 25. september 2018. Bekendtgørelsen fastsætter regler om vedtægternes indhold vedrørende skolens styrelse og om fremgangsmåde ved skolens nedlæggelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 5, stk. 3, 4. pkt. , nyaffattes, således at ministeren fastsætter nærmere regler om vedtægters indhold, herunder i form af en obligatorisk standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende, om krav til forældrerepræsentation i bestyrelsen og om skolens frist for at bringe skolens vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Det foreslåede vil medføre, at de frie grundskoler omfattes af en obligatoriske standardvedtægt for udformningen af de enkelte skolers vedtægter. Standardvedtægtens opbygning og ordlyd vil være obligatorisk for skolerne at bruge i de enkelte vedtægter. Det vil indebære, at teksten i de enkelte frie grundskolers vedtægter skal være i overensstemmelse standardvedtægtens ordlyd, medmindre der i standardvedtægten er muligheder for skolerne til enten selv at til- eller fravælge formuleringer i standardvedtægten eller selv at formulere vedtægtsbestemmelers ordlyd inden for nærmere angivne rammer.

Bestemmelser, der vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt er f.eks. angivelse af skolens formål ud over skoledrift i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v. Det kan for eksempel være, hvor en beslutning om at oprette et skoletilbud på en småø efter lovens § 36 d, stk. 1, skal være indarbejdet i vedtægten, jf. lovens § 36 d, stk. 2. En bestemmelse derom vil alene være relevant for en fri grundskole, der har oprettet sådan et skoletilbud. Det vil også være tilfældet, hvor en fri grundskole varetager skole- og undervisningsvirksomhed som efterskole, fri fagskole, privat institution for gymnasial uddannelse og folkehøjskole (kombineret institution).

Det vil f.eks. også være op til de enkelte skoler at beslutte, hvorvidt der skal være en næstformand for bestyrelsen, hvorfor formuleringer om næstformand vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt.

Bestemmelser, som det vil være op til skolen selv at formulere, vil f.eks. være beskrivelsen af skolens værdigrundlag, hvis skolen vil anføre sit værdigrundlag i vedtægten. Tilsvarende vil det inden for lovgivningens rammer i øvrigt være op til de enkelte skoler at fastsætte bestyrelsens sammensætning og formulere vedtægtens bestemmelser om sammensætning.

Standardvedtægtens bestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse vil i lighed med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 980 af 8. oktober 2012 om vedtægter for friskoler og private grundskoler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1164 af 25. september 2018, omfatter bestemmelser om skolens navn, adresse og oprettelsesår, om skolens organisation og drift, om skolens formål, skolens bestyrelse, skolens leder og øvrige personale, skolens forældrekreds (forældrene til børn indskrevet på skolen) og eventuel skolekreds og eventuel generalforsamling, forældrekredsens og de ansattes indblik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, tegningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten kunne fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang der kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lign. Det vil således være op til den enkelte skole at beslutte, hvorvidt der skal være bestemmelser om en generalforsamling, skolekreds eller lign.

Det vil i vedtægten skulle være fastlagt, hvorvidt en generalforsamling består af forældrekredsen eller forældrekredsen og skolekredsen. Hvis en skole har en skolekreds skal det fremgå af vedtægten, hvilken kreds af personer skolekredsen består af.

Det er efter § 5, stk. 7, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. bestyrelsen, der varetager den overordnede ledelse af skolen og som er ansvarlig for skolens drift over for børne- og undervisningsministeren. Det vil derfor af standardvedtægten fremgå hvilke beføjelser, der kan henlægges til en generalforsamling.

Det er hensigten, at det som efter gældende ordning alene højst skal være muligt at tillægge generalforsamlingen kompetence til at træffe beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens leder efter bestyrelsens indstilling, valg af bestyrelsesmedlemmer, godkendelse af skolens værdigrundlag, fastsættelse af kontingent for en skolekreds og nedlæggelse af skolen uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter loven skal drage omsorg for likvidation af skolen. Tilsvarende vil det, som efter den gældende ordning, højst være muligt at tillægge generalforsamlingen og bestyrelsen fælles kompetence til at træffe beslutning om skolepengenes størrelse, køb, slag og pantsætning af fast ejendom, vedtægtsændringer og skolens nedlæggelse. Der vil også i vedtægten, som efter den gældende ordning, kunne fastsættes, at bestyrelsen skal høre generalforsamlingen, inden den træffes bestemte beslutninger f.eks. beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens leder, skolepengenes størrelse, køb, slag og pantsætning af fast ejendom, vedtægtsændringer og skolens nedlæggelse.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten som efter den gældende ordning skulle fastsættes bestemmelser om krav til forældrerepræsentation i bestyrelsen. Det vil skulle fremgå af skolens vedtægter nøjagtig, hvor mange af bestyrelsens medlemmer, der skal vælges af og blandt forældrene til elever på skolen. Den gældende ordning, hvorefter der mindst skal være to bestyrelsesmedlemmer valgt af og blandt forældrene vil blive videreført.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører efter delegation fra børne- og undervisningsministeren tilsyn med, om de frie grundskolers vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen. Ordningen med en obligatorisk standardvedtægt forventes at forenkle styrelsens tilsyn med, at skolernes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen herom, idet vedtægten vil skulle være opbygget i overensstemmelse med standardvedtægten, hvorfor det vil være enklere at kontrollere vedtægtens overensstemmelse med lovgivningen. Vedtægten vil fortsat skulle offentliggøres på skolens hjemmeside. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i tilfælde af overtrædelser af lovgivningen om vedtægter udstede påbud, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 21, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Ved fastsættelse af regler om standardvedtægter vil der i reglerne skulle fastsættes tidsfrister for, hvornår de frie grundskoler skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med nye standardvedtægter. Tidsfristerne vil skulle fastsættes under hensyntagen til, at de berørte skoler skal have rimelig tid til at ændre vedtægterne i overensstemmelse med de enkelte vedtægters procedurer for gennemførelse af vedtægtsændringer. Med henblik på implementering af de første obligatoriske standardvedtægter for frie grundskoler, der udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, forventes det fastsat, at de frie grundskoler inden den 1. januar 2027 skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med de obligatoriske standardvedtægter.

Vedtægter, der indsendes til godkendelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skal være i overensstemmelse med den på indsendelsestidspunktet gældende obligatoriske standardvedtægt.

Ifølge § 5, stk. 11, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. kan frie grundskoler, der ved lovens ikrafttræden ikke var selvejende institutioner, bevare denne status. De få frie grundskoler omfattet af lovens § 5, stk. 11, der fortsat eksisterer, påvirkes ikke af lovforslaget og bevarer deres status.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 6, stk. 4, 5. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds eller lign.

De nærmere regler er fastsat i kapitel 3 og bilag 1 i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler. Bekendtgørelsen fastsætter en vejledende standardvedtægt, der kan fraviges, men en skoles vedtægt kan ikke stride mod standardvedtægten.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 6, stk. 4, 5. pkt., nyaffattes, således at ministeren fastsætter nærmere regler om vedtægters indhold, herunder i form af en standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende og om skolens frist for at bringe skolens vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Det foreslåede vil medføre, at efterskoler og frie fagskoler omfattes af en obligatoriske standardvedtægt for udformningen af de enkelte skolers vedtægtsbestemmelser. Standardvedtægtens opbygning og ordlyd vil være obligatorisk for skolerne at bruge i de enkelte vedtægter. Det vil indebære, at teksten i de enkelte skolers vedtægter skal være i overensstemmelse standardvedtægtens ordlyd, medmindre der i standardvedtægten er mulighed for skolerne til enten selv at til- eller fravælge formuleringer i standardvedtægten eller selv at formulere vedtægtsbestemmelers ordlyd inden for nærmere angivne rammer.

Bestemmelser, der vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt, er f.eks. angivelse af skolens formål ud over skoledrift i henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, herunder f.eks. kombineret skole.

Det vil f.eks. også være op til de enkelte skoler at beslutte, hvorvidt der skal være en næstformand for bestyrelsen, hvorfor formuleringer om næstformand vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt.

Bestemmelser, som det vil være op til skolen selv at formulere, vil f.eks. være beskrivelsen af skolens værdigrundlag, hvis sådan en beskrivelse skal fremgå af vedtægten. Tilsvarende vil det inden for lovgivningens rammer i øvrigt være op til de enkelte skoler at fastsætte bestyrelsens sammensætning og formulere vedtægtens bestemmelser om sammensætning.

Standardvedtægtens bestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse vil i lighed med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler omfatte bestemmelserne om skolens navn, adresse og oprettelsesår, om skolens organisation og drift, om skolens formål, skolens bestyrelse, skolens forstander og øvrige personale, skolens eventuelle skolekreds/repræsentantskab og eventuel generalforsamling, de ansattes indblik i regnskaber og budgetter, tegningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten kunne fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang der kan henlægges beføjelser til en generalforsamling eller lign. Det vil således være op til den enkelte skole at beslutte, hvorvidt der skal være bestemmelser om en generalforsamling eller lign.

Det vil i vedtægten skulle være fastlagt, hvem generalforsamlingen består af.

Det er efter § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler bestyrelsen, der varetager den overordnede ledelse af skolen og som er ansvarlig for skolens drift over for børne- og undervisningsministeren. Det vil derfor af standardvedtægten fremgå hvilke beføjelser, der kan henlægges til en generalforsamling.

Det er hensigten, at det som efter gældende ordning vil blive således, at medlemskab af skolekreds/repræsentantskab godkendes af bestyrelsen, og afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet både af den, som bestyrelsen har afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen. Tilsvarende vil det som efter den gældende ordning være muligt, at generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne og træffer beslutning om skolens nedlæggelse. Tilsvarende vil det, som efter gældende ordning, være generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet, der blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer udpeger mindst fem medlemmer af bestyrelsen. De af generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet udpegede medlemmer skal udgøre flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, mens de øvrige medlemmer kan udpeges af navngivne foreninger, kommuner m.v.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører efter delegation fra børne- og undervisningsministeren tilsyn med, om efterskoler og frie fagskolers vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen. Ordningen med en obligatorisk standardvedtægt forventes at forenkle styrelsens tilsyn med, at skolernes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen, idet vedtægten vil skulle være opbygget i overensstemmelse med standardvedtægten, hvorfor det vil være enklere at kontrollere vedtægtens overensstemmelse med lovgivningen. Vedtægterne vil fortsat skulle offentliggøres på skolens hjemmeside. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i tilfælde af overtrædelser af lovgivningen om vedtægter udstede påbud, jf. påbud, jf. § 52, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 46, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Ved fastsættelse af regler om standardvedtægter vil der i reglerne skulle fastsættes tidsfrister for, hvornår efterskoler og frie fagskoler skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med nye standardvedtægter. Tidsfristerne vil skulle fastsættes under hensyntagen til, at de berørte skoler skal have rimelig tid til at ændre vedtægterne i overensstemmelse med de enkelte vedtægters procedurer for gennemførelse af vedtægtsændringer. Med henblik på implementering af de første obligatoriske standardvedtægter for efterskoler og frie fagskoler, der udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, forventes det fastsat, at efterskoler og frie fagskoler inden den 1. januar 2027 skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med de obligatoriske standardvedtægter.

Vedtægter, der indsendes til godkendelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skal være i overensstemmelse med den på indsendelsestidspunktet gældende obligatoriske standardvedtægt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægten kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1043 af 8. november 2012 om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Bekendtgørelsen fastsætter regler om vedtægternes indhold vedrørende skolens/kursets styrelse og om fremgangsmåde ved skolens/kursets nedlæggelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, 4. pkt., nyaffattes, således at ministeren fastsætter nærmere regler om vedtægters indhold, herunder i form af en obligatorisk standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende, om krav til forældre-repræsentation i bestyrelsen, hvor skolen har en grundskoleafdeling, og om skolens eller kursets frist for at bringe skolens eller kursets vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de private institutioner for gymnasiale uddannelser omfattes af en obligatoriske standardvedtægt for udformningen af de enkelte skolers/kursers vedtægter. Standardvedtægtens opbygning og ordlyd vil være obligatorisk for skolerne/kurserne at bruge i de enkelte vedtægter. Det vil indebære, at teksten i de enkelte de private institutioner for gymnasiale uddannelsers vedtægter skal være i overensstemmelse standardvedtægtens ordlyd, medmindre der i standardvedtægten er muligheder for skolerne eller kurserne til enten selv at til- eller fravælge formuleringer i standardvedtægten eller selv at formulere vedtægtsbestemmelers ordlyd inden for nærmere angivne rammer.

Bestemmelser, der vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt er f.eks. angivelse af skolens/kursets formål ud over skoledrift i henhold til lov om de private institutioner for gymnasiale uddannelser, herunder f.eks. kombineret institution.

Det vil f.eks. også være op til de enkelte skoler/kurser at beslutte, hvorvidt der skal være en næstformand for bestyrelsen, hvorfor formuleringer om næstformand vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt.

Bestemmelser, som det vil være op til skolen/kurset selv at formulere, vil f.eks. være beskrivelsen af skolens/kursets værdigrundlag, hvis skolen/kurset vil anføre sit værdigrundlag i vedtægten. Tilsvarende vil det inden for lovgivningens rammer i øvrigt være op til de enkelte skoler/kurser at fastsætte bestyrelsens sammensætning og formulerer vedtægtens bestemmelser om sammensætningen.

Standardvedtægtens bestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse vil i lighed med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1043 af 8. november 2012 om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) omfatte bestemmelsernes om skolens/kursets navn, adresse og oprettelsesår, om skolens/kursets organisation og drift, om skolens/kursets formål, skolens/kursets bestyrelse, skolens/kursets rektor og øvrige personale, skolens/kursets forældrekreds og eventuel skolekreds og eventuel generalforsamling, forældrenes og de ansattes indblik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, tegningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen/kurset.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten kunne fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang der kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lign. Det vil således være op til den enkelte skole/kursus at beslutte, hvorvidt der skal være bestemmelser om en generalforsamling, skolekreds eller lign.

Det vil i vedtægten skulle være fastlagt, hvorvidt en generalforsamling består af forældrekredsen (forældrene til børn indskrevet på skolen/kurset) eller forældrekredsen og skolekredsen. Hvis en skole/kursus har en skolekreds skal det fremgå af vedtægten, hvilken kreds af personer skolekredsen består af.

Det er efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, bestyrelsen, der varetager den overordnede ledelse af skolen/kurset og som er ansvarlig for skolens/kursets drift over for børne- og undervisningsministeren. Det vil derfor af standardvedtægten fremgå hvilke beføjelser, der kan henlægges til en generalforsamling.

Det er hensigten, at det som efter gældende ordning alene højst skal være muligt at tillægge generalforsamlingen kompetence til at træffe beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens/kursets rektor efter bestyrelsens indstilling, valg af bestyrelsesmedlemmer, godkendelse af institutionens værdigrundlag, fastsættelse af kontingent for en skolekreds og nedlæggelse af skolen/kurset uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter loven skal drage omsorg for likvidation af skolen/kurset. Tilsvarende vil det, som efter den gældende ordning, højst være muligt at tillægge generalforsamlingen og bestyrelsen fælles kompetence til at træffe beslutning om skolepengenes størrelse, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, vedtægtsændringer og skolens/kursets nedlæggelse. Der vil også i vedtægten, som efter den gældende ordning, kunne fastsættes, at bestyrelsen skal høre generalforsamlingen, inden den træffes bestemte beslutninger f.eks. beslutning om ansættelse og afskedigelse af institutionens leder, skolepengenes størrelse, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, vedtægtsændringer og skolens/kursets nedlæggelse.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten, som efter den gældende ordning, skulle fastsættes bestemmelser om krav til forældrerepræsentation i bestyrelsen, hvor der er en grundskoleafdeling på skolen. Det vil skulle fremgå af skolens vedtægter nøjagtig, hvor mange af bestyrelsens medlemmer, der skal vælges af og blandt forældrene til elever på skolen. Den gældende ordning, hvorefter der mindst skal være et bestyrelsesmedlem valgt af og blandt forældrene vil blive videreført.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører efter delegation fra børne- og undervisningsministeren tilsyn med, om private institutioner for gymnasiale uddannelsers vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen. Ordningen med en obligatorisk standardvedtægt forventes at forenkle styrelsens tilsyn med, at skolernes/kursernes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen, idet vedtægten vil skulle være opbygget i overensstemmelse med standardvedtægten, hvorfor det vil være enklere at kontrollere vedtægtens overensstemmelse med lovgivningen. Vedtægterne vil fortsat skulle offentliggøres på skolens/kursets hjemmeside. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i tilfælde af overtrædelser af lovgivningen om vedtægter udstede påbud, jf. påbud, jf. 24, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Ved fastsættelse af regler om standardvedtægter vil der i reglerne skulle fastsættes tidsfrister for, hvornår private institutioner for gymnasiale uddannelser skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med nye standardvedtægter. Tidsfristerne vil skulle fastsættes under hensyntagen til, at de berørte skoler/kurser skal have rimelig tid til at ændre vedtægterne i overensstemmelse med de enkelte vedtægters procedurer for gennemførelse af vedtægtsændringer. Med henblik på implementering af de første obligatoriske standardvedtægter for private institutioner for gymnasiale uddannelser, der udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, forventes det fastsat, at de frie grundskoler inden den 1. januar 2027 skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med de obligatoriske standardvedtægter.

Vedtægter, der indsendes til godkendelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal være i overensstemmelse med den på indsendelsestidspunktet gældende obligatoriske standardvedtægt.

Ifølge lovens § 33, kan skoler og kurser, der ved lovens ikrafttræden ikke var selvejende institutioner, bevare denne status. De få skoler og kurser omfattet af lovens § 33, der fortsat eksisterer, påvirkes ikke af lovforslaget og bevarer deres status.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i dagtilbudslovens § 18 a, at dagtilbud kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Det foreslås at ophæve § 18 a.

Den foreslåede ændring vil indebære, at dagtilbuds mulighed for at søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø ophører.

Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø foreslås nedlagt. Centrets videns- og rådgivningsopgaver på Børne- og Undervisningsministeriets område vil i fornødent omfang blive videreført inden for rammerne af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddannelsesinstitutioner, kommunerne m.fl., herunder for så vidt angår rådgivning vedrørende børnemiljø.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Kilde

Til nr. 1

Af § 5, stk. 2, i lov nr. 1355 af 29. november 2023 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) fremgår det, at § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2026.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, ændres således, at »2026« ændres til »2025«.

Der er med det foreslåede tale om fremrykning af ikrafttræden for § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, i lov nr. 1355 af 29. november 2023 om afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v. fra 1. juli 2026 til 1. juli 2025.

§ 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, i lov nr. 1355 af 29. november 2023 vedrører kapacitetsfastsættelse på det gymnasiale område, hvorved fastsættelsen af de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet overgår til regionsrådene.

For skoleårene 2023/24, 2024/25 og 2025/26 fastsættes kapaciteten af børne- og undervisningsministeren i dialog med regionerne og efter indstilling fra institutionerne.

Arbejdet med kapacitetsfastsættelse på det gymnasiale område igangsættes året før det skoleår, kapaciteten skal have virkning for. Den foreslåede fremrykning af bestemmelsernes ikrafttræden fra 1. juli 2026 til 1. juli 2025 vil således indebære, at regionerne allerede fra 1. juli 2025 kan igangsætte arbejdet med at fastsætte kapaciteterne for optag til skoleåret 2026/27.

Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med intentionerne for, hvornår fastsættelsen af de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet skal overgå til regionsrådene.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen, som ændret ved lov nr. 692 af 24. maj 2022 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen undervisningsmiljøloven, at §§ 7 a -7 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, ophæves den 31. juli 2027.

Undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c indeholder regler om en klageordning vedrørende mobning af elever m.v. i uddannelsessektoren bortset fra videregående uddannelser og voksenuddannelser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen ophæves §§ 7 a - 7 c den 31. juli 2022. Ved lov nr. 692 af 24. maj 2022 blev ophævelsen af solnedgangsklausulen udskudt til den 31. juli 2027.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen skal ophøre senest den 31. juli 2027. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2027, blive henlagt.

Det fremgår direkte af bestemmelsen i § 3, stk. 2, at solnedgangsklausulen knytter sig til §§ 7 a-7 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø »som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6«. Denne henvisning betyder, at solnedgangsklausulen kan forstås som om, at den alene knytter sig til §§ 7 a - 7 c, som bestemmelserne blev affattet i 2017.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at »som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,« udgår af bestemmelsen. Det foreslåede vil indebære, at den gældende retstilstand fastholdes efter en vedtagelse af dette lovforslag og de heraf følgende ændringer af §§ 7 a-7 c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3-7.

Herved vil der ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt klageinstansen efter en flytning til børne- og undervisningsministeren ligeledes fortsat er underlagt solnedgangsklausulen, hvorefter klagesagsbehandlingen senest skal ophøre den 31. juli 2027.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at de foreslåede ændringer i lov om folkeskolen, lov om kommunale internationale grundskoler, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om forberedende grunduddannelse og lov nr. 1355 af 29. november 2023 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) vil skulle gælde fra og med den 1. april 2025.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1, 2, 8-11 og 13 træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslåede vil indebære, at de foreslåede ændringer i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, dagtilbudsloven og lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.), som ændret ved lov nr. 692 af 24. maj 2022 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen, vil skulle gælde fra og med den 1. juli 2025.

Allerede igangsatte eller planlagte evalueringer, der vedrører de videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets område, og som med lovforslaget ikke længere vil være omfattet af Danmarks Evalueringsinstituts ordinære virksomhed, vil kunne færdiggøres efter den 1. juli 2025. De allerede igangsatte eller planlagte evalueringer vil skulle finansieres inden for den bevilling, som Uddannelses- og Forskningsministeriet yder Evalueringsinstituttet i 2025.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren færdigbehandler de sager om klager efter kapitel 4 a i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, der er indgivet til Dansk Center for Undervisningsmiljø før den 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at sagerne færdigbehandles efter reglerne i §§ 7 b og 7 c som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4-7.

Det foreslåede vil indebære, at klager vedrørende det psykiske undervisningsmiljø, der er indgivet til Dansk Center for Undervisningsmiljø før den 1. april 2025 færdigbehandles af Børne- og Undervisningsministeriet. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil i forbindelse med sin nedlæggelse den 1. juli 2025 skulle overdrage alle dokumenter om igangværende sager til Børne- og Undervisningsministeriet. Det forventes, at opgaven med behandling af sagerne vil blive delegeret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås i stk. 4,

1. pkt., at § 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 4-7, og § 5, stk. 3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, finder anvendelse ved førstkommende beskikkelse af bestyrelsen.

Evalueringsinstituttets bestyrelse er beskikket for perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2026. Ved beskikkelsen af bestyrelsen fra den 1. januar 2027 vil de nye regler således gælde.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at medlemmer, der er beskikket efter § 5, stk. 2, nr. 1, 4 og 6-8, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, udtræder af bestyrelsen den 1. juli 2025.

Det foreslåede vil indebære, at de medlemmer, der er beskikket efter gældende § 5, stk. 2, nr. 1, 4 og 6-8, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, udtræder af bestyrelsen den 1. januar 2025, selvom de er beskikket for perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2026. Det betyder, at følgende medlemmer udtræder: 1 medlem, der er beskikket efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns Læring, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der er beskikket efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, jf. § 5, stk. 2, nr. 4, 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der er beskikket efter indstilling fra kulturministeren, jf. § 5, stk. 2, nr. 6, 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der er beskikket efter indstilling fra børne- og socialministeren, jf. § 5, stk. 2, nr. 7, og 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne, der er beskikket efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 5, stk. 2, nr. 8.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der for resten af perioden frem til førstkommende beskikkelse af bestyrelsen beskikkes medlemmer efter § 5, stk. 2, nr. 1, 4, 6 og 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, 6 og 7.

Det foreslåede vil betyde, at der for resten af beskikkelsesperioden frem til den 31. december 2026 beskikkes følgende medlemmer: 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet, der beskikkes efter indstilling fra KL, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, 1 medlem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der beskikkes efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne, jf. 5, stk. 2, nr. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, samt 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse, der beskikkes efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, og 1 medlem med viden og erfaring om dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen, jf. § 5, stk. 2, nr. 6 og 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 7.

Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at der derudover for resten af perioden frem til førstkommende beskikkelse af bestyrelsen vælges 1 medlem af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere efter § 5, stk. 3, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8.

Det foreslåede vil betyde, at der for resten af beskikkelsesperioden frem til den 31. december 2026, ud over medlemmer beskikket efter § 5, stk. 2, nr. 1, 4, 6 og 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, 6 og 7, vælges 1 medlem til bestyrelsen af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere, jf. § 5, stk. 3, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 8.

Det foreslås i stk. 5, at § 6 ikke skal finde anvendelse på klager indgivet før den 1. april 2025, idet det foreslås, at sådanne klager skal behandles efter de hidtil gældende regler i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, og regler fastsat i henhold hertil.

Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at klager over bortvisning og klager over afgørelser fra private institutioner for gymnasiale uddannelser, der er indgivet til Børne- og Undervisningsministeriet før den 1. april 2025, skal færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, dvs. § 72 i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, og regler fastsat i henhold hertil.

Det foreslås i stk. 6, at §§ 8-10 ikke skal finde anvendelse på vedtægtsbestemmelser, der er indgivet før den 1. juli 2025 til børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. § 5, stk. 1, 5. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 17 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, og § 2, stk. 1, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 635 af 11. juni 2024. For sådanne vedtægtsbestemmelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede stk. 6 vil medføre, at vedtægtsbestemmelser, der før den 1. juli 2025 er indsendt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med henblik på godkendelse efter § 5, stk. 1, 5. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 2, stk. 1, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, dvs. ved en fri skoles oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, ikke omfattes af den ny ordning med obligatoriske standardvedtægter. De indsendte vedtægtsbestemmelser behandles af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter de hidtil gældende regler om vedtægter. De skoler, der har indsendte vedtægtsbestemmelser før den

1. juli 2025 og får dem behandlet efter de hidtil gældende regler, vil skulle bringe deres vedtægter i overensstemmelse med de nye regler inden for de samme frister som andre skoler, dvs. forventelig inden den 1. januar 2027.

Det bemærkes, at lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om folkeskolen, lov om kommunale internationale grundskoler, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om forberedende grunduddannelse, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, dagtilbudsloven og lov nr. 1355 af 29. november 2023 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og i Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.