Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om almene boliger m.v., lov om leje og byggeloven (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og ophør af fremtidig skadesdækning ved bygningsfornyelse m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om almene boliger m.v., lov om leje og byggeloven (Sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og ophør af fremtidig skadesdækning ved bygningsfornyelse m.v.) § 2

Til nr. 1

Aftalt grøn byfornyelse er beskrevet i byfornyelseslovens kapitel 6 a om aftalt grøn byfornyelse. Aftalt grøn byfornyelse er dels en aftale mellem ejendomsejeren og et flertal af lejerne om gennemførelse af energibesparende arbejder i ejendommen, dels en aftale mellem energiselskab og ejendomsejer om tilskud m.v.

Der etableres et forhandlingsforløb mellem udlejer og lejere, inden parterne tilslutter sig et projekt. Udlejer og lejere har mulighed for at forhandle om, hvilke arbejder der ønskes gennemført, og stille krav og betingelser til det samlede projekt.

Det er et krav at udlejeren, inden aftalen indgås, indhenter en forhåndsgodkendelse af huslejestigningen fra huslejenævnet, hvis ikke alle lejere er enige i projektet. Herudover skal udlejeren fremlægge en erklæring fra et certificeret energimærkningsfirma om de energimæssige konsekvenser af de påtænkte arbejder.

Kommuneren kan indgå aftale med ejerne og lejerne om at yde indfasningsstøtte til nedsættelse af lejeforhøjelsen som følge af de energiforbedrende arbejder. Endelig kan kommunalbestyrelsen give tilbud om genhusning i ombygningsperioden efter de gældende bestemmelser herom i byfornyelsesloven. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at støtte projekter om aftalt grøn byfornyelse med indfasningsstøtte eller genhusning, indgår dette som en almindelig del af kommunens prioritering af kommunens andel af byfornyelsesmidlerne.

Det foreslås, at kapitel 6 a om aftalt grøn byfornyelse ophæves.

Baggrunden for forslaget er, at evalueringen af ordeningen har vist, at denne ikke anvendes.

Der henvises til 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Aftaler om energibesparende arbejder, som er indgået før den 1. januar 2021, gennemføres efter de hidtil gældende regler, jf. overgangsbestemmelsen i forslagets § 5, stk. 4, hvortil der henvises.

Til nr. 2

Byfornyelseslovens kapitel 7 fastsætter reglerne for Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse.

I § 51 er fonden og fondens bestyrelsen reguleret. Fonden er en selvejende institution, der yder støtte til udbedring af skader i forbindelse med ombygning mv., når det vedrører bygningsfornyelse efter byfornyelsesloven. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der udpeges af boligministeren på baggrund af indstillinger fra KL, landsomfattende sammenslutninger af grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger, samt København og Frederiksberg kommune.

Efter § 52 har Grundejernes Investeringsfond (GI) mulighed for at yde lån til Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse til opstartsfasen og kan stille garanti for udgifter til dækning af skader på baggrund af en aftale mellem GI og Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, der skal godkendes af boligministeren.

§ 53 fastsætter fondens dækningsområde. Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse dækker ombygningsarbejder efter byfornyelsesloven undtagen kapitel 6 om friarealforbedringer og mindre ombygninger. Der ydes støtte til dækning af skader med op til 95 pct. af ejerens udgifter til udbedringen, og støtten kan opnås i indtil 20 år fra arbejdernes aflevering. § 54 fastsætter reglerne om registrering af bygningen, kvalitetssikring samt drifts- og vedligeholdelsesplaner. Det er et krav for at få støtte, at der foretages en registrering af bygningens tilstand, inden der sker ombygning, og at der stilles krav til byggeriets parter om kvalitetssikring af ombygningen. Derudover er det et krav for at få støtte, at der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, der skal revideres hver 5. år.

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse forestår og afholder udgifterne til gennemførelse af eftersyn af bygningen med henblik på at vurdere bygningens tilstand og registrere evt. byggeskader. Eftersynet kan opdeles i henholdsvis 1 års og 5 års eftersyn.

§ 55 fastsætter bidraget, der skal betales til fonden, som 1,5 pct. af de samlede ombygningsudgifter til arbejder gennemført efter byfornyelsesloven, bortset fra kapitel 6 om friarealforbedringer. Bidraget indbetales af kommunen, når regnskabet er godkendt. § 56 giver Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse mulighed for at finansiere udgiften til udbedring af byggeskader helt eller delvist gennem et realkreditlån ydet af et pengeinstitut med pant i den pågældende ejendom. Lånet kan maksimalt løbe i 30 år, og fonden afholder alle ydelser på lånet.

Efter § 57 kan kommunalbestyrelsen få refunderet 50 pct. af sine udgifter til Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse.

Det foreslås, at hele kapitel 7 ophæves i byfornyelsesloven. Forslaget er en del af forslaget om at overdrage Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses sager, opgaver, aktiver og passiver til en ny Afdeling C i Byggeskadefonden, og ophæve den forsikringslignende ordning for bygningsfornyede ejendomme fremadrettet.

Med forslaget vil der ikke komme nye bygningsfornyelsessager, der er omfattet af skadesdækningen. Det er derfor nødvendigt at ophæve kapitlet om Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse i byfornyelsesloven.

For de eksisterende bygningsfornyelsessager, der er omfattet af den forsikringslignende ordning, vil de gældende regler i kapitel 7 fortsat finde anvendelse. Det betyder, at de sager der har fået kommunalt tilsagn om støtte inden den 1. januar 2020, vil skulle behandles efter de hidtil gældende regler.