Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende almenboliglovs § 80, stk. 3, kan Landsbyggefondens bestyrelse, hvis det er nødvendigt til dækning af fondens udgifter, beslutte at opkræve et løbende bidrag fra afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug fra den 1. januar 1970. Der kan dog ikke opkræves bidrag for afdelinger, der indeholder boliger, som er omfattet af Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger.

Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger er fra lov om byfornyelse og boligforbedringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, som med lov om byfornyelse, jf. lov nr. 381 af 10. juni 1997, er ændret til Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse.

Med lovforslaget § 1, nr. 1, forslås det, at Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger udgår.

Baggrunden for den forslåede bestemmelse er at Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse fusioneres med Byggeskadefonden og derfor skal byggeskadefonden vedr. byfornyelsesforanstaltninger udgå af § 80, stk. 3.

Til nr. 2

Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen eller renovering af alment byggeri, jf. almenboliglovens § 150, stk. 1, 1. pkt. Fondens formål er yderligere at forestå eftersyn af byggearbejder, og bidrage til erfaringer om byggeprocessen. Derudover fokuseres der på at begrænse byggeskader og medvirke til at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet, jf. almenboliglovens § 150, stk. 1, 2. pkt.

Fonden omfatter nybyggeri og ombygning af almene boliger m.v. samt selvejende ungdomsboliger, hvor kommunalbestyrelsen, på statens vegne, giver tilsagn om ydelsesstøtte, jf. almenboliglovens § 151, stk. 1, nr. 1. Endvidere omfatter fonden efter almenboliglovens § 151, stk. 1, nr. 4, nybyggerier, der opføres af almene boligorganisationer eller som private andelsboliger i henhold til lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003. Endelig omfatter fonden byggeri, som har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter tidligere gældende regler i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, eller almenboligloven samt støttede private andelsboliger m.v., jf. almenboliglovens § 151, stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 6, og friplejeboliger, som har modtaget tilsagn om ydelsesstøtte efter lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, jf. almenboliglovens § 151, stk. 1, nr. 7 og 8.

For disse byggerier omfatter fonden tillige udbedring, der er udført med støtte fra fonden efter almenboliglovens regler for fonden, jf. almenboliglovens § 151, stk. 2, og ligeledes omfatter fonden familieboliger, som er solgt efter bestemmelserne i kapitel 5 a, jf. almenboliglovens § 151, stk. 1, nr. 9, og stk. 3.

Udover de byggerier, der er nævnt i almenboliglovens § 151, omfatter fonden renoveringer af boligbyggerier, der efter almenboligloven, tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller den tidligere kollegiestøttelovgivning ydes eller er ydet offentlig støtte til etablering, og hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med driften af byggeriet, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 1, nr. 1. Desuden omfatter fonden renovering af almene boligorganisationers boligbyggerier, der efter den tidligere byggestøttelovgivning ydes eller er ydet offentlig støtte til opførelsen eller er opført uden offentlig støtte, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 1, nr. 2. Herudover omfatter fonden renoveringer af de i § 151 nævnte friplejeboligbyggerier, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 1, nr. 3.

Fonden omfatter endelig udbedring af skader i forbindelse med renoveringer, der er udført med støtte fra fonden efter reglerne i almenboligloven, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 2, samt renoveringer af familieboliger solgt efter bestemmelserne i kapitel 5 a, dog kun hvis renoveringen er påbegyndt inden købsaftalens indgåelse, jf. almenboliglovens § 151 a, stk. 3.

De byggerier og udbedringer der er beskrevet i almenboliglovens § 151, stk. 1, udgør en særlig afdeling i fonden, der benævnes Afdeling A, jf. almenboliglovens § 151 d, stk. 1. De renoveringer og udbedringer der er beskrevet i almenboliglovens § 151 a, udgør tilsvarende en særlig afdeling i fonden, der benævnes Afdeling B, jf. almenboliglovens § 151 d, stk. 2. De to afdelinger er økonomisk uafhængige af hinanden, men kan dog yde lån til hinanden på markedsvilkår, jf. almenboliglovens § 151 d, stk. 3.

Det foreslås i almenboligloven at indsætte en ny § 151 e.

Det foreslås i § 151 e, stk. 1, 1. pkt., at Byggeskadefonden, ud over de byggerier, der er nævnt i §§ 151 og 151 a, tillige vil omfatte ombygninger, renoveringer mv., der har modtaget kommunalt tilsagn om støtte i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer, inden den 1. januar 2021, eller er omfattet af kapitel 10 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003.

Med forslaget vil Byggeskadefonden komme til at omfatte ombygninger, renoveringer mv., hvor ejeren har modtaget tilsagn om støtte efter reglerne i byfornyelsesloven inden den 1. januar 2021. For at en bygningsfornyelse er omfattet af skadesdækningen, skal der være givet kommunalt tilsagn om støtte efter byfornyelsesloven, og der må ikke være tale om mindre ombygninger. Mindre ombygninger skal forstås i overensstemmelse med bekendtgørelsen nr. 773 af 27. juni 2011 om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, og må i 2019-priser ikke overstige 720.000-840.000 kr. Derudover gælder skadesdækningen ikke for bygninger med et bebygget areal på mindre end 10 m2, jf. bekendtgørelse nr. 741 af 27. juni 2011 om skadesdækning m.v. fra Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB).

De omfattede bygningsfornyelsessager vil både være efter den gældende lov om byfornyelse og udvikling af byer, og lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003. Der kan stadig være sager, der har fået støtte efter denne ophævede lov om byfornyelse, hvor skadesdækningen endnu ikke er udløbet. Derfor skal disse sager, med lovforslaget, også overdrages til Byggeskadefonden. Dermed sikres det, at samtlige af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses sager overdrages til Byggeskadefonden. Der skal være modtaget tilsagn om kommunal støtte inden den 1. januar 2021, men selve byggeskadebidraget kan godt indbetales efter denne dato. Dette skyldes at bidraget udgør 1,5 pct. af de samlede udgifter, der først kan opgøres ved det endelige byggeregnskab.

I § 151 e, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at denne del af fonden benævnes Afdeling C.

De overdragede sager, opgaver, aktiver og passiver placeres i denne nye afdeling af Byggeskadefonden, som foreslås benævnt Afdeling C. Forslaget indebærer, at der oprettes en ny Afdeling C i Byggeskadefonden, der overtager de forpligtelser og sager Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse har efter kapitel 7 i byfornyelsesloven. Det følger heraf, at fondsmidlerne fra Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse og samtlige sager i fonden overdrages til den oprettede Afdeling C, og endelig overdrages de ansatte fra Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse til Byggeskadefonden i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesloven.

Ved overførslen til den nye Afdeling C i Byggeskadefonden, nedlægges Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse. Tilsagn givet til ejere den 1. januar 2021 og senere vil ikke være omfattet af byggeskadedækningen i den nye Afdeling C. Den forsikringslignende ordning for bygningsfornyelsessager udfases i takt med, at de eksisterende sagers skadesdækning udløber.

Det foreslås i § 151 e, stk. 2 , at den nye Afdeling C er økonomisk uafhængig af Byggeskadefondens Afdeling A og B. Afdelingens midler skal holdes adskilt fra Afdeling A og Afdeling B, og der må ikke overføres midler fra Afdeling A eller Afdeling B til Afdeling C. Ligeledes må der ikke overføres midler fra Afdeling C til Afdeling A eller Afdeling B.

Byggeskadefondens eksisterende Afdelinger A og B kan således ikke komme til at hæfte for de økonomiske forpligtelser i Afdeling C, og der vil ikke kunne overføres midler imellem Afdeling C og de øvrige afdelinger. Det betyder, at der heller ikke kan ydes lån fra Afdeling A og B til den nye Afdeling C.

I § 151 e, stk. 3 , foreslås det, at Afdeling C kan nedlægges, når afdelingens forpligtelser er ophørt.

Når forpligtelsen er udløbet, og der derfor ikke er flere sager inden for Afdeling C, kan afdelingen nedlægges.

Byfornyede ejendomme er forsikrede i 20 år efter arbejdernes aflevering, jf. byfornyelseslovens § 53, stk. 4. Ifølge bemærkningerne til denne paragraf, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 2389, kan der opnås dækning af skader, der er anmeldt til fonden inden 20 år regnet fra ombygningsarbejdernes aflevering. Hvis der sker skade på gennemførte udbedringsarbejder inden for de 20 år, vil der også være dækning af denne, jf. § 53, stk. 1, nr. 2. Når de 20 år er gået, er der ikke længere dækning af opståede skader.

Da der ikke vil komme nye sager ind, vil der løbende blive færre sager i Afdeling C, og når samtlige sager dermed er ophørt, kan afdelingen nedlægges.

Til nr. 3

Det fremgår af almenboliglovens § 152, at Byggeskadefonden skal ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, hvor KL vælger 2 medlemmer, BL vælger 3 medlemmer og hvor boligministeren vælger de øvrige medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal repræsentere byggerier, der indeholder henholdsvis andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der er opført med offentlig støtte. Det sidste medlem skal have særlige kundskaber inden for fondens virksomhedsområde. Endvidere vælges stedfortrædere efter samme regler. Alle valg sker for 4 år ad gangen, og genvalg kan finde sted.

Det foreslås at nyaffatte § 152, stk. 1 , således at Byggeskadefonden ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer. Det foreslås, at KL vælger 2 medlemmer, BL vælger 3 medlemmer og boligministeren vælger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal repræsentere byggerier, der indeholder henholdsvis andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der er opført med offentlig støtte, et medlem skal have særlig sagkundskab inden for fondens virksomhedsområde og et medlem skal have særlig sagkundskab inden for byfornyede ejendomme. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stedfortrædere vælges efter samme regler og alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Medlemmet med særlig viden om byfornyede ejendomme vil repræsentere bygningsfornyelsessagerne, der ved overdragelsen bliver en del af Byggeskadefondens ansvarsområde.

Boligministeren vil vælge bestyrelsens 5 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal repræsentere byggerier, der indeholder henholdsvis andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der er opført med offentlig støtte, et medlem skal have særlig sagkundskab inden for fondens virksomhedsområde og et medlem skal have særlig viden om byfornyede ejendomme. KL vælger fortsat 2 medlemmer og BL fortsat 3 medlemmer. Der er ikke tilsigtet en ændring i retstilstanden i denne henseende.

Der vælges stedfortrædere efter de samme regler, og der kan som tidligere ske genvalg.

Med forslaget vil der være 10 medlemmer af bestyrelsen. Derfor foreslås der indsat en bestemmelse om, at det ved stemmelighed vil være bestyrelsesformandens stemme, der er afgørende.

Det foreslås i § 152, stk. 2, at ved nedlæggelse af Afdeling C efter den foreslåede § 151 e, stk. 3, udtræder medlemmet med særlig sagkundskab inden for byfornyede ejendomme af fondens bestyrelse, og der vil ikke på ny blive udpeget et medlem med en sådan sagkundskab.

Når Afdeling C nedlægges udtræder bestyrelsesmedlemmet med særlig kundskab om byfornyede ejendomme, og der udpeges ikke et nyt medlem. Det betyder, at Byggeskadefonden går tilbage til at have 9 medlemmer.

Til nr. 4

Byggeskadefonden er forpligtet til at udarbejde en årsrapport, som indeholder et regnskab for hver af de to eksisterende afdelinger, jf. almenboliglovens § 153, stk. 2.

Det foreslås i almenboliglovens § 153, stk. 2 , at Byggeskadefondens årsregnskab udvides til, at omfatte tre afdelinger af fonden.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at etablere en ny Afdeling C i Byggeskadefonden. Fondens årsrapport vil skulle udvides til også at omfatte Afdeling C, således at der stilles krav om, at der i årsrapporten skal fremlægges et regnskab for den foreslåede Afdeling C. Kravene til årsrapporten og regnskabet vil være de samme for alle tre afdelinger.

Til nr. 5

Efter almenboliglovens § 160, kan boligministeren fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i lovens § 150, stk. 1, § 151, stk. 2, § 151 a, stk. 2, § 151 c, § 151 d, § 153, stk. 2-5, § 153 a, § 154, stk. 1, § 155, § 156 a, stk. 2, og § 156 b, stk. 2 og 3.

Det foreslås at udvide boligministerens bemyndigelse i § 160 , således at ministeren ligeledes skal kunne fastsætte nærmere regler i forhold til den foreslåede § 151 e.

Dermed får boligministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende organiseringen m.v. af Afdeling C. Forslaget er en konsekvens af forslaget om at oprette en ny Afdeling C i Byggeskadefonden.

Kilde

Til nr. 1

Aftalt grøn byfornyelse er beskrevet i byfornyelseslovens kapitel 6 a om aftalt grøn byfornyelse. Aftalt grøn byfornyelse er dels en aftale mellem ejendomsejeren og et flertal af lejerne om gennemførelse af energibesparende arbejder i ejendommen, dels en aftale mellem energiselskab og ejendomsejer om tilskud m.v.

Der etableres et forhandlingsforløb mellem udlejer og lejere, inden parterne tilslutter sig et projekt. Udlejer og lejere har mulighed for at forhandle om, hvilke arbejder der ønskes gennemført, og stille krav og betingelser til det samlede projekt.

Det er et krav at udlejeren, inden aftalen indgås, indhenter en forhåndsgodkendelse af huslejestigningen fra huslejenævnet, hvis ikke alle lejere er enige i projektet. Herudover skal udlejeren fremlægge en erklæring fra et certificeret energimærkningsfirma om de energimæssige konsekvenser af de påtænkte arbejder.

Kommuneren kan indgå aftale med ejerne og lejerne om at yde indfasningsstøtte til nedsættelse af lejeforhøjelsen som følge af de energiforbedrende arbejder. Endelig kan kommunalbestyrelsen give tilbud om genhusning i ombygningsperioden efter de gældende bestemmelser herom i byfornyelsesloven. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at støtte projekter om aftalt grøn byfornyelse med indfasningsstøtte eller genhusning, indgår dette som en almindelig del af kommunens prioritering af kommunens andel af byfornyelsesmidlerne.

Det foreslås, at kapitel 6 a om aftalt grøn byfornyelse ophæves.

Baggrunden for forslaget er, at evalueringen af ordeningen har vist, at denne ikke anvendes.

Der henvises til 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Aftaler om energibesparende arbejder, som er indgået før den 1. januar 2021, gennemføres efter de hidtil gældende regler, jf. overgangsbestemmelsen i forslagets § 5, stk. 4, hvortil der henvises.

Til nr. 2

Byfornyelseslovens kapitel 7 fastsætter reglerne for Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse.

I § 51 er fonden og fondens bestyrelsen reguleret. Fonden er en selvejende institution, der yder støtte til udbedring af skader i forbindelse med ombygning mv., når det vedrører bygningsfornyelse efter byfornyelsesloven. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der udpeges af boligministeren på baggrund af indstillinger fra KL, landsomfattende sammenslutninger af grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger, samt København og Frederiksberg kommune.

Efter § 52 har Grundejernes Investeringsfond (GI) mulighed for at yde lån til Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse til opstartsfasen og kan stille garanti for udgifter til dækning af skader på baggrund af en aftale mellem GI og Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, der skal godkendes af boligministeren.

§ 53 fastsætter fondens dækningsområde. Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse dækker ombygningsarbejder efter byfornyelsesloven undtagen kapitel 6 om friarealforbedringer og mindre ombygninger. Der ydes støtte til dækning af skader med op til 95 pct. af ejerens udgifter til udbedringen, og støtten kan opnås i indtil 20 år fra arbejdernes aflevering. § 54 fastsætter reglerne om registrering af bygningen, kvalitetssikring samt drifts- og vedligeholdelsesplaner. Det er et krav for at få støtte, at der foretages en registrering af bygningens tilstand, inden der sker ombygning, og at der stilles krav til byggeriets parter om kvalitetssikring af ombygningen. Derudover er det et krav for at få støtte, at der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, der skal revideres hver 5. år.

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse forestår og afholder udgifterne til gennemførelse af eftersyn af bygningen med henblik på at vurdere bygningens tilstand og registrere evt. byggeskader. Eftersynet kan opdeles i henholdsvis 1 års og 5 års eftersyn.

§ 55 fastsætter bidraget, der skal betales til fonden, som 1,5 pct. af de samlede ombygningsudgifter til arbejder gennemført efter byfornyelsesloven, bortset fra kapitel 6 om friarealforbedringer. Bidraget indbetales af kommunen, når regnskabet er godkendt. § 56 giver Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse mulighed for at finansiere udgiften til udbedring af byggeskader helt eller delvist gennem et realkreditlån ydet af et pengeinstitut med pant i den pågældende ejendom. Lånet kan maksimalt løbe i 30 år, og fonden afholder alle ydelser på lånet.

Efter § 57 kan kommunalbestyrelsen få refunderet 50 pct. af sine udgifter til Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse.

Det foreslås, at hele kapitel 7 ophæves i byfornyelsesloven. Forslaget er en del af forslaget om at overdrage Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses sager, opgaver, aktiver og passiver til en ny Afdeling C i Byggeskadefonden, og ophæve den forsikringslignende ordning for bygningsfornyede ejendomme fremadrettet.

Med forslaget vil der ikke komme nye bygningsfornyelsessager, der er omfattet af skadesdækningen. Det er derfor nødvendigt at ophæve kapitlet om Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse i byfornyelsesloven.

For de eksisterende bygningsfornyelsessager, der er omfattet af den forsikringslignende ordning, vil de gældende regler i kapitel 7 fortsat finde anvendelse. Det betyder, at de sager der har fået kommunalt tilsagn om støtte inden den 1. januar 2020, vil skulle behandles efter de hidtil gældende regler.

Kilde

Til nr. 1

§ 25 A, stk. 2, nr. 3, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, henviser til at ombygninger mv., der er omfattet af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, ikke er omfattet af kravet om byggeskadedækningen i § 25 A, stk. 1.

Det foreslås at ophæve § 25 A, stk. 2, nr. 3, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som konsekvens af forslaget om at fusionere Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse med Byggeskadefonden, og overføre sager mv. til Byggeskadefonden.

Kilde

Til nr. 1, 2, 3, 4 og 5

Efter § 4 b i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019, skal det for lejemål, som er ombygget efter bestemmelserne om aftalt grøn byfornyelse i kapitel 6 a i byfornyelsesloven, og hvor lejeforhøjelse er beregnet efter lejelovens § 58 a, udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, at lejemålet er ombygget efter kapitel 6 a i byfornyelsesloven.

Efter § 47, stk. 1, litra b, og stk. 2, skal der ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses bort fra lejeforhøjelser efter lejelovens § 58 a og aftalte forbedringer efter kapitel 6 a i byfornyelsesloven.

§ 58 a, fastsætter reglerne for, at der kan aftales lejeforhøjelser, der beregnes på grundlag af de samlede udgifter til de gennemførte energibesparende arbejder, omfattet af aftalen efter byfornyelseslovens kapitel 6 a.

Lejelovens § 59 a, stk. 6, fastsætter at huslejenævnet kan træffe afgørelse om lejen størrelse, inden der for lejemål, der helt eller delvis er udlejet til beboelse, og for uudlejede lejemål, der lovligt helt eller delvis kan anvendes til beboelse, iværksættes forbedringsarbejder efter kapitel 6 a i byfornyelsesloven, der vil medføre en lejeforhøjelse.

Det foreslås at ophæve § 4 b, § 47, stk. 1, litra b, § 58 a og § 59 a, stk. 6, i lejeloven. Det foreslås endvidere i § 47, stk. 2, sidste punktum, at ”eller en aftale om grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer”, udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve kapitel 6 a om aftalt grøn byfornyelse i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. forslagets § 2, nr. 1.

Kilde

Det foreslås i § 5, stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

I § 5, stk. 2, foreslås det, at Byggeskadefonden overtager ansvaret for Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses sager, opgaver, forpligtelser, aktiver og passiver mv. pr. 1. januar 2021. Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse vil med forslaget ophører pr. 31. december 2020.

Med forslaget vil Byggeskadefonden pr. 1. januar 2021 overtage alle Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses sager, opgaver, forpligtelser, aktiver, medarbejdere og passiver mv. Det vil dermed være Byggeskadefonden, der udfører eftersyn, behandler skadesanmeldelser og yder dækning af evt. byggeskader. Byggeskadefonden overtager ligeledes ansvaret for at forvalte den formue, der overdrages fra Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse til den nye Afdeling C. Byggeskadefonden vil som udgangspunkt kunne forvalte den nye Afdelings C’s formue på samme måde som Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse kan forvalte formuen efter de gældende regler. Med forslagets § 1, nr. 4, vil boligministeren få mulighed for at fastsætte nærmere regler om den nye Afdeling C, herunder formueforvaltningen.

Det foreslås i § 5, stk. 3, at kapitel 7, undtagen §§ 51 og 52, i lovbekendtgørelse nr. 144 af 21. februar 2020 fortsat vil være gældende for ombygninger, renoveringer mv., der har fået kommunalt tilsagn om støtte efter lov om byfornyelse og udvikling af byer inden den 1. januar 2021.

Byfornyelseslovens kapitel 7 fastsætter reglerne om bl.a. tilsyn, byggeskadefondsbidrag, dækningsområde og mulighed for refusion af udgifter til bidraget. Disse regler vil fortsat være gældende for de bygningsfornyelsessager, der har fået kommunalt tilsagn om støtte inden, dette lovforslag træder i kraft, se bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 2. Dette sikrer, at de nuværende sager mod byggeskader ved bygningsfornyelser, behandles færdig efter de regler, der var gældende på tilsagnstidspunktet.

Dog er den gældende byfornyelseslovs §§ 51 og 52 undtaget fra denne videreførelse af kapitel 7. § 51 omhandler oprettelse af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, og fastsætter dens bestyrelsen. § 52 giver GI mulighed for af sine renteindtægter at yde lån til etablerings- og opbygningsfasen af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse og mulighed for at stille garanti for Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelses udgifter til skadesdækning. Undtagelsen af §§ 51 og 52, er en konsekvens af forslaget om at sammenlægge Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse med Byggeskadefonden i den foreslåede Afdeling C.

I stk. 4 foreslås, at aftaler om energibesparende arbejder efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer, som er indgået før den 1. januar 2021, gennemføres efter de hidtil gældende regler.

Med forslaget sikres det, at energirenoveringssager, hvor der inden ophævelse af kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer, som affattet ved dette forslags § 2, nr. 1, er indgået aftale mellem en ejendomsejer og et flertal af lejerne i en privat udlejningsejendom om gennemførelse af energirenovering i henhold kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan færdiggøres efter de hidtil gældende regler.

Da lov om almene boliger m.v., lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om leje og byggeloven, der ændres med dette lovforslag, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovbekendtgørelse 1203 af 3. august 2020, lovbekendtgørelse nr. 144 af 21. februar 2020, lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019 og lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, vil de foreslåede ændringer heller ikke finde anvendelse for Færøerne og Grønland.