Lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.) § 8

Forarbejder til Lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.) § 8

Til nr. 1 (Fodnoten i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende fodnote til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder en oplistning af de direktiver og forordninger, som loven gennemfører.

Med dette lovforslag gennemføres dele af Daisy Chains-direktivet. Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal som følge heraf opdateres.

Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter blev ændret såvel ved § 10, nr. 1, i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og ved § 4, nr. 1, i lov nr. 481 af 22. maj 2024. For at sikre en korrekt affattet fodnote foreslås det af nyaffatte 1. pkt. i fodnoten, hvorefter »Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2034/EU af 27. november 2019 (IFD), EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 64, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 (MiFID II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017 (aktionærrettighedsdirektivet), EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 (regnskabsdirektivet), EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 (DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 (NIS-direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 253-293, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024.«

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at loven gennemfører dele af Daisy Chains-direktivet ligesom de to omtalte ændringer i henholdsvis lov nr. 480 og lov nr. 481 begge af 22. maj 2024 vil komme til at stå korrekt i fodnoten.

Til nr. 2 (§ 10, nr. 64, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder den centrale begrebsterminologi, der anvendes i loven.

Likvidationsenheder er ikke i dag defineret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås i § 10, nr. 64, at indsætte en definition af en likvidationsenhed som a) en virksomhed, som ifølge en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184 skal tages under konkursbehandling, b) en virksomhed, som ifølge en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186 skal tages under konkursbehandling, og c) en virksomhed i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed, og som er omfattet af en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186, for hvilken der ikke fastsættes udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil definere likvidationsenheder i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vil implementere artikel 1, nr. 1, i Daisy Chain direktivet, som indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 83aa, i BRRD I. Der er tale om en direktivnær implementering.

For så vidt angår kriterierne i litra a og b i den foreslåede bestemmelse, skal Finanstilsynet udarbejde, vedtage og vedligeholde afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, jf. §§ 184 og 186 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Vedtagelsen sker efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. I planerne skal Finanstilsynet blandt andet fastlægge en afviklingsstrategi for de enkelte virksomheder, der kan undergives afviklingsforanstaltninger. Dette indebærer en angivelse af de afviklingstiltag, som vurderes anvendelige til brug for en given virksomheds afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Vurderes virksomheden ikke at ville opfylde afviklingsbetingelserne, jf. § 4, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, må afviklingsplanen eller koncernafviklingsplanen forventes at indeholde en beskrivelse af, at virksomheden vil blive afviklet ved konkursbehandling. Hvis dette er tilfældet, vil virksomheden opfylde kriterierne i litra a eller b i den foreslåede bestemmelse, alt efter, om virksomheden er omfattet af en afviklingsplan eller af en koncernafviklingsplan.

For så vidt angår kriteriet i litra c i den foreslåede bestemmelse, kan en afviklingsstrategi indebære udøvelsen af Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser ved brug af bail-in-værktøjet, dvs. Finansiel Stabilitets nedskrivning eller konvertering til ejerskabsinstrumenter af krav mod en virksomhed, som er taget under afvikling, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Hvis afviklingsplanen ikke fastsætter udøvelse af denne nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse for en virksomhed, som indgår i en afviklingskoncern, og som ikke selv er en afviklingsenhed, vil virksomheden opfylde kriteriet i litra c i den foreslåede bestemmelse.

Baggrunden for at definere likvidationsenheder er også, at afviklingsmyndighederne skal have fokus på at identificere likvidationsenheder i forbindelse med afviklingsplanlægningen. Afviklingsmyndighederne bør foretage en passende vurdering af de enkelte virksomheder, som kan undergives afviklingsforanstaltninger, når de udarbejder afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner. Det er i den forbindelse centralt at fastslå, om en virksomhed udøver kritiske funktioner. Uden at det berører vurderingen af virksomhedens betydning på nationalt eller regionalt plan, forventes det også, at der foretages en grundig analyse af den potentielle likvidationsenheds relevans i en afviklingskoncern. Et institut eller en enhed, der udgør en væsentlig del af en afviklingskoncerns samlede risikoeksponering, eksponeringsmål bag gearingsgraden eller driftsindtægter, bør som udgangspunkt ikke identificeres som en likvidationsenhed. Omvendt vil afviklingsmyndighederne kunne betragte en virksomhed som en likvidationsenhed, hvis det i henhold til afviklingsplanen er muligt og troværdigt, at virksomheden vil blive undergivet konkursbehandling, eller hvis afviklingsplanen ikke fastsætter udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser for virksomheden ved brug af bail-in-værktøjet.

Til nr. 3 (§ 182, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter det gældende § 182, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, eller når betingelserne i § 214 er opfyldt.

I bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab, som er udstedt i medfør af § 182, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er der i § 7, stk. 3, fastsat pligt til indsendelse af oplysninger om balancer og opgørelser inden for 12 timer. En egentlig pligt til at indsende oplysninger inden for bestemte frister følger imidlertid ikke af det gældende § 182, stk. 1, idet bestemmelsen alene stiller krav om, at virksomhedernes sagsgange og systemer skal understøtte tilvejebringelsen af oplysninger i de foreskrevne situationer, inden for en frist på 24 timer. Derudover giver bemyndigelsesbestemmelsen i det gældende § 182, stk. 3, alene ret til at fastsætte bestemmelser om karakteren af oplysningerne samt tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre, at indsendelsen kan ske, og det er således usikkert, om bemyndigelsen omfatter fastsættelsen af en indsendelsespligt i en bekendtgørelse. Det vurderes dog, at denne usikkerhed ikke har haft konsekvenser i praksis i forbindelse med krisehåndtering af nødlidende finansielle virksomheder.

Det foreslås at nyaffatte § 182, stk. 1 . Efter den foreslåede bestemmelse skal et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt dattervirksomheder heraf, på anmodning fra Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet, indsende de nødvendige oversigter og oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet: 1) Til brug for en vurdering af, hvorvidt fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165. 2) Til brug for udøvelse af beføjelserne i § 177-181. 3) Til brug for udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, jf. § 214.

Det foreslåede vil medføre en egentlig pligt for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, samt dattervirksomheder heraf, til at indsende de nødvendige oversigter og oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. En modervirksomhed vil kunne indsende oplysningerne på vegne af dens dattervirksomheder.

Den foreslåede § 182, stk. 1, har til formål at sikre det hjemmelsmæssige grundlag for indsendelsespligten. De gældende krav i § 182, stk. 1, til selve indretningen af virksomhedernes sagsgange og systemer foreslås videreført i § 182, stk. 3, jf. lovforslagets § 8, nr. 4.

De oplysninger og oversigter, der som minimum vil skulle tilvejebringes, omfatter bl.a. en ajourført balance, en redegørelse for virksomhedens finansielle stilling, en oversigt over aktivernes bogførte værdi og en oversigt over balanceførte og ikke-balanceførte forpligtelser, således som de fremgår af virksomhedens regnskaber og optegnelser med angivelse af deres status i konkursordenen. Derudover vil der som minimum skulle tilvejebringes en oversigt over passiver, som er undtaget fra bail-in, dvs. Finansiel Stabilitets nedskrivning eller konvertering til ejerskabsinstrumenter af krav mod en virksomhed, som er taget under afvikling, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, oplysninger om hvilke passiver, der har modregningsret ifølge lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og oplysninger om hvilke passiver der har modregningsret under den gældende konkurslov. Der vil i bekendtgørelsesform kunne fastsættes nærmere regler herom, jf. § 182, stk. 4, der bliver stk. 6. Disse regler er i dag fastsat i §§ 4-7 samt bilag 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab.

Til nr. 4 (§ 182, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter det gældende § 182, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og -aktiviteter skal et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, eller når betingelserne i § 214 er opfyldt.

I bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab, som er udstedt i medfør af § 182, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er der fastsat regler, som skal understøtte en effektiv afvikling. Dette omfatter krav om et system til generel og individuel orientering om anvendelse af afviklingsforanstaltninger, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1 og 2, krav der skal understøtte tilvejebringelse af nødvendige oplysninger til brug for værdiansættelser i medfør af kapitel 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, og krav om, at virksomheden skal have overblik over vigtige og kritiske gensidigt bebyrdende kontrakter, herunder kontrakter, der er centrale for instituttets umiddelbare videreførelse, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

En egentlig pligt til at have systemer, som sikrer en effektiv afvikling, følger ikke af det gældende § 182, stk. 1, idet bestemmelsen alene stiller krav om, at virksomhedernes sagsgange og systemer skal understøtte tilvejebringelsen af oplysninger i de foreskrevne situationer, inden for en frist på 24 timer. Derudover giver bemyndigelsesbestemmelsen i det gældende § 182, stk. 4, alene ret til at fastsætte bestemmelser om karakteren af oplysningerne samt tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre, at indsendelsen af disse oplysninger kan ske, og det er således usikkert, om bemyndigelsen omfatter fastsættelsen af en pligt til at have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan gennemføres effektivt. Det vurderes dog, at denne usikkerhed ikke har haft konsekvenser i praksis i forbindelse med krisehåndtering af nødlidende finansielle virksomheder.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter oversigterne og oplysningerne nævnt i stk. 1, skal indsendes senest 12 timer efter dagsafslutning.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at indsendelsen af oplysninger efter stk. 1 kan ske inden for den fastsatte frist i stk. 2, og at restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan gennemføres effektivt. De nuværende stk. 2-4 bliver herefter til stk. 4-6.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at indsendelsen af oversigter og oplysninger, jf. § 182, stk. 1, skal ske senest 12 timer efter dagsafslutning. Der vil være tale om en skærpelse af det tidsmæssige krav, sammenlignet med den gældende forudsætning om indsendelse af oplysninger inden for 24 timer i det gældende § 182, stk. 1. De foreslåede tidsfrister er dog allerede fastsat i bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab, og er derfor kendt i den finansielle sektor. Fristerne er ikke til hinder for, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan fastsætte en længere frist for indsendelse af oplysninger.

Ved dagsafslutning forstås det tidspunkt på døgnet, hvor bogføringen af virksomhedens transaktioner finder sted i virksomhedens systemer. Fristen på 12 timer regnes fra afslutningen af bogføringen.

Det foreslåede stk. 3 vil videreføre det gældende § 182, stk. 1 for så vidt angår kravene til indretningen af virksomhedernes sagsgange og systemer. Samtidig indfører bestemmelsen krav om, at virksomhedernes sagsgange og systemer også skal kunne understøtte gennemførelse af en effektiv restrukturering eller afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Endelig tilpasses bestemmelsen sprogligt i overensstemmelse med den forslåede nyaffattelse af § 182, stk. 1 og den foreslåede § 182, stk. 2, jf. lovforslagets § 8, nr. 3 og 4.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomhederne er i stand til at indsende de nødvendige oplysninger til brug for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, når Finanstilsynet kan anvende beføjelserne i §§ 177-181, eller til brug for udøvelse af Finanstilsynets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse, jf. § 214. Dertil er formålet at sikre, at virksomhedernes systemer understøtter gennemførelsen af en effektiv restrukturering eller afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Virksomhederne vil således skulle have effektive former for systemer, der sikrer, at virksomhederne kan indsende de relevante oplysninger til Finanstilsynet inden for 12 timer efter dagsafslutning, jf. den foreslåede § 182, stk. 1 og 2, og som i øvrigt muliggør en effektiv restrukturering eller afvikling.

Finanstilsynet vil i medfør af kapitel 22 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter løbende kunne føre tilsyn med, at virksomhederne har effektive sagsgange og systemer. Dette vil blandt andet kunne ske ved at gennemføre en beredskabstest, hvor virksomhederne bliver anmodet om at indsende oplysningerne, som fremgår af den foreslåede § 182, stk. 1, og af regler udstedt i medfør af § 182, stk. 6, inden for de frister, som er nævnt i den foreslåede § 182, stk. 2.

Til nr. 5 (§ 182, stk. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af det gældende § 182, stk. 3, der bliver stk. 5, at § 182, stk. 1, med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i § 182, stk. 3, der bliver stk. 5, efter »Stk. 1« at indsætte »-3«, og efter »fondsmæglerselskaber« at indsætte »eller af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

Den foreslåede indsætning af »-3« er en konsekvens af lovforslagets § 8, nr. 4, og vil indebære, at finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af fondsmæglerselskaber eller af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, vil blive omfattet både af den foreslåede særskilte pligt til at indsende relevante oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet inden for 12 timer, jf. den foreslåede § 182, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 8, nr. 3 og 4, og kravene om effektive sagsgange og systemer, der skal kunne understøtte rettidig indsendelse af oplysningerne, som foreslås videreført i § 182, stk. 3, jf. lovforslagets § 8, nr. 4. Dette vil også gælde regler, som udstedes i medfør af § 182, stk. 4, der bliver stk. 6.

Det er nyt, at også dattervirksomheder af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, vil blive omfattet af bestemmelsen. Baggrunden for dette er, at disse dattervirksomheder er omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, hvorfor de også bør være omfattet af pligten til at indsende oplysninger, m.v.

Til nr. 6 (§ 182, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af det gældende § 182, stk. 4, der bliver stk. 6, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oversigter og oplysninger fondsmæglerselskabet skal tilvejebringe, herunder om kravene til registeret over finansielle kontrakter, og hvilke tiltag og systemer der er nødvendige for at sikre dette.

Det foreslås i § 182, stk. 4, der bliver stk. 6, efter »dette« at indsætte », regler om tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre effektiv gennemførelse af restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og fravigelser af stk. 1-3«.

Det foreslåede vil for det første medføre, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler om tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre effektiv gennemførelse af restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Der vil eksempelvis kunne fastsættes krav til, at virksomhedernes systemer skal kunne muliggøre en generel orientering af kunder og kreditorer m.v., i forbindelse med gennemførelse af afviklingsforanstaltninger, jf. kapitel 4-8 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og en individuel orientering af kunder og kreditorer m.v. i forbindelse med afviklingsforanstaltninger, herunder overdragelse af hele eller dele af virksomhedens aktiviteter. Endvidere vil der kunne fastsættes krav til, at en virksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, der sikrer, at nødvendige oplysninger til brug for værdiansættelser i medfør af kapitel 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og i øvrigt til brug for restrukturering og afvikling af en virksomhed i medfør af samme lov, er opdaterede. Der vil også kunne fastsættes krav om virksomhedens administrative praksis med henblik på at sikre overblik over omfanget, betydningen og lokaliseringen af kritiske eller vigtige gensidigt bebyrdende kontrakter, herunder kontrakter, der er centrale for virksomhedens umiddelbare videreførelse.

For det andet, vil det foreslåede medføre, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte fravigelser til kravene i de foreslåede § 182, stk. 1-3, jf. lovforslagets § 8, nr. 3 og 4. Muligheden for at fastsætte fravigelser er navnlig tiltænkt datterselskaber af Finansiel Stabilitet, fondsmæglerselskaber og finansieringsinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, hvis finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, eller af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag. Finanstilsynet vil dog konkret kunne træffe afgørelse om, at virksomheder, som er omfattet af fastsatte fravigelser, herunder de nævnte fondsmæglerselskaber, ikke omfattes af disse fravigelser, herunder hvis afviklingsplanen eller koncernafviklingsplanen, jf. §§ 184 og 186 foreskriver brug af afviklingsforanstaltninger i modsætning til konkursbehandling.

Til nr. 7 (§ 198, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og aktiviteter)

Det følger af § 198, stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, til enhver tid skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet.

Der findes ikke i dag undtagelser fra kravet om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder, som heller ikke i dag er defineret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Efter gældende ret skal Finanstilsynet dog efter høring af Finansiel Stabilitet vurdere, om kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, bør begrænses for en virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, til et beløb, der er tilstrækkeligt til, at de tab, som afviklingsenheden forventes at lide, absorberes fuldt ud. Finanstilsynet skal i sin vurdering lægge vægt på begrænsningens indvirkning på den finansielle stabilitet og risikoen for afsmitning på det finansielle system. Dette følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021.

Det foreslås at indsætte et nyt § 198, stk. 4, hvorefter likvidationsenheder ikke skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, medmindre Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet træffer afgørelse herom. Finanstilsynet kan træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt., hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet finder det berettiget, navnlig under hensyntagen til, om det forhold, at virksomheden bliver nødlidende, kan forventes at få negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, og på risikoen for afsmitning på det finansielle system, herunder med hensyn til Garantiformuens finansieringskapacitet. Finanstilsynet fastsætter minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt., til et beløb, der overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb. De nuværende § 198, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 5 og 6.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 2, litra b, i Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 45 c, stk. 2 a, i BRRD I. Der er tale om en direktivnær implementering.

Det foreslåede § 198, stk. 4, 1. pkt. vil medføre, at likvidationsenheder, som defineret i den foreslåede § 10, nr. 64, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, som udgangspunkt vil blive fritaget fra kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1. Finanstilsynet vil derfor som udgangspunkt ikke længere skulle fastsætte et krav om nedskrivningsegnede passiver for disse virksomheder, som det hidtil har været tilfældet.

Forslaget er begrundet i, at virksomheder, der ifølge deres afviklingsplan eller koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, i praksis får fastsat deres tabsabsorberingsbehov, så det svarer til virksomhedens solvensbehov. Virksomheder, der ifølge deres afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, kan derfor fuldt ud opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver ved at opfylde kravet til solvensbehov. Et særskilt krav om nedskrivningsegnede passiver bidrager derfor ikke i realiteten til den pågældende virksomheds afviklingsmuligheder. Hvis virksomheden, som skal tages under konkursbehandling, indgår som et dattervirksomhed i en koncern, vil der i øvrigt heller ikke være nogen afviklingsmæssig sammenhæng med andre virksomheder, idet virksomheden ikke vil skulle rekapitaliseres. Det vil derfor være hensigtsmæssigt som udgangspunkt at undtage likvidationsenheder fra kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Efter andet led i det forslåede § 198, stk. 4, 1. pkt., vil Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet dog kunne træffe afgørelse om, at en likvidationsenhed skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1. Dette skyldes risikoen for, at en konkurs i en likvidationsenhed efter omstændighederne vil kunne få videregående økonomiske og finansielle konsekvenser, jf. nedenfor.

Ifølge det foreslåede § 198, stk. 4, 2. pkt., vil Finanstilsynet kunne træffe afgørelse om, at en likvidationsenhed skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet finder det berettiget. Den nævnte afgørelse vil navnlig kunne træffes, hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte den finansielle stabilitet eller imødegå risikoen for afsmitning på det finansielle system, herunder med hensyn til Garantifondens finansieringskapacitet. Der vil være tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor bl.a. virksomhedens størrelse og forbundethed til det øvrige finansielle system kan tages i betragtning. Kravet vil skulle opfyldes med kapitalgrundlag eller visse gældsinstrumenter, jf. den foreslåede § 205 a, jf. lovforslagets § 8, nr. 8. Beføjelsen vil tilkomme Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.

Det foreslåede § 198, stk. 4, 3. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet, hvis der træffes afgørelse efter bestemmelsens 1. pkt., vil være forpligtet til at fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder til et beløb, der overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb. Beløbet bør bestå af to elementer: 1) Et tabsabsorberingsbeløb, som svarer til likvidationsenhedens kapitalgrundlagskrav, og 2) et beløb, der er egnet til at imødegå de potentielle risici, som Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har identificeret under vurderingen, der skal foretages i medfør af det foreslåede § 198, stk. 4, 2. pkt. Sidstnævnte beløb skal fastsættes proportionalt og må alene afspejle omfanget af identificerede potentielle risici.

Til nr. 8 (§ 205 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Der findes ikke i dag krav til, hvordan likvidationsenheder skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, idet likvidationsenheder heller ikke er defineret under gældende ret.

Det foreslås at indsætte overskriften »Krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder«.

Det foreslås at indsætte § 205 a, hvorefter en likvidationsenhed på individuelt niveau skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, som er fastsat i medfør af § 198, stk. 4, med kapitalgrundlag, eller følgende forpligtelser i nr. 1 og 2, eller begge dele i kombination: 1) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, og artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a, c, e-n, og stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. 2) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, jf. § 202, nr. 3 eller 4.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 2, litra b, i Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 45 c, stk. 2 a, i BRRD I. Der er tale om en direktivnær implementering.

I den foreslåede bestemmelse angives de typer af nedskrivningsegnede forpligtelser, som likvidationsenheder vil kunne anvende til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Kravet om nedskrivningsegnede passiver kan enten opfyldes fuldt ud med kapitalgrundlag, eller forpligtelserne omfattet af nr. 1 eller 2, eller begge dele i kombination. Med begge dele i kombination forstås, at kravet om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med en kombination af kapitalgrundlag og en eller flere forpligtelser omfattet af nr. 1 eller 2. Der er ikke krav om en særlig fordeling mellem kapitalgrundlag og forpligtelserne omfattet af nr. 1 og 2, når kravet om nedskrivningsegnede passiver opfyldes med en kombination heraf.

Det foreslåede § 205 a, nr. 1, giver mulighed for, at likvidationsenheder kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, og artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a, c, e-n, og stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Artikel 72 a i CRR beskriver, hvad nedskrivningsegnede passivposter består af. I medfør af artikel 72 a består nedskrivningsegnede passivposter af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72 b i CRR er opfyldt, når de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter, og supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år, når de ikke kan betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64 i samme forordning.

Artikel 72 b i CRR beskriver de betingelser, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter skal opfylde. Disse omfatter bl.a. krav om, at forpligtelser ikke må kunne indfries før tid, ikke må indeholde klausuler, der giver mulighed for at fremskynde betalingerne, at passiverne ikke må indeholde mulighed for netting m.v. Henvisningen i det foreslåede til artikel 72 b gælder dog ikke kravene i artikel 72 b, stk. 2, litra b og d. De nedskrivningsegnede passiver, som kan anvendes til at opfylde kravet i den foreslåede § 205 a, nr. 1, vil således kunne ejes af instituttet selv eller en enhed i samme afviklingskoncern, eller en virksomhed hvori instituttet har direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol, jf. artikel 72 b, stk. 2, litra b, modsætningsvist. Der vil heller ikke være krav om, at fordringen på passivernes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72 a, stk. 2, jf. artikel 72 b, stk. 2, litra d, modsætningsvist.

Artikel 72 c i CRR omhandler amortisering af nedskrivningsegnede passivinstrumenter. Artikel 72 c indebærer bl.a., at nedskrivningsegnede passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år ikke betragtes som nedskrivningsegnede passivposter.

Det foreslåede § 205 a, nr. 2, giver mulighed for, at likvidationsenheder kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, jf. § 202, nr. 3 eller 4. Der henvises til bemærkningerne i Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 207 som fremsat, side 476-477, for en nærmere redegørelse for kravene i disse bestemmelser.

Til nr. 9 (§ 210, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af det gældende § 210, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at en virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, ikke er omfattet af stk. 1. § 210, stk. 1, stiller krav om indberetning af en række oplysninger for virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, herunder oplysninger om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser.

Det foreslås at nyaffatte § 210, stk. 4, således, at en likvidationsenhed ikke er omfattet af § 210, stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. det foreslåede § 198, stk. 4, jf. lovforslagets § 8, nr. 7. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og underrette likvidationsenheden herom.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 4, i Daisy Chains-direktivet, som nyaffatter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD I. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil medføre, at likvidationsenheder, som defineret i den foreslåede § 10, nr. 64, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, ikke vil være omfattet af oplysningskravene i § 210, stk. 1. Som en konsekvens af indførelsen af definitionen på en likvidationsenhed, vil forslaget udvide anvendelsesområdet for undtagelsen fra indberetningsforpligtelserne, i forhold til den nuværende bestemmelse. Mens undtagelsen i dag kun omfatter virksomheder, som ifølge deres afviklingsplaner skal tages under konkursbehandling, vil undtagelsen pga. henvisningen til definitionen af en likvidationsenhed også omfatte virksomheder, som ifølge en koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, og virksomheder i afviklingskoncerner, der ikke er afviklingsenheder, hvor koncernafviklingsplanen ikke giver mulighed for udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser over virksomheden, jf. § 24, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil medføre, at Finanstilsynet skal fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og underrette likvidationsenheden herom, hvis Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. den foreslåede 198, stk. 4, jf. lovforslagets § 8, nr. 7. Beføjelsen vil tilkomme Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at undtage likvidationsenheder fra pligten til at indberette oplysninger om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver, da likvidationsenheder som udgangspunkt vil være undtaget fra kravet herom, jf. den foreslåede § 198, stk. 4. Samtidig skal den dog sikre gennemsigtighed i forbindelse med opfyldelsen af et eventuelt krav om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet måtte fastsætte, jf. den foreslåede § 198, stk. 4. Kravene til indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen skal fastsættes proportionalt, så forpligtelserne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at overvåge opfyldelsen af kravene om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver.

Til nr. 10 (§ 212, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 212, at fondsmæglerselskab, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, mindst én gang om året skal offentliggøre følgende oplysninger: 1) Størrelsen af virksomhedens nedskrivningsegnede passiver. 2) Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af virksomheden. (3) Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som anført i § 198, stk. 5.

Det foreslås i § 212, stk. 1, nr. 3, at ændre »stk. 5« til »stk. 6«.

Ændringen foreslås som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 198, hvorefter det nuværende stk. 4 og 5, bliver stk. 5 og 6, jf. lovforslagets § 8, nr. 7.

Ændringen har det formål fortsat at henvise til det rette stykke i § 198.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 11 (§ 212, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af det gældende § 212, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab, der ifølge dets afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, ikke er omfattet af stk. 1. § 212, stk. 1, stiller krav om offentliggørelse af en række oplysninger om virksomhedens nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.

Det foreslås at nyaffatte § 212, stk. 3, således at en likvidationsenhed ikke er omfattet af stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. § 198, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og underrette likvidationsenheden herom.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 4, i Daisy Chains-direktivet, som nyaffatter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD I. Der er tale om en direktivnær implementering.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil medføre, at likvidationsenheder, som defineret i den foreslåede § 10, nr. 64, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, ikke vil være omfattet af pligten til offentliggørelse i § 212, stk. 1. Som en konsekvens af indførelsen af definitionen på en likvidationsenhed, vil forslaget udvide anvendelsesområdet for undtagelsen fra pligterne til offentliggørelse i forhold til den nuværende bestemmelse. Mens undtagelsen i dag kun omfatter virksomheder, som ifølge deres afviklingsplaner skal tages under konkursbehandling, vil undtagelsen pga. henvisningen til definitionen af en likvidationsenhed også omfatte virksomheder, som ifølge en koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, og virksomheder i afviklingskoncerner, der ikke er afviklingsenheder, hvor koncernafviklingsplanen ikke giver mulighed for udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser over virksomheden, jf. § 24, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil medføre, at Finanstilsynet skal fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og underrette likvidationsenheden herom, hvis Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. den foreslåede § 198, stk. 4 jf. lovforslagets § 8, nr. 7. Beføjelsen vil tilkomme Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at undtage likvidationsenheder fra pligten til offentliggørelse af oplysninger om nedskrivningsegnede passiver, da likvidationsenheder som udgangspunkt vil være undtaget fra kravet herom, jf. det foreslåede § 198, stk. 4. Samtidig skal den dog sikre gennemsigtighed i forbindelse med opfyldelsen af et eventuelt krav om nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet måtte fastsætte for en likvidationsenhed, jf. den foreslåede § 198, stk. 4. Kravene til indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen skal fastsættes proportionalt, så forpligtelserne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at overvåge opfyldelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver.

Til nr. 12 (§ 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastslår de bestemmelser i loven, hvor overtrædelse er strafbelagt med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 1, at ændre »§ 182, stk. 1 og 3« til »§ 182, stk. 3 og 5«.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 182, hvorefter pligten til at have effektive systemer, der sikrer, at indsendelse af de påkrævede oversigter og oplysninger kan ske inden for de fastsatte frister, fremover vil fremgå af § 182, stk. 3. Derudover vil der efter stk. 1 blive indsat to nye stykker, der vil medføre, at stk. 2-4 bliver stk. 4-6. Den foreslåede ændring af § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er alene en konsekvensændring, som vil videreføre gældende ret.

Til nr. 13 (§ 267, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af det gældende § 267, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed straffes med bøde, hvis de ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af en række bestemmelser, herunder § 182, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås i § 267, stk. 1, at ændre »§ 182, stk. 2« til: »§ 182, stk. 4«.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 245 a, hvor der efter stk. 1 indsættes to nye stykker, der vil medføre, at stk. 2-4 bliver stk. 4-6. Den foreslåede ændring af § 267, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, er alene en konsekvensændring, som vil videreføre gældende ret.