Til nr. 1

I den gældende § 52, stk. 3, har kiropraktorer et forbeholdt virksomhedsområde, hvilket vil sige, at alene kiropraktorer må udføre kiropraktorvirksomhed. Kiropraktorernes virksomhedsområde er fastlagt i overensstemmelse med kiropraktorernes uddannelse.

Kiropraktorvirksomhed angiver det område, som kiropraktorerne gennem deres uddannelse har særlige forudsætninger for at vurdere og behandle. En kiropraktor må som følge heraf foretage relevante kliniske undersøgelser af patienten og i modsætning til fysioterapeuter foretage røntgenundersøgelser i forbindelse diagnosticeringen.

Det foreslås i lovforslagets § 52, stk. 5, at kiropraktorer, læger og fysioterapeuter har ret til at udføre manipulation af rygsøjlen. Det samme gælder registrerede alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.

Det foreslås i lovforslagets § 52, stk. 6, at autoriserede sundhedspersoner, der opfylder de krav, der stilles til registrerede alternative behandlere, samt de krav, der stilles inden for manuel behandling, tillige har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Dette medfører, at kiropraktorernes forbeholdte virksomhedsområde med lovforslaget ændres, således at der åbnes op for, at fysioterapeuter samt autoriserede sundhedspersoner, der tillige er alternative behandlere, jf. forslagets § 52, stk. 6, og registrerede alternative behandlere med uddannelse inden for manuel behandling får ret til at foretage manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

Det fremgår af autorisationslovens § 79, at personer, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede sundhedspersoner, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Bestemmelsen omfatter personer, der udøver virksomhed, der er forbeholdt kiropraktorer.

Lovforslaget medfører, at straffebestemmelsen i § 79 ikke finder anvendelse på fysioterapeuter.

Lovforslaget medfører endvidere, at registrerede alternative behandlere, der udøver manipulation af rygsøjlen, hvis den pågældende behandler har uddannelse inden for manuel behandling og har en obligatorisk ansvarsforsikring, ikke er omfattet af straffebestemmelsen i § 79. Registrerede alternative behandlere, der ikke opfylder disse betingelser, og som udøver manipulation af rygsøjlen vil fortsat være omfattet af § 79.

Endelig medfører lovforslaget, at autoriserede sundhedspersoner, der opfylder de krav, der stilles til registrerede alternative behandlere, jf. § 3 i lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, og de krav, der stilles inden for manuel behandling, ikke er omfattet af straffebestemmelsen i § 79, idet denne gruppe tillige har ret til at udføre manipulation af rygsøjlen, jf. lovforslaget § 52, stk. 6.

Til nr. 2

Efter den gældende § 52, stk. 4. omfatter kiropraktorvirksomhed diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjlen, bækken og ekstremiteter.

Ved kiropraktisk behandling forstås manuel behandling af kroppens led. I forbindelse med kiropraktisk behandling kan kiropraktoren tillige anvende bløddelsbehandling og anden relevant supplerende behandling, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 520 af 30. juni 1993 om kiropraktorvirksomhed.

Med lovforslaget forstås manipulation af rygsøjlen som en manuel procedure, hvor et bevægesegment med en impulslignende kraft momentant bringes ud over den elastiske barriere uden at forcere segmentets anatomiske integritet.

Med lovforslaget forstås ved mobilisering en rytmisk eller statisk manuel procedure indenfor grænsen af den passive bevægelighed.

Med lovforslaget ændres kiropraktorers forbeholdte virksomhedsområde, således at andre kan udføre behandling, der hidtil har været forbeholdt kiropraktorer at udføre. Det vil sige, at fysioterapeuter kan udføre manipulation af rygsøjlen. Det samme gælder autoriserede sundhedspersoner, der tillige er alternative behandlere, og registrerede alternative behandlere med uddannelse inden for manuel behandling.

Lovforslaget medfører, at manuel behandling af kroppens led hidtil betegnet kiropraktisk behandling ikke længere er et område, der er forbeholdt kiropraktorer og læger at udføre.

Lovforslaget medfører endvidere, at kiropraktisk virksomhed fremover alene omfatter diagnostik, jf. lovforslagets § 52, stk. 4. Med lovforslaget er det således fortsat forbeholdt kiropraktorer i diagnostisk øjemed at foretage relevante kliniske undersøgelser ved anvendelse af røntgen.

Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Til nr. 3

Efter den gældende autorisationslovs § 52, stk. 5, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om udøvelse af kiropraktorvirksomhed og om afgrænsningen heraf.

Med lovforslaget tilføjes et nyt stk. 5, hvoraf det fremgår, at kiropraktorer, læger og fysioterapeuter har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen. Det samme gælder registrerede alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.

Dette medfører, at retten til at udøve manipulation af rygsøjlen, som efter gældende ret er forbeholdt kiropraktorer, med forslaget ændres, så manipulation af rygsøjlen tillige kan udøves af fysioterapeuter og registrerede alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.

Det foreslås i lovforslagets § 2, som handler om registrerede alternative behandleres adgang til at udøve manipulation af rygsøjlen, at registrerede alternative behandlere for at adgang til at udøve manipulation af rygsøjlen som en yderligere betingelse skal have en obligatorisk ansvarsforsikring, der dækker evt. skader påført som følge af behandlingen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Med lovforslaget ophæves bestemmelsen i § 52, stk. 6, om, at lægers og fysioterapeuters virksomhed ikke berøres af kiropraktorernes forbeholdte virksomhedsområde. Efter bestemmelsen må læger udføre enhver form for behandling, og fysioterapeuter må fortsat udføre manuel terapi, i det omfang det sker som led i fysioterapeutisk behandling.

Baggrunden for lovforslaget er, at der med den foreslåede ordning om fysioterapeuters ret til at udøve manuel behandling ikke længere er behov for at håndhæve bestemmelsen. For så vidt angår lægers virksomhed må disse udføre alle former for behandling, jf. afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Med et nyt stk. 6, foreslås det, at autoriserede sundhedspersoner, der opfylder de krav, der stilles til registrerede alternative behandlere, jf. § 3 i lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, samt de krav de stilles inden for manuel behandling, tillige har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Efter lovforslagets stk. 6, er det en forudsætning, at den pågældende autoriserede sundhedsperson har gennemgået en uddannelse, der svarer til kravene til de registrerede alternative behandlere, herunder har haft minimum 250 timers/lektioners uddannelse inden for manuel behandling. Med lovforslaget, er det endvidere en forudsætning, at den pågældende er anerkendt af en brancheforening, der er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.

Lovforslaget medfører, at autoriserede sundhedspersoner, der tillige er alternative behandlere med uddannelse inden for manuel behandling må udøve manipulation af rygsøjlen, såfremt de opfylder de krav, der stilles til registrerede alternative behandlere.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. og 3.4.2.

Autoriserede sundhedspersoner, der tillige er alternative behandlere, er efter gældende ret omfattet af Patienterstatningens dækningsområde. Dette ændres ikke med lovforslaget, så eventuelle skader, der måtte opstå på grund af manipulationsbehandling af rygsøjlen, skal også fremover anmeldes til Patienterstatningen.

Et eksempel på en autoriseret sundhedsperson, som er omfattet af bestemmelsen, kan være fx en sygeplejerske, der tillige har en uddannelse inden for alternativ behandling med primær behandlingsform inden for manuel behandling.

Med lovforslagets stk. 7, er manipulationsbehandling af kroppens perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led samt bløddelsbehandling ikke forbeholdt autoriserede sundhedspersoner eller andre.

Lovforslaget medfører, at disse behandlingsformer ikke længere vil være en del af et forbeholdt virksomhedsområde, men kan udføres af alle.

Baggrunden for lovforslaget er, at Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed i sin undersøgelse af området manuel behandling og kiropraktorers forbeholdte virksomhedsområde har vurderet, at disse behandlingsformer ikke bør forbeholdes særlige faggrupper.

For så vidt angår begrebsafklaring af de forskellige former for manuel behandling henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.

Det fremgår af autorisationlovens § 79, at personer, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede sundhedspersoner, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Bestemmelsen omfatter personer, der udøver virksomhed, der er forbeholdt kiropraktorer.

Lovforslaget medfører at personer, der foretager manipulationsbehandling af kroppens perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led samt bløddelsbehandling, ikke er omfattet af straffebestemmelsen i autorisationslovens § 79.

Dette betyder, at disse personer efter lovforslaget kan udføre ovennævnte behandling uden at kunne idømmes straf.

Lovforslaget vil i øvrigt ikke have indvirkning på kiropraktorernes autorisation, den del af det forbeholdte virksomhedsområde, der omfatter diagnostik for så vidt angår røntgendiagnostik, uddannelseskravene til kiropraktorer og disses titelbeskyttelse samt de offentlige tilskud.

Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2., 3.2.2. og 3.3.2.

Efter lovforslagets stk. 8 , kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om den virksomhed, der fastsættes efter stk. 4-6 og afgrænsningen heraf.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 520 af 30. juni 1993 om kiropraktorvirksomhed er fortsat gældende og fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsning af kiropraktorvirksomhed. Lovforslaget medfører, at bekendtgørelsen om kiropraktorvirksomhed skal ændres som følge af lovændringen.

Lovforslaget medfører, at sundheds- og ældreministeren i lighed med, hvad der er reguleret i bekendtgørelse om kiropraktorvirksomhed i dag, fx vil kunne fastsætte regler om forhold, de pågældende behandlere skal være opmærksomme på i forhold til de situationer, hvor manipulationsbehandling kan være kontraindiceret (dvs. øge risikoen ved en tilstand ved at udføre eksempelvis manipulationsbehandling), om behandling, herunder behandling af børn under 1 år eller begrænsninger i den virksomhed, der udøves af de pågældende behandlere.

Til nr. 1

Med lovforslaget ændres lovens titel fra lov om brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere til lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere m.v.

Årsagen til ændringen af lovens titel er, at anvendelsesområdet i lov om brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere udvides til at omfatte andre forhold.

Med lovforslaget tilføjes en ny bestemmelse, § 3 a, som medfører, at loven fremover tillige vil omfatte registrerede alternative behandleres mulighed for at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen under nærmere fastsatte betingelser.

Der er med lovforslaget ikke foretaget ændringer i forhold til registreringsordningen og kravene hertil i forhold til at opnå godkendelse af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med lovforslaget vil det endvidere fortsat være den registrerede brancheforening, der er ansvarlig for godkendelse af uddannelsens faglige indhold og niveau, ligesom foreningen vil være ansvarlig for tilsyn.

Til nr. 2

Af lovens § 1 fremgår det, at lovens formål er at indføre en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere med henblik på at styrke brugernes sikkerhed ved anvendelsen af alternativ behandling.

Med lovforslaget udvides lovens formål, således at formålet med loven tillige er at give registrerede alternative behandlere adgang til at udøve manipulation af rygsøjlen.

Lovforslaget medfører, at registrerede alternative behandlere under nærmere fastsatte betingelser kan udøve manipulation af rygsøjlen på lige fod med kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og autoriserede sundhedspersoner, det tillige er registrerede alternative behandlere.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 3

Efter gældende ret har registrerede alternative behandlere ikke adgang til at udøve manipulation af rygsøjlen.

Med lovforslagets § 3 a får registrerede alternative behandlere, hvis primære fagområde omfatter manuel behandling under overskriften Registrerede alternative behandlere med uddannelse inden for manuel behandling, ret til at udøve manipulation af rygsøjlen under forudsætning af, at den registrerede alternative behandler har minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling, at den registrerede alternative behandler har en ansvarsforsikring mod erstatningskrav, som måtte følge af manipulation af rygsøjlen, og at den registrerede alternative behandler opfylder nærmere fastsatte uddannelsesmæssige krav.

Lovforslaget indebærer, at det er en betingelse for at kunne udøve manipulation af rygsøjlen, at den alternative behandler er registreret i en brancheforening, der er godkendt efter denne lov, og at behandleren har minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, stk. 1, nr. 7 i lov nr. 351 af 19. maj 2004 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.

Hidtil har registrerede alternative behandlere ikke efter lovgivningen været forpligtet til at have en ansvarsforsikring, som dækker skader opstået under behandlingen.

Det følger af de almindelige erstatningsregler, at skadevolder skal have udvist culpa for at kunne blive pålagt erstatningsansvar uden for kontraktforhold. En skadevolder har udvist culpa, hvis den pågældende har handlet enten forsætligt eller uagtsomt.

Patienter, der kommer til skade inden for det danske sundhedsvæsen, kan få erstatning efter patienterstatningsordningen for både fysisk og psykisk behandlingsskade. Det vil sige, at patienter, der bliver behandlet af en læge, kiropraktor, fysioterapeut eller en autoriseret sundhedsperson, der også er alternativ behandler, er omfattet af Patienterstatningen.

Patienterstatningsordningen er mere fordelagtig for patienten. Ansvarsgrundlaget og bevisreglerne er lempeligere end efter de almindelige erstatningsregler. Der foreligger således et ansvarsgrundlag efter patienterstatningsordningen, hvis en erfaren specialist ville have handlet anderledes og dermed have undgået skaden. I bevismæssig sammenhæng er det endvidere tilstrækkeligt, at der foreligger overvejende sandsynlighed for, at en skade er forvoldt ved behandling eller mangel på samme.

For at patienter tillige kan sikres rent erstatningsmæssigt, hvis de bliver behandlet hos en registreret alternativ behandler, der, som reglerne er i dag, ikke efter loven er forpligtet til at have en ansvarsforsikring for skader opstået som følge af behandlingen, indføres der med lovforslaget en pligt for den registrerede alternative behandler til at have en ansvarsforsikring, der dækker skader opstået under behandlingen for så vidt angår manipulation af rygsøjlen.

Baggrunden herfor er at give borgeren mulighed for at opnå erstatning på lige fod med skader, der er omfattet af Patienterstatningen.

Med lovforslaget om obligatorisk ansvarsforsikring, skal der ved vurderingen af erstatningskravet lægges de samme principper til grund, som gælder ved behandlingen af sager ved Patienterstatningen.

Lovforslaget indebærer, at det alene er registrerede alternative behandlere, der ønsker at udøve manipulation af rygsøjlen, der skal have en obligatorisk ansvarsforsikring.

Registrerede alternative behandlere, der ønsker at udøve manipulationsbehandling af kroppens perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led samt bløddelsbehandling er ikke efter lovforslaget forpligtet til at have en obligatorisk ansvarsforsikring. Dette skyldes, at denne form for behandling med lovforslaget ikke er forbeholdt autoriserede sundhedspersoner eller andre.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2.

Endelig medfører lovforslagets § 3 a, stk. 1, nr. 3, at den registrerede alternative behandler skal opfylde nærmere fastsatte uddannelsesmæssige krav.

Lovforslaget indebærer endvidere, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om de uddannelsesmæssige krav, der stilles til alternative behandlere. I § 10 i bekendtgørelse nr. 978 af 1. oktober 2012 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere fremgår gældende uddannelses- og eksamenskrav til registrerede alternative behandlere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret er der ingen indberetningspligt for forsikringsselskaber eller andre til at indberette skader opstået som følge af behandlingen til Styrelsen for Patientsikkerhed eller andre.

Med lovforslagets § 3 b stk. 1 , bliver det forsikringsselskab, hvori den registrerede alternative behandler med uddannelse inden for manuel behandling har sin ansvarsforsikring, forpligtet til én gang årligt at indrapportere anmeldte skader forårsaget af den registrerede alternative behandler som led i dennes udøvelse af manipulationsbehandling af rygsøjlen for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med lovforslagets § 3 b, stk. 2, skal den registrerede alternative behandler én gang årligt orientere Styrelsen for Patientsikkerhed om skader, der er anmeldt til den pågældendes forsikringsselskab som led i manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Baggrunden for forsikringsselskabernes og den registrerede alternative behandlers indberetningspligt er, at ordningen med lovforslaget skal følges årligt over en 3-årig periode ud fra et patientsikkerhedssynspunkt.

Ordningen kan for så vidt angår kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og autoriserede sundhedspersoner, der tillige er alternative behandlere, jf. forslagets § 52, stk. 6, følges gennem Patienterstatningen, da disse faggrupper er omfattet af Patienterstatningens dækningsområde.

Lovforslaget medfører, at Styrelsen for Patientsikkerhed indsamler data fra Patienterstatningen og fra de pågældende forsikringsselskaber og sender en samlet oversigt over anmeldte skader i det pågældende år til Sundheds- og Ældreministeriet.

Lovforslaget indebærer, at Sundheds- og Ældreministeriet som led i monitoreringen orienterer Sundheds- og Ældreudvalget om den årlige opfølgning.

Med lovforslaget skal Styrelsen for Patientsikkerhed ikke føre tilsyn med de registrerede alternative behandlere.

Med lovforslagets § 3 b, stk. 3, har den registrerede alternative behandler, der ønsker at udøve manipulation af rygsøjlen, pligt til at indberette i hvilket forsikringsselskab, den pågældende har sin ansvarsforsikring, til den brancheforening, hvori den pågældende er registreret.

Lovforslaget medfører, at de enkelte brancheforeninger blandt andet får et overblik over antallet af registrerede alternative behandlere, der ønsker at foretage manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Endvidere har de enkelte brancheforeninger med lovforslaget mulighed for at sikre, at de registrerede alternative behandlere, der ønsker at foretage manipulation af rygsøjlen, har en obligatorisk ansvarsforsikring, der dækker skader opstået som følge af behandlingen.

Lovforslagets § 3 b, stk. 4, medfører, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om ansvarsforsikringen, herunder forsikringens art og omfang, om forsikringsselskabets og den registrerede alternative behandlers forpligtelse til at indberette anmeldte skader til Styrelsen for Patientsikkerhed, samt om afholdelse af udgifter til sagernes finansiering.

Sundheds- og ældreministeren kan som følge heraf fx fastsætte regler om, at den obligatoriske ansvarsforsikring omfatter erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab som følge af skaden og godtgørelse for svie og smerte, eller hvis skaden har medført varige følger, at der skal udbetales godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne.

Til nr. 4

Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere indeholder ingen straffebestemmelser.

Med lovforslaget ændres overskriften til § 5 til Bemyndigelse, påklage og straf.

I lovforslagets § 5 a, stk. 1 , straffes en registreret alternativ behandler, som tilsidesætter sin pligt til at have en ansvarsforsikring, med bøde med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Med den foreslåede ordning bliver det muligt at sanktionere med bøde, hvis en registreret alternativ behandler, der udfører manipulationsbehandling af rygsøjlen, ikke har en obligatoriske ansvarsforsikring i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, nr. 2, som er en betingelse for, at den pågældende får ret til at udøve manipulation af rygsøjlen.

Baggrunden for, at det foreslås strafbelagt at undlade at have en obligatorisk ansvarsforsikring, er, at forsikringsordningen tjener et patientsikkerhedsmæssigt formål.

Efter lovforslaget finder bestemmelsen anvendelse fra det tidspunkt en registreret alternativ behandler påbegynder udførelsen af manipulation af rygsøjlen uden at have tegnet den obligatoriske ansvarsforsikring.

Det er med lovforslaget ikke tilstrækkeligt, at den registrerede alternative behandler har tegnet en obligatorisk ansvarsforsikring. Den registrerede alternative behandler skal tillige være dækket af forsikringen.

Registrerede alternative behandlere, der alene udfører manipulationsbehandling af kroppens perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led og bløddelsbehandling, er ikke omfattet af den foreslåede strafbestemmelse, idet denne form for behandling med forslaget ikke foreslås forbeholdt autoriserede sundhedspersoner eller andre.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Denne bestemmelse fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde. Som det fremgår, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.