Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1734 af 27/12/2016

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere (Ændring af kiropraktorers forbeholdte virksomhedsområde m.v.) § 1

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 52, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 5«.

2. I § 52, stk. 4, indsættes efter »ekstremiteter«: », jf. dog stk. 5«.

3. § 52, stk. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:

 »Stk. 5. Kiropraktorer, læger og fysioterapeuter har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen. Det samme gælder registrerede alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.

 Stk. 6. Manipulationsbehandling af kroppens perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led og bløddelsbehandling er ikke forbeholdt autoriserede sundhedspersoner eller andre.

 Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om den virksomhed, der udøves i medfør af stk. 4 og 5, og afgrænsningen heraf.«