Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om lægemidler, blodforsyningsloven, vævsloven og sundhedsloven (Behandling af professionelle sportsudøvere og personer fra fremmede militære styrker, udlevering og anvendelse af næsespray med naloxon til behandling af opioidoverdosis og indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på vilkår om risikodeling) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om lægemidler, blodforsyningsloven, vævsloven og sundhedsloven (Behandling af professionelle sportsudøvere og personer fra fremmede militære styrker, udlevering og anvendelse af næsespray med naloxon til behandling af opioidoverdosis og indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på vilkår om risikodeling) § 1

Til nr. 1

Efter autorisationslovens § 2, stk. 1, meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation til sundhedspersoner på baggrund af deres uddannelse. For udenlandsk uddannede sundhedspersoner gælder der forskellige krav for opnåelse af dansk autorisation afhængig af, hvor den udenlandske sundhedsperson er uddannet, og hvor denne er statsborger. For en nærmere gennemgang af disse regler henvises til afsnit 2.1.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

En autorisation efter autorisationsloven giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, og for visse sundhedspersoners vedkommende indebærer en autorisation endvidere en ret til at udøve en forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, jf. autorisationslovens afsnit II og § 74. Med autorisationen følger samtidig en række forpligtelser for sundhedspersonen efter autorisationsloven og sundhedsloven, herunder bl.a. at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. § 17 i autorisationsloven, og tavshedspligt i medfør af sundhedslovens § 40.

Personer uden autorisation må i medfør af autorisationslovens § 73 behandle syge, hvis den pågældende ikke udsætter nogens helbred for påviselig fare, og hvis der ikke er tale om udøvelse af forbeholdt virksomhed.

Det foreslås, at der i autorisationsloven § 3 som stk. 4 indsættes, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at loven ikke skal gælde for sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af personer uden autorisation, som opholder sig her i landet i en kortere periode med henblik på behandling af 1) professionelle sportsudøvere, der opholder sig her i landet med henblik på deltagelse i en større sportsbegivenhed, eller 2) personer fra fremmede militære styrker.

Ved »professionelle sportsudøvere« forstås sportsudøvere, som lever af indtægter fra deres sport, eller hvor hovedparten af udøverne inden for samme række eller konkurrenceniveau lever af indtægter fra deres sport, og som deltager i internationale stævner, mesterskaber eller lignende her i landet, herunder ved senior EM, VM, OL eller WorldCup stævner eller tilsvarende. Der vil både kunne være tale om sportsudøvere, der udøver holdsport såvel som sportsudøvere inden for individuelle sportsgrene. Ved tvivlstilfælde, må formodningen være, at der er tale om et tilstrækkeligt højt sportsligt niveau. Det skal endvidere bemærkes, at det medrejsende sundhedsfaglige personale alene må yde behandling på de sportsudøvere, de rejser sammen med, samt at behandlingerne alene må være relateret til deltagelsen i sportsaktiviteten.

Det er efter bestemmelsen et krav, at den pågældende sportsudøver skal befinde sig i landet i en kortere periode med henblik på deltagelse i en større sportsbegivenhed, der finder sted her i landet. En større sportsbegivenhed er en sportsbegivenhed af international anseelse og deltagelse. Der kan både være tale om en begivenhed, hvor alene professionelle sportsudøvere deltager, f.eks. en fodboldkamp eller cykelløb, eller en begivenhed, hvor både amatører og professionelle sportsudøvere deltager, f.eks. Copenhagen Marathon. Ved begivenheder, hvor både amatører og professionelle sportsudøvere deltager, vil det alene være medbragt sundhedspersonales behandling af professionelle sportsudøvere, jf. ovenfor, der vil være undtaget fra autorisationslovens regler.

Med »fremmede militære styrker« menes kontraherende parters militære styrker. Begrebet »styrke« er i § 1, litra a, i NATO Status of Forces Agreement (NATO-SOFA), nærmere defineret som »personel tilhørende en kontraherende parts land-, sø- eller luftstridskræfter, som i forbindelse med tjenestepligter befinder sig på en anden kontraherende parts territorium inden for Den nordatlantiske Traktats område, dog således, at de pågældende to kontraherende parter kan træffe aftale om, at visse enkeltpersoner, enheder eller formationer ikke skal betragtes som udgørende eller indbefattet i en »styrke«, for så vidt angår nærværende overenskomsts bestemmelser«. NATO-SOFA er ratificeret ved kgl. resolution af 10. maj 1955 som offentliggjort ved bekendtgørelse nr. 44 af 11. august 1955 om Danmarks ratifikation af den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. Begrebet »fremmede militære styrker« kan også omfatte personel fra land-, sø- eller luftstridskræfter, som Danmark har indgået militært samarbejde med.

Hvornår et ophold her i landet anses for at være »i en kortere periode« afhænger af en konkret vurdering med udgangspunkt i sportsbegivenhedens henholdsvis den militære aktivitets varighed. Der kan således ikke fastsættes en konkret grænse for f.eks. hvor mange dage eller måneder et ophold må vare for at være omfattet af en kortere periode. Det forudsættes dog efter bestemmelsen, at formålet med opholdet er deltagelse i en større sportsbegivenhed eller den militære aktivitet.

Det er med bemyndigelsen hensigten at fastsætte regler, der nærmere afgrænser, hvornår sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af personer uden dansk autorisation, som opholder sig her i landet med henblik på behandling af professionelle sportsudøvere, der opholder sig her i landet med henblik på deltagelse i en større sportsbegivenhed, eller behandling af personer fra fremmede militære styrker, vil være undtaget fra autorisationslovens regler.

Bemyndigelsen vil derfor blive udmøntet til at fastsætte nærmere betingelser for, hvornår behandling, der udøves af personer uden dansk autorisation over for professionelle sportsudøvere og personer fra militære styrker, vil være omfattet af det foreslåede § 3, stk. 4, i autorisationsloven.

Det er herunder hensigten, at der med bemyndigelsen vil blive stillet krav til sportsbegivenhedens størrelse, betydning og varighed. Desuden vil der blive fastsat krav til sundhedspersonens tilknytning til en professionel sportsudøver eller et sportshold, der opholder sig her i landet i en kortere periode, med henblik på deltagelse i en større sportsbegivenhed, for at behandlingssituationen vil kunne undtages fra autorisationslovens regler. Det forudsættes dermed, at hverken den behandlende sundhedsperson, den enkelte sportsudøvers statsborgerskab vil være relevant for bestemmelses anvendelsesområde.

Der er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat krav om, at den fremmede militære styrke vil skulle opholde sig her i landet i en kortere periode efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale forpligtelser, herunder NATO-samarbejdet, for at kunne undtages fra autorisationslovens regler. Situationer, hvor Danmark måtte ønske at tage imod eksempelvis et andet NATO-lands styrker i en situation, hvor NATO ikke formelt har truffet beslutning om, at en given indsats er en NATO-mission, men hvor dette vurderes forestående, forventes at blive omfattet af undtagelsen fra autorisationslovens regler. Det vil f.eks. være i forbindelse med en krisesituation, hvor fremmede styrker ønskes deployeret igennem og/eller til Danmark, mens en umiddelbart forestående NATO-beslutning afventes, og hvor der således ikke er sket en »Transfer of Authority« i NATO-regi. I dette tilfælde vil den militære styrke stadig være under fremmed national kommando, og dermed ikke nødvendigvis blive anset som en NATO- eller Partnerskab for Fred-styrke (PfP-styrke). Det forudsættes, at hverken den behandlende sundhedsperson eller den fremmede militære styrkes statsborgerskab vil være relevant for bestemmelses anvendelsesområde. Det forudsættes endvidere, at den behandlende sundhedsperson vil kunne udføre sundhedsfaglig behandling på udenlandsk personel, som måtte indgå i den militære aktivitet.

Der er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at behandling foretaget af personer uden dansk autorisation, vil være undtaget fra autorisationsloven, uanset om den behandlende sundhedsperson vil være at anse som del af et sportshold eller en sportsudøvers team eller en militær styrke, eller i øvrigt er tilknyttet som ledsager af sportsholdet, sportsudøveren eller den militære styrke med det formål at behandle den specifikke person eller gruppe ved behov.

Desuden er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at behandlingen skal vedrøre skader eller andre sygdomstilfælde, der skyldes aktiviteter eller situationer i tilknytning til sportsbegivenheden eller den militære aktivitet, eller som er opstået inden indrejse til Danmark, men som kræver behandling med henblik på klargøring af sportsudøveren eller den fremmede militære styrke til den pågældende sportsbegivenhed eller militære aktivitet.

Det er endvidere alene behandling i disse snævre situationer, bemyndigelsen skal give adgang til at undtage fra autorisationslovens anvendelsesområde. Lovforslaget vil således ikke åbne for, at der kan fastsættes regler om, at udenlandske sundhedspersoner vil kunne udføre sundhedsfaglig virksomhed uden for rammerne af disse snævre undtagelser.

Det bemærkes, at såfremt der foretages behandling, der falder uden for de snævre undtagelser, vil sundhedspersonen skulle opfylde reglerne i sundhedslovgivningen.

De foreslåede regler vil som følge af det foreslåede § 6 træde i kraft den 1. maj 2022.

Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 2

Det fremgår af autorisationslovens § 74, stk. 2, at en person, der ikke har autorisation som læge, bl.a. ikke må anvende receptpligtige lægemidler, medmindre andet er særlig lovhjemlet.

Det foreslås i § 74, stk. 2, 5. pkt., at der efter »på grund af behandlingens farlighed« indsættes: », jf. dog stk. 3«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der foreslås, at anvendelse af receptpligtig næsespray med naloxon og receptpligtige lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om, ikke er omfattet af stk. 2.

Til nr. 3

Det fremgår af autorisationslovens § 74, stk. 2, at en person, der ikke har autorisation som læge, bl.a. ikke må anvende receptpligtige lægemidler, medmindre andet er særlig lovhjemlet. Der findes ingen særlig lovhjemmel til andre end lægers anvendelse af næsespray med naloxon.

Det foreslås, at autorisationslovens § 74 ved indsættelse af et stk. 3 ændres, således at anvendelse af receptpligtig næsespray med naloxon og receptpligtige lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om i medfør af § 39, stk. 5, i lov om lægemidler, ikke er omfattet af stk. 2.

Forslaget betyder, at anvendelsen af receptpligtig næsespray med naloxon og af de receptpligtige lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen måtte fastsætte regler om i medfør af den foreslåede § 39, stk. 5, ikke vil være forbeholdt læger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.