Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om mægling i arbejdsstridigheder (Nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om mægling i arbejdsstridigheder (Nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.) § 1

Til nr. 1

Det følger af § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, at unge under 18 år ikke må arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.

Det foreslås, at der i § 61, stk. 4, efter 1. pkt. indsættes et nyt pkt. om, at dog må unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, arbejde i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22 eller mellem kl. 7 og kl. 23.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at 15-17 årige, som ikke er undervisningspligtige, i overensstemmelse med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, fremadrettet kan arbejde i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22 eller mellem kl. 7 og kl. 23.

Der vil være et frit valg for arbejdsgiveren i forhold til placeringen af arbejdstiden inden for de nævnte tidsrum. Arbejdsgiveren skal dog fortsat være opmærksom på, at arbejdstiden for den unge ikke må overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen, jf. § 61, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.

Arbejdsgiveren skal dog være opmærksom på, at arbejdstiden skal ligge samlet, hvis arbejdstiden er på 8 timer, jf. § 16, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om unges arbejde.

Det betyder, at arbejdstiden for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke er undervisningspligtige, f.eks kan placeres fra kl. 6 til kl. 14 eller fra kl. 15 til kl. 23.

Derudover skal arbejdsgiveren være opmærksom på § 13, stk. 2-5, i bekendtgørelse om unges arbejde, der omhandler reglerne for unge under 18 års alenearbejde. Bestemmelserne indeholder krav til arbejdsgiveren, som kan have betydning for arbejdstidens placering for den unge under 18 år, hvis der er tale om beskæftigelse på visse arbejdspladser f.eks. grillbarer og servicestationer eller på bestemte lokationer som f.eks. storcentre, hvor der kan være øget risiko for røveri, overfald m.v.

Hvis den unge arbejder i åbningstiden i bagerbutikker, kiosker, grillbarer, videobutikker, netcaféer, servicestationer og lignende, skal arbejdsgiveren sørge for, at den unge ikke beskæftiges mellem kl. 18 og kl. 6 på hverdage og mellem kl. 14 og kl. 6 på lørdage, søn- og helligdage, medmindre de unge arbejder sammen med en person over 18 år, jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om unges arbejde.

Hvis den unges arbejde er omfattet af § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om unges arbejde, jf. ovenfor, og hvor arbejdet foregår i et storcenter, skal arbejdsgiveren sørge for, at den unge kun beskæftiges alene eller sammen med andre unge inden for storcentrets almindelige åbningstid mellem kl. 18 og kl. 20 på hverdage og mellem kl. 14 og kl. 20 på lørdage, og søn- og helligdage, hvis der i storcentret i disse perioder enten foretages hyppig patruljering af sikkerhedsvagter, eller hvis arbejdet i butikken foregår under anden form for overvågning, jf. § 13, stk. 3, i bekendtgørelse om unges arbejde.

Ved arbejde, hvor den unge beskæftiges i åbningstiden i butikker, der er isoleret beliggende i et område uden for almindelig færdsel, vil § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om unges arbejde, finde tilsvarende anvendelse, jf. § 13, stk. 4, i bekendtgørelse om unges arbejde.

Ved arbejde i øvrigt, der indebærer en særlig risiko for vold, skal arbejdsgiveren sørge for, at den unge ikke beskæftiges, medmindre den unge arbejder sammen med en person over 18 år, jf. § 13, stk. 5, i bekendtgørelse om unges arbejde.

I øvrigt gælder der i forvejen en række undtagelser til forbuddet mod aften- og natarbejde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten. Disse fremgår af ungebekendtgørelsens § 22. Efter denne bestemmelse må unge f.eks. gerne assistere ved forestillingers afholdelse indtil kl. 24 i teatre, biografer, cirkus, koncertsteder og lignende underholdningssteder. Som følge af lovændringen bliver bestemmelsen i ungebekendtgørelsens § 22, stk. 2, om, at unge må arbejde indtil kl. 22 i kontorer, samt butikker, servicestationer og lignende overflødig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af overskriften til kapitel 11 a, i lov om arbejdsmiljø, at kapitlet indeholder regler om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Kapitel 11 a indeholder §§ 65 a – 65 d.

Det fremgår af § 65 a, at virksomheder med ansatte kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, og det fremgår, hvad der forstås ved virksomheder.

Det fremgår af § 65 b, stk. 1-3, at en virksomhed skal opfylde en række krav, for at få udstedt en anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det fremgår af § 65 b, stk 4 og 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene og om, at virksomhedernes dokumentation for opfyldelse af kravene skal være offentligt tilgængelige.

Det fremgår af § 65 c, at et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås gennem akkrediteret certificering, som foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret hertil af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan. Videre fremgår det, at certificeringsorganer betaler for akkreditering og at virksomheder betaler for certificering.

Det fremgår af § 65 d, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med erhvervsministeren kan fastsætte regler om certificering og krav til akkrediterings- og certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til audit og kompetencer.

Det foreslås, at Kapitel 11 a ophæves.

Det betyder, at det ikke længere vil være muligt for virksomhederne at opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i henhold til arbejdsmiljølovgivningens regler.

Virksomheder vil fortsat kunne opnå et arbejdsmiljøcertifikat i henhold til andre regler, f.eks. i henhold til kravene i standarden ISO 45001.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 1, nr. 6 og 7.

Følgende bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i § 65 b, stk. 4 og 5, og § 65 d, vil samtidig bortfalde:

– Bekendtgørelse nr. 1409 af 26. september 2020 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/ISO 45001 m.v.

– Bekendtgørelsen nr. 1191 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v.

– Bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem.

– Bekendtgørelse nr. 1407 af 26. september 2020 om uddannelse i vurdering af psykisk arbejdsmiljø for certificeringsorganers auditorer.

Til nr. 3

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 1, nr. 1, efter »organisationer« indsættes », ansatte, andre målgrupper«.

Hermed bliver ansatte og andre målgrupper, f.eks. øvrige borgere, i loven direkte angivet som mulige modtagere af Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøspørgsmål.

Med den foreslåede ændring får Arbejdstilsynet bl.a. mulighed for at gennemføre en direkte vejledende kommunikation til ansatte om arbejdsmiljøspørgsmål. Hermed forstås vejledende kommunikation, som er målrettet og relevant for den ansatte i forhold til f.eks. den branche, den ansatte arbejder i, den ansattes alder og ansættelsesperiode m.m.

I forhold til ”andre målgrupper” tænkes primært på borgere, som har en tilknytning eller en potentiel tilknytning til arbejdsmarkedet, uden at de er ansatte, f.eks. nyuddannede.

Der vil dog også kunne være tale om f.eks. private borgere, der renoverer egen bolig, og som skal være opmærksomme på farlige, herunder giftige materialer som f.eks. asbest. Endvidere kan der f.eks. være tale om forældre til børn og unge, som har fritidsjob.

Til nr. 4

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at anvende oplysninger fra indkomstregistret til brug for vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål efter lovens § 72, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, i lovens § 72, stk. 2, at ændre »§ 75, og« til »§ 75,« og efter »arbejdsmiljøområdet« at indsætte »samt til vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, jf. § 72, stk. 1, nr. 1.«.

Ændringen vil betyde, at Arbejdstilsynets terminaladgang til indkomstregisteret fremover også vil kunne anvendes til vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål efter lovens § 72, stk. 1, nr. 1.

Med den foreslåede ændring skabes der således hjemmel til, at Arbejdstilsynet til brug for gennemførelse af direkte vejledende kommunikation til ansatte om arbejdsmiljømæssige spørgsmål kan indsamle oplysninger om de ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start- og slutdato, samt timeantal.

I forhold til direkte vejledende kommunikation til virksomheder indeholder lov om arbejdsmiljø i dag hjemmel til at indsamle oplysninger fra indkomstregisteret med blik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme og til analyse- og statistiske formål på arbejdsmiljøområdet, jf. lovens § 72, stk. 2.

Endvidere kan Arbejdstilsynet indsamle oplysninger fra indkomstregistret i det omfang det er nødvendigt til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, og samkøre oplysninger i kontroløjemed, jf. lovens § 72, stk. 4.

Med den foreslåede ændring i § 72, stk. 2, får Arbejdstilsynet endvidere hjemmel til fremover at kunne indsamle nødvendige oplysninger fra indkomstregistret til brug for direkte vejledende kommunikation til ansatte. Det vil navnligt dreje sig om oplysninger om de ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start- og slutdato, samt timeantal.

De behandlinger af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget hos Arbejdstilsynet, vil leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget vil således ikke indebære fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven. Der henvises til punkt 2.3.

Forslaget vil forudsætte, at Arbejdstilsynet enten opdaterer sin eksisterende dataudvekslingsaftaler med STAR eller indgår en ny dataudvekslingsaftale med Skatteministeriet om behandling af oplysningerne i indkomstregistret til formålet.

Til nr. 5

(Til § 72, stk. 9)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke et klart og tydeligt retsgrundlag for at begrænse retten til oplysning og retten til indsigt efter artikel 14 og 15 i databeskyttelsesforordningen over for den registrerede, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 9, indsættes en ny bestemmelse, hvorefter Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning efter artikel 14 og retten til indsigt efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det betyder, at Arbejdstilsynet både inden og efter en samtale med ansatte, kan sikre de ansatte den fortrolighed og fornødne beskyttelse mod eventuelle konsekvenser i forbindelse med udtalelser til Arbejdstilsynet, som er formålet med bestemmelserne i lovens § 76, stk. 6 og 7. Endvidere vil Arbejdstilsynet kunne sikre de ansatte den anonymitet, som er formålet med lovens § 79, stk. 2, om den særlige tavshedspligt, hvis de ansattes oplysninger har karakter af en klage over arbejdsmiljøet. Forslaget skal medvirke til, at personoplysninger ikke videregives til tredjeparter, hvor der er en risiko for en forringelse af det videre samarbejde, eller at en eksisterende konflikt optrappes, således at dette ikke afholder de ansatte fra at give Arbejdstilsynet de nødvendige oplysninger om arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen. Forslaget vil kunne anvendes med henblik på at forebygge konfliktoptrapning i ustabile borgerrelationer.

(Til § 72, stk. 10)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at anvende kunstig intelligens i forbindelse med Arbejdstilsynets opgaver efter § 72.

Det fremgår af lovens § 72, stk. 1, at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål samt påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

Det fremgår endvidere af lovens § 72, stk. 2-6, at Arbejdstilsynet kan indsamle og anvende oplysninger, som er nødvendige for tilsynets opgaveløsning, herunder Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn samt tilsynets analyser, forebyggelse af statistik på arbejdsmiljøområdet. Det fremgår af § 72, stk. 7, at Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Det fremgår af § 72, stk. 8, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 10, indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens til at udføre Arbejdstilsynets opgaver efter § 72, herunder hvordan kunstig intelligens skal anvendes.

Beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det betyder bl.a., at Arbejdstilsynet vil skulle overholde principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c. Anvendelsen og omfanget af personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger begrænses til at omfatte de personoplysninger, der er nødvendige at behandle i løsningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Ligeledes vil Arbejdstilsynet skulle overholde databeskyttelsesforordningens princip om bl.a. lovlighed og gennemsigtighed i artikel 5, stk. 1, litra a, eftersom reglerne vil udgøre et tilstrækkeligt klart og sikkert nationalt retsgrundlag for behandling af personoplysninger i driften af kunstig intelligens-løsninger, som samtidig gør det gennemsigtigt for de registrerede, hvordan Arbejdstilsynet behandler personoplysninger.

Endvidere forudsætter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, at Arbejdstilsynet overholder det grundlæggende princip i databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk. 1, om databeskyttelse gennem design (privacy by design). Det indebærer, at Arbejdstilsynet allerede på tidspunktet for udviklingen og implementeringen af en kunstig intelligens-løsning skal sikre, at der bliver gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, som også er nævnt ovenfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.5., hvor der også fremgår eksempler på kunstig intelligens-løsninger, som Arbejdstilsynet påtænker at anvende med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Til nr. 6

Det fremgår af § 72 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kun bliver underlagt tilsyn, når der er en særlig anledning til det.

Videre fremgår det af § 72 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 1.

Endelig fremgår det af § 72 a, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser, Arbejdstilsynet træffer som led i tilsynets undersøgelsesbesøg på virksomhder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 1.

Det foreslås, at § 72 a ophæves.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke længere kan fastsætte regler for tilsynet med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder at sådanne virksomheder kun skal have tilsyn, når der er særlig anledning til det, eller at der skal gennemføres undersøgelsesbesøg på sådanne virksomheder.

Virksomhederne vil fremover indgå i Arbejdstilsynets risikomodeller for udtag af virksomheder til tilsyn, hvorefter de virksomheder, der har størst risiko for at have problemer med arbejdsmiljøet, udtages til tilsyn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater ophæves.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 72 a, er blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om tilsyn med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil blive ændret, således at bestemmelserne om tilsyn udgår.

Envidere er bemyndigelsesbestemmelserne i § 72 a, blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 1408 af 26. september 2020 om undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil bortfalde.

Til nr. 7

Det fremgår af § 78 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Det foreslås i § 78 a, stk. 2, at ændre »anerkendt« til »internationalt«.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et internationalt arbejdsmiljøcertifikat.

Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, skal ændres.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de ønsker offentliggjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat tænkes på nuværende tidspunkt på et certifikat udstedt i henhold til den internationale standard ISO 45001.

Bestemmelsen vil fremover kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der opnår andre former for internationale certifikater, hvis sådanne med tiden udvikles og findes egnet til offentliggørelse. Efter bestemmelsen vil ministeren kunne stille betingelser for offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med certifikat, f.eks. at det internationale certifikat er udstedt af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.

Bemyndigelsesbestemmelsen § 78 a, stk 2, er blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil blive ændret.

Til nr. 8

Det fremgår af § 80 i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med pågældende minister fastsætter regler om Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lovens § 80, stk . 2, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstilsynets iagttagelse af oplysningspligten efter artikel 14 i databeskyttelsesforordningen i forbindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler, hvorefter Arbejdstilsynet udtrykkeligt kan opfylde sin oplysningspligt over for den registrerede, hvis personoplysninger er indsamlet hos andre myndigheder i overensstemmelse med forordningens artikel 14, stk. 5, litra c.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, som oplyser den registrerede om identitet på og kontaktoplysninger til den dataansvarlige, her Arbejdstilsynet, og kontaktoplysninger til Arbejdstilsynets databeskyttelsesrådgiver, formålet med behandlingen af personoplysningerne samt retsgrundlaget for behandlingen, de berørte kategorier af personoplysninger og eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne. Reglerne vil indeholde nødvendige oplysninger for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling for så vidt angår den registrerede.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.6.

Til nr. 9

Det fremgår af § 81, stk. 7, at Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk. 2, og Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at § 81, stk. 7 ophæves.

Bestemmelsen om, at Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, vurderes at blive overflødig. Det skyldes, at bemyndigelsesbestemmelsen efter § 78 a, stk. 2, forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de ønsker offentliggjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Bestemmelsen om, at Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, foreslås ophævet og skal ses i sammenhæng med, at § 72 a, stk. 3, foreslås ophævet.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.