Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19) § 3

Til nr. 1

Det fremgår af gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 med senere ændringer, at hjælpen til et ægtepar eller en ugift person nedsættes, når ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, og ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12 kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på baggrund af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan begrunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf. § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.

Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v. omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet af kravet.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, vil kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår, at forlængelsen i stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 5, i loven fremgår, at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.

Det foreslås, at i § 13 h, stk. 3 , i loven ændres »31. januar 2021« til: »28. februar 2021«.

Med forslaget til ændringen i § 13 h, stk. 3, i loven, hvor »31. januar 2021« ændres til: »28. februar 2021«, sker der en yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen. Med forslaget suspenderes 225-timersreglen i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021, således at perioden skal anses for endnu en forlængelsesgrund.

Den foreslåede lovændring indebærer, at perioden i § 13 h, stk. 3, i loven vil blive forlænget med yderligere en måned fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2020, således at perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021 samlet set skal anses for en forlængelsesgrund. Personer vil i perioden således ikke få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.

Administrationen af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får forlænget 12-månedersperioden efter § 13 h i loven.