Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 7, i loven blev forbruget af dagpengeperioden samt en eventuelt forlænget dagpengeperiode sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 8, i loven får personer, der opbruger deres dagpengeret, herunder en forlænget dagpengeret, i perioden fra den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021, forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.

Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., indsættes en ny periode med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. marts 2021 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.

Det foreslås videre, at der i § 55, stk. 7, indsættes et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8, den 31. december 2020, vil være omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven, på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder. Gennemføres denne ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærværende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen dagpengeret den 1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2 i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 8, indsættes som 3. pkt. , at medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeperiode og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengemodtagere miste, hvad der svarer til værdien af én dags dagpenge hver 4. måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i perioden.

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 9, i loven fik dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke karens, da opgørelsen af 4-månedersperioden var sat i bero.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 56 a stk. 9, 1., 2. og 3. pkt. indsættes efter »den 31. august 2020«: »og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021«.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.

Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.

Efter udløbet af suspensionsperioden fortsætter opgørelsen af ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karensdag, hvis de efter den 28. februar 2021 når opfyldelsen af 4-månedersperioden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

Efter § 60, stk. 10, i loven medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 (forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 60, stk. 9, indsættes en ny periode med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder, at ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 28. februar 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, vil den 1. marts 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af forlængelsen.

Det foreslås videre, at der i § 60, stk. 9, som 2. pkt. indsættes et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020, vil være omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden af supplerende dagpenge med 2 måneder. Gennemføres denne ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærværende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen dagpengeret den 1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 60, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Det foreslås, at der i § 60, stk. 10, indsættes som 2. pkt. , at medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 9 har ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 måneder, jf. § 60, stk. 9, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder, som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse af perioden med supplerende dagpenge, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

Efter § 73, stk. 11, i loven medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 (forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 73, stk. 10, indsættes en ny periode med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter den 28. februar 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, vil den 1. marts 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af forlængelsen.

Det foreslås videre, at der i § 73, stk. 10, som 2. pkt. indsættes et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020, vil være omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 måneder, jf. § 73, stk. 11, i loven, på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden af supplerende dagpenge med 2 måneder. Gennemføres denne ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærværende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen dagpengeret den 1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 73, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 4.

Det foreslås, at der i § 73, stk. 11, indsættes som 2. pkt. , at medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 11, har ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 måneder, jf. § 73, stk. 10, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder, som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse af perioden med supplerende dagpenge, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede, svarende til 892 kr. (2021 niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af beløbet, svarende til 446 kr. (2021 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 84 indsættes som stk. 12, at uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021.

Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst eller anden aftale mellem overenskomstens parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller ophæver ansættelsesforholdet med lønfrigørende virkning og uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på. Hjemsendelsen skal være begrundet i et eller flere forhold, som fremgår af overenskomsten eller kutymen, f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v.

Ved arbejdsfordeling forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, faglig kutyme eller kollektiv aftale midlertidigt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og således at der kun skal betales løn for den tid, de ansatte udfører arbejde.

Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af § 47 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2020, betinget af:

Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i kraft.

Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er afsluttet.

Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Forslaget betyder, at arbejdsfordelinger/hjemsendelser, som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de ledige dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, ikke vil blive omfattet af suspensionen.

For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der starter forud for den 18. marts 2021, og hvor de ledige dage ligger efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelingen/hjemsendelse.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver endnu ikke har betalt G-dage ved suspensionsordningens ikrafttræden, vil betalingspligten ikke bortfalde, og reglerne i § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil finde anvendelse, hvorefter arbejdsløshedskassen kan bistå medlemmet med inddrivelsen af beløbet, herunder at arbejdsløshedskassen kan udlægge beløbet på arbejdsgiverens vegne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 med senere ændringer, træffer kommunen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2, i loven.

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i loven træffer kommunen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven.

Efter gældende regler i § 26 e, stk. 3, i loven træffer kommunen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden, afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c i loven.

Efter gældende regler i § 26 f i loven har en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

For gældende ret om uarbejdsdygtighed, revurdering og forlængelse m.m. henvises til afsnit 2.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 26 g, stk. 1, 1. pkt. , at en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i 1 måned fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, har ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet, jf. dog stk. 2.

Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i 1 måned i stedet for at overgå til jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes i 1 måned.

Eksempel:

En person har den 10. januar 2021 fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder og når dermed revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i loven med udgangen af januar 2021. Her skal kommunen inden udgangen af januar 2021 tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen den 1. februar 2021 efter gældende regler overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24, stk. 2, i loven, men personen vil efter de foreslåede regler i stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 1 måned, dvs. til og med udgangen af februar 2021. Kommunen vil skulle træffe sin afgørelse herom efter de almindelige regler, dvs. inden udgangen af januar 2021.

Forslaget betyder, at både sygedagpengemodtagere, der ikke har fået forlænget sygedagpengeudbetalingen efter de almindelige eller de midlertidige regler, og sygedagpengemodtagere, hvor sygedagpengeudbetalingen en eller flere gange har været forlænget efter de almindelige og/eller de midlertidige regler om forlængelse, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.

Det afgørende i forhold til de almindelige regler vil være, om kommunen vurderer, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kan forlænges eller ikke kan forlænges yderligere, og at personen derfor vil skulle have tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

For personer, der har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 f, og som skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i februar 2021, henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 26 g, stk. 2 nedenfor.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Det foreslås i § 26 g, stk. 1, 2. pkt. , at kommunen ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig træffer afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Forslaget betyder, at når kommunen træffer afgørelse om, at sygedagpengemodtageren ikke opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne og dermed skal ophøre med at modtage sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden og om den dato (1 måned senere), hvor den sygemeldte efter de foreslåede regler vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter den ekstra måned f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.

Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom, vil forlængelse af udbetalingen tidligst skulle regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke at forlænge udbetalingen af sygedagpenge samt over, at personen 1 måned senere vil skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt i den foreslåede forlængelsesperiode. Det vil sige, at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder reglerne om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Det foreslås i § 26 g, stk. 2 , at for personer, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre, og personen i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, træffer kommunen inden ophøret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kan udbetalingen ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen afgørelse om forlængelsen efter stk. 1.

Forslaget betyder, at kommunen igen skal tage stilling til, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter de almindelige regler i loven for personer, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre, og personen i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Hvis personen fortsat ikke opfylder betingelserne for, at udbetalingen kan forlænges efter de almindelige regler, træffer kommunen afgørelse efter den foreslåede § 26 g, stk. 1. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. ovenfor i bemærkningerne til den foreslåede § 26 g, stk. 1.

Det vil sige, at sager, der er afgjort efter § 26 f, og som ophører i den fastsatte periode, får en ekstra vurdering, inden udbetalingen evt. skal forlænges 1 måned efter den foreslåede § 26 g.

Eksempel:

En person har fået forlænget sygedagpengeperioden efter § 27 i loven. Personen nåede den 27. november 2020 til udløbet af den forlængelsesperiode, der er fastsat i § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, i loven eller opfyldte ikke længere betingelserne i den regel, sygedagpengene er forlænget efter. Derfor tog kommunen til, om sygedagpengeudbetalingen kunne forlænges efter en af de øvrige muligheder i § 27, stk. 1, i loven. Da dette ikke var tilfældet, skulle personen overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen fik i stedet ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet.

Det kan være en person, hvor sygedagpengene var forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skulle klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Personen nåede den 27. november 2020 til det tidspunkt, hvor sygedagpengene havde været forlænget i 69 uger. Da der ikke kunne ske forlængelse efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven, fik personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling i 3 måneder fra den dato, hvor personen skulle være overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kommunen traf derfor afgørelse om, at personen efter den 27. november 2020 ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor skulle ophøre. Desuden traf kommunen afgørelse om datoen for ophøret af sygedagpenge (dvs. den 27. februar 2021 og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 28. februar 2021.)

Kommunen skal efter de foreslåede regler nu tage fornyet stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter reglerne i § 27, stk. 1, i loven. Hvis dette ikke er tilfældet, træffer kommunen inden den 27. februar 2021 afgørelse efter den foreslåede § 26 g, stk. 1, om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden og om den dato (1 måned senere, dvs. den 27. marts 2021), hvor den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Eksempel:

En person, der i sin tid på grund af livstruende, alvorlig sygdom fik ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven. Personen skulle den 10. juli 2020 ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen fik ret til at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. oktober 2020 efter § 26 b i loven. Herefter fik personen ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 1 måned til den 10. november 2020, efter § 26 e, stk. 2, i loven. Personen fik derpå ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge frem til den 10. februar 2021, hvorefter personen uden fornyet afgørelse skulle overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Kommunen skal efter de foreslåede regler nu tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven. Hvis dette ikke er tilfældet, træffer kommunen inden den 10. februar 2021 afgørelse efter den foreslåede § 26 g, stk. 1, om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden og om den dato (1 måned senere, dvs. den 10. marts 2021), hvor den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 med senere ændringer, at hjælpen til et ægtepar eller en ugift person nedsættes, når ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, og ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12 kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på baggrund af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan begrunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf. § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.

Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v. omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet af kravet.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, vil kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår, at forlængelsen i stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 5, i loven fremgår, at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.

Det foreslås, at i § 13 h, stk. 3 , i loven ændres »31. januar 2021« til: »28. februar 2021«.

Med forslaget til ændringen i § 13 h, stk. 3, i loven, hvor »31. januar 2021« ændres til: »28. februar 2021«, sker der en yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen. Med forslaget suspenderes 225-timersreglen i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021, således at perioden skal anses for endnu en forlængelsesgrund.

Den foreslåede lovændring indebærer, at perioden i § 13 h, stk. 3, i loven vil blive forlænget med yderligere en måned fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2020, således at perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021 samlet set skal anses for en forlængelsesgrund. Personer vil i perioden således ikke få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.

Administrationen af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får forlænget 12-månedersperioden efter § 13 h i loven.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er afgørende, at dette vil ske snarest. Da de foreslåede tiltag tidligst vil kunne finde sted efter lovens ikrafttrædelse er det derfor nødvendigt, at disse træder i kraft så hurtigt som muligt for at sikre, at virksomhederne kan tage de foreslåede tiltag i brug med det samme for at undgå afskedigelser, og af hensyn til, at de personer, som er omfattet af den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge, får en hurtig afklaring i forhold til deres videre forsørgelsesgrundlag efter 31. januar 2021. Endvidere er det nødvendigt, at de foreslåede tiltag træder i kraft så hurtigt som muligt af hensyn til, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan iværksætte de fornødne tiltag efter lovens ikrafttræden med henblik på, at der i praksis kan administreres efter de nye regler snarest muligt.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Kilde

Det foreslås, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 med senere ændringer, hvor kommunen forud for denne lovs ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for lovens ikrafttræden om, at den pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller at hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021, men afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen vil samtidig skriftligt skulle orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til ændring af § 13 h, stk. 3.

Kommunen vil endvidere, som efter de gældende regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette tidspunkt.