Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 630 af 11/06/2024

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag) § 9

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, som ændret ved § 16 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 45 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 3.«

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag) § 9

Til nr. 1

Efter § 45, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, reguleres skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse, jf. lovens § 45, stk. 1 og 2, en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de beløb, der var gældende på reguleringstidspunktet. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 45 indsættes et stk. 6, hvorefter børne- og undervisningsministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 3.

Forslaget betyder, at børne- og undervisningsministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dagpengenes højeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.