Til nr. 1

Efter § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 47, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 47, stk. 1, 3. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 47, stk. 1, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., afrundes arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned til det nærmeste hele kronebeløb efter beløbet er reguleret.

Efter lovens § 47, stk. 2, fastsættes arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for 1 dag ved, at beløbet efter § 47, stk. 1, 4. pkt., divideres med 160,33, som herefter ganges med 7,4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter lovens § 47, stk. 3, beregnes alle afledte satser for fuldtidsforsikrede med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 4. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 47, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., ændres henvisningen til »stk. 1, 4. pkt.« til: »stk. 1, 3. pkt.«

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvori det foreslås, at § 47, stk. 1, 3. pkt., udgår, hvorved § 47, stk. 1, 4. pkt., bliver til § 47, stk. 1, 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 47, stk. 1, 2.-5. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., reguleres arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned, jf. lovens § 47, stk. 1, 1. pkt., en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 47 indsættes som stk. 4, hvorefter beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dagpengenes højeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter lovens § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 16, 2. pkt. ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår yderligere af lovens § 74 l, stk. 16, at beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 74 l indsættes som stk. 18, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 16.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af efterlønnen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dagpengenes højeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af § 17, stk. 4, 1. pkt. i lov om fleksydelse, at fleksydelsen højst kan udgøre et beløb svarende til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden.

Det fremgår af lovens § 17, stk. 4, 2. pkt., 3. pkt., stk. 5 og 6, hvordan beløbet efter stk. 4, 1. pkt. beregnes.

Det fremgår af lovens § 17, stk. 8, 1. og 2. pkt., at beløbet efter § 17, stk. 4-6 reguleres en gang om året den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 17, stk. 8, 2. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 17, stk. 8, 2. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 17, stk. 4, 1. pkt. i lov om fleksydelse, at fleksydelsen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden.

Det fremgår yderligere af lovens § 17, stk. 4, 2. pkt., 3. pkt., stk. 5 og stk. 6, hvordan beløbet efter stk. 4, 1. pkt. beregnes.

Endelig fremgår det af lovens § 17, stk. 8, at det beløb, der følger af § 17, stk. 4-6, reguleres en gang om året den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og at der derudover fradrages en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 74 l indsættes som stk. 12, hvorefter beskæftigelsesministeren vil skulle fastsættes regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af fleksydelsens højeste beløb i henhold til lov om fleksydelse.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af fleksydelsens højeste beløb på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering end den anførte.

Endelig betyder det, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres de i bestemmelsen nærmere angivne beløb en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, hvorefter § 109, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og hvor der indføres hjemmel til en ny regulering i § 109, stk. 6, foreslås det at ændre »stk. 4« til: »stk. 6« i § 109, stk. 1.

Til nr. 2

Efter § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres de i bestemmelsen nærmere angivne beløb en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af § 109, stk. 4.

Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, hvorefter § 109, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og hvor der indføres hjemmel til en ny regulering i § 109, stk. 6, foreslås det at ændre »af stk. 4« til: »af stk. 6« i § 109, stk. 2 .

Til nr. 3

Efter § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres ydelsessatser m.v. efter loven en gang årligt den 1. januar med enten satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. § 109, stk. 1, eller med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent for det pågældende finansår, jf. § 109, stk. 2.

Efter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, fradrages en procentsats på 0,75 i reguleringen for finansårene 2020-2023 af de beløb, der er nævnt i § 109, stk. 1, og § 109, stk. 2, nr. 1-6 og 8-13.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 109, stk. 4, 1. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 109, stk. 4, 1. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres ydelsessatser m.v. efter loven en gang årligt den 1. januar med enten satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. § 109, stk. 1, eller med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent for det pågældende finansår, jf. § 109, stk. 2.

Efter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, fradrages en procentsats på 0,75 i reguleringen for finansårene 2020-2023 af de beløb, der er nævnt i lovens § 109, stk. 1, og § 109, stk. 2, nr. 1-6 og 8-13.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 109 indsættes som stk. 6, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1 og 2.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af de nærmere angivne beløb i § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af de nærmere angivne beløb i § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om seniorjob, at kompensation ved manglende ansættelse i seniorjob inden for tidsfristerne reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 9, stk. 2, at »og 4« ændres til »og 7«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 3, hvori det foreslås, at § 9, stk. 4, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov om seniorjob, at satsreguleringsprocenten ved den årlige regulering, jf. stk. 2, anvendes for det pågældende finansår med fradrag af en given procentsats, jf. stk. 4.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 9, stk. 3, at »stk. 4« ændres til »stk. 7«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 3, hvori det foreslås, at § 9, stk. 4, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 9, stk. 4, i lov om seniorjob, at procentsatsen for finansåret 2016 udgør 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 9 stk. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2016-2023 i lovens § 9, stk. 4, ophæves, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov om seniorjob, at satsreguleringsprocenten ved den årlige regulering, jf. stk. 2, anvendes for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 9 indsættes som stk. 7, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 3.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af kompensation ved manglende ansættelse i seniorjob inden for tidsfristerne i henhold til lov om seniorjob.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af kompensationen på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af kompensationen end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af § 49, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension, at pensionstillægget efter § 12, stk. 1, udgør årligt 83.076 kr. for enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

Det foreslås, at § 49, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at henvisningen til § 49 b udgår, fordi det i indeværende lovforslag foreslås, at denne paragraf ophæves, da nedsættelserne for finansårene 2016-2023 udgår, da de ikke længere er relevante.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Overskriften før § 49 a i lov om social pension vedrører §§ 49 a-c og er affattet således, at det fremgår, at afsnittet handler om bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023.

§§ 49 a-c i loven omhandler således regulering af beløb til beregning af pension for forskellige perioder. Det drejer sig om fradrag ved den årlige regulering af forskellige beløb efter lovens § 49, stk. 3, jf. § 49 a, forhøjelse af pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b, samt forhøjelse af visse fradragsbeløb for folkepensionister, jf. § 49 c.

Lovens § 49 c, stk. 1, indeholder bl.a. en forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck fra og med 2019 til og med år 2034.

Det foreslås i overskriften før § 49 a at ændre »2016-2023« til »2019-2034«.

Forslaget betyder, at overskriften ændres således, at den bliver i overensstemmelse med de årstal, der er beskrevet i de bestemmelser, der efterfølger overskriften. Ændringen har således ikke betydning for gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 49 a, stk. 1, i lov om social pension, at ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes den beregnede procentsats efter § 49, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. § 49 a, stk. 2, ved regulering af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 2 og 8, og § 48 a, stk. 1.

Det drejer sig om

1. grundbeløbet for folkepension efter lovens § 12, stk. 1, jf. § 49, stk. 1, nr. 1,

2. pensionstillægget for folkepension efter lovens § 12, stk. 1, jf. § 49, stk. 1, nr. 2,

3. førtidspension og seniorpension efter lovens § 16 for enlige, gifte og samlevende, herunder pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, og

4. tidlig pension, jf. § 48 a, stk. 1.

De beløb, der er nævnt i lovens § 49, stk. 1, nr. 1, 2 og 8, samt § 48 a, stk. 1, reguleres således efter § 49, stk. 3, en gang årligt den 1. januar. De beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1 og 2, reguleres med 2,0 procent tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a, mens beløbene, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 8, og § 48 a, stk. 1, i lov om social pension reguleres med 1,7 procent tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a.

Efter lovens § 49 a, stk. 2, gælder der forskellige tilpasningsprocenter for forskellige finansår. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3, for finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Det foreslås, at § 49 a, stk. 2 , affattes således, at det fremgår, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af de berørte pensioners ydelser.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af de berørte pensioners ydelser på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af de relevante pensioner end den anførte.

Endvidere betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Endelig betyder forslaget, at nedsættelserne af satsreguleringen for finansårene 2016-2023 udgår, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 49 b i lov om social pension, at pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.

Det foreslås, at § 49 b ophæves.

Forslaget betyder, at nedsættelserne af satsreguleringen for finansårene 2016-2023 udgår, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Overskriften før § 48 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrører §§ 48 a-b og er affattet således, at det fremgår, at afsnittet handler om bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023.

§§ 48 a-b omhandler således regulering af beløb til beregning af førtidspension tilkendt før 2003 for forskellige perioder, herunder fradrag ved den årlige regulering efter lovens § 48, stk. 3, samt forhøjelse af fradragsbeløb for enlige, gifte og samlevende førtidspensionister, jf. § 48 b, i loven.

Lovens § 48 b, stk. 1, indeholder forhøjelse af fradragsbeløb for enlige, gifte og samlevende førtidspensionister i perioden 2019 til og med 2034.

Det foreslås i overskriften før § 48 a at ændre »2016-2023« til »2019-2034«.

Forslaget betyder, at overskriften ændres således, at den bliver i overensstemmelse med de årstal, der er beskrevet i de bestemmelser, der efterfølger overskriften.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 48 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at ved den årlige regulering af førtidspensionen, jf. § 48, stk. 3, anvendes den beregnede procentsats efter § 48, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. § 48 a, stk. 2, ved regulering af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9.

Det drejer sig om

1. førtidspensionens grundbeløb efter lovens § 13, jf. § 48, stk. 1, nr. 1,

2. pensionstillægget efter lovens § 13, jf. § 48, stk. 1, nr. 3 og

3. erhvervsudygtighedsbeløbet til personer, som modtager højeste førtidspension, efter lovens § 13, nr. 1, jf. § 48, stk. 1, nr.

De beløb, der er nævnt i lovens § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 procent tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 48 a.

Der gælder forskellige tilpasningsprocenter for forskellige finansår. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3, for finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75, jf. § 48 a, stk. 2.

Det foreslås, at § 48 a, stk. 2, affattes således, at det fremgår, at Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af de berørte pensioners ydelser.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af de berørte pensioners ydelser på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af førtidspensionen end den anførte.

Endvidere betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Forslaget betyder endeligt, at nedsættelserne af satsreguleringen for finansårene 2016-2023 udgår, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter § 64, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, reguleres sygedagpengenes højeste beløb pr. uge, jf. lovens § 50, stk. 1, en gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Efter lov om sygedagpenge § 62, stk. 2, fradrages en procentsats på 0,75 i satsreguleringen efter stk. 1 for finansårene 2020-2023.

Det foreslås at § 64, stk. 2, affattes på ny, hvorefter beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af sygedagpengenes højeste beløb pr. uge i henhold til lov om sygedagpenge.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af sygedagpengenes højeste beløb pr. uge på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af sygedagpengenes højeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter § 38, stk. 1, 1. pkt., i barselsloven, reguleres barselsdagpengenes højeste beløb pr. uge, jf. lovens § 35, stk. 1, én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Efter barselslovens § 38, stk. 2, fradrages en procentsats på 0,75 for finansårene 2020-2023.

Det foreslås at § 38, stk. 2, affattes på ny, hvorefter beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af barselsdagpengenes højeste beløb pr. uge i henhold til barselsloven.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af barselsdagpengenes højeste beløb pr. på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dagpengenes højeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter § 45, stk. 3, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, reguleres skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse, jf. lovens § 45, stk. 1 og 2, en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de beløb, der var gældende på reguleringstidspunktet. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 45 indsættes et stk. 6, hvorefter børne- og undervisningsministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 3.

Forslaget betyder, at børne- og undervisningsministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dagpengenes højeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at godtgørelsen for deltagelse i de perioder af integrationsgrunduddannelsen, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning pr. måned udgør

1. 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2. 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og

3. 6.010 kr. for andre personer, alle i 2016 niveau.

Godtgørelsen reguleres i medfør af § 10 stk. 6 i loven fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at i § 10, indsættes som stk. 12, at udlændinge- og integrationsministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 6.

Forslaget betyder, at udlændinge- og integrationsministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af godtgørelsen i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU).

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af godtgørelsen på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af godtgørelsen end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

De beløb, der er nævnt i SU-lovens §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Det følger af SU-lovens § 12, stk. 1 og 2.

Ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 blev satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. lovens § 12, stk. 4, dog anvendt. Det følger af lovens § 12, stk. 3.

For finansåret 2014 udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret udgjorde procentsatsen 0,4. For finansårene 2016-2021 udgjorde procentsatsen 0,75. Dette følger af lovens § 12, stk. 4.

Det foreslås i § 12, stk. 2, at henvisningen til stk. 4, udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 11, nr. 3, foreslås, at ophæve lovens § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 11, pkt. 2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

De beløb, der er nævnt i SU-lovens §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Det følger af SU-lovens § 12, stk. 1 og 2.

Det følger af lovens § 12, stk. 3, at ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

Det foreslås at nyaffatte § 12, stk. 3, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen af satser for stipendier og lån, der reguleres efter stk. 2.

Forslaget betyder, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering på 0,45 procentpoint i den årlige regulering af satser for stipendier og lån, der reguleres efter lovens § 12, stk. 2. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af stipendie- og lånesatser i loven end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Det vil alene være stipendie- og lånesatser, som vil skulle omfattes af den foreslåede mindre regulering. Bemyndigelsen forventes således alene anvendt til at fastsætte regler om den procentvise regulering af satserne for stipendier, supplerende stipendier, studielån og supplerende studielån i lovens §§ 8-11, satserne for tillægsstipendier i forbindelse med forældreindkomstafhængig SU i lovens § 25, samt den øvre grænse for det supplerende udlandsstudielån i lovens § 46 e.

Fribeløbssatserne efter lovens § 24 og beløbsgrænser for forældrenes indkomstgrundlag ved beregningen af visse tillægsstipendier efter lovens § 25, vil derfor fortsat blive reguleret efter lovens § 12, stk. 2, uden fradrag af en procentsats på 0,45 i den årlige regulering.

Reguleringen vil ske på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende stipendie- og lånesatser og afrundes til nærmeste kronebeløb, jf. lovens § 12, stk. 5, der med forslaget bliver stk. 4.

Som konsekvens af nyaffattelsen af lovens § 12, stk. 3, udgår bestemmelsen om en afdæmpet regulering af satser og beløbsgrænser i perioden 2014-2021, der blev indført med lov nr. 899 af 4. juli 2013. Den hidtil gældende formulering af lovens § 12, stk. 3, har alene relevans for reguleringen af satser og beløbsgrænser i SU-loven for finansårene 2014-2021 og har derfor mistet sin relevans.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af lovens § 12, stk. 3, at ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

Det følger videre af lovens § 12, stk. 4, at for finansåret 2014 udgør procentsatsen 0,3, for finansåret 2015 udgør procentsatsen 0,4, og for finansårene 2016-2021 udgør procentsatsen 0,75.

Endelig følger det af lovens § 12, stk. 5, at reguleringen efter stk. 2-4 sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænser. Det regulerede beløb afrundet nærmeste kronebeløb.

Det foreslås, at § 12, stk. 4, ophæves, og i stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 4, 1. pkt., at henvisningen til stk. 2-4 ændres til stk. 2-3.

Lovens § 12, stk. 4, der knytter sig til bestemmelsen i stk. 3, har alene relevans for reguleringen af satser og beløbsgrænser i SU-loven for finansårene 2014-2021, og bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Det foreslås i § 12, stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 4, 1. pkt., at henvisningen til stk. 2-4, ændres til stk. 2-3, som konsekvens af, at lovens § 12, stk. 4, ophæves.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2026, jf. dog stk. 2.

Reglerne om satsregulering af en række overførselsindkomster er omfattet af Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, der er indgået den 30. november 2018 af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti og hvor det blev aftalt den 21. december 2018, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet tilsluttede sig aftalen. Efter sædvanlig praksis er Moderaterne tiltrådt som følge af regeringsdannelsen.

Det har ikke været muligt at få forligskredsens opbakning til nærværende lovforslag. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har derfor opsagt ovennævnte forlig den 12. januar 2024.

Reglerne om regulering af stipendier og lån i SU-loven er omfattet af SU-forliget. SU-forligskredsen består af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Regeringen har den 18. december 2023 opsagt SU-forliget.

Loven vil derfor i overensstemmelse med parlamentarisk praksis først træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Som følge heraf foreslås det, at loven sættes i kraft efter den 31. oktober 2026, der er det senest mulige tidspunkt for det næste folketingsvalg. De administrerende myndigheder vil have behov for en vis periode til at tilpasse de administrative systemer til de kommende nye mindre reguleret satser. Desuden er visse ydelser forudbetalt således, at f.eks. udbetalingen af ydelse for januar 2027 allerede sker i slutningen af december 2026. For at dette skal kunne lade sig gøre, vil det være nødvendigt, at de foreslåede regler om mindre regulering af ydelser skal være trådt i kraft på dette tidspunkt.

Konkret foreslås, at loven derfor træder i kraft den 1. december 2026. Det giver myndighederne den fornødne hjemmel til at kunne foretage forudbetaling af ydelser dækkende januar måned 2027.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren vil kunne beslutte, at loven kan sættes i kraft den 1. december 2025.

Hvis det viser sig, at valg til Folketinget vil blive afholdt i 2024 eller i 2025, vil det – afhængigt af tidspunktet – være muligt, at de foreslåede regler om mindre regulering vil kunne træde i kraft allerede den 1. december 2025 med virkning for finansåret 2026.

Det afgørende vil være, at de administrerende myndigheder vil få en vis periode til at tilpasse de administrative systemer til de kommende nye mindre reguleret satser.

Beskæftigelsesministeren vil i givet fald sætte loven i kraft på vegne af alle ressortministres områder, som er omfattet af nærværende lovforslag.

Det foreslås i stk. 3, at ved ikrafttræden efter stk. 1 vil loven have virkning for finansåret 2027.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i stk. 1, hvorefter lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. december 2026 således, at der vil kunne tages hensyn til, at de administrerende myndigheder vil have behov for en vis periode til at tilpasse de administrative systemer til de kommende nye mindre reguleret satser. Desuden er visse ydelser forudbetalt således, at f.eks. udbetalingen af ydelse for januar 2027 allerede sker i slutningen af december 2026. For at dette skal kunne lade sig gøre, vil det være nødvendigt, at de foreslåede regler om mindre regulering af ydelser skal være trådt i kraft på dette tidspunkt men med virkning for finansåret 2027.

Det foreslås i stk. 4, at ved ikrafttræden efter stk. 2 vil loven have virkning for finansåret 2026.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren vil kunne beslutte, at loven kan sættes i kraft den 1. december 2025.

Hvis det viser sig, at valg til Folketinget vil blive afholdt i 2024 eller i 2025, vil det – afhængigt af tidspunktet - være muligt, at de foreslåede regler om mindre regulering vil kunne træde i kraft den 1. december 2025 således, at de administrerende myndigheder vil få en vis periode til at tilpasse de administrative systemer til de kommende nye mindre reguleret satser. Forslaget vil derfor kunne have virkning for finansåret 2026.

Det foreslås i stk. 5, at regler udstedt i medfør af § 9, stk. 7, i lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om seniorjob, jf. denne lovs § 4, nr. 3.

Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at ophæve stk. 4 i § 9 i lov om seniorjob, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, har den konsekvens at det gældende § 9, stk. 7, bliver til § 9, stk. 6.

Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.