Kilde

Til nr. 1

Som udgangspunkt beskattes vederlag til ansatte i form af købe- og tegningsretter til aktier som løn på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Efter ligningslovens § 28 udskydes beskatningstidspunktet fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, hvis købe- og tegningsretterne er modtaget som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller for udførelse af personligt arbejde i øvrigt. Er betingelserne for beskatning efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, eller er der tale om vederlag i form af aktier, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Ved tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan reglerne i ligningslovens § 7 P dog også anvendes. Hvis aktielønnen omfattes af ligningslovens § 7 P, stk. 1, medregnes værdien af modtagne aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatning af medarbejderaktier efter reglerne i ligningslovens § 7 P indebærer således, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. I stedet beskattes avancen fra medarbejderaktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, dvs. at aktierne beskattes som aktieindkomst, når aktierne m.v. afstås. Arbejdsgiveren har ikke fradrag for værdien af aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 9.

Indkomstskattefriheden efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, er betinget af en række regler i ligningslovens § 7 P, stk. 2. Efter stk. 2, nr. 1, skal den ansatte og selskabet, hvor den pågældende er ansat, have aftalt, at reglerne i ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse på vederlaget. Vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier. Derudover skal den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., kan værdien af vederlaget, som kan tildeles indkomstskattefrit i samme år, som udgangspunkt ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen om aktievederlæggelse indgås. Vederlaget kan dog udgøre til og med 20 pct., hvis adgangen til at erhverve aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. For nye, mindre virksomheder er det vedtaget, at værdien af vederlaget kan udgøre til og med 50 pct., jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

Denne højere grænse for nye, mindre virksomheder blev med § 6, nr. 3, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 indsat i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., men kunne ikke sættes i kraft, før ordningen var godkendt som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen. Det påtænkes at sætte § 6, nr. 1-4, 6, 7 og 13, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 i kraft samtidig med denne lovs § 1, nr. 1, så medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder med nærværende lovforslags justeringer i overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse af 7. oktober 2020 (SA. 51552) kan sættes i kraft den 1. januar 2021.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3, skal vederlaget ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende skal aktierne, som udgør vederlaget, eller de aktier, som vederlaget giver ret til at erhverve eller tegne, i henhold til nr. 4 være i det selskab, hvor personer er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Aktierne, der modtages, eller som kan erhverves eller tegnes, må ikke udgøre en særlig aktieklasse, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5.

Modtagne købe- og tegningsretter må ikke overdrages, idet det dog ikke anses for en overdragelse, hvis retten overdrages ved arv eller udløber uudnyttet, jf. nr. 6. Modtagne køberetter skal indeholde en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier, jf. nr. 7.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ligningslovens § 7 P, stk. 7, skal indeholde de betingelser, der – foruden de allerede gældende betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2 – skal være opfyldt for, at værdien af vederlaget kan udgøre op til 50 pct. af årslønnen uden at skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

Hvis de gældende betingelser i ligningslovens § 7 P er opfyldt, og det alene er en eller flere af de foreslåede betingelser i stk. 7, nr. 1-9, som ikke er opfyldt, beskattes den del, der overstiger den relevante procentgrænse af årslønnen, dvs. 10 pct. eller 20 pct., jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. eller 2. pkt., som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16, eller for så vidt angår køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 28, på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., at ordningen skal kunne anvendes af et selskab, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste godkendte årsregnskaber havde højst 50 ansatte.

Formålet med den foreslåede betingelse er at sikre, at ordningen forbeholdes mindre virksomheder. Bestemmelsens ordlyd er justeret i forhold til den tilsvarende bestemmelse i § 6, nr. 5 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 for at fjerne tvivl om, at det er tilstrækkeligt for at overholde betingelsen, at selskabet blot i det ene af de to seneste godkendte årsregnskaber højst havde 50 ansatte. Således stemmer ordlyden overens med hensigten i lov nr. 84. af 30. januar 2019. Det foreslås desuden at anvende godkendte årsregnskaber som grundlag for at tilvejebringe et mere entydigt tidspunkt for hvornår et afsluttet regnskab skal danne grundlag for vurderingen.

At måletidspunkterne er de seneste to årsregnskaber, der foreligger godkendt på aftaletidspunktet, indebærer, at selskabet på aftaletidspunktet i det igangværende regnskabsår kan have mere end 50 ansatte, uden at aftalte tildelinger skal falde uden for ordningen af denne grund. At måletidspunkterne er de to seneste årsregnskaber indebærer også, at det vil være uden betydning, at selskabet i tidligere årsregnskaber – herunder eventuelt også i det på aftaletidspunktet ikke endeligt godkendte årsregnskab for det seneste regnskabsår – eventuelt har haft mere end 50 ansatte. Det vil sige, at et selskab, der i tidligere årsregnskaber har haft mere end 50 ansatte, vil opfylde betingelsen, når blot antallet af ansatte ikke i begge de to seneste årsregnskaber oversteg 50. Hvis et selskab vokser efter aftaletidspunktet, således at antallet af ansatte vil udgøre mere end 50, skal dette heller ikke føre til, at selskabet med tilbagevirkende kraft skal anses for ikke at opfylde betingelsen.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 1, 2. pkt., at der ved opgørelsen af antallet af ansatte skal benyttes reglerne i årsregnskabsloven, hvor antallet opgøres som et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 3.

Ved at anvende opgørelsen af antal ansatte, som i forvejen foretages i forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen lettes administrationen for selskaberne.

Det foreslås, at betingelsen som udgangspunkt skal gælde for selskabet, hvor personen er ansat, jf. det foreslåede 1. pkt. Dog foreslås det som § 7 P, stk. 7, nr. 1, 3. pkt. , at hvis selskabet i et regnskabsår har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed.

Det betyder, at grundlaget for betingelsen, i det eller de pågældende regnskabsår, hvor selskabet har indgået i en koncern, skal være koncernens konsoliderede årsregnskab.

Hvis to eller flere koncernforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret årsregnskab, skal betingelserne fortsat være opfyldt for koncernen som helhed og skal derfor opgøres på koncernniveau. Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 2, 1. pkt., at ordningen kun skal kunne anvendes af selskaber, der på det tidspunkt, hvor aftalen om medarbejderaktieaflønning indgås mellem selskabet og den ansatte, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber havde en nettoomsætning, der ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr.

Det foreslås at justere bestemmelsens ordlyd i forhold til den tilsvarende bestemmelse § 6, nr. 5, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 således at godkendte årsregnskaber anvendes som grundlag for vurderingen. Formålet er at tilvejebringe et mere entydigt tidspunkt for hvornår et afsluttet regnskab skal danne grundlag for vurderingen. Med de foreslåede grænser svarer det til grænserne i EU’s definition af mikrovirksomheder, jf. Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (2003/361/EF). I overensstemmelse med EU-definitionen foreslås samtidig, at blot én af grænserne skal være overholdt i et af de på aftaletidspunktet to seneste godkendte årsregnskaber. Tærskelværdien for enten nettoomsætning eller balancesum skal således være overholdt i et af de seneste to årsregnskaber, for at ordningen kan anvendes. Det er uden betydning, om begge tærskelværdier er overholdt.

At måletidspunkterne er de to seneste årsregnskaber, der foreligger godkendt på aftaletidspunktet, betyder, at et selskab, der tidligere, dvs. forud for de to seneste årsregnskaber, har haft over 15 mio. kr. i nettoomsætning og over 15 mio. kr. i balancesum, vil opfylde betingelsen, hvis enten nettoomsætningen eller balancesummen i et af de to seneste godkendte årsregnskaber er faldet til under tærskelværdien på 15 mio. kr. Måletidspunkterne betyder også, at betingelsen vil blive anset for opfyldt, selv om selskabet i det på aftaletidspunktet endnu ikke godkendte årsregnskab for det seneste regnskabsår er vokset eller i det igangværende regnskabsår, hvor aftalen indgås, vokser ud over tærskelværdien på 15 mio. kr. for så vidt angår både nettoomsætning og balancesum.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 2, 2. pkt., at den årlige nettoomsætning og balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3.

Det indebærer, at det er tallene for de to seneste godkendte årsregnskaber, der skal anvendes ved beregningen af beløbsstørrelserne. Beregningen skal ske på årsbasis. Nettoomsætningen er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, jf. bilag 1, C, nr. 13. Den årlige nettoomsætning skal opgøres ved at beregne selskabets indkomst fra salg og tjenesteydelser i det pågældende år efter fradrag af eventuelle prisnedslag. Nettoomsætningen skal beregnes eksklusive moms og andre indirekte skatter og afgifter. Årsregnskabslovens § 7, stk. 4, finder ikke anvendelse.

Balancesummen udgøres af summen af alle selskabets aktiver ved opgørelsen af årsregnskabet. Balancesummen er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 1.

Betingelsen foreslås som udgangspunkt at skulle gælde for selskabet, hvor personen er ansat. Dog foreslås det som § 7 P, stk. 7, nr. 2, 3. pkt. , at hvis selskabet i et regnskabsår har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, opgøres nettoomsætning og balancesum for koncernen som helhed.

Det betyder, at grundlaget for betingelsen i det eller de pågældende regnskabsår, hvor selskabet har indgået i en koncern, skal være koncernens konsoliderede årsregnskab. Hvis to eller flere koncernforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret årsregnskab, ændrer det ikke på, at betingelserne fortsat være opfyldt for koncernen som helhed og derfor efter forslaget vil skulle opgøres på koncernniveau. Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 1. pkt., at ordningen kun skal kunne anvendes af selskaber, som har været aktive på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen om aktieaflønning indgås.

Betingelsen opfyldes efter forslaget ved at have været aktiv i mindre end 5 hele kalenderår regnet fra det igangværende kalenderårs start, således at det alene er nødvendigt at konstatere i hvilket år selskabet første gang var aktivt på et marked. Det indebærer eksempelvis, at hvis aftalen indgås den 1. juni 2021 må selskabet ikke have været aktivt på et marked før 1. januar 2016. Formålet med denne betingelse er at målrette ordningen mod nyere selskaber, der typisk er mere udfordrede på likviditeten og således har vanskeligere ved at tilbyde attraktive aflønningspakker og jobsikkerhed end ældre, etablerede selskaber. Skattemæssigt gunstigere forhold for aflønning med medarbejderaktier m.v. for nye virksomheder kan bidrage til øget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 2. pkt., at selskabet vil skulle anses for aktivt på et marked fra selskabets første kommercielle salg.

Første kommercielle salg omfatter en virksomheds første salg på et produktmarked eller et marked for tjenesteydelser, undtaget begrænset salg med henblik på at afprøve markedet. Langt overvejende vil året med selskabets første kommercielle salg være sammenfaldende med året, hvor selskabet første gang har nettoomsætning.

Det foreslås desuden som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 3. pkt., at selskabet anses for at have været aktivt på et marked i mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, og det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg mindst 6 år før året, hvor aftalen er indgået.

Samtidig foreslås det som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 4. pkt., at vurderingen af påbegyndt aktivitet, i en situation, hvor aktiver har indgået i flere successive skattefri omstruktureringer, skal ske i forhold til det selskab, der som det første indskød de pågældende aktiver i en skattefri omstrukturering.

De foreslåede modifikationer, jf. det foreslåede 3. og 4. pkt., har til formål at modvirke, at eksisterende, ældre aktiviteter ved skattefri overførsel af en virksomhed eller af en gren af en virksomhed til et yngre eller nystiftet selskab kan blive omfattet af de foreslåede regler.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 4, at ordningen ikke skal kunne anvendes af et selskab, hvis virksomhed på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, er den såkaldte pengetanksregel, der fastlægger, om der er tale om et aktivt driftsselskab med reel erhvervsmæssig virksomhed i modsætning til et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalanbringelse (en ”pengetank”). Den foreslåede betingelse har til formål at udelukke, at den foreslåede ordning kan anvendes af selskaber i visse brancher, der primært beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse, som f.eks. fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. Formålet er at forbeholde ordningen til anden erhvervsvirksomhed, som faktisk har behov for kapital i forbindelse med udøvelse af reel erhvervsvirksomhed.

Der er tale om passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 pct. af indtægterne (indtægtskriteriet) eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet) vedrører fast ejendom og/eller besiddelse af kontanter, værdipapirer m.v. Hvis det er tilfældet, er betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 4, i ligningslovens § 7 P ikke opfyldt.

Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses ikke for passiv kapitalanbringelse. Desuden anses besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 (andele i andelsforeninger) ikke som besiddelse af værdipapirer.

Ved bedømmelsen af indtægtskriteriet vil der skulle tages udgangspunkt i den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter i de seneste tre afsluttede regnskabsår. Omsætningen skal således opgøres netto og ikke brutto, idet moms og andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, ikke skal indgå.

Ved bedømmelsen af, om aktivkriteriet er opfyldt, vil der skulle tages udgangspunkt i handelsværdien af faste ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende på overdragelsestidspunktet eller ved opgørelse af gennemsnittet af de tre seneste regnskabsår. Bedømmelsen af selskabets aktivmasse foretages både på overdragelsestidspunktet og i forhold til de seneste tre regnskabsår.

Opregningen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår for at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet har eksisteret.

Betingelsen gælder for selskabet, hvor personen, der tildeles medarbejderaktier m.v., er ansat. Det er uden betydning, om andre dele af en eventuel koncern primært beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse, bortset fra, at der ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, også inddrages virksomhed i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Det er dog hverken værdien eller afkastet af aktierne i et datterselskab, der medregnes ved bedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved bedømmelsen.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 5, at selskabet, hvor personen er ansat ikke på det tidspunkt, hvor aftalens indgås må være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder.

Det indebærer, at ordningen ikke skal kunne anvendes i et kriseramt selskab. Formålet med den foreslåede betingelse er at sikre, at den foreslåede medarbejderaktieordning, som vurderes at udgøre statsstøtte efter EU-reglerne, ikke anvendes til at give statsstøtte uden for Europa-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til kriseramte virksomheder.

Aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som den ansatte aflønnes med, må efter forslaget ikke være i et kriseramt selskab, som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) punkt 20, litra a og c. Et selskab anses for kriseramt, når f.eks. selskabet ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som selskabet kan opnå fra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden statslig indgriben næsten med sikkerhed vil medføre, at selskabet vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt.

I selskabets første tre år efter stiftelsen anses selskabet imidlertid alene for kriseramt, hvis selskabet er under konkursbehandling eller kunne begæres konkurs af dets kreditorer, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) punkt 24, litra b. Herefter betragtes selskabet desuden som kriseramt, hvis over halvdelen af dets tegnede selskabskapital (reserver og andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af selskabets egenkapital, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) pkt. 20, litra a) er forsvundet som følge af akkumulerede tab.

Bestemmelsen er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig statsstøtte. Statsstøtte til kriseramte virksomheder skal følge nærmere angivne regler, som er defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 6, at selskabet, hvor personen er ansat, ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, må have undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

Kravet om at selskaber, som ikke har tilbagebetalt ulovlig støtte, ikke skal kunne anvende ordningen er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig statsstøtte. Betingelsen indebærer, at selskaber, der har modtaget ulovlig og uforenelig statsstøtte, kun kan tildele vederlag efter den forhøjede procentsats i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., hvis selskabet har tilbagebetalt den pågældende ulovlige og uforenelige støtte.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 7, 1. pkt., at hvis den ansatte på aftaletidspunktet direkte eller indirekte ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget omfattet af ligningslovens § 7 P, stk. 1, skal selskabet ikke kunne anvende den højere grænse for nye, mindre virksomheder.

Et eksempel på indirekte ejerskab af mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet (A) vil være, hvis 3 aktionærer, som er ansat i selskabet (A), i fællesskab ejer en 1/3 af et selskab (B), som ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet (A), som yder vederlaget omfattet af ligningslovens § 7 P. Hver aktionær ejer dermed 33 pct. af selskab (B), men gennem de 3 aktionærers fælles ejerskab af selskab (B) og sammenfaldende interesser i denne henseende indebærer det, at de indirekte ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerettigheder i selskab (A) gennem deres fælles ejerskab af selskab (B), selvom den enkelte aktionær eksempelvis først, hvis selskab (B) ejer 75 pct. af aktiekapitalen af selskab (A) i kraft af blot sin egen aktiebesiddelse, ejer 25 pct. af aktiekapitalen i selskab (A) gennem aktiebesiddelsen i selskab (B). Eksemplet indebærer, at de 3 aktionærer ikke vil kunne anvende ordningen, men eventuelt øvrige ansatte udelukkes ikke af denne betingelse.

Det er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen for nye, mindre virksomheder som lovlig statsstøtte, at ansatte med væsentlig interesse i selskabet afskæres fra at benytte ordningen. Derfor foreslås det at afskære hovedaktionærer og deres nærtstående fra at benytte den højere grænse for nye, mindre virksomheder. Kravet har sin baggrund i, at formålet med statsstøtten er at forbedre de støtteberettigede nye, mindre virksomheders mulighed for at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere. Statsstøttereglerne kræver, at støtten har tilskyndelsesvirkning, dvs. at støtten bidrager til at tilskynde til den ønskede adfærd, hvilket i dette tilfælde er, at nye, mindre virksomheder får bedre mulighed for at fastholde nøglemedarbejdere. Hovedaktionærer med stor indflydelse i selskabet vil allerede uden ordningen have store muligheder for at påvirke fordelingen af deres indkomst mellem løn, der beskattes som lønindkomst, og udbytte, der beskattes som aktieindkomst.

De foreslåede tærskelværdier svarer til tærskelværdierne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, idet grænsen for ejerandel og rådighed over stemmerettigheder dog efter forslaget alene skal være overholdt på aftaletidspunktet, fordi det er hovedaktionærens aktuelle indflydelse på egen lønudbetaling henholdsvis aktieudbytte, der medfører begrænset tilskyndelsesvirkning af støtten.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 7, 2. og 3. pkt., at der ved opgørelsen af den ansattes ejerskab af aktiekapital eller rådighed over stemmerettigheder efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Den foreslåede afgrænsning svarer til den afgrænsning af nærtstående, der anvendes ved fastlæggelsen af, om en person anses for at være hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 8, at selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, ikke må have aktier eller anparter, der er optaget til handel på et reguleret marked på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Hvorvidt aktier eller anparter er optaget til handel på et reguleret marked, afgøres på samme måde som efter aktieavancebeskatningsloven.

Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Bestemmelsen er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig statsstøtte. Virksomheder, der har aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked, vil typisk ikke have tilsvarende vanskeligheder med at skaffe finansiering, hvilket er en af begrundelserne for, at ordningen målrettes nye, mindre virksomheder. Nye, mindre virksomheder, som har aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked, vurderes ikke at have et behov for støtte til at udnytte deres fulde vækstpotentiale, idet de alt andet lige ikke har tilsvarende vanskeligheder ved at skaffe finansiering som nye, mindre virksomheder, hvis aktier ikke er tilgængelige på et organiseret marked.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 1. pkt., at når selskabet modtager støtte i form af at anvende den forhøjede grænse for nye, mindre virksomheder, dvs. 50 pct. af årslønnen, jf. ligningslovens § 7, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., skal selskabet indberette støtten til Skatteforvaltningen, hvis selskabets samlede støtte efter ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig statsstøtte, at der skal ske offentliggørelse af, hvilke virksomheder, der modtager statsstøtte, som beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro pr. kalenderår. Formålet hermed er at efterleve Europa-Kommissionens krav om øget gennemsigtighed for store støttebeløb.

Europa-Kommissionen stiller krav om offentliggørelse af større støttebeløb i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Det er de støttetildelende myndigheders ansvar, at der offentliggøres oplysninger om større støttetildelinger. Der skal bl.a. offentliggøres oplysninger om, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvilket beløb disse virksomheder har modtaget. Kravet gælder kun, hvis virksomheden har modtaget over 500.000 euro i støtte pr. ordning i et kalenderår. Statsstøtteregisteret er offentligt tilgængeligt.

Uden indberetninger fra de støtteberettigede virksomheder er Skatteforvaltningen ikke i alle tilfælde i besiddelse af samtlige de oplysninger, som skal offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Derfor foreslås det at forpligte støtteberettigede virksomheder til at indberette støttebeløb over 500.000 euro i et kalenderår.

Støtten, som virksomhederne modtager efter ordningen, er ikke et egentligt kontant tilskud, men derimod en fordel ved at kunne tilbyde aktieløn til mere gunstige skattevilkår for den ansatte. Støtten er således indirekte, hvilket indebærer, at værdien af støtten afhænger af såvel skatteregler for virksomheden samt indkomstforhold hos den enkelte lønmodtager, der aflønnes i aktieløn. En præcis opgørelse af støttebeløbet vil derfor medføre store administrative omkostninger hos både virksomhederne og myndighederne. Der foreslås derfor en overordnet tilgang for henholdsvis lønsumsafgiftspligtige virksomheder og alle andre virksomheder. Tilgangen indebærer, at støtteindberetningspligten først indtræder, hvis et nærmere fastlagt loft for aktieløn efter ligningslovens § 7 P overskrides. Hvis loftet overskrides, skal støtten indberettes, og den opgøres ved at gange aktielønnen med fastlagte procentsatser.

Med den foreslåede overordnede tilgang vil virksomheden ramme loftet, der aktiverer støtteindberetningspligten, når virksomhedens aflønning med aktieløn omfattet af ligningslovens § 7 P har en værdi på 16,5 mio. kr. årligt for lønsumsafgiftspligtige virksomheder og 22,3 mio. kr. for alle andre virksomheder. I loftberegningen indgår alene aflønning efter ligningslovens § 7 P. Hvis loftet for støtteindberetning overskrides, skal støtten opgøres som aktielønnen gange med 80 pct. og 28,3 pct. for lønsumsafgiftspligtige virksomheder og aktielønnen gange med 80 pct. og 21 pct. for alle andre virksomheder.

Lofter og procentsatser er fastlagt med udgangspunkt i den størst mulige umiddelbare skattemæssige fordel for medarbejderne og virksomhed samt en forudsætning om, at aktierne m.v. holdes i 5 år. Denne overordnede tilgang er valgt ud fra en forventning om, at det er usandsynligt, at virksomheder vil overskride de fastlagte lofter, samt at beregningen skal sikre, at statsstøtte indberettes, hvis lofterne overskrides.

Den skattemæssige fordel er størst, når medarbejderne er topskatteydere, har aktieindkomst under progressionsgrænsen og udnytter aktieprogrammet fuldt ud. Tages der udgangspunkt i, at en virksomhed har udgifter til løn efter skat på f.eks. 7.800 kr., så kan konsekvensen ved aflønning efter ligningslovens § 7 P holdt op mod aflønning i almindelig kontantløn opgøres ved at betragte efter-skat-indkomsten for lønmodtageren ved begge typer af aflønning.

Ved en udbetalt kontantløn før skat på 10.000 kr. vil en virksomhed efter fradrag ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst have en udgift til løn på 7.800 kr., mens lønmodtageren med en marginalskat på 56,5 pct., vil have en efter-skat-indkomst på ca. 4.350 kr. Ved en udbetalt aktieløn efter ligningslovens § 7 P på 7.800 kr. vil en virksomhed have en udgift efter skat til løn på 7.800 kr., da der ikke er fradrag i selskabets skattepligtige indkomst. Lønmodtagerens aktieindkomst er formelt pålagt 27 pct. i skat, men med en udsættelse af beskatningen på 5 år vurderes den effektive beskatning at blive reduceret til ca. 23,3 pct., og lønmodtagerens løn efter skat kan deraf opgøres til 5.985 kr.

Forskellen i beskatningen af kontantløn og aktieløn er 1.635 kr. (5.985 kr. – 4.350 kr.), og holdes denne op mod aktielønnen på 7.800 kr., får lønmodtageren en procentuel fordel ved aflønning efter ligningslovens § 7 P på ca. 21 pct.

For lønsumsafgiftspligtige virksomheder, og særligt finansielle virksomheder, som er pålagt den højeste lønsumsafgiftssats, vil en eventuel fordel ved aflønning efter ligningslovens § 7 P være større. Det skyldes, at aflønningen i almindelig kontantløn er lønsumsafgiftspligtig, mens aflønning efter ligningslovens § 7 P ikke er pålagt lønsumsafgift. Ved en given udgift for en lønsumsafgiftspligtig virksomhed til almindelig kontantløn vil den udbetalte løn før skat derfor være mindre, hvis der er pålagt lønsumsafgift, og forskellen for medarbejderen mellem almindelig kontantløn og aflønning efter ligningslovens § 7 P efter skat vil være større. Den procentuelle fordel, når der er tale om lønsumsafgiftspligtige virksomheder, kan opgøres til ca. 28,3 pct.

Støtten skal indberettes, hvis den overstiger 500.000 euro, svarende til godt 3,7 mio. kr. Endvidere gælder, at den pågældende aktieaflønning maksimalt må svare til 50 pct. af årslønnen, og at vederlag svarende til de første 10 pct. af årslønnen altid er omfattet af den generelle ordning om aflønning efter ligningslovens § 7 P, som ikke udgør støtte. Det indebærer, at 20 pct. af grundlaget i form af aktieaflønning efter ligningslovens § 7 P ikke skal tælles med ved opgørelsen af støtteelementet. For lønsumsafgiftspligtige virksomheder, hvor den procentuelle fordel ved aktieløn i forhold til almindelig kontantløn fastlægges til 28,3 pct. af aktielønnen, indtræder indberetningspligten derfor ved aktieløn efter ligningslovens § 7 P på ca. 16,5 mio. kr., og for alle andre virksomheder indtræder indberetningspligten ved aktieaflønning efter ligningslovens § 7 P på ca. 22,3 mio. kr.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2021 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 1. oktober 2021.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 3. pkt., at støtten opgøres pr. juridisk enhed.

Ved en juridisk enhed forstås en selvstændig enhed, som er identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. juridisk enhed, uanset eventuel sambeskatning eller koncernforbindelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 17 gælder en særlig tavshedspligt, hvorefter skattemyndighederne under ansvar efter straffeloven skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Tavshedspligten vil således som udgangspunkt omfatte oplysninger om statsstøttetildelinger.

EU-retten indeholder et princip om gennemsigtighed med større statsstøttetildelinger. Formålet er bl.a., at konkurrenter skal kunne kontrollere, om virksomheder i branchen modtager statsstøtte, når det drejer sig om meget store beløb. Europa-Kommissionens godkendelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder som lovlig statsstøtte er derfor betinget af, at oplysninger om støtte efter ordningen skal offentliggøres, hvis støttebeløbet til den enkelte virksomhed overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Pligten til at offentliggøre støttetildelinger over 500.000 euro følger bl.a. direkte af artikel 9 i Europa-Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Hverken denne generelle forordning eller en række øvrige sektorspecifikke retningslinjer med tilsvarende offentliggørelsesforpligtelser kan dog anvendes direkte på den foreslåede medarbejderaktieordning.

Det foreslås derfor som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 4. pkt., at Skatteforvaltningen uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt., dvs. det støttebeløb, som selskabet har modtaget efter ordningen, og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.

Det bemærkes, at oplysningerne offentliggøres direkte i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

Forslaget indebærer, at oplysningerne efter offentliggørelsen ikke længere vil være fortrolige. Offentliggjorte oplysninger vil derfor hverken være omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt eller forvaltningslovens almindelige tavshedspligt, der gælder for andre forvaltningsmyndigheder. Alle andre oplysninger end de, der er specifikt angivet i bestemmelsen, vil fortsat være omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 5. pkt., at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.

Oplysningerne vil blive offentliggjort i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Der skal offentliggøres en række oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister ud over støttebeløbet, herunder virksomhedens navn, størrelse m.v.

Skatteministeren bemyndiges herved også til at kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 8 A gives der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et ligningsmæssigt fradrag for gaver til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder m.v. Det fradragsberettigede beløb kan højst udgøre 17.000 kr. (2021-niveau).

Efter ligningslovens § 12, stk. 2, gives et ligningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder m.v. Fradraget kan udgøre til og med 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dog minimum 15.000 kr. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr. Løbende ydelser er i modsætning til gaver et bidrag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 år.

Fradragsretten for begge de ovennævnte bestemmelser er bl.a. betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet af Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række betingelser i § 8 A og § 12, stk. 2 og 3, og i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

I ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 2 og 3, bruges både benævnelsen ”religiøse samfund” og benævnelsen ”trossamfund”. Der er ikke en nærmere definition af religiøse samfund eller trossamfund i ligningsloven, men forståelsen af trossamfund i ligningslovens forstand har været bred og brugt synonymt med religiøse samfund i deres forskellige former.

Med trossamfundsloven, der trådte i kraft 1. januar 2018, er der i § 1 fastsat følgende definition af trossamfund:

»Ved trossamfund forstås et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.«

Definitionen af trossamfund i trossamfundsloven er snævrere end den brede forståelse af trossamfund, der er i ligningslovens forstand.

Fra og med den 1. januar 2019 blev der indført som betingelse i ligningslovens § 8 A, stk. 2, at trossamfund, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, skal være registreret som anerkendt trossamfund efter trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land.

For menigheder, forsamlinger og kredse, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land.

Det er fastsat i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, at den ovenfor nævnte betingelse vedrørende menigheder ikke gælder for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Det skyldes, at de er anerkendt som en del af folkekirken og derved ikke kan opnå godkendelse efter trossamfundsloven.

Betingelserne gælder heller ikke religiøse samfund, som i sagens natur ikke kan godkendes efter trossamfundsloven, dvs. religiøse organisationer, som hverken er trossamfund, menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. i trossamfundslovens forstand – men som fortsat anses for at være trossamfund i ligningslovens forstand.

For de religiøse organisationer er der i stedet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land fastsat betingelse om, at de skal have et tilhørsforhold til folkekirken eller et trossamfund anerkendt efter trossamfundsloven.

For så vidt angår de allerede gældende betingelser i ligningslovens § 8 A, stk. 2, om, at det skal fremgå af vedtægterne el.lign., at der er tale om et trossamfund, og i ligningslovens § 12, stk. 3, om, at midlerne kun må anvendes til et trossamfund, anses de religiøse organisationer for at være ”trossamfund” i disse henseender. Det kan dog føre til misforståelse, at der er to forskellige forståelser af begrebet trossamfund.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at ”trossamfund” ændres til ”religiøst samfund” i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, 4. pkt.

Derved forbeholdes begrebet trossamfund betingelsen om godkendelse efter trossamfundsloven og forstås kun som den type religiøse samfund, som anses for at være trossamfund i henhold til definitionen i trossamfundslovens § 1. Herved undgås tvivl om, hvorvidt andre religiøse samfund anses som trossamfund og derved kan opfylde betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2, vedrørende vedtægterne og § 12, stk. 3, 4. pkt., om midlernes anvendelse.

Religiøst samfund er en samlebetegnelse. Den gælder for både kristelige og ikke-kristelige. Ikke-kristelige omfatter bl.a., men er ikke begrænset til, de store, verdensomspændende religioner islam, hinduisme, buddhisme og jødedom. Inden for den kristelige del findes de folkekirkelige organisationer, valgmenighederne, frimenighederne, frikirkerne og de frikirkelige organisationer m.v. Herudover dækker betegnelsen ikke-kristelige trossamfund og ikke-kristelige forsamlinger, kredse m.v. samt kristelige og ikke-kristelige religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer. Religiøst samfund omfatter ikke de såkaldte livssynssamfund.

Det er ikke en betingelse i forhold til betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2, at benævnelsen religiøst samfund fremgår udtrykkeligt af vedtægterne. Det er derimod en betingelse, at det kan udledes af vedtægterne, at den konkrete ansøger kan omfattes af samlebetegnelsen religiøse samfund.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Efter gældende regler skal den skattepligtige, der i forbindelse med befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed, ved beregning af befordringsfradraget i stedet fratrække de faktiske udgifter hertil samt eventuelt foretage et fradrag for den yderligere befordring til og fra havne eller lufthavne beregnet efter den af Skatterådet fastsatte kilometertakst, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v., der er udstedt bl.a. med hjemmel i ligningslovens § 9 C, stk. 5.

Domstolene har i to tilfælde taget stilling til, hvornår en skattepligtig må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed. I SKM2013∙187∙BR fandt byretten således, at befordringsfradraget henset til de geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed skulle beregnes på baggrund af benyttelse af en færgeforbindelse. Den skattepligtige kunne derfor ikke vælge at beregne befordringsfradrag på baggrund af en længere alternativ transportvej, som den pågældende havde benyttet, der ikke indebar benyttelse af en færge. I SKM2019∙516∙BR fik en skattepligtig, der havde benyttet ruteflytransport, alene anerkendt befordringsfradrag for den dokumenterede udgift til flybilletter samt kørslen til/fra lufthavnen, og ikke som påstået en meget længere transportvej i bil, idet dette var uforeneligt med § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Tilsiger de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed således, at den skattepligtige må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes fradraget som de faktiske udgifter til færge-/flybillet plus eventuelt kilometerfradrag for yderligere befordring til og fra havn eller lufthavn. Der er i disse tilfælde ikke mulighed for at vælge at foretage fradrag på baggrund af en længere alternativ transportvej over land.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at der indsættes et nyt 3. pkt. i ligningslovens § 9 C, stk. 1, således at indholdet af § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. indskrives direkte i ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Efter det foreslåede 3. pkt., vil skattepligtige, der på en del af eller hele strækningen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed, skulle beregne befordringsfradraget for denne befordring som den faktiske, dokumenterede udgift hertil. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 4, stk. 1, jf. § 3, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Der tilsigtes med fastsættelsen af indholdet af § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen direkte i ligningslovens § 9 C ingen ændring af den gældende retstilstand, som denne er fastsat i § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Der sker ingen ændringer vedrørende det øvrige indhold af bekendtgørelsen, herunder § 4, stk. 2, hvorefter der mod dokumentation kan foretages fradrag for de faktiske udgifter til eget transportmiddel, der medbringes med færgen m.v., til brug for yderligere befordring, og § 4, stk. 3, hvorefter fradrag kun kan foretages i det omfang, den daglige udgift overstiger et beløb, der svarer til udgiften til 24 km daglig befordring, beregnet efter ligningslovens § 9 C.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 4, om forhøjet fradrag for personer med lavere indkomst omfatter også personer, der foretager fradrag efter det foreslåede § 9 C, stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 4

Efter gældende ret beregnes beskæftigelsesfradraget af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1. Som ligningslovens § 9, stk. 1, er formuleret, beregnes der derimod ikke beskæftigelsesfradrag af indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, idet sådanne udbetalinger medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Skattemæssigt skal tilgodehavende feriemidler behandles på samme måde som feriegodtgørelse og løn, der udbetales under ferie, som medregnes til grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradrag og jobfradrag. Der henvises til afsnit 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at præcisere ligningslovens § 9 J, stk. 1, således at der i opremsningen af hvilke arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomster, der beregnes beskæftigelsesfradrag af, tilføjes arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

Det indebærer, at der som forudsat vil blive beregnet beskæftigelsesfradrag og jobfradrag af indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, jf. ligningslovens § 9 J og § 9 K.

Eftersom førtidige udbetalinger af feriepenge og fondsferiedage efter § 17 a, stk. 4, og § 28 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, skal undergives den samme skattemæssige behandling som udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, betyder den foreslåede præcisering af ligningslovens § 9 J ligeledes, at indkomstskattepligtige førtidige udbetalinger af feriepenge og fondsferiedage medregnes til grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradrag og jobfradrag.

Til nr. 5

Efter gældende ret gives det et ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension, jf. ligningslovens § 9 L. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.

Det ekstra pensionsfradrag beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger, men beregningsgrundlaget reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v.

Efter ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6, fører pensionsudbetalinger i form af pensionsudbetalinger til tjenestemænd dog ikke til reduktion af beregningsgrundlaget. Det skal ses i lyset af, at pensionsopsparing i form af tjenestemandspension (optjening af pensionsrettigheder) ikke indgår i beregningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag. Modregning i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag sker således kun for pensionsudbetalinger fra ordninger, hvor pensionsindbetalinger tilsvarende indgår i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.

Pensionsopsparing i form af optjening af pensionsrettigheder som følge af anden ansættelse end tjenestemandsansættelse i det offentlige indgår heller ikke i grundlaget for opgørelsen af det ekstra pensionsfradrag, hvilket heller ikke gælder pensionsopsparing i form af optjening af pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte. Der kan enten være tale om optjening af en egentlig ret til tjenestemandspension eller optjening af ret til pension beregnet efter samme principper som tjenestemandspension. Udbetalinger af sådanne pensioner indgår ikke i grundlaget for beregning af ekstra pensionsfradrag, fordi selve optjeningen af pensionsrettighederne som nævnt ikke gør det.

Pensionsordninger, der modtager statsstøtte, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er statsgaranterede pensionskasser, hvor staten garanterer for dækning af pensionskassens eventuelle underskud, samt statslige pensionsordninger, der typisk er omdannet fra statsgaranterede pensionskasser til statslige pensionsordninger ved, at staten har overtaget hele pensionsforpligtelsen samtidig med en overtagelse af pensionskassens formue.

At udbetalinger af pensioner som er optjent som følge af anden ansættelse end tjenestemandsansættelse i det offentlige og udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte, ikke reducerer beregningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag fremgår ikke tydeligt af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 5, at præcisere den nævnte undtagelsesbestemmelse, således at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at den omfatter alle udbetalinger af pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. pension fra det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste, og pension i henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte.

Dermed vil det være tydeligt, at sådanne pensionsudbetalinger ikke reducerer grundlaget for beregning af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L.

Til nr. 6

Efter reglerne i ligningslovens § 12, stk. 2, gives et ligningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder m.v. Fradraget kan udgøre til og med 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dog minimum 15.000 kr. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr. Løbende ydelser er i modsætning til gaver et bidrag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 år.

Fradragsretten er bl.a. betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet af Skattestyrelsen eller er godkendt i et andet EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række betingelser i § 12, stk. 3 og 4, og i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v. her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at tilføje religiøst samfund i ligningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., for at sikre sproglig overensstemmelse med § 8 A, stk. 2, hvortil der henvises i § 12, stk. 3, 2. pkt.

Kilde

Til nr. 1

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 D kan personer, der i forbindelse med deres tilflytning til Danmark er omfattet af en pensionsordning, der er oprettet i pensionsinstitutter i et andet land inden for EU/EØS, få pensionsordningen godkendt af skatteforvaltningen for en periode på 60 måneder således, at der er fradragsret for indbetalingerne til pensionsordningen. Efter § 15 D, stk. 4, behandles ordningen i skattelovgivningen i givet fald efter reglerne for den pensionsordning i pensionsbeskatningsloven, som ordningen ligner mest. Er der tale om, at ordningen mest ligner en ophørspension for selvstændige, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, finder reglen i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradrag for indbetalinger til ophørspension ikke kan overstige 2.931.800 kr. (2021-niveau) dog ikke anvendelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 4, 4. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 4, 4. pkt., ændres til en henvisning til § 18, stk. 1, 7. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan der til aldersopsparing m.v. for et indkomstår i alt anvendes et grundbeløb på højst 5.400 kr. (2021-niveau), mens der fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen kan anvendes et grundbeløb på 52.400 (2021-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Det angives ikke i pensionsbeskatningslovens § 16 på hvilket tidspunkt en indbetaling til aldersopsparing har skattemæssig virkning, hverken for så vidt angår aldersforsikringer, supplerende engangssummer eller aldersopsparinger. Der henvises til afsnit 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et 7. og 8. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, således at forfaldne bidrag og præmier til aldersforsikring og supplerende engangssum, der bliver betalt senest den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet, har skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet, jf. det foreslåede 7. pkt., mens forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senere end den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet, først har skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet, jf. det foreslåede 8. pkt.

Det betyder, at præmier og bidrag, der forfalder i eksempelvis 2021, men først indbetales i februar 2022, vil skulle medregnes ved opgørelsen af loftet for indbetaling til aldersopsparing i 2021. Sker indbetalingen først i eksempelvis maj 2022, vil præmierne m.v. skulle medregnes ved opgørelsen af loftet for indbetaling til aldersopsparing i 2022.

Forslaget om at indsætte et 7. og 8. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, skal ses i lyset af forslaget om at ændre pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, i hvilket det bl.a. foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter bortseelsesretten for indbetalinger til rateforsikringer og pensionsordninger med løbende udbetalinger også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Forslaget om at indsætte et 7. og 8. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, skal endvidere ses i lyset af, at der i forlængelse af den nævnte foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, også foreslås en ændring af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, hvorefter der vil gælde de samme periodiseringsregler for fradragsretten for indbetalinger til private rateforsikringer og pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, som foreslås at skulle gælde for bortseelsesretten for indbetalinger til de nævnte pensionsordninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3 og 5. Med den foreslåede indsættelse af et 7. og 8. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, vil periodiseringsreglerne for indbetalinger til aldersforsikringer og supplerende engangssummer grundlæggende følge samme principper som periodiseringsreglerne for fradrags- eller bortseelsesberettigede præmier og bidrag til rateforsikringer og pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Den foreslåede indsættelse af et 7. og 8. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, vil have samme effekt for personer med forskudt indkomstår som for personer, hvor indkomståret svarer til kalenderåret. Forfaldne præmier, der bliver betalt senest den

1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien er forfaldet, vil have skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet og vil dermed vedrøre det indkomstår, hvori forfaldstidspunktet er placeret. Forfaldne præmier, der bliver betalt senere end den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien er forfaldet, vil have skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet og vil dermed vedrøre det indkomstår, hvori indbetalingen sker.

Efter gældende praksis, jf. afsnit 2.4.1 i de almindelige bemærkninger, har indbetalinger til aldersopsparinger i pengeinstitutter skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet, ligesom tilfældet var for kapitalopsparinger i pengeinstitutter.

Det foreslås at indsætte et 9. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, hvorefter indbetalinger til aldersopsparing vil have skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet. Derned vil det beskrevne indbetalingsprincip for aldersopsparinger fremgå direkte af loven.

Med lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås der en regel om, at pensionsbetalinger senest 30 dage efter indbetalingen vil kunne tilbagebetales til indbetaleren uden krav om godkendelse fra Skatteforvaltningen, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det tilbagebetalte beløb ikke vil skulle behandles som en indbetaling, jf. nærmere afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Da indbetalinger til aldersopsparinger – som en refleks af den skattemæssige periodisering af fradragsberettigede indbetalinger, jf. afsnit 2.4.1 i de almindelige bemærkninger – i praksis har haft og med lovforslaget vil have skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet, når der er tale om indbetalinger til private aldersopsparinger i forsikringsselskaber og pensionskasser, og for private aldersopsparinger i pengeinstitutter på indbetalingstidspunktet, vil det umiddelbart betyde, at en tilbagebetaling efter den foreslåede regel i lovforslagets § 2, nr. 9, efter nytår af en pensionsindbetaling, der er foretaget før nytår, ikke umiddelbart vil kunne indbetales på en aldersopsparing med skattemæssig virkning for det forgangne år. For en nærmere gennemgang af den foreslåede tilbagebetalingsregel henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.

Det foreslås derfor at indsætte et 10. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, hvorefter det vil gælde, at hvis en præmie, et bidrag eller en indbetaling til aldersopsparing, der hidrører fra en tilbagebetaling efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter den foreslåede regel i § 22 E, har bidraget, præmien eller indbetalingen skattemæssig virkning på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.

Det betyder, at pensionsindbetalinger til aldersopsparinger, der sker efter nytår, og som hidrører fra pensionsindbetalinger, der er foretaget før nytår og sidenhen er tilbagebetalt efter den foreslåede tilbagebetalingsregel i § 22 E, vil have skattemæssig virkning, som om indbetalingerne var sket før nytår. Det vil være en betingelse, at indbetalingen på den korrekte ordning, dvs. den nævnte aldersopsparing, foretages senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling. Udover denne betingelse, som følger direkte af den foreslåede regel, vil det efter gældende ret være en betingelse, at den ordning, der indbetales på efter nytår, eksisterede eller var aftalt oprettet inden nytår. Det bemærkes, at indbetalingen på den korrekte pensionsordning i den beskrevne situation vil blive anset for rettidig i det omfang, den er bogført på den modtagende pensionsordning senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling.

Når fristen for indbetaling på den korrekte pensionsordning svarer til fristen for tilbagebetaling, vil der være en tidsmæssig sammenhæng mellem indbetaling, tilbagebetaling og ny indbetaling, som understøtter, at første årsopgørelse kan blive korrekt. Den foreslåede indsættelse af et 10. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, sikrer, at pensionsopspareren stilles på samme måde, som hvis korrektionsindbetalingen til aldersopsparingen var sket på tidspunktet for den oprindelige indbetaling.

For så vidt angår præmier og bidrag til aldersforsikringer og supplerende engangssummer bemærkes, at i det omfang, at det tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en pensionsordning til dækning af en præmie eller et bidrag til en aldersforsikring eller supplerende engangssum, der er forfaldent til betaling før nytår, vil indbetalingen have skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet efter det foreslåede 7. pkt. i § 16, stk. 1, jf. ovenfor, såfremt indbetalingen sker senest den 1. april i året efter det kalenderår, hvor præmien m.v. er forfaldet, idet der i det foreslåede 10. pkt. med en henvisning til det foreslåede 7. pkt. foreslås fastsat, at der i sådanne tilfælde vil være en frist til at foretage indbetaling senest den 1. april, og altså ikke kun til senest 30 dage efter den oprindelige indbetaling. I sådanne tilfælde vil der altså være længere tid til at foretage korrektionsindbetaling med skattemæssig virkning for det forgangne år end 30 dage efter den oprindelige indbetaling.

Til nr. 3

Efter gældende ret fradrages indbetalinger til privattegnede pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor indbetalingerne forfalder til betaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt. Fradraget bortfalder, hvis præmien eller bidraget ikke bliver betalt. Det bemærkes, at er der i stedet tale om indbetalinger til private pensionsordninger i pengeinstitutter, er der fradragsret på indbetalingstidspunktet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Hvis pensionsopspareren og forsikringsselskabet eller pensionskassen har aftalt en indbetalingsperiode på 10 år eller mere med faste bidrag eller præmier til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende alderspension, kan pensionsopspareren fratrække de bidrag eller præmier, der er forfaldet i indkomståret, hvorimod fradragsretten, hvis der er tale om kapitalindskud m.v., efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3, skal fordeles over indskudsåret og de følgende år.

Hvis en pensionsopsparer har aftalt en sådan indbetalingsperiode med faste bidrag eller præmier, og indbetalingerne bliver nedsat eller ophører før indbetalingsaftalens udløb, skal der ske omberegning og efterbeskatning af de for meget foretagne fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 18 A. Ved omberegningen bliver de faktisk indbetalte præmier eller bidrag fordelt over 10 år. Derefter skal der ske en efterbeskatning, sådan at pensionsopsparerens indkomst for de pågældende år bliver forhøjet med de for meget fratrukne beløb. Dertil bliver lagt et tillæg på 6 pct. pr. år fra og med fradragsåret, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen bliver nedsat eller ophører. Tillægget er ikke en renteberegning, men et tillæg til den skattepligtige indkomst. Tillægget skal som den øvrige del af forhøjelsen medregnes i den skattepligtige indkomst for hvert indkomstår i den nævnte periode.

Det bemærkes, at indbetalinger til rateforsikringer ikke er omfattet af fradragsfordelingsreglen i § 18, stk. 3, men i stedet af loftet for indbetaling til ratepension på 58.500 kr. (2021-niveau).

Det foreslås at indsætte et 3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, således at forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senest den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet, fradrages på forfaldstidspunktet, jf. det foreslåede 3. pkt., mens forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senere end den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet, først fradrages på indbetalingstidspunktet, jf. det foreslåede 4. pkt.

Det betyder, at præmier og bidrag, der forfalder i eksempelvis 2021, men først indbetales i februar 2022, vil være fradragsberettigede på forfaldstidspunktet. Sker indbetalingen først i eksempelvis maj 2022, vil præmierne m.v. blive fradraget på indbetalingstidspunktet.

Det bemærkes, at er der tale om, at en pensionsopsparer har aftalt en indbetalingsperiode med faste bidrag eller præmier til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension, og indbetalingerne bliver nedsat eller ophører før indbetalingsaftalens udløb, vil der fortsat skulle ske omberegning og efterbeskatning af de for meget foretagne fradrag efter den gældende regel i pensionsbeskatningslovens § 18 A.

Den foreslåede indsættelse af et 3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, vil have samme effekt for personer med forskudt indkomstår som for personer, hvor indkomståret svarer til kalenderåret. Forfaldne præmier, der bliver betalt senest den

1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien er forfaldet, vil være fradragsberettigede på forfaldstidspunktet og vil dermed vedrøre det indkomstår, hvori forfaldstidspunktet er placeret. Forfaldne præmier, der bliver betalt senere end den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien er forfaldet, foreslås at være fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet og vil dermed vedrøre det indkomstår, hvori indbetalingen sker.

Forslaget om at indsætte et 3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, skal ses i lyset af forslaget om at ændre pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, i hvilket det bl.a. foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter bortseelsesretten også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5. Med den foreslåede indsættelse af et 3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, vil periodiseringsreglerne for fradragsberettigede præmier og bidrag til private pensionsordninger og periodiseringsreglerne for bortseelsesberettigede præmier grundlæggende følge samme principper.

Med lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås der en regel om, at pensionsbetalinger senest 30 dage efter indbetalingen skal kunne tilbagebetales til indbetaleren uden krav om godkendelse fra Skatteforvaltningen, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det tilbagebetalte beløb ikke vil skulle behandles som en indbetaling, jf. nærmere afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Da der efter gældende ret er fradragsret for indbetalinger til private pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser på forfaldstidspunktet, og for private pensionsordninger i pengeinstitutter på indbetalingstidspunktet, vil det umiddelbart betyde, at en tilbagebetaling efter den foreslåede regel i lovforslagets § 2, nr. 9, efter nytår af en pensionsindbetaling, der er foretaget før nytår, ikke umiddelbart vil kunne indbetales på en pensionsordning med fradragsmæssig virkning for det forgangne år. For en nærmere gennemgang af den foreslåede tilbagebetalingsregel henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.

I det omfang, at det tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en pensionsordning til dækning af en præmie eller et bidrag til en rateforsikring eller livrente mv., der er forfaldent til betaling før nytår, vil der dog være fradrag på forfaldstidspunktet efter det foreslåede 3. pkt. i § 18, stk. 1, jf. ovenfor, såfremt indbetalingen sker senest den 1. april i året efter det kalenderår, hvor præmien m.v. er forfaldet. Men i andre tilfælde, dvs. hvor det tilbagebetalte beløb indbetales til en pensionsordning, hvor indbetalingen ikke dækker en præmie eller et bidrag, der er forfaldent til betaling før nytår, eller hvis det tilbagebetalte beløb indbetales til en pensionsordning i et pengeinstitut, vil det betyde, at en tilbagebetaling af en pensionsindbetaling, der vedrører tiden før nytår, og som efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales efter nytår, ikke umiddelbart vil kunne indbetales med fradragsmæssig virkning for det tidligere år.

Det foreslås derfor at indsætte et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, hvorefter det vil gælde, at hvis et bidrag m.v., der hidrører fra en tilbagebetaling efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter den foreslåede regel, fradrages bidraget m.v. på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.

Det betyder, at pensionsindbetalinger, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er foretaget før nytår og sidenhen er tilbagebetalt efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil være fradragsberettigede, som om indbetalingerne var sket før nytår. Det vil være en betingelse, at indbetalingen på den korrekte ordning foretages senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling. Udover denne betingelse, som følger direkte af den foreslåede regel, vil det efter gældende ret være en betingelse, at den ordning, der indbetales på efter nytår, eksisterede eller var aftalt oprettet inden nytår. Det bemærkes, at indbetalingen på den korrekte pensionsordning i den beskrevne situation vil blive anset for rettidig, i det omfang den er bogført på den modtagende pensionsordning senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling.

Når fristen for indbetaling på den korrekte pensionsordning svarer til fristen for tilbagebetaling, vil der være en tidsmæssig sammenhæng mellem indbetaling, tilbagebetaling og ny indbetaling, som understøtter, at første årsopgørelse kan blive korrekt.

Sker korrektionsindbetalingen, altså indbetalingen efter nytår, på en pensionsordning i det samme institut, hvortil det oprindelige bidrag m.v. var sket, vil pensionsinstituttet kunne foretage en korrekt indberetning af indbetalingen i forbindelse med den ordinære indberetning til Skatteforvaltningen den 20. januar af det forgangne års indbetalinger.

Sker korrektionsindbetalingen i et andet pensionsinstitut, vil dette pensionsinstitut foretage indberetning af bidraget m.v. som værende sket på tidspunktet for den oprindelige indbetaling. Pensionskunden vil kunne rette henvendelse til pensionsinstituttet herom, således at pensionsinstituttet kan foretage denne indberetning.

Den foreslåede indsættelse af et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, sikrer, at pensionsopspareren stilles som om, at korrektionsindbetalingen var sket på tidspunktet for den oprindelige indbetaling.

Det bemærkes, at der foreslås en tilsvarende ændring for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Det bemærkes, at i det omfang, at det tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en pensionsordning til dækning af en præmie eller et bidrag, der er forfaldent til betaling før nytår, vil der være fradrag på forfaldstidspunktet efter det foreslåede 3. pkt. i § 18, stk. 1, jf. ovenfor, såfremt indbetalingen sker senest den 1. april i året efter det kalenderår, hvor præmien m.v. er forfaldet, idet der i det foreslåede 5. pkt. med en henvisning til det foreslåede 3. pkt. foreslås fastsat, at der i sådanne tilfælde vil være en frist til at foretage indbetaling senest den 1. april, og altså ikke kun til senest 30 dage efter den oprindelige indbetaling. I sådanne tilfælde vil der altså være længere tid til at foretage korrektionsindbetaling med fradragsmæssig virkning for det forgangne år end 30 dage efter den oprindelige indbetaling.

Til nr. 4

Indbetalinger til ophørspension for selvstændige kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 5. pkt.

Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 6. pkt., der henviser til § 18, stk. 1, 4. pkt. Henvisningen blev ved en fejl ikke ændret til § 18, stk. 1, 5. pkt., i lov nr. 317 af 5. maj 2004, hvor der i denne lovs § 1, nr. 8, blev indsat et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 6. pkt., der bliver 9. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 3, ændres til en henvisning til § 18, stk. 1, 8. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, og som følge af den manglende konsekvensændring i lov nr. 317 af 5. maj 2004.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 5

Efter gældende ret er der bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Det betyder, at indbetalingerne ikke medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Indbetalingen fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales til pensionsordningen. Der er således bortseelsesret efter betalingsprincippet, ikke forfaldsprincippet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19 og fremgår også af Den juridiske vejledning for 2020. Den juridiske vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis.

Tidspunktet for bortseelse har betydning for bl.a. beregningen af beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, beregningen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L og ved opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, såfremt der er tale om arbejdsgiverindbetaling til denne pensionstype.

Indtil 2020 fremgik det imidlertid af Skatteforvaltningens juridiske vejledning, at pensionsindbetalingen fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor den efter pensionsaftalen forfalder til betaling, uanset om den er betalt eller ej. Ifølge de juridiske vejledninger før 2020 var der således bortseelsesret efter forfaldsprincippet, ikke indbetalingsprincippet. I Skattestyrelsens vejledning om indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS) fremgår desuden, at arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger i pengeinstitutter skal indberettes med virkning for det indkomstår, hvor indbetalingen sker, mens arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser skal indberettes med virkning for det indkomstår, hvor indbetalingen er forfalden.

I de allerfleste tilfælde vil der være sammenfald mellem betalings- og forfaldstidspunkt, men i de tilfælde, hvor indbetalingen er forfalden, men ikke betalt, er beskæftigelsesfradrag og ekstra pensionsfradrag m.v. i sidste ende blevet opgjort på baggrund af forfaldne og ikke nødvendigvis indbetalte bidrag m.v., når der er tale om indbetalinger til pensionsordninger i pensionskasser og forsikringsselskaber. De fleste forsikringsselskaber og pensionskasser har således i overensstemmelse med formuleringen i Den juridiske vejledning indtil 2020 foretaget indberetning af forfaldne bidrag m.v., uanset om de er betalt eller ej. Hvor der er tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pengeinstitutter, er de nævnte opgørelser af beskæftigelsesfradrag m.v. blevet opgjort på baggrund af de faktiske indbetalinger. Opgørelsen er sket på baggrund af pensionsinstitutternes årlige indberetninger om forfaldne bidrag m.v., jf. Den Juridiske Vejledning før 2020 samt den gældende indberetningsvejledning.

Det foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter bortseelsesretten også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.

Det betyder, at indbetalingstidspunktet fastholdes som udgangspunkt for periodiseringen af bortseelsesretten for præmier og bidrag til pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, men at bortseelsesretten udstrækkes til de i kalenderåret forfaldne beløb, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende indkomstår.

Den foreslåede indsættelse af et 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, vil have samme effekt for personer med forskudt indkomstår som for personer, hvor indkomståret svarer til kalenderåret. Forfaldne præmier, der bliver betalt senest den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien er forfaldet, vil være bortseelsesberettigede på forfaldstidspunktet og vil dermed vedrøre det indkomstår, hvori forfaldstidspunktet er placeret. Forfaldne præmier, der bliver betalt senere end den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien forfaldet, vil være bortseelsesberettigede på indbetalingstidspunktet og vil dermed vedrøre det indkomstår, hvori indbetalingen sker.

Sker der indbetaling af de forfaldne beløb den 2. april eller senere, vil der være bortseelsesret for indbetalingen på indbetalingstidspunktet. Således vil indbetalingen indgå i beregningen af beskæftigelsesfradrag og ekstra pensionsfradrag m.v. for det indeværende år.

Hvis det forfaldne bidrag m.v. er blevet tilbageholdt i lønnen af arbejdsgiveren, men slet ikke indbetales til pensionsordningen, skal den ansatte først betale skat af det tilbageholdte beløb, når beløbet bliver udbetalt, dog senest seks måneder efter, at den ansatte har erhvervet endelig ret til beløbet. Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat.

Med lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås der en regel om, at alle pensionsindbetalinger senest 30 dage efter indbetalingen kan tilbagebetales uden godkendelse fra Skatteforvaltningen. Da der som pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, er formuleret, er bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger på indbetalingstidspunktet – og med forslaget om indsættelse af et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, på forfaldstidspunktet, forudsat at forfaldne bidrag og præmier indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår – vil en tilbagebetaling af en pensionsindbetaling, der vedrører tiden før nytår, og som efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales efter nytår, ikke umiddelbart kunne indbetales på en pensionsordning med skattemæssig virkning for det forgangne år. For en nærmere gennemgang af den foreslåede tilbagebetalingsregel henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.

I det omfang, at det tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en pensionsordning til dækning af bidrag eller præmier, der er forfaldent til betaling før nytår, vil der dog være bortseelsesret på forfaldstidspunktet efter det foreslåede 3. pkt. i § 19, stk. 1, jf. ovenfor, såfremt indbetalingen sker senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Men hvis det tilbagebetalte beløb indbetales til en pensionsordning, hvor indbetalingen ikke dækker et bidrag m.v., der er forfaldent til betaling før nytår, eller hvis det tilbagebetalte beløb indbetales til arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut, vil det betyde, at en tilbagebetaling af en pensionsindbetaling, der vedrører tiden før nytår, og som efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales efter nytår, ikke umiddelbart vil kunne indbetales med bortseelsesmæssig virkning for det tidligere år.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter det vil gælde, at hvis et bidrag m.v., der hidrører fra en tilbagebetaling efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil bidraget m.v. være bortseelsesberettiget på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.

Det betyder, at pensionsindbetalinger, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er foretaget før nytår og sidenhen er tilbagebetalt efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil være bortseelsesberettigede, som om indbetalingerne var sket før nytår. Det vil være en betingelse, at indbetalingen på den korrekte ordning foretages senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling. Udover denne betingelse, som følger direkte af den foreslåede regel, vil det efter gældende ret være en betingelse, at den ordning, der indbetales på efter nytår, eksisterede eller var aftalt oprettet inden nytår. Det bemærkes, at indbetalingen på den korrekte pensionsordning i den beskrevne situation vil blive anset for rettidig, i det omfang den er bogført på den modtagende pensionsordning senest 30 dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling.

Når fristen for indbetaling på den korrekte pensionsordning svarer til fristen for tilbagebetaling, vil der være en tidsmæssig sammenhæng mellem indbetaling, tilbagebetaling og ny indbetaling, som understøtter, at første årsopgørelse kan blive korrekt.

Det bemærkes, at det foreslåede nye 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, primært vil have betydning for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pengeinstitutter, idet indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, der hidrører fra tilbagebetalinger efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, typisk vil være omfattet af det foreslåede nye 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. ovenfor, hvorefter der vil være bortseelsesret også for de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der betales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Men hvor en indbetaling ikke dækker et bidrag m.v. til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der er forfaldent til betaling før nytår, vil indbetalingen ikke være omfattet af det foreslåede nye 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, som regulerer forfaldne pensionsindbetalinger, der ikke indbetales på forfaldstidspunktet, men være omfattet af det foreslåede nye 4. pkt., såfremt indbetalingen sker inden for fristen på 30 dage.

Sker korrektionsindbetalingen, altså indbetalingen efter nytår, på en pensionsordning i det samme institut, hvortil det oprindelige bidrag m.v. var sket, vil pensionsinstituttet kunne foretage en korrekt indberetning af indbetalingen i forbindelse med den ordinære indberetning til Skatteforvaltningen den 20. januar af det forgangne års indbetalinger.

Sker korrektionsindbetalingen i et andet pensionsinstitut, vil dette pensionsinstitut foretage indberetning af bidraget m.v. som værende sket i det forgangne år. Pensionskunden eller arbejdsgiveren vil kunne rette henvendelse til pensionsinstituttet herom, således at pensionsinstituttet kan foretage korrekt indberetning.

Den foreslåede indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, sikrer, at pensionsopspareren stilles som om, at korrektionsindbetalingen var sket på tidspunktet for den oprindelige indbetaling.

Såfremt et bidrag m.v., der hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, jf. dog 3 pkt., er det bortseelsesberettiget på tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.

Det bemærkes, at der foreslås en tilsvarende ændring for indbetalinger til private pensionsordninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 6

Personer i aldersgruppen 18-56 år kunne oprette i alt 6 indekskontrakter i perioden 1. april 1957 - 24. november 1971. En indeksordning består af et antal indekskontrakter, der er knyttet til en pensionsforsikring eller til en opsparingskonto i et pengeinstitut. Staten yder et indekstillæg til udbetalingerne fra ordningen.

Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt., begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 8. pkt., hvorefter fradrag for indbetalinger til indeksordning højst kan omfatte 6 kontrakter for hver person.

Henvisningen i § 19, stk. 1, 5. pkt., til § 18, stk. 1, 8. pkt., blev ved en fejl ikke ændret til § 18, stk. 1, 9. pkt., i lov nr. 317 af 5. maj 2004, hvor der i denne lovs § 1, nr. 8, blev indsat et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt., der bliver 7. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 5, ændres til en henvisning til § 18, stk. 1, 12. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 5, hvorefter der foreslås indsat tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, og som følge af den manglende konsekvensændring i lov nr. 317 af 5. maj 2004.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 7

Efter gældende ret er der bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5. Indbetalingen fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales til pensionsordningen.

Beløb, som en arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning for en medarbejders ægtefælle eller samlever, når medarbejderen er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, er der på samme måde bortseelsesret for, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3. Beløbet skal således ikke regnes med, når den medfølgende ægtefælles eller samlevers skattepligtige indkomst bliver opgjort.

Som pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, er formuleret, fragår indbetalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales til pensionsordningen. Der er således bortseelsesret efter betalingsprincippet, ikke forfaldsprincippet. Indtil 2020 fremgik det imidlertid af Skatteforvaltningens juridiske vejledning, at pensionsindbetalingen fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor den efter pensionsaftalen forfalder til betaling, uanset om den er betalt eller ej. Ifølge de juridiske vejledninger før 2020 var der således bortseelsesret efter forfaldsprincippet, ikke indbetalingsprincippet.

I de allerfleste tilfælde vil der være sammenfald mellem betalings- og forfaldstidspunkt, men i de tilfælde, hvor indbetalingen er forfalden, men ikke betalt, er beskæftigelsesfradrag og ekstra pensionsfradrag m.v. i sidste ende blevet opgjort på baggrund af forfaldne og ikke nødvendigvis indbetalte bidrag m.v., når der er tale om indbetalinger til pensionsordninger i pensionskasser og forsikringsselskaber, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5. De fleste forsikringsselskaber og pensionskasser har således i overensstemmelse med formuleringen i Den juridiske vejledning indtil 2020 foretaget indberetning af forfaldne bidrag m.v., uanset om de er betalt eller ej. Hvor der er tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pengeinstitutter, er de nævnte opgørelser af beskæftigelsesfradrag m.v. blevet opgjort på baggrund af de faktiske indbetalinger. Opgørelsen er sket på baggrund af pensionsinstitutternes årlige indberetninger om forfaldne bidrag m.v., jf. Den Juridiske Vejledning før 2020 samt den gældende indberetningsvejledning.

For bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger, som en arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning for en medarbejders ægtefælle eller samlever, når medarbejderen er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, er problemstillingen således den samme som for bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger i de almindelige situationer, hvor der indbetales til en medarbejders pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.

Det foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, hvorefter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 5, finder tilsvarende anvendelse for bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger, som en arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning for en medarbejders ægtefælle eller samlever, når medarbejderen er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Bortseelsesretten for sådanne indbetalinger vil således også komme til at gælde de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.

Det betyder, at indbetalingstidspunktet fastholdes som udgangspunkt for periodiseringen af bortseelsesretten for præmier og bidrag til pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, men at bortseelsesretten udstrækkes til de i kalenderåret forfaldne beløb, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende indkomstår. Beløb, som en arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning for en medarbejders ægtefælle eller samlever, når medarbejderen er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, vil således med forslaget om indsættelse af et nyt 3. pkt. tidsmæssigt skulle behandles på samme måde som almindelige pensionsindbetalinger, som en arbejdsgiver indbetaler til sine medarbejderes pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, som foreslået ændret ved lovforslagets § 2, nr. 5. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 8

En skattepligtig sportsudøver kan efter pensionsbeskatningslovens § 15 B med fradragsret indskyde et beløb, der svarer til den indkomst, der stammer fra den pågældendes sportsudøvelse på en særlig ratepension – en sportspension - der giver mulighed for at få udbetalt pension på et tidligere tidspunkt end fra en almindelig ratepension. Fradraget kan ikke overstige den indkomst hidrørende fra den skattepligtiges sportsudøvelse, som den skattepligtige har erhvervet ret til i samme indkomstår, ligesom det samlede fradrag for indbetalinger til ordningen ikke kan overstige det beløb, som i alt kan indbetales på sportspensionen på 1.997.300 kr. (2021-niveau), jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 6.

Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 7. pkt., er retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en sportspension begrænset på samme måde som fradragsretten for egne præmier og bidrag, jf. § 15 B, stk. 6. Indbetalinger, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 15 B, stk. 6, eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 5. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 A, stk. 1, 1. pkt.

Henvisningen i § 22 A, stk. 1, 1. pkt., til § 19, stk. 1, 5. pkt., blev ved en fejl ikke ændret til § 19, stk. 1, 6. pkt., i lov nr. 457 af 9. juni 2004, hvor der i denne lovs § 1, nr. 19, blev indsat et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1. Henvisningen i § 22 A, stk. 1, 1. pkt., til § 19, stk. 1, 5. pkt., blev ved en fejl heller ikke ændret i lov nr. 922 af 18. juni 2012, hvor der i denne lovs § 1, nr. 12, også blev indsat et ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 22 A, stk. 1,

1. pkt., ændres til en henvisning til § 19, stk. 1, 9. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 5, hvorefter der foreslås indsat to ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, og som følge af de manglende konsekvensændringer i lov nr. 457 af 9. juni 2004, og i lov nr. 922 af 18. juni 2012.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 9

Indbetalinger til ratepension, som overstiger loftet for indbetaling til ratepension på 58.500 kr. (2021), kan tilbagebetales eller overføres til en anden pensionsordning. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Tilsvarende regler findes for indbetalinger til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 8 og 9, ophørspension for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. pensionsbeskatningslovens § 22, og pensionsordninger for sportsudøvere, jf. pensionsbeskatningslovens § 22 A.

Ud over disse korrektionsmuligheder, som har det til fælles, at de beror på indbetalinger, som overstiger beløbsmæssige m.v. indbetalingsgrænser i pensionsbeskatningsloven, kan en pensionsopsparer træde tilbage fra en pensionsaftale i medfør af § 18 i lov om forbrugeraftaler eller § 34 i i lov om forsikringsaftaler, i hvilket tilfælde en tilbagebetaling af pensionsindbetalingen ikke betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for bidragene eller præmierne til pensionsordningen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 B.

Pensionsindbetalinger, der er foretaget af en arbejdsgiver, kan udbetales fra pensionsordningen til brug for modregning i arbejdsgiverens senere pensionsindbetalinger til arbejdsgiverens øvrige ansattes pensionsordninger i samme pensionsinstitut, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 C.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Endelig kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis overføres til en anden privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1 eller 2, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning. Dermed bliver pensionsopspareren i store træk stillet som om, at pensionsindbetalingen allerede i første omgang var blevet indbetalt på den ordning, der sker overførsel til.

Herudover tillader Skatteforvaltningen efter praksis korrektion af pensionsindbetalinger i tilfælde, hvor pensionsindbetalingen beror på en åbenbar fejldisposition. Hvis der eksempelvis er indbetalt beløb til en pensionsordning, som en lønmodtager ikke har retligt krav på efter pensionsaftalen, kan der tillades korrektion af den stedfundne fejl uden skattemæssige konsekvenser.

Tilbagebetaling m.v. af pensionsindbetalinger uden for rammerne af de nævnte regler og praksis er afgiftspligtige. Er der tale om tilbagebetalinger i form af udbetalinger fra ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, betales der efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, en afgift på 60 pct. af udbetalingen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 29, stk.

1. Er der tale om tilbagebetalinger i form af udbetalinger fra aldersopsparing, betales der en afgift på 20 pct. af udbetalingen, når udbetalingen sker før pensionsudbetalingsalderen, mens udbetalinger efter pensionsudbetalingsalderen er afgiftsfri. Det følger af henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, og § 25 A, stk. 1.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 9, at indføre en generel rettelsesadgang – inden for en frist på 30 dage – for det enkelte pensionsinstitut uden krav om forudgående indhentelse af konkret individuel tilladelse fra Skatteforvaltningen.

Det bemærkes, at det vil være en civilretlig forudsætning for en tilbagebetaling, at den er funderet i pensionsaftalen med det pensionsinstitut, hvorfra der sker tilbagebetaling, eller at overførslen konkret aftales med dette pensionsinstitut. Og er der tale om en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, kan en tilbagebetaling kun finde sted med både arbejdstagerens og arbejdsgiverens accept. Muligheden for tilbagebetaling efter den foreslåede regel giver således ikke pensionskunden en ret over for pensionsinstituttet til at kræve tilbagebetaling af en pensionsindbetaling. Grundlæggende skal der således sondres mellem den skattemæssige behandling af en given disposition efter pensionsbeskatningslovens regler, og om dispositionen overhovedet kan lade sig gøre efter civilretlige regler.

Sker der alligevel tilbagebetaling efter den foreslåede regel uden civilretligt grundlag, vil reglen dog ikke desto mindre finde anvendelse på tilbagebetalingen. Men anvendelsen af den foreslåede regel vil naturligt have afsæt i en civilretligt funderet disposition, f.eks. en konkret aftale om tilbagebetaling.

Med den foreslåede § 22 E i pensionsbeskatningsloven foreslås herefter, at beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest 30 dage efter indbetalingen helt eller delvist kan tilbagebetales til indbetaleren, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det tilbagebetalte beløb ikke behandles som en indbetaling. Tilbagebetalingen kan dog efter forslaget senest ske den 19. januar i det følgende kalenderår. Det foreslås, at der ikke afgiftsfrit kan tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt.

Tidsgrænsen på 30 dage betyder, at en pensionsindbetaling, der eksempelvis er sket den 1. juli 2021 i medfør af den foreslåede regel kan tilbagebetales til og med den 31. juli 2021.

Uanset tidsgrænsen på 30 dage vil tilbagebetaling efter forslaget dog ikke kunne ske senere end den 19. januar i det følgende kalenderår. Den 19. januar er dagen før pensionsinstitutternes indberetningsfrist den 20. januar for pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne kalenderår. Den forkortede frist betyder, at pensionsinstitutterne kan foretage ordinær indberetning på et retvisende grundlag.

Den absolutte tidsgrænse den 19. januar vil alene have betydning for indbetalinger, der er sket fra og med den 21. december til og med den 31. december i det forgangne år. En indbetaling, der sker eksempelvis den 3. januar 2021, vil således i medfør af den foreslåede regel kunne tilbagebetales til og med den 2. februar 2021.

Er tidsgrænserne overholdt, betyder det efter den foreslåede regel for det første, at pensionsindbetalingen vil kunne tilbageføres til indbetaleren, uden at der skal betales afgift af tilbagebetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Det betyder for det andet, at pensionsindbetalingen ikke behandles som en indbetaling efter pensionsbeskatningsloven. Er der tale om en indbetaling til en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, vil pensionsindbetalingen dermed ikke være fradrags- eller bortseelsesberettiget og vil dermed heller ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L eller ved opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, såfremt der er tale om indbetaling til denne pensionstype. Er der tale om en tilbagebetaling af en indbetaling til en aldersopsparing, medregnes indbetalingen ikke ved opgørelsen af lofterne for indbetaling til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.

En tilbagebetaling efter den foreslåede regel vil ligesom for andre tilbagebetalinger i medfør af pensionsbeskatningslovens tilbagebetalingsregler og ligesom for tilbagebetalinger, der sker efter tilladelse fra Skatteforvaltningen, ikke blive anset for diskvalificerende pensionsudbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6. Tilbagebetaling efter den foreslåede regel vil således ikke forhindre den pågældende pensionsopsparer i at foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 52.400 kr. (2021-niveau).

Tilbagebetales der et større beløb end indbetalingen, vil det overskydende beløb være afgiftspligtigt. Af en sådan overskydende tilbagebetaling fra en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger vil der skulle betales en afgift på 60 pct. efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1. En overskydende tilbagebetaling fra en aldersopsparing vil være afgiftspligtig med 20 pct. efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, mens en overskydende tilbagebetaling fra en aldersopsparing efter pensionsudbetalingsalderen er afgiftsfri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.

Det vil kunne komme på tale at tilbagebetale et større beløb end indbetalingen, hvis der er optjent pensionsafkast af indbetalingen frem til tilbagebetalingen, men dette afkast vil ikke kunne udbetales som en afgiftsfri del af tilbagebetalingen. Det er efter den foreslåede regel dog ikke en betingelse for afgiftsfri tilbagebetaling, at afkastet udbetales som led i tilbagebetalingen, idet der ikke skattemæssigt vil være noget til hinder for, at afkastet bibeholdes på pensionsordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at afkastet vil skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat, uanset om afkastet udbetales som en afgiftspligtig del af tilbagebetalingen eller bibeholdes på pensionsordningen.

Tilbagebetales der et mindre beløb end indbetalingen, vil den resterende del af indbetalingen blive anset som en ordinær indbetaling til pensionsordningen med de dertil knyttede almindelige skattemæssige konsekvenser. Er der eksempelvis foretaget en indbetaling til en ratepension på 10.000 kr., men kun 9.000 kr. tilbagebetales i medfør af den foreslåede regel, vil pensionsinstituttet som led i den ordinære årlige indberetning af pensionsindbetalinger til Skatteforvaltningen skulle medregne 1.000 kr. i den samlede indberetning. Dette gælder uanset, om den delvise tilbagebetaling er udtryk for, at der kun skulle have været indbetalt 1.000 kr. til ratepensionen, eller den delvise tilbagebetaling er en konsekvens af eksempelvis afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast af indbetalingen frem til tilbagebetalingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er noget skattemæssigt til hinder for at tilbagebetale 10.000 kr. uanset afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast, hvis ordningens værdi kan rumme det.

Det foreslås, at tilbagebetalingen sker til den, der har foretaget den oprindelige pensionsindbetaling. Det sikrer, at indbetaleren efterfølgende har optimale muligheder for at disponere, som det enten var meningen, eller som det er mest hensigtsmæssigt, når den oprindelige pensionsindbetaling ikke beroede på en fejl. Det er forventningen, at tilbagebetaling typisk vil ske til samme konto, som indbetalingen kom fra, men der er efter den foreslåede regel ikke noget til hinder for, at tilbagebetalingen sker til en anden konto, blot tilbagebetalingen sker til den samme person, der har foretaget indbetalingen. Det gælder både private pensionsindbetalinger og arbejdsgiveres indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Når en indbetaling således tilbagebetales til arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren kunne sikre den efterfølgende korrekte skattemæssige behandling af det returnerede beløb. Er der eksempelvis tale om, at en arbejdsgiver har foretaget en indbetaling til en arbejdstagers pensionsordning, som rettelig skulle have været udbetalt som almindelig løn, vil tilbagebetaling til arbejdsgiveren sætte den pågældende i stand til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat m.v. i forbindelse med lønudbetalingen.

Når der sker tilbagebetaling i medfør af den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil det kunne være relevant at indbetale dette beløb på en pensionsordning. Tilbagebetalinger, der sker i løbet af året, vil efter gældende ret kunne indbetales på en pensionsordning med skattemæssig virkning for samme år, som den oprindelige indbetaling er sket.

Er der tale om en tilbagebetaling i januar af en indbetaling, der er sket i måneden før, dvs. december, vil en privat pensionsindbetaling i januar hidrørende fra tilbagebetalingen være fradragsberettiget på tidspunktet for indbetalingen til den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra, dvs. i december i det forgangne år, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Dermed vil tilbagebetalinger, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, være fradragsberettigede, som om indbetalingerne var sket før nytår. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Foretages der i stedet indbetaling af det tilbagebetalte beløb til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i en pensionskasse eller et forsikringsselskab, fordi det tilbagebetalte beløb var forfaldent dér i december i det forgangne år, vil pensionsindbetalingen være bortseelsesberettiget i december, uanset at indbetalingen sker i januar. I lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det således, at bortseelsesretten også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.

Foretages der indbetaling af det tilbagebetalte beløb til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i en pensionskasse eller et forsikringsselskab, hvor det tilbagebetalte beløb ikke var forfaldent i december i det forgangne år, vil også denne pensionsindbetaling være bortseelsesberettiget i december, uanset at indbetalingen sker i januar. Det samme gælder indbetaling af det tilbagebetalte beløb til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut. I lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det således også, at tilbagebetalinger, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil være bortseelsesberettigede, som om indbetalingerne var sket før nytår, jf. ovenfor.

Det bemærkes, at den foreslåede tilbagebetalingsregel ikke omfatter situationer, hvor en indbetaling blot er registreret forkert.

Hvis eksempelvis et pensionsinstitut foretager en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, i hvilket tilfælde overførslen ikke skal behandles som en ud- og indbetaling, men ikke desto mindre fejlregistrerer indbetalingen som en fradragsberettiget indbetaling, vil tilbagebetaling efter den foreslåede regel ikke være relevant. Indbetalingen er foretaget på den korrekte ordning, og fejlen skal rettes af pensionsinstituttet, således at indbetalingen registreres som en overførsel efter § 41.

Et andet eksempel er en arbejdsgiver, der på lønsedlen for december angiver, at der er foretaget en indbetaling til den ansattes pensionsordning, men hvor beløbet først bogføres på pensionskontoen efter årsskiftet. Heller ikke her vil tilbagebetaling efter den foreslåede regel være relevant. Efter gældende ret anses indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut for at være sket i december, hvis indbetaleren, dvs. arbejdsgiveren mister rådighed over beløbet i december. Er der tale om en indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i en pensionskasse eller et forsikringsselskab, vil der efter den foreslåede regel være bortseelsesret i det forgangne år for de i det forgangne år forfaldne beløb, blot de er betalt senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.

Følgende eksempler på hyppigt forekommende fejltyper vil kunne håndteres efter den foreslåede regel, idet det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtømmende.

Det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtryk for, at de beskrevne situationer alene kan håndteres efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, idet situationerne i flere tilfælde også kan håndteres efter andre af pensionsbeskatningslovens regler for flytning. Når sådanne alternative muligheder er særligt relevante, er de anført i eksemplerne.

Det bemærkes desuden, at når det i mange eksempler anføres, at det indbetalte beløb kan tilbagebetales, vil der også kunne foretages en delvis tilbagebetaling, idet en delvis tilbagebetaling i sagens natur dog ikke vil være relevant, hvis den oprindelige indbetaling er sket til en modtager, der ikke er berettiget til indbetalingen.

Tastefejl m.v.

I en række tilfælde opstår fejl i form af simple tastefejl, herunder misforståelser i forholdet mellem kunde og pensionsinstitut.

Eksempel 1

Et pensionsinstitut indtaster et for højt beløb på en overførsel til en privat pensionsordning. Det for meget indbetalte beløb kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen. Der er heller ikke noget til hinder for, at hele det indbetalte beløb tilbagebetales.

Eksempel 2

Et pensionsinstitut laver samme overførsel til en pensionsordning to gange. Det ene – eller begge – overførte beløb kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.

Eksempel 3

Både pensionsinstituttet og pensionskunden laver identiske overførsler til en pensionsordning. Det ene – eller begge – overførte beløb kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.

Eksempel 4

En arbejdsgiver indbetaler et større beløb til en ansats pensionsordning end aftalt. Det for meget indbetalte beløb kan tilbagebetales til arbejdsgiveren inden senest 30 dage efter indbetalingen. Skulle det tilbagebetalte beløb have været udbetalt som løn, kan arbejdsgiveren herefter udbetale det tilbagebetalte beløb som løn og indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat m.v. Pensionsudbyderen bør, når der er flere personer involveret, være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Har arbejdsgiveren i stedet indbetalt et mindre beløb til en ansats pensionsordning end aftalt, kan arbejdsgiverens fejl berigtiges med en supplerende indbetaling. Dette er ikke omfattet af den foreslåede regel i lovforslagets § 2, nr. 5. Er der tale om en supplerende indbetaling i januar måned vedrørende et forfaldent, men ikke betalt bidrag eller præmie for december måned, vil den supplerende indbetaling være bortseelsesberettiget i december, jf. forslaget om indsættelse af et 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Forkert konto eller policenummer

I andre tilfælde opstår fejl, når pensionskunden, pensionsinstituttet eller tredjemand kommer til at anvende et forkert kontonummer eller policenummer som modtager for en indbetaling.

Eksempel 5

Et pengeinstitut foretager indbetaling fra en kundes private konto til kundens arbejdsgiveradministrerede ratepension i stedet for til kundens private ratepension. Beløbet kan tilbagebetales fra den arbejdsgiveradministrerede ratepension til kundens private konto. Herfra vil det kunne indbetales til kundens private ratepension efter aftale med kunden.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil indbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om indbetalingen var sket før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Eksempel 6

Et pengeinstitut eller kunden selv forveksler kundens kontonumre og overfører beløb til kundens pensionsordning i stedet for til kundens almindelige private konto. Beløbet kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.

Eksempel 7

En kunde forveksler en anden kundes kontonumre og overfører beløb til denne kundes pensionsordning i stedet for den anden kundes almindelige private konto. Beløbet kan tilbagebetales til den indbetalende kunde senest 30 dage efter indbetalingen. Pensionsudbyderen bør, når der er flere personer involveret, være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Eksempel 8

En arbejdsgiver indbetaler på en ansats private pensionsordning i stedet for på den ansattes arbejdsgiverordning. Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til den ansattes arbejdsgiverordning. Pensionsudbyderen bør, når der er flere personer involveret, være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i december, vil en korrektionsindbetaling på arbejdsgiverordningen senest den 19. januar være bortseelsesberettiget i december, jf. forslaget om indsættelse af et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvis der er tale om en indbetaling på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut. Er der i stedet tale om en korrektionsindbetaling på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, vil korrektionsindbetalingen være bortseelsesberettiget i december, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 1. april i det nye år, jf. forslaget om indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

Eksempel 9

En arbejdsgiver har ansatte på forskellige overenskomster, hvor der indbetales til forskellige pensionskasser og forsikringsselskaber. En pensionsordning for en nyansat medarbejder oprettes ved en fejl i det forkerte pensionsinstitut, og der foretages indbetaling til pensionsordningen. Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til det korrekte pensionsinstitut. Det pensionsinstitut, der tilbagebetaler indbetalingen til arbejdsgiveren, bør, da der er flere personer involveret, være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i december, vil en indbetaling på den korrekte pensionsordning i januar og frem til og med den 1. april være bortseelsesberettiget i december, jf. forslaget om indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Eksempel 10

En selvstændigt erhvervsdrivendes private pensionsordning oprettes ved en fejl som en arbejdsgiveradministreret ordning. Indbetalte beløb kan tilbagebetales senest 30 dage efter indbetalingen, hvorefter de kan indbetales til en privat ordning.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil korrektionsindbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om den var sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

I øvrigt vil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 kunne foretages en direkte overførsel til det korrekte pensionsinstitut, uden at det anses som en ind- og udbetaling. En sådan overførsel vil kunne foretages også efter 30 dage. Der er således ingen tidsgrænse for overførsel efter § 41.

Forkert modtager

I en tredje type tilfælde opstår fejl på den måde, at en indbetaling ender på en forkert persons pensionsordning.

Eksempel 11

En kunde forveksler kontonumre og overfører beløb til en tredjemands pensionsordning, som skulle have været overført til kundens almindelige private konto. Beløbet kan tilbagebetales til kunden senest 30 dage efter indbetalingen. Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Eksempel 12

Pensionsudbyderen forveksler to ægtefællers private pensionsordninger og posterer en pensionsindbetaling på den forkerte ordning. Beløbet kan tilbagebetales til den ægtefælle, der har indbetalt beløbet senest 30 dage efter indbetalingen. Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion, herunder at tilbagebetalingen er sket med accept fra den ægtefælle, hvis pensionsordning den oprindelige pensionsindbetaling er sket til.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil indbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om indbetalingen var sket før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Eksempel 13

En arbejdsgiver forveksler to ansattes pensionsordninger og indbetaler på den forkerte medarbejders pensionsordning. Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til den korrekte pensionsordning. Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i december, vil en korrektionsindbetaling på arbejdsgiverordningen senest den 19. januar være bortseelsesberettiget i december, jf. forslaget om indsættelse af et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvis der er tale om en indbetaling på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut. Er der i stedet tale om en korrektionsindbetaling på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, vil korrektionsindbetalingen være bortseelsesberettiget i december, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 1. april i det nye år, jf. forslaget om indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

Andre situationer

Også i andre situationer end hvor der er tale om tastefejl, forkert konto m.v. eller forkert modtager vil den foreslåede tilbagebetalingsregel kunne være relevant.

Eksempel 14

En arbejdsgiver får ikke standset pensionsindbetalinger til en fratrådt medarbejder. Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen. Da der er flere personer involveret, bør pensionsudbyderen være særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.

Eksempel 15

En kunde opretter en rateforsikring med aftale om automatisk overløb til livrente, når årets samlede indbetalinger til ratepension overstiger 20.000 kr. Pensionsinstituttet får imidlertid ikke oprettet overløbsaftalen rigtigt, og indbetalinger over de 20.000 kr. bliver derfor ikke indbetalt på livrenten.

Overskydende indbetalinger kan efter den foreslåede regel tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen med henblik på en efterfølgende indbetaling af beløbet på livrenten.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil korrektionsindbetalingen på den private livrente være fradragsberettiget, som om den var sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Der vil dog alternativt – og mere oplagt – kunne foretages en direkte overførsel fra ratepensionen til livrenten efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, idet alle årets indbetalinger frit kan overføres mellem de forskellige pensionstyper til og med den 19. januar i det følgende kalenderår.

I øvrigt vil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 kunne foretages en overførsel fra ratepensionen til livrenten, uden at det anses som en ind- og udbetaling. En sådan overførsel vil kunne foretages også efter 30 dage, idet den ikke er knyttet til den fejlagtige indbetaling på ratepensionen. Overførslen vil kunne kompensere for fejlen ved at overføre et beløb svarende til den fejlagtige indbetaling. Den fejlagtige indbetaling til ratepensionen vil dog fortsat skulle medregnes ved opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.

Hvis der i eksemplet i stedet er tale om en aftale om automatisk overløb til livrente, hvor det overskydende beløb ved en fejl fortsat indbetales på ratepension, vil der kunne ske overførsel eller udbetaling af det overskydende beløb efter pensionsbeskatningslovens § 21 A.

Eksempel 16

En kunde opretter en rateopsparing i et pengeinstitut med aftale om automatisk overløb til livrente i et samarbejdende forsikringsselskab, når årets samlede indbetalinger til ratepension overstiger 20.000 kr. Pengeinstituttet får imidlertid ikke oprettet overløbsaftalen rigtigt, og indbetalinger over de 20.000 kr. bliver derfor ikke overført til det samarbejdende forsikringsselskab.

Overskydende indbetalinger kan efter den foreslåede regel tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen med henblik på en efterfølgende indbetaling af beløbet på livrenten.

Er der tale om en tilbagebetaling, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er sket før nytår, vil korrektionsindbetalingen på den private ratepension være fradragsberettiget, som om den var sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Der vil i dette tilfælde ikke være mulighed for en direkte overførsel fra ratepensionen til livrenten efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, idet § 22 D alene gælder for flytninger internt i det enkelte pensionsinstitut. Også i dette eksempel vil der dog kunne foretages overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 fra ratepensionen til livrenten, uden at det anses som en ind- og udbetaling.

Da der er tale om en aftale om automatisk overløb til livrente, hvor det overskydende beløb ved en fejl fortsat indbetales på ratepensionen, vil der desuden kunne ske overførsel eller udbetaling af det overskydende beløb efter pensionsbeskatningslovens § 21 A.

Til nr. 10

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter (”puljepensionsbekendtgørelsen”) er det under visse vilkår muligt at placere rate-, kapital- og aldersopsparingsmidler i kapitalandele, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i daglig tale unoterede aktier, anparter m.v., og i andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Adgangen til placering af de nævnte værdipapirer i aldersopsparing kan udnyttes til skattetænkning, hvis der er tale om, at aldersopsparingsdepotet gennem direkte eller indirekte eksponering indeholder kapitalandele i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde. Det skyldes, at udbetalinger fra aldersopsparing ikke beskattes, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, som følge af, at der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, 4. pkt.

Adgangen til placering af andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter i aldersopsparing kan ligeledes udnyttes til skattetænkning. Det kan ske ved, at en pensionsopsparer lægger de unoterede kapitalandele i et selskab, som man selv er med til at drive, ind i en alternativ investeringsfond, hvor pensionsopspareren selv ejer alle andelene, og disse andele i denne alternative investeringsfond lægges ind i aldersopsparingsdepotet.

En pensionsopsparer, der har nået pensionsudbetalingsalderen (pt. 60 ½ år), kan indrette sig, sådan at resultatet af arbejdsindsatsen alene beskattes med selskabsskat på 22 pct. og de resterende 78 pct. med pensionsafkastskat på 15,3 pct., hvilket giver en samlet skat på ca. 34 pct. Var arbejdet i stedet blevet honoreret med løn, ville marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct.

Pensionsudbetalingsalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 1, idet der dog er forskellige og højere pensionsudbetalingsaldre for personer født til og med den 30. juni 1960, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2. Er pensionsaftalen oprettet før 1. maj 2007, kan der dog ske udbetalinger allerede fra alder 60, som om pensionsopspareren havde nået pensionsudbetalingsalderen, jf. § 4, stk. 4, i lov 347 af 18. april 2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, og er aftalen oprettet i perioden fra og med den 1. maj 2007 til og med den 31. december 2017, kan den udbetales 5 år før folkepensionsalderen, jf. § 8, stk. 4, i lov nr. 1682 af 26. december 2017.

Også pensionsopsparere, der ikke har nået pensionsudbetalingsalderen, kan dog udnytte placeringsreglerne på den beskrevne måde, idet udbetalinger af aldersopsparing før pensionsudbetalingsalderen alene afgiftsbelægges med 20 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2. Det resulterer i en samlet beskatning af arbejdsindsatsen med ca. 47 pct. (selskabsskat, pensionsafkastskat og afgift på 20 pct.). Desuden kan pensionsopspareren vælge at lade overskuddet blive stående på aldersopsparingen indtil opnåelse af pensionsudbetalingsalderen med henblik på skattefri udbetaling, hvorved resultatet af arbejdsindsatsen vil blive beskattet med de nævnte ca. 34 pct.

Den beskrevne mulighed for skattetænkning er ikke relevant ved placering af midler i kapital- eller rateopsparing, idet arbejdsindsatsen i sidste ende bliver beskattet, når pensionen udbetales.

Skattetænkningen vil blive forhindret ved, at Finanstilsynet ændrer puljepensionsbekendtgørelsen, således at der i særskilte depoter fremover alene vil være mulighed for at placere rate- og kapitalopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde.

Efter § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering. Finanstilsynet har således hjemmel til på bekendtgørelsesniveau at fastsætte, at aldersopsparingsmidler i særskilte depoter fremadrettet ikke kan anbringes i unoterede kapitalandele og i andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter.

Med lovforslagets § 11 foreslås det desuden, at Finanstilsynet får hjemmel til, at denne indskrænkning ikke kun vil omfatte fremtidige, men også aktuelle placeringer i særskilte depoter af aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, uanset om der er tale om kapitalandele i det selskab, som pensionsopspareren selv er med til at drive eller er ansat i, eller ej.

En pensionsopsparer, der i særskilt depot har placeret aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, vil inden for en rimelig frist, der vil blive fastsat i forbindelse med ændring af puljepensionsbekendtgørelsen, derfor skulle tage skridt til at afvikle placeringen af aldersopsparingsmidlerne i de unoterede kapitalandele og andelene i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter. Det vurderes ikke i alle situationer at være muligt at afhænde andelene til tredjemand, og har pensionsopspareren ikke selv likviditet til at købe andelene ud af aldersopsparingsdepotet for frie midler, vil eneste mulighed for at afvikle placeringen være at udlodde de unoterede andele fra depotet til pensionsopsparerens frie midler – altså sådan at de unoterede andele populært sagt derefter ejes af pensionsopspareren direkte. Har pensionsopspareren nået pensionsudbetalingsalderen, er udlodningen skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, men er det ikke tilfældet, vil der skulle betales en afgift på 20 pct. af udlodningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2.

Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i § 25 A, stk. 1, således at udbetalinger i form af udlodninger til kontohaveren, dvs. pensionsopspareren, af kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, der sker fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, som er den frist, som Finanstilsynet vil fastsatte i puljepensionsbekendtgørelsen som frist for afvikling af placeringer af unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde i aldersopsparingsdepoter, vil være afgiftsfri.

Det vil betyde, at udbetalinger i form af udlodninger, der sker i det nævnte tidsrum, ikke er afgiftspligtige med 20 pct.

Efter gældende ret skal handel mellem et frit depot og et pensionsdepot ske til handelsværdien. Handler mellem frie depoter og pensionsdepoter adskiller sig således ikke fra andre handler.

Af pensionsbeskatningslovens § 17 A følger, at den enkelte kontohaver ved udlodning af unoterede aktier m.v. fra en pensionsopsparing, herunder en aldersopsparing, skal give pengeinstituttet oplysning om værdien af aktierne m.v. til brug for en eventuel beskatning efter pensionsbeskatningsloven, hvorefter pengeinstituttet vil kunne udlodde aktieposten til denne kursværdi. Dette vil også gælde skatte- og afgiftsfri udlodninger af unoterede aktier m.v. i aldersopsparinger efter den foreslåede regel i lovforslaget. Kontohaverens oplysning vil også danne grundlag for pengeinstituttets opgørelse af pensionsafkastskatten, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3.

Hvis en unoteret aktiepost udloddes uden samtykke, kan det ikke forventes, at den enkelte kontohaver har givet pengeinstituttet oplysning om handelsværdien. I sådanne tilfælde vil pengeinstituttet ved udlodningen kunne tage udgangspunkt i den senest anvendte kurs, der er blevet anvendt til brug for opgørelsen af pensionsafkastskat, dvs. ved pengeinstituttets opgørelse af pensionsafkastskatten for 2020, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7. I visse tilfælde kan pengeinstituttet have indikation af en mere realistisk handelsværdi - primært hvis tilsvarende aktier m.v. efter beregningen af pensionsafkastskat for 2020 er handlet fra pensionsdepotet. Pengeinstituttet vil i givet fald kunne anvende denne kurs ved en udlodning uden samtykke.

Det bemærkes, at uanset om der sker udlodning fra aldersopsparingsdepotet efter aftale med kontohaveren og dermed til den af kontohaveren oplyste kurs, eller om udlodning sker uden samtykke, jf. ovenfor, vil Skatteforvaltningen ved skatteansættelsen for den pågældende kontohaver kunne efterprøve, om den værdi, som udlodningen er foretaget til, er udtryk for handelsværdien på udlodningstidspunktet. Det gælder både ved opgørelsen af pensionsafkastskatten for 2021 og ved en senere opgørelse af gevinst, når de udloddede aktier m.v. afstås. Ved opgørelsen af gevinsten anvendes værdien – dvs. handelsværdien - på udlodningstidspunktet således som anskaffelsessum.

Endelig bemærkes, at i det omfang, at der efter udløbet af den frist, der fastsættes i Finanstilsynets puljepensionsbekendtgørelse for afvikling af placeringer af unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, i aldersopsparingsdepoter, fortsat er placeret sådanne unoterede andele i en aldersopsparing, vil aldersopsparingen ikke overholde puljepensionsbekendtgørelsens placeringsregler. Det vil betyde, at aldersopsparingen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, herunder betingelsen i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. § 12 A, stk. 1, hvorefter midlerne i en aldersopsparing skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Puljepensionsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Når en aldersopsparing ikke opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, skal der betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der ved fristens udløb kunne være udbetalt ved aldersopsparingens ophævelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 16. pkt.

Til nr. 11

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning, en såkaldt diskvalificerende pensionsudbetaling, betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft, som sker i efterfølgende indkomstår, efter gældende ret en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.400 kr. (2021-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6.

Forskellige typer af pensionsudbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksordninger anses ikke som diskvalificerende pensionsudbetalinger. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7. Efter § 25 A, stk. 7, nr. 8, anses således automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved den pligtige afgangsalder ikke som en diskvalificerende pensionsudbetaling. Undtagelsen gælder også udbetalinger fra pensioner, der er optjent som følge af anden ansættelse end tjenestemandsansættelse i det offentlige og udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte, hvilket imidlertid ikke fremgår tydeligt af § 25 A, stk. 7, nr. 8.

Undtagelsen i § 25 A, stk. 7, nr. 8, gælder efter sin ordlyd alene udbetalinger ved den pligtige afgangsalder, men i praksis gælder undtagelsen også automatiske udbetalinger ved folkepensionsalderen m.v. Der er tale om automatiske udbetalinger fra folkepensionsalderen og automatiske udbetalinger på det tidspunkt, hvor det i det relevante lovgrundlag for udbetalingen af pensionen er bestemt, at personen har krav på pensionen.

Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte § 25 A, stk. 7, nr. 8, hvorefter automatisk udbetaling af pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ved den pligtige afgangsalder, ved folkepensionsalderen eller ved det lovbestemte tidspunkt jf. ovenfor, ikke anses som en diskvalificerende pensionsudbetaling.

Pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, er pension fra det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste. Pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er pension fra statsgaranterede pensionskasser, hvor staten garanterer for dækning af pensionskassens evt. underskud, samt statslige pensionsordninger, der typisk er omdannet fra statsgaranterede pensionskasser til statslige pensionsordninger ved, at staten har overtaget hele pensionsforpligtelsen samtidig med en overtagelse af pensionskassens formue.

Med den foreslåede nyaffattelse præciseres for det første, at undtagelsen om automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved den pligtige afgangsalder, jf. § 25 A, stk. 7, nr. 8, også gælder automatiske udbetalinger fra pensioner, der er optjent som følge af anden ansættelse end tjenestemandsansættelse i det offentlige og automatiske udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte.

Med den foreslåede nyaffattelse præciseres for det andet, at undtagelsen om automatisk udbetaling ikke kun gælder automatisk udbetaling ved den pligtige afgangsalder, men også automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved folkepensionsalderen eller det tidspunkt, hvor det i det relevante lovgrundlag for udbetalingen af pensionen er bestemt, at personen har krav på pensionen.

Til nr. 12

Efter pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 9, anses udbetaling af tjenestemandspension af helbredsmæssige årsager eller ved uansøgt afsked ikke som en diskvalificerende pensionsudbetaling. En diskvalificerende pensionsudbetaling begrænser muligheden for indbetaling til aldersopsparing, idet der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft, som sker i efterfølgende indkomstår, efter gældende ret betales en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.400 kr. (2021-niveau), jf. også bemærkningerne til § 2, nr. 11.

Undtagelsen i § 25 A, stk. 7, nr. 9, gælder også udbetalinger fra pensioner, der er optjent som følge af anden ansættelse end tjenestemandsansættelse i det offentlige og udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte, hvilket imidlertid ikke fremgår tydeligt af § 25 A, stk. 7, nr. 9.

Det foreslås at præcisere § 25 A, stk. 7, nr. 9, således at undtagelsen gælder pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, der udbetales af helbredsmæssige årsager eller ved uansøgt afsked.

Pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, er pension fra det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste. Pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er pension fra statsgaranterede pensionskasser m.v. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11.

Til nr. 13

Efter gældende ret betales der ikke afgift af den del af udbetalinger fra pensionsordninger, der svarer til indbetalinger på ordningen, der ikke har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1.

Ved udbetalinger af kapitalpensioner anvendes det såkaldte LIFO-princip (Last In First Out). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 4. Det vil sige, at det er de indbetalinger, der er foretaget sidst, samt værditilvækst heraf, der skal udbetales først. Det er dog antagelsen, at LIFO-princippet gælder som et almindeligt princip for udbetalinger i pensionsbeskatningsloven, og således også for så vidt angår deludbetalinger af ratepensioner og livrenter m.v.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, hvorefter en deludbetaling fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, fortrinsvis anses at hidrøre fra den afgiftspligtige del af ordningen.

Dermed vil deludbetalinger fra ordningen være afgiftspligtige, indtil der kun er den afgiftsfri del af ordningen tilbage.

Det foreslås endvidere at indsætte et 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, hvorefter en deludbetaling indtil det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, fortrinsvis anses at hidrøre fra den afgiftsfri del af ordningen.

Dermed vil deludbetalinger fra ordningen være afgiftsfri, indtil der kun er den afgiftspligtige del af ordningen tilbage.

Endelig foreslås det at indsætte et 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, hvorefter deludbetalinger af kapitalforsikringer, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, og af kapitalopsparinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, uanset pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 4, fortrinsvis anses for at hidrøre fra den afgiftsfri del af ordningen uanset pensionsopsparerens alder.

Dermed vil deludbetalinger fra kapitalpensionen være afgiftsfri, indtil der kun er den afgiftspligtige del af ordningen tilbage, uanset pensionsopsparerens alder og uanset LIFO-princippet i § 26, stk. 4, som ellers ville medføre, at det er de indbetalinger, der er foretaget sidst, der skal udbetales først.

Skatte- og afgiftsfri andele af en ratepension og livrente, der ikke er blevet udbetalt, når ordinær udbetaling af ratepensionen eller livrenten påbegyndes, vil blive udbetalt jævnt over hele det ordinære udbetalingsforløb, jf. gældende ret.

Skatteministeren kan med hjemmel i skatteindberetningslovens § 9 justere indberetningspligten efter § 20 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v., således at pensionskasser og forsikringsselskaber vil skulle foretage indberetning til Skatteforvaltningen af afgiftsfri udbetalinger efter den foreslåede regel. Tilsvarende kan skatteministeren med hjemmel i skatteindberetningslovens § 11 justere indberetningspligten efter § 22 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v., således at pengeinstitutter vil skulle foretage indberetning til Skatteforvaltningen af afgiftsfri udbetalinger efter den foreslåede regel.

Til nr. 14

Efter pensionsbeskatningslovens § 57, stk. 1, nr. 4, straffes undladelse af at sørge for, at vedkommende forsikringsselskab m.v. rettidigt får underretning som nævnt i bl.a. pensionsbeskatningslovens § 67, stk. 3. § 67 indeholdt tidligere en række overgangsbestemmelser i forbindelse med den oprindelige pensionsbeskatningslovs ikrafttræden pr. 1. juli 1972, som alle er uaktuelle i dag, og derfor blev bestemmelsen ophævet ved § 23, nr. 3, i lov nr. 1344 af 19. december 2008. I samme lovs § 23, nr. 1, var det hensigten som konsekvensændring at lade henvisningen til § 67, stk. 3, i pensionsbeskatningslovens daværende § 57, stk. 1, nr. 3, som svarer til det nuværende nr. 4, udgå. Ved fejl blev det vedtaget at fjerne en henvisning til § 67, stk. 2, som hverken findes eller fandtes. Henvisningen i pensionsbeskatningslovens daværende § 57, stk. 1, nr. 3, var til § 67, stk. 3.

Det foreslås derfor at lade henvisningen til den ophævede bestemmelse i § 67, stk. 3, i pensionsbeskatningslovens § 57, stk. 1, nr. 4, udgå.

Kilde

Til nr. 1

Efter skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Skatteministeren er efter bestemmelsen bemyndiget til at fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret om vederlag, honorar m.v. i penge, der er B-indkomst, og som udbetales for personligt arbejds- eller tjenesteforhold uden for ansættelsesforhold. Herunder er der fastsat regler om beløb, der er ydet som godtgørelse for udgifter ved indkomstens erhvervelse, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.

Bestemmelsen omfatter ikke A-indkomst. Ved vurderingen af, om der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af honorarer, vil der skulle foretages en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold, f.eks. indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 1, at det tilføjes i skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, at der skal være tale om beløb, der er udbetalt som led i virksomhed.

Det var hensigten med skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, at denne bestemmelse skulle videreføre § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., i den tidligere skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013. Den dagældende § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., indeholdt en afgrænsning i forhold til, at der skulle være tale om beløb, som var udbetalt som led i virksomhed, for at udbetalingen af det pågældende beløb blev omfattet af indberetningspligt efter bestemmelsen. En tilsvarende afgrænsning er ikke blevet videreført i skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, på trods af, at det ikke var hensigten at ændre bestemmelsen på dette punkt. Der rettes således op herpå ved nærværende lovforslag.

Forslaget indebærer, at der alene vil skulle ske indberetning af honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, når beløbet er udbetalt som led i virksomhed. Det vil sige, at udbetalingen eller godskrivningen af beløbet skal være sket som led i driften af den virksomhed, der foretager udbetalingen. Indberetningspligten afhænger ikke af den skattemæssige status af udbetalingen eller godskrivningen i den udbetalende virksomheds regnskab, men alene af, at den er sket som led i virksomheden.

Det er efter bestemmelsen en forudsætning, at udbetalingen eller godskrivningen af beløbet sker som led i driften af virksomhed. Dermed vil eventuelle udbetalinger af honorar, provision og andet vederlag fra privatpersoner ikke være omfattet af indberetningspligten. Derimod vil udbetalinger fra ikke-erhvervsmæssigt drevne virksomheder være omfattet.

Til nr. 2

Efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 1, skal det selskab, der yder vederlag i form af aktier (medarbejderaktier), som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 16, indberette til Skatteforvaltningen om den ansattes erhvervelse af de pågældende aktier. Selskabet skal indberette om den ansattes erhvervelse af aktier, når erhvervelsen af aktierne sker. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretten til aktier, som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P, 16 eller 28, gøres gældende.

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 1, skal indeholde oplysninger om identiteten af aktierne, antallet af aktierne, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 1, betyder, at Skatteforvaltningen modtager oplysninger om de erhvervede aktier og derved får mulighed for at sikre en korrekt beskatning ved medarbejderens senere afståelse af de pågældende aktier.

Indberetningspligten betyder, at Skatteforvaltningen på baggrund af indberetningen om erhvervelsen af aktierne og indberetninger om den ansattes senere afståelse af aktierne kan beregne gevinst og tab på aktierne ved afståelsen og fortrykke disse på vedkommendes årsopgørelse, hvis den pågældende modtager en fortrykt årsopgørelse. Det bemærkes dog, at Skatteforvaltningen på nuværende tidspunkt alene foretager automatisk beregning for aktier optaget til handel på regulerede markeder. Herudover sikrer indberetning om erhvervelsen mulighed for fradrag for et efterfølgende tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 14 og 19 A på aktier optaget til handel på et reguleret marked og aktier i investeringsselskaber. Dette er ikke alene relevant for aktier omfattet af ligningslovens § 7 P og aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet heraf, men også for aktier omfattet af ligningslovens § 16 og aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28.

Efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 2, påhviler indberetningspligten det danske selskab, hvori erhververen af vederlaget er ansat, hvis vederlaget efter bestemmelsens stk. 1 er ydet af et selskab i udlandet. Hvis den pågældende ansatte er ansat i et dansk koncernselskab, og aktierne, som vedkommende modtager, ikke er aktier i dette selskab, men i et udenlandsk koncernforbundet selskab (f.eks. moderselskabet), vil indberetningspligten ikke kunne pålægges det udenlandske koncernselskab. Derfor pålægges indberetningspligten i sådanne situationer det danske selskab, hvor den pågældende er ansat.

Efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetningen. Denne bemyndigelse er udnyttet i § 12 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. til at fastsætte regler, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal indberettes.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 2, at indsætte et nyt stk. 3 i skatteindberetningslovens § 8, hvorefter selskabet, hvis et vederlag efter stk. 1 er afhængigt af medarbejderens køb af andre aktier i samme selskab, vil skulle indberette om dette køb. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af aktien, antallet af købte aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien. Det vil sige, at hvis et vederlag efter skatteindberetningslovens § 8, stk. 1, er afhængig af medarbejderens køb af selskabets egne aktier (det vil sige, når der er tale om en ordning, hvori der indgår såkaldte matching shares), så skal selskabet indberette om det pågældende køb. En sådan indberetning vil efter forslaget skulle indeholde oplysninger om identiteten af aktien, antallet af købte aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.

Som beskrevet ovenfor modtager Skatteforvaltningen i dag indberetninger efter skatteindberetningslovens § 8 – til brug for automatisk beregning af aktieavancer ved et senere salg – om erhvervelsen af medarbejderaktier, jf. ligningslovens §§ 7 P eller 16.

Matching shares knytter sig til medarbejderaktieprogrammer og fungerer på den måde, at selskabet tilbyder medarbejdere mulighed for at købe investeringsaktier i selskabet (selskabets egne aktier eller aktier i et koncernforbundet selskab, som f.eks. moderselskabet). Ved køb af investeringsaktier opnår medarbejderen gratis tildeling af en ret til yderligere aktier i selskabet (matching shares) på en række nærmere fastsatte vilkår og betingelser, som følger af medarbejderaktieprogrammet. Medarbejderne kan således købe investeringsaktier, hvorved medarbejderen opnår ret til yderligere aktier i selskabet.

Retten til matching shares vil typisk være underlagt en vestingperiode, dvs. perioden indtil selskabet matcher det antal aktier, medarbejderen har købt. Vestingperioden vil typisk være på 3 år, og medarbejderne vil på de betingelser, der følger af medarbejderaktieprogrammet, blive tildelt matching shares (gratisaktier) i selskabet efter udløbet af vestingperioden.

Aktieavancer beregnes af Skatteforvaltningen ved brug af en gennemsnitsmetode. Hvis Skatteforvaltningen ikke modtager indberetning om de oprindeligt erhvervede aktier, som kan udløse matching shares, vil Skatteforvaltningen ikke automatisk kunne beregne gevinst og/eller tab ved en senere afståelse af aktier i samme selskab, herunder de tildelte matching shares. Det foreslås således, at skatteindberetningslovens § 8 udvides til også at omfatte indberetning af salg af selskabets egne aktier til medarbejdere, der deltager i medarbejderaktieprogrammer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Skatteforvaltningen automatisk kunne beregne gevinst og/eller tab ved det senere salg af både matching shares og salg af de aktier, medarbejderne har købt i selskabet, og som udløste matching shares, under forudsætning af at andre køb af aktier i det pågældende selskab er indberettet af fondshandleren.

Til nr. 3

Efter skatteindberetningslovens § 9 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger forsikringsselskaber hvert år skal indberette Skatteforvaltningen om pensionsordninger.

Det foreslås, at forsikringsselskaber efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, årligt skal indberette om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E om beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

Tilsvarende regler vil skatteministeren efter skatteindberetningslovens § 10 kunne fastsætte for pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner.

Der vil være tale om tilbagebetalinger, der sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 19. januar af indbetalinger, der er sket i løbet af december måned i det forgangne år. Det indberettede beløb vil efter lovforslagets § 9, nr. 1, skulle indgå i formueopgørelsen efter lov om social pension for den pågældende borger.

Til nr. 4

Efter skatteindberetningslovens § 11 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om, at pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, hvert år skal indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om pensionsordningerne.

Det foreslås, at pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, årligt skal indberette om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E om beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

Der vil være tale om tilbagebetalinger, der sker i perioden den 1. januar til og med den 19. januar af indbetalinger, der er sket i løbet af december måned i det forgangne år. Det indberettede beløb vil indgå i formueopgørelsen for den pågældende skatteyder.

Til nr. 5

Efter Skatteindberetningslovens § 13 skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, årligt foretage indberetning herom til Skatteforvaltningen. Tilsvarende gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter gebyrloven.

I bestemmelsens stk. 2 er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold og de enkelte låntagere skal der indberettes en række oplysninger.

Efter bestemmelsens nr. 1 skal indberetningen indeholde oplysninger om lånetype, hvilken valuta lånet er ført i, og datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet. Er lånet ophørt, skal datoen for ophøret også oplyses.

Indberetningen vedrørende kontoens art skal tillige indeholde oplysning om, hvilken valuta lånet er ført i. Datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet, afhængigt af om der er tale om en ydelse af eller formidling af lånet skal indberettes, og for ophørte lån datoen for ophøret af lånet. Ved ophør af lånet forstås ikke blot, at lånet afvikles, men også når et lån overtages, eller hvor en af flere låntagere udtræder af lånet – f.eks. ved skilsmisse.

Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetningen indeholde oplysninger om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A. Bestemmelsen bygger på et forfaldsprincip.

Morarenter skal indberettes for det år, hvor der sker debitering af kontoen.

Indberetningen for det år, hvor et lån ophører, skal indeholde oplysning om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A frem til lånets ophør. I tilfælde, hvor en af flere låntagere udtræder af et lån, skal der for den udtrædende låntager indberettes efter nr. 2 om renter frem til udtrædelsestidspunktet, mens der for den fortsættende låntager skal indberettes om renter for hele året.

Efter bestemmelsens nr. 3 skal indberetningen indeholde en markering vedrørende renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning. Markeringen er en følge af fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 5, stk. 8, hvorefter der alene kan opnås fradrag for betalte renter i tilfælde, hvor der er forfaldne, ubetalte renter fra tidligere år.

Efter bestemmelsens nr. 4 skal indberetningen indeholde en markering vedrørende renter i låneforhold, hvor der er sket eftergivelse af gæld i det år, hvorom indberetningen foretages, eller i tidligere år. Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med den ordinære renteindberetning skal benyttes en særlig markering (kode), der angiver, at der er sket gældseftergivelse i låneforholdet, hvis der er ubetalte forfaldne renter. Markering skal foretages årligt i lånets restløbetid.

Efter bestemmelsens nr. 5 omfatter indberetningen løbende provisioner vedrørende gæld eller løbende ydelser vedrørende kaution. Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende provisioner og ydelser er fradragsberettigede. Indberetningen sikrer således, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.

Efter bestemmelsens nr. 6 skal der ske indberetning vedrørende reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende bidrag er fradragsberettigede efter ligningslovens § 15 J, og indberetningen sikrer således, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.

Efter bestemmelsens nr. 7 skal indberetningen indeholde oplysninger om størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde. Indberetningen skal alene foretages, hvis udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen. Indberetningspligten omfatter ikke efterbetalte udlodninger, der skal indtægtsføres af modtageren i et tidligere indkomstår.

Efter bestemmelsens nr. 8 skal indberetningen indeholde oplysninger om gæld pr. 31. december. Det bemærkes, at gæld pr. 31. december alene skal indberettes for lån omfattet af skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., da skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., alene omhandler indberetning af renter og dermed ikke selve gældsposten. Er restgælden 0 pr. 31. december, indberettes gælden med 0. Restgælden skal indberettes, selv om der ikke er forfaldet eller tilskrevet renter i årets løb.

Efter bestemmelsens nr. 9 skal indberetningen indeholde oplysning om kursværdien af gæld pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer. Indberetningen sker af hensyn til kontrollen med skattepligtige kursgevinster.

Efter bestemmelsens nr. 10 skal realkreditinstitutter indberette om kontantlån, hvor der foretages ekstraordinær indfrielse, som nævnt i kursgevinstloven. Dette gælder, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person.

Efter bestemmelsens nr. 11 er realkreditinstitutter pålagt pligt til at indberette beløb, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 6, om kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget inden den 19. maj 1993. Efter ligningslovens § 6 er fradragsretten betinget af, at der er optaget et nyt realkreditlån til indfrielse af lånet. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver ret til kurstabsfradrag som nævnt i ligningslovens § 6, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.

Efter bestemmelsens nr. 12 skal der indberettes oplysninger om ejendommens nummer i BBR-registeret vedrørende den faste ejendom, hvori lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant. Formålet hermed er at undgå forkerte debitoridentiteter på lån med pant i fast ejendom.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 5, at indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, udvides til også at omfatte indberetning vedrørende eventuelle kautionister.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fradragsretten for renter, som forfalder efter, at kautionsforpligtelsen er gjort gældende, ligger hos kautionisten. En kautionist kan først fratrække renteudgifter efter, kautionsforpligtelsen er blevet aktuel.

Bestemmelsen indebærer, at der vil skulle indberettes oplysninger om kautionisten i stedet for låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten dækker låntagers forpligtelser. Forslaget skal således sikre, at det i disse situationer er kautionisten, der indberettes om, så renterne kan henføres til denne. Forslaget sikrer dermed, at fradragsreglerne for renter understøttes af en indberetning, og at Skatteforvaltningen vil kunne foretage fortryk af rentefradraget på kautionistens årsopgørelse.

Til nr. 6

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 3, skal indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold og de enkelte låntagere skal der ske markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning. Det vil sige, når der er tale om et nødlidende lån.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 6, at bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 3, ændres, så der vil skulle foretages indberetning efter bestemmelsen, hvis der er ubetalte forfaldne renter vedrørende kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke alene vil skulle ske markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning, men generelt skal ske markering herfor, hvis der er ubetalte forfaldne renter vedrørende kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der foretages indberetning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fradraget for renterne på sådanne nødlidende lån er udskudt til betalingstidspunktet. Er der ikke ubetalte forfaldne renter for tidligere år, kan renterne fradrages på forfaldstidspunktet.

Efter forslaget vil Skatteforvaltningen modtage indberetning om situationer, hvor der er tale om et nødlidende lån, hvor der er ubetalte renter for tidligere år, så der ikke indrømmes fradragsret for renter.

Til nr. 7

Efter bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 14, stk. 2, er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, hvert år skal indberette til Skatteforvaltningen. Indberetningen skal herefter indeholde oplysninger til brug for identifikation af såvel låntagere og depothavere som depotet, herunder også oplysninger om låneforholdet. I tilfælde, hvor en rente m.v. tilfalder andre end depothaveren (rentenydere), skal indberetning om renten m.v. foretages i relation til rentenyderne.

Derudover skal der indberettes oplysninger om, hvilken valuta pantebrevet er ført i og deponeringens start- og ophørsdato. Ved ophør af deponeringen forstås ikke blot, at pantebrevet er ophørt eller taget ud af depotet, men også når pantebrevet overtages, f.eks. i forbindelse med debitorskifte, eller hvor en af flere panthavere eller låntagere udtræder af pantebrevet – f.eks. ved skilsmisse.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7, at indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 14, stk. 2, udvides til også at omfatte indberetning vedrørende eventuelle kautionister.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fradragsretten for renter, som forfalder eller påløber efter, at kautionsforpligtelsen er gjort gældende, ligger hos kautionisten.

Bestemmelsen indebærer, at der vil skulle indberettes oplysninger om kautionisten i stedet for låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten dækker låntagers forpligtelser. En sådan forpligtelse vil kunne opstå, hvis låntageren for det lån, der kautioneres for går konkurs, og kautionsforpligtelsen efterfølgende gøres gældende over for kautionisten. Forslaget skal således sikre, at det i disse situationer er kautionisten, der indberettes om, så renterne kan henføres til denne. Formålet med forslaget er dermed at sikre, at fradragsreglerne for renter understøttes af en indberetning, og at Skatteforvaltningen vil kunne foretage fortryk af rentefradragsretten på kautionistens årsopgørelse.

Til nr. 8

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig i medfør at statsskattelovens § 4, uanset om der er tale om engangsindtægter eller tilbagevendende indtægter. Det er ligeledes uden betydning, om indkomsten er erhvervet som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, og om indkomsten er en uventet erhvervelse som f.eks. gevinst eller gave.

Ved et bindende svar offentliggjort i SKM2017. 516. SR tog Skatterådet stilling til et spørgsmål, hvor et finansielt institut påtænkte at indføre en bonusmodel for de af det finansielle instituts kunder, der via instituttet havde optaget lån hos et andet finansielt institut. Skatterådet kunne bekræfte, at det ville være personlig indkomst for kunderne at modtage en bonus på baggrund af kundens låneengagement med det andet finansielle institut.

Efter de gældende regler har de finansielle virksomheder ikke indberetningspligt for udbetaling af sådanne beløb. Dette indebærer, at modtageren af beløbet selv skal oplyse herom til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i skatteindberetningslovens § 19 a, stk. 1, at finansielle virksomheder hvert år skal indberette om skattepligtige beløb, som er udbetalt til de enkelte kunder i det forudgående kalenderår som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, når det skattepligtige beløb ikke er omfattet af andre indberetningspligter i kapitel 2 i skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør heraf.

Kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger skal i denne bestemmelse forstås som ordninger, hvor finansielle virksomheder betaler kunder beløb som led i en generel ordning, der ud fra markedsføringsmæssige eller lignende hensyn tilbydes en større gruppe af kunder.

Finansielle virksomheder skal i forhold til denne bestemmelse forstås i overensstemmelse med definitionen af finansielle virksomheder i § 5, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det vil sige pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.

Hvis udbetalingen af det skattepligtige beløb sker til en kunde, hvor kundeforholdet består af et sameje, vil indberetningen efter den foreslåede bestemmelse skulle ske om hver enkelt kunde.

Det foreslås, at indberetningen alene skal foretages efter den foreslåede bestemmelse, hvis det udbetalte beløb ikke er omfattet af andre bestemmelser og dermed skal indberettes efter andre regler i skatteindberetningslovens kapitel 2. Det forudsætter, at det skattepligtige beløb ikke er indberettet som f.eks. en rabat, som reducerer en renteudgift, som indberettes.

Skatteforvaltningens indhentelse af oplysninger vil skulle ske under iagttagelse af bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 11. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), herunder bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.

I forhold til andre end den mistænkte gælder efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.

Det foreslås i skatteindberetningslovens § 19 a, stk. 2, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler for indberetningen.

De regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, er nærmere regler om indholdet af indberetningen. Det er således tanken, at der skal fastsættes nærmere regler om indberetning af identiteten af den indberetningspligtige og den, der indberettes om, og at indberetningen skal ske ved indberetning af kalenderårets samlede udbetaling af skattepligtige beløb til den pågældende modtager.

Det er desuden tanken, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om, hvordan indberetning af ejerandele, andel af gæld og andel af renter skal ske, i tilfælde hvor der er flere ejere eller rentenydere af den konto eller det depot, det skattepligtige beløb knytter sig til, eller flere låntagere til et lån, som det skattepligtige beløb knytter sig til.

Til nr. 9

Efter skatteindberetningslovens § 37, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud, hver måned skal indberette om beløbet til indkomstregisteret.

Ved ”udbetalt” forstås, at tilskuddet er udbetalt til modtageren, mens ”godskrevet” kan dække over situationer, hvor tilskuddet f.eks. udbetales til en, der leverer varer eller ydelser, som tilskuddet skal dække.

Efter skatteindberetningslovens § 37, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om, at de udgifter, som tilskud, der er nævnt i stk. 1, skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret.

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor der gives et tilskud til en udgift, men hvor tilskuddet ikke dækker hele udgiften, og hvor det er udgiften, der har interesse for Skatteforvaltningen. Som eksempel på udgifter, et tilskud skal dække, kan nævnes forældres vederlag for privat pasning af børn, hvor kommunen yder tilskud til pasningen.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 9, at skatteministerens bemyndigelse efter skatteindberetningslovens § 37, stk. 1, udvides til også at omfatte indberetning af refusioner og andre lignende ydelser.

Tilskud, refusioner og andre lignende ydelser omfatter pengebeløb, der gives som ekstra eller yderligere støtte, ofte som led i en offentligt finansieret støtteordning.

Efter den foreslåede ændring vil der også skulle ske indberetning ved udbetaling eller godskrivning af refusioner og andre lignende ydelser. Det er således hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i videre udstrækning end efter gældende ret, idet statens, regionernes og kommunernes udbetalinger af refusioner og andre lignende ydelser vil blive gjort indberetningspligtige.

Som eksempel på en refusion, der vil blive omfattet af indberetningspligt, kan nævnes refusioner fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetales til henholdsvis arbejdsgivere og elever, som er tilknyttet skolepraktik.

Udbetaling af refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til såvel arbejdsgivere som elever tilknyttet skolepraktik er skattepligtige, og da der efter gældende ret ikke er indberetningspligt, vil det være den enkelte elev, der selv skal oplyse om beløbet. For så vidt angår arbejdsgivere, vil den udbetalte refusion skulle medtages i virksomhedens overskudsberegning og dermed ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Den foreslåede ændring af skatteindberetningslovens § 37 skal sikre, at Skatteforvaltningen bliver i stand til at kontrollere, at udbetaling af refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beskattes korrekt.

Til nr. 10

Efter skatteindberetningslovens § 44 skal alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v., jf. bestemmelsens stk. 1.

Når begrebet ”beløb m.v.” anvendes i den foreslåede bestemmelse, hænger det sammen med, at indberetning efter bestemmelsens stk. 2 omfatter indberetning af såvel beløb som naturalier.

Efter skatteindberetningslovens § 44, stk. 2, omfatter indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af bestemmelsens stk. 1 såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier værdiansættes til markedsværdien.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 10, at ”regler udstedt i medfør af” i skatteindberetningslovens § 44, stk. 2, udgår.

Forslaget skal ses i lyset af, at bestemmelsens stk. 1 ikke er en bemyndigelsesbestemmelse, og der dermed ikke kan udstedes regler i medfør af bestemmelsen.

Skatteindberetningslovens § 44 er en videreførelse af den tidligere gældende § 7 A, stk. 2, nr. 2, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013. Den dagældende § 7 A, stk. 2, nr. 2, indeholdt en bemyndigelse til at fastsætte yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen.

Da den dagældende bemyndigelse var udnyttet fuldt ud, og der dermed ikke ville kunne fastsættes yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen, blev bestemmelsen ændret i forbindelse med tilblivelsen af den nye skatteindberetningslov, lov nr. 1536 af 19. december 2017, fra at være en bemyndigelse til at være en lovfæstet indberetningspligt.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsens stk. 1 ikke længere er en bemyndigelsesbestemmelse. Den foreslåede ændring har således ingen materiel betydning.

Til nr. 11

Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, påhviler indberetningspligten efter en række af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomheder og forsikringsselskabers indberetningspligter, fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Efter skatteindberetningslovens § 48, stk. 1, fører Skatteforvaltningen et register over indberetningspligtige efter en række af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomheder og forsikringsselskabers indberetningspligter.

Af skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, fremgår det, at hvis en indberetningspligtig efter en række af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomheder og forsikringsselskabers indberetningspligter, har forsøgt indberetning, og Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, kan den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter en række af lovens indberetningsregler, straffes med bøde. Dette gælder bl.a. ved undladelse af indberetning efter reglerne om finansielle virksomheder og forsikringsselskabers indberetningspligter.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 19 a i skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, § 54, stk. 5, og § 59, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, er en ny indberetningspligt, hvorefter finansielle virksomheder vil skulle foretage indberetning af udbetalte skattepligtige beløb, som er udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, til deres kunder. Finansielle virksomheder er i forvejen undergivet indberetningspligt vedrørende konti, lån og depoter m.v. Med henblik på at sikre ensartethed er det fundet hensigtsmæssigt, at indberetningspligten efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, undergives samme regler om territoriel afgrænsning, registrering af de indberetningspligtige, genindberetning ved fejl og straf for forsætlig og grov uagtsom undladelse af indberetning, som efter de gældende regler er knyttet til de eksisterende indberetningspligter.

Forslaget indebærer således, at indberetningspligten efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, vil påhvile fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Efter forslaget vil Skatteforvaltningen desuden skulle føre register over indberetningspligtige efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8. Denne ændring har dog en begrænset rækkevidde, da de indberetningspligtige i forvejen er registreret for andre indberetningspligter efter skatteindberetningslovens kapitel 2.

Efter forslaget vil Skatteforvaltningen efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, ligeledes skulle meddele den indberetningspligtige at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende. I så fald skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden for en frist, som fastsættes af Skatteforvaltningen.

Endelig indebærer forslaget, at den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, vil kunne straffes med bøde.

Bødeniveauet for andre manglende indberetninger end lønindberetninger er endnu ikke fastsat.

Det forudsættes dog, at der tages udgangspunkt i det samlede antal indberetninger, som den indberetningspligtige skal indgive.

Det forudsættes, at der anvendes samme bødeinterval for disse indberetninger, dvs. fra 5.000 kr. til 80.000 kr.

1. Fra 1 til 1.000 indberetninger: Bøde 5.000 kr.

2. Over 1.000 til 10.000 indberetninger: Bøde på 10.000 kr.

3. Over 10.000 til 100.000 indberetninger: Bøde på 20.000 kr.

4. Over 100.000 til 1 million indberetninger: Bøde på 40.000 kr.

5. Mere end 1 million indberetninger: Bøde på 80.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formidlende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det skal anses som en skærpende omstændighed, at den enkelte indberetningspligtige er tidligere straffet for overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen. Det betyder, at udover gentagelsesvirkning pga. eventuelle overtrædelser af den gældende skattekontrollov, vil også tidligere overtrædelse af afgiftslovgivningen – f.eks. afgivelse af urigtige momsangivelser – indgå i vurderingen.

Til nr. 12

Efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, omfatter indberetningspligten efter §§ 14, 15 a-19 og 28 ikke rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordninger og opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål, til og med det år, hvor bindingsperioden udløber, når ordningerne er omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Disse ordninger er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, og det er pensionsinstituttet m.v., der opgør årets afkast og skatten heraf samt indberetter herom til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen har således ikke brug for at modtage indberetning om de enkelte elementer, som indgår i beregningen af afkastet.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 12, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 19 a i skatteindberetningslovens § 50, stk. 1 . Derudover foreslås det, at henvisningen til stk. 4 ændres til stk. 5.

Efter forslaget vil der ikke skulle ske indberetning ved udbetaling af skattepligtige beløb efter skatteindberetningslovens § 19 a, hvis udbetalingen sker til en af de af skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, omfattede konti. I givet fald vil det udbetalte beløb blive omfattet af en af de af bestemmelsen omfattede ordninger, som der vil skulle ske indberetning om efter andre bestemmelser i skatteindberetningsloven.

Forslaget sikrer således, at der ikke sker dobbeltindberetning vedrørende udbetaling af skattepligtige beløb efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a.

Den foreslåede ændring af henvisningen fra stk. 4 til stk. 5 er alene en konsekvensændring som følge af, at der i lovforslagets § 3, nr. 13, foreslås indsat et nyt stykke i bestemmelsen.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 13

Efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, omfatter indberetningspligten efter bestemmelserne om pantebreve i depot, udbytter, beholdning af aktier, obligationer, investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt køb og salg heraf ikke rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordninger, selvpensioneringskonti, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998 og opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti) til og med det år, hvor bindingsperioden udløber.

Disse ordninger er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, hvor det er pensionsinstituttet m.v., der opgør skatten. Dermed har Skatteforvaltningen ikke brug for oplysninger om konkrete værdipapirer og afkast heraf, når værdipapirerne ligger i sådanne ordninger.

Det foreslås således, at der efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, indsættes et nyt stk. 2, hvorefter indberetningspligten efter §§ 12, 14, 15 a og 17, § 18, bortset fra indberetningspligten vedrørende udbytter, og §§ 19 og 28 ikke omfatter livsforsikringer og pensionskasseordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, bortset fra de i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, nævnte forsikringer.

Forslaget skal ses i lyset af, at der allerede indberettes oplysninger om de livsforsikringer og pensionskasseordninger m.v., som er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, efter regler, der er udstedt i medfør af §§ 9 og 11 i skatteindberetningsloven, jf. §§ 18 og 25 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.

Den foreslåede undtagelse indebærer således, at der ikke vil ske dobbeltindberetning om de samme ordninger m.v. efter forskellige bestemmelser i henholdsvis skatteindberetningsloven og den dertilhørende bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.

Til nr. 14

Skatteindberetningslovens § 50, stk. 3, indeholder nogle undtagelser for indberetning af oplysninger efter skatteindberetningslovens øvrige regler, når der er tale om en aktiesparekonto. For sådanne konti skal der således ikke indberettes om renter og afkast af indskud og obligationer, udbytter af aktier m.v. i udenlandske selskaber og køb og salg af aktier m.v. og obligationer.

Når der i bestemmelsen henvises til ”aktier m.v.”, skal dette forstås som de papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når der i bestemmelsen henvises til ”selskaber m.v.”, skal dette som udgangspunkt forstås som de selskaber (f.eks. aktie- eller anpartsselskaber) og foreninger (f.eks. investeringsforeninger) og andre juridiske personer, der har udstedt de pågældende aktier m.v.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at aktiesparekonti beskattes efter et lagerprincip, og at det er den bank m.v., hvor aktiesparekontoen føres, der opgør årets afkast og skatten heraf samt indberetter dette til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen har således ikke brug for at modtage indberetning om de enkelte elementer, som indgår i beregningen af afkastet.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 14, at der i skatteindberetningslovens § 50, stk. 3, indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 15 a og til den foreslåede § 19 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Henvisningen til §§ 15 a og 19 a betyder, at også formidlingsprovisioner efter skatteindberetningslovens 15 a og skattepligtige beløb omfattet af skatteindberetningslovens § 19 a undtages fra indberetningspligt, når de nævnte beløb vedrører en aktiesparekonto omfattet af aktiesparekontoloven. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at også sådanne beløb indgår i det afkast, den bank m.v., der fører aktiesparekontoen, beregner, og disse beløb vil Skatteforvaltningen således heller ikke have behov for at få indberettet særskilt.

Derudover foreslås det, at henvisningen til stk. 4 i skatteindberetningslovens § 50, stk. 3, ændres til en henvisning til stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i bestemmelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 13.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 15

Efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 4, gælder indberetningspligten i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v., uanset om udbyttet udbetales til en aktiesparekonto, en pensionsordning eller lignende.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 og 3, i skatteindberetningslovens § 50, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres til en henvisning til stk. 1 og 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i bestemmelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 13.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 16

Efter skatteindberetningslovens § 51, stk. 1, skal indberetning efter §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og § 18 om konti, lån og depoter samt renter og afkast i forbindelse hermed undlades vedrørende de skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er nævnt i selskabsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Begrundelsen herfor er, at en sådan indberetning ikke vil have nogen værdi i forhold til skattekontrollen.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens 51, stk. 1, indsættes en henvisning til skatteindberetningslovens § 19 a.

Den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, omhandler indberetning af udbetalte skattepligtige beløb, som er udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, til kunder i finansielle virksomheder. Indberetningen vil typisk være tilknyttet konti, lån og depoter. I det omfang disse konti, lån og depoter er undtaget fra indberetning efter skatteindberetningslovens § 51, stk. 1, vil en indberetning efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a ligeledes ikke have nogen værdi i forhold til skattekontrollen, hvorfor en sådan indberetning ligeledes foreslås undtaget fra indberetningspligt i de i § 51, stk. 1, nævnte situationer.

Til nr. 17

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, er indberetningsfristen for langt de fleste af lovens indberetninger, der sker årligt, den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører, eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Endvidere fremgår det af skatteindberetningslovens § 54, stk. 3, at indberetning efter § 16 og § 18, stk. 2, vedrørende udbytte af aktier og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet. Fristen for indberetning af udbytte af udenlandske investeringsbeviser m.v. fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk.1. Imidlertid er der i loven ikke angivet nogen indberetningsfrist for udbytter af aktier m.v. i udenlandske selskaber.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, indsættes en henvisning til lovens § 16, jf. dog lovens § 54, stk. 3.

Det foreslås således, indberetningsfristen i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, skal udvides til at omfatte udbytter af udenlandske aktier m.v., der skal indberettes efter lovens § 16. Skatteindberetningslovens § 16 omhandler udbytte af aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er registreret i en værdipapircentral. Forslaget indebærer, at disse udbytter vil blive omfattet af indberetningsfristen efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, hvis det udloddende selskab m.v. er udenlandsk. Dette svarer til det, som gjaldt efter den tidligere skattekontrollovs § 9 A, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 som, for så vidt angår indberetningsreglerne, blev erstattet af skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, med ikrafttrædelse den 1. januar 2019.

Det foreslås derudover, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der gælder samme indberetningsfrister for alle de årlige indberetninger, som finansielle virksomheder skal foretage vedrørende konti, lån og depoter, og dermed at indberetningerne efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, undergives samme frist som disse øvrige indberetninger.

Forslaget sikrer således, at de ovennævnte frister for indberetning også kommer til at gælde for indberetninger efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Endelig foreslås det, at henvisningen til §§ 26-28 ændres til §§ 26 og 28.

Grunden til, at det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 27 i skatteindberetningslovens § 54 foreslås at udgå er, at Bygnings Frednings Foreningen af regnskabsmæssige årsager foreslås at blive tildelt sin egen indberetningsfrist, jf. lovforslagets § 3, nr. 19, samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 18

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 2, skal indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., omhandler indbetalinger til pensioner, oprettet i forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, og det følger af reglen, at indbetalingen kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Den sene indberetningsfrist hænger således sammen med den sene frist for indbetaling.

Det foreslås, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., i skatteindberetningslovens § 54, stk. 2, ændres til en henvisning til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 19

Efter skatteindberetningslovens § 27 skal Bygnings Frednings Foreningen hvert år indberette til Skatteforvaltningen om de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4, om fradrag for afholdte udgifter vedrørende fredede bygninger. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den indberettende forening.

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 27 skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Det foreslås, at indberetning efter skatteindberetningslovens § 27 vil skulle ske senest den 15. i måneden efter, at Bygnings Frednings Foreningen har opgjort fradraget efter ligningslovens § 15 K, stk. 4.

Bygnings Frednings Foreningens indberetningsfrist foreslås dermed ændret fra den 20. januar til den 15. i måneden efter, at Bygnings Frednings Foreningen har opgjort fradraget for afholdte udgifter vedrørende fredede bygninger efter ligningslovens § 15 K, stk. 4.

Skattestyrelsen har oplyst, at hovedparten af de personer eller selskaber, der ejer en fredet ejendom, driver erhverv og derved har mulighed for at fratrække driftsudgifter i skatteregnskabet efter ligningslovens § 15 K, stk. 1. De fredede bygninger, der er tale om, er typisk slotte, godser og lignende.

Ejere af fredede bygninger har ofte ikke udarbejdet den endelige opgørelse over alle fradragsberettigede udgifter allerede den 20. januar, da ejeren f.eks. afventer endelige opgørelser fra eksterne parter som håndværkere osv. Derudover vil ejeren af fredede bygninger heller ikke have afsluttet bogføring og årsregnskab allerede den 20. januar og vil dermed ikke være i stand til at oplyse det korrekte tal for afholdte udgifter til Bygnings Frednings Foreningen, så Bygnings Frednings Foreningen kan foretage indberetningen rettidigt.

Bygnings Frednings Foreningen er afhængig af, at dens medlemmer indsender oplysninger over afholdte udgifter i det foregående år for at kunne imødekomme sin indberetningspligt. Bygnings Frednings Foreningen indsamler og rykker for de relevante oplysninger hos ejerne af de fredede bygninger og forsøger så vidt muligt at indberette rettidigt. Bygnings Frednings Foreningen har dog oplyst, at Bygnings Frednings Foreningen modtager en del oplysninger efter indberetningsfristen den 20. januar, som efterfølgende bliver indberettet, og at en del af indberetningerne i praksis først sker i forbindelse med ejernes regnskabsaflæggelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Bygnings Frednings Foreningen fremadrettet vil kunne foretage indberetning rettidigt.

Til nr. 20

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1 eller fastsat efter stk. 5, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 5 i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, 1. pkt., ændres til en henvisning til stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 21

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, 2. pkt., finder bestemmelsens 1. pkt., tilsvarende anvendelse for indberetninger omfattet af stk. 3 og 4, idet det også er en forudsætning for pålæg, at fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er overskredet.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 3 og 4 i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, 2. pkt., to steder ændres til en henvisning 4 og 5.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 22

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 7, kan skatteministeren fastsætte andre indberetningsfrister end fristerne i bestemmelsens stk. 1-4

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-4 i skatteindberetningslovens § 54, stk. 7, ændres til en henvisning til stk. 1-5.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19, med en særlig frist for Bygnings Frednings Foreningens indberetning efter skatteindberetningslovens § 27. Hidtil har Bygnings Frednings Foreningens indberetningsfrist været fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.

Den foreslåede ændring indebærer således, at skatteministeren fortsat vil kunne fastsætte indberetningsfrister for Bygnings Frednings Foreningen, der afviger fra de normale indberetningsfrister.

Til nr. 23

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, straffes den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter §§ 1, 5, 6, 8, 11 a-19, 24-36, 37-40 eller 42, § 43, stk. 1, eller §§ 44-46 inden for fristerne i medfør af § 15, stk. 2, § 39, § 42, stk. 3, eller § 54, stk. 1-4, eller § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, med bøde.

Det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 54, stk. 1-4, i skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, ændres til en henvisning til § 54, stk. 1-5.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19, med en særlig frist for Bygnings Frednings Foreningens indberetning efter skatteindberetningslovens § 27. Hidtil har Bygnings Frednings Foreningens indberetningsfrist været fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.

Den foreslåede ændring indebærer således, at en manglende indberetning inden for indberetningsfristen fortsat vil kunne straffes.

Til nr. 24

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 4, straffes den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som Skatteforvaltningen har meddelt efter § 54, stk. 5.

Det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, i skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 4, ændres til en henvisning til § 54, stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3, nr. 19.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Kilde

Pensionsinstitutterne har mulighed for at indeholde en kildeskat af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing. Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 6. Der er ikke noget krav om, at pensionsinstituttet indeholder den nævnte kildeskat. Kildeskatten udgør 40 pct. af arbejdsgiverindbetalingen, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 11.

Det fremgår ikke tydeligt af kildeskattelovens § 46, stk. 6, om kildeskatten på 40 pct. kan indeholdes af forfaldne præmier m.v. til aldersopsparinger, eller om der alene kan ske indeholdelse af faktisk betalte præmier m.v. Der er i praksis dog ikke noget til hinder for, at et pensionsinstitut indeholder kildeskatten også at forfaldne præmier, der i første omgang ikke indbetales af arbejdsgiveren. Omvendt er der ikke noget krav om, at der indeholdes kildeskat af de forfaldne, ikke betalte præmier, idet det er en grundlæggende forudsætning for reglen om indeholdelse af kildeskat af indbetalinger til aldersopsparinger, at pensionsinstituttet selv vælger, om det vil indeholde kildeskatten, herunder om instituttet vil gøre det for alle kunder eller forskelligt fra kunde til kunde.

Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte kildeskattelovens § 46, stk. 6.

Efter 1. pkt. i den foreslåede nyaffattelse af § 46, stk. 6, vil det enkelte pensionsinstitut af indbetalinger til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, herunder forfaldne beløb, der indbetales senere end forfaldstidspunktet, kunne vælge at indeholde en foreløbig skat i det indbetalte eller forfaldne beløb på 40 pct., jf. kildeskattelovens § 48, stk. 11.

Dermed vil det fremgå udtrykkeligt af kildeskattelovens § 46, stk. 6, 1. pkt., at det enkelte pensionsinstitut kan vælge at indeholde foreløbig skat på 40 pct. af indbetalte beløb og af forfaldne beløb, uanset om de er indbetalt på indeholdelsestidspunktet.

Efter 2. pkt. i den foreslåede nyaffattelse af § 46, stk. 6, vil det enkelte pengeinstitut af indbetalinger til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, vælge at indeholde en foreløbig skat på 40 pct. af indbetalte beløb, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 11.

Dermed vil det fremgå udtrykkeligt af kildeskattelovens § 46, stk. 6, 2. pkt., at det enkelte pengeinstitut kan vælge at indeholde foreløbig skat på 40 pct. af indbetalte beløb til aldersopsparing, set i lyset af, at indbetalinger til aldersopsparinger i pengeinstitutter har skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet, jf. gældende ret, som i øvrigt foreslås lovfæstet i nærværende forslag med indsættelsen af et 9. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Kilde

I momsloven indeholder fodnote 1 til titlen en henvisning til de EU-retsakter, som er gennemført i dansk ret gennem momsloven.

Det foreslås, at noten udvides med henvisning til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår identifikation af afgiftspligtige personer i Nordirland. Den foreslåede henvisning er nødvendig, for at kunne implementere at Nordirland systemmæssigt skal have en ny landekode som følge af Brexit.

Derudover foreslås det at rette to mindre fejl i noten.

Kilde

Det følger af skattekontrollovens § 72, stk. 2, at Skatteforvaltningen, hvis en anmodning om oplysninger efter § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, § 53, stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, § 59, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 64, stk. 1, ikke efterkommes, kan give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.

Skattekontrollovens § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, vedrører den skattepligtiges egne oplysningspligter efter anmodning. §§ 16, 18 og 20 angår den skattepligtiges indsendelse af erklæringer og oplysninger vedrørende pensionsordninger i udlandet, § 53, stk. 1, erhvervsdrivendes indsendelse af regnskabsmateriale m.v. og § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, skattepligtige fysiske personers indsendelse af supplerende formueoplysninger. § 53, stk. 2, vedrører pligten for en tredjemand, der har den erhvervsdrivendes regnskabsmateriale i sin besiddelse, til at indsende dette til Skatteforvaltningen efter anmodning.

Skattekontrollovens §§ 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, § 59, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, og § 64, stk. 1, vedrører tredjemands oplysningspligter efter anmodning. Bestemmelsen i §§ 57 og 58 vedrører erhvervsdrivendes oplysninger til brug for krydsrevision af andre navngivne erhvervsdrivende, § 59 finansielle virksomheders oplysningspligt og § 60 advokaters oplysningspligt. § 61 indeholder en generel oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, hvor den, der anmodes om oplysninger om, er en identificerbar fysisk eller juridisk person. § 62 indeholder en generel oplysningspligt for samme kreds, hvor der anmodes om oplysninger om ikke individuelt bestemte fysiske eller juridiske personer, og hvor Skatterådets forudgående godkendelse til pålæg af oplysningspligt derfor skal indhentes. Bestemmelsen i § 64 er en særlig oplysningspligt for udbydere af skattearrangementer.

Efter gældende ret vil Skatteforvaltningen ikke kunne give pålæg om, at oplysningerne efter skattekontrollovens § 61, stk. 2, skal indsendes inden en fastsat frist. Skattekontrollovens § 61, stk. 2, omhandler visse enheders forpligtelse til efter anmodning at udlevere oplysninger i relation til forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015, herunder oplysninger om kundekendskabsprocedurer og om selskaber og andre juridiske enheders reelle ejere.

Henset til Danmarks internationale forpligtelser på området synes det hverken hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at Skatteforvaltningen ikke kan gennemtvinge en anmodning om oplysninger efter skattekontrollovens § 61, stk. 2, hvorfor denne mulighed foreslås indført.

Det foreslås derfor i § 72, stk. 2, at ”§ 61, stk. 1” ændres til ”§ 61, stk. 1 og 2”.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge visse enheder – typisk pengeinstitutter m.v. – at indsende visse oplysninger inden for en given frist, herunder kunne gennemtvinge dette pålæg ved brug af daglige tvangsbøder, indtil pålægges efterkommes.

Kilde

Med lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning har Folketinget givet sit samtykke til, at Danmark tiltrådte den multilaterale konvention. Danmark deponerede det endelige ratifikationsinstrument til OECD den 30. september 2019, og konventionen trådte i kraft for Danmark pr. 1. januar 2020 (med hensyn til kildeskatter).

Det deponerede ratifikationsinstrument indeholdt en række notifikationer om valg og forbehold ved Danmarks tiltrædelse, som er beskrevet i bilag 2 til loven. Ved ratifikationen har Danmark derved tiltrådt alle dele af konventionen, herunder den frivillige del VI om obligatorisk bindende voldgift.

Med hjemmel i konventionens artikel 28, stk. 2, litra a, om forbehold for anvendelse af konventionens del VI (Voldgift) har Danmark taget fire forbehold. Danmark har først og fremmest taget forbehold for, at konventionens del VI ikke finder anvendelse på aftaler indgået med andre EU-medlemslande, da sådanne forhold er omfattet af EU’s voldgiftsdirektiv. Dernæst har Danmark taget forbehold for alene at anvende del VI i sager, hvor den anden aftalepart accepterer, at formanden for et voldgiftspanel skal være dommer. Videre har Danmark taget forbehold om, at Danmark kan offentliggøre et resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler. Endelig har Danmark taget forbehold, således at del VI ikke kan anvendes i sager, hvor der er pålagt sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller grov uagtsomhed.

Formålet med forbeholdet om, at formanden skal være dommer, og forbeholdet om, at Danmark skal være berettiget til at offentliggøre et resumé af voldgiftspanelers afgørelser, er at sikre, at der værnes om uafhængighed og gennemsigtighed, som er grundlæggende principper i det danske retssystem. Tilsvarende krav følger af EU’s voldgiftsdirektiv, og forbeholdet tilsigter samtidig at ensrette kravene efter de to regelsæt.

Forbeholdenes gyldighed i folkeretlig forstand er efter Danmarks endelige ratifikation blevet anfægtet af flere af Danmarks aftaleparter under konventionen. Aftaleparternes indsigelser går på, at der ikke er hjemmel i konventionens artikel 28, stk. 2, litra a, til at tage forbehold af processuel karakter.

Med henblik på at fjerne enhver retsusikkerhed i forhold til anvendelsen af konventionens bestemmelser om voldgift, foreslås det med nærværende lovforslag, at forbeholdet om, at formanden skal være dommer, og forbeholdet om, at Danmark er berettiget til at offentliggøre et resumé af afgørelser truffet af det enkelte voldgiftspanel, skal trækkes tilbage i henhold til konventions artikel 28, stk. 9. Tilbagetrækningen foreslås gennemført ved en ændring af bilag 2 til lov nr. 327 af 30. marts 2019 om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

De øvrige to ovennævnte forbehold for anvendelse af konventionens del VI vil fortsat gælde. Da Folketinget ved lov har givet samtykke til tiltrædelse af den multilaterale konvention på de vilkår, som følger af lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning foreslås tilbagetrækningen af forbehold ligeledes gennemført ved lov. Tilbagetrækningen skal efterfølgende notificeres til depositaren for den multilaterale konvention (dvs. Generalsekretæren for OECD), jf. konventionens artikel 28, stk. 9.

Konsekvensen af, at betingelserne om, at et voldgiftspanels formand skal være dommer, og at Danmark skal være berettiget til at offentliggøre resumé af et voldgiftspanels afgørelser, ikke længere vil fremgå som forbehold i forhold til anvendelsen af bestemmelserne om voldgift i konventionens del VI , men i stedet vil blive søgt gennemført i forbindelse med indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder, er, at Danmark ikke kan sikre, at den obligatoriske bindende voldgift gennemføres på disse betingelser.

På trods af en tilbagetrækning af de to forbehold vil det fortsat være væsentligt for Danmarks deltagelse i voldgiftsinstituttet, at uafhængighed og gennemsigtighed sikres, når en skattesag undergives bindende voldgift efter den multilaterale konvention. Det vil derfor være af høj prioritet for Danmark, at vilkårene i stedet søges gennemført ved gensidig aftale om processuelle bestemmelser for anvendelse af konventionens voldgiftsdel. De kompetente myndigheder i det enkelte aftaleforhold har pligt til at indgå en sådan aftale om de processuelle regler, jf. konventionens artikel 19, stk. 10, før det tidspunkt, hvor uløste spørgsmål i en sag første gang kan undergives voldgift, og kan ændres fra tid til anden derefter.

Voldgift kan efter konventionens artikel 19, stk. 1, litra b, jf. artikel 36, stk. 1, litra a, blive aktuelt to år efter det seneste af de tidspunkter, hvor konventionen træder i kraft for hver af de respektive aftaleparter. Da konventionen trådte i kraft for Danmark den 1. januar 2020, betyder det, at en aftale efter artikel 19, stk. 10, i det enkelte aftaleforhold som udgangspunkt skal være på plads senest den 1. januar 2022. I det omfang konventionen for den anden aftalepart er trådt eller vil træde i kraft senere end den 1. januar 2020, regnes tidspunktet for, hvornår aftalen efter artikel 19, stk. 10, skal være på plads, fra dette senere tidspunkt.

Det endelige indhold af en aftale efter artikel 19, stk. 10, vil være et resultat af en forhandling, og det kan derfor ikke på forhånd sikres, at vilkårene om, at et voldgiftspanels formand skal være dommer, og at Danmark skal være berettiget til at offentliggøre resumé af et panels afgørelser, bliver en del af det enkelte aftaleforhold. Såfremt det ikke er muligt mellem parterne at blive enige om en aftale efter artikel 19, stk. 10, herunder om den ønskede danske retsstilling, er det forventningen fra dansk side, at der ikke kan gennemføres voldgift.

Den danske position vil blive kommunikeret åbent over for de øvrige aftaleparter forud for indgåelse af en gensidig aftale efter artikel 19, stk. 10. Det er eksempelvis muligt at afgive en fortolkende deklaration, hvor Danmarks intention om at indarbejde de nævnte vilkår i den gensidige aftale fremgår.

Kilde

Til nr. 1

Med § 6, nr. 5, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev et nyt stk. 7 indsat i ligningslovens § 7 P. Bestemmelsen fastsætter betingelserne for at kunne tildele medarbejderaktier m.v. af en værdi svarende til 50 pct. af den ansattes årsløn på aftaletidspunktet. Denne mulighed blev indsat ved samme lovs § 6, nr. 3.

Indsættelsen af ændringerne til ligningslovens § 7 P – samt deraf følgende konsekvensændringer – er ikke trådt i kraft, fordi udvidelsen af den særlige medarbejderaktieordning for nye, mindre virksomheder udgør statsstøtte, som forinden skulle godkendes af Europa-Kommissionen som lovlig statsstøtte.

Af lovtekniske grunde foreslås det at ophæve § 6, nr. 5, i lov nr. 84 af 30. januar 2019, idet det samtidig, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i ligningslovens § 7 P med de fem betingelser, der blev vedtaget med § 6, nr. 5, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 med mindre tekniske justeringer, og fire yderligere betingelser, der er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder som lovlig statsstøtte. Dermed vil ordningen kunne sættes i kraft af skatteministeren, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 84 af 30. januar 2019.

Det henvises om det materielle indhold til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Lov nr. 84 af 30. januar 2019 fastslår i § 11, stk. 5 og 6, at der ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat i den opgjorte slutskat korrigeres for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der måtte følge af § 6, nr. 1-7 og 13, i lov nr. 84 af 30. januar 2019, dvs. medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.

Det foreslås at ophæve § 11, stk. 5 og 6, i lov nr. 84 af 30. januar 2019, idet medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder ikke er trådt i kraft. Ordningen påvirker derfor ikke udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019. Det er derfor overflødigt at beregne en korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat for det pågældende indkomstår.

Der henvises til lovforslagets § 12, stk. 8 og 9, hvor en tilsvarende neutralisering i stedet foreslås for indkomståret 2021.

Kilde

Økonomisk svagt stillede folkepensionister kan få udbetalt den supplerende pensionsydelse, i daglig tale ældrechecken, jf. § 72 d, stk. 1, i lov om social pension. Det er bl.a. en betingelse for retten til ældrechecken, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mindre end 91.800 kr. (2021-sats), jf. § 49, stk. 1, nr. 8, jf. § 72 d, stk. 2, i lov om social pension. Folkepensionister kan desuden søge helbredstillæg til udgifter i forbindelse med medicin og behandlinger, jf. § 14 a i lov om social pension. Også for helbredstillægget er det en betingelse, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mindre end 91.800 kr. (2021-sats), jf. § 49, stk. 1, nr. 8, jf. § 14 b i lov om social pension.

Den samlede likvide formue er den samlede værdi af kontantbeholdning, bankindestående og værdipapirer, men ikke f.eks. værdien af pensionsordninger, jf. § 14 b, stk. 2, i lov om social pension. Den likvide formue opgøres bl.a. på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til Skatteforvaltningen, jf. § 39 a, stk. 1, og § 72 d, stk. 2, i lov om social pension. Pengeinstitutterne indberetter således årligt bankindeståendet pr. 1. januar til Skatteforvaltningen, jf. skatteindberetningslovens § 12. Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om ældrecheck, jf. § 56 a, stk. 1, i lov om social pension, mens kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om helbredstillæg på baggrund af Udbetaling Danmarks afgørelse om opgørelse af den likvide formue, jf. § 14 a, stk. 1 og 6, i lov om social pension. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om helbredstillæg til pensionister med bopæl i fast bopæl i udlandet, jf. § 62 i lov om social pension.

Når Udbetaling Danmark efter gældende regler i januar måned træffer afgørelse om størrelsen af den likvide formue pr. 1. januar, lægges seneste slutlignede årsopgørelse for pensionisten til grund, samt pensionistens egne oplysninger om formuen pr. 1. januar. Den seneste slutlignede årsopgørelse er ved afgørelse om opgørelse af formue og udbetaling af ældrecheck i januar årsopgørelsen for året før det forudgående år. Eksempelvis blev i januar 2020 formueoplysningerne pr. 31. december 2018, som fremgår af årsopgørelsen for 2018 lagt til grund, samt pensionistens egne oplysninger om ændringer i formuen.

En pensionsindbetaling, der foretages kort før nytår og efter den foreslåede tilbagebetalingsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales efter nytår, vil efter gældende ret ikke blive medregnet til likvid formue pr.

1. januar, når Udbetaling Danmark årligt foretager opgørelse heraf.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke i § 14 b i lov om social pension, således at der til den likvide formue medregnes beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E er tilbagebetalt i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

Der vil være tale om tilbagebetalinger, der sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 19. januar af indbetalinger, der er sket i løbet af december måned i det forgangne år.

Når Udbetaling Danmark skal opgøre den likvide formue, vil det tilbagebetalte beløb fremgå som et selvstændigt beløb under formueoplysningerne på årsopgørelsen.

Hvis en pensionist får et beløb tilbagebetalt i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 19. januar 2022, der stammer fra en pensionsindbetaling sent i december 2021, vil denne tilbagebetaling skulle anses som bankindestående pr. 31. december 2021 vedrørende årsopgørelsen for 2021.

Når Udbetaling Danmark i januar 2023 skal træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue pr. 1. januar, vil den seneste slutlignede årsopgørelse, dvs. årsopgørelsen for 2021 med bankindestående pr. 31. december 2021, blive lagt til grund (samt pensionistens egne oplysninger om formuen).

Med den foreslåede ændring af § 14 b i lov om social pension vil bankindeståendet pr. 31. december 2021 ikke kun omfatte det bankindestående, der rent faktisk er bogført den 31. december 2021, men også tilbagebetalinger i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 19. januar 2022, som med den foreslåede ændring vil blive anset som bankindestående pr. 31. december 2021.

Når Udbetaling Danmark i januar 2022 skal træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue pr. 1. januar, vil den seneste slutlignede årsopgørelse, dvs. årsopgørelsen for 2020 med bankindestående pr. 31. december 2020, blive lagt til grund (samt pensionistens egne oplysninger om formuen). Efter lovforslagets § 12, stk. 4, vil den foreslåede tilbagebetalingsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E have virkning for tilbagebetalinger af indbetalinger, når indbetalingen sker fra og med den 1. januar 2021. Sådanne tilbagebetalinger – der altså hidrører fra indbetalinger, der sker fra og med den 1. januar 2021 - har derfor ikke kunnet påvirke den likvide formue pr. 31. december 2020.

Når Udbetaling Danmark i januar 2021 skal træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue pr. 1. januar, vil den seneste slutlignede årsopgørelse, dvs. årsopgørelsen for 2019 med bankindestående pr. 31. december 2019, blive lagt til grund (samt pensionistens egne oplysninger om formuen).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, hvorefter det foreslås at pensionsinstitutterne efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, årligt skal indberette om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

Kilde

Førtidspensionister med førtidspension tilkendt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., dvs. førtidspensionister efter de gamle regler før 2003, kan ligesom folkepensionister søge helbredstillæg til udgifter i forbindelse med medicin og behandlinger, jf. § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Ligesom for helbredstillæg til folkepensionister er det bl.a. en betingelse, at førtidspensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mindre end 91.800 kr. (2021-sats), jf. § 48, stk. 1, nr. 15, jf. § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Den samlede likvide formue er den samlede værdi af kontantbeholdning, bankindestående og værdipapirer, men ikke f.eks. værdien af pensionsordninger, jf. § 19, stk. 2, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Den likvide formue opgøres bl.a. på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til Skatteforvaltningen, jf. § 39, stk. 1 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Pengeinstitutterne indberetter således årligt bankindeståendet pr. 1. januar til Skatteforvaltningen, jf. skatteindberetningslovens § 12. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om helbredstillæg på baggrund af Udbetaling Danmarks afgørelse om opgørelse af den likvide formue, jf. § 18, stk. 1 og 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om helbredstillæg til førtidspensionister med bopæl i fast bopæl i udlandet, jf. § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Når Udbetaling Danmark efter gældende regler i januar måned træffer afgørelse om størrelsen af den likvide formue pr. 1. januar, lægges seneste slutlignede årsopgørelse for pensionisten til grund, samt pensionistens egne oplysninger om formuen pr. 1. januar. Den seneste slutlignede årsopgørelse er ved afgørelse om opgørelse af formue og udbetaling af ældrecheck i januar årsopgørelsen for året før det forudgående år.

En pensionsindbetaling, der foretages kort før nytår og efter den foreslåede tilbagebetalingsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales efter nytår, vil efter gældende ret ikke blive medregnet til likvid formue pr.

1. januar, når Udbetaling Danmark årligt foretager opgørelse heraf. Problemstillingen er identisk med problemstillingen knyttet til opgørelsen af den likvide formue til brug for afgørelsen af, om en folkepensionist er berettiget til ældrecheck og helbredstillæg efter lov om social pension, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke i § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., således at der til den likvide formue medregnes beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E er tilbagebetalt i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

Der vil være tale om tilbagebetalinger, der sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 19. januar af indbetalinger, der er sket i løbet af december måned i det forgangne år.

Når Udbetaling Danmark skal opgøre den likvide formue, vil det tilbagebetalte beløb fremgå som et selvstændigt beløb under formueoplysningerne på årsopgørelsen.

Konsekvenserne af den foreslåede ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. adskiller sig ikke fra konsekvenserne af de foreslåede ændringer af lov om social pension, jf. lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, hvorefter det foreslås at pensionsinstitutterne efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, årligt skal indberette om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

Kilde

Efter § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.

Efter § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed er der alene hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om anbringelse af midler i værdipapirer. Reglen indeholder derimod ikke klar hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om afvikling af placering af midler i værdipapirer, dvs. regler om udtagning af midler.

Det foreslås derfor at nyaffatte 2. pkt. i § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, således at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer og for afvikling af investeringer i aktiver, herunder om registrering og afregistrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.

Med den foreslåede nyaffattelse af 2. pkt. får Finanstilsynet en klar hjemmel til i bekendtgørelsen om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter (”puljepensionsbekendtgørelsen”) at fastsætte, at en pensionsopsparer, der i særskilt depot har placeret aldersopsparingsmidler i de omfattede unoterede værdipapirer, inden for en rimelig frist vil skulle tage skridt til at afvikle placeringen af de aldersopsparingsmidler, som er placeret heri. Denne udvidelse af hjemlen vurderes nødvendig for, at Finanstilsynet kan foretage en tilpasning af reglerne i puljepensionsbekendtgørelsen, således at man effektivt kan undgå, at allerede eksisterende aldersopsparingsmidler udnyttes til skattetænkning.

I medfør af denne hjemmel vil Finanstilsynet ændre bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter (”puljepensionsbekendtgørelsen”) således, at det fastsættes, at aldersopsparingsmidler i særskilte depoter ikke kan anbringes i unoterede kapitalandele og i andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, eller af en forvalter med tilladelse, jf. § 11 i lov om alternative investeringsfonde m.v. Finanstilsynet vil ligeledes i puljepensionsbekendtgørelsen fastsætte, at en pensionsopsparer, der i særskilt depot allerede i medfør af de gældende regler har placeret aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og i andele i alternative investeringsfonde, inden for en rimelig frist vil skulle tage skridt til at afvikle placeringen af aldersopsparingsmidlerne i de unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter eller en forvalter med tilladelse. Det vil i praksis sige, at pensionsopspareren må udtage disse aktiver fra depotet, hvis pensionsopsparerens særskilte depot til brug for aldersopsparing stadigt skal overholde puljepensionsbekendtgørelsens placeringsregler.

I medfør af denne hjemmel vil Finanstilsynet endvidere kunne ændre puljepensionsbekendtgørelsen således, at det fastsættes, at pengeinstitutter kan udlodde kunders investeringer i unoterede kapitalandele eller andele i alternative investeringsfonde uden kundens samtykke, hvis ikke kunden orienterer pengeinstituttet om, hvordan disse investeringer skal afvikles.

Finanstilsynet påtænker at benytte hjemlen til at fastsætte regler for afvikling af investeringer i aktiver i særskilte depoter i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for, at man effektivt kan undgå, at allerede eksisterende aldersopsparingsmidler i særskilte depoter udnyttes til skattetænkning. I de tilfælde, hvor en pensionsopsparer for at kunne overholde de placeringsbestemmelser, der er indført for at forhindre, at særskilte depoter udnyttes til skattetænkning, afhænder eller udtager aktiver fra aldersopsparingsdepot, påser Finanstilsynet ikke, hvilken kurs der anvendes, når investeringer i aktiver afvikles, eller når aktiver udtages fra særskilte depoter.

Formålet med at udvide Finanstilsynets hjemmel i stk. 4, 2. pkt., til at udarbejde regler om afvikling af investeringer i aktiver, som ligger i særskilt depot til brug for aldersopsparing, er at understøtte implementeringen af forbuddet mod, at midler i alderspensionsdepoter anvendes til skattetænkning.

Den udvidede hjemmel skal således medvirke til at forhindre, at alderspensionsopsparing kan udnyttes til skattetænkning. Denne skattetænkning kan opstå, hvis der er tale om, at alderspensionsdepotet gennem direkte eller indirekte eksponering indeholder kapitalandele i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde, dvs. først og fremmest liberale erhverv som tandlæger, advokater og revisorer m.v.

Hvis pensionsopspareren ikke inden fristens udløb sælger eller på anden måde udtager de unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde fra alderspensionsdepotet, vil aldersopsparingen ikke overholde puljepensionsbekendtgørelsens placeringsregler. Det vil betyde, at aldersopsparingen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, herunder betingelsen i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. § 12 A, stk. 1, hvorefter midlerne i en aldersopsparing skal anbringes i overensstemmelse med puljepensionsbekendtgørelsens regler, som er udstedt med hjemmel i § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Når en aldersopsparing ikke opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, skal der skal betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der ved fristens udløb kunne være udbetalt ved aldersopsparingens ophævelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 16. pkt.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021. Det forudsættes, at § 6, nr. 1-4, 6, 7 og 13, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 sættes i kraft samtidig med denne lov. Ved disse bestemmelser er vedtaget en række konsekvensændringer som følge af indsættelsen af stk. 7 i ligningslovens § 7 P. Det er derfor valgt ikke at ophæve disse konsekvensændringer i lov nr. 84 af 30. januar 2019 for så at skulle foreslå de samme konsekvensændringer i nærværende lovforslag.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1, har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås fra og med den 1. januar 2021.

De nye regler kan således først anvendes efter lovens ikrafttræden. Indtil loven træder i kraft, vil selskabet og de ansatte skulle anvende de gældende regler. Vederlag, som ligger over de gældende procentsatser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. eller 2. pkt., vil, indtil loven træder i kraft, skulle behandles efter reglerne i ligningslovens § 16, medmindre betingelserne i ligningslovens § 28 er opfyldt. Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 skal først lønbeskattes på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås.

Det foreslås i stk. 3, at justeringen af periodiseringsreglerne for indbetalinger til pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, jf. forslaget om et nyt 7. og 8. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, et nyt 3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 3, et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, får virkning for bidrag m.v., der forfalder til indbetaling i 2020 eller senere. Det foreslås endvidere, at den i de nævnte bestemmelser frist den 1. april i 2021 er udskudt til den 1. juli. Der kan således være udfordringer for de berørte institutter med at indrette IT-systemer og interne forretningsgange til at understøtte indbetalingsfristen den 1. april allerede i 2021. Indbetalingsfristen den 1. april vil dermed først gælde i 2022.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at hvis det pensionsinstitut, som er modtager for arbejdsgiverens indbetalinger, alene foretager indberetning af faktisk indbetalte bidrag m.v., får justeringen af periodiseringsreglen for indbetalinger til pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser virkning for bidrag m.v., der forfalder til indbetaling i 2023 eller senere.

Overgangsreglen er indrettet sådan, at den foreslåede justering af periodiseringsreglerne får virkning for bidrag, der forfalder til indbetaling før 2023, såfremt det pensionsinstitut, som er modtager for indbetalingen, overgår til indberetning af forfaldne bidrag m.v., der forfalder til indbetaling før 2023. Hvis eksempelvis et pensionsinstitut omlægger sit indberetningssystem i løbet af 2021, således at pensionsinstituttet i januar 2022 indberetter præmier m.v., der er forfaldne til indbetaling i 2021, og ikke blot præmier m.v., der faktisk er indbetalt i 2021, vil justeringen af periodiseringsreglerne have virkning for bidrag, der forfalder til indbetaling i 2021. Det enkelte pensionsinstitut, der i dag alene foretager indberetning af faktisk indbetalte bidrag m.v., behøver altså ikke at vente til 2023 med at foretage indberetning af præmier m.v., der er forfaldne til indbetaling.

Det foreslås i stk. 4, at indførelsen af en rettelsesadgang for pensionsindbetalinger, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, får virkning for tilbagebetalinger af indbetalinger, der sker den 1. januar 2021 eller senere. Dermed vil den foreslåede tilbagebetalingsregel få virkning indbetalinger, der sker fra og med den 1. januar 2021. Indbetalinger, der sker i løbet af december 2020, vil dermed ikke kunne tilbagebetales efter den foreslåede rettelsesadgang for pensionsindbetalinger.

Det foreslås i stk. 5, at ændringen om den afgiftsmæssige behandling af deludbetalinger fra kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter m.v., hvori der indgår ikke fradragsberettigede andele, jf. lovforslagets § 2, nr. 13, får virkning for udbetalinger, der sker den 1. juli 2021 eller senere. Det sikrer tilstrækkelig tid til udvikling af systemer, der kan håndtere indberetninger om afgiftsfri udbetalinger i medfør af den nye regel.

Det foreslås i stk. 6, at § 3, nr. 1, 9 og 10, ikke har virkning for indberetninger for december 2020 og tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås i stk. 7, at § 3, nr. 2, 5-8 og 11-16, nr. 17, for så vidt angår indberetning efter skatteindberetningslovens § 19 a, jf. dette lovforslags § 3, nr. 8, og skatteindberetningslovens § 27, og nr. 18-24, ikke har virkning for indberetninger for kalenderåret 2020 og tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det vil sige, at indberetning vedrørende kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger og ændringen af indberetningsfristen for indberetning fra Bygnings Frednings Foreningen først får virkning fra og med kalenderåret 2021. For så vidt angår indberetning af udbytter af udenlandske aktier m.v. efter skatteindberetningslovens § 16, foreslås det, at § 3, nr. 17, får virkning for indberetninger fra og med indberetningen vedrørende kalenderåret 2020, hvor den foreslåede indberetningsfrist udløber den 20. januar 2021.

Det foreslås i stk. 8, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2021 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat vil den opgjorte slutskat skulle korrigeres for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2021, der følger af ligningslovens § 7 P, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., som affattet ved § 6, nr. 3 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, og stk. 7 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, for indkomståret 2021, for så vidt angår de kommuner, der for 2021 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen for 2021 sker med baggrund i aktstykke nr. 233 (2019-20), tiltrådt af Finansudvalget den 25. juni 2020. Det fremgår af aktstykket, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2021 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2021 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 9, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 8 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2021, der foreligger pr. 1. maj 2023. Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2021 efter stk. 8, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2022. Efterreguleringen afregnes i 2023.

Det foreslås i stk. 10 , at regler fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 8, stk. 3, og § 54, stk. 7, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 8, stk. 4, jf. § 3, nr. 2, og skatteindberetningslovens § 54, stk. 8, jf. § 3, nr. 19.

De gældende bemyndigelser i skatteindberetningslovens § 8, stk. 3, og § 54, stk. 7, bliver henholdsvis § 8, stk. 4 og § 54, stk. 8, idet der indsættes nye stykker i begge paragraffer. Begge regler indeholder en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og indberetningsfrister.

Det er nødvendigt at sikre, at reglerne fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 8, stk. 3, og § 54, stk. 7, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udsted i medfør af henholdsvis skatteindberetningslovens § 8, stk. 4 og § 54, stk. 8.

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 11 kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De øvrige love, der foreslås ændret med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland. Derfor gælder lovforslagets §§ 1-10 og 12 heller ikke for Færøerne og Grønland.