Lov om ændring af lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning (Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning) § 1

Til nr. 1

Som udgangspunkt beskattes vederlag til ansatte i form af købe- og tegningsretter til aktier som løn på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Efter ligningslovens § 28 udskydes beskatningstidspunktet fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, hvis købe- og tegningsretterne er modtaget som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller for udførelse af personligt arbejde i øvrigt. Er betingelserne for beskatning efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, eller er der tale om vederlag i form af aktier, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Ved tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan reglerne i ligningslovens § 7 P dog også anvendes. Hvis aktielønnen omfattes af ligningslovens § 7 P, stk. 1, medregnes værdien af modtagne aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatning af medarbejderaktier efter reglerne i ligningslovens § 7 P indebærer således, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. I stedet beskattes avancen fra medarbejderaktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, dvs. at aktierne beskattes som aktieindkomst, når aktierne m.v. afstås. Arbejdsgiveren har ikke fradrag for værdien af aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 9.

Indkomstskattefriheden efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, er betinget af en række regler i ligningslovens § 7 P, stk. 2. Efter stk. 2, nr. 1, skal den ansatte og selskabet, hvor den pågældende er ansat, have aftalt, at reglerne i ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse på vederlaget. Vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier. Derudover skal den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., kan værdien af vederlaget, som kan tildeles indkomstskattefrit i samme år, som udgangspunkt ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen om aktievederlæggelse indgås. Vederlaget kan dog udgøre til og med 20 pct., hvis adgangen til at erhverve aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. For nye, mindre virksomheder er det vedtaget, at værdien af vederlaget kan udgøre til og med 50 pct., jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

Denne højere grænse for nye, mindre virksomheder blev med § 6, nr. 3, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 indsat i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., men kunne ikke sættes i kraft, før ordningen var godkendt som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen. Det påtænkes at sætte § 6, nr. 1-4, 6, 7 og 13, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 i kraft samtidig med denne lovs § 1, nr. 1, så medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder med nærværende lovforslags justeringer i overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse af 7. oktober 2020 (SA. 51552) kan sættes i kraft den 1. januar 2021.

Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3, skal vederlaget ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende skal aktierne, som udgør vederlaget, eller de aktier, som vederlaget giver ret til at erhverve eller tegne, i henhold til nr. 4 være i det selskab, hvor personer er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Aktierne, der modtages, eller som kan erhverves eller tegnes, må ikke udgøre en særlig aktieklasse, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5.

Modtagne købe- og tegningsretter må ikke overdrages, idet det dog ikke anses for en overdragelse, hvis retten overdrages ved arv eller udløber uudnyttet, jf. nr. 6. Modtagne køberetter skal indeholde en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier, jf. nr. 7.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ligningslovens § 7 P, stk. 7, skal indeholde de betingelser, der – foruden de allerede gældende betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2 – skal være opfyldt for, at værdien af vederlaget kan udgøre op til 50 pct. af årslønnen uden at skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

Hvis de gældende betingelser i ligningslovens § 7 P er opfyldt, og det alene er en eller flere af de foreslåede betingelser i stk. 7, nr. 1-9, som ikke er opfyldt, beskattes den del, der overstiger den relevante procentgrænse af årslønnen, dvs. 10 pct. eller 20 pct., jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. eller 2. pkt., som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16, eller for så vidt angår køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 28, på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., at ordningen skal kunne anvendes af et selskab, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste godkendte årsregnskaber havde højst 50 ansatte.

Formålet med den foreslåede betingelse er at sikre, at ordningen forbeholdes mindre virksomheder. Bestemmelsens ordlyd er justeret i forhold til den tilsvarende bestemmelse i § 6, nr. 5 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 for at fjerne tvivl om, at det er tilstrækkeligt for at overholde betingelsen, at selskabet blot i det ene af de to seneste godkendte årsregnskaber højst havde 50 ansatte. Således stemmer ordlyden overens med hensigten i lov nr. 84. af 30. januar 2019. Det foreslås desuden at anvende godkendte årsregnskaber som grundlag for at tilvejebringe et mere entydigt tidspunkt for hvornår et afsluttet regnskab skal danne grundlag for vurderingen.

At måletidspunkterne er de seneste to årsregnskaber, der foreligger godkendt på aftaletidspunktet, indebærer, at selskabet på aftaletidspunktet i det igangværende regnskabsår kan have mere end 50 ansatte, uden at aftalte tildelinger skal falde uden for ordningen af denne grund. At måletidspunkterne er de to seneste årsregnskaber indebærer også, at det vil være uden betydning, at selskabet i tidligere årsregnskaber – herunder eventuelt også i det på aftaletidspunktet ikke endeligt godkendte årsregnskab for det seneste regnskabsår – eventuelt har haft mere end 50 ansatte. Det vil sige, at et selskab, der i tidligere årsregnskaber har haft mere end 50 ansatte, vil opfylde betingelsen, når blot antallet af ansatte ikke i begge de to seneste årsregnskaber oversteg 50. Hvis et selskab vokser efter aftaletidspunktet, således at antallet af ansatte vil udgøre mere end 50, skal dette heller ikke føre til, at selskabet med tilbagevirkende kraft skal anses for ikke at opfylde betingelsen.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 1, 2. pkt., at der ved opgørelsen af antallet af ansatte skal benyttes reglerne i årsregnskabsloven, hvor antallet opgøres som et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 3.

Ved at anvende opgørelsen af antal ansatte, som i forvejen foretages i forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen lettes administrationen for selskaberne.

Det foreslås, at betingelsen som udgangspunkt skal gælde for selskabet, hvor personen er ansat, jf. det foreslåede 1. pkt. Dog foreslås det som § 7 P, stk. 7, nr. 1, 3. pkt. , at hvis selskabet i et regnskabsår har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed.

Det betyder, at grundlaget for betingelsen, i det eller de pågældende regnskabsår, hvor selskabet har indgået i en koncern, skal være koncernens konsoliderede årsregnskab.

Hvis to eller flere koncernforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret årsregnskab, skal betingelserne fortsat være opfyldt for koncernen som helhed og skal derfor opgøres på koncernniveau. Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 2, 1. pkt., at ordningen kun skal kunne anvendes af selskaber, der på det tidspunkt, hvor aftalen om medarbejderaktieaflønning indgås mellem selskabet og den ansatte, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber havde en nettoomsætning, der ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr.

Det foreslås at justere bestemmelsens ordlyd i forhold til den tilsvarende bestemmelse § 6, nr. 5, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 således at godkendte årsregnskaber anvendes som grundlag for vurderingen. Formålet er at tilvejebringe et mere entydigt tidspunkt for hvornår et afsluttet regnskab skal danne grundlag for vurderingen. Med de foreslåede grænser svarer det til grænserne i EU’s definition af mikrovirksomheder, jf. Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (2003/361/EF). I overensstemmelse med EU-definitionen foreslås samtidig, at blot én af grænserne skal være overholdt i et af de på aftaletidspunktet to seneste godkendte årsregnskaber. Tærskelværdien for enten nettoomsætning eller balancesum skal således være overholdt i et af de seneste to årsregnskaber, for at ordningen kan anvendes. Det er uden betydning, om begge tærskelværdier er overholdt.

At måletidspunkterne er de to seneste årsregnskaber, der foreligger godkendt på aftaletidspunktet, betyder, at et selskab, der tidligere, dvs. forud for de to seneste årsregnskaber, har haft over 15 mio. kr. i nettoomsætning og over 15 mio. kr. i balancesum, vil opfylde betingelsen, hvis enten nettoomsætningen eller balancesummen i et af de to seneste godkendte årsregnskaber er faldet til under tærskelværdien på 15 mio. kr. Måletidspunkterne betyder også, at betingelsen vil blive anset for opfyldt, selv om selskabet i det på aftaletidspunktet endnu ikke godkendte årsregnskab for det seneste regnskabsår er vokset eller i det igangværende regnskabsår, hvor aftalen indgås, vokser ud over tærskelværdien på 15 mio. kr. for så vidt angår både nettoomsætning og balancesum.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 2, 2. pkt., at den årlige nettoomsætning og balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3.

Det indebærer, at det er tallene for de to seneste godkendte årsregnskaber, der skal anvendes ved beregningen af beløbsstørrelserne. Beregningen skal ske på årsbasis. Nettoomsætningen er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, jf. bilag 1, C, nr. 13. Den årlige nettoomsætning skal opgøres ved at beregne selskabets indkomst fra salg og tjenesteydelser i det pågældende år efter fradrag af eventuelle prisnedslag. Nettoomsætningen skal beregnes eksklusive moms og andre indirekte skatter og afgifter. Årsregnskabslovens § 7, stk. 4, finder ikke anvendelse.

Balancesummen udgøres af summen af alle selskabets aktiver ved opgørelsen af årsregnskabet. Balancesummen er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 1.

Betingelsen foreslås som udgangspunkt at skulle gælde for selskabet, hvor personen er ansat. Dog foreslås det som § 7 P, stk. 7, nr. 2, 3. pkt. , at hvis selskabet i et regnskabsår har indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, opgøres nettoomsætning og balancesum for koncernen som helhed.

Det betyder, at grundlaget for betingelsen i det eller de pågældende regnskabsår, hvor selskabet har indgået i en koncern, skal være koncernens konsoliderede årsregnskab. Hvis to eller flere koncernforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret årsregnskab, ændrer det ikke på, at betingelserne fortsat være opfyldt for koncernen som helhed og derfor efter forslaget vil skulle opgøres på koncernniveau. Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 1. pkt., at ordningen kun skal kunne anvendes af selskaber, som har været aktive på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen om aktieaflønning indgås.

Betingelsen opfyldes efter forslaget ved at have været aktiv i mindre end 5 hele kalenderår regnet fra det igangværende kalenderårs start, således at det alene er nødvendigt at konstatere i hvilket år selskabet første gang var aktivt på et marked. Det indebærer eksempelvis, at hvis aftalen indgås den 1. juni 2021 må selskabet ikke have været aktivt på et marked før 1. januar 2016. Formålet med denne betingelse er at målrette ordningen mod nyere selskaber, der typisk er mere udfordrede på likviditeten og således har vanskeligere ved at tilbyde attraktive aflønningspakker og jobsikkerhed end ældre, etablerede selskaber. Skattemæssigt gunstigere forhold for aflønning med medarbejderaktier m.v. for nye virksomheder kan bidrage til øget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 2. pkt., at selskabet vil skulle anses for aktivt på et marked fra selskabets første kommercielle salg.

Første kommercielle salg omfatter en virksomheds første salg på et produktmarked eller et marked for tjenesteydelser, undtaget begrænset salg med henblik på at afprøve markedet. Langt overvejende vil året med selskabets første kommercielle salg være sammenfaldende med året, hvor selskabet første gang har nettoomsætning.

Det foreslås desuden som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 3. pkt., at selskabet anses for at have været aktivt på et marked i mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, og det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg mindst 6 år før året, hvor aftalen er indgået.

Samtidig foreslås det som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 4. pkt., at vurderingen af påbegyndt aktivitet, i en situation, hvor aktiver har indgået i flere successive skattefri omstruktureringer, skal ske i forhold til det selskab, der som det første indskød de pågældende aktiver i en skattefri omstrukturering.

De foreslåede modifikationer, jf. det foreslåede 3. og 4. pkt., har til formål at modvirke, at eksisterende, ældre aktiviteter ved skattefri overførsel af en virksomhed eller af en gren af en virksomhed til et yngre eller nystiftet selskab kan blive omfattet af de foreslåede regler.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 4, at ordningen ikke skal kunne anvendes af et selskab, hvis virksomhed på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, er den såkaldte pengetanksregel, der fastlægger, om der er tale om et aktivt driftsselskab med reel erhvervsmæssig virksomhed i modsætning til et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalanbringelse (en ”pengetank”). Den foreslåede betingelse har til formål at udelukke, at den foreslåede ordning kan anvendes af selskaber i visse brancher, der primært beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse, som f.eks. fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. Formålet er at forbeholde ordningen til anden erhvervsvirksomhed, som faktisk har behov for kapital i forbindelse med udøvelse af reel erhvervsvirksomhed.

Der er tale om passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 pct. af indtægterne (indtægtskriteriet) eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkriteriet) vedrører fast ejendom og/eller besiddelse af kontanter, værdipapirer m.v. Hvis det er tilfældet, er betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 4, i ligningslovens § 7 P ikke opfyldt.

Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses ikke for passiv kapitalanbringelse. Desuden anses besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 (andele i andelsforeninger) ikke som besiddelse af værdipapirer.

Ved bedømmelsen af indtægtskriteriet vil der skulle tages udgangspunkt i den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter i de seneste tre afsluttede regnskabsår. Omsætningen skal således opgøres netto og ikke brutto, idet moms og andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, ikke skal indgå.

Ved bedømmelsen af, om aktivkriteriet er opfyldt, vil der skulle tages udgangspunkt i handelsværdien af faste ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende på overdragelsestidspunktet eller ved opgørelse af gennemsnittet af de tre seneste regnskabsår. Bedømmelsen af selskabets aktivmasse foretages både på overdragelsestidspunktet og i forhold til de seneste tre regnskabsår.

Opregningen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår for at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet har eksisteret.

Betingelsen gælder for selskabet, hvor personen, der tildeles medarbejderaktier m.v., er ansat. Det er uden betydning, om andre dele af en eventuel koncern primært beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse, bortset fra, at der ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, også inddrages virksomhed i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Det er dog hverken værdien eller afkastet af aktierne i et datterselskab, der medregnes ved bedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved bedømmelsen.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 5, at selskabet, hvor personen er ansat ikke på det tidspunkt, hvor aftalens indgås må være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder.

Det indebærer, at ordningen ikke skal kunne anvendes i et kriseramt selskab. Formålet med den foreslåede betingelse er at sikre, at den foreslåede medarbejderaktieordning, som vurderes at udgøre statsstøtte efter EU-reglerne, ikke anvendes til at give statsstøtte uden for Europa-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til kriseramte virksomheder.

Aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som den ansatte aflønnes med, må efter forslaget ikke være i et kriseramt selskab, som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) punkt 20, litra a og c. Et selskab anses for kriseramt, når f.eks. selskabet ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som selskabet kan opnå fra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden statslig indgriben næsten med sikkerhed vil medføre, at selskabet vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt.

I selskabets første tre år efter stiftelsen anses selskabet imidlertid alene for kriseramt, hvis selskabet er under konkursbehandling eller kunne begæres konkurs af dets kreditorer, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) punkt 24, litra b. Herefter betragtes selskabet desuden som kriseramt, hvis over halvdelen af dets tegnede selskabskapital (reserver og andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af selskabets egenkapital, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01) pkt. 20, litra a) er forsvundet som følge af akkumulerede tab.

Bestemmelsen er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig statsstøtte. Statsstøtte til kriseramte virksomheder skal følge nærmere angivne regler, som er defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 6, at selskabet, hvor personen er ansat, ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, må have undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

Kravet om at selskaber, som ikke har tilbagebetalt ulovlig støtte, ikke skal kunne anvende ordningen er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig statsstøtte. Betingelsen indebærer, at selskaber, der har modtaget ulovlig og uforenelig statsstøtte, kun kan tildele vederlag efter den forhøjede procentsats i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., hvis selskabet har tilbagebetalt den pågældende ulovlige og uforenelige støtte.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 7, 1. pkt., at hvis den ansatte på aftaletidspunktet direkte eller indirekte ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget omfattet af ligningslovens § 7 P, stk. 1, skal selskabet ikke kunne anvende den højere grænse for nye, mindre virksomheder.

Et eksempel på indirekte ejerskab af mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet (A) vil være, hvis 3 aktionærer, som er ansat i selskabet (A), i fællesskab ejer en 1/3 af et selskab (B), som ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet (A), som yder vederlaget omfattet af ligningslovens § 7 P. Hver aktionær ejer dermed 33 pct. af selskab (B), men gennem de 3 aktionærers fælles ejerskab af selskab (B) og sammenfaldende interesser i denne henseende indebærer det, at de indirekte ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerettigheder i selskab (A) gennem deres fælles ejerskab af selskab (B), selvom den enkelte aktionær eksempelvis først, hvis selskab (B) ejer 75 pct. af aktiekapitalen af selskab (A) i kraft af blot sin egen aktiebesiddelse, ejer 25 pct. af aktiekapitalen i selskab (A) gennem aktiebesiddelsen i selskab (B). Eksemplet indebærer, at de 3 aktionærer ikke vil kunne anvende ordningen, men eventuelt øvrige ansatte udelukkes ikke af denne betingelse.

Det er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen for nye, mindre virksomheder som lovlig statsstøtte, at ansatte med væsentlig interesse i selskabet afskæres fra at benytte ordningen. Derfor foreslås det at afskære hovedaktionærer og deres nærtstående fra at benytte den højere grænse for nye, mindre virksomheder. Kravet har sin baggrund i, at formålet med statsstøtten er at forbedre de støtteberettigede nye, mindre virksomheders mulighed for at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere. Statsstøttereglerne kræver, at støtten har tilskyndelsesvirkning, dvs. at støtten bidrager til at tilskynde til den ønskede adfærd, hvilket i dette tilfælde er, at nye, mindre virksomheder får bedre mulighed for at fastholde nøglemedarbejdere. Hovedaktionærer med stor indflydelse i selskabet vil allerede uden ordningen have store muligheder for at påvirke fordelingen af deres indkomst mellem løn, der beskattes som lønindkomst, og udbytte, der beskattes som aktieindkomst.

De foreslåede tærskelværdier svarer til tærskelværdierne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, idet grænsen for ejerandel og rådighed over stemmerettigheder dog efter forslaget alene skal være overholdt på aftaletidspunktet, fordi det er hovedaktionærens aktuelle indflydelse på egen lønudbetaling henholdsvis aktieudbytte, der medfører begrænset tilskyndelsesvirkning af støtten.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 7, 2. og 3. pkt., at der ved opgørelsen af den ansattes ejerskab af aktiekapital eller rådighed over stemmerettigheder efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Den foreslåede afgrænsning svarer til den afgrænsning af nærtstående, der anvendes ved fastlæggelsen af, om en person anses for at være hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 8, at selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, ikke må have aktier eller anparter, der er optaget til handel på et reguleret marked på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Hvorvidt aktier eller anparter er optaget til handel på et reguleret marked, afgøres på samme måde som efter aktieavancebeskatningsloven.

Et selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når virksomheden har beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.

Bestemmelsen er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig statsstøtte. Virksomheder, der har aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked, vil typisk ikke have tilsvarende vanskeligheder med at skaffe finansiering, hvilket er en af begrundelserne for, at ordningen målrettes nye, mindre virksomheder. Nye, mindre virksomheder, som har aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked, vurderes ikke at have et behov for støtte til at udnytte deres fulde vækstpotentiale, idet de alt andet lige ikke har tilsvarende vanskeligheder ved at skaffe finansiering som nye, mindre virksomheder, hvis aktier ikke er tilgængelige på et organiseret marked.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 1. pkt., at når selskabet modtager støtte i form af at anvende den forhøjede grænse for nye, mindre virksomheder, dvs. 50 pct. af årslønnen, jf. ligningslovens § 7, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., skal selskabet indberette støtten til Skatteforvaltningen, hvis selskabets samlede støtte efter ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig statsstøtte, at der skal ske offentliggørelse af, hvilke virksomheder, der modtager statsstøtte, som beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro pr. kalenderår. Formålet hermed er at efterleve Europa-Kommissionens krav om øget gennemsigtighed for store støttebeløb.

Europa-Kommissionen stiller krav om offentliggørelse af større støttebeløb i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Det er de støttetildelende myndigheders ansvar, at der offentliggøres oplysninger om større støttetildelinger. Der skal bl.a. offentliggøres oplysninger om, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvilket beløb disse virksomheder har modtaget. Kravet gælder kun, hvis virksomheden har modtaget over 500.000 euro i støtte pr. ordning i et kalenderår. Statsstøtteregisteret er offentligt tilgængeligt.

Uden indberetninger fra de støtteberettigede virksomheder er Skatteforvaltningen ikke i alle tilfælde i besiddelse af samtlige de oplysninger, som skal offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Derfor foreslås det at forpligte støtteberettigede virksomheder til at indberette støttebeløb over 500.000 euro i et kalenderår.

Støtten, som virksomhederne modtager efter ordningen, er ikke et egentligt kontant tilskud, men derimod en fordel ved at kunne tilbyde aktieløn til mere gunstige skattevilkår for den ansatte. Støtten er således indirekte, hvilket indebærer, at værdien af støtten afhænger af såvel skatteregler for virksomheden samt indkomstforhold hos den enkelte lønmodtager, der aflønnes i aktieløn. En præcis opgørelse af støttebeløbet vil derfor medføre store administrative omkostninger hos både virksomhederne og myndighederne. Der foreslås derfor en overordnet tilgang for henholdsvis lønsumsafgiftspligtige virksomheder og alle andre virksomheder. Tilgangen indebærer, at støtteindberetningspligten først indtræder, hvis et nærmere fastlagt loft for aktieløn efter ligningslovens § 7 P overskrides. Hvis loftet overskrides, skal støtten indberettes, og den opgøres ved at gange aktielønnen med fastlagte procentsatser.

Med den foreslåede overordnede tilgang vil virksomheden ramme loftet, der aktiverer støtteindberetningspligten, når virksomhedens aflønning med aktieløn omfattet af ligningslovens § 7 P har en værdi på 16,5 mio. kr. årligt for lønsumsafgiftspligtige virksomheder og 22,3 mio. kr. for alle andre virksomheder. I loftberegningen indgår alene aflønning efter ligningslovens § 7 P. Hvis loftet for støtteindberetning overskrides, skal støtten opgøres som aktielønnen gange med 80 pct. og 28,3 pct. for lønsumsafgiftspligtige virksomheder og aktielønnen gange med 80 pct. og 21 pct. for alle andre virksomheder.

Lofter og procentsatser er fastlagt med udgangspunkt i den størst mulige umiddelbare skattemæssige fordel for medarbejderne og virksomhed samt en forudsætning om, at aktierne m.v. holdes i 5 år. Denne overordnede tilgang er valgt ud fra en forventning om, at det er usandsynligt, at virksomheder vil overskride de fastlagte lofter, samt at beregningen skal sikre, at statsstøtte indberettes, hvis lofterne overskrides.

Den skattemæssige fordel er størst, når medarbejderne er topskatteydere, har aktieindkomst under progressionsgrænsen og udnytter aktieprogrammet fuldt ud. Tages der udgangspunkt i, at en virksomhed har udgifter til løn efter skat på f.eks. 7.800 kr., så kan konsekvensen ved aflønning efter ligningslovens § 7 P holdt op mod aflønning i almindelig kontantløn opgøres ved at betragte efter-skat-indkomsten for lønmodtageren ved begge typer af aflønning.

Ved en udbetalt kontantløn før skat på 10.000 kr. vil en virksomhed efter fradrag ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst have en udgift til løn på 7.800 kr., mens lønmodtageren med en marginalskat på 56,5 pct., vil have en efter-skat-indkomst på ca. 4.350 kr. Ved en udbetalt aktieløn efter ligningslovens § 7 P på 7.800 kr. vil en virksomhed have en udgift efter skat til løn på 7.800 kr., da der ikke er fradrag i selskabets skattepligtige indkomst. Lønmodtagerens aktieindkomst er formelt pålagt 27 pct. i skat, men med en udsættelse af beskatningen på 5 år vurderes den effektive beskatning at blive reduceret til ca. 23,3 pct., og lønmodtagerens løn efter skat kan deraf opgøres til 5.985 kr.

Forskellen i beskatningen af kontantløn og aktieløn er 1.635 kr. (5.985 kr. – 4.350 kr.), og holdes denne op mod aktielønnen på 7.800 kr., får lønmodtageren en procentuel fordel ved aflønning efter ligningslovens § 7 P på ca. 21 pct.

For lønsumsafgiftspligtige virksomheder, og særligt finansielle virksomheder, som er pålagt den højeste lønsumsafgiftssats, vil en eventuel fordel ved aflønning efter ligningslovens § 7 P være større. Det skyldes, at aflønningen i almindelig kontantløn er lønsumsafgiftspligtig, mens aflønning efter ligningslovens § 7 P ikke er pålagt lønsumsafgift. Ved en given udgift for en lønsumsafgiftspligtig virksomhed til almindelig kontantløn vil den udbetalte løn før skat derfor være mindre, hvis der er pålagt lønsumsafgift, og forskellen for medarbejderen mellem almindelig kontantløn og aflønning efter ligningslovens § 7 P efter skat vil være større. Den procentuelle fordel, når der er tale om lønsumsafgiftspligtige virksomheder, kan opgøres til ca. 28,3 pct.

Støtten skal indberettes, hvis den overstiger 500.000 euro, svarende til godt 3,7 mio. kr. Endvidere gælder, at den pågældende aktieaflønning maksimalt må svare til 50 pct. af årslønnen, og at vederlag svarende til de første 10 pct. af årslønnen altid er omfattet af den generelle ordning om aflønning efter ligningslovens § 7 P, som ikke udgør støtte. Det indebærer, at 20 pct. af grundlaget i form af aktieaflønning efter ligningslovens § 7 P ikke skal tælles med ved opgørelsen af støtteelementet. For lønsumsafgiftspligtige virksomheder, hvor den procentuelle fordel ved aktieløn i forhold til almindelig kontantløn fastlægges til 28,3 pct. af aktielønnen, indtræder indberetningspligten derfor ved aktieløn efter ligningslovens § 7 P på ca. 16,5 mio. kr., og for alle andre virksomheder indtræder indberetningspligten ved aktieaflønning efter ligningslovens § 7 P på ca. 22,3 mio. kr.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2021 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 1. oktober 2021.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 3. pkt., at støtten opgøres pr. juridisk enhed.

Ved en juridisk enhed forstås en selvstændig enhed, som er identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. juridisk enhed, uanset eventuel sambeskatning eller koncernforbindelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 17 gælder en særlig tavshedspligt, hvorefter skattemyndighederne under ansvar efter straffeloven skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Tavshedspligten vil således som udgangspunkt omfatte oplysninger om statsstøttetildelinger.

EU-retten indeholder et princip om gennemsigtighed med større statsstøttetildelinger. Formålet er bl.a., at konkurrenter skal kunne kontrollere, om virksomheder i branchen modtager statsstøtte, når det drejer sig om meget store beløb. Europa-Kommissionens godkendelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder som lovlig statsstøtte er derfor betinget af, at oplysninger om støtte efter ordningen skal offentliggøres, hvis støttebeløbet til den enkelte virksomhed overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Pligten til at offentliggøre støttetildelinger over 500.000 euro følger bl.a. direkte af artikel 9 i Europa-Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Hverken denne generelle forordning eller en række øvrige sektorspecifikke retningslinjer med tilsvarende offentliggørelsesforpligtelser kan dog anvendes direkte på den foreslåede medarbejderaktieordning.

Det foreslås derfor som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 4. pkt., at Skatteforvaltningen uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt., dvs. det støttebeløb, som selskabet har modtaget efter ordningen, og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.

Det bemærkes, at oplysningerne offentliggøres direkte i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

Forslaget indebærer, at oplysningerne efter offentliggørelsen ikke længere vil være fortrolige. Offentliggjorte oplysninger vil derfor hverken være omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt eller forvaltningslovens almindelige tavshedspligt, der gælder for andre forvaltningsmyndigheder. Alle andre oplysninger end de, der er specifikt angivet i bestemmelsen, vil fortsat være omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 5. pkt., at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.

Oplysningerne vil blive offentliggjort i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Der skal offentliggøres en række oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister ud over støttebeløbet, herunder virksomhedens navn, størrelse m.v.

Skatteministeren bemyndiges herved også til at kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 8 A gives der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et ligningsmæssigt fradrag for gaver til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder m.v. Det fradragsberettigede beløb kan højst udgøre 17.000 kr. (2021-niveau).

Efter ligningslovens § 12, stk. 2, gives et ligningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder m.v. Fradraget kan udgøre til og med 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dog minimum 15.000 kr. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr. Løbende ydelser er i modsætning til gaver et bidrag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 år.

Fradragsretten for begge de ovennævnte bestemmelser er bl.a. betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet af Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række betingelser i § 8 A og § 12, stk. 2 og 3, og i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

I ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 2 og 3, bruges både benævnelsen ”religiøse samfund” og benævnelsen ”trossamfund”. Der er ikke en nærmere definition af religiøse samfund eller trossamfund i ligningsloven, men forståelsen af trossamfund i ligningslovens forstand har været bred og brugt synonymt med religiøse samfund i deres forskellige former.

Med trossamfundsloven, der trådte i kraft 1. januar 2018, er der i § 1 fastsat følgende definition af trossamfund:

»Ved trossamfund forstås et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.«

Definitionen af trossamfund i trossamfundsloven er snævrere end den brede forståelse af trossamfund, der er i ligningslovens forstand.

Fra og med den 1. januar 2019 blev der indført som betingelse i ligningslovens § 8 A, stk. 2, at trossamfund, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, skal være registreret som anerkendt trossamfund efter trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land.

For menigheder, forsamlinger og kredse, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land.

Det er fastsat i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, at den ovenfor nævnte betingelse vedrørende menigheder ikke gælder for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Det skyldes, at de er anerkendt som en del af folkekirken og derved ikke kan opnå godkendelse efter trossamfundsloven.

Betingelserne gælder heller ikke religiøse samfund, som i sagens natur ikke kan godkendes efter trossamfundsloven, dvs. religiøse organisationer, som hverken er trossamfund, menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. i trossamfundslovens forstand – men som fortsat anses for at være trossamfund i ligningslovens forstand.

For de religiøse organisationer er der i stedet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land fastsat betingelse om, at de skal have et tilhørsforhold til folkekirken eller et trossamfund anerkendt efter trossamfundsloven.

For så vidt angår de allerede gældende betingelser i ligningslovens § 8 A, stk. 2, om, at det skal fremgå af vedtægterne el.lign., at der er tale om et trossamfund, og i ligningslovens § 12, stk. 3, om, at midlerne kun må anvendes til et trossamfund, anses de religiøse organisationer for at være ”trossamfund” i disse henseender. Det kan dog føre til misforståelse, at der er to forskellige forståelser af begrebet trossamfund.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at ”trossamfund” ændres til ”religiøst samfund” i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, 4. pkt.

Derved forbeholdes begrebet trossamfund betingelsen om godkendelse efter trossamfundsloven og forstås kun som den type religiøse samfund, som anses for at være trossamfund i henhold til definitionen i trossamfundslovens § 1. Herved undgås tvivl om, hvorvidt andre religiøse samfund anses som trossamfund og derved kan opfylde betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2, vedrørende vedtægterne og § 12, stk. 3, 4. pkt., om midlernes anvendelse.

Religiøst samfund er en samlebetegnelse. Den gælder for både kristelige og ikke-kristelige. Ikke-kristelige omfatter bl.a., men er ikke begrænset til, de store, verdensomspændende religioner islam, hinduisme, buddhisme og jødedom. Inden for den kristelige del findes de folkekirkelige organisationer, valgmenighederne, frimenighederne, frikirkerne og de frikirkelige organisationer m.v. Herudover dækker betegnelsen ikke-kristelige trossamfund og ikke-kristelige forsamlinger, kredse m.v. samt kristelige og ikke-kristelige religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer. Religiøst samfund omfatter ikke de såkaldte livssynssamfund.

Det er ikke en betingelse i forhold til betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2, at benævnelsen religiøst samfund fremgår udtrykkeligt af vedtægterne. Det er derimod en betingelse, at det kan udledes af vedtægterne, at den konkrete ansøger kan omfattes af samlebetegnelsen religiøse samfund.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Efter gældende regler skal den skattepligtige, der i forbindelse med befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed, ved beregning af befordringsfradraget i stedet fratrække de faktiske udgifter hertil samt eventuelt foretage et fradrag for den yderligere befordring til og fra havne eller lufthavne beregnet efter den af Skatterådet fastsatte kilometertakst, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v., der er udstedt bl.a. med hjemmel i ligningslovens § 9 C, stk. 5.

Domstolene har i to tilfælde taget stilling til, hvornår en skattepligtig må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed. I SKM2013∙187∙BR fandt byretten således, at befordringsfradraget henset til de geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed skulle beregnes på baggrund af benyttelse af en færgeforbindelse. Den skattepligtige kunne derfor ikke vælge at beregne befordringsfradrag på baggrund af en længere alternativ transportvej, som den pågældende havde benyttet, der ikke indebar benyttelse af en færge. I SKM2019∙516∙BR fik en skattepligtig, der havde benyttet ruteflytransport, alene anerkendt befordringsfradrag for den dokumenterede udgift til flybilletter samt kørslen til/fra lufthavnen, og ikke som påstået en meget længere transportvej i bil, idet dette var uforeneligt med § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Tilsiger de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed således, at den skattepligtige må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes fradraget som de faktiske udgifter til færge-/flybillet plus eventuelt kilometerfradrag for yderligere befordring til og fra havn eller lufthavn. Der er i disse tilfælde ikke mulighed for at vælge at foretage fradrag på baggrund af en længere alternativ transportvej over land.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at der indsættes et nyt 3. pkt. i ligningslovens § 9 C, stk. 1, således at indholdet af § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. indskrives direkte i ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Efter det foreslåede 3. pkt., vil skattepligtige, der på en del af eller hele strækningen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed, skulle beregne befordringsfradraget for denne befordring som den faktiske, dokumenterede udgift hertil. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 4, stk. 1, jf. § 3, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Der tilsigtes med fastsættelsen af indholdet af § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen direkte i ligningslovens § 9 C ingen ændring af den gældende retstilstand, som denne er fastsat i § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Der sker ingen ændringer vedrørende det øvrige indhold af bekendtgørelsen, herunder § 4, stk. 2, hvorefter der mod dokumentation kan foretages fradrag for de faktiske udgifter til eget transportmiddel, der medbringes med færgen m.v., til brug for yderligere befordring, og § 4, stk. 3, hvorefter fradrag kun kan foretages i det omfang, den daglige udgift overstiger et beløb, der svarer til udgiften til 24 km daglig befordring, beregnet efter ligningslovens § 9 C.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 4, om forhøjet fradrag for personer med lavere indkomst omfatter også personer, der foretager fradrag efter det foreslåede § 9 C, stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 4

Efter gældende ret beregnes beskæftigelsesfradraget af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1. Som ligningslovens § 9, stk. 1, er formuleret, beregnes der derimod ikke beskæftigelsesfradrag af indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, idet sådanne udbetalinger medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Skattemæssigt skal tilgodehavende feriemidler behandles på samme måde som feriegodtgørelse og løn, der udbetales under ferie, som medregnes til grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradrag og jobfradrag. Der henvises til afsnit 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at præcisere ligningslovens § 9 J, stk. 1, således at der i opremsningen af hvilke arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomster, der beregnes beskæftigelsesfradrag af, tilføjes arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

Det indebærer, at der som forudsat vil blive beregnet beskæftigelsesfradrag og jobfradrag af indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, jf. ligningslovens § 9 J og § 9 K.

Eftersom førtidige udbetalinger af feriepenge og fondsferiedage efter § 17 a, stk. 4, og § 28 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, skal undergives den samme skattemæssige behandling som udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, betyder den foreslåede præcisering af ligningslovens § 9 J ligeledes, at indkomstskattepligtige førtidige udbetalinger af feriepenge og fondsferiedage medregnes til grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradrag og jobfradrag.

Til nr. 5

Efter gældende ret gives det et ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension, jf. ligningslovens § 9 L. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.

Det ekstra pensionsfradrag beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger, men beregningsgrundlaget reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v.

Efter ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6, fører pensionsudbetalinger i form af pensionsudbetalinger til tjenestemænd dog ikke til reduktion af beregningsgrundlaget. Det skal ses i lyset af, at pensionsopsparing i form af tjenestemandspension (optjening af pensionsrettigheder) ikke indgår i beregningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag. Modregning i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag sker således kun for pensionsudbetalinger fra ordninger, hvor pensionsindbetalinger tilsvarende indgår i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.

Pensionsopsparing i form af optjening af pensionsrettigheder som følge af anden ansættelse end tjenestemandsansættelse i det offentlige indgår heller ikke i grundlaget for opgørelsen af det ekstra pensionsfradrag, hvilket heller ikke gælder pensionsopsparing i form af optjening af pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte. Der kan enten være tale om optjening af en egentlig ret til tjenestemandspension eller optjening af ret til pension beregnet efter samme principper som tjenestemandspension. Udbetalinger af sådanne pensioner indgår ikke i grundlaget for beregning af ekstra pensionsfradrag, fordi selve optjeningen af pensionsrettighederne som nævnt ikke gør det.

Pensionsordninger, der modtager statsstøtte, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er statsgaranterede pensionskasser, hvor staten garanterer for dækning af pensionskassens eventuelle underskud, samt statslige pensionsordninger, der typisk er omdannet fra statsgaranterede pensionskasser til statslige pensionsordninger ved, at staten har overtaget hele pensionsforpligtelsen samtidig med en overtagelse af pensionskassens formue.

At udbetalinger af pensioner som er optjent som følge af anden ansættelse end tjenestemandsansættelse i det offentlige og udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte, ikke reducerer beregningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag fremgår ikke tydeligt af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 5, at præcisere den nævnte undtagelsesbestemmelse, således at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at den omfatter alle udbetalinger af pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. pension fra det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste, og pension i henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte.

Dermed vil det være tydeligt, at sådanne pensionsudbetalinger ikke reducerer grundlaget for beregning af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L.

Til nr. 6

Efter reglerne i ligningslovens § 12, stk. 2, gives et ligningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder m.v. Fradraget kan udgøre til og med 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dog minimum 15.000 kr. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr. Løbende ydelser er i modsætning til gaver et bidrag, som den pågældende har bundet sig til i mindst 10 år.

Fradragsretten er bl.a. betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet af Skattestyrelsen eller er godkendt i et andet EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række betingelser i § 12, stk. 3 og 4, og i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v. her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at tilføje religiøst samfund i ligningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., for at sikre sproglig overensstemmelse med § 8 A, stk. 2, hvortil der henvises i § 12, stk. 3, 2. pkt.