Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.) § 1

Til nr. 1

Lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) er tinglysningsafgiftslovens officielle titel.

Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, pant, ejendomsforbehold, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens titel som følge af, at registreringsafgiften på luftfartøjer genindføres, så titlen bliver »Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)«.

Som følge af, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil der, udover at skulle betales afgift ved tinglysning, skulle betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslåede er dermed en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at loven vil få samme titel, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 2

Efter gældende ret skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftsloven ved tinglysning af de i § 1 nævnte rettigheder. Det er Tinglysningsretten, der er registreringsmyndighed i henhold til loven og dermed registrerer de rettigheder, der tinglyses i fast ejendom, andelsbolig, køretøjer og andet løsøre m.v. Efter gældende ret er der således alene én registreringsmyndighed i relation til tinglysningsafgiftsloven.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at ændre »Tinglysningsretten« til »registreringsmyndigheden« over alt i loven, undtagen i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., § 19, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås registreringsafgiften på luftfartøjer genindført. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed for rettigheder, der registreres i luftfartøjer. Derfor vil der med det foreslåede være to registreringsmyndigheder i forhold til tinglysningsafgiftsloven. Det foreslåede er dermed en konsekvens af genindførelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, 30 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 3

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne m.v. Afgiften udgør 1.660 kr.

Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.660 kr.« til »1.750 kr.« overalt i loven.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1.

Til nr. 4

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, stk. 6, 2. pkt. og stk. 7, 2. og 3. pkt., § 5 b, stk. 1, 1-4. pkt., og stk. 2, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af pant, herunder bl.a. underpant i et ejerpantebrev, i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening. Afgiften udgør 1.640 kr.

Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.640 kr.« til »1.730 kr.« overalt i loven.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens kapitel 1, hvilke tinglysninger der skal betales afgift af.

Efter gældende ret skal der bl.a. betales afgift ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, pant og ejendomsforbehold, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at nyaffatte titlen på tinglysningsafgiftslovens kapitel 1 som følge af, at registreringsafgiften på luftfartøjer genindføres, så titlen bliver: »Kapitel 1 Afgiftspligtig tinglysning og registrering«.

Som følge af, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil der, ud over at skulle betales afgift ved tinglysning, skulle betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslåede er dermed en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at lovens kapitel 1 vil få samme overskrift, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 6

I tinglysningsafgiftslovens § 1 oplistes de tinglysninger, der udløser tinglysningsafgift. Det er bl.a. tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, pant og ejendomsforbehold, som udløser tinglysningsafgift.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at genindføre registreringsafgiften af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. På den baggrund foreslås det at indsætte nr. 5 og 6 i tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1. Det foreslås, at bestemmelserne genindføres med samme ordlyd, som de havde, inden de blev ophævet med § 4, nr. 4, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

I nr. 5 foreslås det, at der skal betales en afgift til statskassen for registrering af midlertidig og endelig ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret, jf. § 13. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at registreringsafgiften for registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer fastsættes i § 13, og at afgiften skal udgøre 0,1 pct. af luftfartøjets værdi.

I nr. 6 foreslås det, at der skal betales en afgift til statskassen for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over luftfartøjer, jf. § 14. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at registreringsafgiften for registrering af panterettigheder i luftfartøjer fastsættes i § 14, og at afgiften skal udgøre 0,1 pct. af pantets værdi, samt at afgiften skal udgøre 1,5 pct. af pantets værdi for registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret til højst 10 passagerer.

Andre registreringer end de, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 26 (de foreslåede bestemmelser i §§ 13 og 14), herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.’s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. lovforslagets § 1, nr. 26 (den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, nr. 1 og 2). Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, skal henvise til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 7

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 1. pkt., efter »tinglysninger« indsættes »og registreringer«.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer. Det betyder, at tinglysningsafgiftsloven efter det foreslåede ikke alene skal gælde for tinglysninger, men også registreringer af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. For at opnå afgiftsfrihed er det ifølge bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., et krav, at dokumenterne ved anmeldelse til tinglysning skal være påført en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af 1. pkt.

Det foreslås at indsætte »eller registreringer« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Derved sikres det, at registrering af rettigheder over luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende vil skulle behandles på samme måde som tinglysning. Registrering af rettigheder over luftfartøjer vil efter det foreslåede ligeledes blive omfattet af § 1 A, stk. 1, og dermed omfattet af afgiftsfrihed i samme omfang som de tilsvarende tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der ligeledes ændres i § 1 A.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 8

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes »eller registreringen« efter »tinglysningen«.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. For at opnå afgiftsfrihed er det ifølge bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., et krav, at dokumenterne ved anmeldelse til tinglysning skal være påført en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af 1. pkt.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Derved sikres det efter det foreslåede, at det vil være de samme dokumentationskrav, som vil gælde for registrering og tinglysning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, hvor der ligeledes ændres i § 1 A.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten som udgangspunkt ved anmeldelsen til tinglysning og forfalder som udgangspunkt til betaling ved tinglysningen.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., således at afgiftspligten for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede som udgangspunkt også vil skulle indtræde og forfalde til betaling ved registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 27, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Efter § 16, stk. 2, kvitterer Tinglysningsretten for afgiftsbetalingen ved at påføre påtegning herom på dokumentet, hvis afgiften skal betales ved tinglysningen.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 2 , således at registreringsmyndigheden efter det foreslåede vil skulle kvittere for afgiftsbetalingen ved at påføre påtegning herom på dokumentet, hvis afgiften skal betales ved registreringen.

Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 20 forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., hvis afgiften ikke betales ved tinglysningen. Forhøjelsen er dog mindst 200 kr.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, således at det skyldige afgiftsbeløb ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede ligeledes vil blive forhøjet med 5 pct. (dog mindst 200 kr.), hvis afgiften ikke betales ved registreringen.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning. Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, nr. 4, 1. pkt. Derved sikres det, at det også er muligt at få godtgørelse for registreringsafgift i de tilfælde, hvor et registreret pant aflyses eller udslettes, og der ved registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 27, 28 og 33, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Der henvises herudover til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor der ligeledes ændres i § 23.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 1, er Tinglysningsretten efter begæring fra Skatteforvaltningen forpligtet til at videregive de oplysninger, som Tingslysningsretten er i besiddelse af, der kan danne grundlag for kontrollen med afgiftens beregning og betaling.

Efter stk. 2 er Tingslysningsretten endvidere forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som Tingslysningsretten bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., og som kan have betydning for afgiftskontrollen.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 2 . Derved vil registreringsmyndigheden efter det foreslåede også være forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som myndigheden bliver opmærksomme på i forbindelse med registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 9

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., medregnes det samlede kontante vederlag til ejerskiftesummen ved beregningen af afgiften efter § 4. Tinglysningsafgiftslovens § 4 regulerer afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 4« til »§§ 4 eller 13«.

Afgiften for registrering af ejer af luftfartøjer eller andele heraf foreslås reguleret i tinglysningsafgiftslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Det foreslåede er således en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6 og 26.

Virkningen af det foreslåede er, at beregningsgrundlaget for afgiften ved registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer er det samme som ved tinglysning af ejerrettigheder over fast ejendom. Dermed skal ejerskiftesummen medregnes til det samlede kontante vederlag ved beregningen af afgiften. Hvad der efter § 3 henregnes til det samlede kontante vederlag foreslås ikke ændret ved nærværende forslag.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 10

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, skal det samlede kontante vederlag medregnes til ejerskiftesummen ved beregning af afgiften ved tinglysning af ejerrettigheder over fast ejendom. Hvis en sådan ejerskiftesum ikke findes, beregnes afgiften efter § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer. På den baggrund foreslås det at indsætte stk. 3 i tinglysningsafgiftslovens § 3. Det foreslås at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd, som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 7, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Det foreslås under den foreslåede § 13 i lovforslagets § 1, nr. 26, at afgiften skal udgøre 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Såfremt der foreligger en ejerskiftesum, vil afgiften skulle beregnes efter det foreslåede på baggrund af den foreslåede § 13.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsen finder anvendelse på registrering af ejer af luftfartøjer, når der ikke foreligger en ejerskiftesum efter den foreslåede § 13 – enten fordi der ikke foreligger et ejerskifte, eller fordi der ikke i forbindelse med handlen er aftalt en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes. Den afgiftspligtige skal i disse tilfælde vedlægge en begrundet angivelse af værdien af luftfartøjet efter bedste skøn i forbindelse med anmeldelsen til registrering.

Tilfælde, hvor der ikke foreligger et ejerskifte ved ejerregistrering i luftfartøjer, kan f.eks. være registrering af ejerskab ved overflytning fra en udenlandsk til en dansk registrering, såsom flyleasing.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis angivelsen ikke vedlægges, eller hvis registreringsmyndigheden finder, at der er tvivl om rigtigheden af angivelsen, skal registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet om opgørelse af værdien til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at registreringsmyndigheden underretter anmelderen samtidig med oversendelsen til Skatteforvaltningen. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er registreringsmyndighed i relation til registreringsafgiften af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at Skatteforvaltningen herefter efterprøver den afgiftspligtiges angivelse af værdien og lader om fornødent værdien fastsætte ved vurdering.

Det foreslås i stk. 3, 5. pkt., at det er den afgiftspligtige der hæfter for omkostningerne ved en vurdering.

Det foreslås i stk. 3, 6. pkt., at hvis vurderingen foretages, fordi den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse.

Det foreslås i stk. 3, 7. pkt., at når vurderingen foreligger, beregnes afgiften af Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 4, at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien, herunder bl.a. at ejerskiftesummen skal være udtryk for markedsprisen, og at denne mindst skal være den markedspris, der kan opnås ved salg af luftfartøjet til ophugning, svarende til skrotværdien, samt at vurderingen af luftfartøjet kan indbringes for retten med henblik på en sagkyndig vurdering efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse, hvis anmelderen og Skatteforvaltningen ikke er enige om at få foretaget en vurdering ved en branchekyndig uden rettens bistand. Det foreslåede indskrænker ikke retten til domstolsprøvelse.

Det bemærkes, at stk. 3 alene omhandler opgørelse og fastsættelse af værdien, hvor der ikke foreligger en ejerskiftesum, og hvor spørgsmålet om opgørelse af værdien forelægges Skatteforvaltningen til afgørelse. De tilfælde, hvor ejerskiftesummen foreligger oplyst, og der ikke er tvivl om rigtigheden af denne, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse, er omhandlet af bestemmelserne i § 19, som i lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, foreslås også at skulle gælde for registrering af rettigheder over luftfartøjer.

Til nr. 11

Tinglysningsafgiftslovens § 4 vedrører afgifter i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf.

Efter stk. 1 udgør den faste afgift 1.660 kr. og den variable afgift 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Efter stk. 2 beregnes den variable tinglysningsafgift som hovedregel af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Bestemmelsen om beregningen af den variable tinglysningsafgift gælder alene ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Ved ejerskifte af boliger omfattet af stk. 4 beregnes den variable afgift af ejerskiftesummen.

Ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da beregnes på grundlag af den angivne værdi.

Efter stk. 3 skal Tinglysningsretten i visse tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvaltningen til afgørelse. Tinglysningsretten underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved ansættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner Skatteforvaltningen afgiften.

Efter stk. 4 udgør ejerskiftesummen grundlaget for beregningen af den variable tinglysningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontante vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumprincippet, er enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig.

I stk. 5-7 præciseres de typer af ejendomme, der omfattes af begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus og fritidsboliger. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i tinglysningssystemet.

I de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 8. Det betyder, at den variable afgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesummen eller ejendomsværdien.

Af stk. 9 følger, at det kun er i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det er den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grundlag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.). Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i de tilfælde, hvor handelsprisen ikke kendes på tinglysningstidspunktet.

Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet af § 4, stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel.

Bestemmelsen omfatter bl.a. de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, mellem to koncernforbundne selskaber, eller mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab. I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. eller over 85 pct. af den seneste ejendomsvurdering, er ejerskiftesummen beregningsgrundlaget for fastsættelse af tinglysningsafgiften.

I stk. 11 og 12 er der fastsat bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10 og om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4 med virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 10, stk. 3.

Efter det foreslåede vil det komme til at fremgå af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiften udgør 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf. Ejerskiftesummen skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Efter det foreslåede stk. 2 vil der ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, skulle oplyses den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, vil ejendommens værdi skulle angives efter bedste skøn.

Efter det foreslåede stk. 3 skal registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, hvis værdien efter stk. 2 ikke angives, eller registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af værdien. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.

Efter det foreslåede stk. 4 vil afgiften skulle beregnes af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf, hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum ved ejerskifte af en ejendom, som nævnt i stk. 2. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien enten efter stk. 2 eller stk. 3.

Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2, ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede eller fastsatte værdi efter stk. 2 og 3, vil afgiften skulle beregnes af 80 pct. af denne værdi, jf. det foreslåede i stk. 5 . Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen på 80 pct. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Efter det foreslåede stk. 6 skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn, hvis der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes. Vedlægges angivelsen ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.

Efter det foreslåede stk. 7 skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel, hvis ejerskiftet af fast ejendom, bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke er sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum svarende til, hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Ved anmeldelsen skal ejerskiftesummen angives. Hvis ejerskiftesummen ikke angives, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om den angivne værdis rigtighed, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet efter bestemmelserne i det foreslåede stk. 6, 2.-5. pkt.

Efter det foreslåede stk. 8 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om anmelderes pligt til at afgive erklæringer, den dokumentation eller oplysninger, som anmelderen skal angive og som Skatteforvaltningen skal benytte eller kan indhente til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7, herunder bl.a. regler om hvilke erklæringer, anmelderen skal anvendes i forbindelse med de tinglysninger, hvor der ved anmeldelsen skal afgives en erklæring.

Efter det foreslåede stk. 9 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.

Bestemmelsen er blevet nyaffattet og ændret en del gange, bl.a. på grund af udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger, som opsummeres i det følgende i relevant omfang, da bemærkninger vedrørende disse ændringer fortsat skal være gældende, jf. sidste afsnit.

Bestemmelsen er nyaffattet ved § 4, nr. 2, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Efter denne ændringslovs overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, har nyaffattelsen dog alene virkning for ejerskifter, der ville blive anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2020.

§ 4 blev endvidere nyaffattet med virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning der fra og med den 1. januar 2022, jf. § 8, nr. 2, og § 13, stk. 3, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, således at ordlyden ville komme til at svare til den, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017. Dette var en konsekvens af, at vurderingerne blev videreført med yderligere to år. Det var på den baggrund nødvendigt at udskyde virkningstidspunktet for den nyaffattede § 4 med yderligere to år, parallelt med videreførelsen af vurderingerne med yderligere to år.

Herudover blev § 4 nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022 som konsekvens af, at registreringsafgiften på luftfartøjer blev ophævet, jf. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås den faste afgift på 1.660 kr. ved indeksering forhøjet til 1.750 kr. fra og med den 1. marts 2020.

Da tinglysningsafgiftslovens § 4 er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022 med den nuværende sats på 1.660 kr., jf. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019, vil der skulle betales fast afgift med 1.660 kr. fra og med den 1. januar 2022, når bestemmelsen træder i kraft.

For at få den indekserede sats indsat i bestemmelsen, er det nødvendigt at ophæve § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019 og indsætte den samme ordlyd af § 4 i nærværende lovforslag med den indekserede sats, således at bestemmelsen ikke fra og med den 1. januar 2022 indeholder den nuværende sats. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019 foreslås ophævet med lovforslagets § 8, nr. 1.

Formålet med nyaffattelsen er således alene, at den foreslåede indeksering af den faste afgift bliver indsat i den fremtidige nyaffattelse af § 4, som efter det foreslåede vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den retstilstand, som er beskrevet i bemærkningerne til § 4, nr. 2, jf. Folketingstidende, 2016-17, A, L212 som fremsat, side 96-98, § 8, nr. 2, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L 115 som fremsat, side 58, samt § 4, nr. 12, jf. Folketingstidende 2018-19, B, Betænkning, side 4f.

Til nr. 12

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf 1.660 kr. Udover den faste afgift på 1.660 kr. udgøres afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en variabel afgift på 0,6 pct.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 13

Efter gældende ret skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftsloven ved tinglysning af de i § 1 nævnte rettigheder. Det er Tinglysningsretten, der er registreringsmyndighed i henhold til loven og dermed registrerer de rettigheder, der tinglyses i fast ejendom, andelsbolig, køretøjer og andet løsøre m.v. Efter gældende ret er der således alene én registreringsmyndighed i relation til tinglysningsafgiftsloven.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at »Tinglysningsretten« ændres til »Registreringsmyndigheden« i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås registreringsafgiften på luftfartøjer genindført. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed for rettigheder, der registreres i luftfartøjer. Derfor vil der med det foreslåede være to registreringsmyndigheder i forhold til tinglysningsafgiftsloven. Det foreslåede er dermed en konsekvens. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 30 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Til nr. 14

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, 1.660 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 15

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 16

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 5.

Bestemmelsen blev senest nyaffattet ved § 20, nr. 7, i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Ifølge bemærkningerne til § 20, nr. 7, var formålet med nyaffattelsen at ensarte og forenkle tinglysningsafgiften, ved at udvide anvendelsesområdet for § 5 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L103 som fremsat, side 64f.

Som en del af dette forslag blev den variable afgift nedsat fra 1,5 pct. til 1,45 pct. I den forbindelse blev det yderligere fastsat, at den variable afgift nedsættes igen den 1. januar 2026 til 1,25 pct., jf. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L103 som fremsat, side 65.

I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås den faste afgift på 1.640 kr. i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., forhøjet ved indeksering til 1.825 kr. fra og med den 1. januar 2023.

Da tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2026 med den nuværende sats på 1.640 kr., jf. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018, vil der skulle betales fast afgift med 1.640 kr. fra og med den 1. januar 2026, når bestemmelsen træder i kraft.

For at få den indekserede sats indsat i bestemmelsen, er det nødvendigt at ophæve § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og indsætte den samme ordlyd af § 5 a, stk. 1, i nærværende lovforslag med den indekserede sats, således at bestemmelsen ikke fra og med den 1. januar 2026 indeholder den nuværende sats. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 foreslås ophævet i lovforslagets § 7, nr. 1.

Nedsættelsen af den variable afgift foreslås fastholdt.

Formålet med nyaffattelsen er således alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 17

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

§ 5 a, stk. 6, angår tinglysning af ændringer i pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening. I 1. pkt. reguleres ændringer i form af forhøjelse af det pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i § 5 a, stk. 1. I disse situationer skal der beregnes afgift efter stk. 1, 1. pkt., af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol.

Bestemmelsens 2. pkt. angår andre ændringer end dem i 1. pkt. og de i § 5 a, stk. 7, nævnte ændringer vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte. For tinglysning af sådanne ændringer betales en afgift på 1.640 kr., jf. § 8, stk. 1, nr. 7.

Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, angår tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller andel i en andelsboligforening under pantet. I disse situationer skal der betales afgift efter stk. 1. Herudover fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr. Efter bestemmelsens 3. pkt. udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af en matrikulær ændring.

I tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1-12, oplistes tinglysninger, som er afgiftsfri. Efter stk. 1, nr. 7, skal der ikke betales afgift ved tinglysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.825 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 18

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, angår tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller andel i en andelsboligforening under pantet. I disse situationer skal der betales afgift efter stk. 1. Herudover fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr. Efter bestemmelsens 3. pkt. udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af en matrikulær ændring.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, 2. og 3. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr. Ved tinglysning af en matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 19

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7.

Efter 2. pkt. skal der ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.640 kr.

I 3. og 4. pkt., præciseres det, i hvilke tilfælde der ikke skal betales afgift efter bestemmelsens 1. pkt. Det er således fastsat, at der ikke skal betales en afgift på 1.640 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Herudover skal der ligeledes ikke betales en afgift på 1.640 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes.

Efter stk. 2 skal der ved tinglysning af overdragelse til pant af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.640 kr.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 b.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.825 kr.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.825 kr.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at der skal ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at der skal ligeledes ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes.

Det foreslås i stk. 2, at der ved tinglysning af frempantsætning af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.825 kr.

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 19, hvor § 5 b blev nyaffattet, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L103 som fremsat, side 67. Herudover henvises der til bemærkningerne til § 6, nr. 5, hvor tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., blev indsat for at præcisere retstilstanden, jf. Folketingstidende, 2019-20, A, L27 som fremsat, side 37-38.

Til nr. 20

Efter tinglysningsafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne 1.660 kr. og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 21

Efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften 1.660 kr. for tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften 1.850 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 22

Efter tinglysningsafgiftslovens § 7 skal der for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af lovens §§ 4-6 a, betales en afgift på 1.660 kr., jf. dog § 8. Tinglysningsafgiftslovens § 8 oplister de tinglysninger, som er afgiftsfri.

I stk. 2 er det fastsat, at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.660 kr. for hver rettighedstype. Afgiften udgør dog 1.640 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a. Tinglysningsafgiftslovens § 5 a angår tinglysning af pant i fast ejendom eller i andel af andelsboligforening, hvor den faste afgift alene udgør 1.640 kr.

I stk. 3 er fastsat, at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.660 kr. Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift.

Det foreslås at indeksere de faste afgifter i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 7.

Det foreslås i stk. 1, at afgiften udgør 1.850 kr. for andre tinglysninger der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, jf. dog § 8.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.850 kr. for hver rettighedstype.

I stk. 2, 2 . pkt. foreslås det, at afgiften dog udgør 1.825 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.850 kr.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at dette dog ikke gælder, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den, som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift.

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 23

Efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, alene betales én afgift på 1.660 kr. ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, betales alene en afgift på 1.660 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.640 kr.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.850 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.850 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.825 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20, nr. 24, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L103 som fremsat, side 68, hvor tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, blev nyaffattet.

Til nr. 24

I tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, er det fastsat, at selvom de i bestemmelsens nr. 1 og 2, nævnte tinglysninger er omfattet af § 4 eller § 5, skal der alene beregnes afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.640 kr.

Det drejer sig om 1) ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab og 2) længstlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af:«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, nr. 7, hvor § 10, stk. 1, 1. pkt., blev ændret, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L27 som fremsat, side 39.

Til nr. 25

I tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt., er det fastsat, at selv om en tinglysning er omfattet af § 4, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.640 kr. for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, nr. 8, hvor § 10, stk. 2, 1. pkt., blev ændret, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L27 som fremsat, side 39.

Til nr. 26

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at genindføre afgiften på registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte §§ 13-15 i tinglysningsafgiftsloven.

Det foreslås at indsætte § 13 som omhandler afgift af registrering af ejer af luftfartøjer og pant i luftfartøjer. Det foreslås, at bestemmelsen ikke kun omfatter registrering af ejerskifte, men også registrering af ejerskab, f.eks. ved overflytning fra en udenlandsk til en dansk registrering, eksempelvis i forbindelse med flyleasing, uden at der i den forbindelse foreligger et ejerskifte. Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

I stk. 1 foreslås det, at der for registrering af ejer af luftfartøjer eller af andele heraf i Nationalitetsregistret vil skulle betales en afgift på 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Det foreslås, at dette også vil skulle gælde, hvis registreringen er midlertidig. Det foreslås, at det er afgiftsfrit at foretage en endelig registrering af en ejer, som er registreret midlertidigt.

Efter det foreslåede vil afgiften skulle beregnes af den kontantomregnede ejerskiftesum. Ejerskiftesummen vil normalt fremgå af det dokument, som anmeldes til registrering i Nationalitetsregistret.

Det foreslås at indsætte en fritagelsesbestemmelse i stk. 2 hvorefter registrering, som sker på baggrund af, at flyet i en periode har været udlejet, og nu på ny overgår til ejeren, vil skulle være afgiftsfri. Det er en betingelse for afgiftsfriheden, at genregistreringen sker senest 9 måneder efter, at registreringen af flyet er blevet slettet i registeret (som følge af udlejning til en anden operatør), og at genregistrering sker på samme vilkår som den oprindelige registrering, det vil sige, at genregistreringen fuldt ud svarer til den tidligere registrering.

Rettigheder over luftfartøjer, som er indført i Nationalitetsregisteret efter lov om luftfart, skal registreres i Rettighedsregisteret for at opnå beskyttelse over for aftaler om luftfartøjer og mod retsforfølgning.

Forslaget gør det herefter muligt for flyselskaber at udleje deres fly til en anden operatør i op til 9 måneder, uden at dette bevirker, at der skal betales afgift på ny ved lejeforholdets ophør.

Det bemærkes, at efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 32, til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, vil § 23, stk. 1, nr. 1, indeholde en bestemmelse om, at afgiften kan godtgøres, hvis et registreret ejerforhold vedrørende blandt andet et luftfartøj udslettes senest 9 måneder efter registreringen. På baggrund af praksis fra før afskaffelsen af registreringsafgiften på luftfartøjer gælder reglen kun i de tilfælde, hvor et salg af et fly ophæves senest 9 måneder efter overdragelsen, typisk på grund af at handlen hæves. Det er efter det foreslåede en betingelse for godtgørelse af afgiften, at ejerforholdet til flyet igen er hos sælger. Denne bestemmelse vil således efter det foreslåede ikke omfatte den ovenfor beskrevne lejesituation.

Det foreslås at indsætte § 14 , hvori registrering af panterettigheder, bortset fra retspant, skal reguleres. Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

I stk. 1 foreslås det, at afgiften for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over luftfartøjer vil skulle udgøre 1 promille af det pantsikrede beløb. Herudover foreslås det, at afgiften for registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer, vil skulle udgøre 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., vil skulle finde tilsvarende anvendelse.

Størrelsen på afgiften differentieres på baggrund af størrelsen af luftfartøjet. Afgrænsningen svarer til afgrænsningen mellem charterfly og taxafly, hvorefter taxafly er fly, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer.

Som det fremgår af ovenstående bemærkninger til §§ 13 og 14 sker registreringen i to registre. I Nationalitetsregistret foretages den første registrering af ejerrettigheder. Denne registrering overføres til Rettighedsregistret over luftfartøjer, hvis der senere skal ske registrering af pant i luftfartøjet. Den rene overføring af ejerrettigheder fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen afgift efter det foreslåede.

I stk. 2 foreslås det, at hvis der er givet pant i fly, vil der ikke skulle svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der vil ved anmeldelsen skulle afgives erklæring herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der skal dog svares afgift efter stk. 1, når pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.

Hvis der således er givet pant i fly, vil der efter det foreslåede ikke skulle betales afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ligesom efter § 5, stk. 3, afgives erklæring om ændringer efter denne særregel, ligesom anvendelsen af særreglen forudsætter, at pantsætter ved registreringen er den samme som pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.

Det skal bemærkes, at Danmark har tiltrådt Cape Town-konventionen ved lov nr. 573 af 4. maj 2015 om Internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel, som trådte i kraft den 1. februar 2016. Loven medfører, at ikke alle sikkerhedsrettigheder, der optages i luftfartøjer med dansk registrering, skal registres i det danske rettighedsregister.

Det er derfor alene luftfartøjer (mindre luftfartøjer), som falder uden for anvendelsesområdet af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel/Cape Town-konventionen, som i udgangspunkt kan registreres i det danske rettighedsregister. Hertil skal det bemærkes, at det godt kan ske, at blandt andet et luftfartøj, som størrelsesmæssigt falder under lovens anvendelsesområde, alligevel er undtaget for registrering i det internationale register, hvis sælger eksempelvis er bosiddende/etableret i en stat, der ikke har tiltrådt Cape Town-konventionen – dette medfører, at rettigheden skal registreres i det danske rettighedsregister.

Det betyder, at tinglysningsafgiftslovens § 14 ikke finder anvendelse på luftfartøjer, som er omfattet af lov nr. 573 af 4. maj 2015 om Internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel, medmindre at luftfartøjet af en given årsag falder uden for lovens anvendelsesområde.

Lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel ikke omfatter Grønland og Færøerne. Sikkerhedsrettigheder i luftfartøjer fra Grønland og Færøerne skal således fortsat registreres i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i overensstemmelse med de for de respektive områder gældende regler.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse, som regulerer, i hvilke tilfælde der er afgiftsfritagelse for registreringer omfattet af de ovenfor foreslåede §§ 13 og 14. Det foreslås på den baggrund at indsætte § 15 . Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Det foreslås, at der i stk. 1, nr. 1, vil skulle gives afgiftsfrihed for andre registreringer end omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

Hvis ejerregistreringen til et luftfartøj skal ændres i Nationalitetsregistret som følge af, at det selskab m.v., som i forvejen står registreret som ejer af luftfartøjet, omstruktureres ved fusioner, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber m.v., vil der efter det foreslåede ikke skulle betales afgift ved den ny registrering.

Bestemmelsen svarer til tinglysningsafgiftslovens § 6 a om afgiftsnedsættelse ved tinglysning af adkomstændring til fast ejendom som følge af selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

Det foreslås, at der i stk. 1, nr. 2, vil skulle gives afgiftsfrihed for registrering m.v. i Rettighedsregistret over luftfartøjer eller Nationalitetsregistret for luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 33 finder loven ikke anvendelse på Færøerne eller i Grønland. Imidlertid skal ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer registreres i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalitetsregistret, uanset om luftfartøjet er hjemhørende på Færøerne eller i Grønland. Derfor er det nødvendigt at specificere, at der ikke er afgift på disse registreringer.

Efter det foreslåede vil luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller Grønland, der indføres i Nationalitetsregistret, ikke blive betragtet som en registrering i Danmark. Indførsel i Nationalitetsregistret af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller Grønland vil efter det foreslåede derfor ikke skulle udløse afgift.

Et luftfartøj vil efter det foreslåede blive betragtet som hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, hvis luftfartøjets ejer og bruger er hjemmehørende der.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne i § 10, stk. 2-4, vil skulle finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med registrering af ejerskifte af luftfartøjer.

Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, regulerer tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet samt tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Efter stk. 3 gælder dette, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen, og efter stk. 4 finder stk. 2 og 3 anvendelse på gaver i henhold til testamentarisk bestemmelse.

I sådanne tilfælde skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7.

Efter det foreslåede vil registrering af de samme overdragelser af luftfartøjer skulle udløse samme afgift som tinglysning af sådanne overdragelser.

Til nr. 27

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« efter »tinglysning« i tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., i stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og i stk. 4, § 24, stk. 1, i § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stk. 3.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten som udgangspunkt ved anmeldelsen til tinglysning og forfalder som udgangspunkt til betaling ved tinglysningen.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., således at afgiftspligten for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede som udgangspunkt også vil skulle indtræde og forfalde til betaling ved registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 8, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., tilbagebetales afgift, der er indbetalt som følge af, at det samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, efter anmodning.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., således at afgift, der er indbetalt som følge af, at det samme dokument fejlagtigt er registret flere gange, efter det foreslåede også vil skulle tilbagebetales efter anmodning i samme omfang som tinglysningsafgiften efter gældende ret skal.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning. Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, følger det, at når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et tinglyst ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, for derved at sikre, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsens stk. 1, stk. 1, nr. 4, og stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 7, 28 og 33, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herunder henvises der til lovforslagets § 1, nr. 32, og hvor der ligeledes ændres i § 23.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, ydes der godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale har betalt ved tinglysning.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, således at afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v. internationale organisationer og tilknyttet personale har betalt ved registrering af ejerregistreringer over og panterettigheder i luftfartøjer, godtgøres i samme omfang som ved tinglysning.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Tinglysningsafgiftslovens § 32 er en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsen, således at bestemmelsen tilbageføres til sin oprindelige ordlyd, hvilket vil sikre, at registreringer, som inden afskaffelsen af registreringsafgiften på luftfartøjer måtte være omfattet af ikrafttrædelses- og overgangsreglen, igen vil blive omfattet af bestemmelsen.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 28

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at indsætte »eller registreret« efter »tinglyst« i tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 2, 1. pkt., og i § 23, stk. 1, nr. 3, og i stk. 4.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1, kan en virksomhed, uanset forfaldstidspunktet efter § 16, vælge at betale afgiften månedligt på egne eller kunders vegne, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler hos Skatteforvaltningen. Forfaldstidspunktet efter § 16 er ved tinglysningen.

Efter stk. 2 skal de registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på 1 måned, betale afgift til Skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst hos Tinglysningsretten for den pågældende afgiftsperiode. Det er virksomhederne, der skal angive afgiften. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2 og 4-8. Herudover bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften.

Det foreslås at indsætte »eller registreret« i bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., således at virksomhederne også vil skulle betale afgift for de transaktioner, som er registreret hos registreringsmyndigheden. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed, for så vidt angår rettigheder over og i luftfartøjer, der registreres. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der ligeledes ændres i § 17.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Af bestemmelsens nr. 3 fremgår, at afgiften, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning kan godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant er aflyst eller udslettet, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Dette gælder ikke pant ifølge ejerpantebrev.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, følger det, at når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et tinglyst ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.

Det foreslås at indsætte »eller registret« i bestemmelsens stk. 1, nr. 3, og stk. 4. Derved sikres det efter det foreslåede, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsens stk. 1, nr. 3 og stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 27 og 33, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor der ligeledes ændres i § 23.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 29

Efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., påhviler beregningen og indbetalingen af afgiften den afgiftspligtige. I bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., nr. 1-5, fastsættes det, hvem der er den afgiftspligtige.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter nr. 2 i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1. Det foreslås, at det nye nummer, der bliver nr. 3, får følgende ordlyd: »ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, den, der registreres som ejer.«

Efter det foreslåede nr. 3 vil det være den, der registreres som ejer, der er den afgiftspligtige i de tilfælde, hvor der sker ejerregistrering, uden at der samtidig sker et ejerskifte.

Der vil kunne ske ejerregistrering, uden at der samtidig er tale om et ejerskifte, f.eks. ved overflytning fra udenlandsk register. Det er derfor nødvendigt at indføre en regel, som fastsætter, hvem den afgiftspligtige er ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte.

Det bemærkes, at hvis der ved ejerregistreringen sker ejerskifte, er den afgiftspligtige efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1, såvel den, som erhverver, som den, der afstår genstanden, som ejerregistreringen angår, herunder f.eks. fast ejendom og luftfartøjer. Dette gælder på nuværende tidspunkt for tinglysninger, men vil efter det foreslåede også skulle gælde for registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer, hvor der sker ejerskifte.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført ved lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen får samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 17, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 30

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås det, at »Tinglysningsrettens« ændres til »registreringsmyndighedens« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., skal Tinglysningsretten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, hvis afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt.

Det foreslås at ændre Tinglysningsrettens« til »registreringsmyndighedens« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil bestemmelsen således skulle omfatte både tinglysninger og registreringer. Bestemmelsens 1. pkt. angår den situation, hvor afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt. Bestemmelsen vedrører bl.a. tilfældet, hvor der foreligger en ejerskiftesum, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse. I disse tilfælde skal registreringsyndigheden, som er henholdsvis Tinglysningsretten for tinglysninger og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i relation til registreringer, sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og 31, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 31

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at »tinglysningsekspeditionen« ændres til »registreringsekspeditionen« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., skal Tinglysningsretten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, hvis afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt.

Det foreslås at ændre »tinglysningsekspeditionen« til »registreringsekspeditionen« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil bestemmelsen således skulle omfatte både tinglysninger og registreringer. Bestemmelsens 1. pkt. angår den situation, hvor afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt. Bestemmelsen vedrører bl.a. tilfældet, hvor der foreligger en ejerskiftesum, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse. I disse tilfælde skal registreringsyndigheden, som er henholdsvis Tinglysningsretten for tinglysninger og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i relation til registreringer, sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og 30, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Tinglysningsafgiftslovens § 19 a, stk. 1, finder anvendelse i de tilfælde, hvor dokumentet tinglyses maskinelt, og hvor der ikke er uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge det digitale tinglysningssystem og den indbetalte/angivne afgift. I disse tilfælde lægges anmelderens oplysninger om afgiftsberegningen som regel til grund, uden at registreringsmyndigheden nødvendigvis har modtaget dokumentation for oplysningerne. Herved opstår der et behov for, at Skatteforvaltningen kan foretage stikprøvekontrol af afgiftsberegningen.

Det foreslås at ændre »tinglysningsekspeditionen« til »registreringsekspeditionen« bestemmelsens stk. 1. Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen også kunne foretage stikprøvekontrol af registrering af rettigheder over luftfartøjer, når denne sker maskinelt, og der er uoverensstemmelser mellem den beregnede afgift ifølge det digitale luftfartsregistreringssystem og den indbetalte/angivne afgift.

Det bemærkes, at der p.t. ikke er et digitalt luftfartsregistreringssystem, og bestemmelsens indhold er derfor først relevant for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, når der er oprettet et sådant system.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 32

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der efter »ejerskiftede« indsættes », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter den gældende bestemmelses nr. 1 er der mulighed for godtgørelse, hvis et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede.

Efter den foreslåede ændring af nr. 1 vil det også være muligt at få afgiftsgodtgørelse, hvis et registreret ejerforhold angående luftfartøjer udslettes senest 9 måneder efter registreringen.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 33

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås derfor at indsætte »eller registreret« efter »Et tinglyst« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning. Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Det foreslås at indsætte »eller registret« efter »Et tinglyst« i bestemmelsens stk. 1, nr. 4, 1. pkt. Derved sikres det efter det foreslåede, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 27 og 28, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor der ligeledes ændres i § 23.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 34

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås derfor at ændre »Tinglysningsretten giver« til »Registreringsmyndigheden giver« og »Tinglysningsretten bliver« til registreringsmyndigheden bliver« i tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 2.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 1, er Tinglysningsretten efter begæring fra Skatteforvaltningen forpligtet til at videregive de oplysninger, som Tingslysningsretten er i besiddelse af, der kan danne grundlag for kontrollen med afgiftens beregning og betaling.

Efter stk. 2 er Tingslysningsretten endvidere forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som Tingslysningsretten bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., og som kan have betydning for afgiftskontrollen.

Ved at »Tinglysningsretten giver« ændres til »Registreringsmyndigheden giver« og »Tinglysningsretten bliver« ændres til »registreringsmyndigheden bliver« i bestemmelsens stk. 2, vil registreringsmyndigheden efter det foreslåede også være forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som myndigheden bliver opmærksomme på i forbindelse med registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 13 og 30, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der ligeledes ændres i § 28, stk. 2.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.