Gældende

LOV nr 1883 af 29/12/2015

Skatteministeriet

Ændringer:

Lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af pensionsafkastskat og renter vedrørende visse pensionsordninger m.v.)

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, som ændret ved § 20 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 3 i lov nr. 1375 af 16. december 2014 og § 2 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »1. pkt.,«: »eller en refinansiering af et lån«.

2. I § 22, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »værdi på«: »refinansierings- eller«.

3. Efter § 22 indsættes:

**»§ 22 A. ** En skattepligtig gevinst omfattet af § 22, stk. 1, beskattes efter reglerne i stk. 2, hvis

lånet er ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom eller skibe,
lånet er inkonverterbart og direkte baseret på obligationer optaget til handel på et reguleret marked,
lånets rente ved stiftelsen udgør 0 pct. og
lånets rente ikke i obligationernes løbetid kan blive mindre end 0 pct.

Stk. 2. Debitor skal for hvert indkomstår, indtil debitor bliver frigjort fra gælden, medregne en renteindtægt svarende til, at gevinsten udgjorde en fast negativ rente på lånet i perioden fra lånets stiftelse til det førstkommende tidspunkt af enten obligationernes udløb eller lånets udløb. Renteindtægten beregnes ud fra den aftalte afdragsprofil ved stiftelsen. Har debitor i perioder afdragsfrihed, foretages beregningen med denne forudsætning, hvis perioderne er fastlagt ved stiftelsen.

Stk. 3. Indberettes den skattepligtige renteindtægt efter stk. 2 ikke efter skattekontrollovens § 8 P for det indkomstår, hvori lånet er stiftet, kan debitor vælge, at beskatningen af gevinsten omfattet af stk. 1 i stedet skal ske efter § 22, stk. 1.«

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, som ændret ved lov nr. 997 af 30. august 2015 og § 5 i lov nr. 1574 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., udgår »vedr. gæld«.

2. I § 5 C, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rentebærende fordringer«: »eller gæld«.

3. I § 5 C, stk. 1, 4. pkt., ændres »renter medregnes« til: »renter medregnes henholdsvis fradrages«.

4. I § 5 C, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:

»Tilsvarende gælder vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a og b.«

5. I § 5 C, stk. 3, ændres »kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen« til: »eller gæld kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter eller gevinster«.

6. I § 5 C, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a og b.«

7. I § 5 F, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder renteudgifter m.v. på en fordring, hvis renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende lånet.«

8. I § 6 B, stk. 1, 1. pkt., udgår »af gæld«, »renter af anden gæld« ændres til: »andre renter«, og »af gælden« udgår.

9. § 6 B, stk. 2, ophæves.

10. I § 16 C, stk. 5, nr. 1, 1. pkt., ændres »Tab på fordringer omfattet af« til: »Tab og renteudgifter på fordringer omfattet af«.

§ 3

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og 3«.

2. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget tillægges negativt formueafkast, der overføres til pensionsordninger og forsikringer som nævnt i stk. 2.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 17, stk. 6, 1. pkt., ændres »den af Finanstilsynet offentliggjorte diskonteringsrentekurve« til: »den diskonteringsrentekurve med tillæg af volatilitetsjustering, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensioner (EIOPA) offentliggør,«.

4. I § 17, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Renten efter 1. pkt. kan ikke blive mindre end 0 pct.«

5. I § 17, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »7. pkt.« til: »8. pkt.«

6. I § 17, stk. 6, 4. og 5. pkt., der bliver stk. 6, 5. og 6. pkt., ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«

7. I § 18 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Er den overdragende institution skattepligtig efter § 7 og den fortsættende institution skattepligtig efter § 8, kan der kun succederes efter stk. 2 i værdier, der indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den fortsættende institution. Aktiver og passiver i den overdragende institution, hvori der ikke succederes efter 1. pkt., anses for afstået til handelsværdien af den overdragende institution. Afståelsessummen for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 D forhøjes ikke med 15. pct., jf. afskrivningslovens § 5 D, stk. 4. For driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 D opgøres en skatteforpligtelse svarende til skatteværdien af 15 pct. af afståelsessummen efter 3. pkt. Skatteværdien beregnes med den skatteprocent, der i henhold til § 2 gælder for det indkomstår, hvor omdannelsen m.v. har virkning. Skatteforpligtelsen medregnes i skatten for det indkomstår, hvor driftsmidlet afstås. Skatteforpligtelsen bortfalder den 1. januar 2018.«

8. § 21, stk. 1, 8.-10. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Renten efter 2. og 6. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 6. pkt., for året efter indkomståret. Renten efter 7. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 4. pkt., for året efter indkomståret.«

9. I § 21, stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 27, stk. 5, 2. pkt.,« til: »§ 27, stk. 5, 6. pkt.,«.

§ 4

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved lige store løbende ydelser forstås, at beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingen forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode. Ved beregningen af ydelserne kan der dog maksimalt benyttes en rente svarende til det langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, der fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger, plus 1,5 procentpoint og herfra fradraget produktet af det nævnte afkast inklusive procenttillægget og skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Ved genberegning af ydelserne i udbetalingsperioden kan der maksimalt benyttes en rente som nævnt i 2. pkt. opgjort på tidspunktet for genberegningen af ydelserne, jf. dog 4. pkt. Sættes udbetalingen af en livsvarig alderspension helt eller delvis i bero, kan der ved genberegning af ydelserne altid benyttes den rente, der er anvendt ved beregningen af ydelserne umiddelbart før berostillelsen. For ordninger med ret til rentebonus kan grundlagsrenten anvendes i stedet for den maksimale rente som nævnt i 2. pkt., hvis grundlagsrenten overstiger den maksimale rente. For ordninger, der er tilknyttet investeringsfonde, jf. lov om finansiel virksomhed, bilag 8, III, kan ydelserne vælges beregnet efter principperne i § 11 A, stk. 2.«

2. § 11 A, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Som amortisationsrente anvendes maksimalt en rente svarende til det langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, der fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger, plus 1,5 procentpoint og herfra fradraget produktet af det nævnte afkast inklusive procenttillægget og skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.«

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 926 af 18. september 2012 og senest ved § 4 i lov nr. 739 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., udgår »til forrentning«, og »ydede eller godskrevne renter eller andet afkast« ændres til: »ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast«.

2. I § 8 O, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »og som er«: »ydet,«.

3. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., udgår »mod forrentning«.

4. I § 8 P, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »renter«: »og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A«.

§ 6

I statsskatteloven, lov nr. 149 af 10. april 1922, som ændret bl.a. ved § 22 i lov nr. 190 af 31. maj 1968 og senest ved § 64 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 6, litra e, 1. pkt., udgår »af prioriteter og anden gæld«.

§ 7

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 1535 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 44, stk. 1, udgår »i form af videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011«.

2. I § 44, stk. 3, udgår »i form af videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012«.

3. I § 44, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »pr. 1. oktober 2011« og »pr. 1. oktober 2012«: »eller en senere vurdering«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 5-7, har virkning for fordringer og gæld, som stiftes den 10. november 2015 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for skattepligtige gevinster efter kursgevinstlovens § 22, stk. 1, når stiftelsen, refinansieringen eller overtagelsen sker den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 4. § 2, nr. 2-4, har virkning for fordringer eller gæld, som overdrages den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 5. § 2, nr. 10, har virkning for opgørelse af minimumsindkomsten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning fra og med indkomståret 2015.

Stk. 6. § 3, nr. 4-6, har virkning fra og med indkomståret 2015.

Stk. 7. § 3, nr. 7, har virkning for omdannelser m.v. med overdragelsesdato den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 8. § 3, nr. 8-11 og 13-15, har virkning for forrentning af overskydende og skyldige skattebeløb vedrørende ansættelsesændringer for pensionsafkast, der vedrører indkomståret 2016 og senere indkomstår, og for forrentning af overskydende og skyldige skattebeløb, der sker fra og med den 1. januar 2016.

Stk. 9. § 3, nr. 12, har virkning fra og med indkomståret 2016.

Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen offentliggør renterne efter denne lovs § 3, nr. 15, for 2016 senest den 6. januar 2016.

Stk. 11. For pensionsordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012, kan en anvendt beregningsrente, der overstiger 4,6585 pct., fastholdes. Ændres den anvendte beregningsrente senere, finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, om beregning af ydelsernes størrelse anvendelse.

Givet på Marselisborg Slot, den 29. december 2015

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Karsten Lauritzen

Kilde

§ 1

Til nr. 1 og 2

Efter kursgevinstlovens § 22, stk. 1, skal en debitor beskattes af gevinst på gæld, hvis fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri. Overtagelse af gæld, der er stiftet til overkurs, betragtes som stiftelse af ny gæld.

Det foreslås, at værnsreglen i kursgevinstlovens § 22, stk. 1, udvides, så den også finder anvendelse, når overkursen opstår ved en refinansiering af et lån.

Visse lån, herunder særligt variabelt forrentede obligationslån, finansieres ved obligationer, som har en kortere løbetid end selve lånets løbetid. Ved obligationernes udløb sker der en forudbestemt refinansiering af lånet ved hjælp af udstedelse af nye obligationer. Hvis salget af de nye obligationer sker til en højere kurs end pari, vil låntager, afhængigt af vilkårene i låneaftalen, f.eks. kunne få udbetalt denne overkurs eller få nedbragt restgælden på lånet med overkursen. Overkursen vil i så fald være modsvaret af, at renten på lånet overstiger markedsrenten.

Med forslaget vil overkursen, dvs. forskellen mellem værdien af långivers fordring mod låntager umiddelbart efter refinansieringen og det beløb, som debitor skal indfri, være skattepligtig for låntager. Dette gælder også, selvom der ikke ved stiftelsen opstod en skattepligtig overkurs.

Forslaget sikrer, at den kursgevinst, som låntager opnår ved overkursen, er skattepligtig for en låntager, der ikke generelt skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens den højere rente, som låntageren skal betale, i forhold til hvis lånet var udstedt til pari, er fradragsberettiget for låntager. Det tab, som långiver konstaterer ved indfrielsen (svarende til låntagers gevinst), er fradragsberettiget for långivere, der generelt skal medregne gevinst og tab på fordringer ved indkomstopgørelsen.

Reglen forudsætter, at der er tale om samme lån i skatteretlig forstand. Udvidelsen gælder således kun refinansieringer, der sker i henhold til forud fastsatte vilkår i låneaftalen. Hvis der sker væsentlige ændringer i lånevilkårene, vil det som udgangspunkt skattemæssigt blive anset for at være en indfrielse af det gamle lån ved optagelse af et nyt lån.

Til nr. 3

Det foreslås, at debitor for obligationslån med et rentegulv på 0 pct., som er udstedt til overkurs, i visse tilfælde skal beskattes løbende af en beregnet renteindtægt. Reglen er en undtagelse til den gældende regel i kursgevinstlovens § 22, stk. 1, hvorefter debitor beskattes på stiftelsestidspunktet af den kursgevinst, som debitor har opnået som følge af, at fordringens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som debitor skal indfri.

Debitor skal hvert indkomstår medregne en renteindtægt, svarende til, at gevinsten i stedet udgjorde en fast negativ rente på lånet i perioden fra lånets stiftelse til det førstkommende tidspunkt af enten obligationernes udløb eller lånets udløb. Beskatningen skal således ses som en skattemæssig korrektion af overkursen, der tilfalder debitor som følge af rentegulvet, og sikrer en mere ensartet beskatning af lån henholdsvis med og uden rentegulv.

En række betingelser skal efter stk. 1 være opfyldt, for at beskatning kan ske efter den foreslåede regel.

Det er for det første en betingelse, at lånet er ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom eller skibe.

For det andet er det en betingelse, at lånet er inkonverterbart, dvs. at lånet ikke kan indfris til kurs 100. Dette skyldes, at låntager i modsat fald vil kunne realisere hele gevinsten ved ekstraordinær indfrielse til kurs 100.

Lånet skal endvidere være direkte baseret på obligationer optaget til handel på et reguleret marked. Kravet om, at lånet skal være direkte baseret på obligationer optaget til handel på et reguleret marked, skyldes, at beskatningen er afhængig af de bagvedliggende obligationers løbetid. Det er derfor nødvendigt, at der er en direkte sammenhæng mellem lånet og de udstedte obligationer, således at den relevante obligationsløbetid kan fastslås. I modsat fald finder reglen ikke anvendelse.

Baggrunden for, at obligationerne skal være optaget til handel på et reguleret marked, er, at fastlæggelsen af overkurs og rente tilsammen skal afspejle den effektive markedsrente på kapitalmarkederne.

Den tredje betingelse er, at lånets pålydende rente ved stiftelsen udgør 0 pct. Betingelsen er en følge af, at bestemmelsen er målrettet situationer med en negativ markedsrente. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, vil en eventuel skattepligtig overkurs alternativt kunne undgås eller reduceres ved at reducere den pålydende rente på lånet.

For det fjerde er det en betingelse, at lånets rente ikke i lånets løbetid kan blive mindre end 0 pct., dvs. at lånevilkårene indeholder en betingelse om et rentegulv på 0 pct.

Er betingelserne i stk. 1 opfyldt, skal debitor ifølge stk. 2 for hvert indkomstår fra stiftelsestidspunktet indtil debitors fuldstændige frigørelse fra gælden medregne en renteindtægt som nævnt ovenfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fastsættelsen af den skattepligtige renteindtægt for de enkelte indkomstår sker på stiftelsestidspunktet og skal anses for gældende i hele perioden, indtil debitor bliver frigjort fra gælden, uanset om renten på debitors lån efterfølgende ændres eller tilpasses inden for denne periode.

Beregningen af beskatningen sker ud fra den afdragsprofil, der er aftalt mellem långiver og låntager ved stiftelsen. Hvis obligationernes løbetid er kortere end lånets løbetid, vil beskatningen ske over obligationernes løbetid og ikke over lånets løbetid. For et 30-årigt variabelt forrentet obligationslån betyder det f.eks., at beskatning sker inden for en treårig periode, hvis obligationerne bag lånet udskiftes efter tre år.

Hvis låntager på stiftelsestidspunktet har aftalt med långiver, at der ikke skal afdrages på gælden i en bestemt periode, foretages skyggelånsberegningen med denne forudsætning. Det er en betingelse, at der på stiftelsestidspunktet er tale om en bindende aftale om afdragsfrihed mellem låntager og långiver.

For lån, hvor låntager har mulighed for i perioder at vælge afdragsfrihed, forudsættes ved beregningen, at afdragsfriheden ikke anvendes. En mulighed for afdragsfrihed foreligger, hvis låntager frit eller under visse nærmere betingelser senere kan vælge ikke at afdrage i en eller flere perioder. I den skematiske skyggelånsberegning, der foretages på stiftelsestidspunktet, indregnes altså ikke sådanne eventuelle fremtidige valg af afdragsfrihed. Dette medfører, at en større andel af de beregnede renteindtægter beskattes i den første del af lånets løbetid, men samlet set vil nutidsværdien af de renteindtægter, der beskattes over lånets eller obligationernes løbetid, fortsat svare til overkursen ved stiftelsen.

Hvis debitor fuldstændig frigøres fra gælden, f.eks. fordi debitor indfrier lånet eller en anden debitor overtager restgælden, bortfalder pligten til at medregne en skattepligtig renteindtægt efter bestemmelsen fra og med indkomståret efter indfrielsesåret. Bortfald af beskatningen skal ses i sammenhæng med, at reglen kun finder anvendelse for inkonverterbare lån, og at debitor ved indfrielsen anses for at have givet afkald på den resterende del af gevinsten. For det indkomstår, hvori frigørelsen finder sted, skal der medregnes en forholdsmæssig renteindtægt svarende til perioden fra indkomstårets start og frem til frigørelsestidspunktet.

Ordinære og ekstraordinære afdrag på gælden medfører ikke, at debitor bliver frigjort fra gælden, og debitor vil derfor forsat skulle medregne en skattepligtig renteindtægt baseret på den afdragsprofil, der blev aftalt mellem långiver og låntager på stiftelsestidspunktet. Det forenkler de administrative byrder for både institutterne og SKAT, at der ikke skal foretages en omberegning af beskatningen, hvis låntager foretager afdrag inden for beskatningsperioden. Den forudberegnede beskatning anvendes altså i sådanne tilfælde uændret.

Den foreslåede regel finder tilsvarende anvendelse, hvis lånet refinansieres i lånets løbetid eller en ny debitor i forbindelse med en overtagelse af lånet opnår en skattepligtig kursgevinst som nævnt i kursgevinstlovens § 22, stk. 1. Det er her forholdene på refinansierings- eller overtagelsestidspunktet, som afgør, om § 22 A finder anvendelse, jf. § 22 A, stk. 1. Den beregnede renteindtægt efter stk. 2 fastsættes da på baggrund af overkursen på refinansierings- eller overtagelsestidspunktet.

Uanset om overkursen opstår ved stiftelsen eller en refinansiering eller gældsovertagelse, er det nødvendigt for at kunne opgøre beskatningen, at der opstilles et såkaldt »skyggelån« med samme effektive rente, der danner grundlag for beskatningen.

Eksempel

En låntager optager primo år 1 et 30-årigt variabelt forrentet obligationslån med afdragsfrihed i de første 5 år. Lånet har et rentegulv på 0 pct. Lånets rente fastsættes for overskuelighedens skyld en gang om året, og lånet refinansieres efter 5 år.

På stiftelsestidspunktet er markedsrenten for et tilsvarende parilån uden rentegulv -1 pct., og det forventes på stiftelsestidspunktet, at dette renteniveau vil fortsætte i de kommende 5 år. Lånet med rentegulv optages derfor til en kurs på ca. 105,2. Hvis låntager optager et lån med en pålydende værdi på 1 mio. kr., modtager låntager på stiftelsestidspunktet en samlet kursgevinst på ca. 51.500 kr. Låntager vil som følge heraf i de første 5 år skulle medregne en årlig skattepligtig renteindtægt på 10.000 kr., jf. tabellen nedenfor.

Mod forventning bliver renten i år 2-4 positiv, og låntager har derfor renteudgifter på lånet i de pågældende år. Renteudgifterne er fradragsberettigede og er omfattet af de almindelige indberetningsregler. Ændringen i renten medfører ikke genberegning eller ændringer i opgørelsen efter § 22 A af de skattepligtige negative renter på lånet. Låntager bliver derfor fortsat beskattet af de beregnede renteindtægter på 10.000 kr. årligt som opgjort ved lånets optagelse, og renteindtægterne er også fortsat omfattet af den foreslåede indberetningspligt, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Efter 5 år refinansieres lånet, og afdragsfriheden ophører. På refinansieringstidspunktet er markedsrenten for et tilsvarende parilån uden rentegulv igen -1 pct., og det forventes igen, at dette renteniveau vil fortsætte i de kommende 5 år. Lånet med rentegulv refinansieres derfor til en kurs på ca. 104,8, hvorved låntager modtager en kursgevinst på ca. 47.400 kr. Kursgevinsten udbetales kontant til låntager. Låntager vil som følge af den opnåede kursgevinst i de følgende 5 år skulle medregne en årlig skattepligtig renteindtægt, som vist i tabellen nedenfor. Som forventet forbliver renten negativ i år 6-10, og låntager har derfor ingen renteudgifter på lånet i disse år.

I tabellen er vist en forsimplet opstilling af lån samt skyggelån for de første 10 år af lånets løbetid.

Forventet afdragsprofil ved Overkurslån med rentegulv Beskatning optagelse/refinansiering (t kr.) (t kr.) (t kr.)

År Faktisk Afdrag Restgæld Overkurs til Skattepligtige negative renter på skyggelån Fradragsberettigede renteudgifter på overkurslån kuponrente beskatning

1 0,0 0,0 1.000,0 51,5 10,0 0,0

2 0,1 0,0 1.000,0 0,0 10,0 1,0

3 0,2 0,0 1.000,0 0,0 10,0 2,0

4 0,1 0,0 1.000,0 0,0 10,0 1,0

5 0,0 0,0 1.000,0 0,0 10,0 0,0

I alt 0,0 51,5 50,0

Nutidsværdi* 51,5 51,5

6 0,0 40,0 960,0 47,4 10,0 0,0

7 0,0 40,0 920,0 0,0 9,6 0,0

8 0,0 40,0 880,0 0,0 9,2 0,0

9 0,0 40,0 840,0 0,0 8,8 0,0

10 0,0 40,0 800,0 0,0 8,4 0,0

I alt 200,0 47,4 46,0

Nutidsværdi* 47,4 47,4

Svarer til overkursen i det optagede lån med rentegulv

Reglen bliver kun aktuel, hvis der er et negativt renteniveau på markedet på stiftelses- eller refinansieringstidspunktet. Det er de faktisk beregnede renter, og ikke nutidsværdien heraf, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for låntager, da renterne beskattes løbende henover løbetiden og ikke på stiftelsestidspunktet.

I tilfælde af debitors dødsfald følger beskatningen de sædvanlige regler i dødsboskatteloven. Det betyder bl.a., at et dødsbo ikke skal beskattes af renteindtægten, hvis dødsboet er fritaget for at betale indkomstskat i boperioden, jf. dødsboskattelovens § 6.

Hvis debitors skattepligt til Danmark ophører, beskattes debitor indtil tidspunktet for skattepligtens ophør.

Hvis den skattepligtige renteindtægt efter stk. 2 ikke indberettes efter skattekontrollovens § 8 P, kan debitor efter stk. 3 vælge, at beskatningen af gevinsten omfattet af stk. 1 i stedet skal ske efter § 22, stk. 1. Valg af beskatning efter § 22, stk. 1, betyder, at beskatning af hele overkursen i stedet sker på tidspunktet for lånets optagelse.

Valgmuligheden skal sikre, at debitorer, som f.eks. optager lån i udlandet, tilgodeses, og således kan fravælge de administrative byrder, som er forbundet med at foretage beregninger efter § 22 A. Det samme gælder, såfremt den indberetningspligtige, trods indberetningspligten, ikke har indberettet. I så fald kan debitor altså fravælge beregningen af renteindtægten efter § 22 A, stk. 2, og i stedet blot selvangive kursgevinsten efter § 22, stk. 1. Hvis debitor fastholder beskatningen efter § 22 A, skal debitor selv selvangive den skattepligtige renteindtægt opgjort efter § 22 A, stk. 2.

Hvis debitor ønsker, at beskatningen skal ske efter kursgevinstlovens § 22, stk. 1, skal debitor på selvangivelsen for det indkomstår, hvori gevinsten realiseres efter § 22, stk. 1, medregne hele gevinsten som en skattepligtig kursgevinst og ikke som en renteindtægt efter § 22 A. De almindelige regler om genoptagelse og selvangivelsesomvalg finder anvendelse, hvis der f.eks. efterfølgende sker indberetning, eller debitor senere ønsker at ændre valget af beskatningsmåden.

Kilde

§ 2

Til nr. 1

Ligningslovens § 5 indeholder de grundlæggende principper for periodisering af renter. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at for personer skal renteudgifter i et gældsforhold som udgangspunkt fratrækkes i det indkomstår, hvor renten forfalder til betaling.

Det foreslås, at ligningslovens § 5, stk. 1, præciseres, så det fremgår, at renteudgifter er omfattet af bestemmelsen, uanset om renteudgiften er udslag af en positiv eller negativ rente, og dermed om renteudgiften konkret påhviler debitor eller kreditor. Dvs. såvel positive som negative renter periodiseres efter bestemmelsen.

Til nr. 2-4

Ligningslovens § 5 C hjemler beskatning, henholdsvis fradragsret, for vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i det indkomstår, som handlen afvikles i. De renter, som svarer til vederlaget, medregnes derimod på forfaldstidspunktet.

Hidtil har bestemmelsen alene reguleret de såkaldte handelsrenter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer og ikke handelsrenter i forbindelse med overdragelse af gæld, f.eks. refusionsrenter i forbindelse med overdragelse af fast ejendom. Vederlag betalt for vedhængende eller godskrevne renter ved overdragelse af gæld har derfor hidtil først kunnet fradrages i det indkomstår, hvor de renter, som svarede til vederlaget, forfaldt til betaling.

Det foreslås i nr. 2 at udvide anvendelsesområdet for ligningslovens § 5 C om overdragelse af rentebærende fordringer, så reglen generelt omfatter overdragelse af vedhængende eller godskrevne renter i et gældsforhold. Dette gælder, uanset om der er tale om overdragelse af en fordring eller om overdragelse af gæld, og uanset om der er tale om positive eller negative renter. Bestemmelsen gælder endvidere, uanset om renterne betales, tilskrives eller modregnes i restgælden el. lign.

Det foreslås således at udvide ligningslovens § 5 C, så bestemmelsen generelt omfatter vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer eller gæld. Dermed forenkles reglerne, idet det i alle tilfælde er samme principper, som skal anvendes.

Forslaget indebærer, at modtageren af et vederlag for vedhængende eller godskrevne renter skal beskattes heraf, mens betaleren har fradrag for betalingen. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, jf. nr. 3 , i det indkomstår, som handlen afvikles i. De renter, som svarer til vederlaget, medregnes, henholdsvis fradrages, ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

Det foreslås endvidere i nr. 4 at ændre bestemmelsen, således at bestemmelsen også omfatter vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b. Dette skal ses i lyset af, at ligningslovens § 5 C forslås udvidet til også at omfatte overdragelse af gæld. Forslaget medfører, at vederlag for finansieringsudgifter omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b, skal behandles på tilsvarende måde som vederlag for vedhængende eller godskrevne renter.

Ændringen indebærer ikke en udvidelse af de grundlæggende betingelser for fradragsret for renter eller finansieringsudgifter omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b. Det er således bl.a. fortsat en grundlæggende forudsætning for, at et vederlag er omfattet af bestemmelsen, at der er tale om et vederlag for overdragelse af en i øvrigt fradragsberettiget rente eller udgift i skattemæssig forstand.

Til nr. 5 og 6

Ligningslovens § 5 C, stk. 3, begrænser fradragsretten for en betaling for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af en rentebærende fordring, hvis renteindtægterne eller gevinsterne på fordringen ikke kan beskattes som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det foreslås at udvide denne værnsregel.

Forslaget indebærer, jf. nr. 5 , at der heller ikke er fradrag for en betaling for vedhængende renter i forbindelse med et debitorskifte i et gældsforhold, hvis renteindtægterne eller gevinsterne på gælden ikke kan beskattes som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Derudover foreslås det i nr. 6 , at provisioner og præmier m.v. omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b, heller ikke kan fradrages, hvis renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne udvidelse skal ses i sammenhæng med de udvidelser af ligningslovens § 5 C, som i øvrigt er foreslået, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2-4.

Ligningslovens § 5 C, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 1121 af 21. december 1994, med henblik på at imødegå muligheden for opnåelse af fradrag ved udnyttelse af dobbeltbeskatningsaftaler. Forslaget gør værnsreglen robust over for situationer med negative renter.

Til nr. 7

Ligningslovens § 5 F begrænser fradragsretten for renteudgifter, kurstab m.v. vedrørende lån, som er anvendt til at erhverve en fordring, hvis renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Det foreslås at udvide bestemmelsen, således at den også omfatter negative renter. Forslaget indebærer, at der ikke er fradrag for renteudgifter m.v. på en fordring, hvis renteindtægterne eller gevinsterne på gælden ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Eksempel

En skattepligtig person optager et stående lån i udlandet på 1 mio. kr. og benytter låneprovenuet til at erhverve en tilsvarende dansk fordring. På stiftelsestidspunktet er markedsrenten negativ, og såvel lånet som fordringen har derfor en negativ pålydende rente på -1 pct.

Personen vil herefter modtage en årlig renteindtægt på lånet på 10.000 kr., som modsvares af en renteudgift på 10.000 kr. på fordringen. Personens nettoindkomst som følge af arrangementet er derfor 0.

Da lånet er optaget i udlandet, vil beskatningen heraf kunne være reguleret i en eventuel dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem Danmark og det land, som långiver er hjemmehørende i. Hvis en sådan dobbeltbeskatningsaftale indebærer, at Danmark ikke kan beskatte låntagers renteindtægter på lånet, vil personen umiddelbart samlet set skattemæssigt have et årligt rentefradrag på 10.000 kr., selv om nettoresultatet er nul.

For at undgå risikoen for en sådan asymmetrisk beskatning indebærer forslaget, at renteudgifterne i et sådan tilfælde ikke er fradragsberettigede, da de tilsvarende renteindtægter heller ikke er skattepligtige.

Ligningslovens § 5 F blev indsat ved lov nr. 1121 af 21. december 1994, der afskaffede muligheden for opnåelse af fradrag ved udnyttelse af dobbeltbeskatningsaftaler. Forslaget gør værnsreglen robust over for situationer med negative renter.

Til nr. 8 og 9

Den gældende bestemmelse i ligningslovens § 6 B fastsætter fradragsret for visse rentelignende betalinger på ansvarlig kapital m.v. inden for den finansielle sektor.

Det præciseres med forslagets § 2, nr. 8 , at ligningslovens § 6 B finder anvendelse, uanset om der er tale om positive eller negative renter.

Det foreslås derudover, jf. nr. 9 , at sammenskrive stk. 1 og stk. 2 i ligningslovens § 6 B, således at bestemmelsen omhandler renter generelt. Ligningslovens § 6 B sidestiller dermed skattemæssigt rentelignende betalinger på ansvarlig kapital m.v. inden for den finansielle sektor med renter. Der er således f.eks. fradragsret for betalingerne for debitor. Dette gælder, selv om betalingerne ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentningen bortfalder.

Til nr. 10

Efter ligningslovens § 16 C skal visse investeringsinstitutter opgøre en minimumsindkomst i henhold til reglerne i stk. 4-6.

Det foreslås, at investeringsinstitutter, der opgør en minimumsindkomst, og som er omfattet af ligningslovens § 16 C, kan fradrage eventuelle renteudgifter på fordringer ved opgørelse af minimumsindkomsten. Dvs. fradragsret for de renteudgifter, som investeringsinstitutter måtte have i egenskab af obligationsinvestor som følge af, at obligationen har en negativ rente.

Negative renter på obligationsinvesteringer, samt øvrige fordringer der er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, herunder bankindskud, foreslås således sidestillet med andre former for negativt afkast på fordringer i form af kurstab, som kan trækkes fra ved opgørelsen af minimumsindkomsten.

Forslaget indebærer derimod ikke, at der er fradragsret for andre renteudgifter. Der vil dermed fortsat ikke være fradragsret for eventuelle renteudgifter, som investeringsinstitutterne måtte have i egenskab af debitor.

Kilde

§ 3

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, skal pensionskasser m.v. medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget. Et formueafkast kan både være positivt og negativt. Af pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2, fremgår det, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget bl.a. er fradrag for beløb, der overføres til beskatning hos pensionsopspareren.

Fradraget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2, har det sigte, at den samlede pensionsafkastskat, der betales af en pensionskasse m.v. efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7 og af pensionsopsparerne efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 eller § 4 a under ét skal svare nogenlunde til den skat pensionskasserne m.v. betalte under de dagældende regler før 2010, hvor det samlede formueafkast udelukkende blev institutbeskattet hos pensionskassen m.v.

Såfremt der overføres et positivt beløb til pensionsopsparerne medfører bestemmelsen, at institutskatten formindskes, idet det positive beløb fratrækkes, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2, således at der ikke reelt sker dobbeltbeskatning af det samme formueafkast – én gang hos pensionskassen m.v. og én gang hos pensionsopspareren. Såfremt der overføres et negativt beløb til pensionsopsparerne (f.eks. hvis der overføres et negativt formueafkast til markedsrenteprodukter), medfører bestemmelsen, at institutskatten gøres større, idet det negative beløb, der overføres til opsparerne, tillægges institutbeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2, således at der ikke reelt sker dobbelt fradrag af det samme negative formueafkast. Dette fremgår også af SKATs Juridiske Vejledning 2015-2 afsnit C·G·2.5.2·

Den skattemæssige behandling af negativt formueafkast, der overføres til pensionsopsparerne, fremgår ikke med den ønskede tydelighed af gældende regler. For at undgå usikkerhed herom foreslås det derfor i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 4, præciseret, at ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget tillægges negativt formueafkast, der overføres til pensionsordninger og forsikringer. Det betyder, at negativt afkast, der overføres til pensionsopsparerne, og dermed nedsætter deres beskatningsgrundlag, skal tillægges pensionskassens beskatningsgrundlag, således at pensionskassen m.v. ikke opnår et fradrag for det samme negative formueafkast.

Til nr. 3

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, fører pensionsinstitutterne en særlig konto for den uudnyttede negative skat, der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus som følge af omtegning af en gennemsnitsrenteordning til en markedsrenteordning eller en anden pensionsordning, der stort set svarer hertil. Den uudnyttede negative institutskat forrentes med en rente, der svarer til den 5-årige rente i den diskonteringsrentekurve på den sidste hverdag i indkomståret, som Finanstilsynet offentliggør.

Fra og med den 1. januar 2016 skal forsikringsselskaberne anvende den diskonteringsrentekurve, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) offentliggør. Diskonteringsrentekurven, der offentliggøres af EIOPA, er gældende fra den 1. januar 2016. Denne diskonteringsrentekurve er den mest retvisende afløser for den diskonteringsrentekurve, som Finanstilsynet offentliggør.

EIOPA’s diskonteringsrentekurve består af flere komponenter, herunder en basisdiskonteringsrentekurve for Danmark. Forsikringsselskaberne m.v. har yderligere mulighed for at ansøge Finanstilsynet om at anvende en såkaldt volatilitetsjustering. Volatilitetsjusteringen er et tillæg til basisdiskonteringsrentekurven. Volatilitetsjusteringen skal sikre, at nutidsværdien af de forsikringsmæssige hensættelser opgøres under hensyntagen til de aktiver, som danske forsikringsselskaber ejer. Formålet med at anvende volatilitetsjusteringen er, at forsikringsselskaberne ikke kommer i en situation, hvor pludselige udsving på de finansielle markeder fører til uhensigtsmæssige frasalg af aktiver.

Som en del af ansøgningen om at anvende volatilitetsjusteringen skal selskaberne angive, i hvilke tilfælde basisdiskonteringsrentekurven benyttes ved opgørelsen af hensættelserne. Et eksempel kan være, at selskaberne kan vælge at benytte basisdiskonteringsrentekurven til opgørelsen af hensættelserne i det tilfælde, at volatilitetsjusteringen er negativ. Der er således mulighed for, at selskaberne benytter basisdiskonteringsrentekurven til opgørelse af hensættelserne ved nogle regnskabsaflæggelser, og diskonteringsrentekurven, hvor volatilitetsjusteringen er medtaget, ved opgørelsen til andre regnskabsaflæggelser.

Ifølge Finanstilsynet ligger den 5-årige rente, som Finanstilsynet offentliggør til og med 2015, teknisk tættere på EIOPA’s basisdiskonteringsrentekurve med tillæg af volatilitetsjusteringen, end på den rene basisdiskonteringsrentekurve.

Det foreslås på dette grundlag at ændre den rente, som den uudnyttede negative institutskat forrentes med, til den 5-årige basisdiskonteringsrentekurve med tillæg af volatilitetsjustering ved måling af forsikringsforpligtelser, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) offentliggør den sidste hverdag i indkomståret.

Den nye diskonteringsrentekurve foreslås anvendt fra den 1. januar 2016.

Til nr. 4

Det er i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslået at ændre den rente, som negativ institutskat forrentes med, fra den diskonteringsrentekurve, som Finanstilsynet offentliggør, til den diskonteringsrentekurve, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensioner (EIOPA) offentliggør. Der er ikke noget til hinder for, at denne rente i lighed med Finanstilsynets rente, der skal anvendes til og med 2015, kan blive negativ.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, 2. pkt., at indsætte en regel om, at renten ikke kan blive mindre end 0 pct. Det sikres hermed, at pensionsinstitutterne ikke får reduceret den negative institutskat til fremførsel til modregning i senere indkomstår, hvis den 5-årige rente i diskonteringsrentekurven bliver negativ.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det nye punktum, der foreslås indsat i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 12.

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der af den endelige beregnede skat for indkomståret beregnes renter fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, 6. pkt., indbetales skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter samtidig med indsendelse af den endelige opgørelse, og efter 7. pkt. tilbagebetales overskydende skattebeløb med tillæg af renter.

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, 8. pkt., fastsat, at renten efter 2. og 6. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret. Efter § 21, stk. 1, 9. pkt., svarer renten efter 7. pkt. til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret med fradrag af 3,5 procentpoint. Det er videre i 10. pkt. fastsat, at renten efter 7. pkt. ikke kan blive mindre end 0 pct. Betales skatten for sent, beregnes renten efter 2. og 6. pkt. dog kun til og med sidste rettidige indbetalingsdag, jf. 11. pkt.

Med lovforslagets § 3, nr. 12, nyaffattes pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.

Det foreslås at tilpasse pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, 8.-10. pkt., til den foreslåede nyaffattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5. Det foreslås at ophæve 8.-10. pkt. og i et nyt punktum fastsætte, at renten af skyldige skattebeløb efter 2. og 6. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 6. pkt., for året efter indkomståret. Det foreslås endvidere i et nyt punktum fastsat, at renten af overskydende skattebeløb efter 7. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 4. pkt., for året efter indkomståret.

Til nr. 8

Pensionsinstituttet skal indbetale skatten, selv om der ikke er likvide midler på den pensionsberettigedes depot, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 2.

Den pensionsberettigede skal forrente det beløb, som pensionsinstituttet har lagt ud for den pensionsberettigede, med den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 2. pkt. Renten beregnes fra det tidspunkt, hvor pensionsinstituttet har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på udlægget.

Som følge af forslaget om indførelse af to rentesatser for overskydende henholdsvis skyldig pensionsafkastsat skal henvisningen ske til den relevante rentesats, der er renten i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 6. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 12.

Til nr. 9

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1, 6. pkt., fastsat, at den rente, som pengeinstitutter m.v. skal betale for perioden fra den 8. januar til den 15. januar, svarer til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret.

Med lovforslagets § 3, nr. 12, sker der en nyaffattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1, 6. pkt., hvorefter renten svarer til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret, at henvise specifikt til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 6. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 12.

Til nr. 10

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3, 1. pkt., fastsat, at hvis indbetaling af skatten ved ophævelse af en pensionsordning ikke finder sted inden udløbet af fristerne i stk. 1, skal forsikringsselskabet betale renter fra fristens udløb, til betaling sker. Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3, 2. pkt., fastsat, at renten svarer til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 1. Der anvendes endvidere samme rente i pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1, når skatten ved ophør af skattepligt for en pensionsopsparer ikke indbetales inden for fristen. Det foreslås at ændre den rente, der skal betales, når indbetaling af skatten ved ophævelse af en pensionsordning og ved ophør af skattepligt for en pensionsopsparer ikke sker inden for betalingsfristen, til den rente, der anvendes for skyldig pensionsafkastskat i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 6. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 12.

Til nr. 11

Når skattepligten for skattepligtige i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, (pensionskasser, pensionsfonde, hjælpe- og understøttelsesfonde m.fl.) ophører, skal pensionsinstituttet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 1, sende endelig opgørelse til SKAT af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for det løbende indkomstår og for indkomståret før, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Pensionsinstituttet skal sende opgørelsen senest 3 måneder efter ophør af skattepligt.

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 2, 2. pkt., fastsat, at der af den beregnede endelige skat for det foregående indkomstår beregnes renter fra den 20. februar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til renten i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for det løbende indkomstår.

Med lovforslagets § 3, nr. 12, foreslås en nyaffattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 2, 2. pkt., at henvise specifikt til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 4. pkt., for så vidt angår forrentning af overskydende skat, og til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 6. pkt., for så vidt angår forrentning af skyldige skattebeløb.

Til nr. 12

Det foreslås at nyaffatte pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5. Renten af overskydende pensionsafkastskat ændres, mens renten af skyldig pensionsafkastskat i princippet svarer til gældende regler. Endvidere ændres tidspunktet for forrentning af overskydende og skyldig pensionsafkastskat ved ansættelsesændringer vedrørende ophævede pensionsordninger, ophør af skattepligt og ophørte pensionsinstitutter.

Det er i den gældende pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 1. pkt., fastsat, at ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 21-24 af et pensionsinstitut, forrentes forskelsbeløbet fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker. Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 2. pkt., fastsat, at ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 22-23 a af et pengeinstitut, et kreditinstitut eller en kapitalpensionsfond, forrentes forskelsbeløbet fra den 8. januar i året efter indkomståret, til betaling sker.

Efter gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, beregnes renten for det indkomstår, som forrentningen vedrører, på grundlag af et simpelt gennemsnit af den kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne i juli, august og september i det foregående kalenderår, som Danmarks Nationalbank opgør. Den månedlige kassekreditrente opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit for kassekreditrenten opgøres med én decimal. Renten opgøres af SKAT senest den 15. december i indkomståret.

Renten, der er opgjort for indkomståret 2015, udgør 4,1 pct. (SKM2014·749·SKAT). Den er beregnet på grundlag af den gennemsnitlige kassekreditrente for månederne juli, august og september 2014. Renten for indkomståret 2015 anvendes for forrentning af overskydende og skyldige skattebeløb for indkomståret 2014. Forklaringen er, at det i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, om forrentning af overskydende og skyldige skattebeløb er fastsat, at renten svarer til den rente, der er i nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret. Renten for indkomståret 2015 anvendes endvidere for forrentning af beløb, der vedrører ansættelsesændringer. Efter gældende regler er renten den samme, uanset om det ændrede skattebeløb udgør et overskydende eller skyldigt skattebeløb.

Det er renten opgjort i indkomståret, der anvendes ved den forrentning af overskydende og skyldige skattebeløb for det pågældende indkomstår, der sker i året efter indkomståret. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Forrentning af overskydende og skyldig pensionsafkastskat

Det foreslås at ændre grundlaget for beregning af renten for overskydende henholdsvis skyldige skattebeløb i pensionsafkastbeskatningslovens § 21 og § 22.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen indebærer for det første en ændring af grundlaget for overskydende pensionsafkastskat, jf. 4. pkt . Det foreslås, at renten vedrørende overskydende skattebeløb for det indkomstår, som forrentningen vedrører, fastsættes en gang årligt. Der er valgt en rente, der bedst muligt afspejler pensionsinstitutternes placeringsrente.

Det foreslås, at overskydende pensionsafkastskat forrentes med den gennemsnitlige 3-måneders CITA-renteswap referencerente (Copenhagen Interbank T/N Average), som Nasdaq OMX offentliggør, for alle bankdage fra og med den 1. september til og med den 30. november i det foregående kalenderår afrundet til én decimal.

CITA-renteswap referencerenten er etableret ved årsskiftet 2012/2013. Referencerenten er en rentesats beregnet på baggrund af de indkomne oplysninger fra kredsen af CITA-stillere. Følgende banker er p.t. CITA-stillere: Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank, Nykredit Bank, SEB, Sydbank og Spar Nord Bank.

CITA-referencerenten indsamles, beregnes og offentliggøres af Nasdaq OMX på alle danske bankdage (http://www.nasdaqomxnordic.com/obligationer/danmark/cita/).

Med forslaget kommer den opgjorte rente, der skal anvendes ved forrentningen af overskydende pensionsafkast, til at ligge tættere på den 8. januar henholdsvis den 20. februar i året efter indkomståret. Hermed vil renten yderligere bidrage til at afspejle pensionsinstitutternes placeringsrente bedst muligt.

Det foreslås i 5. pkt. at indsætte et loft på 5 pct. for, hvor høj renten – og dermed godtgørelsen – kan blive.

Forslaget indebærer, at er CITA-renteswap referencerenten negativ, skal pensionsinstitutterne betale et beløb i form af en rente til staten af det beløb, som SKAT tilbagebetaler som overskydende pensionsafkastskat til pensionsinstituttet.

Eksempel

Et pensionsinstitut indbetaler acontoskat på 1,2 mia. kr., men den endelige skat bliver kun på 1,1 mia. kr. Der er dermed en overskydende skat på 100 mio. kr. Med en negativ rente på - 0,25 pct. i 100 dage reduceres tilbagebetalingen til pensionsinstituttet med et negativt rentebeløb på 68.493 kr. SKAT skal derfor kun tilbagebetale 99.931.507 kr. til pensionsinstituttet.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen indebærer i udgangspunktet en uændret videreførelse af grundlaget for skyldig pensionsafkastskat, jf. 6. pkt . Det foreslås, at renten vedrørende skyldige skattebeløb for det indkomstår, som forrentningen vedrører, fastsættes en gang årligt, og at den beregnes som et simpelt gennemsnit af den kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår, som Danmarks Nationalbank opgør, afrundet til én decimal.

Det foreslås i 7. pkt. , at procenten for skyldig pensionsafkastskat ikke kan overstige 10 pct. I realiteten beregnes renten efter forslaget på samme grundlag som efter gældende regler, bortset fra det foreslåede loft på 10 pct.

Da forrentningen først sker fra og med den 20. februar i året efter indkomståret, kan pensionsinstitutterne som udgangspunkt forholdsvis nemt undgå at bringe sig i en situation, hvor de får overskydende skat henholdsvis skyldig skat af noget større omfang.

Den foreslåede ændring af procentsatsen for skyldig pensionsafkastskat finder ligeledes anvendelse for den rente, som pengeinstitutterne skal betale af den endelige beregnede skat for indkomståret fra den 8. januar i året efter indkomståret til den 15. januar i året efter indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1.

Den foreslåede nyaffattelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, indeholder to rentesatser for overskydende henholdsvis skyldig pensionsafkastskat, men bestemmelsen i 8. pkt. , hvorefter forskelsbeløb som nævnt i 1.-3. pkt. forrentes med renten for skyldige skattebeløb, sikrer videreførelsen af gældende ret for så vidt angår ansættelsesændringer. Den nye rentesats for overskydende skatter finder således alene anvendelse i den situation, hvor et pensionsinstitut har indbetalt for meget i acontoskat i forhold til den endelige skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21.

Tidspunkt for forrentning af overskydende og skyldig skat ved ansættelsesændringer for ophævede pensionsordninger, ophør af skattepligt og ophørte pensionsinstitutter

De foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, indebærer en ændring af det tidspunkt, hvorfra der skal ske forrentning ved ændring af skattebeløb efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 23, 23 a og 24, jf. det foreslåede 3. pkt .

Når en pensionsordning som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, ophæves i løbet af indkomståret, skal forsikringsselskabet m.v. efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, lave en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Forsikringsselskabet m.v. skal efter samme bestemmelse tilbageholde, angive og indbetale skatten til SKAT inden for 3 hverdage efter, at forsikringsselskabet m.v. har foretaget udbetalingen. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling, er fristen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, dog 1 måned fra forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til ophævelsen.

Forsikringsselskaber m.v. skal efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 2, efter indkomstårets udløb angive og indbetale den resterende skyldige skat med tillæg af beregnede renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3. Pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde har frist til den 22. januar efter indkomstårets udløb. Pensionsinstitutter har frist til den 31. maj efter indkomstårets udløb.

Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3, at hvis § 23-opgørelsen og skatten ikke indbetales inden for fristen i stk. 1, skal pensionsinstituttet betale renter fra fristens udløb, til betaling sker. Renten svarer til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1. Hvis § 23-opgørelsen og skatten ikke betales inden for fristen i stk. 2, dvs. inden sidste rettidige betalingsdag, skal der betales morarenter fra dette tidspunkt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 28.

Ved ændring af skattebeløb efter sidste rettidige betalingsdag, dvs. efter den 22. januar i året efter indkomståret for pengeinstitutter og efter den 31. maj i året efter indkomståret for pensionsinstitutter, følger det af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, at der skal betales renter af forskelsbeløbet fra den 8. januar for pengeinstitutter og fra den 20. februar for pensionsinstitutter året efter indkomståret.

Det foreslås, at ansættelsesændringer af skattebeløb ved ophævelse af en pensionsordning forrentes fra og med betalingsfristen, dvs. 3 hverdage efter udbetalingen henholdsvis 1 måned efter kendskab til ophævelsen. Det sikres hermed, at der ikke er forskel på forrentningstidspunktet, når ændringen foretages efter sidste rettidige betalingsdag, og når ændringen foretages før sidste rettidige betalingsdag.

Tilsvarende ændring af forrentningstidspunktet for ændrede skattebeløb ved ændringer foretaget efter sidste rettidige betalingsdag foreslås ved en pensionsopsparers ophør af skattepligt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og 3. Ved ophøret af personens skattepligt skal pensionsinstituttet m.v. efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1, foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Pensionsinstituttet m.v. skal tilbageholde skatten og indbetale den til SKAT inden for 1 måned efter, at pensionsinstituttet m.v. har fået kendskab til ophøret af skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1, at pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 3. pkt., at ved ændring af skattebeløb, der er indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, forrentes forskelsbeløbet fra udløbet af betalingsfristen i pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1, der er 1 måned efter, at pensionsinstituttet m.v. har fået kendskab til ophøret af skattepligt, til betaling sker.

Endelig forslås tilsvarende ændring af forrentningstidspunktet for ændrede skattebeløb ved ændringer foretaget efter sidste rettidige betalingsdag ved ophør af institutskattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven. Når skattepligten for skattepligtige i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, ophører, skal pensionsinstituttet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 1, sende endelig opgørelse til SKAT af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Pensionsinstituttet skal sende opgørelsen senest 3 måneder efter ophør af skattepligt.

Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 2, fastsat, at der af den beregnede endelige skat for det foregående indkomstår beregnes renter fra den 20. februar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for det løbende indkomstår. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter.

Hvis pensionsinstituttet ikke betaler skatten inden udløbet af 3-månedersfristen, skal pensionsinstituttet dog kun beregne renten til den sidste rettidige indbetalingsdag. Herefter beregnes der renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 28 til betaling sker.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 3. pkt. – ligesom for ændring af skattebeløb indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 23 og 23 a – at forskelsbeløbet ved ændring af skattebeløb for det løbende indkomstår indbetalt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 24 forrentes fra sidste rettidige betalingsdag, der er 3 måneder efter ophøret, til betaling sker.

For ansættelsesændringer for det løbende indkomstår medfører det, at forrentningstidspunktet flyttes fra den 20. februar i året efter indkomståret til sidste rettidige betalingsdag, der er 3 måneder efter ophøret. For ansættelsesændringer af skattebeløb for det foregående indkomstår sker der ingen ændring.

Hvis et pensionsinstituts skattepligt ophører primo indkomståret, kan 3-måneders fristen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk. 1, falde før fristen for endelig opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 for det foregående indkomstår, der er den 31. maj i året efter indkomståret. I disse tilfælde rykkes fristen for endelig opgørelse for det foregående indkomstår tilbage til 3 måneder efter ophøret af pensionsinstituttet, således at fristen for angivelse og indbetaling for både ophørsåret og det foregående indkomstår er sammenfaldende.

Dette ændres ikke med forslaget. En eventuel senere ændring af skattebeløbet for det foregående indkomstår, som fik rykket betalingsfrist og angivelsesfrist tilbage, vil efter forslaget fortsat skulle forrentes fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker, efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 1. pkt., i kraft af henvisningen til pensionsafkastbeskatningslovens § 24.

Til nr. 13

Efter gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 7. pkt., offentliggøres den rente, der anvendes ved forrentning af overskydende henholdsvis skyldig pensionsafkastskat senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår. Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27 for indkomståret 2015 er offentliggjort den 31. oktober 2014 (SKM2014·749·SKAT). Renten, der er på 4,1 procent, er baseret på 3-månedersrenten for månederne juli, august og september 2014, og den anvendes som grundlag for den forrentning af overskydende henholdsvis skyldig skat for indkomståret 2014, der sker i 2015, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1. Der henvises endvidere til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås af redaktionelle grunde, at reglerne for offentliggørelsen af rentesatserne for overskydende henholdsvis skyldig pensionsafkastskat fastsættes i et nyt § 27, stk. 6. Fristen for SKATs offentliggørelse af rentesatserne, der er den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår, opretholdes. For 2016 foreslås dog en anden frist, jf. lovforslagets § 8, stk. 8, hvortil der henvises.

Kilde

§ 4

Til nr. 1

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser. Kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis pensionsinstituttets beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbetalingen starter, forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode. Ved beregningen af ydelserne kan pensionsinstituttet benytte en rente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve, med tillæg af 1,5 procentpoint, beregnet efter skat med pensionsafkastskattesatsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2. Det bemærkes, at udtrykket »nyplaceringsrente« ikke længere anvendes i de seneste samfundsforudsætninger, men derimod blot udtrykket »afkast«, uden at der dermed er tilsigtet en indholdsmæssig ændring.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, således, at det er det senest udmeldte langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, der anvendes som grundlag for beregningen af den maksimale afkastforudsætning. Forsikring & Pension har således i sit høringssvar til udkastet til lovforslag anført, at uanset om man befinder sig i en høj- eller lavrentescenarium, vil en forventet gennemsnitlig afkastsats for 20-25 år være mere rigtig at anvende på beregning af livsvarige ydelser, end en forventet sats for de kommende 4 år.

Afkastet fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger. I samfundsforudsætningerne for 2015 er der udmeldt et kortsigtet afkast på 2,5 pct. for 2015-2018 og et langsigtet afkast på 4 pct. for 2019 og frem.

Det foreslås endvidere at ophæve reglen om, at hvis den maksimale rente i udbetalingsperioden falder under den beregnede maksimale rente, fordi det udmeldte afkast for et nyt kalenderår er lavere end det udmeldte afkast for kalenderåret før, skal der beregnes nye ydelser.

Baggrunden for reglen om den maksimale afkastforudsætning er, at det ikke skal være muligt at indrette udbetalingen af en pension sådan, at udbetalingerne i de første år af udbetalingsforløbet markant overstiger udbetalingerne i resten af forløbet ved at anvende en afkastforudsætning, der reelt alene er anlagt med henblik på at omgå rateloftet.

Et værn mod skjult ratepension varetages imidlertid tilstrækkeligt med krav om en maksimal beregningsrente ved udbetalingens start, blot beregningsrenten er fastlagt på et objektivt grundlag, jf. de fælles samfundsforudsætninger, der årligt udarbejdes af Finansrådet og Forsikring & Pension til brug for pensionsfremskrivninger i forbindelse med markedsføring og tilbudsgivning, og som anmeldes til Finanstilsynet.

Det kan siden vise sig, at den anlagte afkastforudsætning – med afsæt i det objektive grundlag – har været for høj, men det adskiller sig fra den situation, at man fra begyndelsen af udbetalingen søger at opnå en højere ydelse i begyndelsen af udbetalingsforløbet ved bevidst at anlægge en urealistisk høj afkastforudsætning.

Det foreslås samtidig, at hvis der rent faktisk beregnes nye ydelser efter, at udbetalingen er påbegyndt, vil reglen om en maksimal afkastforudsætning for ordningens resterende ydelsesforløb finde anvendelse igen på dette tidspunkt, under anvendelse af de på dette tidspunkt gældende samfundsforudsætninger, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, 3. pkt .

Det foreslås endvidere uændret at videreføre den gældende regel om, at grundlagsrenten for ordninger med ret til rentebonus kan anvendes i stedet for den maksimale rente, hvis grundlagsrenten overstiger sidstnævnte.

Tilsvarende videreføres i uændret form den gældende regel for markedsrenteprodukter, hvorefter det er muligt at anvende reglerne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, således at ydelserne kan beregnes ud fra et serieprincip, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, eller et annuitetsprincip, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2. Nye ydelser beregnes i dette tilfælde fortsat ved hvert kalenderårs begyndelse.

Endelig foreslås det at ophæve de særlige regler i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, om genberegning af ydelserne i forbindelse med em hel eller delvis berostillelse af en livsvarig alderspension. Dermed stilles der ikke længere efter pensionsbeskatningsloven krav om, at der skal ske beregning af nye ydelser i forbindelse med berostillelse. Derimod finder den foreslåede regel om en maksimal afkastforudsætning for ordningens resterende ydelsesforløb anvendelse i det omfang, at der beregnes nye ydelser – med de på dette tidspunkt gældende samfundsforudsætninger som beregningsgrundlag.

Det foreslås dog, at der ved genberegning af ydelserne i forbindelse med en hel eller delvis berostillelse – uanset den nævnte regel om genberegning – altid kan benyttes den rente, der er anvendt ved beregningen af ydelserne umiddelbart før berostillelsen.

Er ydelserne på en livsvarig alderspension eksempelvis beregnet på baggrund af en årlig afkastforudsætning på 4 pct., kan denne afkastforudsætning fortsat finde anvendelse i forbindelse med beregningen af nye ydelser, selvom den maksimale afkastforudsætning på genberegningstidspunktet måtte være mindre end 4 pct.

I den beskrevne situation ville berostillelsen ellers betyde, at ydelserne efter berostillelsen isoleret set ville falde, hvilket ville kunne begrænse pensionsopsparerens incitament til at benytte sig af muligheden for berostillelse.

Endelig bemærkes, at overgangsreglen i § 6 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, hvorefter pensionsordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012, kan fastholde en beregningsrente, der overstiger 4,6585 pct., foreslås videreført, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 9, hvortil der henvises. Overgangsreglen i § 6 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, hvorefter der til og med 2016 kan anvendes en rente på op til 4,6585 pct., uanset om renten beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, måtte være lavere, videreføres derimod ikke i nærværende forslag, eftersom den er overflødig. I de senest udmeldte samfundsforudsætninger udgør det langsigtede afkast således 4 pct., hvilket i forvejen resulterer i en maksimal afkastforudsætning på 4,6585 pct.

Til nr. 2

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en kontohaver, før udbetalingen af en rateopsparing indledes, vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store årlige rater (annuitetsprincippet).

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse. Den beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente.

Ved beregningen af den årlige rate kan der benyttes en rente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint fradraget pensionsafkastskattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, således at det er det senest udmeldte langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, der anvendes som grundlag for beregningen af amortisationsrenten. Der anvendes dermed samme grundlag for beregning af amortisationsrenten som for beregningen af den maksimale afkastforudsætning for pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf lovforslagets § 4, nr. 2.

Det bemærkes, at pengeinstitutterne kan vælge at anvende en lavere amortisationsrente end den maksimale amortisationsrente, jf. gældende ret.

Kilde

§ 5

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 8 H skal banker m.v. og andre, der modtager indskud til forrentning, hvert år indberette størrelsen af ydede eller godskrevne renter samt andet afkast til de enkelte kontohavere.

Det foreslås at præcisere skattekontrollovens § 8 H, således at indberetningspligten for renter m.v. gælder for indskud, som de indberetningspligtige modtager, uanset om der hertil er knyttet en positiv eller en negativ rente. Indberetningspligten gælder desuden også, selv om renten er 0 pct., og der således ikke tilskrives en rente.

Det foreslås samtidig, at indberetningspligten i skattekontrollovens § 8 H ændres, så indberetningspligten er den samme, uanset om renten er positiv eller negativ. Det medfører, at den indberetningspligtige – ud over at oplyse om størrelsen af ydede renter – også skal oplyse om størrelsen af tilskrevne eller opkrævede renter. Ved ændringen af »godskrevne« til »tilskrevne« renter tydeliggøres således bl.a., at bestemmelsen både omfatter positive og negative renter. En rente er således omfattet af indberetningspligten, uanset hvordan rentebetalingen berigtiges, og uanset om der er tale om en positiv eller negativ rente.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 8 O skal de indberetningspligtige foretage indberetning om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, som er tilskrevet eller opkrævet i kvartalet.

Det foreslås præciseret, at indberetningspligten i skattekontrollovens § 8 O også omfatter eventuelle negative renter, og således – ud over de samlede renter, som er tilskrevet eller opkrævet – også omfatter de samlede renter, som er ydet i kvartalet. En rente er således omfattet af indberetningspligten, uanset hvordan rentebetalingen berigtiges, og uanset om der er tale om en positiv eller negativ rente.

Til nr. 3 og 4

Efter skattekontrollovens § 8 P skal banker m.v. og andre, der som led i deres virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, foretage årlige indberetninger herom. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal den indberetningspligtige oplyse om en række forhold, herunder bl.a. om lånetype, tilskrevne eller forfaldne renter m.v.

Det foreslås præciseret, jf. nr. 3 , at indberetningspligten for renter m.v. i skattekontrollovens § 8 P gælder for dem, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, uanset om der hertil er knyttet en positiv eller negativ rente. Indberetningspligten gælder desuden også, selv om renten er 0 pct., og der således ikke tilskrives en rente.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det derudover, jf. nr. 4 , at udvide skattekontrollovens § 8 P, således at den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, skal foretage årlig indberetning til SKAT af de beregnede renteindtægter omfattet af den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 22 A.

Kilde

§ 6

Til nr. 1

Det fremgår af SKATs styresignal af 27. februar 2015, jf. SKM2015·160·SKAT, at der i de situationer, hvor en negativ rente er et periodisk vederlag til debitor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, er tale om en rente i relation til statsskattelovens § 6, litra e. En renteudgift i form af en negativ rente er dermed fradragsberettiget for kreditor efter statsskattelovens § 6, litra e.

For at imødegå eventuelle usikkerheder om den skattemæssige behandling af negative renter præciseres det i overensstemmelse med SKATs styresignal, at de i praksis udviklede principper for at anerkende en udgift som en fradragsberettiget renteudgift skal finde tilsvarende anvendelse, for så vidt angår negative renter.

Ordlyden i statsskattelovens § 6, litra e, præciseres derfor, så bestemmelsen omtaler »renter« i stedet for »renter af prioriteter og anden gæld«.

Præciseringen indebærer ikke en ændring af bestemmelsens anvendelsesområde. Fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra e, vil således fortsat forudsætte, at der skattemæssigt er tale om en rente, dvs. et sædvanligt periodisk vederlag beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld.

Derudover skal gældsforholdet fortsat helt grundlæggende indeholde en retligt bindende forpligtigelse til rent faktisk at betale og forrente gælden. Ved vurderingen af, om en betaling skattemæssigt skal anses for en rente, lægges der desuden vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en rente, men typisk en kursgevinst eller et kurstab.

Kilde

§ 7

Til nr. 1 og 2

Ved den seneste ændring af vurderingsloven (lov nr. 1535 af 27. december 2014) blev fristerne for at klage over vurderinger ændret, således at almindelige vurderinger af ejerboliger, som er foretaget i form af en videreførelse af 2011-vurderingen, kan påklages i det tidsrum, hvor det er muligt at klage over de nye vurderinger pr. 1. oktober 2017. Tilsvarende blev klageadgangen vedrørende vurderinger af erhvervsejendomme m.v. udskudt til det tidspunkt, hvor det er muligt at klage over de nye vurderinger pr. 1. oktober 2018.

Der blev ved en fejl ikke taget højde for tilfælde, hvor den videreførte vurdering ikke er en 2011- eller 2012-vurdering, men en senere vurdering. En almindelig vurdering i 2013 og 2015 kan være foretaget i form af en videreførelse af en senere vurdering, hvis en ejerbolig er opført eller ændret efter 2011, således at der er foretaget en årsomvurdering. I disse tilfælde vil det være den senere årsomvurdering, der vil blive videreført som almindelige vurderinger i henholdsvis 2013 og 2015.

Det foreslås derfor, at vurderingslovens § 44, stk. 1 og 3, tilrettes, således at klage over vurderingen for 2013/2014 og 2015/2016 også i tilfælde, hvor disse vurderinger ikke er foretaget ved videreførelse af 2011/2012-vurderingen, kan ske, når det er muligt at klage over de nye vurderinger for 2017/2018. Forslaget indebærer herved, at adgangen til at klage over alle almindelige vurderinger foretaget efter 2011/2012 er den samme.

Ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 indførte man vurderingslovens § 42, stk. 2, hvorefter der foretages omvurderinger af ejerboliger, som pr. 1. oktober 2015 opfylder betingelserne for en omvurdering. Baggrunden herfor var, at der for ejendomme, som var nyopført siden den omvurdering, der efter vurderingslovens regler blev fortaget pr. 1. oktober 2014, eller som siden da var ændret, så betingelserne for omvurdering var til stedet, ikke var en relevant vurdering at videreføre.

Vurderingen anses som en almindelig vurdering på linje med de videreførte vurderinger, idet der ellers ikke ville foreligge en almindelig vurdering af de pågældende ejendomme. Det skal tilføjes, at en sådan (om)vurdering kan påklages på samme måde som andre omvurderinger, dvs. frem til 1. juli i året efter (om)vurderingsåret.

Til nr. 3

Ved den seneste ændring af vurderingsloven (lov nr. 1535 af 27. december 2014) blev fristerne for SKATs adgang til af egen drift at foretage revision af en allerede foretaget ejendomsvurdering til gunst for borgerne forlænget, så varsel herom skal afsendes inden henholdsvis den 1. januar 2018 (ændringer vedr. 2011-vurderingen) og den 1. januar 2019 (ændringer vedr. 2012-vurderingen), jf. vurderingslovens § 44, stk. 5, 1. pkt. SKAT kan endvidere nedsætte senere vurderinger af den pågældende ejendom, i det omfang en revision/nedsættelse af vurderingen giver anledning hertil, jf. vurderingslovens § 44, stk. 5, 2. pkt.

Ved en fejl blev der ikke ved affattelsen af bestemmelsen taget højde for tilfælde, hvor den vurdering, der skal ændres, ikke er en videreført 2011- eller 2012-vurdering, men en senere vurdering. Det foreslås derfor, at SKATs adgang til at foretage revision til gunst for borgerne tilrettes, så disse tilfælde også omfattes.

En almindelig vurdering kan være foretaget i form af en videreførelse af en senere vurdering, hvis en ejerbolig er opført eller ændret efter 2011, således at der er foretaget en årsomvurdering. I disse tilfælde vil det være den senere årsomvurdering, der er videreført som almindelig vurdering i henholdsvis 2013 og 2015. Tilsvarende kan en erhvervsejendom m.v. være opført eller ændret efter 2012 og derfor være årsomvurderet. Her vil det være den senere årsomvurdering, der er videreført som almindelig vurdering i henholdsvis 2014 og 2016.

Revisionsadgangen vil eksempelvis finde anvendelse, hvis det konstateres, at de generelle områdepriser i et grundværdiområde er sat for højt. SKAT vil med forslaget kunne afsende varsel om nedsættelse af vurderingen inden den 1. januar 2018 også for de boligejere, hvor 2013/2015-vurderingen ikke er en videreført 2011-vurdering, men en senere årsvurdering, fordi ejendommen er udstykket eller opført efter 2011.

Kilde

§ 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 5-7, tillægges virkning for fordringer og gæld stiftet fra og med datoen for lovforslagets fremsættelse. Det drejer sig om justeringen af værnsreglen om lån stiftet til overkurs, så værnsreglen også omfatter overkurs opstået ved refinansiering (lovforslagets § 1, nr. 1 og 2), og tilføjelserne til værnsreglerne i ligningslovens § 5 C, stk. 3, og § 5 F om rentefradrag, i tilfælde hvor nogle modsvarende renteindtægter m.v. ikke kan beskattes som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, så disse værnsregler også er robuste over for negative renter (lovforslagets § 2, nr. 5-7).

Idet disse ændringer skal sikre, at værnsreglerne ikke kan omgås, er det nødvendigt, at ændringerne tillægges virkning for fordringer og gæld stiftet fra og med datoen for lovforslagets fremsættelse. Ved at tillægge ændringerne virkning med tilbagevirkende kraft til fremsættelsestidspunktet sikres det, at der ikke spekuleres i reglerne i perioden fra forslagets fremsættelse til dets vedtagelse. Dispositioner, som allerede er foretaget inden lovens fremsættelse, berøres dermed ikke.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 3, der vedrører udstedelse af lån med rentegulv til overkurs, får virkning for skattepligtige overkurser, når den stiftelse, refinansiering eller overtagelse, som indeholder en skattepligtig overkurs efter kursgevinstlovens § 22, stk. 1, sker den 1. januar 2016 eller senere. I det omfang en stiftelse, refinansiering eller overtagelse ikke er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 22, stk. 1, vil lovforslagets § 1, nr. 3, ikke finde anvendelse. Dette gælder f.eks. en refinansiering af gæld, som er stiftet før lovforslagets fremsættelse.

Det foreslås i stk. 4, at ændringen i lovforslagets § 2, nr. 2-4, der vedrører overdragelse af rentebærende fordringer eller gæld m.v., skal have virkning for fordringer eller gæld, som overdrages 1. januar 2016 eller senere. Dette gælder uanset fordringens eller gældens stiftelsestidspunkt.

Det foreslås i stk. 5, at ændringen, der vedrører opgørelsen af minimumsindkomsten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, skal have virkning fra og med investeringsinstituttets indkomstår 2015.

Minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C har som alt overvejende hovedregel kalenderåret som indkomstår. Med det foreslåede virkningstidspunkt vil der derfor være tale om, at ændringerne får virkning fra og med investeringsinstitutternes indkomstår 2015. Den foreslåede regel om, at negative renter på fordringer kan fradrages ved opgørelse af minimumsindkomsten, vil dermed finde anvendelse for den minimumsindkomst, der opgøres og beskattes hos deltagerne i 2016.

Ændringen har således virkning med tilbagevirkende kraft, idet det bemærkes, at den pågældende udvidelse af mulighederne for at fradrage negative renter i minimumsindkomsten udelukkende er til fordel for investeringsinstitutterne og investorerne.

Det foreslås i stk. 6, at ændringerne af pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 4-6, har virkning fra og med indkomståret 2015 og således tilbagevirkende kraft.

Det giver dog ikke anledning til problemer at lade reglerne få virkning for indkomståret 2015. Det skyldes, at de foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, er af begunstigende karakter. Ændringerne indebærer, at der for indkomståret 2015 – ligesom for efterfølgende indkomstår – ikke kan ske negativ forrentning af uudnyttet negativ pensionsafkastskat vedrørende udlodning af omtegningsbonus. Efter gældende regler vil forrentningen for indkomståret 2015 imidlertid kunne blive negativ.

Det foreslås i stk. 7, at ændringen af rentereglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1, § 23, stk. 3, § 24, stk. 2, § 27, stk. 5, og indsættelsen af pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 6, jf. lovforslaget § 3, nr. 7-13, tillægges forskellige virkningstidspunkter ud fra, om overskydende henholdsvis skyldige skattebeløb kan henføres til en ansættelsesændring, eller om det er overskydende henholdsvis skyldige skattebeløb for indkomståret 2015, der konstateres sidste rettidige betalingsdag, der er den 31. maj 2016 for pensionsinstitutter, og den forrentning af den beregnede endelige skat (med rentesatsen for skyldige skattebeløb) for ordninger i pengeinstitutter for indkomståret 2015, der sker i perioden 8. januar 2016 - 15. januar 2016.

Det foreslås, at de ændrede renteregler vedrørende overskydende og skyldige skattebeløb, der kan henføres til ansættelsesændringer, tillægges virkning for ansættelsesændringer, der vedrører indkomståret 2016 og senere indkomstår. Overskydende og skyldige skattebeløb, der kan henføres til ansættelsesændringer, der foretages i 2016 og senere år, men hvor ændringen vedrører ansættelsen af skatten for indkomståret 2015 eller et tidligere indkomstår, forrentes efter gældende regler.

For så vidt angår forrentning af overskydende henholdsvis skyldige skattebeløb, der for pensionsinstitutter konstateres senest den 31. maj i året efter indkomståret, og den forrentning af skatten for pengeinstitutordninger, der sker i perioden 8. januar - 15. januar i året efter indkomståret, foreslås det, at de ændrede renteregler tillægges virkning for forrentning, der sker fra og med den 1. januar 2016. De ændrede rentesatser vil i praksis skulle anvendes for forrentning af skatten i perioden 8. januar 2016 -15. januar 2016 for pengeinstitutordninger, og for forrentning af overskydende henholdsvis skyldige skattebeløb for perioden 20. februar 2016 - 31. maj 2016 for pensionsinstitutter. Virkningstidspunktet indebærer, at de nye rentesatser får virkning for overskydende og skyldige skattebeløb vedrørende indkomståret 2015 og senere indkomstår.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 8 nedenfor om en frist for SKAT til at offentliggøre renten for indkomståret 2016, der skal træde i stedet for den rente, der offentliggøres senest den 15. december 2015.

Den rente for indkomståret 2016, som SKAT offentliggør senest den 15. december 2015, anvendes ved forrentning af overskydende henholdsvis skyldig pensionsafkastskat for indkomståret 2015. Forklaringen er, at efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, sker forrentning af overskydende skattebeløb og skyldige skattebeløb med de renter, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret.

Den rente for indkomståret 2016, som SKAT offentliggør senest den 15. december 2015, og som dermed skal anvendes for forrentning af overskydende skattebeløb og skyldige skattebeløb for indkomståret 2015 for pensionsinstitutter senest den 31. maj 2016 og for forrentning af den beregnede endelige skat for pengeinstitutordninger for perioden 8. januar 2016 - 15. januar 2016, vil være beregnet på grundlag af gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.

Det foreslås, at forrentningen af overskydende og skyldige skattebeløb, der sker i 2016 vedrørende indkomståret 2015, sker med renterne opgjort på de nye grundlag i lovforslaget.

Der foreslås derfor i stk. 8 en regel, hvorefter SKAT for indkomståret 2016 senest den 6. januar 2016 offentliggør renterne efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 3, nr. 13. Det indebærer, at den rente for indkomståret 2016, som SKAT efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, offentliggør senest den 15. december 2015, ikke vil skulle anvendes. De renter, som SKAT offentliggør senest den 6. januar 2016 for indkomståret 2016, skal således træde i stedet for den rente, som SKAT offentliggør senest den 15. december 2015.

Det indebærer, at den rente, der beregnes på de nye grundlag, skal anvendes for pensionsinstitutternes overskydende skattebeløb henholdsvis skyldige skattebeløb for indkomståret 2015 i perioden fra den 20. februar 2016, til betaling sker. Endvidere skal renten beregnet på det nye grundlag anvendes for den beregnede endelige skat for indkomståret 2015 for pengeinstitutternes pensionsordninger i perioden fra den 8. januar 2016 til den 15. januar 2016.

Det bemærkes, at pensionsinstitutterne efter udløbet af indkomståret 2015 og senest den 19. februar 2016 kan indbetale pensionsafkastskatten for indkomståret 2015. Svarer det indbetalte beløb til den endelige pensionsafkast for indkomståret 2015, vil pensionsinstituttet hverken få overskydende eller skyldig pensionsafkastskat.

I § 6, stk. 3, i lov nr. 398 af 9. maj 2012 om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers ophør af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.), blev der fastsat overgangsregler til reglen om beregning af ydelserne i en pensionsordning med løbende ydelser.

Efter nævnte lovs § 6, stk. 3, gælder, at pensionsordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012, kan fastholde en beregningsrente, der overstiger 4,6585 pct., uanset om renten beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, måtte være lavere. Hvis den anvendte beregningsrente senere ændres, finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, om beregning af ydelsernes størrelse anvendelse også på ordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012. Denne overgangsregel videreføres i stk. 9 .

Den anden overgangsregel i § 6 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, hvorefter der til og med 2016 kan anvendes en rente på op til 4,6585 pct., uanset om renten beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, måtte være lavere, videreføres derimod ikke i nærværende forslag, eftersom den er overflødig. I de senest udmeldte samfundsforudsætninger udgør det langsigtede afkast således 4 pct., hvilket i forvejen resulterer i en maksimal afkastforudsætning på 4,6585 pct.