Lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af pensionsafkastskat og renter vedrørende visse pensionsordninger m.v.) § 4

Forarbejder til Lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af pensionsafkastskat og renter vedrørende visse pensionsordninger m.v.) § 4

Til nr. 1

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser. Kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis pensionsinstituttets beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbetalingen starter, forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode. Ved beregningen af ydelserne kan pensionsinstituttet benytte en rente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve, med tillæg af 1,5 procentpoint, beregnet efter skat med pensionsafkastskattesatsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2. Det bemærkes, at udtrykket »nyplaceringsrente« ikke længere anvendes i de seneste samfundsforudsætninger, men derimod blot udtrykket »afkast«, uden at der dermed er tilsigtet en indholdsmæssig ændring.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, således, at det er det senest udmeldte langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, der anvendes som grundlag for beregningen af den maksimale afkastforudsætning. Forsikring & Pension har således i sit høringssvar til udkastet til lovforslag anført, at uanset om man befinder sig i en høj- eller lavrentescenarium, vil en forventet gennemsnitlig afkastsats for 20-25 år være mere rigtig at anvende på beregning af livsvarige ydelser, end en forventet sats for de kommende 4 år.

Afkastet fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger. I samfundsforudsætningerne for 2015 er der udmeldt et kortsigtet afkast på 2,5 pct. for 2015-2018 og et langsigtet afkast på 4 pct. for 2019 og frem.

Det foreslås endvidere at ophæve reglen om, at hvis den maksimale rente i udbetalingsperioden falder under den beregnede maksimale rente, fordi det udmeldte afkast for et nyt kalenderår er lavere end det udmeldte afkast for kalenderåret før, skal der beregnes nye ydelser.

Baggrunden for reglen om den maksimale afkastforudsætning er, at det ikke skal være muligt at indrette udbetalingen af en pension sådan, at udbetalingerne i de første år af udbetalingsforløbet markant overstiger udbetalingerne i resten af forløbet ved at anvende en afkastforudsætning, der reelt alene er anlagt med henblik på at omgå rateloftet.

Et værn mod skjult ratepension varetages imidlertid tilstrækkeligt med krav om en maksimal beregningsrente ved udbetalingens start, blot beregningsrenten er fastlagt på et objektivt grundlag, jf. de fælles samfundsforudsætninger, der årligt udarbejdes af Finansrådet og Forsikring & Pension til brug for pensionsfremskrivninger i forbindelse med markedsføring og tilbudsgivning, og som anmeldes til Finanstilsynet.

Det kan siden vise sig, at den anlagte afkastforudsætning – med afsæt i det objektive grundlag – har været for høj, men det adskiller sig fra den situation, at man fra begyndelsen af udbetalingen søger at opnå en højere ydelse i begyndelsen af udbetalingsforløbet ved bevidst at anlægge en urealistisk høj afkastforudsætning.

Det foreslås samtidig, at hvis der rent faktisk beregnes nye ydelser efter, at udbetalingen er påbegyndt, vil reglen om en maksimal afkastforudsætning for ordningens resterende ydelsesforløb finde anvendelse igen på dette tidspunkt, under anvendelse af de på dette tidspunkt gældende samfundsforudsætninger, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, 3. pkt .

Det foreslås endvidere uændret at videreføre den gældende regel om, at grundlagsrenten for ordninger med ret til rentebonus kan anvendes i stedet for den maksimale rente, hvis grundlagsrenten overstiger sidstnævnte.

Tilsvarende videreføres i uændret form den gældende regel for markedsrenteprodukter, hvorefter det er muligt at anvende reglerne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, således at ydelserne kan beregnes ud fra et serieprincip, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, eller et annuitetsprincip, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2. Nye ydelser beregnes i dette tilfælde fortsat ved hvert kalenderårs begyndelse.

Endelig foreslås det at ophæve de særlige regler i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, om genberegning af ydelserne i forbindelse med em hel eller delvis berostillelse af en livsvarig alderspension. Dermed stilles der ikke længere efter pensionsbeskatningsloven krav om, at der skal ske beregning af nye ydelser i forbindelse med berostillelse. Derimod finder den foreslåede regel om en maksimal afkastforudsætning for ordningens resterende ydelsesforløb anvendelse i det omfang, at der beregnes nye ydelser – med de på dette tidspunkt gældende samfundsforudsætninger som beregningsgrundlag.

Det foreslås dog, at der ved genberegning af ydelserne i forbindelse med en hel eller delvis berostillelse – uanset den nævnte regel om genberegning – altid kan benyttes den rente, der er anvendt ved beregningen af ydelserne umiddelbart før berostillelsen.

Er ydelserne på en livsvarig alderspension eksempelvis beregnet på baggrund af en årlig afkastforudsætning på 4 pct., kan denne afkastforudsætning fortsat finde anvendelse i forbindelse med beregningen af nye ydelser, selvom den maksimale afkastforudsætning på genberegningstidspunktet måtte være mindre end 4 pct.

I den beskrevne situation ville berostillelsen ellers betyde, at ydelserne efter berostillelsen isoleret set ville falde, hvilket ville kunne begrænse pensionsopsparerens incitament til at benytte sig af muligheden for berostillelse.

Endelig bemærkes, at overgangsreglen i § 6 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, hvorefter pensionsordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 24. april 2012, kan fastholde en beregningsrente, der overstiger 4,6585 pct., foreslås videreført, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 9, hvortil der henvises. Overgangsreglen i § 6 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, hvorefter der til og med 2016 kan anvendes en rente på op til 4,6585 pct., uanset om renten beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, måtte være lavere, videreføres derimod ikke i nærværende forslag, eftersom den er overflødig. I de senest udmeldte samfundsforudsætninger udgør det langsigtede afkast således 4 pct., hvilket i forvejen resulterer i en maksimal afkastforudsætning på 4,6585 pct.

Til nr. 2

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en kontohaver, før udbetalingen af en rateopsparing indledes, vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store årlige rater (annuitetsprincippet).

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse. Den beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente.

Ved beregningen af den årlige rate kan der benyttes en rente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint fradraget pensionsafkastskattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, således at det er det senest udmeldte langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, der anvendes som grundlag for beregningen af amortisationsrenten. Der anvendes dermed samme grundlag for beregning af amortisationsrenten som for beregningen af den maksimale afkastforudsætning for pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf lovforslagets § 4, nr. 2.

Det bemærkes, at pengeinstitutterne kan vælge at anvende en lavere amortisationsrente end den maksimale amortisationsrente, jf. gældende ret.