Lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) § 1

Til nr. 1

Det følger af konkurslovens § 3, stk. 1, at en begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering skal indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves.

Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 1 , at »rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering« ændres til »rekonstruktionsbehandling eller konkurs«.

Forslaget til ændring af § 3, stk. 1, skal ses i sammenhæng med, at der foreslås indført en særskilt regel om værneting for indgivelse af begæring om gældssanering, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås på den baggrund, at § 3, stk. 1, fremover kun skal regulere værneting for indgivelse af begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Der er med den foreslåede ændring af bestemmelsen ikke tilsigtet ændringer i værnetingsreglerne for konkurs og rekonstruktion.

Til nr. 2

Det følger af konkurslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1, at en begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering, i de tilfælde, hvor skyldneren ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed her i riget, skal indgives til skifteretten i den retskreds, hvor skyldneren har sit hjemting.

Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 2 , at der efter »begæringen« indsættes »om rekonstruktionsbehandling eller konkurs«.

Forslaget til ændring af § 3, stk. 2, skal ses i sammenhæng med, at der foreslås indført en særskilt regel om værneting for indgivelse af begæring om gældssanering, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås på den baggrund, at § 3, stk. 2, fremover kun skal regulere værneting for indgivelse af begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Der er med den foreslåede ændring af bestemmelsen ikke tilsigtet ændringer i værnetingsreglerne for konkurs og rekonstruktion.

Til nr. 3

Det følger af konkurslovens § 3, stk. 1, at begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering skal indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves. Efter konkurslovens § 3, stk. 2, skal begæringen, i de tilfælde, hvor skyldneren ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed her i riget, indgives til skifteretten i den retskreds, hvor han har sit hjemting.

Hvor skyldneren har hjemting efter konkurslovens § 3, stk. 2, skal afgøres efter reglerne i retsplejelovens § 235.

Det foreslås, at der i konkurslovens § 3 indsættes et nyt stk. 4 , der særskilt regulerer værneting for indgivelse af begæring om gældssanering.

Det foreslås i § 3, stk. 4, 1. pkt., at begæring om gældssanering skal indgives til skifteretten i den retskreds, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser er.

Den foreslåede bestemmelse angiver som noget nyt centret for skyldnerens hovedinteresser som tilknytningskriterium i gældssaneringssager.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse på begæringer om gældssanering. Begæringer om konkurs eller rekonstruktionsbehandling er ikke omfattet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en skyldner skal indgive begæring om gældssanering til skifteretten på det sted, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig.

Hvis centret for skyldnerens hovedinteresser i henhold til den foreslåede bestemmelse ikke befinder sig her i landet, kan en sag om gældssanering ikke indledes i Danmark.

Det fremgår af det foreslåede § 3, stk. 4, 2. pkt. , at der er en formodning for, at centret for skyldnerens hovedinteresser er på det sted, hvor skyldneren har sin bopæl, medmindre andet godtgøres.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, 2. pkt., omfatter kun skyldnere, der ikke i konkurslovens forstand udøver erhvervsmæssig virksomhed.

Det er hovedbeskæftigelsen, der er afgørende for sondringen mellem ikke-erhvervsdrivende og erhvervsdrivende fysiske personer. Det indebærer, at en lønmodtager, der alene har biindtægter ved erhverv, eksempelvis som konsulent, ikke skal anses som erhvervsdrivende i denne sammenhæng. Hertil kommer, at den erhvervsmæssige virksomhed i overensstemmelse med, hvad der gælder efter konkurslovens § 3, stk. 1, skal være af en vis vedvarende, regelmæssig karakter samt have en vis størrelse.

Begrebet ”bopæl” skal forstås på samme måde som ”bopæl” i retsplejelovens § 235, stk. 2.

Formodningen for, at centret for skyldnerens hovedinteresser er på det sted, hvor skyldneren har sin bopæl, kan konkret afkræftes.

For så vidt angår skyldnere med bopæl i udlandet vil denne formodning i almindelighed alene kunne afkræftes, hvis skyldneren udfører arbejde i Danmark som hovedbeskæftigelse. En arbejdsmæssig tilknytning til Danmark vil dog ikke i sig selv være tilstrækkelig til at afkræfte formodningen.

Skyldnere, der arbejder i Danmark uden at have bopæl her, vil derfor skulle opfylde supplerende tilknytningskrav for at kunne få indledt gældssaneringssag i Danmark. Et supplerende tilknytningskrav vil eksempelvis være opfyldt, hvis den pågældende deltager aktivt i dansk foreningsliv, hvis den pågældende regelmæssigt igennem en længere periode har holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark, eller hvis den pågældende ofte opholder sig i Danmark for at have samvær med herboende børn.

For så vidt angår skyldnere med bopæl i Danmark kan der omvendt være tilfælde, hvor en skyldner, som arbejder i udlandet, ud fra en samlet vurdering må anses for at have centret for sine hovedinteresser uden for Danmark.

Skifteretten bør, hvor de af skyldneren oplyste forhold i blanketten giver anledning til det, på eget initiativ omhyggeligt vurdere, om centret for skyldnerens hovedinteresser reelt er i den retskreds, hvor skyldneren har indgivet begæring om gældssanering.

Hvis de i blanketten angivne oplysninger efterlader tvivl om skifterettens kompetence, bør skifteretten kræve, at skyldneren indgiver yderligere dokumentation til støtte for, at centret for skyldnerens hovedinteresser er i den pågældende retskreds.

Skifteretten i den retskreds, hvor begæring om gældssanering er indgivet, skal ikke på eget initiativ vurdere, om centret for skyldnerens hovedinteresser reelt befinder sig i Danmark, når skyldneren bor og arbejder her i landet.

Reglerne i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering med senere ændringer finder anvendelse også i de sager, hvor skyldneren ikke har bopæl i Danmark. Det indebærer blandt andet, at rimeligheden af skyldnerens udgifter skal måles i forhold til prisniveauet i det pågældende lokalområde.

Skifteretten kan under det indledende møde i skifteretten, jf. konkurslovens § 204, om nødvendigt kræve, at skyldnere med bopæl i udlandet fremkommer med pålidelige oplysninger til brug ved skifterettens vurdering af skyldnerens økonomiske og sociale forhold.

Skifteretten kan blandt andet kræve, at skyldnere med bopæl i udlandet fremlægger dokumentation for, at eksempelvis de angivne nettoudgifter til skyldnerens bolig anses for rimelige i bopælsstaten. Skyldneren kan f.eks. afkræves supplerende oplysninger om boligen, herunder om boligens størrelse.

Hvis skyldneren skifter bopæl, eller går igennem andre livsændringer, der medfører, at skyldneren ikke længere har centret for hovedinteresser i Danmark, efter at der er indledt dansk insolvensbehandling, medfører det ikke, at den danske skifteret ophører med at have kompetence. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Det foreslås i § 3, stk. 4, 3. pkt. , at hvis skyldneren udøver erhvervsmæssig virksomhed, anses hovedforretningsstedet at være centret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres.

Det er hovedbeskæftigelsen, der er afgørende for sondringen mellem ikke-erhvervsdrivende og erhvervsdrivende fysiske personer. Det indebærer, at en lønmodtager, der alene har biindtægter ved erhverv, eksempelvis som konsulent, ikke skal anses som erhvervsdrivende. Hertil kommer, at den erhvervsmæssige virksomhed i overensstemmelse med, hvad der gælder efter konkurslovens § 3, stk. 1, skal være af en vis vedvarende, regelmæssig karakter samt have en vis størrelse.

Hovedforretningsstedet skal forstås i overensstemmelse med konkurslovens § 3, stk. 1. Det er således afgørende, hvorfra den erhvervsmæssige virksomhed anses at blive udøvet i henhold til konkurslovens § 3, stk. 1.

I henhold til konkurslovens § 3, stk. 1, anses skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed for at blive udøvet fra det sted, hvor forretningsledelsen befinder sig, jf. betænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord, side 53, og bemærkningerne til forslag om ændring af konkursloven, jf. Folketingstidende 1976-77, tillæg A, spalte 378. Hvis en industrivirksomheds kontor er et sted, og fabrikken et andet, er det kontoret, der bliver afgørende.

Formodningen for, at den selvstændigt erhvervsdrivende skyldners hovedinteresser befinder sig på hovedforretningsstedet, kan konkret afkræftes.

Hvis skyldnerens hovedforretningssted er i udlandet, vil formodningen alene kunne afkræftes, hvis skyldneren har sin bopæl her i landet. Dansk bopæl er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen, dvs. at der er krav om yderligere tilknytning. En sådan yderligere tilknytning kan eksempelvis bestå i, at skyldneren administrerer nogle af sine erhvervsaktiviteter i Danmark. På tilsvarende vis vil formodningen i tilfælde, hvor skyldneren har hovedforretningssted i Danmark, alene kunne afkræftes, hvis skyldneren har bopæl i udlandet og i øvrigt har anden tilknytning til udlandet.

Driver skyldneren virksomhed, uden at denne udøves fra noget bestemt sted, vil der ikke gælde en formodning for en bestemt retskreds. I disse tilfælde må skifteretten ved en konkret vurdering afgøre, hvor den erhvervsdrivende skyldner har centret for sine hovedinteresser.

Har den erhvervsdrivende skyldner flere forretningssteder, vil det være hovedforretningsstedet, der er afgørende i relation til formodningsreglen.

Skifteretten bør, hvor de af skyldneren oplyste forhold i blanketten giver anledning til det, på eget initiativ omhyggeligt vurdere, om centret for skyldnerens hovedinteresser reelt befinder sig i den retskreds, hvor skyldneren har indgivet begæring om gældssanering.

Hvis de i blanketten angivne oplysninger efterlader tvivl om skifterettens kompetence, bør skifteretten kræve, at skyldneren indgiver yderligere dokumentation til støtte for, at skyldnerens hovedinteresser er i den pågældende retskreds.

Hvis skyldneren skifter hovedforretningssted, eller går igennem andre livsændringer, der medfører, at skyldneren ikke længere har centret for hovedinteresser i Danmark, efter at der er indledt dansk insolvensbehandling, medfører det ikke, at den danske skifteret ophører med at have kompetence. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i konkurslovens § 11, stk. 2, at en begæring om rekonstruktionsbehandling er uden virkning, hvis den ikke indeholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil og opfylder betingelserne i § 238 (habilitetskrav).

Det fremgår af konkurslovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen beskikker en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren.

Det foreslås, at »og en regnskabskyndig tillidsmand« udgår af konkurslovens § 11, stk. 2, og § 11 a, stk. 1, 1. pkt.

Med forslaget gøres det valgfrit for skyldneren, om der skal ske beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. herved også lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til konkurslovens § 11 a, stk. 4).

Der sker med forslaget ikke nogen ændring i kravene til begæringens indhold for så vidt angår forslaget til en eller flere rekonstruktører. Det vil fortsat være en betingelse for rekonstruktionsbehandlingens indledning, at begæringen indeholder forslag til beskikkelse af mindst én rekonstruktør.

Der sker med forslaget endvidere ikke nogen ændring i reglerne om skifterettens beskikkelse af en eller flere rekonstruktører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 11 a, stk. 1, 2. pkt., at skifteretten ikke er bundet af de forslag til rekonstruktør eller tillidsmand, der fremgår af begæringen.

Det foreslås, at »eller tillidsmand« udgår af konkurslovens § 11 a, stk. 1, 2. pkt .

Forslaget er begrundet i, at det med lovforslagets § 1, nr. 4 og 6, gøres valgfrit for skyldneren, om der skal ske beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Der sker med forslaget ikke nogen ændring i reglerne om, at skifteretten ikke er bundet af de forslag til rekonstruktører, der fremgår af begæringen.

Til nr. 6

Det fremgår af konkurslovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen beskikker en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren

§ 11 a, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at skifteretten ikke er bundet af de forslag til rekonstruktør eller tillidsmand, der fremgår af begæringen.

Med lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, foreslås det, at henvisningen til en regnskabskyndig tillidsmand udgår af § 11 a, stk. 1.

I tilknytning hertil foreslås det at indsætte et nyt § 11 a, stk. 4 , om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand.

Det foreslås i § 11 a, stk. 4, 1. pkt., at hvis skyldneren anmoder om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med begæringen om rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt før vedtagelsen af rekonstruktionsplanen, vil skyldneren skulle komme med forslag herom samt en erklæring fra den pågældende om, at denne er villig hertil og opfylder betingelserne i § 238.

Det foreslås i § 11 a, stk. 4, 2. pkt., at stk. 1, 1. og 2. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at det gøres valgfrit for skyldneren, om der skal ske beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Forslaget betyder endvidere, at i de tilfælde, hvor skyldneren ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingens indledning har anmodet om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand, kan skyldneren frem til tidspunktet for mødet med kreditorerne om forslaget til rekonstruktionsplanen stille krav herom. Skyldnerens anmodning om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand er en disposition af væsentlig betydning, der kræver rekonstruktørens samtykke, jf. konkurslovens § 12, stk. 1 (om skyldnerens dispositioner under rekonstruktionsbehandlingen).

Forslaget betyder desuden, at hvis skyldneren ønsker beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand, skal skyldneren ved begæringen om rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt før vedtagelsen af rekonstruktionsplanen komme med forslag herom samt en erklæring fra den pågældende om, at denne er villig hertil og opfylder betingelserne i § 238.

Forslaget betyder derudover, at hvis skyldneren i forbindelse med begæringen om rekonstruktionsbehandling anmoder om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand, beskikker skifteretten ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen en regnskabskyndig tillidsmand for skylderen. Forslaget betyder endelig, at skifteretten ikke er bundet af de forslag til tillidsmand, der fremgår af begæringen.

Det følger af konkurslovens § 238, stk. 1, at ingen må handle som tillidsmand, hvis den pågældende er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed.

Konkurslovens § 238, stk. 2, fastsætter endvidere, at en tillidsmand ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder må være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller bogholder, hvis skyldneren har drevet erhvervsvirksomhed, eller hvis skyldneren er et selskab, en forening eller anden organisation.

Konkurslovens § 238, stk. 5, fastsætter desuden, at en person, der beskikkes som tillidsmand, ikke må have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning og ikke må virke som revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Konkurslovens § 11 a, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at indledning af rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykke er betinget af sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed.

§ 11 a, stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at skifteretten efter rekonstruktørens begæring kan bestemme, at der skal stilles yderligere sikkerhed for omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed.

§ 11 a, stk. 6, fastsætter, at skifteretten undtagelsesvis kan bestemme, at statskassen indestår for omkostninger ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler og en eventuel stillet sikkerhed.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 6, at de nævnte bestemmelser bliver § 11 a, stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 7.

Det foreslås i de nævnte bestemmelser at ændre ”tillidsmanden” til ”en eventuel tillidsmand”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Forslaget indebærer for så vidt angår § 11 a, stk. 5 (hidtidige stk. 4), at indledning af rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykke fremover alene vil være betinget af sikkerhedsstillelse for tillidsmandens virksomhed, hvis skyldneren har anmodet om beskikkelse af en tillidsmand.

Forslaget indebærer for så vidt angår § 11 a, stk. 6 (hidtidige stk. 5), at skifteretten fremover alene kan bestemme, at der skal stilles yderligere sikkerhed for omkostningerne ved tillidsmandens virksomhed, hvis en sådan er beskikket. Det vil blandt andet kunne være relevant at stille krav om sådan yderligere sikkerhed, når der ikke blev beskikket en tillidsmand ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, men nu beskikkes en tillidsmand.

Forslaget indebærer for så vidt angår § 11 a, stk. 7 (hidtidige stk. 6), at skifteretten fremover alene kan bestemme, at statskassen indestår for omkostninger ved tillidsmandens virksomhed, hvis en sådan er beskikket.

Til nr. 8

Konkurslovens § 11 a, stk. 7, fastsætter, at indledning af rekonstruktionsbehandling er betinget af, at den, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, stiller sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling, jf. § 27, stk. 1.

Det foreslås, at kravet om sikkerhedsstillelse for en eventuel efterfølgende konkursbehandling i § 11 a, stk. 7, der bliver stk. 8, ophæves.

Forslaget medfører, at skyldneren ikke længere på tidspunktet for rekonstruktionsbehandlingens indledning skal stille sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling.

Forslaget er begrundet i, at det gældende krav om sikkerhedsstillelse for en efterfølgende konkursbehandling vurderes at være rekonstruktionshæmmende.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at den automatiske retsvirkning om konkurs af en fejlslagen rekonstruktion foreslås kun at skulle indtræde i perioden efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen (lovforslagets § 1, nr. 19).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Konkurslovens § 11 c, stk. 2, nr. 3, fastsætter, at forslaget til rekonstruktionsplanen skal indeholde oplysning om, hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport.

Det foreslås, at »efter tillidsmandens opfattelse« udgår i det gældende § 11 c, stk. 2, nr. 3 , og at det i stedet i et nyt 2. pkt. fastsættes, at oplysningen om, hvorvidt der er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport skal afgives af tillidsmanden, hvis en sådan er beskikket.

Forslaget indebærer, at den nævnte oplysning fremover skal afgives af tillidsmanden i de tilfælde, hvor der er beskikket en tillidsmand, og at oplysningen i øvrige tilfælde skal afgives af rekonstruktøren.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Til nr. 10

Konkurslovens § 11 c, stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at forslaget til rekonstruktionsplan skal vedlægges tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver og en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt planen efter deres skøn er gennemførlig.

Det foreslås, at § 11 c, stk. 3, 2. pkt. , ophæves, og det i stedet indsættes, at forslaget skal vedlægges en vurdering af skyldnerens aktiver og en erklæring fra rekonstruktøren om, hvorvidt planen efter dennes skøn er gennemførlig, og at tillidsmanden tillige vil skal afgive udtalelse efter 2. pkt., hvis en sådan er beskikket.

Forslaget indebærer, at rekonstruktøren fremover altid skal foretage en vurdering af skyldnerens aktiver (eventuelt med sagkyndig bistand) og ligesom efter gældende ret afgive erklæring om, hvorvidt planen efter rekonstruktørens opfattelse skønnes gennemførlig. Forslaget indebærer endvidere, at når der er beskikket en tillidsmand, skal tillidsmanden tillige vurdere skyldnerens aktiver og afgive erklæring om planens gennemførlighed.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer med hensyn til vurderingen af skyldnerens aktiver og erklæringen om planens gennemførlighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Til nr. 11

Konkurslovens § 11 d, stk. 1, fastsætter, at skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede på mødet om rekonstruktionsplanen med fordringshaverne.

Konkurslovens § 12 b, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at rekonstruktøren straks underretter skyldnerens hidtidige ledelse, samtlige kendte fordringshavere og tillidsmanden om rekonstruktørens foreløbige overtagelse af ledelsen af virksomheden.

Konkurslovens § 13 b, stk. 1, nr. 3, fastsætter, hvad redegørelsen fra rekonstruktøren og tillidsmanden i forbindelse med mødet om rekonstruktionsplanen skal indeholde. Det følger af § 13 b, stk. 1, nr. 3, litra i, at redegørelsen skal indeholde en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter deres skøn er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse.

Konkurslovens § 13 c, stk. 1, fastsætter, at skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget.

Konkurslovens § 14 e, stk. 2, fastsætter, at skifteretten, inden der træffes afgørelse om ophævelse af rekonstruktionen efter § 14, stk. 1, indkalder skyldneren, fordringshaverne, rekonstruktøren, tillidsmanden og eventuelle kautionister for rekonstruktionen til et møde.

Konkurslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at skifteretten, inden der træffes afgørelse efter stk. 1 om ophævelse af rekonstruktionen, skal give skyldneren, rekonstruktøren, tillidsmanden og fordringshaverne lejlighed til at udtale sig.

Det foreslås i disse bestemmelser at ændre ”tillidsmanden” til ”en eventuel tillidsmand”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Det betyder, at kravet i § 11 d, stk. 1, om tillidsmandens tilstedeværelse på mødet om rekonstruktionsplanen kun vil gælde, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endvidere, at kravet i § 12 b, stk. 2, 2. pkt., om rekonstruktørens underretning af tillidsmanden om en foreløbig ledelsesovertagelse af skyldnerens virksomhed fremover kun vil gælde, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endvidere, at redegørelsen efter § 13 b, stk. 1, nr. 3, fremover kun skal afgives tillige af tillidsmanden og kun skal indeholde tillidsmandens erklæring om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endvidere, at kravet i § 13 c, stk. 1, om tillidsmandens tilstedeværelse på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget, fremover kun vil gælde, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endvidere, at kravet i § 14 e, stk. 2, om skifterettens indkaldelse af tillidsmanden til et møde, inden der træffes afgørelse om ophævelse af rekonstruktionen, fremover alene vil gælde, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endelig, at skifteretten fremover alene skal give tillidsmanden lejlighed til at udtale sig efter § 15, stk. 2, 2. pkt., før der træffes afgørelse efter § 15, stk. 1, om ophævelse af rekonstruktionen, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Til nr. 12

Forslaget angår rekonstruktørens adgang til at begære drøftelsen om forslaget til rekonstruktionsplanen udsat til et senere møde.

Det følger af den gældende bestemmelse i konkurslovens § 11 e, stk. 5, at skifteretten efter anmodning fra rekonstruktøren eller tillidsmanden kan udsætte drøftelsen af forslaget til en rekonstruktionsplan til et senere møde, hvis særlige grunde taler for det.

Det foreslås at ændre § 11 e, stk. 5, 1. pkt. , således at ”Hvis særlige grunde taler for det” og henvisningen til tillidsmanden udgår.

Forslaget indebærer, at drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan fremover altid vil skulle udsættes efter anmodning fra rekonstruktøren uden yderligere betingelser.

Anmodningen om udsættelse skal ligesom efter gældende ret behandles på det møde, der oprindeligt var fastsat af skifteretten om forslaget til rekonstruktionsplan. Rekonstruktørens anmodning om udsættelse skal fremsættes senest på dette møde.

Det møde, der berammes i anledning af udsættelsen, skal ligesom efter gældende ret holdes inden fire uger efter det oprindelige møde om forslaget til rekonstruktionsplan.

Forslaget er begrundet i, at det for nogle nødlidende virksomheder vurderes at være vanskeligt at udarbejde en holdbar rekonstruktionsplan i løbet af fire uger.

Det er med forslaget forudsat, at konkurslovens § 11 c om kravene til forslaget til rekonstruktionsplan skal fortolkes lempeligt i de tilfælde, hvor rekonstruktøren på mødet med fordringshaverne agter at fremsætte en begæring om udsættelse af drøftelsen af denne, jf. § 11 e, stk. 1.

Det forudsættes endvidere, at i de tilfælde, hvor mødet om forslaget til rekonstruktionsplan udsættes i medfør af § 11 e, stk. 5, skal fristen på seks måneder for afholdelse af møde i skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslaget, jf. § 13, stk. 1, regnes fra tidspunktet for det nye møde, der berammes som følge af udsættelsen.

For at undgå at den udvidede udsættelsesadgang misbruges til skade for fordringshaverne, skal disse fortsat have mulighed for at nedstemme rekonstruktørens ønske om forlængelse af fristen for møde om rekonstruktionsplanen. Det følger af konkurslovens § 11 e, stk. 5, 3. pkt. (som ikke foreslås ændret), at udsættelse ikke kan ske, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer imod, og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Konkurslovens § 11 e, stk. 1, fastsætter, at forslaget til rekonstruktionsplan drøftes på mødet med fordringshaverne, og at forslaget til rekonstruktionsplan kan ændres på mødet.

Det foreslås i et nyt § 11 e, stk. 6 , at rekonstruktøren eller fordringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret, efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen kan anmode om, at skifteretten beskikker en regnskabskyndig tillidsmand, hvis der ikke allerede er beskikket en sådan. Skifteretten skal i så fald snarest muligt beskikke en tillidsmand, der opfylder betingelserne i konkurslovens § 238.

Forslaget er begrundet i, at det på mødet om forslaget til rekonstruktionsplanen vurderes at være muligt for fordringshaverne og rekonstruktøren at bedømme, om en tillidsmands medvirken i rekonstruktionsbehandlingen er påkrævet af hensyn til at sikre validiteten af de aktiviteter, der skal iværksættes som led i rekonstruktionen af virksomheden.

Begæringen om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand vil kunne fremsættes på selve mødet eller på et senere tidspunkt.

Konkurslovens § 238, stk. 1, fastsætter, at ingen må handle som tillidsmand, hvis den pågældende er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed.

Konkurslovens § 238, stk. 2, fastsætter endvidere, at en tillidsmand ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder må være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller bogholder, hvis skyldneren har drevet erhvervsvirksomhed, eller hvis skyldneren er et selskab, en forening eller anden organisation.

Konkurslovens 238, stk. 5, fastsætter desuden, at en person, der beskikkes som tillidsmand, ikke må have være revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning og ikke må virke som revisor eller forrentningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand.

Forslaget til konkurslovens § 11 e, stk. 6, skal ses i sammenhæng med, at det som noget nyt foreslås overladt til skyldneren, om en regnskabskyndig tillidsmand skal beskikkes ved rekonstruktionsbehandlingens indledning (lovforslagets § 1, nr. 4 og 6).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Konkurslovens § 12, stk. 2, fastsætter, at virksomhedsoverdragelse alene må ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten.

Det foreslås i § 12, stk. 2 , at indsætte en henvisning til den foreslåede § 13 g (lovforslagets § 1, nr. 17).

Det betyder, at virksomhedsoverdragelse under rekonstruktion fremover også kan ske i medfør af den foreslåede ”fast track”-procedure i konkurslovens § 13 g.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Konkurslovens § 12, stk. 4, fastsætter, at lovens § 100, jf. § 103, § 105, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. § 100, jf. § 103, og § 112 finder tilsvarende anvendelse under en rekonstruktionsbehandling.

Det foreslås til denne opregning i § 12, stk. 4 , at tilføje en henvisning til konkurslovens § 110, stk. 4.

Det indebærer, at kurators forpligtelse efter konkurslovens § 110, stk. 4, til under konkurs at give politiet meddelelse om oplysninger, der giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre fremover vil finde tilsvarende anvendelse under rekonstruktionsbehandling.

Det betyder, at rekonstruktøren skal give politiet meddelelse om oplysninger, der giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 13 g (lovforslagets § 1, nr. 17) om en ”fast track”-procedure for virksomhedsoverdragelse, der indebærer, at en rekonstruktion fremover vil kunne gennemføres, uden at der i et rekonstruktionsforslag vil skulle redegøres for eventuelle strafbare forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Konkurslovens § 12 e, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at skifteretten på begæring af skyldneren kan fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver i forhold til § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt. (panthavers stilling ved tvangsakkord), § 12 d, stk. 2, nr. 2 (udskillelse mod betaling til panthaver), og § 14 c, stk. 4 (panthavers stilling ved virksomhedsoverdragelse).

Det foreslås i § 12 e, stk. 1, 1. pkt. , at ændre ”Skifteretten kan” til ”Når der er beskikket en tillidsmand, kan skifteretten”.

Det betyder, at skifteretten fremover kun når der er beskikket en tillidsmand, kan fastsætte værdien af skyldnernes pantsatte aktiver i forhold til de nævnte bestemmelser.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Forslaget er begrundet i, at det ikke vurderes muligt for skifteretten at opnå en tilstrækkelig sikker vurdering af skyldnerens pantsatte aktiver, når der ikke er beskikket en tillidsmand.

Til nr. 17

Det følger af konkurslovens § 12, stk. 2, at en virksomhedsoverdragelse kun må ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten.

Det foreslås at indføre en ny ”fast track”-procedure for virksomhedsoverdragelse, hvor der ikke er vedtaget og stadfæstet et rekonstruktionsforslag.

Det foreslås med konkurslovens § 13 g, stk. 1 , at rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse kan ske med rekonstruktørens samtykke, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed, og medmindre indsigelse mod overdragelsen fra et flertal af fordringshaverne er kommet frem til rekonstruktøren inden fem hverdage efter afsendelsen af den meddelelse, der er nævnt i det foreslåede stk. 3.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en lempelig procedure for at gennemføre virksomhedsoverdragelser under rekonstruktionsbehandling. Efter den foreslåede procedure kan en virksomhedsoverdragelse gennemføres med rekonstruktørens samtykke, uden der er vedtaget og stadfæstet et rekonstruktionsforslag herom.

Den lempelige mulighed for virksomhedsoverdragelse finder kun anvendelse indtil det tidspunkt, hvor der er vedtaget en rekonstruktionsplan. Dette indebærer, at overdragelsesaftalen skal være indgået med erhververen, inden rekonstruktionsplanen er vedtaget. Herudover ændrer den foreslåede procedure ikke på et normalt rekonstruktionsforløb, og der skal således udsendes materiale mv. inden for de fastsatte frister som normalt.

Det er en betingelse for anvendelse af den lempelige procedure, at det af rekonstruktøren skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed.

Heri ligger, at det skal være hensigtsmæssigt at anvende den lempelige procedure frem for den almindelige procedure med et vedtaget og stadfæstet rekonstruktionsforslag for at bevare værdien af virksomheden. Dette kan f.eks. være nødvendigt, hvis skyldneren mangler likviditet til at holde virksomheden i gang under den almindelige rekonstruktionsprocedure, fordi en mulig erhverver ikke kan afvente den normale procedure, eller fordi virksomheden taber i værdi, og den normale procedure således kun vil kunne indbringe en lavere overdragelsessum.

Det er endvidere en betingelse, jf. stk. 3, at fordringshaverne inddrages i processen, ved at de tilsendes en række oplysninger med henblik på, at de kan forhindre overdragelsen ved at gøre indsigelse mod den. Det foreslås, at indsigelsen skal være kommet frem til rekonstruktøren inden fem hverdage efter afsendelsen af oplysningerne til fordringshaverne. Det forudsættes, at indsigelse mod overdragelsen kan ske ved digital kommunikation.

Dette indebærer, at afsendelse af oplysningerne en mandag som udgangspunkt betyder, at fristen for, hvornår indsigelser skal være kommet frem til rekonstruktøren, er den efterfølgende mandag. Hvis der er en eller flere helligdage i den pågældende uge, der ikke falder på en lørdag eller søndag, forlænges fristen med den eller de pågældende helligdage. Dette betyder, at i tilfælde, hvor oplysningerne afsendes fra rekonstruktøren mandag før påske, er fristen torsdag efter påske, idet fristen forlænges med tre dage på grund af skærtorsdag, langfredag og anden påskedag. Indsigelsen skal være kommet frem til rekonstruktøren inden udgangen af det pågældende kalenderdøgn. Dette gælder, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet oplysningerne blev afsendt fra rekonstruktøren.

Hvis rekonstruktøren konstaterer, at der ikke er grundlag for at gennemføre virksomhedsoverdragelsen efter den lempelige procedure, eksempelvis fordi et flertal af fordringshaverne har gjort indsigelse mod overdragelsen, er der intet til hinder for, at rekonstruktøren forsøger at gennemføre en ny virksomhedsoverdragelse efter de foreslåede regler. Det overordnede krav om, at overdragelsen skal gennemføres inden vedtagelse af rekonstruktionsplan, sætter imidlertid i sig selv en grænse for, hvor ofte proceduren kan forsøges gennemført, herunder fordi fordringshaverne hver gang skal have en frist på fem hverdage til eventuelt at gøre indsigelse mod virksomhedsoverdragelsen.

I relation til fordringshavernes mulighed for at gøre indsigelse mod indgåelse af overdragelsesaftalen foreslås det i stk. 2 , at ved anvendelsen af det foreslåede stk. 1 regnes flertallet blandt de fordringshavere, der efter konkurslovens § 13 d, stk. 2-4, har stemmeret om et rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord.

Heri ligger for det første, at de fordringshavere, der ville være stemmeberettigede efter stemmereglerne vedrørende et rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord, har indsigelsesret. Der er ikke tale om en egentlig afstemning, og en indsigelse skal således blot afgives til rekonstruktøren inden for fristen.

Der vil skulle foretages en vurdering efter stemmeberettigede beløb og ikke efter antallet af fordringshavere. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærstående, giver ikke stemmeret, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 3.

Det er rekonstruktøren, der vurderer, hvor store beløb der samlet set tages i betragtning, hvem der har indsigelsesret, og for hvilke beløb. På den baggrund vurderer rekonstruktøren, om der er gjort indsigelser af et flertal af fordringshaverne, og hermed om der er grundlag for at gennemføre virksomhedsoverdragelsen efter den lempelige procedure.

Rekonstruktøren står til ansvar for sin vurdering, og er den pågældende i tvivl om, hvorvidt der er gjort indsigelse fra et flertal af fordringshaverne, må virksomhedsoverdragelsen gennemføres efter den normale procedure med vedtagelse og stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag.

Rekonstruktøren må til brug for sin vurdering af, hvilke fordringshavere der har indsigelsesret, i vidt omfang handle ud fra oplysninger, der fremgår af skyldnerens regnskabsføring forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning. Er eller forekommer bogføringen mangelfuld, vil det efter omstændighederne tale for, at rekonstruktøren bør undlade at anvende den lempelige procedure.

Selv om det ikke er et krav, vil det i praksis være naturligt, at rekonstruktøren er i kontakt med de største fordringshavere, og at rekonstruktøren på den baggrund ved, om der er grundlag for at gennemføre overdragelsen.

Det foreslås i stk. 3 , at rekonstruktøren med henblik på virksomhedsoverdragelse i medfør af stk. 1 skal sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere meddelelsen i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 11 b, stk. 1. Meddelelsen skal imidlertid kun sendes, hvis rekonstruktøren påtænker at gennemføre en virksomhedsoverdragelse efter den foreslåede lempelige procedure. Der er som sådan ingen frist for afsendelse af meddelelsen, men det overordnede krav om, at overdragelsen skal gennemføres inden vedtagelse af rekonstruktionsplan, sætter i sig selv en grænse for, hvornår proceduren skal påbegyndes, herunder fordi fordringshaverne skal have en frist på fem hverdage til eventuelt at gøre indsigelse mod virksomhedsoverdragelsen.

Det forudsættes, at rekonstruktørens afsendelse af oplysningerne til fordringshaverne og andre berørte kan ske ved digital kommunikation.

Det foreslåede stk. 4 har til formål at fastsætte, hvilke oplysninger fordringshaverne skal have med henblik på at danne sig et overblik over, om der skal gøres indsigelse mod overdragelsen.

Det foreslås i 1. pkt. , at meddelelsen efter stk. 3 skal indeholde de oplysninger, der fremgår af konkurslovens § 13 b, stk. 1, nr. 1, og oplysning om, hvorvidt erhververen er skyldnerens nærstående.

Det indebærer oplysning om overdragelsessummen, om hvilke aktiver, passiver og aftaler der omfattes af overdragelsen, samt om erhververen.

Det foreslås i 2. pkt. , at meddelelsen endvidere skal indeholde de oplysninger, der fremgår af konkurslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og 2. pkt., nr. 1 og 2, i det omfang disse oplysninger ikke allerede er udsendt i medfør af konkurslovens § 11 b (om den meddelelse, der skal udsendes senest en uge efter indledningen af en rekonstruktionsbehandling).

Dette omfatter skyldnerens seneste årsrapport eller efter omstændighederne uddrag heraf. Endvidere omfatter det oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver og så vidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder. Herudover skal meddelelsen indeholde oplysning om skyldnerens regnskabsføring. Hvis de nævnte oplysninger allerede er udsendt i medfør af § 11 b, er det ikke et krav, at oplysningerne udsendes på ny sammen med meddelelsen efter den foreslåede bestemmelse, idet meddelelsen i givet fald blot kan henvise til den tidligere udsendelse. Hvis der siden udsendelsen efter § 11 b er sket ændringer, må der dog ske udsendelse af de nye oplysninger sammen med meddelelsen.

Det foreslås i 3. pkt. , at meddelelsen skal indeholde oplysning om værdiansættelse af skyldnerens aktiver, i det omfang en sådan foreligger.

Det er således ikke altid, at værdien af skyldnerens aktiver kan oplyses på dette tidlige tidspunkt under rekonstruktionsbehandlingen, og i disse tilfælde må dette oplyses. Det er ikke desto mindre klart, at det vil være en fordel i forhold til at skabe opbakning til at indgå overdragelsesaftalen, hvis værdiansættelsen foreligger til brug for fordringshavernes vurdering. Fordringshaverne må således forventes at være mere tilbøjelige til at gøre indsigelse mod overdragelsen, hvis de mangler relevante oplysninger med henblik på at vurdere fordele og ulemper ved indgåelse af aftalen.

Endelig skal meddelelsen efter det foreslåede 4. pkt. indeholde oplysning om, hvortil en fordringshaver skal rette henvendelse, hvis denne har indsigelser mod virksomhedsoverdragelsen, fristen for, hvornår en fordringshavers indsigelse mod overdragelsen skal være kommet frem til rekonstruktøren, samt en kort begrundelse for, hvorfor proceduren i medfør af stk. 1 anvendes.

Oplysning om fristen for indsigelse har til formål at sikre, at fordringshaverne er opmærksomme herpå. Det er med forslaget til 4. pkt. forudsat, at rekonstruktøren skal angive en specifik dato, eksempelvis ”22. april 2021”, og ikke blot, at indsigelse skal være kommet frem inden fem hverdage.

Den korte begrundelse for, hvorfor proceduren i medfør af stk. 1 anvendes, skal angive, hvorfor anvendelse af ”fast track”-proceduren skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed, jf. herom ovenfor.

Det foreslås i stk. 5 , at rekonstruktøren senest fem hverdage efter fristen for indsigelser i medfør af stk. 1 skal sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten, hvor der redegøres for, om virksomhedsoverdragelsen blev gennemført.

Meddelelsen skal sendes, uanset om virksomhedsoverdragelsen blev gennemført eller ej. Meddelelsen skal kort redegøre for, hvorfor virksomhedsoverdragelsen blev henholdsvis ikke blev gennemført.

Der skal herunder redegøres for, hvilket beløb rekonstruktøren lagde til grund der samlet set kunne gøres indsigelser for, og hvor stort beløb der blev gjort indsigelser for. Der skal ikke redegøres for, hvilke fordringshavere der gjorde indsigelse mod virksomhedsoverdragelsen.

Det foreslås endelig i stk. 6 , at reglerne om tvungen debitorskifte i konkurslovens § 14 c, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved gennemførelse af en virksomhedsoverdragelse efter den lempelige procedure.

Det betyder, at hvis der overdrages en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreført efter konkursloens § 12 o, overgår skyldnerens rettigheder og forpligtelser efter aftalen til erhververen af virksomheden, medmindre andet følger af retsforholdets beskaffenhed. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, gælder dette dog ikke medkontrahentens krav på vederlag for tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, idet dog medkontrahentens eventuelle krav på depositum skal opfyldes af erhververen. De beskrevne regler finder ikke anvendelse på arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens virksomhed. For sådanne aftaler gælder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. herved også lovforslagets § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af konkurslovens § 15, stk. 1, at ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 11 a, stk. 5, § 11 c, stk. 4, § 11 d, stk. 2, § 11 e, stk. 3, § 11 g, stk. 3, § 13, stk. 5, § 13 c, stk. 2, og 13 f, stk. 1 og 3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis skyldneren ikke er insolvent, jf. § 17, stk. 2, og § 18, skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare, skyldneren begærer det, eller rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs.

Det foreslås, at ændre henvisningen til § 11 a, stk. 5, til en henvisning til § 11 a, stk. 6.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i konkurslovens § 11 a, således at § 11 a, stk. 5, bliver stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 6).

Til nr. 19

Konkurslovens § 15, stk. 3, fastsætter, at skyldnerens bo straks tages under konkursbehandling, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører af andre grunde end stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller at skyldneren ikke er insolvent.

Det foreslås i at indsætte et nyt § 15, stk. 3, 2. pkt. , hvorefter § 15, stk. 3, 1. pkt., om umiddelbar konkursbehandling ikke gælder, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Forslaget indebærer, at den gældende retsvirkning af en fejlslagen rekonstruktion fremover kun vil indtræde i perioden efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen.

Årsagen til rekonstruktionsbehandlingens ophør er uden betydning for den foreslåede undtagelse til § 15, stk. 3, 1. pkt. Det er således uden betydning, om rekonstruktionsbehandlingen eksempelvis ophører som følge af, at rekonstruktionsplanen ikke vedtages af fordringshaverne, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 3, eller om ophøret følger af, at rekonstruktionsbehandlingen vurderes at være udsigtsløs, så længe ophøret sker inden rekonstruktionsplanens vedtagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af konkurslovens § 15, stk. 4, 1. pkt., at når skyldnerens bo tages under konkursbehandling i medfør af stk. 3, skal rekonstruktøren og tillidsmanden sende en kort redegørelse til skifteretten om de forhold, der er nævnt i konkurslovens § 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c-e, hvis rekonstruktøren og tillidsmanden er i besiddelse af oplysninger herom.

Det foreslås i at ændre henvisningen til ”tillidsmanden” til en henvisning til ”en eventuel tillidsmand”.

Forslaget indebærer, at når skyldneres bo tages under konkursbehandling i medfør af § 15, stk. 3, skal tillidsmanden fremover kun sende den nævnte redegørelse til skifteretten om de forhold, der er nævnt i § 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c-e, hvis en tillidsmand er beskikket.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Til nr. 21

Det fremgår af konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 1, at ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 11 a, stk. 5, § 11 c, stk. 4, § 11 d, stk. 2, § 11 e, stk. 3, § 11 g, stk. 3, § 13 stk. 5, § 13 c, stk. 2, og 13 f, stk. 1 og 3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis skyldneren ikke er insolvent, jf. konkurslovens § 17, stk. 2, og § 18.

Det fremgår af konkurslovens § 24, 2. pkt., at en begæring om rekonstruktionsbehandling behandles før en begæring om konkurs.

Det foreslås i en ny bestemmelse i konkurslovens § 15, stk. 5, at skifteretten skal afvise en begæring om rekonstruktionsbehandling, der indgives tidligere end en måned efter en forudgående rekonstruktionsbehandlings ophør, hvis den forudgående rekonstruktionsbehandling er ophørt, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 15, stk. 3, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 19), hvorefter konkurslovens § 15, stk. 3, 1. pkt., om automatisk konkursbehandling ikke skal finde anvendelse i de tilfælde, hvor rekonstruktionen ophører, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Med forslaget til § 15, stk. 5, sikres det, at skyldneren ikke med hjemmel i konkurslovens § 24, 2. pkt., kan afværge en konkursbehandling, hvis en rekonstruktionsbehandling for nylig er ophørt, uden at der blev vedtaget en rekonstruktionsplan. Kreditorerne vil dermed i overensstemmelse med forudsætningerne for forslaget til § 15, stk. 3, 2. pkt., kunne få skyldnerens bo taget under konkursbehandling, selv om der efterfølgende indgives begæring om rekonstruktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det fremgår af konkurslovens § 15 b, stk. 1, at skifteretten bekendtgør rekonstruktionsbehandlingens ophør i Statstidende, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere rekonstruktionsbehandlingens ophør i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det foreslås i en ny bestemmelse i konkurslovens § 15 b, stk. 2, at rekonstruktøren skal sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingens ophør til samtlige kendte fordringshavere og andre, der blev berørt af rekonstruktionsbehandlingen, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at reglen om konkurs som automatisk retsvirkning af en fejlslagen rekonstruktion foreslås begrænset til tiden efter rekonstruktionsplanens vedtagelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (forslag til konkurslovens § 15, stk. 3, 2. pkt.).

Forslaget til § 15 b, stk. 2, er begrundet i hensynet til kreditorernes retssikkerhed, der tilsiger, at muligheden for skyldneren for at bringe en rekonstruktionsbehandling til ophør uden automatisk konkurs suppleres af regler om kreditorernes orientering om rekonstruktionsbehandlingens ophør. Kreditorernes kendskab til rekonstruktionsbehandlingens ophør er afgørende for kreditorernes mulighed for, hvis de ønsker det, at indgive en konkursbegæring, som bevarer den oprindelige fristdag, der blev etableret ved rekonstruktionsbegæringens indgivelse, jf. konkurslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Konkurslovens § 18 opregner særlige omstændigheder, der kan vække formodning om insolvens, og som i almindelighed vil gøre videre undersøgelse af skyldnerens insolvens overflødig.

Det foreslås at ændre § 18, nr. 2 , således at en rekonstruktionsbehandling inden for de seneste tre uger tilføjes til denne opregning af særlige omstændigheder, der kan vække formodning om insolvens.

Forslaget indebærer, at skifteretten som udgangspunkt ikke vil skulle forlange yderligere oplysninger med hensyn til skyldnerens insolvens, hvis en fordringshaver inden tre uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør indgiver konkursbegæring mod skyldneren.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at reglen om konkurs som automatisk retsvirkning af en fejlslagen rekonstruktion foreslås begrænset til tiden efter rekonstruktionsplanens vedtagelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (forslag til konkurslovens § 15, stk. 3, 2. pkt.).

Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at en fordringshaver, der efter en fejlslagen rekonstruktion ønsker at begære en skyldner konkurs, efter konkurslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret), kan bevare den fristdag, der blev etableret ved rekonstruktionsbegæringens modtagelse i skifteretten, hvis konkursbegæringen indgives inden for tre uger fra rekonstruktionsbehandlingens ophør.

Til nr. 24

Afsigelse af konkursdekret er betinget af, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostninger ved boets behandling, jf. konkurslovens § 27, stk. 1. Det følger af konkurslovens § 27, stk. 2, at sikkerhed efter stk. 1, ikke skal stilles, hvis der er stillet sikkerhed efter § 11 a, stk. 7, hvorefter indledning af rekonstruktionsbehandling er betinget af, at der stilles sikkerhed.

Det foreslås at ophæve konkurslovens § 27, stk. 2.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglen om sikkerhedsstillelse i konkurslovens § 11 a, stk. 7, foreslås ophævet (lovforslagets § 1, nr. 8).

Til nr. 25

Konkurslovens § 27, stk. 4, 1. og 2. pkt., fastsætter, at er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaveren straks efter afsigelsen af konkursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Sikkerhedsstillelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og § 11 a, stk. 7.

Det foreslås, at henvisningen til § 11 a, stk. 7, udgår.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglen om sikkerhedsstillelse i konkurslovens § 11 a, stk. 7, foreslås ophævet (lovforslagets § 1, nr. 8).

Til nr. 26

Konkurslovens § 27, stk. 5, fastsætter, at hvis der ikke er tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler forpligtelserne efter stk. 4 den eller de panthavere, der har aflyst et virksomhedspant senere end to år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.

Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 4 til en henvisning til stk. 3.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at ophæve § 27, stk. 2, hvorefter § 27, stk. 4, bliver § 27, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 24).

Til nr. 27

Retsvirkningen af, at der gennemføres en virksomhedsoverdragelse på grundlag af den foreslåede § 13 g om en ”fast track”-procedure for virksomhedsoverdragelse (lovforslagets § 1, nr. 17), er efter gældende ret, at overdragelsen kun kan omstødes, hvis rekonstruktøren åbenbart overskred sine beføjelser, jf. konkurslovens § 72, stk. 3.

Rekonstruktørens overskridelse af sine beføjelser kan f.eks. bestå i, at overdragelsen foretages til en overdragelsessum, som rekonstruktøren vidste var lavere, end hvad der kunne opnås ved salg af virksomheden eller dennes aktiver til anden side, at overdragelsen foretages på trods af protester fra flertallet af fordringshavere, eller at den foretages efter den lempelige procedure, uden at rekonstruktøren har foretaget et skøn over, om det er hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed. Hvis erhververen vidste eller burde vide, at rekonstruktøren ikke burde have samtykket til overdragelsen, kan erhververen heller ikke påberåbe sig samtykket og er dermed ikke beskyttet mod omstødelse efter § 72, stk. 3.

Det foreslås herudover i et nyt § 72, stk. 3, 2. pkt., at rekonstruktørens samtykke efter konkurslovens § 13 g ikke udelukker omstødelse over for andre end erhververen af virksomheden.

Forslaget indebærer, at når en virksomhedsoverdragelse er gennemført efter den foreslåede ”fast track”-procedure i konkurslovens § 13 g, vil omstødelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kunne ske over for andre end erhververen, uanset at rekonstruktøren ikke åbenbart overskred sine beføjelser ved at samtykke i virksomhedsoverdragelsen.

Omstødelse vil kan således eksempelvis i givet fald kunne ske i forhold til enkelte fordringshavere efter bestemmelserne i §§ 64-80. Er en fordringshaver f.eks. blevet begunstiget utilbørligt ved virksomhedsoverdragelsen, fordi erhververen har overtaget gæld til fordringshaveren i strid med konkursordenen, vil denne begunstigelse kunne omstødes i forhold til den pågældende fordringshaver, hvis dette følger af bestemmelserne i konkurslovens §§ 64-80.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Konkurslovens § 95, stk. 3, fastsætter, at justitsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning) er omfattet af stk. 1, nr. 1, og om, hvilke krav der kan være omfattet af en sådan ordning, herunder om dokumentation for disse forhold.

Det fremgår af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., at krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. stk. 3, der kræves udbetalt i samme tidsrum, eller som, uanset at kravet er optjent før konkursdekretets afsigelse, først kræves udbetalt efter dette tidsrum, omfattes af § 95, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., om krav på løn, der er omfattet af konkursprivilegium.

Det foreslås i § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., at ændre henvisningen til stk. 3 til en henvisning til stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt § 95, stk. 3, hvorefter det hidtidige § 95, stk. 3, bliver § 95, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 29).

Til nr. 29

Det foreslås i en ny bestemmelse i konkurslovens § 95, stk. 3 , at fortrinsstillingen for løn mv. efter stk. 1 og 2 omfatter skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) heraf.

Den foreslåede bestemmelse har til formål udtrykkeligt at fastslå den gældende retstilstand, hvorefter skatteforvaltningens krav på A-skat og AM-bidrag af løn, som er betalt af Lønmodtagernes Garantifond efter indledning af konkursbehandling, eller som betales af konkursboet, ligesom lønkravet (eller Lønmodtagernes Garantifonds regreskrav) er omfattet af konkurslovens § 95.

Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i forhold til skatteforvaltningens krav vedrørende lønkrav, der udbetales af Lønmodtagernes Garantifond ved indledning af rekonstruktionsbehandling. Når Lønmodtagernes Garantifond anmelder sit regreskrav i konkursboet, oplyser Lønmodtagernes Garantifond således bruttokravet, idet skattedelen også vil være omfattet af § 95.

Den foreslåede bestemmelse indebærer i det hele taget, at et lønkrav, der kan anmeldes i konkursboet som omfattet af § 95, trækker skattedelen heraf med op i privilegiet. Bruttolønnen skal således anmeldes i boet, som betaler både nettolønnen og skattekravet fuldt ud, medmindre der kun er dividende til delvis dækning. Anmeldes et bruttokrav på 100.000 kr., hvoraf skattedelen udgør 40.000 kr., og er der 50 pct. dividende til § 95-krav, udlodder konkursboet således 30.000 kr. til den ansatte eller Lønmodtagernes Garantifond og 20.000 kr. til skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at A-skat og AM-bidrag af lønkrav, der er omfattet af § 93 eller § 94, ligeledes omfattes af de pågældende bestemmelser. Bestemmelsen ændrer endvidere ikke på, at skatteforvaltningens krav på A-skat og AM-bidrag kun er omfattet af § 95, i det omfang der anmeldes nettolønkrav, der omfattes af § 95. Undlader Lønmodtagernes Garantifond således at anmelde et regreskrav i den tro, at der ikke er dividende til § 95-krav, omfattes skattedelen af de af Lønmodtagernes Garantifond udbetalte krav dermed ikke af § 95. Det samme gør sig gældende i forhold til skattedelen af lønkrav, hvor nettodelen er betalt til den ansatte af arbejdsgiveren inden indledning af rekonstruktions- eller konkursbehandling. Skatteforvaltningens krav vil i disse tilfælde ligesom efter gældende ret være omfattet af konkurslovens § 97.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Det følger af konkurslovens § 238, stk. 5, at en person, der beskikkes som tillidsmand i medfør af § 11 a, stk. 1, må ikke have været revisor eller forrentningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning og må ikke virke som revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand.

Det foreslås i § 238, stk. 5, at ændre henvisningen til § 11 a, stk. 1, til henvisninger til § 11 a, stk. 4, og § 11 e, stk. 6.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, og at regler om skifterettens beskikkelse af en tillidsmand for skyldneren i den forbindelse foreslås placeret i nye bestemmelser i konkurslovens § 11 a, stk. 4, og § 11 e, stk. 6, i stedet for i konkurslovens § 11 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4, 6 og 13).