Kilde

Til nr. 1

Det følger af konkurslovens § 3, stk. 1, at en begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering skal indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves.

Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 1 , at »rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering« ændres til »rekonstruktionsbehandling eller konkurs«.

Forslaget til ændring af § 3, stk. 1, skal ses i sammenhæng med, at der foreslås indført en særskilt regel om værneting for indgivelse af begæring om gældssanering, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås på den baggrund, at § 3, stk. 1, fremover kun skal regulere værneting for indgivelse af begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Der er med den foreslåede ændring af bestemmelsen ikke tilsigtet ændringer i værnetingsreglerne for konkurs og rekonstruktion.

Til nr. 2

Det følger af konkurslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1, at en begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering, i de tilfælde, hvor skyldneren ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed her i riget, skal indgives til skifteretten i den retskreds, hvor skyldneren har sit hjemting.

Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 2 , at der efter »begæringen« indsættes »om rekonstruktionsbehandling eller konkurs«.

Forslaget til ændring af § 3, stk. 2, skal ses i sammenhæng med, at der foreslås indført en særskilt regel om værneting for indgivelse af begæring om gældssanering, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås på den baggrund, at § 3, stk. 2, fremover kun skal regulere værneting for indgivelse af begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Der er med den foreslåede ændring af bestemmelsen ikke tilsigtet ændringer i værnetingsreglerne for konkurs og rekonstruktion.

Til nr. 3

Det følger af konkurslovens § 3, stk. 1, at begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering skal indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves. Efter konkurslovens § 3, stk. 2, skal begæringen, i de tilfælde, hvor skyldneren ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed her i riget, indgives til skifteretten i den retskreds, hvor han har sit hjemting.

Hvor skyldneren har hjemting efter konkurslovens § 3, stk. 2, skal afgøres efter reglerne i retsplejelovens § 235.

Det foreslås, at der i konkurslovens § 3 indsættes et nyt stk. 4 , der særskilt regulerer værneting for indgivelse af begæring om gældssanering.

Det foreslås i § 3, stk. 4, 1. pkt., at begæring om gældssanering skal indgives til skifteretten i den retskreds, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser er.

Den foreslåede bestemmelse angiver som noget nyt centret for skyldnerens hovedinteresser som tilknytningskriterium i gældssaneringssager.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse på begæringer om gældssanering. Begæringer om konkurs eller rekonstruktionsbehandling er ikke omfattet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en skyldner skal indgive begæring om gældssanering til skifteretten på det sted, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig.

Hvis centret for skyldnerens hovedinteresser i henhold til den foreslåede bestemmelse ikke befinder sig her i landet, kan en sag om gældssanering ikke indledes i Danmark.

Det fremgår af det foreslåede § 3, stk. 4, 2. pkt. , at der er en formodning for, at centret for skyldnerens hovedinteresser er på det sted, hvor skyldneren har sin bopæl, medmindre andet godtgøres.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, 2. pkt., omfatter kun skyldnere, der ikke i konkurslovens forstand udøver erhvervsmæssig virksomhed.

Det er hovedbeskæftigelsen, der er afgørende for sondringen mellem ikke-erhvervsdrivende og erhvervsdrivende fysiske personer. Det indebærer, at en lønmodtager, der alene har biindtægter ved erhverv, eksempelvis som konsulent, ikke skal anses som erhvervsdrivende i denne sammenhæng. Hertil kommer, at den erhvervsmæssige virksomhed i overensstemmelse med, hvad der gælder efter konkurslovens § 3, stk. 1, skal være af en vis vedvarende, regelmæssig karakter samt have en vis størrelse.

Begrebet ”bopæl” skal forstås på samme måde som ”bopæl” i retsplejelovens § 235, stk. 2.

Formodningen for, at centret for skyldnerens hovedinteresser er på det sted, hvor skyldneren har sin bopæl, kan konkret afkræftes.

For så vidt angår skyldnere med bopæl i udlandet vil denne formodning i almindelighed alene kunne afkræftes, hvis skyldneren udfører arbejde i Danmark som hovedbeskæftigelse. En arbejdsmæssig tilknytning til Danmark vil dog ikke i sig selv være tilstrækkelig til at afkræfte formodningen.

Skyldnere, der arbejder i Danmark uden at have bopæl her, vil derfor skulle opfylde supplerende tilknytningskrav for at kunne få indledt gældssaneringssag i Danmark. Et supplerende tilknytningskrav vil eksempelvis være opfyldt, hvis den pågældende deltager aktivt i dansk foreningsliv, hvis den pågældende regelmæssigt igennem en længere periode har holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark, eller hvis den pågældende ofte opholder sig i Danmark for at have samvær med herboende børn.

For så vidt angår skyldnere med bopæl i Danmark kan der omvendt være tilfælde, hvor en skyldner, som arbejder i udlandet, ud fra en samlet vurdering må anses for at have centret for sine hovedinteresser uden for Danmark.

Skifteretten bør, hvor de af skyldneren oplyste forhold i blanketten giver anledning til det, på eget initiativ omhyggeligt vurdere, om centret for skyldnerens hovedinteresser reelt er i den retskreds, hvor skyldneren har indgivet begæring om gældssanering.

Hvis de i blanketten angivne oplysninger efterlader tvivl om skifterettens kompetence, bør skifteretten kræve, at skyldneren indgiver yderligere dokumentation til støtte for, at centret for skyldnerens hovedinteresser er i den pågældende retskreds.

Skifteretten i den retskreds, hvor begæring om gældssanering er indgivet, skal ikke på eget initiativ vurdere, om centret for skyldnerens hovedinteresser reelt befinder sig i Danmark, når skyldneren bor og arbejder her i landet.

Reglerne i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering med senere ændringer finder anvendelse også i de sager, hvor skyldneren ikke har bopæl i Danmark. Det indebærer blandt andet, at rimeligheden af skyldnerens udgifter skal måles i forhold til prisniveauet i det pågældende lokalområde.

Skifteretten kan under det indledende møde i skifteretten, jf. konkurslovens § 204, om nødvendigt kræve, at skyldnere med bopæl i udlandet fremkommer med pålidelige oplysninger til brug ved skifterettens vurdering af skyldnerens økonomiske og sociale forhold.

Skifteretten kan blandt andet kræve, at skyldnere med bopæl i udlandet fremlægger dokumentation for, at eksempelvis de angivne nettoudgifter til skyldnerens bolig anses for rimelige i bopælsstaten. Skyldneren kan f.eks. afkræves supplerende oplysninger om boligen, herunder om boligens størrelse.

Hvis skyldneren skifter bopæl, eller går igennem andre livsændringer, der medfører, at skyldneren ikke længere har centret for hovedinteresser i Danmark, efter at der er indledt dansk insolvensbehandling, medfører det ikke, at den danske skifteret ophører med at have kompetence. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Det foreslås i § 3, stk. 4, 3. pkt. , at hvis skyldneren udøver erhvervsmæssig virksomhed, anses hovedforretningsstedet at være centret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres.

Det er hovedbeskæftigelsen, der er afgørende for sondringen mellem ikke-erhvervsdrivende og erhvervsdrivende fysiske personer. Det indebærer, at en lønmodtager, der alene har biindtægter ved erhverv, eksempelvis som konsulent, ikke skal anses som erhvervsdrivende. Hertil kommer, at den erhvervsmæssige virksomhed i overensstemmelse med, hvad der gælder efter konkurslovens § 3, stk. 1, skal være af en vis vedvarende, regelmæssig karakter samt have en vis størrelse.

Hovedforretningsstedet skal forstås i overensstemmelse med konkurslovens § 3, stk. 1. Det er således afgørende, hvorfra den erhvervsmæssige virksomhed anses at blive udøvet i henhold til konkurslovens § 3, stk. 1.

I henhold til konkurslovens § 3, stk. 1, anses skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed for at blive udøvet fra det sted, hvor forretningsledelsen befinder sig, jf. betænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord, side 53, og bemærkningerne til forslag om ændring af konkursloven, jf. Folketingstidende 1976-77, tillæg A, spalte 378. Hvis en industrivirksomheds kontor er et sted, og fabrikken et andet, er det kontoret, der bliver afgørende.

Formodningen for, at den selvstændigt erhvervsdrivende skyldners hovedinteresser befinder sig på hovedforretningsstedet, kan konkret afkræftes.

Hvis skyldnerens hovedforretningssted er i udlandet, vil formodningen alene kunne afkræftes, hvis skyldneren har sin bopæl her i landet. Dansk bopæl er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen, dvs. at der er krav om yderligere tilknytning. En sådan yderligere tilknytning kan eksempelvis bestå i, at skyldneren administrerer nogle af sine erhvervsaktiviteter i Danmark. På tilsvarende vis vil formodningen i tilfælde, hvor skyldneren har hovedforretningssted i Danmark, alene kunne afkræftes, hvis skyldneren har bopæl i udlandet og i øvrigt har anden tilknytning til udlandet.

Driver skyldneren virksomhed, uden at denne udøves fra noget bestemt sted, vil der ikke gælde en formodning for en bestemt retskreds. I disse tilfælde må skifteretten ved en konkret vurdering afgøre, hvor den erhvervsdrivende skyldner har centret for sine hovedinteresser.

Har den erhvervsdrivende skyldner flere forretningssteder, vil det være hovedforretningsstedet, der er afgørende i relation til formodningsreglen.

Skifteretten bør, hvor de af skyldneren oplyste forhold i blanketten giver anledning til det, på eget initiativ omhyggeligt vurdere, om centret for skyldnerens hovedinteresser reelt befinder sig i den retskreds, hvor skyldneren har indgivet begæring om gældssanering.

Hvis de i blanketten angivne oplysninger efterlader tvivl om skifterettens kompetence, bør skifteretten kræve, at skyldneren indgiver yderligere dokumentation til støtte for, at skyldnerens hovedinteresser er i den pågældende retskreds.

Hvis skyldneren skifter hovedforretningssted, eller går igennem andre livsændringer, der medfører, at skyldneren ikke længere har centret for hovedinteresser i Danmark, efter at der er indledt dansk insolvensbehandling, medfører det ikke, at den danske skifteret ophører med at have kompetence. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i konkurslovens § 11, stk. 2, at en begæring om rekonstruktionsbehandling er uden virkning, hvis den ikke indeholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil og opfylder betingelserne i § 238 (habilitetskrav).

Det fremgår af konkurslovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen beskikker en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren.

Det foreslås, at »og en regnskabskyndig tillidsmand« udgår af konkurslovens § 11, stk. 2, og § 11 a, stk. 1, 1. pkt.

Med forslaget gøres det valgfrit for skyldneren, om der skal ske beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. herved også lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til konkurslovens § 11 a, stk. 4).

Der sker med forslaget ikke nogen ændring i kravene til begæringens indhold for så vidt angår forslaget til en eller flere rekonstruktører. Det vil fortsat være en betingelse for rekonstruktionsbehandlingens indledning, at begæringen indeholder forslag til beskikkelse af mindst én rekonstruktør.

Der sker med forslaget endvidere ikke nogen ændring i reglerne om skifterettens beskikkelse af en eller flere rekonstruktører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 11 a, stk. 1, 2. pkt., at skifteretten ikke er bundet af de forslag til rekonstruktør eller tillidsmand, der fremgår af begæringen.

Det foreslås, at »eller tillidsmand« udgår af konkurslovens § 11 a, stk. 1, 2. pkt .

Forslaget er begrundet i, at det med lovforslagets § 1, nr. 4 og 6, gøres valgfrit for skyldneren, om der skal ske beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Der sker med forslaget ikke nogen ændring i reglerne om, at skifteretten ikke er bundet af de forslag til rekonstruktører, der fremgår af begæringen.

Til nr. 6

Det fremgår af konkurslovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen beskikker en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren

§ 11 a, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at skifteretten ikke er bundet af de forslag til rekonstruktør eller tillidsmand, der fremgår af begæringen.

Med lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, foreslås det, at henvisningen til en regnskabskyndig tillidsmand udgår af § 11 a, stk. 1.

I tilknytning hertil foreslås det at indsætte et nyt § 11 a, stk. 4 , om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand.

Det foreslås i § 11 a, stk. 4, 1. pkt., at hvis skyldneren anmoder om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med begæringen om rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt før vedtagelsen af rekonstruktionsplanen, vil skyldneren skulle komme med forslag herom samt en erklæring fra den pågældende om, at denne er villig hertil og opfylder betingelserne i § 238.

Det foreslås i § 11 a, stk. 4, 2. pkt., at stk. 1, 1. og 2. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at det gøres valgfrit for skyldneren, om der skal ske beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Forslaget betyder endvidere, at i de tilfælde, hvor skyldneren ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingens indledning har anmodet om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand, kan skyldneren frem til tidspunktet for mødet med kreditorerne om forslaget til rekonstruktionsplanen stille krav herom. Skyldnerens anmodning om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand er en disposition af væsentlig betydning, der kræver rekonstruktørens samtykke, jf. konkurslovens § 12, stk. 1 (om skyldnerens dispositioner under rekonstruktionsbehandlingen).

Forslaget betyder desuden, at hvis skyldneren ønsker beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand, skal skyldneren ved begæringen om rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt før vedtagelsen af rekonstruktionsplanen komme med forslag herom samt en erklæring fra den pågældende om, at denne er villig hertil og opfylder betingelserne i § 238.

Forslaget betyder derudover, at hvis skyldneren i forbindelse med begæringen om rekonstruktionsbehandling anmoder om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand, beskikker skifteretten ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen en regnskabskyndig tillidsmand for skylderen. Forslaget betyder endelig, at skifteretten ikke er bundet af de forslag til tillidsmand, der fremgår af begæringen.

Det følger af konkurslovens § 238, stk. 1, at ingen må handle som tillidsmand, hvis den pågældende er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed.

Konkurslovens § 238, stk. 2, fastsætter endvidere, at en tillidsmand ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder må være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller bogholder, hvis skyldneren har drevet erhvervsvirksomhed, eller hvis skyldneren er et selskab, en forening eller anden organisation.

Konkurslovens § 238, stk. 5, fastsætter desuden, at en person, der beskikkes som tillidsmand, ikke må have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning og ikke må virke som revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Konkurslovens § 11 a, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at indledning af rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykke er betinget af sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed.

§ 11 a, stk. 5, 1. pkt., fastsætter, at skifteretten efter rekonstruktørens begæring kan bestemme, at der skal stilles yderligere sikkerhed for omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed.

§ 11 a, stk. 6, fastsætter, at skifteretten undtagelsesvis kan bestemme, at statskassen indestår for omkostninger ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler og en eventuel stillet sikkerhed.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 6, at de nævnte bestemmelser bliver § 11 a, stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 7.

Det foreslås i de nævnte bestemmelser at ændre ”tillidsmanden” til ”en eventuel tillidsmand”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Forslaget indebærer for så vidt angår § 11 a, stk. 5 (hidtidige stk. 4), at indledning af rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykke fremover alene vil være betinget af sikkerhedsstillelse for tillidsmandens virksomhed, hvis skyldneren har anmodet om beskikkelse af en tillidsmand.

Forslaget indebærer for så vidt angår § 11 a, stk. 6 (hidtidige stk. 5), at skifteretten fremover alene kan bestemme, at der skal stilles yderligere sikkerhed for omkostningerne ved tillidsmandens virksomhed, hvis en sådan er beskikket. Det vil blandt andet kunne være relevant at stille krav om sådan yderligere sikkerhed, når der ikke blev beskikket en tillidsmand ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, men nu beskikkes en tillidsmand.

Forslaget indebærer for så vidt angår § 11 a, stk. 7 (hidtidige stk. 6), at skifteretten fremover alene kan bestemme, at statskassen indestår for omkostninger ved tillidsmandens virksomhed, hvis en sådan er beskikket.

Til nr. 8

Konkurslovens § 11 a, stk. 7, fastsætter, at indledning af rekonstruktionsbehandling er betinget af, at den, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, stiller sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling, jf. § 27, stk. 1.

Det foreslås, at kravet om sikkerhedsstillelse for en eventuel efterfølgende konkursbehandling i § 11 a, stk. 7, der bliver stk. 8, ophæves.

Forslaget medfører, at skyldneren ikke længere på tidspunktet for rekonstruktionsbehandlingens indledning skal stille sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling.

Forslaget er begrundet i, at det gældende krav om sikkerhedsstillelse for en efterfølgende konkursbehandling vurderes at være rekonstruktionshæmmende.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at den automatiske retsvirkning om konkurs af en fejlslagen rekonstruktion foreslås kun at skulle indtræde i perioden efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen (lovforslagets § 1, nr. 19).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Konkurslovens § 11 c, stk. 2, nr. 3, fastsætter, at forslaget til rekonstruktionsplanen skal indeholde oplysning om, hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport.

Det foreslås, at »efter tillidsmandens opfattelse« udgår i det gældende § 11 c, stk. 2, nr. 3 , og at det i stedet i et nyt 2. pkt. fastsættes, at oplysningen om, hvorvidt der er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport skal afgives af tillidsmanden, hvis en sådan er beskikket.

Forslaget indebærer, at den nævnte oplysning fremover skal afgives af tillidsmanden i de tilfælde, hvor der er beskikket en tillidsmand, og at oplysningen i øvrige tilfælde skal afgives af rekonstruktøren.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Til nr. 10

Konkurslovens § 11 c, stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at forslaget til rekonstruktionsplan skal vedlægges tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver og en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt planen efter deres skøn er gennemførlig.

Det foreslås, at § 11 c, stk. 3, 2. pkt. , ophæves, og det i stedet indsættes, at forslaget skal vedlægges en vurdering af skyldnerens aktiver og en erklæring fra rekonstruktøren om, hvorvidt planen efter dennes skøn er gennemførlig, og at tillidsmanden tillige vil skal afgive udtalelse efter 2. pkt., hvis en sådan er beskikket.

Forslaget indebærer, at rekonstruktøren fremover altid skal foretage en vurdering af skyldnerens aktiver (eventuelt med sagkyndig bistand) og ligesom efter gældende ret afgive erklæring om, hvorvidt planen efter rekonstruktørens opfattelse skønnes gennemførlig. Forslaget indebærer endvidere, at når der er beskikket en tillidsmand, skal tillidsmanden tillige vurdere skyldnerens aktiver og afgive erklæring om planens gennemførlighed.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer med hensyn til vurderingen af skyldnerens aktiver og erklæringen om planens gennemførlighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Til nr. 11

Konkurslovens § 11 d, stk. 1, fastsætter, at skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede på mødet om rekonstruktionsplanen med fordringshaverne.

Konkurslovens § 12 b, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at rekonstruktøren straks underretter skyldnerens hidtidige ledelse, samtlige kendte fordringshavere og tillidsmanden om rekonstruktørens foreløbige overtagelse af ledelsen af virksomheden.

Konkurslovens § 13 b, stk. 1, nr. 3, fastsætter, hvad redegørelsen fra rekonstruktøren og tillidsmanden i forbindelse med mødet om rekonstruktionsplanen skal indeholde. Det følger af § 13 b, stk. 1, nr. 3, litra i, at redegørelsen skal indeholde en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter deres skøn er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse.

Konkurslovens § 13 c, stk. 1, fastsætter, at skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget.

Konkurslovens § 14 e, stk. 2, fastsætter, at skifteretten, inden der træffes afgørelse om ophævelse af rekonstruktionen efter § 14, stk. 1, indkalder skyldneren, fordringshaverne, rekonstruktøren, tillidsmanden og eventuelle kautionister for rekonstruktionen til et møde.

Konkurslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at skifteretten, inden der træffes afgørelse efter stk. 1 om ophævelse af rekonstruktionen, skal give skyldneren, rekonstruktøren, tillidsmanden og fordringshaverne lejlighed til at udtale sig.

Det foreslås i disse bestemmelser at ændre ”tillidsmanden” til ”en eventuel tillidsmand”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Det betyder, at kravet i § 11 d, stk. 1, om tillidsmandens tilstedeværelse på mødet om rekonstruktionsplanen kun vil gælde, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endvidere, at kravet i § 12 b, stk. 2, 2. pkt., om rekonstruktørens underretning af tillidsmanden om en foreløbig ledelsesovertagelse af skyldnerens virksomhed fremover kun vil gælde, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endvidere, at redegørelsen efter § 13 b, stk. 1, nr. 3, fremover kun skal afgives tillige af tillidsmanden og kun skal indeholde tillidsmandens erklæring om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endvidere, at kravet i § 13 c, stk. 1, om tillidsmandens tilstedeværelse på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget, fremover kun vil gælde, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endvidere, at kravet i § 14 e, stk. 2, om skifterettens indkaldelse af tillidsmanden til et møde, inden der træffes afgørelse om ophævelse af rekonstruktionen, fremover alene vil gælde, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Det betyder endelig, at skifteretten fremover alene skal give tillidsmanden lejlighed til at udtale sig efter § 15, stk. 2, 2. pkt., før der træffes afgørelse efter § 15, stk. 1, om ophævelse af rekonstruktionen, hvis der er beskikket en tillidsmand.

Til nr. 12

Forslaget angår rekonstruktørens adgang til at begære drøftelsen om forslaget til rekonstruktionsplanen udsat til et senere møde.

Det følger af den gældende bestemmelse i konkurslovens § 11 e, stk. 5, at skifteretten efter anmodning fra rekonstruktøren eller tillidsmanden kan udsætte drøftelsen af forslaget til en rekonstruktionsplan til et senere møde, hvis særlige grunde taler for det.

Det foreslås at ændre § 11 e, stk. 5, 1. pkt. , således at ”Hvis særlige grunde taler for det” og henvisningen til tillidsmanden udgår.

Forslaget indebærer, at drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan fremover altid vil skulle udsættes efter anmodning fra rekonstruktøren uden yderligere betingelser.

Anmodningen om udsættelse skal ligesom efter gældende ret behandles på det møde, der oprindeligt var fastsat af skifteretten om forslaget til rekonstruktionsplan. Rekonstruktørens anmodning om udsættelse skal fremsættes senest på dette møde.

Det møde, der berammes i anledning af udsættelsen, skal ligesom efter gældende ret holdes inden fire uger efter det oprindelige møde om forslaget til rekonstruktionsplan.

Forslaget er begrundet i, at det for nogle nødlidende virksomheder vurderes at være vanskeligt at udarbejde en holdbar rekonstruktionsplan i løbet af fire uger.

Det er med forslaget forudsat, at konkurslovens § 11 c om kravene til forslaget til rekonstruktionsplan skal fortolkes lempeligt i de tilfælde, hvor rekonstruktøren på mødet med fordringshaverne agter at fremsætte en begæring om udsættelse af drøftelsen af denne, jf. § 11 e, stk. 1.

Det forudsættes endvidere, at i de tilfælde, hvor mødet om forslaget til rekonstruktionsplan udsættes i medfør af § 11 e, stk. 5, skal fristen på seks måneder for afholdelse af møde i skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslaget, jf. § 13, stk. 1, regnes fra tidspunktet for det nye møde, der berammes som følge af udsættelsen.

For at undgå at den udvidede udsættelsesadgang misbruges til skade for fordringshaverne, skal disse fortsat have mulighed for at nedstemme rekonstruktørens ønske om forlængelse af fristen for møde om rekonstruktionsplanen. Det følger af konkurslovens § 11 e, stk. 5, 3. pkt. (som ikke foreslås ændret), at udsættelse ikke kan ske, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer imod, og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Konkurslovens § 11 e, stk. 1, fastsætter, at forslaget til rekonstruktionsplan drøftes på mødet med fordringshaverne, og at forslaget til rekonstruktionsplan kan ændres på mødet.

Det foreslås i et nyt § 11 e, stk. 6 , at rekonstruktøren eller fordringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret, efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen kan anmode om, at skifteretten beskikker en regnskabskyndig tillidsmand, hvis der ikke allerede er beskikket en sådan. Skifteretten skal i så fald snarest muligt beskikke en tillidsmand, der opfylder betingelserne i konkurslovens § 238.

Forslaget er begrundet i, at det på mødet om forslaget til rekonstruktionsplanen vurderes at være muligt for fordringshaverne og rekonstruktøren at bedømme, om en tillidsmands medvirken i rekonstruktionsbehandlingen er påkrævet af hensyn til at sikre validiteten af de aktiviteter, der skal iværksættes som led i rekonstruktionen af virksomheden.

Begæringen om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand vil kunne fremsættes på selve mødet eller på et senere tidspunkt.

Konkurslovens § 238, stk. 1, fastsætter, at ingen må handle som tillidsmand, hvis den pågældende er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed.

Konkurslovens § 238, stk. 2, fastsætter endvidere, at en tillidsmand ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder må være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller bogholder, hvis skyldneren har drevet erhvervsvirksomhed, eller hvis skyldneren er et selskab, en forening eller anden organisation.

Konkurslovens 238, stk. 5, fastsætter desuden, at en person, der beskikkes som tillidsmand, ikke må have være revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning og ikke må virke som revisor eller forrentningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand.

Forslaget til konkurslovens § 11 e, stk. 6, skal ses i sammenhæng med, at det som noget nyt foreslås overladt til skyldneren, om en regnskabskyndig tillidsmand skal beskikkes ved rekonstruktionsbehandlingens indledning (lovforslagets § 1, nr. 4 og 6).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Konkurslovens § 12, stk. 2, fastsætter, at virksomhedsoverdragelse alene må ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten.

Det foreslås i § 12, stk. 2 , at indsætte en henvisning til den foreslåede § 13 g (lovforslagets § 1, nr. 17).

Det betyder, at virksomhedsoverdragelse under rekonstruktion fremover også kan ske i medfør af den foreslåede ”fast track”-procedure i konkurslovens § 13 g.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Konkurslovens § 12, stk. 4, fastsætter, at lovens § 100, jf. § 103, § 105, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. § 100, jf. § 103, og § 112 finder tilsvarende anvendelse under en rekonstruktionsbehandling.

Det foreslås til denne opregning i § 12, stk. 4 , at tilføje en henvisning til konkurslovens § 110, stk. 4.

Det indebærer, at kurators forpligtelse efter konkurslovens § 110, stk. 4, til under konkurs at give politiet meddelelse om oplysninger, der giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre fremover vil finde tilsvarende anvendelse under rekonstruktionsbehandling.

Det betyder, at rekonstruktøren skal give politiet meddelelse om oplysninger, der giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 13 g (lovforslagets § 1, nr. 17) om en ”fast track”-procedure for virksomhedsoverdragelse, der indebærer, at en rekonstruktion fremover vil kunne gennemføres, uden at der i et rekonstruktionsforslag vil skulle redegøres for eventuelle strafbare forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Konkurslovens § 12 e, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at skifteretten på begæring af skyldneren kan fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver i forhold til § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt. (panthavers stilling ved tvangsakkord), § 12 d, stk. 2, nr. 2 (udskillelse mod betaling til panthaver), og § 14 c, stk. 4 (panthavers stilling ved virksomhedsoverdragelse).

Det foreslås i § 12 e, stk. 1, 1. pkt. , at ændre ”Skifteretten kan” til ”Når der er beskikket en tillidsmand, kan skifteretten”.

Det betyder, at skifteretten fremover kun når der er beskikket en tillidsmand, kan fastsætte værdien af skyldnernes pantsatte aktiver i forhold til de nævnte bestemmelser.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Forslaget er begrundet i, at det ikke vurderes muligt for skifteretten at opnå en tilstrækkelig sikker vurdering af skyldnerens pantsatte aktiver, når der ikke er beskikket en tillidsmand.

Til nr. 17

Det følger af konkurslovens § 12, stk. 2, at en virksomhedsoverdragelse kun må ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten.

Det foreslås at indføre en ny ”fast track”-procedure for virksomhedsoverdragelse, hvor der ikke er vedtaget og stadfæstet et rekonstruktionsforslag.

Det foreslås med konkurslovens § 13 g, stk. 1 , at rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse kan ske med rekonstruktørens samtykke, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed, og medmindre indsigelse mod overdragelsen fra et flertal af fordringshaverne er kommet frem til rekonstruktøren inden fem hverdage efter afsendelsen af den meddelelse, der er nævnt i det foreslåede stk. 3.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en lempelig procedure for at gennemføre virksomhedsoverdragelser under rekonstruktionsbehandling. Efter den foreslåede procedure kan en virksomhedsoverdragelse gennemføres med rekonstruktørens samtykke, uden der er vedtaget og stadfæstet et rekonstruktionsforslag herom.

Den lempelige mulighed for virksomhedsoverdragelse finder kun anvendelse indtil det tidspunkt, hvor der er vedtaget en rekonstruktionsplan. Dette indebærer, at overdragelsesaftalen skal være indgået med erhververen, inden rekonstruktionsplanen er vedtaget. Herudover ændrer den foreslåede procedure ikke på et normalt rekonstruktionsforløb, og der skal således udsendes materiale mv. inden for de fastsatte frister som normalt.

Det er en betingelse for anvendelse af den lempelige procedure, at det af rekonstruktøren skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed.

Heri ligger, at det skal være hensigtsmæssigt at anvende den lempelige procedure frem for den almindelige procedure med et vedtaget og stadfæstet rekonstruktionsforslag for at bevare værdien af virksomheden. Dette kan f.eks. være nødvendigt, hvis skyldneren mangler likviditet til at holde virksomheden i gang under den almindelige rekonstruktionsprocedure, fordi en mulig erhverver ikke kan afvente den normale procedure, eller fordi virksomheden taber i værdi, og den normale procedure således kun vil kunne indbringe en lavere overdragelsessum.

Det er endvidere en betingelse, jf. stk. 3, at fordringshaverne inddrages i processen, ved at de tilsendes en række oplysninger med henblik på, at de kan forhindre overdragelsen ved at gøre indsigelse mod den. Det foreslås, at indsigelsen skal være kommet frem til rekonstruktøren inden fem hverdage efter afsendelsen af oplysningerne til fordringshaverne. Det forudsættes, at indsigelse mod overdragelsen kan ske ved digital kommunikation.

Dette indebærer, at afsendelse af oplysningerne en mandag som udgangspunkt betyder, at fristen for, hvornår indsigelser skal være kommet frem til rekonstruktøren, er den efterfølgende mandag. Hvis der er en eller flere helligdage i den pågældende uge, der ikke falder på en lørdag eller søndag, forlænges fristen med den eller de pågældende helligdage. Dette betyder, at i tilfælde, hvor oplysningerne afsendes fra rekonstruktøren mandag før påske, er fristen torsdag efter påske, idet fristen forlænges med tre dage på grund af skærtorsdag, langfredag og anden påskedag. Indsigelsen skal være kommet frem til rekonstruktøren inden udgangen af det pågældende kalenderdøgn. Dette gælder, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet oplysningerne blev afsendt fra rekonstruktøren.

Hvis rekonstruktøren konstaterer, at der ikke er grundlag for at gennemføre virksomhedsoverdragelsen efter den lempelige procedure, eksempelvis fordi et flertal af fordringshaverne har gjort indsigelse mod overdragelsen, er der intet til hinder for, at rekonstruktøren forsøger at gennemføre en ny virksomhedsoverdragelse efter de foreslåede regler. Det overordnede krav om, at overdragelsen skal gennemføres inden vedtagelse af rekonstruktionsplan, sætter imidlertid i sig selv en grænse for, hvor ofte proceduren kan forsøges gennemført, herunder fordi fordringshaverne hver gang skal have en frist på fem hverdage til eventuelt at gøre indsigelse mod virksomhedsoverdragelsen.

I relation til fordringshavernes mulighed for at gøre indsigelse mod indgåelse af overdragelsesaftalen foreslås det i stk. 2 , at ved anvendelsen af det foreslåede stk. 1 regnes flertallet blandt de fordringshavere, der efter konkurslovens § 13 d, stk. 2-4, har stemmeret om et rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord.

Heri ligger for det første, at de fordringshavere, der ville være stemmeberettigede efter stemmereglerne vedrørende et rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord, har indsigelsesret. Der er ikke tale om en egentlig afstemning, og en indsigelse skal således blot afgives til rekonstruktøren inden for fristen.

Der vil skulle foretages en vurdering efter stemmeberettigede beløb og ikke efter antallet af fordringshavere. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærstående, giver ikke stemmeret, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 3.

Det er rekonstruktøren, der vurderer, hvor store beløb der samlet set tages i betragtning, hvem der har indsigelsesret, og for hvilke beløb. På den baggrund vurderer rekonstruktøren, om der er gjort indsigelser af et flertal af fordringshaverne, og hermed om der er grundlag for at gennemføre virksomhedsoverdragelsen efter den lempelige procedure.

Rekonstruktøren står til ansvar for sin vurdering, og er den pågældende i tvivl om, hvorvidt der er gjort indsigelse fra et flertal af fordringshaverne, må virksomhedsoverdragelsen gennemføres efter den normale procedure med vedtagelse og stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag.

Rekonstruktøren må til brug for sin vurdering af, hvilke fordringshavere der har indsigelsesret, i vidt omfang handle ud fra oplysninger, der fremgår af skyldnerens regnskabsføring forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning. Er eller forekommer bogføringen mangelfuld, vil det efter omstændighederne tale for, at rekonstruktøren bør undlade at anvende den lempelige procedure.

Selv om det ikke er et krav, vil det i praksis være naturligt, at rekonstruktøren er i kontakt med de største fordringshavere, og at rekonstruktøren på den baggrund ved, om der er grundlag for at gennemføre overdragelsen.

Det foreslås i stk. 3 , at rekonstruktøren med henblik på virksomhedsoverdragelse i medfør af stk. 1 skal sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere meddelelsen i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 11 b, stk. 1. Meddelelsen skal imidlertid kun sendes, hvis rekonstruktøren påtænker at gennemføre en virksomhedsoverdragelse efter den foreslåede lempelige procedure. Der er som sådan ingen frist for afsendelse af meddelelsen, men det overordnede krav om, at overdragelsen skal gennemføres inden vedtagelse af rekonstruktionsplan, sætter i sig selv en grænse for, hvornår proceduren skal påbegyndes, herunder fordi fordringshaverne skal have en frist på fem hverdage til eventuelt at gøre indsigelse mod virksomhedsoverdragelsen.

Det forudsættes, at rekonstruktørens afsendelse af oplysningerne til fordringshaverne og andre berørte kan ske ved digital kommunikation.

Det foreslåede stk. 4 har til formål at fastsætte, hvilke oplysninger fordringshaverne skal have med henblik på at danne sig et overblik over, om der skal gøres indsigelse mod overdragelsen.

Det foreslås i 1. pkt. , at meddelelsen efter stk. 3 skal indeholde de oplysninger, der fremgår af konkurslovens § 13 b, stk. 1, nr. 1, og oplysning om, hvorvidt erhververen er skyldnerens nærstående.

Det indebærer oplysning om overdragelsessummen, om hvilke aktiver, passiver og aftaler der omfattes af overdragelsen, samt om erhververen.

Det foreslås i 2. pkt. , at meddelelsen endvidere skal indeholde de oplysninger, der fremgår af konkurslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og 2. pkt., nr. 1 og 2, i det omfang disse oplysninger ikke allerede er udsendt i medfør af konkurslovens § 11 b (om den meddelelse, der skal udsendes senest en uge efter indledningen af en rekonstruktionsbehandling).

Dette omfatter skyldnerens seneste årsrapport eller efter omstændighederne uddrag heraf. Endvidere omfatter det oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver og så vidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder. Herudover skal meddelelsen indeholde oplysning om skyldnerens regnskabsføring. Hvis de nævnte oplysninger allerede er udsendt i medfør af § 11 b, er det ikke et krav, at oplysningerne udsendes på ny sammen med meddelelsen efter den foreslåede bestemmelse, idet meddelelsen i givet fald blot kan henvise til den tidligere udsendelse. Hvis der siden udsendelsen efter § 11 b er sket ændringer, må der dog ske udsendelse af de nye oplysninger sammen med meddelelsen.

Det foreslås i 3. pkt. , at meddelelsen skal indeholde oplysning om værdiansættelse af skyldnerens aktiver, i det omfang en sådan foreligger.

Det er således ikke altid, at værdien af skyldnerens aktiver kan oplyses på dette tidlige tidspunkt under rekonstruktionsbehandlingen, og i disse tilfælde må dette oplyses. Det er ikke desto mindre klart, at det vil være en fordel i forhold til at skabe opbakning til at indgå overdragelsesaftalen, hvis værdiansættelsen foreligger til brug for fordringshavernes vurdering. Fordringshaverne må således forventes at være mere tilbøjelige til at gøre indsigelse mod overdragelsen, hvis de mangler relevante oplysninger med henblik på at vurdere fordele og ulemper ved indgåelse af aftalen.

Endelig skal meddelelsen efter det foreslåede 4. pkt. indeholde oplysning om, hvortil en fordringshaver skal rette henvendelse, hvis denne har indsigelser mod virksomhedsoverdragelsen, fristen for, hvornår en fordringshavers indsigelse mod overdragelsen skal være kommet frem til rekonstruktøren, samt en kort begrundelse for, hvorfor proceduren i medfør af stk. 1 anvendes.

Oplysning om fristen for indsigelse har til formål at sikre, at fordringshaverne er opmærksomme herpå. Det er med forslaget til 4. pkt. forudsat, at rekonstruktøren skal angive en specifik dato, eksempelvis ”22. april 2021”, og ikke blot, at indsigelse skal være kommet frem inden fem hverdage.

Den korte begrundelse for, hvorfor proceduren i medfør af stk. 1 anvendes, skal angive, hvorfor anvendelse af ”fast track”-proceduren skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed, jf. herom ovenfor.

Det foreslås i stk. 5 , at rekonstruktøren senest fem hverdage efter fristen for indsigelser i medfør af stk. 1 skal sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten, hvor der redegøres for, om virksomhedsoverdragelsen blev gennemført.

Meddelelsen skal sendes, uanset om virksomhedsoverdragelsen blev gennemført eller ej. Meddelelsen skal kort redegøre for, hvorfor virksomhedsoverdragelsen blev henholdsvis ikke blev gennemført.

Der skal herunder redegøres for, hvilket beløb rekonstruktøren lagde til grund der samlet set kunne gøres indsigelser for, og hvor stort beløb der blev gjort indsigelser for. Der skal ikke redegøres for, hvilke fordringshavere der gjorde indsigelse mod virksomhedsoverdragelsen.

Det foreslås endelig i stk. 6 , at reglerne om tvungen debitorskifte i konkurslovens § 14 c, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved gennemførelse af en virksomhedsoverdragelse efter den lempelige procedure.

Det betyder, at hvis der overdrages en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreført efter konkursloens § 12 o, overgår skyldnerens rettigheder og forpligtelser efter aftalen til erhververen af virksomheden, medmindre andet følger af retsforholdets beskaffenhed. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, gælder dette dog ikke medkontrahentens krav på vederlag for tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, idet dog medkontrahentens eventuelle krav på depositum skal opfyldes af erhververen. De beskrevne regler finder ikke anvendelse på arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens virksomhed. For sådanne aftaler gælder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. herved også lovforslagets § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af konkurslovens § 15, stk. 1, at ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 11 a, stk. 5, § 11 c, stk. 4, § 11 d, stk. 2, § 11 e, stk. 3, § 11 g, stk. 3, § 13, stk. 5, § 13 c, stk. 2, og 13 f, stk. 1 og 3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis skyldneren ikke er insolvent, jf. § 17, stk. 2, og § 18, skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare, skyldneren begærer det, eller rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs.

Det foreslås, at ændre henvisningen til § 11 a, stk. 5, til en henvisning til § 11 a, stk. 6.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i konkurslovens § 11 a, således at § 11 a, stk. 5, bliver stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 6).

Til nr. 19

Konkurslovens § 15, stk. 3, fastsætter, at skyldnerens bo straks tages under konkursbehandling, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører af andre grunde end stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller at skyldneren ikke er insolvent.

Det foreslås i at indsætte et nyt § 15, stk. 3, 2. pkt. , hvorefter § 15, stk. 3, 1. pkt., om umiddelbar konkursbehandling ikke gælder, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Forslaget indebærer, at den gældende retsvirkning af en fejlslagen rekonstruktion fremover kun vil indtræde i perioden efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen.

Årsagen til rekonstruktionsbehandlingens ophør er uden betydning for den foreslåede undtagelse til § 15, stk. 3, 1. pkt. Det er således uden betydning, om rekonstruktionsbehandlingen eksempelvis ophører som følge af, at rekonstruktionsplanen ikke vedtages af fordringshaverne, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 3, eller om ophøret følger af, at rekonstruktionsbehandlingen vurderes at være udsigtsløs, så længe ophøret sker inden rekonstruktionsplanens vedtagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af konkurslovens § 15, stk. 4, 1. pkt., at når skyldnerens bo tages under konkursbehandling i medfør af stk. 3, skal rekonstruktøren og tillidsmanden sende en kort redegørelse til skifteretten om de forhold, der er nævnt i konkurslovens § 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c-e, hvis rekonstruktøren og tillidsmanden er i besiddelse af oplysninger herom.

Det foreslås i at ændre henvisningen til ”tillidsmanden” til en henvisning til ”en eventuel tillidsmand”.

Forslaget indebærer, at når skyldneres bo tages under konkursbehandling i medfør af § 15, stk. 3, skal tillidsmanden fremover kun sende den nævnte redegørelse til skifteretten om de forhold, der er nævnt i § 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c-e, hvis en tillidsmand er beskikket.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6.

Til nr. 21

Det fremgår af konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 1, at ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 11 a, stk. 5, § 11 c, stk. 4, § 11 d, stk. 2, § 11 e, stk. 3, § 11 g, stk. 3, § 13 stk. 5, § 13 c, stk. 2, og 13 f, stk. 1 og 3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis skyldneren ikke er insolvent, jf. konkurslovens § 17, stk. 2, og § 18.

Det fremgår af konkurslovens § 24, 2. pkt., at en begæring om rekonstruktionsbehandling behandles før en begæring om konkurs.

Det foreslås i en ny bestemmelse i konkurslovens § 15, stk. 5, at skifteretten skal afvise en begæring om rekonstruktionsbehandling, der indgives tidligere end en måned efter en forudgående rekonstruktionsbehandlings ophør, hvis den forudgående rekonstruktionsbehandling er ophørt, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 15, stk. 3, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 19), hvorefter konkurslovens § 15, stk. 3, 1. pkt., om automatisk konkursbehandling ikke skal finde anvendelse i de tilfælde, hvor rekonstruktionen ophører, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Med forslaget til § 15, stk. 5, sikres det, at skyldneren ikke med hjemmel i konkurslovens § 24, 2. pkt., kan afværge en konkursbehandling, hvis en rekonstruktionsbehandling for nylig er ophørt, uden at der blev vedtaget en rekonstruktionsplan. Kreditorerne vil dermed i overensstemmelse med forudsætningerne for forslaget til § 15, stk. 3, 2. pkt., kunne få skyldnerens bo taget under konkursbehandling, selv om der efterfølgende indgives begæring om rekonstruktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det fremgår af konkurslovens § 15 b, stk. 1, at skifteretten bekendtgør rekonstruktionsbehandlingens ophør i Statstidende, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere rekonstruktionsbehandlingens ophør i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det foreslås i en ny bestemmelse i konkurslovens § 15 b, stk. 2, at rekonstruktøren skal sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingens ophør til samtlige kendte fordringshavere og andre, der blev berørt af rekonstruktionsbehandlingen, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at reglen om konkurs som automatisk retsvirkning af en fejlslagen rekonstruktion foreslås begrænset til tiden efter rekonstruktionsplanens vedtagelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (forslag til konkurslovens § 15, stk. 3, 2. pkt.).

Forslaget til § 15 b, stk. 2, er begrundet i hensynet til kreditorernes retssikkerhed, der tilsiger, at muligheden for skyldneren for at bringe en rekonstruktionsbehandling til ophør uden automatisk konkurs suppleres af regler om kreditorernes orientering om rekonstruktionsbehandlingens ophør. Kreditorernes kendskab til rekonstruktionsbehandlingens ophør er afgørende for kreditorernes mulighed for, hvis de ønsker det, at indgive en konkursbegæring, som bevarer den oprindelige fristdag, der blev etableret ved rekonstruktionsbegæringens indgivelse, jf. konkurslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Konkurslovens § 18 opregner særlige omstændigheder, der kan vække formodning om insolvens, og som i almindelighed vil gøre videre undersøgelse af skyldnerens insolvens overflødig.

Det foreslås at ændre § 18, nr. 2 , således at en rekonstruktionsbehandling inden for de seneste tre uger tilføjes til denne opregning af særlige omstændigheder, der kan vække formodning om insolvens.

Forslaget indebærer, at skifteretten som udgangspunkt ikke vil skulle forlange yderligere oplysninger med hensyn til skyldnerens insolvens, hvis en fordringshaver inden tre uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør indgiver konkursbegæring mod skyldneren.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at reglen om konkurs som automatisk retsvirkning af en fejlslagen rekonstruktion foreslås begrænset til tiden efter rekonstruktionsplanens vedtagelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (forslag til konkurslovens § 15, stk. 3, 2. pkt.).

Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at en fordringshaver, der efter en fejlslagen rekonstruktion ønsker at begære en skyldner konkurs, efter konkurslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret), kan bevare den fristdag, der blev etableret ved rekonstruktionsbegæringens modtagelse i skifteretten, hvis konkursbegæringen indgives inden for tre uger fra rekonstruktionsbehandlingens ophør.

Til nr. 24

Afsigelse af konkursdekret er betinget af, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostninger ved boets behandling, jf. konkurslovens § 27, stk. 1. Det følger af konkurslovens § 27, stk. 2, at sikkerhed efter stk. 1, ikke skal stilles, hvis der er stillet sikkerhed efter § 11 a, stk. 7, hvorefter indledning af rekonstruktionsbehandling er betinget af, at der stilles sikkerhed.

Det foreslås at ophæve konkurslovens § 27, stk. 2.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglen om sikkerhedsstillelse i konkurslovens § 11 a, stk. 7, foreslås ophævet (lovforslagets § 1, nr. 8).

Til nr. 25

Konkurslovens § 27, stk. 4, 1. og 2. pkt., fastsætter, at er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaveren straks efter afsigelsen af konkursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Sikkerhedsstillelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og § 11 a, stk. 7.

Det foreslås, at henvisningen til § 11 a, stk. 7, udgår.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglen om sikkerhedsstillelse i konkurslovens § 11 a, stk. 7, foreslås ophævet (lovforslagets § 1, nr. 8).

Til nr. 26

Konkurslovens § 27, stk. 5, fastsætter, at hvis der ikke er tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler forpligtelserne efter stk. 4 den eller de panthavere, der har aflyst et virksomhedspant senere end to år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.

Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 4 til en henvisning til stk. 3.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at ophæve § 27, stk. 2, hvorefter § 27, stk. 4, bliver § 27, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 24).

Til nr. 27

Retsvirkningen af, at der gennemføres en virksomhedsoverdragelse på grundlag af den foreslåede § 13 g om en ”fast track”-procedure for virksomhedsoverdragelse (lovforslagets § 1, nr. 17), er efter gældende ret, at overdragelsen kun kan omstødes, hvis rekonstruktøren åbenbart overskred sine beføjelser, jf. konkurslovens § 72, stk. 3.

Rekonstruktørens overskridelse af sine beføjelser kan f.eks. bestå i, at overdragelsen foretages til en overdragelsessum, som rekonstruktøren vidste var lavere, end hvad der kunne opnås ved salg af virksomheden eller dennes aktiver til anden side, at overdragelsen foretages på trods af protester fra flertallet af fordringshavere, eller at den foretages efter den lempelige procedure, uden at rekonstruktøren har foretaget et skøn over, om det er hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed. Hvis erhververen vidste eller burde vide, at rekonstruktøren ikke burde have samtykket til overdragelsen, kan erhververen heller ikke påberåbe sig samtykket og er dermed ikke beskyttet mod omstødelse efter § 72, stk. 3.

Det foreslås herudover i et nyt § 72, stk. 3, 2. pkt., at rekonstruktørens samtykke efter konkurslovens § 13 g ikke udelukker omstødelse over for andre end erhververen af virksomheden.

Forslaget indebærer, at når en virksomhedsoverdragelse er gennemført efter den foreslåede ”fast track”-procedure i konkurslovens § 13 g, vil omstødelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kunne ske over for andre end erhververen, uanset at rekonstruktøren ikke åbenbart overskred sine beføjelser ved at samtykke i virksomhedsoverdragelsen.

Omstødelse vil kan således eksempelvis i givet fald kunne ske i forhold til enkelte fordringshavere efter bestemmelserne i §§ 64-80. Er en fordringshaver f.eks. blevet begunstiget utilbørligt ved virksomhedsoverdragelsen, fordi erhververen har overtaget gæld til fordringshaveren i strid med konkursordenen, vil denne begunstigelse kunne omstødes i forhold til den pågældende fordringshaver, hvis dette følger af bestemmelserne i konkurslovens §§ 64-80.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Konkurslovens § 95, stk. 3, fastsætter, at justitsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning) er omfattet af stk. 1, nr. 1, og om, hvilke krav der kan være omfattet af en sådan ordning, herunder om dokumentation for disse forhold.

Det fremgår af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., at krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. stk. 3, der kræves udbetalt i samme tidsrum, eller som, uanset at kravet er optjent før konkursdekretets afsigelse, først kræves udbetalt efter dette tidsrum, omfattes af § 95, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., om krav på løn, der er omfattet af konkursprivilegium.

Det foreslås i § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., at ændre henvisningen til stk. 3 til en henvisning til stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt § 95, stk. 3, hvorefter det hidtidige § 95, stk. 3, bliver § 95, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 29).

Til nr. 29

Det foreslås i en ny bestemmelse i konkurslovens § 95, stk. 3 , at fortrinsstillingen for løn mv. efter stk. 1 og 2 omfatter skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) heraf.

Den foreslåede bestemmelse har til formål udtrykkeligt at fastslå den gældende retstilstand, hvorefter skatteforvaltningens krav på A-skat og AM-bidrag af løn, som er betalt af Lønmodtagernes Garantifond efter indledning af konkursbehandling, eller som betales af konkursboet, ligesom lønkravet (eller Lønmodtagernes Garantifonds regreskrav) er omfattet af konkurslovens § 95.

Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i forhold til skatteforvaltningens krav vedrørende lønkrav, der udbetales af Lønmodtagernes Garantifond ved indledning af rekonstruktionsbehandling. Når Lønmodtagernes Garantifond anmelder sit regreskrav i konkursboet, oplyser Lønmodtagernes Garantifond således bruttokravet, idet skattedelen også vil være omfattet af § 95.

Den foreslåede bestemmelse indebærer i det hele taget, at et lønkrav, der kan anmeldes i konkursboet som omfattet af § 95, trækker skattedelen heraf med op i privilegiet. Bruttolønnen skal således anmeldes i boet, som betaler både nettolønnen og skattekravet fuldt ud, medmindre der kun er dividende til delvis dækning. Anmeldes et bruttokrav på 100.000 kr., hvoraf skattedelen udgør 40.000 kr., og er der 50 pct. dividende til § 95-krav, udlodder konkursboet således 30.000 kr. til den ansatte eller Lønmodtagernes Garantifond og 20.000 kr. til skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at A-skat og AM-bidrag af lønkrav, der er omfattet af § 93 eller § 94, ligeledes omfattes af de pågældende bestemmelser. Bestemmelsen ændrer endvidere ikke på, at skatteforvaltningens krav på A-skat og AM-bidrag kun er omfattet af § 95, i det omfang der anmeldes nettolønkrav, der omfattes af § 95. Undlader Lønmodtagernes Garantifond således at anmelde et regreskrav i den tro, at der ikke er dividende til § 95-krav, omfattes skattedelen af de af Lønmodtagernes Garantifond udbetalte krav dermed ikke af § 95. Det samme gør sig gældende i forhold til skattedelen af lønkrav, hvor nettodelen er betalt til den ansatte af arbejdsgiveren inden indledning af rekonstruktions- eller konkursbehandling. Skatteforvaltningens krav vil i disse tilfælde ligesom efter gældende ret være omfattet af konkurslovens § 97.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Det følger af konkurslovens § 238, stk. 5, at en person, der beskikkes som tillidsmand i medfør af § 11 a, stk. 1, må ikke have været revisor eller forrentningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning og må ikke virke som revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand.

Det foreslås i § 238, stk. 5, at ændre henvisningen til § 11 a, stk. 1, til henvisninger til § 11 a, stk. 4, og § 11 e, stk. 6.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om, at beskikkelse af en tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk, og at regler om skifterettens beskikkelse af en tillidsmand for skyldneren i den forbindelse foreslås placeret i nye bestemmelser i konkurslovens § 11 a, stk. 4, og § 11 e, stk. 6, i stedet for i konkurslovens § 11 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4, 6 og 13).

Kilde

Til nr. 1

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 1 fastsætter, i hvilke tilfælde Lønmodtagernes Garantifond dækker lønmodtageres krav på løn.

Det fremgår af § 1, stk. 4, at Lønmodtagernes Garantifond sikrer lønmodtageres krav på løn mv. under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.

Lønmodtagernes Garantifond har efter gældende ret kun mulighed for under rekonstruktionsbehandling at yde lån til dækning af lønkrav mv., der forfalder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, og denne låneadgang anvendes i praksis kun i forhold til ansatte, der fortsat beskæftiges af arbejdsgiveren under rekonstruktionsbehandlingen. Ansatte, der ikke beskæftiges af en arbejdsgiver under rekonstruktionsbehandling, har således i praksis ikke mulighed for udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond, før arbejdsgiverens eventuelle konkurs indtræder.

Det foreslås, at lov om Lønmodtagernes Garantifond § 1, stk. 1, nr. 4 , ændres, således at indledning af rekonstruktionsbehandling gøres til udbetalingsgrund hos Lønmodtagernes Garantifond.

Forslaget betyder, at Lønmodtagernes Garantifond fremover skal foretage udbetalinger af lønrestancer mv. allerede i forbindelse med indledning af arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling. Den nærmere forpligtelse hertil er reguleret i forslaget til lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2 a (jf. lovforslagets § 2, nr. 3).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 4, fastsætter, at garantien i tilfælde af en rekonstruktionsbehandling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter krav på løn m.v., der forfalder under rekonstruktionsbehandlingen, og at garantien omfatter krav, der i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3, samt at fonden kan nægte nærstående udbetaling svarende til konkurslovens § 95, stk. 2. Den nævnte bestemmelse fastsætter endvidere, at fonden ikke betaler feriegodtgørelse af sine udbetalinger, og at fonden udbetaler løn under ferie, hvis lønmodtageren afholder ferie under rekonstruktionsbehandlingen. Bestemmelsen fastsætter dernæst, at fonden alene udbetaler feriegodtgørelse, når lønmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse, hvis der ikke er indbetalt det nødvendige beløb til Feriekonto. Bestemmelsen fastsætter endelig, at udbetaling fra fonden kan kun ske, hvis rekonstruktøren giver samtykke hertil, jf. konkurslovens § 12, stk. 1.

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 5, fastsætter, at fonden kan dække krav i samme omfang som nævnt i § 2, stk. 1-3, i situationer som nævnt i lovens § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er ophørt.

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 6, fastsætter, at fonden kan dække krav i samme omfang som nævnt i § 2, stk. 1 og 4, i situationer som nævnt i lovens § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er ophørt.

Det foreslås at ophæve § 2, stk. 4-6.

Bestemmelsen i § 2, stk. 4, foreslås erstattet af en lignende bestemmelse i § 2 a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 3), der tager højde for, at indledning af rekonstruktionsbehandling foreslås at være udbetalingsgrund hos fonden.

Bestemmelserne i § 2, stk. 5 og 6, foreslås erstattet af den foreslåede § 2 b (lovforslagets § 2, nr. 3).

Til nr. 3

Den foreslåede § 2 a omhandler Lønmodtagernes Garantifonds udbetalinger under en arbejdsgivers rekonstruktionsbehandling.

Det foreslås i § 2 a, stk. 1, 1. pkt., at i tilfælde af rekonstruktionsbehandling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter garantien krav fra lønmodtagerne, der før eller under rekonstruktionsbehandlingen er opsagt og fritstillet.

Bestemmelsen skal sammenholdes med forslaget til § 1, stk. 1, nr. 4 (lovforslagets § 2, nr. 1), hvorefter rekonstruktionsbehandling er udbetalingsgrund fra fonden. Fonden skal således i tilfælde af en arbejdsgivers rekonstruktionsbehandling udbetale krav på løn mv. Dette gælder også, når kravet forfalder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Dette indebærer for det første, at Lønmodtagernes Garantifond efter rekonstruktionsbehandlingens indledning skal udbetale alle krav, herunder krav vedrørende opsigelsesperioden, til ansatte, der ikke beskæftiges af arbejdsgiveren under rekonstruktionsbehandlingen.

Det indebærer endvidere, at Lønmodtagernes Garantifond ikke skal udbetale krav ved rekonstruktionsbehandlingens indledning til ansatte, som fortsat beskæftiges af arbejdsgiveren. Lønkrav i relation til fortsat beskæftigede ansatte afholdes af arbejdsgiveren selv, jf. dog forslaget til § 2 a, stk. 3 og 4, hvorefter disse krav kan betales af Lønmodtagernes Garantifond som led i Lønmodtagernes Garantifonds låneordning.

Hvorvidt Lønmodtagernes Garantifond dækker lønkrav ved indledning af rekonstruktionsbehandling, afhænger således af, om de ansatte fortsat beskæftiges af arbejdsgiveren under rekonstruktionsbehandlingen. Hermed menes, om de ansatte fortsat udfører arbejde for arbejdsgiveren under rekonstruktionsbehandlingen, uanset om arbejdsaftalerne videreføres efter konkurslovens § 12 o, eller om der er tale om faktisk udført arbejde i en situation, hvor arbejdsgiveren hverken udtrykkeligt eller stiltiende har videreført arbejdsaftalen.

Udbetaling af krav kan således først foretages, når det står klart, at arbejdsgiveren ikke vil beskæftige den enkelte ansatte under rekonstruktionsbehandlingen.

En ansat, som har været beskæftiget af arbejdsgiveren under rekonstruktionsbehandlingen, omfattes af Lønmodtagernes Garantifonds dækning fra det tidspunkt, hvor den ansatte ikke længere beskæftiges af arbejdsgiveren. Lønmodtagernes Garantifonds dækning omfatter i dette tilfælde både disse ansattes § 94- og § 95-krav.

Rekonstruktøren er i medfør af den foreslåede udvidelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond § 5 (lovforslagets § 2, nr. 6) forpligtet til på anmodning at give Lønmodtagernes Garantifond oplysninger til brug for Lønmodtagernes Garantifonds prøvelse af krav, herunder også for så vidt angår ansatte, der ikke beskæftiges under rekonstruktionsbehandlingen. Forpligtelsen gælder dog kun, i det omfang der er udsigt til dividende til det krav, som anmodningen vedrører. En eventuel udgift for skyldneren i den forbindelse afholdes ikke af Lønmodtagernes Garantifond.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at garantien omfatter krav fra overdragne lønmodtagere, der vedrører tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, hvis arbejdsgiverens virksomhed eller en del heraf overdrages.

Dette gælder således, uanset om krav fra de overdragne ansatte vedrørende tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning måtte forfalde efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvis overdragelsen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Bestemmelsen har sammenhæng med den foreslåede ændring af virksomhedsoverdragelsesloven, der indebærer, at erhververen kun indtræder i ansattes krav mod arbejdsgiveren for så vidt angår tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning (jf. lovforslagets § 3).

Den foreslåede bestemmelse modsvarer således den foreslåede bestemmelse i virksomhedsoverdragelsesloven, således at Lønmodtagernes Garantifond dækker ansattes krav frem til indledning af rekonstruktionsbehandling.

Dette indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond for så vidt angår virksomhedsoverdragede ansatte udbetaler den del af deres krav, der i tilfælde af konkurs ville være omfattet af § 95, for den ved rekonstruktionsbehandlingens indledning igangværende lønperiode samt eventuel feriegodtgørelse af løn for tiden forud for rekonstruktionsbehandlingen.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at § 2, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at garantien ikke omfatter den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73.

Med den foreslåede henvisning til § 2, stk. 1, fastsættes det, at udbetaling til opsagte og fritstillede lønmodtagere under rekonstruktionsbehandlingen, omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Endvidere fastsættes det med den foreslåede henvisning, at udbetaling til opsagte og fritstillede lønmodtagere under rekonstruktionsbehandlingen ikke omfatter den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73.

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 2, fastsætter, at garantien ved konkurs mv. forudsætter, at kravene er eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 63, stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 2. Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 2, fastsætter endvidere, at garantien i disse tilfælde tillige omfatter tilsvarende krav, der kan støttes på konkurslovens § 94, nr. 2, hvis den skifteret, der behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i stand til at opfylde kravene.

Med den foreslåede henvisning til § 2, stk. 2, fastsættes det, at garantien også under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling forudsætter, at kravene i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 63, stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 2. Det indebærer bl.a., at Lønmodtagernes Garantifond kan nægte udbetaling til skyldnerens nærstående under de forudsætninger, der er angivet i konkurslovens § 95, stk. 2. Med den foreslåede henvisning fastsættes det endvidere, at garantien i tilfælde af rekonstruktion tillige omfatter tilsvarende krav, der kan støttes på konkurslovens § 94, nr. 2, hvis den skifteret, der behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i stand til at opfylde kravene. Er skyldneren fortsat under rekonstruktionsbehandling, afgives erklæringen af den skifteret, der behandler rekonstruktionsbehandlingen, idet skifteretten herved i almindelighed må henholde til sig rekonstruktørens vurdering.

Det foreslås i stk. 2 , 1. pkt., at Lønmodtagernes Garantifond med rekonstruktørens samtykke via arbejdsgiveren kan udbetale op til 3 måneders løn mv., der forfalder under en rekonstruktionsbehandling, til lønmodtagere, der fortsat er beskæftiget af arbejdsgiveren. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende låneordning til arbejdsgivere under rekonstruktionsbehandling, jf. de gældende bestemmelser i § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond kan ikke udbetale løn uden at have fået rekonstruktørens accept heraf. Dette skyldes, at fondens udbetaling af løn reelt er at sidestille med almindelig optagelse af lån til virksomheden, der kun kan gennemføres med rekonstruktørens samtykke, jf. konkurslovens § 12, stk. 1. Fondens udbetaling omfatter alene nettolønnen, og virksomheden skal selv finansiere indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtageren til skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fonden endvidere som noget nyt med rekonstruktørens samtykke via arbejdsgiveren kan udbetale op til 1 måneds løn mv., der forfaldt før rekonstruktionsbehandlingens indledning, til lønmodtagere, der fortsat er beskæftiget hos arbejdsgiveren.

Forslaget indebærer, at den eksisterende låneordning til arbejdsgivere under rekonstruktionsbehandlingen udvides til også at gælde krav på op til 1 måneds løn, der forfaldt før rekonstruktionsbehandlingen, for lønmodtagere, der fortsat er beskæftiget af arbejdsgiveren.

Formålet med forslaget er at lette den likviditetsmæssige belastning af den rekonstruktionsramte arbejdsgiver med hensyn til restancer, der forfaldt før rekonstruktionsbehandlingens indledning, til ansatte, hvis ansættelsesforhold opretholdes under rekonstruktionen.

Det foreslås, at låneordningerne i 1. og 2. pkt. alene omfatter lønmodtagere, der fortsat er beskæftiget af arbejdsgiveren. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til i stk. 1, 1. pkt., hvorefter garantien i tilfælde af rekonstruktionsbehandling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter krav fra lønmodtagere, der før eller under rekonstruktionsbehandlingen er opsagt og fritstillet.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at § 2, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at garantien ikke omfatter den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73.

Forslaget indebærer, at låneordningen til arbejdsgivere under rekonstruktionsbehandling efter 1. og 2. pkt. omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Forslaget indebærer endvidere, at låneordningerne til arbejdsgivere under rekonstruktionsbehandlingen efter 1. og 2. pkt. ikke omfatter den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73.

Det fastsættes endvidere i stk. 2 , 4. pkt., at krav mod arbejdsgiveren vedrørende udbetaling af løn mv. efter 2. pkt. uanset rekonstruktørens samtykke til udbetalingen ikke omfattes af konkurslovens § 94. Forslaget er begrundet i, at krav mod arbejdsgiveren vedrørende udbetaling af løn, som forfaldt inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, uanset rekonstruktørens samtykke ikke bør være stillet bedre i konkursordenen end kravet ville være, hvis fonden havde foretaget udbetaling direkte til de ansatte uden rekonstruktørens samtykke. Sådanne krav vil således typisk være omfattet af konkurslovens § 95.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at reglerne i stk. 2 alene omfatter krav, der i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2.

Forslaget indebærer, at der i medfør af låneordningerne i stk. 2 kun kan ydes lån til dækning af krav, der i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2.

Dette er i overensstemmelse med gældende ret for så vidt angår den eksisterende låneordning, jf. lovens § 2, stk. 4, 2. og 3. pkt.

Forslaget indebærer, at der skal være tale om krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet 6 måneder før fristdagen, jf. den foreslåede henvisning til § 95, stk. 1, nr. 1, for at låneordningerne kan anvendes.

Forslaget indebærer endvidere, at Lønmodtagernes Garantifond kan nægte at yde lån efter reglerne i stk. 2 til dækning af restancer til skyldnerens nærstående, hvis dette under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, til ydelse af henstand samt til eventuel økonomiske interesse i virksomhedens drift ikke findes rimeligt begrundet, jf. den forslåede henvisning til § 95, stk. 2.

Dette indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond i situationer, hvor fonden har behov for supplerende oplysninger for at kunne vurdere, om en nærstående er omfattet af konkurslovens § 95, stk. 2, må udbetale lånet forlods for så vidt angår de øvrige medarbejdere i skyldnerens virksomhed, hvis ansættelsesforhold opretholdes under rekonstruktionsbehandlingen. Lønmodtagernes Garantifond kan ikke tilbageholde hele lånet til arbejdsgiveren, fordi fonden har brug for tid til at vurdere, om enkelte nærstående er omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2.

Ligeledes vil Lønmodtagernes Garantifond kunne nægte krav fra virksomhedens øverste ledelse, jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende i kraft af sin stilling ikke kan anses for at være lønmodtager, således som dette begreb sædvanligvis forstås i dansk ret.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at fonden ikke betaler feriegodtgørelse af udbetalinger efter stk. 2. Det foreslås endvidere i stk. 3, 3. pkt. , at fonden kan udbetale løn under ferie, hvis lønmodtageren afholder ferie i den lønperiode, som udbetalingen vedrører. Det foreslås endelig i stk. 3, 4. pkt., at hvis lønmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse i den lønperiode, som udbetalingen vedrører, udbetaler fonden alene feriegodtgørelse, hvis der ikke er indbetalt det nødvendige beløb til FerieKonto eller en privat feriekasse.

Forslagene til stk. 3, 2.-4. pkt., vedrørende løn under ferie og feriegodtgørelse af udbetalinger mv. er en videreførelse af gældende ret vedrørende den eksisterende lånordning for arbejdsgivere under rekonstruktionsbehandling, jf. de gældende § 2, stk. 4, 4.-6. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Forslaget indebærer ud over en videreførelse af gældende ret også en overførsel af de eksisterende regler om feriegodtgørelse mv. på udbetalinger i medfør af den foreslåede låneordning med hensyn til restancer, der forfaldt før rekonstruktionsbehandlingen, jf. forslaget til § 2 a, stk. 2, 2. pkt.

Med hensyn til feriepenge skal Lønmodtagernes Garantifond kun betale beløb, som lønmodtageren har krav på at få udbetalt under de pågældende lønperioder. Det betyder på den ene side, at fonden ikke under rekonstruktionsbehandlingen indbetaler beløb til Feriekonto, som først kommer til udbetaling til lønmodtageren på et senere tidspunkt. På den anden side betaler fonden beløb, som lønmodtageren har optjent til at holde ferie for. Det vil først og fremmest sige løn under ferie til de lønmodtagere, der holder ferie med løn. Fonden kan kun foretage udbetaling, der svarer til feriens længde, i det omfang feriens længde og beløbet kan ligge inden for begrænsningerne i det foreslåede stk. 2 og i lovens § 3 stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 5. Hvad feriegodtgørelse angår, er situationen den, at lønmodtagerne normalt får deres feriegodtgørelse fra Feriekonto eller en feriegarantiordning. Skulle dette ikke være tilfældet, vil fonden betale under forudsætning af, at betalingsforpligtelsen påhviler den arbejdsgiver, som er under rekonstruktionsbehandling. Mange lønmodtagere med feriegodtgørelse vil være omfattet af en feriegarantiordning, der sikrer udbetaling af feriegodtgørelse ved feries afholdelse. Hvis arbejdsgiveren under rekonstruktionsbehandling ikke har midler til at udrede feriegodtgørelsen, vil lønmodtagerens organisation i kraft af den stillede garanti i denne situation udrede beløbet. Der er derfor i almindelighed ikke grund til, at fonden træder til.

Forslaget til § 2 a indebærer samlet set, at lønmodtagere, der opsiges og fritstilles før eller under rekonstruktionsbehandlingen, som noget nyt kan få dækning fra Lønmodtagernes Garantifond, jf. det foreslåede stk. 1, mens lønmodtagere, der fortsat beskæftiges af arbejdsgiveren, fortsat vil skulle søge lønrestancer dækket hos arbejdsgiveren, som med rekonstruktørens samtykke vil kunne benytte låneordningen for arbejdsgivere under rekonstruktionsbehandling, jf. det foreslåede stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 2 b er en videreførelse af bestemmelserne i de gældende § 2, stk. 5 og 6 i lov om Lønmodtagernes Garantifond med de tilpasninger, som følger af forslaget om, at indledning af rekonstruktionsbehandling skal være udbetalingsgrund hos Lønmodtagernes Garantifond (lovforslagets § 2, nr. 1).

Det foreslås i stk. 1 , at i situationer som nævnt i § 1, stk. 2 (arbejdsgivere fra andre EU- eller EØS-medlemsstater), og hvor virksomheden er ophørt, kan fonden dække krav på samme måde som krav omfattet af § 2.

Det betyder, at Lønmodtagernes Garantifond i en grænseoverskridende sag, der er omfattet af § 1, stk. 2, dækker i samme omfang, som når en dansk arbejdsgivers virksomhed er ophørt, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1-3 (der ikke foreslås ændret), og § 3, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 4), for så vidt angår situationer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-3.

Bestemmelsen i stk. 1 har til formål at sikre, at udenlandske virksomheder, der er ophørt, i situationer som nævnt i § 1, stk. 2, i alle tilfælde dækkes ligesom danske virksomheder, der ikke er under rekonstruktionsbehandling.

Det foreslås i stk. 2, at i situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er ophørt, kan fonden dække krav på samme måde som krav omfattet af § 2 a.

Det betyder, at Lønmodtagernes Garantifond i en grænseoverskridende sag, der er omfattet af § 1, stk. 2, dækker i samme omfang, som når en dansk arbejdsgiver er under rekonstruktionsbehandling, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2 a (som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 3), og § 3, stk. 1 og 2 (som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 4 og 5), for så vidt angår situationer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen i stk. 2 har til formål at sikre, at udenlandske virksomheder, der ikke er ophørt, i situationer som nævnt i § 1, stk. 2, i alle tilfælde dækkes ligesom danske virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling.

Til nr. 4

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 3, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at fonden i situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, i det enkelte tilfælde i alt højst kan udbetale 110.000 kr. til hver lønmodtager for krav nævnt i konkurslovens § 94, nr. 2, og § 95, stk. 1, nr. 1-3 og 5.

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 3, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., dog ikke er omfattet af den grænse, der gælder for fondens udbetalinger efter 1. pkt.

Lovens § 3, stk. 3, bemyndiger beskæftigelsesministeren til at ændre beløbet i stk. 1 under hensyn til lønudviklingen, og med hjemmel heri har beskæftigelsesministeren ved bekendtgørelse nr. 653 af 30. juni 2009 fastsat, at Lønmodtagernes Garantifond i situationer, som er omfattet af lovens § 3, stk. 1, i det enkelte tilfælde i alt højst kan udbetale 160.000 kr. til hver lønmodtager.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt. , at ændre henvisningen til lovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, til en henvisning til § 1, stk. 1, nr. 1-4, og at ændre beløbet 110.000 kr. til 160.000 kr.

Forslaget indebærer, at udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond til opsagte og fritstillede medarbejdere i anledning af arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond § 1, stk. 1, nr. 4, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, bliver omfattet af den gældende beløbsgrænse for udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond på 160.000 kr. til hver lønmodtager, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond § 3, stk. 1.

Forslaget indebærer samtidig, at den aktuelle beløbsgrænse på 160.000 kr., som er fastsat ved bekendtgørelse, lovfæstes.

Lovens § 3, stk. 3, foreslås ikke ændret, og beskæftigelsesministeren vil fortsat fremover kunne ændre beløbet under hensyn til lønudviklingen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 3, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at fonden i situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, inden for en periode af 18 måneder kan udbetale op til 3 måneders løn og andet vederlag, jf. § 2, stk. 1 og 4, til hver lønmodtager, dog i alt højst 55.000 kr.

Lovens § 3, stk. 3, bemyndiger beskæftigelsesministeren til at ændre beløbet i stk. 1 under hensyn til lønudviklingen, og med hjemmel heri har beskæftigelsesministeren ved bekendtgørelse nr. 653 af 30. juni 2009 fastsat, at Lønmodtagernes Garantifond i situationer, som er omfattet af lovens § 3, stk. 2, i det enkelte tilfælde i alt højst kan udbetale 80.000 kr. til hver lønmodtager.

Det foreslås at erstatte det gældende § 3, stk. 2, 1. pkt., med nye § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Det foreslås i § 3, stk. 2, 1. pkt. , at fonden i situationer som nævnt i det foreslåede § 2 a, stk. 2. 1. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 5), inden for en periode af 18 måneder kan udbetale op til 3 måneders løn og andet vederlag til hver lønmodtager, dog i alt højst 80.000 kr.

Det foreslås i § 3, stk. 2, 2. pkt., at fonden i situationer som nævnt i det foreslåede § 2 a, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 3), kan udbetale op til 1 måneds løn og andet vederlag til hver lønmodtager, dog i alt højst 26.667 kr.

Forslaget er først og fremmest en konsekvensændring som følge af, at den eksisterende låneordning under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling i den gældende bestemmelse i lov om Lønmodtagernes Garantifond § 1, stk. 1, nr. 4, foreslås videreført i det foreslåede § 2 a, stk. 2, 1. pkt. (lovforslaget § 2, nr. 3).

Forslaget indebærer samtidig, at den aktuelle beløbsgrænse for den eksisterende låneordning, som ved bekendtgørelse er fastsat til 80.000 kr., lovfæstes.

Forslaget indebærer dernæst, at der fastsættes et udbetalingsloft på 26.667 kr. for udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i medfør af den foreslåede udvidelse af lånordningen i § 2 a, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 3). Forslaget betyder, at fonden i situationer som nævnt i § 2 a, stk. 2, 2. pkt., via arbejdsgiveren kan udbetale op til 1 måneds løn og andet vederlag, dog i alt højst 26.667 kr., til hver lønmodtager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Lov om Lønmodtagernes Garantifond § 5, stk. 1, fastsætter, at offentlige myndigheder, arbejdsgivere og faglige organisationer efter anmodning skal give fonden oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling fra fonden.

Det foreslås i et nyt § 5, stk. 1, 2. pkt. , at forpligtelsen endvidere gælder rekonstruktører og kuratorer, i det omfang der er udsigt til dividende af det krav, som anmodningen vedrører.

Forslaget indebærer, at forpligtelsen til efter anmodning at give Lønmodtagernes Garantifond oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling fra fonden, udtrykkeligt vil komme til at omfatte rekonstruktører og kuratorer, idet forpligtelsen dog kun gælder, i det omfang der vil være udsigt til dividende til det krav, som anmodningen vedrører.

Dette indebærer, at rekonstruktøren eller kurator ikke er forpligtet til at give Lønmodtagernes Garantifond oplysninger til brug for udbetaling af et § 95-krav fra fonden, hvis der ikke er udsigt til dividende til § 95-krav i boet. Den foreslåede bestemmelse hænger sammen med, at rekonstruktøren eller kurator efter konkursloven ikke må anvende midler til prøvelse mv. af krav, som der ikke er udsigt til dividende til, og at der skal være midler hos arbejdsgiveren eller i boet til at give de pågældende oplysninger.

Forpligtelsen for rekonstruktøren og kurator forudsætter i øvrigt, at rekonstruktøren – eventuelt via arbejdsgiveren – eller kurator er i besiddelse af oplysningerne.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at Lønmodtagernes Garantifond i de situationer, hvor forpligtelsen ikke gælder, fordi der ikke er udsigt til dividende, honorerer rekonstruktøren eller kurator for at give Lønmodtagernes Garantifond oplysningerne. Det afgørende er, at arbejdsgiveren eller boet ikke belastes af udgifter, der vedrører krav, som der ikke er udsigt til dividende til. En sådan aftale vil ikke være i strid med konkurslovens §§ 238 og 239 om habilitet og skifterettens fastsættelse og godkendelse af kurators honorar. Lønmodtagernes Garantifond er en offentlig myndighed, der indtager en særegen position som garant for de ansattes privilegerede krav. Derfor vurderes en sådan særskilt honorering af kurator ikke at kunne rejse tvivl om kurators upartiskhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk. 1, at erhververen af en virksomhed, der helt eller delvist overdrages, indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til aftaler mv. om løn og arbejdsforhold.

Det følger af lovens § 2, stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1 kun finder anvendelse på aftaler om lærlingeforhold, uddannelsesaftaler for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser mv., hvis virksomheden efter overdragelsen godkendes som lærested eller praktiksted mv.

Reglen om erhververens indtrædelse i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet, gælder ifølge praksis ikke, hvis overdragelsen af virksomheden sker fra et konkursbo. Ved et konkursbos videresalg af en virksomhed indtræder erhververen kun i de rettigheder og forpligtelser, der vedrører tiden efter konkursens indledning. Det indebærer, at den ansattes krav på løn mv. (herunder feriegodtgørelse) for tiden inden konkursens indledning fortsat skal rettes mod konkursboet og dermed omfattes af dækningen fra Lønmodtagernes Garantifond.

Den nævnte undtagelse for så vidt angår erhververens retsstilling ved et konkursbos videresalg af virksomheden gælder ifølge praksis ikke, når overdragelsen sker under en rekonstruktionsbehandling. I sådanne tilfælde indtræder erhververen således også i rettigheder og forpligtelser, der vedrører tiden før rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Det foreslås i et nyt § 2, stk. 4 , at i tilfælde af virksomhedsoverdragelse, der finder sted under overdragerens rekonstruktions- eller konkursbehandling, indtræder erhververen kun i rettigheder og forpligtelser efter § 2, stk. 1 og 2, der vedrører tiden efter indledning af rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af konkursdekret.

Forslaget er i relation til konkursbehandling en kodifikation af gældende praksis bl.a. hos Lønmodtagernes Garantifond, og forslaget har herudover til hensigt at sidestille virksomhedsoverdragelser under rekonstruktionsbehandling med virksomhedsoverdragelser under konkursbehandling.

Forslaget indebærer, at udgangspunktet i stk. 1 om, at erhververen indtræder i rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet, fraviges, således at erhververen kun indtræder i krav for så vidt angår tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning eller afsigelsen af konkursdekret.

Har Lønmodtagernes Garantifond inden virksomhedsoverdragelsen via låneordning betalt lønkrav, der vedrører arbejde udført under rekonstruktionsbehandlingen (jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 3), har Lønmodtagernes Garantifond ikke krav på at få disse refunderet af erhververen, men må som i andre tilfælde holde sig til overdrageren eller dennes konkursbo. I sådanne tilfælde vil lønmodtageren nemlig være fyldestgjort for det pågældende lønkrav inden virksomhedsoverdragelsen, og der er derfor ikke for så vidt angår det pågældende lønkrav nogen forpligtelse over for lønmodtageren, som erhververen indtræder i.

Foretages overdragelsen under konkursbehandling, men hvor arbejdsgiveren forinden har været under rekonstruktionsbehandling, indtræder erhververen alene i forpligtelserne vedrørende tiden efter afsigelse af konkursdekret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

EU-Domstolen fandt i en dom af 11. juli 2019, at den gældende værnetingsregel for gældssanering er i strid med EUF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. Konkursloven bør på den baggrund hurtigst muligt bringes i overensstemmelse med EU-retten.

De øvrige foreslåede ændringer af konkursloven er begrundet i de økonomiske vanskeligheder for virksomheder som følge af covid-19. Disse ændringer bør ligeledes træde i kraft hurtigst muligt.

Loven finder anvendelse i verserende sager, i det omfang det giver mening i forhold til det stadium, sagen befinder sig på.

Den foreslåede ”fast track”-procedure for virksomhedsoverdragelse vil eksempelvis kun kunne benyttes i en verserende sag, hvis rekonstruktionsplanen endnu ikke er vedtaget på det tidspunkt, hvor loven træder i kraft.

Den foreslåede adgang for rekonstruktøren til at begære mødet om rekonstruktionsplanen udsat kan endvidere kun benyttes, hvis rekonstruktionsplanen ikke allerede er vedtaget på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Forslaget om ophævelse af kravet om sikkerhedsstillelse for en eventuel efterfølgende konkursbehandling får endvidere kun betydning i en verserende sag, hvis sikkerheden ikke allerede er stillet, eller rekonstruktionsbehandling endnu ikke er indledt. En sikkerhed, som er stillet, og hvor rekonstruktionsbehandling er indledt, før lovens ikrafttræden, står således ved magt og frigives ikke af den grund, at der efter lovens ikrafttræden ikke længere stilles krav om sådan sikkerhedsstillelse som betingelse for at indlede en rekonstruktionsbehandling.

Det foreslås i stk. 2 , at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af konkurslovens § 13 g, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.

Forslaget indebærer, at justitsministeren bemyndiges til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede regel om registrering i Erhvervsstyrelsens it-system af en meddelelse om en påtænkt virksomhedsoverdragelse efter den foreslåede ”fast track”-procedure. Forslaget er begrundet i, at ikrafttrædelse af denne regel forudsætter tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-system.

Indtil den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 13 g, stk. 3, 2. pkt., træder i kraft, vil rekonstruktøren alene skulle sende meddelelsen om en påtænkt virksomhedsoverdragelse til kendte fordringshavere og andre berørte samt til skifteretten, jf. den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 13 g, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 2 og 3.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede ændringer af lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse ved udstedelse af en bekendtgørelse herom. Forslaget er begrundet i, at ikrafttrædelse af lovens §§ 2 og 3 forudsætter gennemførelse af praktiske foranstaltninger, herunder tilvejebringelse og tilpasning af it-understøttelse.

Det foreslås i stk. 4, at §§ 2 og 3 finder anvendelse, hvor rekonstruktionsbehandling indledes efter ikrafttrædelsen, jf. stk. 3. Er rekonstruktionsbehandling indledt før ikrafttrædelsen efter stk. 3, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget indebærer, at de foreslåede ændringer af lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse i forhold til en skyldner, der er taget under rekonstruktionsbehandling efter det tidspunkt, hvor lovens §§ 2 og 3 træder i kraft.

For skyldnere, hvor rekonstruktionsbehandling er indledt inden ikrafttrædelsen, finder de hidtil gældende regler i lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse anvendelse.

Det foreslås i stk. 5, at regler fastsat i medfør af konkurslovens § 95, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af konkurslovens § 95, stk. 4, jf. denne loves § 1, nr. 25.

Forslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 84 af 27. januar 2008 om frit valg-ordninger i konkurs, som er udstedt med hjemmel i konkurslovens § 95, stk. 3, fortsat vil være gældende. Bekendtgørelsen vil kunne ændres eller ophæves i medfør af konkurslovens § 95, stk. 4 (hidtidige stk. 3).

Kilde

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås i stk. 1 , at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 2 , at lovens § 1 om ændring af konkursloven ved kongelig anordning skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forholder tilsiger.

Det foreslås i stk. 3 , at lovens § 2 om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond ved kongelig anordning skal kunne sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.