Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 3

Til nr. 1

Selskaber og foreninger m.v. er skattepligtige til Danmark efter reglerne i selskabsskattelovens afsnit 1. Ifølge selskabsskattelovens § 1 påhviler skattepligten selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet. Dette gælder ifølge § 1, stk. 1, nr. 1, for det første dansk indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, anses selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2-6, også for at være hjemmehørende i Danmark, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. § 1, stk. 1, nr. 2-6, fastslår en skattepligt her i landet for en lang række andre selskaber og foreninger m.v. end de i § 1, stk.1, nr. 1, anførte indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber. Med bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, er der indført fuld skattepligt til Danmark for selskaber og foreninger m.v., hvis deres ledelse har sæde her i landet, uanset om selskaberne og foreningerne m.v. er indregistreret i udlandet. Udenlandsk registrerede selskaber og foreninger m.v. kan således inddrages under dansk beskatning, hvis selskabets eller foreningens m.v. ledelse har sæde i Danmark. Dermed muliggøres bl.a., at Danmark kan udnytte beskatningsretten ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvorefter beskatningsretten tilkommer det land, hvori hjemstedet for den virkelige ledelse er.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er der endvidere skattepligt til Danmark af indkomst for selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet og udøver erhverv med fast driftssted i Danmark. Selskabsskattelovens § 2, stk. 2-5, indeholder nærmere bestemmelser om, hvornår et fast driftssted efter stk. 1, litra a, antages at foreligge. Ifølge § 2, stk. 2, foreligger et fast driftssted efter stk. 1, litra a, når selskabet, foreningen m.v. udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted fra første dag. Ifølge § 2, stk. 3, udgør uanset stk. 2 et fast forretningssted ikke et fast driftssted efter stk. 1, litra a, når det faste forretningssted anvendes eller opretholdes udelukkende med henblik på udøvelse af virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis de funktioner, som selskabet, foreningen m.v. udøver på det i 1. pkt. omhandlede faste forretningssted, indgår blandt flere gensidigt supplerende funktioner i en samlet udøvelse af erhvervsvirksomhed, der ikke er af forberedende eller hjælpende karakter, og som selskabet, foreningen m.v. eller fysiske eller juridiske personer, hvormed selskabet, foreningen m.v. har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver gennem faste forretningssteder her i landet. Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 4, foreligger et fast driftssted efter stk. 1, litra a, når en fysisk eller juridisk person her i landet handler på vegne af selskabet, foreningen m.v. og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af selskabet, foreningen m.v. Det er en betingelse, at den virksomhed, som den fysiske eller juridiske person udøver her i landet, ikke udelukkende er af forberedende eller hjælpende karakter som omhandlet i stk. 3. Det er endvidere en betingelse, at de i 1. pkt. omhandlede aftaler enten 1) indgås i navn af selskabet, foreningen m.v., 2) vedrører overdragelse af ejendomsret eller brugsret til formuegoder ejet af selskabet, foreningen m.v., eller som selskabet, foreningen m.v. har brugsret til, eller 3) vedrører levering af tjenesteydelser fra selskabet, foreningen m.v. Ifølge § 2, stk. 5, finder stk. 4 ikke anvendelse, når repræsentanten driver erhvervsvirksomhed her i landet som uafhængig repræsentant og handler for selskabet, foreningen m.v. inden for rammerne af denne erhvervsvirksomhed. Handler repræsentanten udelukkende eller næsten udelukkende på vegne af en eller flere fysiske eller juridiske personer, hvormed repræsentanten har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, anses repræsentanten ikke for at være en uafhængig repræsentant.

Hvis selskabet eller foreningen m.v. har indrettet sig sådan, at selskabet eller foreningen m.v. har en del af sin erhvervsvirksomhed i Danmark, selv om selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i udlandet, medfører reglerne om fast driftssted, at Danmark får beskatningsretten til den del af selskabets eller foreningens m.v. indkomst, der hidrører fra aktiviteterne i Danmark. Det er ikke alle former for aktiviteter, der medfører beskatningsret til indkomsten herfra, men fast driftssted antages at foreligge, når virksomheden udøves gennem et fast forretningssted, f.eks. en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes. Begrebet fast driftssted i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst.

Selskaber og foreninger m.v. med hjemsted i udlandet er også skattepligtige til Danmark, hvis de i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b-h, anførte situationer foreligger. Efter litra b vil der eksempelvis være skattepligt til Danmark, hvis selskabet eller foreningen m.v. i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21.

Undtaget fra skattepligten er ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 1 – med enkelte undtagelser – bl.a. staten og dens institutioner og regionerne og kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institutioner.

Skattepligten for her i landet hjemmehørende skattepligtige selskaber og foreninger m.v. indtræder på tidspunktet for stiftelsen af selskabet eller foreningen m.v., jf. selskabsskattelovens § 4, stk. 1. For selskaber og foreninger m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet og foreningen m.v. bliver hjemmehørende i Danmark, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet og foreningen m.v. bliver hjemmehørende her i landet, jf. § 4, stk. 3.

Skatteansættelsen finder ifølge selskabsskattelovens § 4, stk. 2, første gang sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til dens længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder, jf. dog selskabsskattelovens § 10, stk. 5.

I selskabsskattelovens § 6 er det bestemt, at for selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Selskabers skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Efter selskabsskattelovens § 10 er indkomståret som udgangspunkt sammenfaldende med kalenderåret. Men selskaber kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal ifølge skattekontrollovens § 2, stk. 1, årligt oplyse Skatteforvaltningen om sine indkomstforhold, og dette gælder også, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet. Fristen for afgivelse af disse oplysninger til Skatteforvaltningen er for juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskatteloven senest 6 måneder efter udløbet af indkomståret, jf. skattekontrollovens § 12, stk. 1. Udløber indkomståret i perioden fra og med den 1. februar til og med den 31. marts, skal oplysningerne gives senest den 1. september samme år, jf. § 12, stk. 2. For selskaber med kalenderåret som indkomstår er fristen for at indberette oplysningsskemaet således den 1. juli i året efter indkomståret. For virksomheder med fremadforskudt indkomstår skal oplysningsskemaet senest indsendes den 1. september i det kalenderår, som indkomståret udløber i. Det vil sige, at oplysningsskemaet vedrørende indkomståret 2020 for et selskab, der har fremadforskudt indkomstår, som begynder den 1. april 2020 og varer til den 31. marts 2021, senest skal indsendes den 1. september 2021, jf. § 12, stk. 2. Virksomheder med bagudforskudt indkomstår vil derimod være omfattet af § 12, stk. 1, da indkomståret for disse tidligst kan begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for, og derfor tidligst kan udløbe den 1. april året efter.

Skattekontrollovens kapitel 8 indeholder med §§ 71-81 en række bestemmelser om administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt. Efter § 71 kan den skattepligtige blive afskåret fra at anvende TastSelv, mens Skatteforvaltningen efter § 72 kan anvende tvangsbøder til at fremtvinge en opfyldelse af oplysningspligten. Efter § 73 er der hjemmel til at pålægge den skattepligtige et skattetillæg, mens der efter § 74 kan foretages en skønsmæssig skatteansættelse (taksation). Endelig indeholder §§ 75-81 regler om revisorpålæg.

Efter gældende regler betaler selskaber og foreninger m.v. et restskattetillæg, hvis den endelige indkomstskat for selskabet eller foreningen m.v. overstiger forskudsskatten, således at der skal opkræves en restskat, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4. Restskattetillægget beregnes ved at anvende den i stk. 10 fastsatte restskatteprocent på restskatten. Restskatteprocenten fastsættes ifølge stk. 10 én gang årligt og beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne januar til september i indkomståret med fradrag af en andel svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent. Herefter ganges procenten med 480/360 og afrundes til én decimal, hvorefter der tillægges 2 procentpoint. Restskatteprocenten kan dog ikke overstige 10 pct. Restskatteprocenten for indkomståret 2021 udgør 4,3 pct., jf. SKM2021.673.SKTST. Restskattetillægget, der skal motivere selskabet og foreningen m.v. til at tilpasse sin forskudsskattebetaling til den endelige indkomstskat, skal også kompensere for, at forskudsskatten har været sat for lavt. Både restskatten og restskattetillægget for et indkomstår forfalder til betaling den 1. november i året efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1. Betalingen skal i begge tilfælde ske senest den 20. november, jf. § 30, stk. 4, 1. pkt. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det ifølge 2. pkt. efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Af selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. I § 30, stk. 3, 2. pkt., er det bestemt, at ved opgørelsen af restskatten anvendes restskatteprocenten for det forudgående indkomstår frem til det tidspunkt, hvor indkomstårets sats for restskatteprocenten er offentliggjort efter § 29 B, stk. 12. Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig, jf. § 30, stk. 3, 3. pkt. Der opkræves ifølge § 30, stk. 3, 4. pkt., intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en forening m.v. overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ifølge § 30, stk. 3, 5. pkt., ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

Hvor skattepligt til Danmark og dermed skattepligtig indkomst har været forsøgt gemt i skattely ved registrering af et dansk selskab i et skattelyland, vil Skatteforvaltningen i forbindelse med en kontrolsag træffe afgørelse om skattepligt til Danmark. Dette gælder også for de indkomstår, der ligger tilbage i tid, idet selskabets eller foreningens m.v. skattepligt til Danmark indtræder på det tidspunkt, hvor ledelsen får sæde i Danmark. Afgørelsen om skattepligt til Danmark for selskabet eller foreningen m.v. vil udløse en såkaldt førstegangsansættelse for det pågældende indkomstår med en restskat, der svarer til skatten af den indkomst, som uberettiget er henført under et andet lands beskatningsret. En sådan restskat forrentes efter gældende regler ikke tilbage i tid, fordi der er tale om restskat ved en førstegangsansættelse, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1 og 4, hvorefter der alene beregnes renter, hvis restskatten og det restskattetillæg, der som nævnt tillige opkræves, ikke betales rettidigt, jf. ovenfor.

Efter gældende regler betaler selskaber og foreninger m.v. derimod en månedlig rente af restskat ved forhøjelse af ansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2. Renten beregnes fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og frem til og med den måned, hvori den nye årsopgørelse udskrives. Ved en nedsættelse af skatteansættelsen modtager selskabet eller foreningen m.v. en tilsvarende månedlig rente af den overskydende skat fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Ved flere ansættelsesændringer for samme indkomstår vil de månedlige rentebetalinger udligne hinanden med den virkning, at der alene betales eller modtages månedlig rente svarende til den endelige skatteansættelse, idet der dog aldrig betales rente tilbage i tid af en restskat, som pålignes selskaber og foreninger m.v. ved en førstegangsansættelse, jf. ovenfor.

Der er ifølge selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 4. pkt., ikke fradragsret for de månedlige renter af restskat og restskattetillæg, jf. § 30, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 30, stk. 1, indsættes 3 nye punktummer som 2.-4. pkt.

Det foreslås, at der som selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2. pkt., indsættes en ny bestemmelse, hvorefter der for selskaber og foreninger m.v., der ikke rettidigt har opfyldt deres oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, skal ske en forrentning af restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.

Dermed vil der fremover blive opkrævet renter tilbage i tid af restskat og restskattetillæg – også for de selskaber og foreninger m.v., hvis skattepligt først konstateres efter udløbet af det ordinære skatteansættelsestidspunkt for et givent indkomstår. Renten vil efter forslaget svare til den rentesats, der anvendes ved forhøjelse eller nedsættelse af en tidligere foretaget ansættelse af indkomsten for et selskab m.v. jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 4. pkt.

Forslaget om at beregne renter tilbage i tid på den første årsopgørelse, hvis Skatteforvaltningen inden udskrivningen af opkrævningen har konstateret, at den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, vil derfor indføre endnu en administrativ retsfølge af en manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten, men retsfølgen vil være forankret direkte i selskabsskatteloven.

Konstateres det efter tidspunktet for skatteansættelsen for et givent indkomstår, at et med hensyn til skattepligten til Danmark for Skatteforvaltningen hidtil ukendt selskab m.v. har haft fuld eller begrænset skattepligt til Danmark, vil Skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse for selskabet m.v. og i den første årsopgørelse opkræve den skyldige skat som restskat og med restskattetillæg, der efter forslaget begge skal forrentes med virkning tilbage i tid, nemlig fra forfaldstidspunktet for restskat og restskattetillæg for det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt., hvorefter forfaldstidspunktet er den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Dermed sidestilles denne situation renteberegningsmæssigt med den situation, hvor der sker en senere forhøjelse af et for Skatteforvaltningen med hensyn til skattepligten til Danmark allerede kendt selskabs skatteansættelse for et givent indkomstår. Her betales nemlig, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., i dag renter tilbage i tid af restskatten og restskattetillægget. Renten beregnes for selskaber og foreninger m.v. fra den 1. november i året efter indkomståret og frem til udskrivningsdatoen for årsopgørelsen. For selskaber og foreninger m.v., der er korrekt registreret som skattepligtige til Danmark og indgiver oplysninger om deres indkomst rettidigt, vil den første årsopgørelse være udsendt, og en eventuel restskat vil derfor være opkrævet, inden rentestarttidspunktet den 1. november.

Selskaber og foreninger m.v., der fejlagtigt ikke er registreret som skattepligtige til Danmark, vil normalt ikke nå at modtage deres første årsopgørelse inden rentestarttidspunktet den 1. november i året efter indkomståret. Hvis den første årsopgørelse trods en manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2 imidlertid udskrives senest den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, vil den foreslåede regel ikke give anledning til, at der beregnes renter af restskatten og restskattetillægget, idet reglen som nævnt indebærer, at der skal beregnes renter pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.

Da der som nævnt ovenfor hidtil ikke har været beregnet rente med virkning tilbage i tid af en restskat og et restskattetillæg på den første årsopgørelse for et selskab eller en forening m.v., har et selskab eller en forening m.v., der ikke rettidigt var registreret med dansk skattepligt, indtil nu ikke betalt rente af en restskat og et restskattetillæg for eventuelle tidligere indkomstår, hvor selskabet eller foreningen m.v. fejlagtigt ikke var registreret som skattepligtigt til Danmark. Da skattepligten til Danmark var ukendt, har selskabet eller foreningen m.v. ikke betalt forskudsskat (acontoskat for selskaber og foreninger m.v.), og indkomstskatten vil derfor blive opkrævet som restskat via første årsopgørelse. Der er med de gældende regler ikke noget rentemæssigt incitament for selskaber og foreninger m.v. til at angive korrekt og rettidigt, dvs. opfylde deres oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2.

I sagerne med de såkaldte »Panama Papers« kom det f.eks. frem, at nogle selskaber havde en klar og tydelig skattepligt til Danmark, selv om de i længere perioder havde ageret, som om at dette ikke var tilfældet. Med forslaget vil de for Skatteforvaltningen med hensyn til skattepligten hidtil ukendte selskaber og foreninger m.v., der f.eks. gennem anvendelse af skattely har formået at skjule deres skattepligt til Danmark, fremover ikke få en rentemæssig fordel i forhold til selskaber og foreninger m.v., hvis skattepligt i forvejen var kendt af Skatteforvaltningen, men som har fået en for lav skatteansættelse på første årsopgørelse som følge af Skatteforvaltningens manglende kendskab til den korrekte skattepligtige indkomst. Ved et sådant ukendskab til den korrekte skattepligtige indkomst korrigeres skatteansættelsen i en ændret årsopgørelse, der resulterer i en restskat, som forrentes tilbage i tid, jf. ovenfor om selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt. Med forslaget skal der fremover ikke være en rentemæssig forskel på, om der for et givent indkomstår er tale om, at Skatteforvaltningen mangler kendskab til både indkomstforhold og skattepligt til Danmark eller alene mangler kendskab til de korrekte indkomstforhold for indkomståret, således at en allerede foretaget skatteansættelse efterfølgende må ændres.

I lighed med hvad der gælder i den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at forrentningen efter de foreslåede nye bestemmelser i § 30, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 6. pkt., skal ske efter opkrævningslovens § 7, stk.1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, fastsættes løbende af Nationalbanken og udgør aktuelt 8,4 pct. p.a., jf. SKM2021.676.SKTST.

Det foreslås, at der med selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 3. pkt., indsættes en ny bestemmelse, hvorefter renten efter den regel, der foreslås i 2. pkt., ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dette svarer til, hvad der allerede gælder for de renter, der opkræves ved forhøjet skatteansættelse, jf. § 30, stk. 2, 3. pkt., jf. 4. pkt.

Det foreslås, at det i selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 4. pkt., skal bestemmes, at hvis opkrævningen udskrives efter den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår efter den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, skal de beløb, der opkræves, forfalde til betaling den 1. i den måned, der følger efter udskrivningen af opkrævningen.

Den foreslåede bestemmelse vil ud over at fastsætte betalingsfristen for de foreslåede renter også indebære en lovfæstelse af den nuværende praksis hos Skatteforvaltningen, når den første årsopgørelse udskrives efter den 1. november, jf. ovenfor i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2 og 3

I selskabsskattelovens § 30, stk. 2, er det bestemt, at hvis en forhøjet skatteansættelse medfører, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., er det bestemt, at ved betaling af restskat skal der betales et tillæg på den efter stk. 10 fastsatte restskatteprocent af restskatten.

I selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 3. pkt., er det bestemt, at ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte godtgørelsesprocent af den overskydende skat.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., efter »§ 29 B, stk. 4,« indsættes »samt renter efter 3. pkt.«.

Det er med den foreslåede ændring formålet at præcisere, at de renter, der beregnes i medfør af § 30, stk. 2, 3. pkt., skal opkræves sammen med restskatten og restskattetillægget og derfor have samme forfaldstidspunkt, dvs. den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt.

Det foreslås også, at der i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., efter »§ 29 B, stk. 5,« indsættes »samt renter efter 3. pkt.«

Formålet er at præcisere, at renter, der beregnes i medfør af § 30, stk. 2, 3. pkt., skal opkræves sammen med det krav på tilbagebetaling, som en forhøjet skatteansættelse giver anledning til, fordi en overskydende skat fra en forudgående skatteansættelse nedsættes eller bortfalder, skal opkræves sammen med tilbagebetalingskravet og godtgørelsen efter § 29 B, stk. 4, og derfor have samme forfaldstidspunkt, dvs. den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt.

Til nr. 4

I selskabsskattelovens § 30, stk. 3, er det bestemt, at restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Ved opgørelsen af restskatten anvendes restskatteprocenten for det forudgående indkomstår frem til det tidspunkt, hvor indkomstårets sats for restskatteprocenten er offentliggjort efter § 29 B, stk. 12. Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 1. pkt., efter »§ 7,« indsættes »og tillæg efter § 29 B, stk. 4, samt renter efter 6. pkt.«

Formålet er dels at præcisere, at også tillægget efter § 29 B, stk. 4, opkræves sammen med restskatten, og at dette også skal gælde for de renter, der med lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås hjemmel til at beregne, dvs. at disse beløb forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen.

Til nr. 5

Selskaber og foreninger m.v. er skattepligtige til Danmark efter reglerne i selskabsskattelovens afsnit 1. Ifølge selskabsskattelovens § 1 påhviler skattepligten selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet. Dette gælder ifølge § 1, stk. 1, nr. 1, for det første dansk indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, anses selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2-6, også for at være hjemmehørende i Danmark, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. § 1, stk. 1, nr. 2-6, fastslår en skattepligt her i landet for en lang række andre selskaber og foreninger m.v. end de i § 1, stk.1, nr. 1, anførte indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber. Med bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, er der indført fuld skattepligt til Danmark for selskaber og foreninger m.v., hvis deres ledelse har sæde her i landet, uanset om selskaberne og foreningerne m.v. er indregistreret i udlandet. Udenlandsk registrerede selskaber og foreninger kan således inddrages under dansk beskatning, hvis selskabets eller foreningens m.v. ledelse har sæde i Danmark. Dermed muliggøres bl.a., at Danmark kan udnytte beskatningsretten ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvorefter beskatningsretten tilkommer det land, hvori hjemstedet for den virkelige ledelse er.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er der endvidere skattepligt til Danmark af indkomst for selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet og udøver erhverv med fast driftssted i Danmark. Selskabsskattelovens § 2, stk. 2-5, indeholder nærmere bestemmelser om, hvornår et fast driftssted efter stk. 1, litra a, antages at foreligge. Ifølge § 2, stk. 2, foreligger et fast driftssted efter stk. 1, litra a, når selskabet, foreningen m.v. udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted fra første dag. Ifølge § 2, stk. 3, udgør uanset stk. 2 et fast forretningssted ikke et fast driftssted efter stk. 1, litra a, når det faste forretningssted anvendes eller opretholdes udelukkende med henblik på udøvelse af virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis de funktioner, som selskabet, foreningen m.v. udøver på det i 1. pkt. omhandlede faste forretningssted, indgår blandt flere gensidigt supplerende funktioner i en samlet udøvelse af erhvervsvirksomhed, der ikke er af forberedende eller hjælpende karakter, og som selskabet, foreningen m.v. eller fysiske eller juridiske personer, hvormed selskabet, foreningen m.v. har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver gennem faste forretningssteder her i landet. Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 4, foreligger et fast driftssted efter stk. 1, litra a, når en fysisk eller juridisk person her i landet handler på vegne af selskabet, foreningen m.v. og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af selskabet, foreningen m.v. Det er en betingelse, at den virksomhed, som den fysiske eller juridiske person udøver her i landet, ikke udelukkende er af forberedende eller hjælpende karakter som omhandlet i stk. 3. Det er endvidere en betingelse, at de i 1. pkt. omhandlede aftaler enten 1) indgås i navn af selskabet, foreningen m.v., 2) vedrører overdragelse af ejendomsret eller brugsret til formuegoder ejet af selskabet, foreningen m.v., eller som selskabet, foreningen m.v. har brugsret til, eller 3) vedrører levering af tjenesteydelser fra selskabet, foreningen m.v. Ifølge § 2, stk. 5, finder stk. 4 ikke anvendelse, når repræsentanten driver erhvervsvirksomhed her i landet som uafhængig repræsentant og handler for selskabet, foreningen m.v. inden for rammerne af denne erhvervsvirksomhed. Handler repræsentanten udelukkende eller næsten udelukkende på vegne af en eller flere fysiske eller juridiske personer, hvormed repræsentanten har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, anses repræsentanten ikke for at være en uafhængig repræsentant.

Hvis selskabet eller foreningen m.v. har indrettet sig sådan, at selskabet eller foreningen m.v. har en del af sin erhvervsvirksomhed i Danmark, selv om selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i udlandet, medfører reglerne om fast driftssted, at Danmark får beskatningsretten til den del af selskabets eller foreningens m.v. indkomst, der hidrører fra aktiviteterne i Danmark. Det er ikke alle former for aktiviteter, der medfører beskatningsret til indkomsten herfra, men fast driftssted antages at foreligge, når virksomheden udøves gennem et fast forretningssted, f.eks. en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes. Begrebet fast driftssted i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst.

Selskaber og foreninger m.v. med hjemsted i udlandet er også skattepligtige til Danmark, hvis de i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b-h, anførte situationer foreligger. Efter litra b vil der eksempelvis være skattepligt til Danmark, hvis selskabet eller foreningen m.v. i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21.

Undtaget fra skattepligten er ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 1 – med enkelte undtagelser – bl.a. staten og dens institutioner og regionerne og kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institutioner.

Skattepligten for her i landet hjemmehørende skattepligtige selskaber og foreninger m.v. indtræder på tidspunktet for stiftelsen af selskabet eller foreningen m.v., jf. selskabsskattelovens § 4, stk. 1. For selskaber og foreninger m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet og foreningen m.v. bliver hjemmehørende i Danmark, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet og foreningen m.v. bliver hjemmehørende her i landet, jf. § 4, stk. 3.

Skatteansættelsen finder ifølge selskabsskattelovens § 4, stk. 2, første gang sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til dens længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder, jf. dog selskabsskattelovens § 10, stk. 5.

Af selskabsskattelovens § 5, stk. 1, fremgår, at når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen. Af § 5, stk. 2, fremgår, at hvis det sædvanlige indkomstår for et selskab m.v. udløber inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted. Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal ifølge § 5, stk. 3, inden 1 måned efter opløsningen overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til Skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. §§ 12 og 13, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Skatteforvaltningen kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af Skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af Skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder statskassen. I selskabsskattelovens § 5, stk. 4, er det bestemt, at overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen. Af § 5, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder § 5, stk. 1-3, og ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse. Af selskabsskattelovens § 5, stk. 5, 2. pkt., fremgår, at skattebetalingen efter 1. pkt. for en fysisk person, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, nedsættes, i det omfang den fysiske person har betalt skat af gevinst og tab på aktierne i selskabet som følge af aktieavancebeskatningslovens §§ 38 og 39 A. Af selskabsskattelovens § 5, stk. 6, fremgår, at for skattepligtige foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Af § 5, stk. 7, fremgår, at hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Af § 5, stk. 8, fremgår, at stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller et europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter § 1, som følge af at selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er medlem af EU. Ifølge § 5, stk. 9, finder stk. 1-8 ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med beskatning efter § 3, stk. 4, eller § 3 A. Stk. 1, 2 og 4-8 finder ikke anvendelse for tilfælde omfattet af § 5 F. Endelig fremgår det af § 5, stk. 10, at ved et livsforsikringsselskabs overgang til undtagelse fra beskatning efter § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18, medregnes egen oparbejdet goodwill ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I selskabsskattelovens § 6 er det bestemt, at for selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

I selskabsskattelovens § 7 er det bestemt, at når udenlandske selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Selskabers skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Efter selskabsskattelovens § 10 er indkomståret som udgangspunkt sammenfaldende med kalenderåret. Men selskaber kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Efter gældende regler betaler selskaber og foreninger m.v. et restskattetillæg, hvis selskabets endelige indkomstskat overstiger forskudsskatten, således at der skal opkræves en restskat, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4. Restskattetillægget beregnes ved at anvende den i stk. 10 fastsatte restskatteprocent på restskatten. Restskatteprocenten fastsættes ifølge stk. 10 én gang årligt og beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne januar til september i indkomståret med fradrag af en andel svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent. Herefter ganges procenten med 480/360 og afrundes til én decimal, hvorefter der tillægges 2 procentpoint. Restskatteprocenten kan dog ikke overstige 10 pct. Restskatteprocenten for indkomståret 2021 udgør 4,3 pct., jf. SKM2021.673.SKTST. Restskattetillægget, der skal motivere selskabet til at tilpasse sin forskudsskattebetaling til den endelige indkomstskat, skal også kompensere for, at forskudsskatten har været sat for lavt. Både restskatten og restskattetillægget for et indkomstår forfalder til betaling den 1. november i året efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1. Betalingen skal i begge tilfælde ske senest den 20. november, jf. § 30, stk. 4, 1. pkt. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det ifølge 2. pkt. efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Af selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. I § 30, stk. 3, 2. pkt., er det bestemt, at ved opgørelsen af restskatten anvendes restskatteprocenten for det forudgående indkomstår frem til det tidspunkt, hvor indkomstårets sats for restskatteprocenten er offentliggjort efter § 29 B, stk. 12. Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig, jf. § 30, stk. 3, 3. pkt. Der opkræves ifølge § 30, stk. 3, 4. pkt., intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ifølge § 30, stk. 3, 5. pkt., ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

Hvor skattepligt til Danmark og dermed skattepligtig indkomst har været forsøgt gemt i skattely ved registrering af et dansk selskab eller en dansk forening m.v. i et skattelyland, vil Skatteforvaltningen i forbindelse med en kontrolsag træffe afgørelse om skattepligt til Danmark. Dette gælder også for de indkomstår, der ligger tilbage i tid, idet selskabets eller foreningens m.v. skattepligt til Danmark indtræder på det tidspunkt, hvor ledelsen får sæde i Danmark. Afgørelsen om skattepligt til Danmark for selskabet eller foreningen m.v. vil udløse en såkaldt førstegangsansættelse for det pågældende indkomstår med en restskat, der svarer til skatten af den indkomst, som uberettiget er henført under et andet lands beskatningsret. En sådan restskat forrentes efter gældende regler ikke tilbage i tid, fordi der er tale om restskat ved en førstegangsansættelse, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1 og 4, hvorefter der alene beregnes renter, hvis restskatten og det restskattetillæg, der som nævnt tillige opkræves, ikke betales rettidigt, jf. ovenfor.

Efter gældende regler betaler selskaber og foreninger m.v. derimod en månedlig rente af restskat ved forhøjelse af ansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2. Renten beregnes fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og frem til og med den måned, hvori den nye årsopgørelse udskrives. Ved en nedsættelse af skatteansættelsen modtager selskabet eller foreningen m.v. en tilsvarende månedlig rente af den overskydende skat fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Ved flere ansættelsesændringer for samme indkomstår vil de månedlige rentebetalinger udligne hinanden med den virkning, at der alene betales eller modtages månedlig rente svarende til den endelige skatteansættelse, idet der dog aldrig betales rente tilbage i tid af en restskat, som pålignes selskaber og foreninger m.v. ved en førstegangsansættelse, jf. ovenfor.

Der er ifølge selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 4. pkt., ikke fradragsret for de månedlige renter af restskat og restskattetillæg, jf. § 30, stk. 2, 3. pkt.

Selskabsskattelovens § 33 bestemmer, at hvis et selskab eller en forening m.v. er opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved opløsning af aktieselskaber og anpartsselskaber efter selskabslovens § 216 og virksomheder med begrænset hæftelse, der opløses efter denne bestemmelse, jf. § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Selskabsskattelovens § 33 gælder også for udenlandske selskaber og foreninger m.v. med skattepligt til Danmark.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 30, stk. 3, indsættes to nye punktummer som 6. og 7. pkt. Det foreslås med selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., at der for selskaber og foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er givet oplysning til Skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, skal ske forrentning af restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.

Reglen i selskabsskattelovens § 30, stk. 1, om forfaldstidspunktet for restskat og restskattetillæg for den første årsopgørelse finder ikke anvendelse for det indkomstår, hvor selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 7, idet restskat i en sådan situation forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen, jf. § 30, stk. 3, 1. pkt.

Foretages skatteansættelsen for et selskab eller en forening m.v., der er opløst m.v., først efter at formuen er udloddet til kapitalejerne eller medlemmerne, vil Skatteforvaltningen kunne rette kravet på restskat, restskattetillæg og de foreslåede renter heraf mod kapitalejerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen, i det omfang dette er muligt i medfør af selskabsskattelovens § 33 om solidarisk hæftelse i sådanne opløsningssituationer. Som nævnt ovenfor finder bestemmelsen i § 33 også anvendelse for udenlandske selskaber og foreninger m.v. med skattepligt til Danmark.

Det foreslås med selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 7. pkt., at renten ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.