Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 14

Forarbejder til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 14

Til nr. 1

Efter spiritusafgiftslovens § 35 kan Skatteforvaltningen inddrage adgangen til at indkøbe afgiftsfri varer, hvis varer, der er fritaget for afgift efter § 15, anvendes til andet formål, end hvad de er bestemt til.

I den øvrige punktafgiftslovgivning med tilsvarende bestemmelser fremgår det også, at virksomhederne afkræves afgiften af de pågældende varer. Det drejer sig blandt andet om øl- og vinafgiftslovens § 31, stk. 2, og § 29, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I praksis afkræves virksomhederne dog også afgiften af varer omfattet af spiritusafgiftsloven, der er indkøbt til afgiftsfrie formål, men som er blevet anvendt til andet formål, end hvad de er bestemt til. I den forbindelse anvendes hjemlen til opkrævning i spiritusafgiftslovens § 36, sk. 2.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i spiritusafgiftslovens § 35 som bestemmelsens 2. pkt., hvorefter virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen finder varer, som er fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, men som er blevet brugt til andre formål end afgiftsfritagne formål, vil Skatteforvaltningen kunne afkræve afgiften af disse varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Hensigten med det foreslåede er at bringe spiritusafgiftsloven i overensstemmelse med den øvrige punktafgiftslovgivning, herunder f.eks. øl- og vinafgiftslovens § 31, stk. 2, samt at tydeliggøre, at der er hjemmel til at opkræve afgiften.

Der er tale om en præcisering, da Skatteforvaltningen allerede afkræver virksomhederne afgiften af varer til betaling senest 14 dage efter påkrav, hvis de har indkøbt dem til afgiftsfrie formål, men brugt varer til andre formål end det, de var bestemt til.

Til nr. 2

Efter spiritusafgiftslovens § 36, stk. 1, må denatureringsmidler og stoffer, der er tilsat i henhold til § 15, stk. 2, hverken helt eller delvis fjernes. Den, der helt eller delvis fjerner sådanne denatureringsmidler eller stoffer, skal betale afgift af varerne.

Det fremgår imidlertid ikke af spiritusafgiftslovens § 36, stk. 1, hvornår afgiften skal betales. Det er udgangspunktet i punktafgiftslovgivningen, at afgiften skal betales senest 14 dage efter påkrav. Det er i praksis også tilfældet for afgift af varer, hvor denatureringsmidler eller stoffer er blevet fjernet.

Betales beløbet inden udløbet af fristen, beregnes der ikke renter. Hvis virksomheden overskrider betalingsfristen, skal virksomheden betale rente fra udløbet af betalingsfristen, hvilket vil sige fra og med den 15. dag.

Det foreslås at ændre § 36, stk. 1, 2. pkt., således at der efter »varerne« indsættes »senest 14 dage efter påkrav«. Det betyder, at det fremadrettet kommer til at fremgå af bestemmelsen, at den, der helt eller delvis fjerner sådanne denatureringsmidler eller stoffer, skal betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav.

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, da opkrævningen af den manglende afgift allerede i praksis sker med frist til betaling senest 14 dage efter påkrav.