Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 832 af 14/06/2022

Skatteministeriet

Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 13

I motoransvarsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2153 af 14. december 2020, foretages følgende ændring:

1. § 9 ophæves.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 13

Det fremgår af motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 9, stk. 1, at hvis det konstateres, at en forsikringsvirksomhed eller en repræsentant har afgivet urigtig angivelse efter §§ 5 eller 5 a, således at forsikringsvirksomheden eller repræsentanten har betalt for lidt i afgift, afkræves forsikringsvirksomheden eller repræsentanten det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

I § 9, stk. 2, er bestemt, at hvis størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler forsikringsvirksomheden eller repræsentanten, ikke kan opgøres på grundlag af forsikringsvirksomhedens eller repræsentantens regnskaber, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet.

Bestemmelserne i motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 9 omhandler således også såkaldte efterangivelser, der anvendes, når det konstateres, at en forsikringsvirksomhed, en repræsentant eller en forsikringstager har afgivet urigtig angivelse eller indberetning, således at forsikringsvirksomheden, repræsentanten eller forsikringstageren har betalt for lidt i afgift.

For så vidt angår forsikringsvirksomheder og repræsentanter gælder, at disse virksomheder og personer skal lade sig registrere for afgift, jf. § 2, stk. 6. Det betyder, at opkrævningslovens regler finder anvendelse for disse virksomheder og personer.

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, at hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

I § 5, stk. 2, er bestemt, at hvis størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse, og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Bestemmelserne i opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2, omhandler såkaldte efterangivelser, der anvendes, når det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter og afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, og beløbet derfor skal indbetales eller tilbagebetales.

Bestemmelserne om efterangivelser anvendes, både hvor virksomheden efter at have indgivet den første angivelse for en given periode på eget initiativ efterangiver det manglende beløb, og hvor Skatteforvaltningen forhøjer tilsvaret, fordi virksomheden har indgivet en urigtig angivelse eller indberetning. Videre anvendes bestemmelsen i situationer, hvor virksomheden har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, hvorfor beløbet skal tilbagebetales.

Derudover er bestemmelsen i praksis anvendt, hvor Skatteforvaltningen i forbindelse med en kontrol fastsætter tilsvaret første gang for perioden, fordi virksomheden i strid med reglerne ikke har været registreret for skatten eller afgiften eller ikke har foretaget en angivelse eller indberetning for afregningsperioden i henhold til gældende regler. I disse situationer opkræves beløbet til betaling senest 14 dage efter påkrav.

I forbindelse med efterangivelser efter opkrævningslovens § 5 afkræves virksomheden beløbet til betaling efter 14 dage. Betales beløbet inden udløbet af fristen, betales ikke renter. Hvis virksomheden overskrider betalingsfristen, skal virksomheden betale rente fra udløbet af betalingsfristen, hvilket vil sige fra og med den 15. dag, jf. opkrævningslovens § 5, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A 549, L 19 som fremsat, side 566.

For så vidt angår forsikringsvirksomheder og repræsentanter er deres eventuelle urigtige angivelser og Skatteforvaltningens mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser fastsat i både motoransvarsforsikringsafgiftsloven og opkrævningsloven.

Det foreslås at ophæve motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 9 .

Det betyder, at forsikringsvirksomheders og repræsentanters urigtige angivelse af motoransvarsforsikringsafgift eller Skatteforvaltningens mulighed for skønsmæssige ansættelser foreslås alene at ville være reguleret i opkrævningslovens § 5, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 2, nr. 3, hvilket indebærer, at betalingsfristen i forbindelse med for lidt betalt tilsvar af afgift vil være fristen for den rettidige angivelse.

Der henvises i øvrigt pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og lovforslagets § 2, nr. 3.