Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 10

Forarbejder til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 10

Til nr. 1

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 7, skal afgiften af forsikringer her i landet til hjemmehørende lystfartøjer, der er tegnet hos forsikringsvirksomheder etableret uden for EØS, betales af forsikringstageren, jf. stk. 8. Af § 3, stk. 8, fremgår, at forsikringstageren er den, der lader fartøjet forsikre.

Efter § 7, stk. 2, 1. pkt., skal forsikringstageren efter udgangen af den måned, hvori præmien forfalder til betaling, og senest den 15. i den efterfølgende måned til Skatteforvaltningen angive størrelsen af forsikringssummen og afgiften heraf.

Det fremgår imidlertid ikke af loven, hvornår afgiften skal indbetales. Angivelses- og indbetalingsfristen for forsikringstagere fremgik tidligere af bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994 om afgift af lystfartøjsforsikringer tegnet i udlandet. Indbetalingsfristen fremgik af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, hvoraf fremgik, at afgiften skulle indbetales til Skatteforvaltningen inden den i lovens § 7, stk. 1, angivne frist. Bekendtgørelsen var udstedt i medfør af § 3, stk. 3, og § 11, stk. 2, i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 31. marts 1993. Af den på daværende tidspunkt gældende § 7, stk. 1, fremgik, at de i måneden angivne afgifter skulle indbetales senest den 15. i den følgende måned, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 31. marts 1993. § 7 blev imidlertid ophævet ved § 5, nr. 1, i lov nr. 165 af 15. marts 2000 som følge af indførelsen af opkrævningsloven. Derved henviste § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen til en ophævet bestemmelse, og indbetalingsfristen for betalinger af forsikringstagere fremgik således ikke nogetsteds i lovgivningen. I praksis var indbetalingsfristen dog fortsat som angivet i den ophævede § 7, stk. 1. Ved lov nr. 1888 af 29. december 2015 blev bestemmelser om angivelse m.v. for forsikringstagere fra bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994 overført til selve loven. Ved § 3, nr. 9, i lov nr. 1888 af 29. december 2015 fik § 7 sin gældende ordlyd. Der blev dog i den forbindelse ikke indsat en indbetalingsfrist. I praksis er indbetalingsfristen dog den samme som angivelsesfristen og således den 15. i måneden efter, at præmien forfaldt til betaling.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 7, stk. 2, som bestemmelsens 2. pkt., hvorefter afgiften vil skulle betales til Skatteforvaltningen inden udløbet af angivelsesfristen efter 1. pkt.

Det betyder, at afgiften vil skulle betales senest samtidig med fristen for indgivelsen af angivelsen, hvilket efter § 7, stk. 2,

1. pkt., er efter udgangen af den måned, hvori præmien forfalder til betaling, og senest den 15. i den efterfølgende måned.

Der er tale om en præcisering, da dette er indbetalingsfristen i praksis.

Til nr. 2

Det fremgår af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 10, stk. 1, at hvis det konstateres, at en forsikringsvirksomhed, en repræsentant eller en forsikringstager, jf. § 3, stk. 8, har afgivet urigtig angivelse efter § 6, således at forsikringsvirksomheden, repræsentanten eller forsikringstageren, jf. § 3, stk. 8, har betalt for lidt i afgift, afkræves forsikringsvirksomheden, repræsentanten eller forsikringstageren, jf. § 3, stk. 8, det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

I § 10, stk. 2, er bestemt, at hvis størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler forsikringsvirksomheden eller repræsentanten, ikke kan opgøres på grundlag af forsikringsvirksomhedens eller repræsentantens regnskaber, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet.

Bestemmelserne i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 10 omhandler såkaldte efterangivelser, der anvendes, når det konstateres, at en forsikringsvirksomhed, en repræsentant eller en forsikringstager har afgivet urigtig angivelse eller indberetning, således at forsikringsvirksomheden, repræsentanten eller forsikringstageren har betalt for lidt i afgift.

Forsikringsvirksomheder og repræsentanter er registreringspligtige, jf. § 3, stk. 6. Det betyder, at opkrævningslovens regler finder anvendelse for disse virksomheder og personer, jf. afgrænsningen af opkrævningsloven i opkrævningslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, at hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

I § 5, stk. 2, er bestemt, at hvis størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse, og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Bestemmelserne i opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2, omhandler således også såkaldte efterangivelser, der anvendes, når det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter og afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, hvorfor beløbet derfor skal indbetales eller tilbagebetales.

Bestemmelserne om efterangivelser anvendes, både hvor virksomheden efter at have indgivet den første angivelse for en given periode på eget initiativ efterangiver det manglende beløb, og hvor Skatteforvaltningen forhøjer tilsvaret, fordi virksomheden har indgivet en urigtig angivelse eller indberetning. Videre anvendes bestemmelsen i situationer, hvor virksomheden har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, og beløbet derfor skal tilbagebetales.

Derudover er bestemmelsen i praksis anvendt, hvor Skatteforvaltningen i forbindelse med en kontrol fastsætter tilsvaret første gang for perioden, fordi virksomheden i strid med reglerne ikke har været registreret for skatten eller afgiften eller ikke har foretaget en angivelse eller indberetning for afregningsperioden i henhold til gældende regler. I disse situationer opkræves beløbet til betaling senest 14 dage efter påkrav.

I forbindelse med efterangivelser efter opkrævningslovens § 5 afkræves virksomheden beløbet til betaling senest efter 14 dage. Betales beløbet inden udløbet af fristen, betales ikke renter. Hvis virksomheden overskrider betalingsfristen, skal virksomheden betale rente fra udløbet af betalingsfristen, hvilket vil sige fra og med den 15. dag, jf. opkrævningslovens § 5, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A 549, L 19 som fremsat, side 566.

For så vidt angår forsikringsvirksomheder og repræsentanter er urigtige angivelser og muligheden for at foretage skønsmæssige ansættelser fastsat i både lystfartøjsforsikringsafgiftsloven og opkrævningsloven.

Det foreslås at nyaffatte lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 10 således, at hvis en forsikringstager, jf. § 3, stk. 8, ikke har afgivet en både korrekt og rettidig angivelse, således at forsikringstageren har betalt for lidt i afgift, finder opkrævningslovens § 5 tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at hvis forsikringstagere afgiver en ukorrekt angivelse og/eller en ikke rettidig angivelse, således at forsikringstageren har betalt for lidt i afgift, vil opkrævningslovens § 5 skulle finde anvendelse. Det vil således efter det foreslåede alene være forsikringstagere, jf. § 3, stk. 8, som er omfattet af bestemmelsen.

Forsikringstageren skal, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 7, stk. 2, angive afgiften til Skatteforvaltningen senest den 15. i måneden efter, at præmien forfaldt til betaling. Det fremgår imidlertid ikke af loven, hvornår afgiften skal indbetales. I praksis er indbetalingsfristen dog den samme som angivelsesfristen og således den 15. i måneden efter, at præmien forfaldt til betaling.

Hvis præmien forfaldt til betaling i februar måned, ville afgiften således skulle angives senest den 15. marts. Det vil således være denne dag, at afgiften senest skal indbetales, ligesom det også vil være fra og med udløbet af denne dag, at renterne skal beregnes, hvis der indgives en efterangivelse.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 10, nr. 1.

Med det foreslåede vil forsikringstagerens ukorrekte og/eller ikke rettidige angivelse skulle håndteres efter opkrævningslovens § 5. Opkrævningslovens § 5 foreslås nyaffattet med lovforslagets § 2, nr. 3, hvilket indebærer, at betalingsfristen, og dermed også renteberegningstidspunktet, i forbindelse med for lidt betalt afgift vil være tidspunktet for den rettidige angivelse, hvilket for forsikringstagere er senest den 15. i måneden efter, at præmien forfaldt til betaling, jf. ovenfor.

Det foreslåede betyder herudover, at forsikringsvirksomheder og repræsentanter ikke længere vil være omfattet af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 10. Reguleringen af forsikringsvirksomheders og repræsentanters ikke korrekte og/eller ikke rettidige angivelse samt Skatteforvaltningens mulighed for skønsmæssige ansættelser vil fremadrettet alene ske i opkrævningslovens § 5, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 2, nr. 3.

Baggrunden for, at forsikringsvirksomheder og repræsentanter foreslås ikke at skulle være omfattet af bestemmelsen længere, er, at disse virksomheder og personer er registreringspligtige, jf. § 3, stk. 6. Forsikringsvirksomheder og repræsentanter er således omfattet af opkrævningslovens regler, og i tilfælde af angivelse af urigtige oplysninger vil de være omfattet af opkrævningslovens § 5. Det er derfor ikke nødvendigt at have en særskilt bestemmelse for disse virksomheder og personer i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven. Dette er ligeledes baggrunden for, at § 10, stk. 2, ikke er en del af den foreslåede nyaffattede lystfartøjsforsikringsafgiftslovs § 10.

Med det foreslåede vil forsikringsvirksomheder og repræsentanter fortsat være omfattet af opkrævningslovens § 5. Opkrævningslovens § 5 foreslås dog nyaffattet med lovforslagets § 2, nr. 3, hvilket indebærer, at betalingsfristen i forbindelse med for lidt betalt tilsvar af afgift vil være fristen for den rettidige angivelse. Lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 10, stk. 2, angår Skatteforvaltningens mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser for forsikringsvirksomheder eller repræsentanter. En sådan hjemmel findes tilsvarende i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Der henvises i øvrigt i pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og lovforslagets § 2, nr. 3.