Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.) § 1

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 1 er personer, der har bopæl her i landet eller opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, udsendte danske statsborgere samt personer, der opholder sig på skibe med hjemsted her i landet, skattepligtige til Danmark og skal svare indkomstskat til staten.

Enhver, der er skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens §1, skal ifølge skattekontrollovens § 2, stk. 1, årligt oplyse Skatteforvaltningen om sine indkomstforhold, og dette gælder også, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse her i landet. Fristen for afgivelse af disse oplysninger til Skatteforvaltningen er for fysiske personer, der modtager en årsopgørelse, senest den 1. maj i året efter udløbet af indkomståret, jf. skattekontrollovens § 10, stk. 1. Visse fysiske personer har dog en længere frist og skal først indgive oplysninger senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb, jf. skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11. Det gælder bl.a. personer, som forudsættes at indgive et oplysningsskema og ikke kun en årsopgørelse, f.eks. en selvstændigt erhvervsdrivende.

Skattekontrollovens kapitel 8 indeholder med §§ 71-81 en række bestemmelser om administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt. Efter § 71 kan den skattepligtige blive afskåret fra at anvende TastSelv, mens Skatteforvaltningen efter § 72 kan anvende tvangsbøder til at fremtvinge en opfyldelse af oplysningspligten. Efter § 73 er der hjemmel til at pålægge den skattepligtige et skattetillæg, mens der efter § 74 kan foretages en skønsmæssig skatteansættelse (taksation). Endelig indeholder §§ 75-81 regler om revisorpålæg.

En skattepligtig person skal betale restskat, hvis den beregnede endelige indkomstskat overstiger det beløb, som personen har skullet betale i foreløbige skatter i løbet af indkomståret, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 1. Efter gældende regler skal der ved opkrævning af restskat ud over selve restskatten også opkræves et procenttillæg til staten, jf. § 61, stk. 2, 1. pkt. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 1,5 procentpoint, jf. § 61, stk. 2, 2. pkt. Procenttillægget på restskat for indkomståret 2021 udgør 3,7 pct., jf. SKM2021.679.SKTST. Procenttillægget skal motivere den skattepligtige til at tilpasse sin forskudsskattebetaling til den endelige indkomstskat og kompensere staten for, at forskudsskatten har været sat for lavt.

Er et restskattebeløb, som en skattepligtig person skal indbetale til det offentlige, ikke blevet betalt rettidigt, skal der betales en månedlig rente til statskassen jf. kildeskattelovens § 63. Renten fastsættes i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Rentesatsen er p.t. 8,4 pct. pr. år. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år. Ved en nedsættelse af skatteansættelsen modtager den skattepligtige tilsvarende en månedlig rente af den overskydende skat fra den 1. september i kalenderåret efter indkomståret, jf. kildeskattelovens § 62 A, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt. Ved flere ansættelsesændringer for samme indkomstår vil de månedlige rentebetalinger udligne hinanden med den virkning, at der alene betales eller modtages månedlig rente svarende til den endelige skatteansættelse.

Ved en senere forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret betales månedlige renter af restskatten eller den yderligere restskat og procenttillægget efter kildeskattelovens § 61, stk. 2, jf. § 62 A, stk. 1, 3. pkt. Renten beregnes for personer fra den 1. september i året efter indkomståret og frem til udskrivningsdatoen for årsopgørelsen. Renten fastsættes i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint. Rentesatsen er p.t. 8,4 pct. pr. år. For personer, der er korrekt registreret som skattepligtige til Danmark og indgiver oplysninger om deres indkomst rettidigt, vil den første årsopgørelse normalt være udsendt, og en eventuel restskat vil være opkrævet, inden rentestarttidspunktet den 1. september.

Det foreslås, at der indsættes en ny regel i kildeskattelovens § 61, stk. 2, som 3. pkt., hvorefter der af restskat og procenttillæg efter 1. pkt. skal beregnes en rente svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2.

Med indsættelsen af dette 3. pkt. i § 61, stk. 2, vil der således fremover altid skulle betales en månedlig rente af restskat og procenttillæg tilbage fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen for den første årsopgørelse, hvis Skatteforvaltningen inden udskrivningen har konstateret, at den skattepligtige person ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2. Forslaget vil betyde, at der fremover vil blive opkrævet månedlige renter tilbage i tid også hos de personer, hvis skattepligt først konstateres efter udløbet af det ordinære skatteansættelsestidspunkt for et givent indkomstår.

Hvis Skatteforvaltningen først efter udskrivningen af den første årsopgørelse konstaterer, at den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, vil skattepligten have været kendt, men omfanget af den skattepligtige indkomst har Skatteforvaltningen ikke haft kendskab til, hvorfor der vil blive udskrevet en ændret årsopgørelse, hvor der af restskat og procenttillæg allerede efter den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, 3. pkt., vil blive beregnet en rente svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. I forhold til den foreslåede beregning af renter tilbage i tid vil det således som udgangspunkt ikke have nogen betydning, hvornår Skatteforvaltningen konstaterer, at den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2.

Hvis den første årsopgørelse trods en manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2 imidlertid udskrives senest den 1. september i kalenderåret efter indkomståret, vil den foreslåede regel ikke give anledning til, at der beregnes renter af restskatten og procenttillægget, idet reglen som nævnt indebærer, at der skal beregnes renter fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen for den første årsopgørelse.

Forslaget om at beregne renter tilbage i tid på den første årsopgørelse, hvis Skatteforvaltningen inden udskrivningen af årsopgørelsen har konstateret, at den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, vil tillige indebære endnu en administrativ retsfølge af en manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten, men retsfølgen vil nu være forankret i kildeskatteloven.

Konstateres det, at en med hensyn til skattepligten til Danmark for Skatteforvaltningen hidtil ukendt person er fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark, vil Skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse og i den første årsopgørelse opkræve den skyldige skat som restskat og procenttillæg, som efter forslaget skal forrentes med virkning tilbage i tid fra og med den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen for den første årsopgørelse, jf. den foreslåede regel i kildeskattelovens § 61, stk. 2, 3. pkt. Dermed sidestilles denne situation renteberegningsmæssigt med den situation, hvor der sker en senere forhøjelse af en for Skatteforvaltningen med hensyn til skattepligten til Danmark allerede kendt persons skatteansættelse for et givent indkomstår. Her betales nemlig, jf. kildeskattelovens § 62 A, i dag renter tilbage i tid af restskatten og procenttillægget. Renten beregnes for personer fra den 1. september i året efter det relevante indkomstår og frem til udskrivningsdatoen for den ændrede årsopgørelse.

Med ændringen vil der ske en harmonisering af renteberegningsreglerne på dette område, og det sikres, at der fremover altid skal beregnes en månedlig rente tilbage i tid af restskat og procenttillæg, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 1 og 2. Det vil også gælde i de tilfælde, hvor årsagen til, at den første årsopgørelse udskrives for sent, er, at personen ved en afgørelse fra Skatteforvaltningen er inddraget under dansk skattepligt, f.eks. i situationer, hvor en person har forsøgt at skjule sin skattepligt ved anvendelse af skattely.

Forslaget vil således afskaffe den hidtidige rentemæssige fordel, der har været for personer med skjult skattepligt, i forhold til personer, der har en for Skatteforvaltningen i forvejen kendt skattepligt og blot har fået en for lav skatteansættelse på første årsopgørelse som følge af manglende oplysninger om den korrekte skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at den månedlige rente skal svare til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen for årsopgørelsen.

Renten vil ikke være fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 1.

Den foreslåede regel vil udgøre endnu en administrativ retsfølge af en manglende opfyldelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2, og den supplerer således de retsfølger, der allerede følger af §§ 71-81 i skattekontrollovens kapitel 8.

Lovforslaget har sin baggrund i, at der med de gældende regler ikke er et tilstrækkeligt incitament for personer med en for Skatteforvaltningen ukendt skattepligt til Danmark til at opfylde oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2 og dermed muliggøre, at personen kan få en skatteansættelse inden for de sædvanlige tidsmæssige rammer for dannelsen af årsopgørelsen.

Personer, der fejlagtigt ikke er registreret som skattepligtige til Danmark, når typisk ikke at modtage deres første årsopgørelse inden den 1. september i året efter indkomstårets udløb (rentestarttidspunktet ved en forhøjet skatteansættelse). Da der som nævnt ovenfor ikke før udløbet af betalingsfristen beregnes månedlig rente af en restskat på første årsopgørelse, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 2, sammenholdt med § 63, betaler en person, der uretmæssigt ikke er blevet registreret som skattepligtig til Danmark, ikke månedlig rente tilbage i tid af sin restskat for de indkomstår, hvor personen ikke var registreret som skattepligtig til Danmark. Da den pågældende persons skattepligt til Danmark var ukendt for Skatteforvaltningen, er der ikke indbetalt forskudsskat (A-skat, B-skat m.v. for personer), og hele indkomstskatten vil derfor blive opkrævet som restskat via første årsopgørelse, uden at der beregnes renter tilbage i tid.

Dermed stilles personer, der f.eks. gennem anvendelse af skattely har formået at skjule deres skattepligt til Danmark, rentemæssigt bedre end personer, der har en for Skatteforvaltningen kendt skattepligt til Danmark og blot har fået en for lav skatteansættelse på første årsopgørelse som følge af manglende kendskab til den korrekte skattepligtige indkomst. Ved et sådant ukendskab til den korrekte skattepligtige indkomst korrigeres skatteansættelsen i en ændret årsopgørelse, der resulterer i en restskat, som forrentes tilbage i tid, jf. ovenfor om kildeskattelovens § 62 A. Der er således en rentemæssig forskel på, om der for et givent indkomstår er tale om ukendskab til skattepligten til Danmark eller alene om ukendskab til de korrekte indkomstforhold for dette indkomstår, således at den for indkomståret allerede foretagne skatteansættelse efterfølgende må ændres. Denne rentemæssige forskelsbehandling er der behov for at rette op på for at øge incitamentet til at oplyse korrekt og rettidigt til Skatteforvaltningen og hurtigt få afklaret en eventuel tvivl om skattepligt til Danmark.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

I kildeskattelovens § 61, stk. 3, 1, pkt., er det om opkrævningen af restskat bestemt, at hvis udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse er senest den 1. oktober i året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag for dette år.

I kildeskattelovens § 61, stk. 5, 1. pkt., er det om opkrævningen af restskat bestemt, at hvis udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse er senere end den 1. oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58.

Reglerne kan føres tilbage til lov nr. 385 af 7. juni 1989, der i § 1, nr. 13, ophævede kildeskattelovens § 61, stk. 2-6, og i stedet indsatte nye bestemmelser som stk. 2-8. Dengang udgjorde beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 5, 10.000 kr., som senere blev ændret til 18.300 kr. (2010-niveau). Af lovforslaget til ændringsloven, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A 4719, L 220 som fremsat, spalte 4738, fremgår, at det efter forslaget er restskatter og morarenter på til og med 10.000 kr., der skal indregnes, men at grænsen dog reguleres i henhold til personskattelovens § 20, jf. den i samme lovforslag foreslåede bestemmelse i § 61, stk. 8. Det fremgår endvidere, at indregningen sker med tillæg af procenttillæg i henhold til § 61, stk. 2. Selv om at der er tale om en større restskat, og procenttillægget derfor er beregnet på baggrund af et større beløb, er det dog kun den del af procenttillægget, der svarer til den indregnede restskat, der overføres.

Ordlyden af kildeskattelovens § 61, stk. 3, 1. pkt., kan læses således, at beløbsgrænsen på 18.300 kr. (2010-niveau) justeres opad med den del af procenttillægget, der vedrører den indregnede restskat, jf. »grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2«. Imidlertid er hensigten, at denne del af procenttillægget indregnes, selv om denne del ikke kan rummes inden for indregningsgrænsen på 18.300 kr. (2010-niveau).

Det foreslås derfor, at der i kildeskattelovens § 61, stk. 3, 1. pkt., og § 61, stk. 5, 1. pkt., indsættes et komma efter »(2010-niveau)«.

Hermed opnås, at den nævnte hensigt tydeligt fremgår af ordlyden i de to bestemmelser.

Til nr. 3

I kildeskattelovens § 61, stk. 4, 1. pkt., er det bestemt, at et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 med tillæg efter stk. 2 forfalder til betaling i tre rater den 1. i hver af månederne august, september og oktober i året efter indkomståret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Udskrives årsopgørelsen først den 1. august i året efter indkomståret eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder med sidste rettidige betalingsfrist den 20. i forfaldsmåneden.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 61, stk. 4, 1. pkt., efter »stk. 3 med« indsættes »renter og«.

Hermed opnås, at de renter, der efter det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 61, stk. 2, 3 pkt., foreslås beregnet af restskat og procenttillæg pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, skal opkræves ved den ratevise betaling efter kildeskattelovens § 61, stk. 4.

Til nr. 4

I kildeskattelovens § 61. stk. 5, er det om opkrævningen af restskat bestemt, at hvis udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse er senere end den 1. oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 61, stk. 5, 1. pkt., efter »stk. 2« indsættes », renter efter stk. 2«.

Hermed opnås, at de renter, der efter det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 61, stk. 2, 3 pkt., foreslås beregnet af restskat og procenttillæg pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, skal opkræves ved den ratevise betaling efter kildeskattelovens § 61, stk. 5.

Til nr. 5

Af skattekontrollovens § 74, stk. 1, fremgår, at hvis en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt har givet Skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan Skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt. I § 74, stk. 2, bestemmes, at ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan Skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. Skatteforvaltningen skal forinden have anmodet den skattepligtige om oplysningerne inden for en rimelig frist. Kravet om forudgående anmodning efter 2. pkt. gælder dog ikke, hvis Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af oplysninger, som begrunder en gennemførelse af en uvarslet kontrol på den erhvervsdrivendes arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Kildeskattelovens § 62 B bestemmer, at hvis skatteansættelsen er fastsat skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74, beregnes en rente af restskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret til udskrivningsdatoen.

Det foreslås, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 62 B om opkrævning af månedlige renter af restskatter fastsat ved taksation ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 1.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 61, stk. 2, 3. pkt., også vil omfatte en restskat fastsat af Skatteforvaltningen ved taksation, da taksation netop foretages, fordi den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt, jf. skattekontrollovens § 74. Kildeskattelovens § 62 B om renter ved taksation som administrativ retsfølge af en manglende overholdelse af oplysningspligten, jf. skattekontrollovens § 74, er således en bestemmelse, der har samme renteregel, som foreslås indsat som § 61, stk. 2, 3. pkt., i kildeskatteloven, og § 62 B vil derfor blive overflødig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 6

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., skal selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, indeholde en udbytteskat på 27 pct. ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte. Der gælder dog en række undtagelser hertil. Der henvises i kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., til disse undtagelser, idet det bl.a. er fastsat, at indeholdelse med 27 pct. ikke gælder, hvis andet følger af stk. 13 eller 14.

Henvisningen til stk. 13 i kildeskattelovens § 65 indebærer, at der skal indeholdes en udbytteskat på 44 pct. af udbytte af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 (hovedaktionæraktier), aktieavancebeskatningslovens § 4 A (datterselskabsaktier) eller aktieavancebeskatningslovens § 4 B (koncernselskabsaktier), når udbyttemodtageren er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af de lande, som er opregnet på EU’s sortliste over skattely.

Henvisningen til kildeskattelovens § 65, stk. 14, er en henvisning til, at reglerne om indeholdelse med 44 pct. ikke finder anvendelse, hvis den indeholdelsespligtige godtgør, at udbyttets retmæssige ejer er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU eller EØS, eller et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021 blev kildeskattelovens § 65, stk. 12, ophævet. Som følge heraf blev kildeskattelovens § 65, stk. 13 og 14, til kildeskattelovens § 65, stk. 12 og 13. Der blev dog ikke i den forbindelse foretaget den nødvendige konsekvensændring i kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Det foreslås derfor at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., således at », 13 eller 14« ændres til »eller følger af stk. 12, jf. dog stk. 13,«.

Der er for det første tale om en konsekvensændring som følge af den ophævelse af kildeskattelovens § 65, stk. 12, der blev gennemført ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021.

For det andet foreslås en omformulering for at tydeliggøre, at reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 13, ikke udgør en undtagelse til reglen i kildeskattelovens 65, stk. 1, men derimod en undtagelse til reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 12.

Indholdet af reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 13, er således, at reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 12, om indeholdelse med 44 pct. ikke finder anvendelse under de i stk. 13 angivne betingelser. Konsekvensen er, at det i stedet er reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 1, der finder anvendelse, og dermed, at der som udgangspunkt skal indeholdes 27 pct. i udbyttekildeskat.

Til nr. 7

Det fremgår af kildeskattelovens § 65, at danske selskaber ved udlodning af udbytte som udgangspunkt skal indeholde en skat på 27 pct. af udbyttet. Der gælder dog en række undtagelser til dette udgangspunkt.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, kan det udbytteudloddende selskab indeholde en udbytteskat på 22 pct., når modtageren er et dansk selskab m.v., jf. stk. 6, 1. pkt., selskabet kan indeholde en udbytteskat på 15,4 pct., når der er tale om skattefri porteføljeaktier, jf. stk. 6, 2. pkt., og selskabet kan indeholde en udbytteskat på 15 pct., når modtageren er et danske investeringsselskab, et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en dansk forening, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt.

Fælles for undtagelserne er, at der gives mulighed for indeholdelse med en sats, der svarer til den endelige beskatning, som de pågældende selskaber og foreninger m.v. skal betale af udbytteindkomst.

Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med de nedsatte satser kan finde sted, herunder regler om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 6, 5. pkt. Fælles for undtagelserne er således, at udbyttemodtager alene opnår ret til indeholdelse med den angivne lavere sats end de 27 pct., når bemyndigelsen til at fastsætte regler om dokumentation er blevet udnyttet, og de herefter fastsætte krav til dokumentation m.v. er opfyldt.

Der er ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat bl.a. fastsat nærmere regler om dokumentation m.v. for indeholdelse med 22 pct. Udover medtagelse i en af Skatteforvaltningen offentliggjort database vil indeholdelse med den nedsatte sats tillige kunne finde sted, hvis modtageren har betegnelsen A/S eller ApS i sit officielle navn, eller hvis modtageren afleverer en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningsloven.

For en mere uddybende beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 6, 5. pkt., således at der efter ordet »herunder« indsættes »for så vidt angår 1., 3. og 4. pkt. regler«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet om, at der ved fastsættelse af nærmere regler om dokumentation for, at der kan ske indeholdelse med en lavere sats end 27 pct., tillige skal indgå regler om offentliggørelse af en database, ikke vil skulle gælde i forhold til reglen om indeholdelse med 15,4 pct. af udbytte af skattefri porteføljeaktier.

Ud fra den betragtning, at der så vidt muligt bør stilles samme krav til dokumentation for indeholdelse med en nedsat sats, vil det ved fastsættelse af regler om dokumentation for indeholdelse med en sats på 15,4 pct. umiddelbart kunne være relevant at fastsætte regler, hvorefter det vil kunne ske, hvis aktionæren har betegnelsen A/S eller ApS i sit officielle navn, eller hvis aktionæren har afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller af fondsbeskatningsloven.

For de selskabsaktionærer, der alene skal betale en udbytteskat på 15,4 pct., men som har fået indeholdt en udbytteskat på 27 eller 22 pct., reguleres der i dag for den for meget betalte udbytteskat via selskabsaktionærens årsopgørelse. Hvis der fremover måtte opstå en situation, hvor selskabsaktionæren, selv om det med de regler, der fastsættes, vil blive muligt at foretage indeholdelse med 15,4 pct., alligevel har fået indeholdt en udbytteskat på 27 eller 22 pct., vil reguleringen for den meget betalte udbytteskat tilsvarende skulle ske via selskabsaktionærens årsopgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 8

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 12, skal der indeholdes en udbytteskat på 44 pct. af udbytte af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 (hovedaktionæraktier), aktieavancebeskatningslovens § 4 A (datterselskabsaktier) eller aktieavancebeskatningslovens § 4 B (koncernselskabsaktier), når udbyttemodtageren er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af de lande, som er opregnet på EU’s sortliste over skattely.

Kildeskattelovens § 65, stk. 13, fastslår med en henvisning til kildeskattelovens § 65, stk. 13, at reglerne om indeholdelse med 44 pct. ikke finder anvendelse, hvis den indeholdelsespligtige godtgør, at udbyttets retmæssige ejer er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU eller EØS, eller et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021 blev kildeskattelovens § 65, stk. 12, ophævet. Som følge heraf blev kildeskattelovens § 65, stk. 13 og 14, til kildeskattelovens § 65, stk. 12 og 13. Der blev dog ikke i den forbindelse foretaget den nødvendige konsekvensændring i kildeskattelovens § 65, stk. 13.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 13, således at »Stk. 13« ændres til »Stk. 12«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ophævelse af kildeskattelovens § 65, stk. 12, der blev gennemført ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021.

Til nr. 9

Kildeskattelovens § 67, stk. 6, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler for tilbagesøgning eller udbetaling af indeholdt udbytteskat. Bestemmelsen omhandler selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller fondsbeskatningsloven, og som efter kildeskattelovens § 65, stk. 3 eller 12, er fritaget for indeholdelse af udbytteskat.

Som hovedregel beror en fritagelse for at få indeholdt udbytteskat ved modtagelse af danske aktieudbytter på bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 3. Henvisningen til kildeskatteloven § 65, stk. 12, vedrører investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Kildeskattelovens § 65, stk. 12, er ophævet ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021, idet der ved samme lov blev vedtaget en ændring af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvorefter alle investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er skattepligtige af udbytter fra danske aktier. Der blev dog ikke i den forbindelse foretaget den nødvendige konsekvensændring i kildeskattelovens § 67, stk. 6.

Det foreslås derfor, at »eller 12« udgår af kildeskattelovens § 67, stk. 6, 1. pkt.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den ophævelse af kildeskattelovens § 65, stk. 12, der blev gennemført ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021.

Til nr. 10

Det fremgår af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, at har nogen, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties (herefter moder-/datterselskabsdirektivet eller rente-/royaltydirektivet), tilbagebetales beløbet inden for 6 måneder fra Skatteforvaltningens modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pct. pr. påbegyndt måned.

Af kildeskattelovens § 69 B, stk. 2, fremgår det, at hvis Skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage en kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, kan Skatteforvaltningen afbryde udbetalingsfristen på 6 måneder, jf. stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.

Efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 3, kan Skatteforvaltningen, hvis det skønnes, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kræve sikkerhedsstillelse fra modtageren. Skatteforvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.

Der er en række andre tilfælde, hvor både fuldt og begrænset skattepligtige personer og selskaber m.v. kan rejse et krav om udbetaling af indeholdt kildeskat. Disse er imidlertid ikke omfattet af kildeskattelovens § 69 B.

Kildeskattelovens § 69 B finder bl.a. ikke anvendelse i de tilfælde, hvor begrænset skattepligtige personer eller selskaber m.v. kan få nedsat kildeskatten på udbytte til 15 pct., som følge af at Danmark og det land, hvor den pågældende udbyttemodtager er hjemmehørende, har indgået en aftale om udveksling af skatterelevante oplysninger efter anmodning – en såkaldt TIEA-aftale (Tax Exchange Information Agreement). I disse tilfælde følger det af kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., at kildeskatten udgør 15 pct. af udbyttet. Det vil sige, at en udbyttemodtager fra et af disse lande beskattes med 15 pct., selv om der er indeholdt 27 pct. Udbyttemodtageren vil således skulle rejse et krav om udbetaling af for meget indeholdt kildeskat.

Kildeskattelovens § 69 B finder heller ikke anvendelse i de tilfælde, hvor udbyttemodtageren er en udenlandsk stat eller statslig institution, idet reglerne om begrænset skattepligt til Danmark ikke omfatter sådanne modtagere. Yderligere finder bestemmelsen heller ikke anvendelse, hvor udbyttemodtageren er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3 og dermed ikke er skattepligtig af udbyttet. Det gælder, f.eks. hvor udbyttemodtagen er staten, en statsinstitution, en region eller en kommune. Udbyttemodtagere vil i sådanne tilfælde skulle rejse et krav om eventuel tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat efter reglerne i kildeskattelovens § 67, stk. 3, hvorefter der på begæring udbetales et beløb svarende til udbytteskatten.

Kildeskattelovens § 69 B finder heller ikke anvendelse i de tilfælde, hvor udbyttemodtageren er et dansk investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, som i medfør af lov nr. 1181 af 8. juni 2021 med virkning fra den 1. januar 2022 vil være skattepligtige af udbytter fra danske aktier. I sådanne tilfælde vil de danske investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skulle betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Der er med hjemmel i kildeskattelovens § 65, stk. 6, fastsat regler om, at der af udbytte af aktier og andele, som modtages af danske investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, kan foretages indeholdelse med 15 pct. i udbytteskat, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat. Hvis der ved en fejl måtte blive indeholdt mere end de 15 pct., vil det danske investeringsselskab eller investeringsinstitut med minimumsbeskatning kunne rejse et krav om udbetaling af for meget indeholdt kildeskat.

Endvidere finder kildeskattelovens § 69 B ikke anvendelse i de tilfælde, hvor udbyttemodtageren er andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, som i medfør af lov nr. 1179 af 8. juni 2021 med virkning fra og med indkomståret 2023 er skattepligtige af indtægter fra kilder her i landet. I sådanne tilfælde vil foreninger m.v. skulle betale en skat på 15 pct. af modtagne udbytter og 22 pct. af modtagne renter og royalties. Der vil med hjemmel i kildeskattelovens § 65, stk. 6, blive fastsat regler om, at der af udbytte og andele, der modtages af foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan foretages indeholdelse med 15 pct. i udbytteskat. For renter og royalties indeholdes en skat på 22 pct., jf. kildeskattelovens §§ 65 C og 65 D. Hvis der ved en fejl måtte blive indeholdt mere end 15 pct. udbytteskat eller mere end 22 pct. renteskat eller royaltyskat, vil foreninger m.v. kunne rejse et krav om udbetaling af den for meget indeholdt kildeskat.

I de tilfælde, hvor tilbagesøgningen af indeholdt kildeskat ikke er omfattet af kildeskattelovens § 69 B, sker forrentningen af krav om udbetaling af indeholdt kildeskat efter renteloven, hvilket er beskrevet i Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.A.12.3. Forrentning af tilbagebetalingsbeløb fra Skatteforvaltningen. Ifølge disse regler vil der ske en rentetilskrivning, når der er gået mere end 30 dage fra den dag, hvor Skatteforvaltningen har modtaget anmodningen om tilbagebetaling af indeholdt kildeskat. Rentesatsen bestemmes efter rentelovens § 5, hvor det af stk. 1 fremgår, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i renteloven den officielle udlånsrente, som Nationalbanken fastsætter henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Det foreslås at nyaffatte kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 1 pkt., således at der, hvis der er modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt en kildeskat, som overstiger den endelige skat, skal ske tilbagebetaling af det overskydende beløb inden 6 måneder fra Skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.

Med den foreslåede nyaffattelse vil reglerne om udbetalingsfrist og forrentning i de tilfælde, hvor personer og selskaber m.v. kan få udbetalt det beløb, hvormed den indeholdte kildeskat overstiger den endelige skat, blive ensartet. Forslaget indebærer endvidere, at Skatteforvaltningen generelt vil få mulighed for at afbryde udbetalingsfristen, hvis der på grund af modtagerens forhold ikke kan foretages en kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, og Skatteforvaltningen vil også generelt kunne kræve sikkerhedsstillelse, såfremt det skønnes, at udbetalingen på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab.

Med den foreslåede ændring vil kildeskattelovens § 69 B således ikke blot skulle omfatte de tilfælde, hvor den endelige skat, som begrænset skattepligtige skal betale, er lavere end den indeholdte kildeskat, fordi skatten skal bortfalde eller kan kræves nedsat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, moder-/datterselskabsdirektivet eller rente-/royaltydirektivet. Reglen vil også skulle finde anvendelse, hvor kravet om hel eller delvis udbetaling af det indeholdte kildeskattebeløb f.eks. udelukkende følger af en intern dansk hjemmel.

Den foreslåede ensretning af reglerne vil også omfatte tilfælde, hvor f.eks. en udbyttemodtager med henvisning til EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF, rejser krav om hel eller delvis udbetaling af et indeholdt kildeskattebeløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 11

I kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis nogen, der er skattepligtige efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2, dvs. udenlandske personer og selskaber, har modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter kildeskattelovens §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, moder-/datterselskabsdirektivet eller rente-/royaltydirektivet, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra Skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.

Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der ifølge kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. Renten efter § 7, stk. 2, fastsættes for kalenderåret, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., og offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning, jf. 2. pkt. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til én decimal, jf. 5. pkt.

Af SKM2021.676.SKTST fremgår, at rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, udgør 0,0 pct. for 2022. For 2022 udgør renten efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., derfor 0,4 pct. pr. måned, hvilket svarer til en årlig rente på 4,8 pct.

Hvis Skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol, jf. § 69 B, stk. 2.

I kildeskattelovens § 69 B, stk. 3, er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen skønner, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af modtageren. Skatteforvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.

Et krav om sikkerhedsstillelse forudsætter, at kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene. Har Skatteforvaltningen således administrativt afgjort, at det udbetalende selskab skal indeholde kildeskat, og har det udbetalende selskab indeholdt kildeskatten, men påklaget afgørelsen og fået medhold ved en højere instans, kan Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af det modtagende selskab, som anmoder om udbetaling af kildeskatten, hvis Skatteforvaltningen har indbragt afgørelsen for en højere instans.

Det foreslås, at kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., ændres, så »0,4 procentpoint« ændres til »0,2833 procentpoint«.

Det vil betyde, at den rente, der tilkommer den skattepligtige, hvis den for meget betalte udbytteskat, royaltyskat eller renteskat ikke tilbagebetales inden 6 måneder fra Skatteforvaltningens modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling, jf. § 69 B, stk. 1, 1. pkt., ændres fra den nuværende rente, der er renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned, til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,2833 procentpoint pr. påbegyndt måned. Den årlige rente vil efter forslaget således skulle nedsættes fra 4,8 pct. til 3,4 pct.

Baggrunden for forslaget er, at behandlingen af ansøgninger om refusion af udbytteskat blev midlertidigt standset ultimo 2015 som følge af den omfattende, formodede svindel med refusion af angiveligt indeholdt udbytteskat. Ved genoptagelsen i marts 2016 blev kontrollen skærpet med henblik på at undgå yderligere formodet svindel. Tilgangen af nye ansøgninger overstiger afgangen af færdigbehandlede ansøgninger. Således var der i 2019 en væsentligt større tilgang end forventet, og i første kvartal af 2020 er tilgangen øget yderligere. Primo december 2021 var der ca. 93.000 uafsluttede anmodninger om refusion af udbytteskat. Kan sagerne ikke færdigbehandles, så udbetalingen af refusionsbeløb sker inden 6 måneder fra modtagelsen af hver enkelt ansøgning, skal der efter gældende regler, jf. kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., til den refusionsberettigede betales en rente på 0,4 pct. pr. påbegyndt måned.

Da der i et meget stort antal sager ikke vil kunne ske udbetaling af det refusionsbeløb, som den skattepligtige ansøger måtte have krav på, inden for fristen på 6 måneder, vil statskassen ud over det store tab, der allerede må forventes i forbindelse med sagerne om formodet svindel, lide et yderligere tab bestående af renter, der skyldes den forsinkelse i sagsbehandlingen, der kan henføres til disse sager. Den foreslåede ændring, hvorved renten nedsættes, har til formål at begrænse dette tab. Ændringen foreslås ikke kun at omfatte renten ved forsinket tilbagebetaling af udbytteskat, men tillige renten ved forsinket tilbagebetaling af royaltyskat og renteskat. Der modtages og behandles dog alene få anmodninger vedrørende royaltyskat og renteskat, og sagsbehandlingen vedrørende disse er så hurtig, at det ikke forventes, at det vil være aktuelt at skulle udbetale en rentegodtgørelse til skattepligtige som følge af en overskridelse af fristen på 6 måneder til behandlingen af ansøgninger om refusion af disse skatter.

Den foreslåede nedsættelse af rentesatsen ved forsinket udbetaling af refusionsbeløb vil også omfatte de tilfælde, der foreslås omfattet af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om at nyaffatte bestemmelsen.

Den reducerede rentesats vil alene kunne anvendes fra og med ikrafttrædelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 12

Det fremgår af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, at har nogen, der er skattepligtig efter kildeskatteloven § 2 eller selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, moder-/datterselskabsdirektivet eller rente-/royaltydirektivet, skal beløbet tilbagebetales inden for 6 måneder fra Skatteforvaltningens modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pct. pr. påbegyndt måned.

Kildeskattelovens § 69 B finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor udbyttemodtageren er fritaget for udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 3, og er fuldt skattepligtig her til landet efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskattelovens § 1 eller har fast driftssted her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Hvis udbyttemodtageren alligevel har fået indeholdt udbytteskat, vil det indeholdte beløb kunne tilbagesøges, men der udbetales ikke i disse tilfælde godtgørelse eller renter ved udbetalingen af indeholdt udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 6.

Det foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, hvorefter 1. og 2. pkt. ikke finder anvendelse situationer, der er omfattet af kildeskattelovens § 67, stk. 1, 2 eller 6.

Forslaget er foranlediget af lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås, at kildeskattelovens § 69 B skal finde anvendelse i tilfælde, dvs. også for danske skattepligtige, hvor den endelige skat af udbytter, renter og royalties er lavere end det beløb, der er indeholdt af den indeholdelsespligtige.

Efter det foreslåede 3. pkt. holdes for det første tilfælde omfattet af kildeskattelovens § 67, stk. 1, uden for anvendelsesområdet af kildeskattelovens § 69 B. Herefter vil der i tilfælde, hvor den skattepligtige fysiske person efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, har erhvervet udbytte, hvori der efter kildeskattelovens § 65 er indeholdt udbytteskat, ske modregning af udbytteskatten i slutskatten, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning. Hvis der er indeholdt for meget udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, sammenholdt med kildeskattelovens § 60, stk. 1, modregnes beløbet i slutskatten. Hvis det i løbet af indkomståret viser sig, at den forventede indkomst er vurderet for højt, vil forskudsskatterne også være for høje. Hvis det vurderes, at de allerede betalte foreløbige skatter væsentlig vil overstige de ændrede forventninger til slutskatten, kan den skattepligtige inden udgangen af det kalenderår, hvori de foreløbige skatter er opkrævet, begære tilbagebetaling af de overskydende beløb, jf. kildeskattelovens § 55. Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at det vil være urimeligt at afvente tilbagebetaling af overskydende skat i forbindelse med årsopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 3, vil det overskydende beløb blive udbetalt straks. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling i henhold til kildeskattelovens § 55.

Efter det foreslåede 3. pkt. holdes for det andet tilfælde omfattet af kildeskattelovens § 67, stk. 2, uden for anvendelsesområdet af kildeskattelovens § 69 B. Herefter vil der i tilfælde, hvor den skattepligtige juridiske person efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller fondsbeskatningsloven, har erhvervet udbytte, hvori der efter kildeskattelovens § 65 er indeholdt udbytteskat, ske modregning af udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet. Hvis selskabet eller foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af udbytteskat vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er foretaget, jf. selskabsskattelovens § 29 D, stk. 1. Der ydes ingen godtgørelse m.v., hvis det overskydende beløb udbetales i henhold til selskabsskattelovens § 29 D.

Efter det foreslåede 3. pkt. holdes for det tredje tilfælde omfattet af kildeskattelovens § 67, stk. 6, uden for anvendelsesområdet af kildeskattelovens § 69 B. Herefter vil tilfælde, hvor udbyttemodtageren er fritaget for udbytteskat og er fuldt skattepligtig her til landet efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskattelovens § 1 eller har fast driftssted her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, ikke være omfattet af kildeskattelovens § 69 B. Der udbetales efter kildeskattelovens § 67, stk. 6, ikke godtgørelse eller renter ved udbetaling af udbytteskat, der måtte være indeholdt i sådanne tilfælde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.