Til nr. 1
Den gældende færdselslov indeholder en fodnote, som indeholder fem direktiver.
Det foreslås, at fodnoten i færdselsloven ændres, således at »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 29/2005/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005, nr. L 149, side 22,« udgår.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af færdselslovens §§ 68 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og lovforslagets § 2, nr. 11.
Færdselslovens § 68 b, stk. 4, implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).
Til nr. 2
Overskriften før færdselslovens § 68 a er ”Produkttilsyn”.
Det foreslås, at overskriften før § 68 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af §§ 68 a-c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Overskriften er derfor ikke længere nødvendig.
Til nr. 3
Kompetencen til at udføre produkttilsyn og markedsovervågning med overholdelsen af produktkrav på færdselsområdet, herunder det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, jf. færdselslovens § 68 a, stk. 1, § 68 b og § 68 c, blev ressortoverført fra transportministeren til erhvervsministeren ved kongelig resolution af 21. januar 2019 pr. 1. februar 2019, jf. §§ 2-5 i bekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2019 om ændring af forretningernes fordeling mellem ministrene.
Transportministeren har beføjelse til at fastsætte de nærmere regler om produkttilsyn på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter efter færdselslovens § 68 a, stk. 2-4. Samtidig har transportministeren beføjelsen til at fastsætte de nærmere produktkrav til produkterne m.v., herunder mærkningskrav, på færdselsområdet.
Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 1, at erhvervsministeren fører tilsyn med overholdelsen af produktkrav på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.
Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om produkttilsyn med produktkrav, herunder mærkningskrav, på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Det følger endvidere af færdselslovens § 68 a, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om tilsynet med overholdelsen af produktkrav, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 2, § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Bestemmelserne kan indeholde regler om udførelse af tilsynet, udtagning af prøveeksemplarer og undersøgelser som led i tilsynet.
I medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 4, kan transportministeren fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol omfattet af bestemmelser udstedt i medfør af § 68 a, stk. 3. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at refundere myndighedens udgifter til produkter, der er indkøbt i detailhandelen som led i tilsynet efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 3. Som erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 68 a-68 c anses fabrikanten, dennes repræsentant, importøren eller distributøren af et køretøj, af udstyr eller tilbehør hertil samt importøren eller distributøren af personligt sikkerhedsudstyr for trafikanter, der som led i en handelsvirksomhed ved levering med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse mod eller uden vederlag har gjort køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængelige på markedet.
Det følger af færdselslovens § 68 b, stk. 1, at erhvervsministeren kan kræve, at en erhvervsdrivende vederlagsfrit udleverer oplysninger og dokumenter, uanset om de foreligger på papir eller i elektronisk form, der er nødvendige for en vurdering af, om et produkt lever op til de produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de pågældende oplysninger og dokumenter, er den erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.
Det følger derudover af færdselslovens § 68 b, stk. 2, at erhvervsministeren kan påbyde en erhvervsdrivende at bringe et forhold, der ikke opfylder de produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i regler udstedt i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, i orden. Ifølge færdselslovens § 68 b, stk. 3, kan erhvervsministeren påbyde en erhvervsdrivende, der har gjort et køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, der ikke opfylder gældende mærkningskrav, tilgængeligt på markedet, straks og effektivt at trække produktet tilbage fra markedet. Erhvervsministeren kan endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, påbyde den erhvervsdrivende, der har gjort et ulovligt køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt på markedet, at tilbagekalde det fra erhververen, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør.
Færdselslovens § 68 b, stk. 4, fastsætter, at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Erhvervsministeren kan påbyde den erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer eller påbyde ophør med angivelse af vildledende informationer i forbindelse med salg og markedsføring af produktet.
Det følger endvidere af færdselslovens § 68 b, stk. 5, at erhvervsministeren kan kræve, at en erhvervsdrivende, der har fået et påbud i medfør af stk. 3 eller stk. 4, 2. pkt., oplyser over for erhvervsministeren, om påbuddet er efterkommet, og om effekten heraf.
Det følger af færdselslovens § 68 c, at erhvervsministeren eller den offentlige myndighed, der bemyndiges hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og transportmidler, forretningsbøger og dokumenter, der vedrører de produkter, der føres tilsyn med, herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og lign. i papirform m.v. og materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav i regler, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, og § 81 a, nr. 1, om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.
Sikkerhedsstyrelsen varetager udførelsen af markedsovervågning af produkter på det køretøjstekniske område, herunder dækmærkning, og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.
Transportministeren har delegeret sine beføjelser om produkttilsyn i færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, til Færdselsstyrelsen ved bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at færdselslovens §§ 68 a-c ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at færdselslovens § 68 a, § 68 b og § 68 c om produkttilsyn ophæves. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2 om ændringer til lov om produkter og markedsovervågning, hvor reglerne om markedsovervågning med produkter på det køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i stedet foreslås at følge af lov om produkter og markedsovervågning.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.1.1, 3.1.2, 3.4.1 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår forskrifter udstedt i medfør af §§ 68 a-c i færdselsloven henvises til lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4
Efter gældende ret har transportministeren ikke beføjelser til at fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af færdselsloven ikke indføres i Lovtidende. Derudover har transportministeren ikke beføjelser til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan opnås. Transportministeren har endvidere ikke beføjelser til at fastsætte, at tekniske specifikationer, som indføres i Lovtidende, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.
Det foreslås, at der indføres en § 134 e. Det foreslås i § 134 e, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lovtidende af visse forskrifter og tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifterne, er forskrifternes ophavsretlige beskyttelse og deres struktur og form. Forskrifterne er samtidig primært tekniske forskrifter, der indeholder mange detaljerede krav, tegninger og anvisninger.
De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset omfang mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.
Ved færdselslovens § 134 e, stk. 2, foreslås, at transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.
Oplysning om indholdet af forskrifterne gives af Færdselsstyrelsen, for eksempel via Færdselsstyrelsens hjemmeside. Er der tale om anerkendte standarder, kan de købes ved Dansk Standard eller gennemses hos Færdselsstyrelsen. Er der tale om FN-regulativer, kan de findes på hjemmesiden for FN’s Økonomiske Kommission for Europa, www.unece.org.
Det foreslås i § 134 e, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.
Bestemmelsen vil medføre, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifter, og som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, efter en konkret vurdering kan undtages fra den almindelig gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.
Bestemmelsen vil særligt være relevant, hvor der henvises til anerkendte standarder eller FN-regulativer, der udelukkende foreligger på engelsk. Inden for visse brancher er der tale om engelsksprogede faggrupper, for hvem det er en forudsætning at anvende standarder og regulativer, som er udarbejdet på engelsk.
Til nr. 1
Den gældende lov om produkter og markedsovervågning indeholder en fodnote, som indeholder en række direktiver.
Det foreslås, at fodnoten i lov om produkter og markedsovervågning ændres, således at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) indsættes.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af færdselslovens § 68 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og lovforslagets § 2, nr. 11. Relevante bestemmelser vil i stedet kunne findes i lov om produkter og markedsovervågning § 14, nr. 2, og ved den foreslåede videreførelse af færdselslovens § 68 b, stk. 4, 1. pkt., i § 5 i lov om produkter og markedsovervågning, jf. lovforslagets § 2. nr. 11.
Færdselslovens § 68 b, stk. 4, implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis). Der henvises i den forbindelse til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 11, og bemærkningerne i forslag til lov om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser), jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 83 som fremsat, siderne 5, 7, 10 og 11.
Til nr. 2
Lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, fastsætter, at loven finder anvendelse på en række produkter m.v., der er omfattet af nærmere angivne direktiver og forordninger i bestemmelsens nr. 1-25.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at indsætte 15 nye numre i bestemmelsen. Retsakterne er angivet uden numre og dato med henblik på at kunne omfatte senere ændringer til retsakterne.
De indsatte numre vil udvide lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde.
Det foreslås som nr. 22 , at loven finder anvendelse på produkter omfattet af Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer.
Direktiv 70/157/EØF af 19. december 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer fastsætter regler og krav i forhold til motordrevne køretøjers støjniveau og udstødningssystem. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 23 , at loven finder anvendelse på produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder.
Direktiv nr. 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF fastsætter administrative og tekniske bestemmelser for typegodkendelse af personbiler, varebiler og komponenter med henblik på at sikre, at deres komponenter og materialer kan genbruges, genvindes og nyttiggøres med mindst de procentsatser, der er anført i direktivet. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 24 , at loven finder anvendelse på produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer.
For emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF. Direktivet fastsætter krav til EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår emissioner fra og sikker funktion af luftkonditioneringsanlæg monteret i køretøjer, herunder også eftermontering og genopfyldning af sådanne anlæg. Direktivet omfatter personbiler og varebiler. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 25, at loven finder anvendelse på produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.
For motorkøretøjer og påhængskøretøjer og relevante tekniske systemer m.v. hertil gælder blandt andet Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.
Forordningen fastsætter blandt andet administrative og tekniske krav til EU-typegodkendelse og omsætning af nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Derudover fastsætter forordningen kravene til markedsovervågningen af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der skal godkendes, samt markedsovervågningen af dele og udstyr til sådanne køretøjer. Der er samtidig fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 26 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
For motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Forordningen fastsætter tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og udskiftningsdele, herunder forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, med hensyn til emission. Derudover indeholder forordningen bestemmelser om overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD-systemer) og måling af brændstofforbrug. Forordningen finder anvendelse på motorkøretøjer med en vægt/referencemasse på op til 2610 kg. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 27 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter.
For så vidt angår motorkøretøjer i forhold til beskyttelse af bløde trafikanter gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 78/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF. Forordningen fastsætter krav til konstruktion af og funktioner for motorkøretøjer og systemer til frontal beskyttelse for at reducere antallet af kvæstelser og disses omfang hos fodgængere og andre bløde trafikanter, der rammes af køretøjers front og for forebyggelse af sådanne kollisioner. Forordningen omfatter som udgangspunkt personbiler og varebiler. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 28 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer.
For brintdrevne motorkøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF. Forordningen fastsætter krav for typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og for typegodkendelse af brintkomponenter og -systemer. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 29 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
For motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer med vægt som udgangspunkt på over 2610 kg (i nogle tilfælde kan der efter anmodning være tale om en vægt over 2840 kg) gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF. Forordningen fastsætter de tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer, motorer og udskiftningsdele med hensyn til emission. Reguleringen angår luftkvalitet og miljøhensyn samt sundhed ved at indføre hensigtsmæssige normer gennem EU-fællesskabslovgivning. Forordningen har endvidere også til formål at sikre det indre marked gennem indførelse af fælles tekniske krav for emissioner fra motorkøretøjer og sikring af adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer for uafhængige virksomheder på lige fod med autoriserede forhandlere og reparatører. Derudover fastsætter forordningen bestemmelser om køretøjers og motorers overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD-systemer) samt måling af brændstofforbrug og CO2-emissioner. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 30 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.
For sikkerhedssystemer, komponenter og enheder til motorkøretøjer og generel sikkerhed af motorkøretøjer m.v. gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 661/2009 af 13. juli 2013 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer. Denne forordning ophæves af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 fra 6. juli 2022.
Forordningen fastsætter krav for EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder beregnet hertil, for eksempel dæk, for så vidt angår deres sikkerhed, herunder beskyttelsen af og sikkerheden for køretøjspassagerer og bløde trafikanter, EU-typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår dæktryksovervågningssystemer, gearskiftindikatorer og EU-typegodkendelse af nye dæk med hensyn til sikkerhed, rullemodstand og rullestøjsemission. Forordning nr. 661/2009 er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1. Det følger af forordning nr. 2019/2144, at henvisninger til forordning nr. 661/2009 skal læses som henvisninger til forordning nr. 2019/2144.
Det foreslås som nr. 31 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre.
For mærkning af dæk gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre og den nye forordning på området for dækmærkning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på dæk omfattet af forordningen. Forordningen fastsætter bestemmelser for energimærkning af dæk, således at oplysninger om dækparametre formidles gennem mærkning.
Det foreslås som nr. 32 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 ophæver den tidligere forordning om mærkning af dæk fra 1. maj 2021. Forordningen fastsætter bestemmelser for energimærkning af dæk, således at oplysninger om dækparametre formidles gennem mærkning.
Forordningen er ikke nævnt i EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. I forordning nr. 2020/740 fastsættes dog, at markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på dæk omfattet af forordningen.
Det foreslås som nr. 33 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer.
For landbrugs- og skovbrugstraktorer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer. Forordningen fastsætter de administrative og tekniske krav til EU-typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, herunder traktorer, og forordningen henviser til den tidligere markedsovervågningsforordning (forordning nr. 765/2008). Der er samtidig regler i bekendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 34 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.
Markedsovervågning af og krav til to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler såsom motorcykel, knallert og lette firhjulede køretøjer følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler. Forordningen fastsætter administrative og tekniske krav til typegodkendelse og markedsovervågning af nye to- og trehjulede køretøjer og quadricykler, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder. Forordningen omfatter for eksempel ikke typegodkendelse og markedsovervågning af køretøjer med en konstruktiv maksimal hastighed på højst 6 km/h, cykler eller selvbalancerende køretøjer, men der fastsættes regler for markedsovervågning for for eksempel speed pedelecs. Der er samtidig regler i bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 35 , at loven gælder for Europa-Parlamentets og Rådets forordning om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau.
For motorkøretøjers støjniveau og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau gælder Rådets direktiv 70/157/EØF af 19. december 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF. Forordningen fastsætter administrative og tekniske krav til EU-typegodkendelse af alle nye motorkøretøjer og udskiftningssystemer med hensyn til deres støjniveau og udskiftningslyddæmpningssystemer og komponenter hertil, der er typegodkendt som separate tekniske enheder og konstrueret og fremstillet til personbiler og varebiler. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af direktivet og forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.
Det foreslås som nr. 36 , at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 finder anvendelse fra den 6. juli 2022 og ophæver forordningen, som er foreslået som nr. 30.
Forordningen fastsætter krav for EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder beregnet hertil, for eksempel dæk, for så vidt angår deres sikkerhed, herunder beskyttelsen af og sikkerheden for køretøjspassagerer og bløde trafikanter, EU-typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår dæktryksovervågningssystemer, gearskiftindikatorer og EU-typegodkendelse af nye dæk med hensyn til sikkerhed, rullemodstand og rullestøjsemission. Forordningen er ikke nævnt i EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Det følger dog af forordning nr. 2019/2144, at henvisninger til forordning nr. 661/2009 skal læses som henvisninger til forordning nr. 2019/2144.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 2, nr. 2, at loven endvidere finder anvendelse på gasmateriel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 25.
Det foreslås, at § 2, stk. 2, nr. 2, ændres, således at »nr. 25« ændres til »nr. 40«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringen i § 2, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning, som affattet i denne lovs § 2, nr. 2, hvor der foreslås indsat 15 nye numre i bestemmelsen. Nummereringen i § 2, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning vil således ændres, og lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 25, vil med ændringerne blive nr. 40.
Til nr. 4
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 2, at loven endvidere finder anvendelse på elektrisk materiel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 9, gasmateriel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 25, og måleinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 14-16.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, som nr. 4-9 indsættes, at loven vil gælde for færdselsrelaterede produkter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 22-36, cykler, styrthjelme, sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v., små motoriserede køretøjer, dog ikke speed pedelecs, som er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 34, og advarselsanordninger.
Med den foreslåede ændring vil anvendelsesområdet af lov om produkter og markedsovervågning udvides. Den foreslåede ændring vil medføre, at eventuelle færdselsrelaterede produkter, for eksempel særlige typer af køretøjer, som trods samme produktgruppe ikke er reguleret eller omfattet af EU-retsakterne i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 22-36, bliver omfattet af loven. Produkterne er i stedet nationalt reguleret.
Den foreslåede ændring vil medføre, at loven vil finde anvendelse på cykler, herunder elcykler, styrthjelme, sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v., herunder barnesæder til tohjulede motorcykler, små motoriserede køretøjer som eksempelvis motoriserede løbehjul og uniwheels samt advarselsanordninger i form af advarselstrekanter. Speed pedelecs undtages dog i den foreslåede ændring.
Lov om produkter og markedsovervågning finder i dag anvendelse på produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed regulerer ikke produkter, som sælges til erhvervsdrivende. Formålet med ændringen er således at fastsætte, at cykler, styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v. også skal være omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i forbindelse med tilgængeliggørelse af produkterne for erhvervsdrivende. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvor autostole sælges til taxivirksomheder.
Flere typer af små motoriserede køretøjer i form af eksempelvis motoriserede løbehjul, uniwheels m.v., og også elcykler skal opfylde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner. Lov om produkter og markedsovervågning finder i dag anvendelse på produkter m.v. omfattet af dette direktiv, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2. Med den foreslåede ændring udvides anvendelsesområdet af lov om produkter og markedsovervågning, således at loven også finder anvendelse på små motoriserede køretøjer for så vidt angår de øvrige krav til produkterne. Speed pedelecs er en type af små motoriserede køretøjer, men denne type køretøj er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, hvorfor sådanne er omfattet af loven i medfør af de foreslåede ændringer til lovens § 2, stk. 1, nr. 34.
Med begrebet ”advarselsanordninger” menes som udgangspunkt trekantet advarselsanordning, jf. færdselslovens § 31, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 3 i lov om produkter og markedsovervågning, at loven finder anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning, som gennemfører eller supplerer EU-harmoniseringsretsakterne omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-25, og som på en mere specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter.
Det foreslås, at lov om produkter og markedsovervågning § 3 ændres, således at »nr. 2-25« ændres til »nr. 2-40« i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring i § 3 i lov om produkter og markedsovervågning fra »nr. 2-25« til »nr. 2-40« skal ses i sammenhæng med ændringen i § 2, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning, som affattet i denne lovs § 2, nr. 2, hvor der foreslås indsat 15 nye numre i bestemmelsen. De indsatte numre vil udvide lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde.
Ændringen betyder, at lovens § 3 udvides med den udvidelse, der foreslås foretaget i § 2, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning.
Til nr. 6
Anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning følger af lovens §§ 2 og 3.
Det foreslås, at der indsættes en § 3 a, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning, hvoraf det vil fremgå, at lovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 6-8 a, 25 og 32, § 34, stk. 2, og § 37, stk. 7, ikke finder anvendelse på færdselsrelaterede produkter.
Den foreslåede § 3 a, stk. 1, vil medføre, at § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 6-8 a, 25 og 32, § 34, stk. 2, og § 37, stk. 7, ikke finder anvendelse på for eksempel køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr og tilbehør til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v.
Bestemmelserne, som ikke skal finde anvendelse, vedrører blandt andet beføjelser for erhvervsministeren til at fastsætte krav til produkter af den ene eller anden art, mens det også foreslås, at lovens § 25 om bistand fra told- og skatteforvaltningen i forbindelse med gennemførelse af kontrol efter lov om produkter og markedsovervågning i forhold til privatimport, og at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, ikke skal gælde for produkter på færdselsområdet.
Da produktkrav til færdselsrelaterede produkter i form af køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr og tilbehør til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter enten følger af forordninger og direktiver fra Den Europæiske Union eller fastsættes i medfør af færdselsloven, synsloven eller taxiloven, skal lov om produkter og markedsovervågning ikke indeholde hjemmel til at fastsætte produktkrav til sådanne produkter.
Ved lov om produkter og markedsovervågning § 3 a, stk. 2, foreslås, at lovens § 26 ikke finder anvendelse på færdselsrelaterede produkter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14 og 22-36, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.
Med den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 2, vil lovens § 26 om erhvervsministeren beføjelse til at udpege bemyndigede organer til at gennemføre godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver og beføjelse til at fastsætte nærmere regler herom ikke finde anvendelse på for eksempel køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr, tilbehør, systemer og komponenter til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v. omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14 og 22-36, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.
Med den foreslåede ændring vil lovens § 26 dog gælde for produkter omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 24, som bliver nr. 39, om produkter m.v. omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter i § 4 en række definitioner, som anvendes i loven. Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 4, nr. 5, at ved denne lov forstås ’produktforordninger’ som en samlet betegnelse for forordningerne i § 2, stk. 1, nr. 22-25.
Det foreslås, at lov om produkter og markedsovervågning § 4, nr. 5, ændres, således at »nr. 22-25« ændres til »nr. 25-40« i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås, at anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning udvides med færdselsrelaterede produkter. Med den foreslåede bestemmelse udvides betegnelsen for produktforordninger i loven.
Til nr. 8
Lov om produkter og markedsovervågning indeholder ikke en definition af begrebet færdselsrelaterede produkter.
Det foreslås, at der i § 4 indsættes som nr. 6 , at der ved denne lov forstås færdselsrelaterede produkter som en samlet betegnelse for produkter i form af køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr og tilbehør til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v. omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14, 22-36 og 39, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.
Formålet med indsættelsen af en definition af færdselsrelaterede produkter i lov om produkter og markedsovervågning er at sikre, at de foreslåede ændringer til lovens bestemmelser bliver letlæselige og overskuelige. Ved at tilføje en samlebetegnelse for færdselsrelaterede produkter undgås der en længere opregning af omfattede produkter i de enkelte bestemmelser i loven.
Færdselsrelaterede produkter er blandt andet produkter omfattet af de foreslåede nye numre i § 2, stk. 1, og nye numre i § 2, stk. 2. Sådanne produkter kan være forskelligartede og kan for eksempel være biler, motorcykler, autostole til børn, hjelme, komponenter og udstyr i køretøjer eller til trafikanter, små motoriserede køretøjer såsom motoriseret løbehjul, dækmærkning, personligt sikkerhedsudstyr og advarselsanordninger. Derudover omfatter definitionen enkelte produkter, som er relateret til køretøjstekniske produkter, køretøjer eller sikkerhedsudstyr, som allerede i dag er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, herunder personlige værnemidler til brug i trafikken, taxametre og gasanalysatorer til udstødningsgas. For så vidt angår personlige værnemidler til brug i trafikken er det for eksempel færdselsrelaterede produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler, såsom refleksveste, og med taxametre og gasanalysatorer til udstødningsgas menes taxametre og gasanalysatorer til udstødningsgas, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder en række krav. Det følger af lovens § 5, stk. 1, nr. 1, at den erhvervsdrivende skal sikre, at produktet opfylder de regler, der er fastsat i denne lov, eller regler fastsat i medfør af denne lov. Det følger af lovens § 5, stk. 1, nr. 2, at den erhvervsdrivende skal sikre, at produktet opfylder regler i produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde. Det følger af § 5, stk. 1, nr. 3, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et produkt ikke indebærer en risiko, når det installeres og vedligeholdes på passende vis og anvendes til den forudsatte anvendelse eller anvendes under forhold, der med rimelighed kan forudses.
Bestemmelsen i § 5, stk. 1, indeholder de almindelige, overordnede krav til, hvornår et produkt kan bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, indsættes et nr. 4 , hvoraf det følger, at den erhvervsdrivende skal sikre, at færdselsrelaterede produkter opfylder færdselslovens regler i § 67, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af færdselslovens § 31, stk. 1, § 50, stk. 2, §§ 68 og 81 a, § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1, regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d og § 4, stk. 4, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, eller regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2, og regler fastsat i medfør af denne lovs § 8 c.
De nærmere krav til færdselsrelaterede produkter er fastsat i medfør af færdselsloven og synsloven. Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 4, vil blandt andet medføre, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et færdselsrelateret produkt, som bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder færdselslovens § 67, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af færdselslovens § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, § 81 a, § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et færdselsrelateret produkt, som bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder regler fastsat i medfør af synslovens § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d og § 4, stk. 4. Det vil variere fra produkt til produkt, hvilken lov reglerne er fastsat i medfør af, og afhængig af produktet om der er fastsat regler i medfør af begge love. Den foreslåede bestemmelse vil derudover indebære, at den erhvervsdrivende skal sikre i forhold til taxametre, at et taxameter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet opfylder regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2. Samtidig vil den foreslåede bestemmelse medføre, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et færdselsrelateret produkt, som bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder regler fastsat i medfør af lov om produkter og markedsovervågnings foreslåede § 8 c.
Færdselslovens § 31, stk. 2, vedrører produkter i form af trekantede advarselsanordninger, og færdselslovens § 50, stk. 2, angår teknisk indretning af passagerers siddepladser på cykler. Færdselslovens § 68 vedrører blandt andet fastsættelse af krav til køretøjer, som er omfattet af færdselsloven. Dette kan for eksempel være biler, motorcykler m.v., udstyr og tilbehør til køretøjer, små motoriserede køretøjer som eksempelvis motoriseret løbehjul og personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer. Færdselslovens § 81 a vedrører fastsættelse af krav til personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere og passagerer. Færdselslovens § 84 vedrører køretøjers største bredde, længde og højde, mens færdselslovens § 85 vedrører største tilladte akseltryk og totalvægt for køretøjer.
På området for typegodkendelse af køretøjer er de tekniske krav fastsat i de tre typegodkendelsesforordninger (Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer). Forordningerne giver mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte visse alternative tekniske krav. I synsloven § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2 og § 1 d er der bemyndigelser til at fastsætte sådanne alternative tekniske krav. De alternative tekniske krav fremgår af tre bekendtgørelser, henholdsvis bekendtgørelse nr. 1269/2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., bekendtgørelse nr. 1267/2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. og bekendtgørelse nr. 1266/2020 om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v.
Taxilovens § 28, stk. 2, vedrører fastsættelse af regler med henblik på gennemførelse af EU-regulering om taxametre.
For uddybning af regler fastsat i medfør af lov om produkter og markedsovervågning § 8 c henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 3, at får en erhvervsdrivende viden om, at et produkt, som vedkommende har bragt i omsætning eller har gjort tilgængelig på markedet, ikke opfylder § 5, stk. 1, nr. 3, skal denne straks underrette kontrolmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, efter »nr. 3« indsættes »eller 4«.
Den foreslåede ændring af lovens § 5, stk. 3, vil medføre, at den erhvervsdrivende forpligtes til straks at underrette kontrolmyndigheden og træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis denne får viden om, at et produkt, som vedkommende har bragt i omsætning eller har gjort tilgængelig på markedet, ikke opfylder § 5, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 9, at der i § 5, stk. 1, tilføjes et nyt nummer 4, som fastsætter, at den erhvervsdrivende skal sikre, at færdselsrelaterede produkter opfylder færdselslovens regler i § 67, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af færdselslovens § 31, stk. 1, § 50, stk. 2, § 68, § 81 a, § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1, regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d og § 4, stk. 4, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, eller regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2, og regler fastsat i medfør af denne lovs § 8 c.
Den foreslåede ændring i § 5, stk. 3, medfører derfor, at den nugældende pligt for den erhvervsdrivendes underretning af kontrolmyndigheden i tilfælde af manglende overholdelse af lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, nr. 3, hvormed produktet indebærer en risiko, ligeledes vil gælde for erhvervsdrivende, som bringer færdselsrelaterede produkter i omsætning eller gør sådanne tilgængelige på markedet.
Oplysningerne fra den erhvervsdrivende skal blandt andet gøre det muligt præcist at identificere det pågældende produkt eller produktparti og skal til det formål indeholde oplysninger, der kan være nyttige for at finde frem til produktet, for eksempel ved lister over, hvem produktet er solgt til.
Samtidig skal orienteringen indeholde en nærmere beskrivelse af, på hvilke punkter produktet ikke er i overensstemmelse med for eksempel færdselsloven og regler udstedt i medfør heraf og den risiko, som produktet frembyder.
Pligten til at orientere kontrolmyndigheden påhviler alle erhvervsdrivende led i afsætningen af produktet, det vil sige både fabrikanter, importører, distributører, handelsagenter, detailforhandler og andre led i omsætningskæden.
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering, som det blandt andet kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og § 10 i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Er der konkret mistanke om, at det af oplysningerne i underretningen vil fremgå, at den pågældende har begået noget strafbart, kan det således ikke kræves, at oplysningerne udleveres.
Til nr. 11
Færdselslovens § 68 b, stk. 4, implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis). Færdselslovens § 68 b, stk. 4, fastsætter, at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Erhvervsministeren kan påbyde den erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer eller påbyde ophør med angivelse af vildledende informationer i forbindelse med salg og markedsføring af produktet.
Lov om produkter og markedsovervågning indeholder ikke i dag en bestemmelse, som fastsætter, at erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af færdselsrelaterede produkter, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.
Det foreslås, at der i § 5 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke stk. 5, at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af færdselsrelaterede produkter, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.
Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 68 b, stk. 4, 1. pkt., som vedrører forbud mod vildledende markedsføring. Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at erhvervsdrivende ikke må give vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af færdselsrelaterede produkter, såsom køretøjer og sikkerhedsudstyr, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Spørgsmål om for eksempel anprisningsforhold og priser vil således fortsat være spørgsmål, der reguleres i markedsføringsloven og varetages af Forbrugerombudsmanden.
Bestemmelsen i færdselslovens § 68 b, stk. 4, som foreslås ophævet, og den foreslåede § 5, stk. 5, i lov om produkter og markedsovervågning gennemfører artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004.
I overensstemmelse med direktivets terminologi stilles der i bestemmelsen krav om, at den erhvervsdrivendes handlinger skal være egnet til mærkbart at forvride erhververens økonomiske adfærd.
En erhvervsdrivende må for eksempel ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser i markedsføringen som for eksempel faktuelt forkerte oplysninger, usande påstande eller forkerte betegnelser for de produkter, som udbydes. Vildledningen kan berøre et eller flere elementer i markedsføringen.
Som eksempel kan nævnes markedsføring af et færdselsrelateret produkt, hvor produktet ikke i sig selv er ulovligt, men hvor produktet kun under visse omstændigheder lovligt kan anvendes i køretøjer på færdselslovens område. Hvis produktet for eksempel foreslås anvendt til et køretøj, der er e-mærket og EU-typegodkendt, men produktet ikke selv er e-mærket, vil produktet ikke lovligt kunne anvendes i køretøjet på færdselslovens område.
Det er ligeledes ikke tilladt, hvis en erhvervsdrivende på en vildledende eller urigtig måde anvender erklæringer eller symboler, som direkte eller indirekte indikerer, at produktet opfylder de betingelser, der knytter sig til mærket.
Den foreslåede bestemmelse indeholder i overensstemmelse med ovennævnte direktivs artikel 7 et forbud mod vildledende udeladelser. Udeladelse af oplysning om, at produktet kun lovligt kan anvendes i visse situationer, vil være i strid med bestemmelsen, hvis udeladelsen har haft en afgørende indflydelse på erhververens økonomiske adfærd.
Der henvises i øvrigt til lovforslag om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser), jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 83 som fremsat, side 10 og 11.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 1, og pkt. 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Transportministeren har efter færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, beføjelser til at fastsætte regler om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter. Transportministeren har ikke efter lov om produkter og markedsovervågning beføjelser til at fastsætte regler om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter.
Det foreslås, at der som noget nyt indsættes en § 8 c i kapitel 2 a i lov om produkter og markedsovervågning.
Ved lov om produkter og markedsovervågning § 8 c, stk. 1, foreslås, at transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om markedsovervågning med overholdelse af produktkrav og mærkningskrav for færdselsrelaterede produkter.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 c, stk. 1, vil medføre, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter, herunder mærkningskrav, til brug for gennemførelse eller anvendelse af EU-regler.
Den foreslåede bestemmelse vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om gennemførelse eller anvendelse af EU-regulering om markedsovervågning angående færdselsrelaterede produkter udover, hvad der følger af lov om produkter og markedsovervågning.
Ved § 8 c, stk. 2, foreslås, at transportministeren kan fastsætte regler om kontrol med overholdelse af produktkrav for færdselsrelaterede produkter, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, og bestemmelser fastsat i eller i medfør af færdselsloven, lov om godkendelse og syn af køretøjer og taxiloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 c, stk. 2, vil medføre, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om selve kontrollen og markedsovervågning, herunder udtagning af prøveeksemplarer m.v., med færdselsrelaterede produkter.
Lov om produkter og markedsovervågning kapitel 3 om kontrolbeføjelser er i vidt omfang dækkende, hvorfor det er tanken, at § 8 c, stk. 1 og 2, vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor der bør fastsættes særlige regler for produkter på færdselsområdet. Det kan for eksempel være, når der vedtages EU-regler, som kræver markedsovervågningsbeføjelser, som ikke allerede er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, eller hvis der bliver behov for at fastsætte nationale regler efter den foreslåede § 8 c, stk. 2, til konkrete produkter, der kræver nogle særlige beføjelser, som ikke er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i dag.
Regler fastsat i medfør af den foreslåede § 8 c vil dog alene kunne angå færdselsrelaterede produkter, som er omfattet af lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde, jf. § 2 i lov om produkter og markedsovervågning.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om straf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 8 c efter § 37, stk. 6, i lov om produkter og markedsovervågning.
Til nr. 13
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 9, stk. 3, at den relevante kontrolmyndighed fører kontrol med, at regler i lov om produkter og markedsovervågning og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes. Kontrolmyndigheden fører desuden kontrol med, at regler fastsat i produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, overholdes.
Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og regler« til », regler«, og efter »af denne lov« indsættes », regler fastsat i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, færdselsloven, regler fastsat i medfør af færdselsloven og regler fastsat i medfør af taxiloven«.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med, at det i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås, at anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning udvides med færdselsrelaterede produkter. Den foreslåede ændring fastsætter således, hvilke regler m.v., som kontrolmyndigheden skal føre kontrol med i lov om produkter og markedsovervågning ud over lov om produkter og markedsovervågning.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den relevante kontrolmyndighed fører kontrol med, at regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, færdselsloven, regler fastsat i medfør af færdselsloven, regler fastsat i medfør af synsloven samt regler fastsat i medfør af taxiloven overholdes.
Til nr. 14
Lov om produkter og markedsovervågning § 29 fastsætter, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opkræves betaling til dækning af omkostninger for medgået tid til sagsbehandling inden for denne lovs anvendelsesområde.
Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 29 efter »Erhvervsministeren kan« indsættes »efter forhandling med de relevante ministre«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at erhvervsministeren ved fastsættelse af regler om opkrævning af dækning af omkostninger til sagsbehandling inden for lov om produkter og markedsovervågning skal forhandle med den minister, som har lovgivningskompetencen på produktområdet. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis der er tale om fastsættelse af regler om opkrævning af omkostninger for medgået tid i forbindelse med sagsbehandling angående færdselsrelaterede produkter, hvor erhvervsministeren i sådanne tilfælde skal forhandle med transportministeren.
Hvis der derimod skal fastsættes regler om opkrævning af betaling til dækning af omkostninger for medgået tid til sagsbehandling angående produktområder inden for erhvervsministerens egne lovgivningsmæssige kompetencer og beføjelser, skal erhvervsministeren ikke forhandle med andre ministre, da erhvervsministeren er den relevante minister.
Til nr. 15
Lov om produkter og markedsovervågning § 30 fastsætter, at erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til Sikkerhedsstyrelsen.
Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 30 indsættes et stk. 2 , som fastsætter, at transportministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende institution under Transportministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.
Den foreslåede bestemmelse påtænkes anvendt til at bemyndige Færdselsstyrelsen til at udøve transportministerens beføjelser til blandt andet udstedelse af administrative forskrifter efter lov om produkter og markedsovervågning, herunder i henhold til den foreslåede § 8 c i lovforslagets § 2, nr. 12.
Den foreslåede bestemmelse kan endvidere anvendes til at bemyndige en anden styrelse eller tilsvarende institution under Transportministeriet til at udøve de beføjelser, som er tillagt transportministeren ved denne lov.
Færdselsstyrelsen er i dag bemyndiget til at udøve en række af transportministerens beføjelser i blandt andet færdselsloven. Dette er fastsat i bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang.
Det er således tanken, at delegationen af transportministerens beføjelser efter lov om produkter og markedsovervågning til Færdselsstyrelsen vil blive fastsat i bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang.
Til nr. 16
Lov om produkter og markedsovervågning § 31, stk. 1, fastsætter, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, skal foregå digitalt.
Bemyndigelsen er blandt andet påtænkt anvendt til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation med kontrolmyndigheden, herunder afsendelse af visse meddelelser, for eksempel afgørelser m.v., til virksomhedens digitale postadresse, jf. bemærkninger til lov om produkter og markedsovervågning, Folketingstidende 2019-20, A, L 179 som fremsat, side 91.
Det foreslås, at der i § 31, stk. 1, indsættes efter »digitalt« », jf. dog stk. 3«.
Henvisningen til stk. 3 har til formål at henlede opmærksomheden på § 31, stk. 3, som foreslået ved denne lovs § 2, nr. 18.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til nr. 18 om den foreslåede § 31, stk. 3.
Til nr. 17
Det følger af lovens § 31, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og lign.
Det kan for eksempel være regler om kommunikationsformen.
Det foreslås, at der i § 31, stk. 2, indsættes efter »og lign.« », jf. dog stk. 3«.
Henvisningen til stk. 3 har til formål at henlede opmærksomheden på § 31, stk. 3, som foreslået ved denne lovs § 2, nr. 18.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til nr. 18 om den foreslåede § 31, stk. 3.
Til nr. 18
Det følger af § 31 i lov om produkter og markedsovervågning, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om skriftlig og digital kommunikation m.v. Transportministeren har ikke beføjelser til at fastsætte regler om skriftlig og digital kommunikation i henhold til § 31 i lov om produkter og markedsovervågning.
Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 31 efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, om at erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.
Det er transportministeren, som har beføjelser til at fastsætte de nærmere regler om udførelse af markedsovervågning. Med den foreslåede ændring sikres det, at erhvervsministeren ikke uden at forhandle med transportministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af regler i lov om produkter og markedsovervågning, regler fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen for så vidt angår færdselsrelaterede produkter.
Erhvervsministeren kan endvidere i medfør af den foreslåede ændring alene fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og anvendelse af bestemte it-systemer m.v. for så vidt angår færdselsrelaterede produkter efter forhandling med transportministeren.
På den måde fastholdes beføjelserne hos transportministeren, og der vil derved ikke ske en utilsigtet ressortoverdragelse.
Til nr. 19
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 33, stk. 1, at erhvervsministeren kan etablere et rådgivende organ, som kan varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen vedrørende produkter og markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver.
Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 33, stk. 1, indsættes som 2. pkt. , at for færdselsrelaterede produkter kan det rådgivende organ alene varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det rådgivende organ alene kan varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning efter lov om produkter og markedsovervågning og øvrige markedsovervågningsopgaver.
Produktkrav til produkter på færdselsområdet fastsættes i og i medfør af færdselsloven, synsloven og taxiloven, hvorfor der er behov for at afgrænse det rådgivende organs beføjelser efter § 33, stk. 1, således at et rådgivende organ alene kan udføre rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning af produkter på færdselsområdet. Det rådgivende organ skal ikke kunne varetage rådgivende opgaver i forhold til produktkrav for færdselsrelaterede produkter og vejlede Sikkerhedsstyrelsen herom. Denne opgave ligger hos Færdselsstyrelsen, som administrerer de køretøjstekniske regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 33, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage.
Det foreslås, at der i § 33, stk. 2, indsættes efter »varetage« », jf. dog stk. 3«.
Henvisningen til stk. 3 har til formål at henlede opmærksomheden på § 33, stk. 3, som foreslået ved denne lovs § 2, nr. 21.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 21, om den foreslåede § 33, stk. 3.
Til nr. 21
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 33, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage.
Det foreslås, at der i § 33 indsættes et stk. 3 , som fastsætter, at erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 2 om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren skal forhandle med transportministeren, hvis der skal fastsættes nærmere regler efter § 33, stk. 2, om færdselsrelaterede produkter i forhold til de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage.
Selvom det er Sikkerhedsstyrelsen, som udfører markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter, er det fortsat transportministeren, som har beføjelserne til at fastsætte nærmere regler om produktkrav og om udførelsen af markedsovervågning. Det skal derfor alene være muligt for erhvervsministeren efter forhandling med transportministeren at fastsætte nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage i forhold til markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 2, at når en overtrædelse, som nævnt i § 37, stk. 1, nr. 1 og 3-10, begås på et produktområde, som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 og 13-25 eller stk. 2, nr. 1-3, kan straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 2 år. Det anses som skærpende omstændigheder, når 1) overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed, 2) overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, 3) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse, 4) overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje eller 5) den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.
Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 6, at i regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde. For et produktområde omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-25, eller stk. 2, nr. 1-3, kan der fastsættes straf af bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Der kan tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af denne lov.
I lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 2, 1. pkt., og stk. 6, 2. pkt., foreslås, at »13-25« ændres til: »13-40«, og »nr. 1-3« ændres til: »nr. 1-9«.
Den foreslåede ændring i § 37, stk. 2, 1. pkt., og stk. 6, 2. pkt., i lov om produkter og markedsovervågning fra »13-25« til »13-40« og fra »nr. 1-3« til »nr. 1-9« skal ses i sammenhæng med ændringen i § 2, stk. 1 og 2, i lov om produkter og markedsovervågning, som anført i denne lovs § 2, nr. 2 og 3, hvor der indsættes 15 nye numre i stk. 1 og seks nye numre i stk. 2. De indsatte numre udvider lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde.
Ændringen betyder, at bestemmelserne i § 37, stk. 2 og 6, udvides med den udvidelse, der foreslås i § 2, stk. 1 og 2, i lov om produkter og markedsovervågning.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Ifølge § 46 i lov om produkter og markedsovervågning gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men lovens regler om metrologi og akkreditering kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette lovforslag angår ikke metrologi eller akkreditering. Ifølge § 143 i færdselsloven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Nærværende lovforslag indeholder derfor ikke en anordningsbestemmelse om, at lovforslagets regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at § 2, stk. 1, nr. 36, i lov om produkter og markedsovervågning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder anvendelse fra den 6. juli 2022.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 36, om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter først finder anvendelse fra den 6. juli 2022. Den forskudte anvendelse skyldes, at forordningen først finder anvendelse fra den 6. juli 2022.
Henvisninger til den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 36, i bestemmelser i lov om produkter og markedsovervågning omfattet af lovforslaget, ændrer ikke ved, at anvendelsesdatoen for den affattede § 2, stk. 1, nr. 36, først er den 6. juli 2022.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at regler fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 8 c i lov om produkter og markedsovervågning.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bekendtgørelser fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, vil forblive i kraft, indtil bekendtgørelserne ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 8 c i lov om produkter og markedsovervågning. Dette vil gælde, selvom de pågældende bestemmelserne i færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, foreslås ophævet ved dette lovforslag.
Transportministeriet vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse foretage en regelsanering af bekendtgørelser med bestemmelser om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter.
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 29/2005/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22,«.
2. Overskriften før § 68 a ophæves.
3. §§ 68 a-68 c ophæves.
4. Efter § 134 d indsættes i kapitel 19 a:
»§ 134 e. Transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter fastsat i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.
Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«
I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »nr. L 39, side 40«: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22«.
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 21 som nye numre:
»22) Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2. § 2, stk. 1, nr. 36, i lov om produkter og markedsovervågning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder anvendelse fra den 6. juli 2022.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 8 c i lov om produkter og markedsovervågning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12.
Givet på Christiansborg Slot, den 14. december 2021
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Benny Engelbrecht
Officielle noter
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter.«
Nr. 22-25 bliver herefter nr. 37-40.
3. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres »nr. 25« til: »nr. 40«.
4. I § 2, stk. 2, indsættes som nr. 4-9:
»4) Færdselsrelaterede produkter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 22-36.
Cykler.
Styrthjelme.
Sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v.
Små motoriserede køretøjer, dog ikke speedpedelecs, som er omfattet af stk. 1, nr. 34.
Advarselsanordninger.«
5. I § 3 ændres »nr. 2-25« til: »nr. 2-40«.
6. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, og stk. 2, §§ 6-8 a, 25 og 32, § 34, stk. 2, og § 37, stk. 7, finder ikke anvendelse på færdselsrelaterede produkter.
Stk. 2. § 26 finder ikke anvendelse på færdselsrelaterede produkter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14 og 22-36, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.«
7. I § 4, nr. 5, ændres »nr. 22-25« til: »nr. 25-40«.
8. I § 4 indsættes som nr. 6:
»6) Færdselsrelaterede produkter: Samlet betegnelse for produkter i form af køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr, tilbehør, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v. omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14, 22-36 og 39, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.«
9. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Færdselsrelaterede produkter opfylder færdselslovens regler i § 67, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af færdselslovens § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, §§ 68 og 81 a, § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1, regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d og § 4, stk. 4, i lov om godkendelse og syn af køretøjer eller regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2, og regler fastsat i medfør af denne lovs § 8 c.«
10. I § 5, stk. 3, indsættes efter »nr. 3«: »eller 4«.
11. I § 5 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af færdselsrelaterede produkter, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
12. Efter § 8 b indsættes i kapitel 2 a:
»§ 8 c. Transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om markedsovervågning med overholdelse af produktkrav og mærkningskrav for færdselsrelaterede produkter.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om kontrol med overholdelse af produktkrav for færdselsrelaterede produkter, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, og bestemmelser fastsat i eller i medfør af færdselsloven, lov om godkendelse og syn af køretøjer og taxiloven.«
13. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og regler« til: », regler«, og efter »af denne lov« indsættes: », regler fastsat i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, færdselsloven, regler fastsat i medfør af færdselsloven og regler fastsat i medfør af taxiloven«.
14. I § 29 indsættes efter »Erhvervsministeren kan«: »efter forhandling med de relevante ministre«.
15. I § 30 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende institution under Transportministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.«
16. I § 31, stk. 1, indsættes efter »digitalt«: », jf. dog stk. 3«.
17. I § 31, stk. 2, indsættes efter »og lign.«: », jf. dog stk. 3.«
18. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
19. I § 33, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For færdselsrelaterede produkter kan det rådgivende organ alene varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen, for så vidt angår markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver.«
20. I § 33, stk. 2, indsættes efter »varetage«: », jf. dog stk. 3«.
21. I § 33 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 2 om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.«
22. I § 37, stk. 2, 1. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »13-25« til: »13-40«, og »nr. 1-3« ændres til: »nr. 1-9«.