Lov om ændring af færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning (Markedsovervågning på færdselsområdet m.v.) § 1

Til nr. 1

Den gældende færdselslov indeholder en fodnote, som indeholder fem direktiver.

Det foreslås, at fodnoten i færdselsloven ændres, således at »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 29/2005/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005, nr. L 149, side 22,« udgår.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af færdselslovens §§ 68 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og lovforslagets § 2, nr. 11.

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).

Til nr. 2

Overskriften før færdselslovens § 68 a er ”Produkttilsyn”.

Det foreslås, at overskriften før § 68 a ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af §§ 68 a-c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Overskriften er derfor ikke længere nødvendig.

Til nr. 3

Kompetencen til at udføre produkttilsyn og markedsovervågning med overholdelsen af produktkrav på færdselsområdet, herunder det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, jf. færdselslovens § 68 a, stk. 1, § 68 b og § 68 c, blev ressortoverført fra transportministeren til erhvervsministeren ved kongelig resolution af 21. januar 2019 pr. 1. februar 2019, jf. §§ 2-5 i bekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2019 om ændring af forretningernes fordeling mellem ministrene.

Transportministeren har beføjelse til at fastsætte de nærmere regler om produkttilsyn på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter efter færdselslovens § 68 a, stk. 2-4. Samtidig har transportministeren beføjelsen til at fastsætte de nærmere produktkrav til produkterne m.v., herunder mærkningskrav, på færdselsområdet.

Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 1, at erhvervsministeren fører tilsyn med overholdelsen af produktkrav på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om produkttilsyn med produktkrav, herunder mærkningskrav, på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Det følger endvidere af færdselslovens § 68 a, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om tilsynet med overholdelsen af produktkrav, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 2, § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Bestemmelserne kan indeholde regler om udførelse af tilsynet, udtagning af prøveeksemplarer og undersøgelser som led i tilsynet.

I medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 4, kan transportministeren fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol omfattet af bestemmelser udstedt i medfør af § 68 a, stk. 3. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at refundere myndighedens udgifter til produkter, der er indkøbt i detailhandelen som led i tilsynet efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 3. Som erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 68 a-68 c anses fabrikanten, dennes repræsentant, importøren eller distributøren af et køretøj, af udstyr eller tilbehør hertil samt importøren eller distributøren af personligt sikkerhedsudstyr for trafikanter, der som led i en handelsvirksomhed ved levering med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse mod eller uden vederlag har gjort køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængelige på markedet.

Det følger af færdselslovens § 68 b, stk. 1, at erhvervsministeren kan kræve, at en erhvervsdrivende vederlagsfrit udleverer oplysninger og dokumenter, uanset om de foreligger på papir eller i elektronisk form, der er nødvendige for en vurdering af, om et produkt lever op til de produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de pågældende oplysninger og dokumenter, er den erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.

Det følger derudover af færdselslovens § 68 b, stk. 2, at erhvervsministeren kan påbyde en erhvervsdrivende at bringe et forhold, der ikke opfylder de produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i regler udstedt i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, i orden. Ifølge færdselslovens § 68 b, stk. 3, kan erhvervsministeren påbyde en erhvervsdrivende, der har gjort et køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, der ikke opfylder gældende mærkningskrav, tilgængeligt på markedet, straks og effektivt at trække produktet tilbage fra markedet. Erhvervsministeren kan endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, påbyde den erhvervsdrivende, der har gjort et ulovligt køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt på markedet, at tilbagekalde det fra erhververen, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør.

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, fastsætter, at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Erhvervsministeren kan påbyde den erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer eller påbyde ophør med angivelse af vildledende informationer i forbindelse med salg og markedsføring af produktet.

Det følger endvidere af færdselslovens § 68 b, stk. 5, at erhvervsministeren kan kræve, at en erhvervsdrivende, der har fået et påbud i medfør af stk. 3 eller stk. 4, 2. pkt., oplyser over for erhvervsministeren, om påbuddet er efterkommet, og om effekten heraf.

Det følger af færdselslovens § 68 c, at erhvervsministeren eller den offentlige myndighed, der bemyndiges hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og transportmidler, forretningsbøger og dokumenter, der vedrører de produkter, der føres tilsyn med, herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og lign. i papirform m.v. og materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav i regler, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, og § 81 a, nr. 1, om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Sikkerhedsstyrelsen varetager udførelsen af markedsovervågning af produkter på det køretøjstekniske område, herunder dækmærkning, og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Transportministeren har delegeret sine beføjelser om produkttilsyn i færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, til Færdselsstyrelsen ved bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at færdselslovens §§ 68 a-c ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at færdselslovens § 68 a, § 68 b og § 68 c om produkttilsyn ophæves. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2 om ændringer til lov om produkter og markedsovervågning, hvor reglerne om markedsovervågning med produkter på det køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i stedet foreslås at følge af lov om produkter og markedsovervågning.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.1.1, 3.1.2, 3.4.1 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår forskrifter udstedt i medfør af §§ 68 a-c i færdselsloven henvises til lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Efter gældende ret har transportministeren ikke beføjelser til at fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af færdselsloven ikke indføres i Lovtidende. Derudover har transportministeren ikke beføjelser til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan opnås. Transportministeren har endvidere ikke beføjelser til at fastsætte, at tekniske specifikationer, som indføres i Lovtidende, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

Det foreslås, at der indføres en § 134 e. Det foreslås i § 134 e, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lovtidende af visse forskrifter og tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifterne, er forskrifternes ophavsretlige beskyttelse og deres struktur og form. Forskrifterne er samtidig primært tekniske forskrifter, der indeholder mange detaljerede krav, tegninger og anvisninger.

De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset omfang mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.

Ved færdselslovens § 134 e, stk. 2, foreslås, at transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.

Oplysning om indholdet af forskrifterne gives af Færdselsstyrelsen, for eksempel via Færdselsstyrelsens hjemmeside. Er der tale om anerkendte standarder, kan de købes ved Dansk Standard eller gennemses hos Færdselsstyrelsen. Er der tale om FN-regulativer, kan de findes på hjemmesiden for FN’s Økonomiske Kommission for Europa, www.unece.org.

Det foreslås i § 134 e, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

Bestemmelsen vil medføre, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifter, og som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, efter en konkret vurdering kan undtages fra den almindelig gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.

Bestemmelsen vil særligt være relevant, hvor der henvises til anerkendte standarder eller FN-regulativer, der udelukkende foreligger på engelsk. Inden for visse brancher er der tale om engelsksprogede faggrupper, for hvem det er en forudsætning at anvende standarder og regulativer, som er udarbejdet på engelsk.