Lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber) § 1

Til nr. 1 (§ 4)

Det følger af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i erhvervsvirksomhedsloven en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagere i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Det foreslås i § 4, at der som 2. pkt. indsættes »Er andelsselskabet (andelsforeningen) en medarbejderejevirksomhed omfattet af kapitel 5 c, skal fordelingen af overskud dog ske i henhold til § 19 p«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fordelingen af et overskud i et A.M.B.A., som er en medarbejderejevirksomhed, vil kunne ske enten ved en lige deling af overskuddet blandt deltagerne eller ud fra følgende fordelingskriterier: deltagernes ansættelsesperiode, arbejdstid eller løn. Deltagerne vil derudover kunne beslutte at lade overskuddet blive i virksomheden.

Der vil gælde to undtagelser. For det første vil deltagere kunne få udbetalt en sædvanlig forrentning af et evt. indskud. Efter administrativ praksis vil normal forrentning af den indskudte kapital indebære, at forrentningen må ske til en rente, som ikke er højere end diskontoen med et tillæg af 1 procentpoint.

I en medarbejderejevirksomhed vil desuden kunne træffes beslutning om, at deltagere, der har fået deres overskud reduceret, fordi overskuddet er anvendt til at afdrage på købesummen for kapitalandelene i deltagerselskabet, ifølge vedtægten vil kunne have en forlodsret til at få udbetalt en del af overskuddet, indtil beløbet er udlignet.

Der henvises derudover til den foreslåede § 19 p, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 4 a)

Det følger af § 4 a, nr. 1-3, i erhvervsvirksomhedsloven, hvad der forstås ved begreberne hjemsted, ledelsen og virksomhedsdokumenter.

Begrebet »deltagerselskab« eksisterer ikke i erhvervsvirksomhedsloven i dag.

I selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 3, defineres en dattervirksomhed som en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af et moderselskab, jf. §§ 6 og 7.

Det følger af § 6 i selskabsloven, at et moderselskab sammen med en eller flere dattervirksomheder udgør en koncern. En virksomhed kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i § 7, er det alene det selskab, som faktisk udøver bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være et moderselskab.

Det følger af § 7 i selskabsloven, at bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til dattervirksomheden foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.

Det foreslås i erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, at der før nr. 1 indsættes et nyt nummer, som fastsætter, at ved deltagerselskab forstås a) et aktie- eller anpartsselskab, hvori deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte, eller b) et aktie- eller anpartsselskab som ejer en dattervirksomhed, jf. selskabslovens § 5, nr. 3, som deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte i, jf. § 19 o.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når begrebet deltagerselskab anvendes, refereres der til det aktie- eller anpartsselskab, hvorfra kapitalandele overdrages til medarbejderejevirksomheden.

Deltagerselskabet kan enten være et selskab, hvor medarbejderne direkte er ansat i, eller det kan være et selskab, som har bestemmende indflydelse over en dattervirksomhed, hvor medarbejderne er ansat i. Ejerskabet kan dermed ske gennem flere holdingselskaber eller driftsselskaber, når blot deltagerselskaber indirekte har den bestemmende indflydelse i det selskab, som medarbejderne er ansatte i.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at det kun er kapitalandele i et aktie- eller anpartsselskab, der kan overdrages som led i generationsskifte til medarbejderne, mens dattervirksomhederne kan være en anden virksomhedsform. Der kan f.eks. overdrages kapitalandele i et aktieselskab, som har bestemmende indflydelse over en virksomhed med begrænset ansvar eller et interessentskab (I/S). Der vil desuden kunne være mere end én dattervirksomhed.

Til nr. 3 (§ 4 a)

Det følger af § 4 a, nr. 1-3, i erhvervsvirksomhedsloven, hvad der forstås ved begreberne hjemsted, ledelsen og virksomhedsdokumenter.

Begrebet »medarbejderejevirksomhed« eksisterer ikke i erhvervsvirksomhedsloven i dag.

Det foreslås i erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, at der indsættes et nyt nummer, der fastsætter, at ved medarbejderejevirksomhed forstås en virksomhed med begrænset ansvar, jf. §§ 3 og 4, som medarbejdere ejer mere end en tredjedel af et deltagerselskab igennem, jf. § 19 m.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når begrebet medarbejderejevirksomhed anvendes i sammenhæng med erhvervsvirksomhedsloven, vil det være virksomheder med begrænset ansvar, som opfylder betingelsen i det foreslåede § 19 m om mere end en tredjedels ejerskab af kapitalandelene og stemmerettigheder.

Begrebet medarbejderejevirksomhed må ikke forveksles med de øvrige virksomheder med begrænset ansvar, der kan være ejet af medarbejdere eller af deltagere, der på anden vis bidrager med egen arbejdsindsats, men som ikke overtager kapitalandele i det selskab, som deltagerne er ansatte i efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4 (§§ 19 k-19 r)

Det følger af § 3, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at der i virksomheden er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen. Deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan ske på forskellig vis herunder ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje). Det fremgår desuden af stk. 2, at virksomheder med begrænset ansvar kan træffe beslutning om at have investerende deltagere med henblik på at rejse kapital. Det er en betingelse, at der i vedtægten optages en bestemmelse om investerende deltagere. Investerende deltagere indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhedens aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4. Det følger af stk. 3, at en virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. stk. 2. Det følger desuden af stk. 4, at investerende deltageres stemmer skal begrænses i vedtægten på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning. Derudover følger det af stk. 5, at for selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det følger af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Det følger af § 11, stk. 1, 1.-3. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, at medlemmerne af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Det skal ligeledes registreres, hvem der er tegningsberettiget for virksomheden. Desuden optages oplysning om virksomhedens navn, adresse, hjemstedskommune, formål og regnskabsår.

Det følger af § 12, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at for virksomhedens ledelse finder selskabslovens §§ 115, 117, 118 og 118 a anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det følger af § 19 h, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan træffe beslutning om aktivsikring. Aktivsikringen indebærer, at virksomheden henlægger en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue til en bunden reserve. Aktivsikringen indebærer desuden, at der føres tilsyn med den bundne reserve og med vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden efter reglerne i dette kapitel. Det følger af stk. 2, at beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Beslutningen om aktivsikring kan ikke ophæves af generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Det er desuden en betingelse, at der i vedtægten optages bestemmelser om aktivsikring, om henlæggelsen til den bundne reserve og om virksomhedens opløsning. Det følger af stk. 3, at beslutningen om aktivsikring har virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt og registreret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens it-system. Det følger af stk. 4, at den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til overskudsdeling til deltagerne. Det følger af stk. 5, at ved fusion efter § 21 a med en anden virksomhed med begrænset ansvar overtager den fortsættende virksomhed den bundne reserve og tilsynet hermed på samme vilkår, som indtil fusionen var gældende. Det følger af stk. 6, at ved spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse til et anpartsselskab eller aktieselskab efter § 21 e skal den bundne reserve udbetales i henhold til vedtægtens opløsningsbestemmelse, hvorefter aktivsikringen og tilsynet ophører.

Det følger af § 19 i, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 5 b fører tilsyn med virksomhedernes vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om opløsning af virksomheden efter § 19 h, stk. 1. Det følger af stk. 2, at ændringer af bestemmelsen om den bundne reserve eller opløsningsbestemmelse i vedtægten, jf. § 19 h, stk. 1, kun kan ske med tilsynsmyndighedens godkendelse. I forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om den bundne reserve eller opløsningsbestemmelsen skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.

Det følger af § 19 j, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven at i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i kapitel 5 b eller virksomhedens vedtægten kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten. Det følger af stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af sine opgaver, af virksomhedens ledelse eller revisor.

Det følger af § 20 a, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed i de i nr. 1-11 nævnte tilfælde. Det omfatter bl.a. tilfælde, hvor virksomheden ikke længere opfylder § 3, jf. nr. 1, tilfælde, hvor virksomheden ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i loven eller virksomhedens vedtægt, jf. nr. 3, og tilfælde, hvor virksomheden ikke indsender oplysninger, eller virksomheden indsender mangelfulde oplysninger i henhold til § 17 b, stk. 1, eller § 17 h, stk. 1, jf. nr. 7.

Det følger af § 22 i erhvervsvirksomhedsloven, at undlader bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven påhviler dem i forhold til Erhvervsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder, der tillægges udpantningsret.

Det følger af § 23, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, vil overtrædelse af en række nærmere angivet bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven straffes med bøde. Den, der ikke efterlever et påbud efter §§ 19 g og 19 j, straffes med bøde.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om, at en virksomhed med begrænset ansvar kan stiftes med henblik på at overtage kapitalandele i et kapitalselskab, hvori deltagerne er ansatte, eller hvor deltagerne er ansat i en virksomhed, som dette selskab har bestemmende indflydelse over, med skattemæssig succession.

Selskabslovens §§ 35-38 indeholder bestemmelser om indskud af selskabskapital i andre værdier end kontanter.

Det følger af selskabslovens § 36, stk. 1, at skal kapitalselskabet overtage andre værdier end kontanter, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde en beskrivelse af hvert indskud, oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en eventuel overkurs.

Det følger af selskabslovens § 37, at vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne alene udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. Selskabslovens §§ 133 og 149 og § 24 i revisorloven finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv.

Det følger af § 115 i selskabsloven, at bestyrelsen i kapitalselskaber skal varetage den overordnede strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal desuden påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold, at direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, og at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og at bestyrelsen således til enhver tid er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Det følger af selskabslovens § 117, at i selskaber med både en bestyrelse og en direktion, skal direktionen varetage den daglige ledelse af kapitalselskabet. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Direktionen skal endvidere sikre, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt, jf. § 118 i selskabsloven.

Det følger af § 2, stk. 1, litra a og d, i ATP-loven, at medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog stk. 3, lønmodtagere, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe, samt personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Det følger af § 15, stk. 1, i ATP-loven, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog således, at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Hjemlen i § 15, stk. 1, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det almindelige årsbidrag udgør 3.564 kr., jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension fremgår, hvor meget henholdsvis lønmodtagers og arbejdsgivers andel af det samlede årsbidrag udgør. Det fremgår af bilag 1, at der først skal betales ATP, når medarbejderen har arbejdet et vis minimum antal timer, som fastsættes til:

– Mindst 39 timer per måned (for månedslønnede)

– Mindst 18 timer i 14-dages perioder (for 14-dageslønnede)

– Mindst 9 timer per uge (for ugelønnede)

Hvis en medarbejder arbejder mindre end de ovenfor anførte satser, skal hverken medarbejder eller arbejdsgiver betale arbejdsmarkedets tillægspension.

Det foreslås, at der efter kapitel 5 b i erhvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt kapitel 5 c med overskriften »Medarbejdereje gennem erhvervelse af kapitalandele i deltagerselskabet«.

De bestemmelser, der foreslås indført som kapitel 5 c, vil fastsætte, hvilke betingelser i erhvervsvirksomhedsloven en virksomhed med begrænset ansvar skal opfylde, for at en virksomhedsejer vil kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession i henhold til de foreslåede regler herom i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.-3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 k)

Det foreslås, at der indføres en ny § 19 k om anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 5 c.

Det foreslås i § 19 k, stk. 1, at en medarbejderejevirksomhed skal have til formål helt eller delvist at eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i medarbejderejevirksomhedens vedtægt skal stå, at virksomhedens formål er helt eller delvist at eje deltagerselskabet og de eventuelle dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i.

Virksomhedens formål vil fortsat skulle registreres i Erhvervsstyrelsens it-system i henhold til erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at medarbejderejevirksomheden har andre formål end helt eller delvist at eje deltagerselskabet.

Det foreslås i § 19 k, stk. 2, at en medarbejderejevirksomhed kan erhverve kapitalandele i et deltagerselskab, når betingelserne i dette kapitel er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhedsejer vil kunne overdrage sine kapitalandele i et aktie- eller anpartsselskab til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. §§ 3 og 4, som medarbejderne er deltagere i, med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven §§ 35 G - K og de efterfølgende betingelser i det foreslåede kapitel 5 c.

Hvis en virksomhedsejer ønsker at overdrage kapitalandele til en medarbejderejevirksomhed via sit holdingselskab kan parterne vælge, at dette skal ske ved anvendelse af de foreslåede regler i kapitel 5 c. Medarbejderejevirksomheden vil dermed også blive omfattet af forslaget til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j. Reglerne om overdragelse med skattemæssig succession vil ikke være relevant, da et salg af kapitalandelene (datterselskabsaktierne) efter gældende regler vil være skattefrit for holdingselskabet.

En virksomhedsejer vil dermed kunne gennemføre et generationsskifte af virksomheden til medarbejderne via en medarbejderejet virksomhed.

Det følger af den foreslåede definition af medarbejderejevirksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at muligheden for generationsskifte til medarbejderne vil skulle ske via en virksomhed med begrænset hæftelse, dvs. et A.M.B.A. eller F.M.B.A. der er stiftet i henhold til erhvervsvirksomhedslovens §§ 3 og 4. Det vil betyde, at medarbejderejevirksomheden vil skulle følge de generelle lovkrav, der gælder for henholdsvis A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er, både i henhold til erhvervsvirksomhedsloven og anden lovgivning, f.eks. årsregnskabsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at der vil skulle være tale om overdragelse af kapitalandele i et selskab, som deltagerne er ansatte i, eller i et selskab, som har bestemmende indflydelse over den virksomhed, som deltagerne er ansatte i.

Hvis en virksomhed med begrænset ansvar ikke opfylder betingelserne i det foreslåede kapitel 5 c, vil der ikke kunne ske overdragelse af kapitalandele i det selskab, som deltagerne er ansatte i, med skattemæssig succession, jf. lovforslaget § 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at for at opnå skattemæssig succession vil der skulle være tale om overdragelse af kapitalandele i et selskab, som deltagerne er ansatte i, eller i et selskab, som har bestemmende indflydelse over den virksomhed, deltagerne er ansatte i. Den foreslåede bestemmelse vil således gøre det muligt at overtage et selskab, som har flere underliggende dattervirksomheder med ansatte i.

Erhvervsstyrelsen kan som led i en registreringskontrol eller en efterfølgende kontrol forlange at få oplysninger fra virksomheden for at kunne tage stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør af loven og virksomhedens vedtægt er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, stk. 1.

I tilfælde af at Erhvervsstyrelsen finder, at medarbejderejevirksomheden ikke opfylder betingelserne i erhvervsvirksomhedslovens § 3, kan styrelsen oversende virksomheden til tvangsopløsning ved skifteretten, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1. Hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller oplysningerne er mangelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 7.

Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning iagttage proportionalitetsprincippet. Muligheden for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning vil derfor være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Undlader bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at sende de afkrævede oplysninger, og finder Erhvervsstyrelsen, at forholdet ikke er i overensstemmelse med loven, vil styrelsen som tvangsmiddel kunne pålægge de pågældende daglige eller ugentlige tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 22.

Det foreslås i § 19 k, stk. 3, at hver deltager i en medarbejderejevirksomhed har én stemme på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hver deltager kan gøre deres indflydelse gældende på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling med lige stemmeret.

Det vil betyde, at vedtægtsbestemmelser, som fastsætter en anden fordeling af stemmer, dermed ikke er gyldige. Det samme gør sig gældende for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Det vil desuden medføre, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for, at der kunne ske overdragelse med skattemæssig succession.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 l)

Det foreslås i § 19 l, stk. 1, 1. pkt., at en ejer af et deltagerselskab skal fremsætte tilbud over for samtlige medarbejdere, jf. § 19 o, stk. 2 og 3, i deltagerselskabet og dets eventuelle dattervirksomheder om, at en medarbejderejevirksomhed, som er stiftet af medarbejderne, helt eller delvist kan erhverve kapitalandele i deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhedsejers tilbud om at overdrage sin virksomhed til medarbejderne skal sendes til alle medarbejdere, jf. de foreslåede § 19 o, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 19 l, stk. 1, 2. pkt., at acceptfristen for tilbuddet skal være minimum 10 uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilbuddet vil skulle have en acceptfrist for medarbejderne på mindst 10 uger fra tilbuddet afgives.

Der er tale om en minimumsfrist. Virksomhedsoverdrageren kan derfor godt fastsætte en længere frist end 10 uger.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at juli måned ikke medregnes ved fastsættelsen af fristen på mindst 10 uger.

Hvis fristen efter en almindelig beregning ville udløbe i juli måned, forlænges fristen med det pågældende antal julidage ind i august måned. Hvis fristen løber på begge sider af juli måned, forlænges fristen blot med hele juli måned, hvilket svarer til 31 dage. Fremsættes tilbuddet i juli måned, beregnes fristen, som om tilbuddet var fremsat den 1. august.

Det foreslås i § 19 l, stk. 2, 1. pkt., at tilbuddet skal være ledsaget af en vurderingsberetning, jf. selskabslovens § 36, stk. 1 og § 37, der indeholder en erklæring om, at deltagerselskabet mindst har en værdi, der svarer til overdragelsessummen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhedsoverdragerens tilbud om at overdrage deltagervirksomheden helt eller delvist til medarbejderne skal være ledsaget af en vurderingsberetning med erklæring om, at deltagerselskabet mindst har en værdi, der svarer til den tilbudte overdragelsessum.

Vurderingsberetningen skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om vurderingsberetninger, der gælder ved indskud i et kapitalselskab, der består i andre værdier end kontanter, jf. selskabslovens § 36, stk. 1 og § 37. Det indebærer, at vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af hvert indskud, oplysninger om fremgangsmåden ved vurderingen, angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen og erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Det indebærer også, at det alene er uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, som kan udarbejde vurderingsberetningen. Parterne har som udgangspunkt aftalefrihed i forhold til, hvor mange og hvilke uvildige sagkyndige vurderingsmænd der skal udpeges til at udarbejde vurderingsberetningen, men vurderingsmænd udpeget af virksomhedsoverdrageren skal imidlertid være godkendte revisorer.

Det er op til parterne at blive enige om, hvordan overdragelsessummen skal berigtiges, herunder om det skal ske ved kontant betaling, ved hel eller delvis gaveoverdragelse fra virksomhedsoverdrageren, eller ved at der løbende afdrages på overdragelsessummen i takt med, at der udbetales udbytte fra deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden. Det er således ikke et krav, at det fremgår af tilbuddet, hvordan overdragelsessummen skal berigtiges, men det må forventes at være en information, der er nødvendig at oplyse, for at medarbejderne kan træffe beslutning om, hvorvidt de vil gå videre i forhandlingerne, jf. det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i § 19 l, stk. 2, 2. pkt., at vurderingsberetningen ikke må være udarbejdet mere end 4 uger før tilbuddets fremsættelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilbuddet ikke kan fremsættes, hvis den vedlagte vurderingsberetning er dateret mere end 4 uger før tilbuddets fremsættelse.

Det foreslås i § 19 l, stk. 2, 3. pkt., at overskrides fristen, skal vurderingen foretages på ny.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilbuddet om at overtage hele eller dele af deltagerselskabet er ugyldigt, hvis vurderingsberetningen er udarbejdet mere end 4 uger før tilbuddet fremsættes for medarbejderne.

Det foreslås i § 19 l, stk. 3, 1. pkt., at er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, omfattet af en overenskomst, skal det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet senest 14 dage efter fremsættelsen af tilbuddet orientere lønmodtagerorganisationerne for hvert overenskomstområde om det fremsatte tilbud, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagerselskabets centrale ledelsesorgan skal orientere de relevante lønmodtagerorganisationer om, at der er fremsat et tilbud om overdragelse af kapitalandele til en medarbejderejevirksomhed.

Fristen vil løbe i 14 dage, efter at tilbuddet er fremsat for medarbejderne. Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at juli måned ikke medregnes ved beregningen af fristen på 14 dage.

Hvis fristen efter en almindelig beregning ville udløbe i juli måned, forlænges fristen med det pågældende antal julidage ind i august måned. Fremsættes tilbuddet i juli måned, beregnes fristen, som om tilbuddet var fremsat den 1. august.

Der vil alene være tale om en orientering, som har til formål at give lønmodtagerorganisationerne mulighed for at række ud til medarbejderne for at drøfte, om transaktionen f.eks. indebærer utilsigtede konsekvenser for medarbejdernes lønmodtagerstatus. Det vil derimod ikke være en forudsætning, at lønmodtagerorganisationen godkender den forestående transaktion eller udkastet til overdragelsesaftale eller vedtægt.

Det er det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet, som skal påse, at der sker behørig orientering.

Det centrale ledelsesorgan vil være bestyrelsen, hvis deltagerselskabet er organiseret med en bestyrelse og en direktion, og direktionen, hvis deltagerselskabet alene er organiseret med en direktion. Har deltagerselskabet både en direktion og et tilsynsråd, vil det centrale ledelsesorgan være direktionen.

Manglende iagttagelse af pligten til at orientere lønmodtagerorganisationerne vil kunne straffes med bøde efter lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås i § 19 l, stk. 3, 2. pkt., at er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, omfattet af flere overenskomster på samme overenskomstområde, skal den mest repræsentative lønmodtagerorganisation på nationalt plan orienteres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er krav om orientering af flere lønmodtagerorganisationer inden for samme overenskomstområde.

Det centrale ledelsesorgan vil således have opfyldt sin forpligtelse efter det foreslåede 1. pkt., når det har orienteret den mest repræsentative lønmodtagerorganisation på nationalt plan.

Det foreslås i § 19 l, stk. 4, 1. pkt., at en medarbejderejevirksomhed kan stiftes, når medarbejderne har accepteret tilbuddet, jf. stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en medarbejderejevirksomhed først kan stiftes, når medarbejderne har accepteret virksomhedsoverdragerens tilbud om at overtage kapitalandele fra deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det ikke vil være muligt at anvende en allerede eksisterende virksomhed med begrænset ansvar som medarbejderejevirksomhed.

Det foreslås i § 19 l, stk. 4, 2. pkt., at deltagerkredsen på stiftelsestidspunktet og på tidspunktet for registreringen eller anmeldelse af registreringen, jf. § 10, skal bestå af mindst 5 medarbejdere og udgøres af mere end halvdelen af alle medarbejdere i deltagerselskabet og i dets eventuelle dattervirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der stilles krav til, hvor mange medarbejdere, der er med til at stifte medarbejderejevirksomheden.

Der er således to grænseværdier, der begge skal være opfyldt. For det første skal medarbejderejevirksomheden stiftes af mindst 5 medarbejdere. For det andet skal kredsen af medarbejdere, der stifter medarbejderejevirksomheden, repræsentere mere end halvdelen af alle medarbejdere.

Grænseværdierne skal også være opfyldt på det tidspunkt, hvor virksomheden registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Repræsentationen af mere end halvdelen af medarbejderne vil skulle beregnes ud fra antallet af ansatte i deltagerselskabet, dvs. i det aktie- eller anpartsselskab, som der overdrages kapitalandele i, samt i eventuelle dattervirksomheder.

Hvis der f.eks. påtænkes at gennemføre et generationsskifte til medarbejdereje ved at overdrage kapitalandele i et holdingselskab, som har tre dattervirksomheder med hver 10 ansatte, skal mindst 16 medarbejdere være med til at stifte medarbejderejevirksomheden.

Det foreslås i § 19 l, stk. 4, 3. pkt., at grænseværdierne desuden skal være opfyldt på tidspunktet for overdragelse af kapitalandele i deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at grænseværdierne på mindst 5 medarbejdere, der repræsenterer mere end halvdelen af medarbejderne i deltagerselskabet og i dets eventuelle dattervirksomheder, skal være til stede på det tidspunkt, hvor kapitalandelene overgår til medarbejderejevirksomheden.

Skæringstidspunktet for opgørelsen af antallet af deltagere, er den dato, som er fastsat i parternes overdragelsesaftale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 m)

Det foreslås i § 19 m, stk. 1, 1. pkt., at medarbejderejevirksomheden efter overdragelsen skal eje mere end en tredjedel af kapitalandelene og stemmerettighederne i deltagerselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved den første overdragelse af kapitalandele fra deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden skal overføres mindst 33,4 pct. af selskabskapitalen og stemmerettighederne.

Det er ikke et krav, at overførelsen gennemføres af én virksomhedsejer. Overførelsen kan således foretages af f.eks. to virksomhedsejere, der tilsammen råder over den påkrævede ejerandel på mere end en tredjedel.

Når betingelsen om ejerskab på mere end en tredjedel er opfyldt, vil de efterfølgende overdragelser også kunne ske uden beskatning af overdrageren i henhold til de foreslåede §§ 35 G-35 K i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 2, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Det foreslås i § 19 m, stk. 2, at de kapitalandele i deltagerselskabet eller i dattervirksomheder, hvori der er ansat deltagere, kan ikke opdeles i klasser, som medfører en begrænsning i medarbejderejevirksomhedens stemmerettigheder eller økonomiske rettigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at andelen af de overdragede kapitalandele mindst skal repræsentere en tilsvarende stemmeret og en tilsvarende ret til udbytte.

Ejerskabskravet vil således ikke kunne opfyldes ved ejerskab igennem B-aktier uden eller med begrænset stemmeret.

Hvis dattervirksomheden, som deltagerne i medarbejderejevirksomheden er ansatte i, ikke er et kapitalselskab, skal stemmeretten og retten til udbytte sikres på anden vis, f.eks. igennem en interessentskabskontrakt, ejeraftale eller lignende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 n)

Det foreslås i § 19 n, stk. 1, 1. pkt., at retten til at indtræde i en medarbejderejevirksomhed skal gælde generelt for medarbejderne, jf. § 19 o, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medarbejdere, der opfylder det foreslåede medarbejderbegreb i § 19 o, stk. 2 og 3, som udgangspunkt har ret til at indtræde som deltager.

Det vil betyde, at der ikke gyldigt kan indsættes vilkår i vedtægten, som direkte eller indirekte forhindrer personer, der er fyldt 16 år, og i mindst 3 sammenhængende måneder som følge af ansættelse i deltagerselskabet eller i dets eventuelle dattervirksomheder har bidraget til arbejdsmarkedets tillægspension.

Vilkår, som knytter sig til indtræden, f.eks. betaling af indskud, må alene være baseret på objektive kriterier såsom medarbejdernes anciennitet, løn, arbejdstid m.v. At der er tale om en generel medarbejderordning indebærer også, at eventuelle vilkår ikke må være egnede til at sikre, at kun en lille kreds af medarbejdere kan indtræde, f.eks. ved at stille krav om, at ufaglærte skal betale et højere indskud end faglærte.

Beslutningen om optagelse af nye deltagere må i virksomheder med begrænset ansvar ikke være op til generalforsamlingen, men påhviler derimod ledelsen, dvs. bestyrelsen i medarbejderejevirksomheder. Hvordan indmeldelsen foregår i praksis, f.eks. om det sker via en e-mail til virksomhedens ledelse eller på anden vis, fastsættes i vedtægten.

Det foreslås i § 19 n, stk. 1, 2. pkt., at der dog i vedtægten kan fastsættes en karensperioden for indtræden i medarbejderejevirksomheden på op til 12 måneders forudgående ansættelse i deltagerselskabet og eventuelle dattervirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten til at indtræde som medarbejderdeltager vil kunne begrænses, indtil der er forløbet op til 12 måneders ansættelse. Det vil dog være en forudsætning, at der er tale om en generel karensperiode, dvs. at den vil skulle gælde bredt for alle medarbejdere, samt at der optages bestemmelse herom i vedtægten.

For nyansatte medarbejdere vil der gælde en obligatorisk karensperiode på 3 måneder, jf. det foreslåede § 19 o, stk. 2.

Det foreslås i § 19 n, stk. 2, at i vedtægten optages bestemmelser om udtræden, herunder udtræden ved ophør af ansættelsesforholdet, pension eller dødsfald.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af vedtægten skal fremgå, hvad der gælder ved deltagernes udtræden af medarbejderejevirksomheden.

Det vil betyde, at der i vedtægten vil skulle tages stilling til forskellige udtrædelsessituationer, herunder ved ansættelsesophør, pension, dødsfald eller anden måde. Der er tale om en ikke-udtømmende liste, der giver den enkelte medarbejderejevirksomhed mulighed for at fastsætte andre udtrædelsesgrunde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 o)

Det foreslås i § 19 o, stk. 1, at deltagerne i en medarbejderejevirksomhed skal være medarbejdere i deltagerselskabet eller i dets dattervirksomheder, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun er medarbejdere, som er ansat i det kapitalselskab der overdrages kapitalandele i, eller som er ansat i en dattervirksomhed, som kan indtræde som deltagere i en medarbejderejevirksomhed.

Ejer deltagerselskabet dele af en underliggende virksomhed, uden at der er tale om en dattervirksomhed, kan eventuelle ansatte i denne virksomhed derfor ikke indtræde som medarbejderdeltagere.

Det betyder også, at hvis ejerskabet i dattervirksomheden bliver udvandet, så deltagerselskabet ikke længere har bestemmende indflydelse, opfylder medarbejderne ikke betingelserne for at kunne være medarbejderdeltagere. De må derfor udtræde af medarbejderejevirksomheden.

Det vil også betyde, at medarbejderejevirksomheder ikke kan have investerende deltagere efter erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2.

Det vil påhvile ledelsen i medarbejderejevirksomheden at sikre, at deltagere, der ikke længere opfylder betingelsen om at være medarbejder, jf. den foreslåede afgrænsning af medarbejderbegrebet i stk. 2, udtræder af virksomheden inden for en rimelig frist.

Afgrænsningen af medarbejderbegrebet fremgår af det foreslåede stk. 2 nedenfor.

Det foreslås i § 19 o, stk. 2, at som medarbejder anses enhver, som deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder som led i ansættelsen har indbetalt ATP-bidrag for, jf. § 2, stk. 1, litra a og c, og § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i mindst 3 sammenhængende måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der er ansat i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, og som er fyldt 16 år, herunder opsagte, der oppebærer ret til løn under opsigelsen, vil være medarbejdere, der kan optages som deltagere i medarbejderejevirksomheden.

Med lønmodtagerbegrebet forstås i overensstemmelse med ATP-loven og ATP-bekendtgørelsen en person, som personligt udfører erhvervsmæssigt arbejde for arbejdsgiveren, dvs. yder en tjenesteydelse eller opgave, efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og der som følge heraf har krav på en modydelse for arbejdet betalt af arbejdsgivere. Om en person anses for lønmodtager beror på en konkret helhedsvurdering af forholdene og vilkårene for arbejdsforholdet. Det er ikke afgørende, om der ydes kontant vederlag for arbejdet eller anden modydelse, f.eks. kost og logi, ligesom det ikke er afgørende, om vederlaget kaldes løn, honorar, provision eller andet.

Det vil betyde, at det vil være en betingelse, at personen har arbejdet så mange timer, at der vil skulle indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. at en medarbejder skal arbejde mindst 39 timer per måned (for månedslønnede), mindst 18 timer i 14-dages perioder (for 14-dageslønnede) og mindst 9 timer per uge (for ugelønnede), jf. bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Personer, der arbejder mindre end det ovenfor angivne, har i henhold til ATP-lovens bestemmelser ikke pligt til at bidrage til ATP og vil derfor heller ikke opfylde det foreslåede medarbejderbegreb i § 19 o, stk. 2.

Det vil desuden betyde, at det vil være en betingelse, at pligten til at bidrage til ATP udspringer som følge af mindst 3 måneders sammenhængende ansættelse på stiftelsestidspunktet. Ansættelsen kan have været i flere virksomheder, så længe der er tale om deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder.

Med den foreslåede bestemmelse vil en medarbejder skulle have været ansat i mindst 3 måneder og i den periode have arbejdet mindst 9 timer om ugen for at kunne indtræde i medarbejderejevirksomheden.

Afgrænsningen af medarbejderbegrebet vil have betydning i forhold til at fastslå, hvem der har ret til at indtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden.

Det foreslås i § 19 o, stk. 3, at en person, der ejer 5 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, ikke kan være deltager i medarbejderejevirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en medarbejder vil kunne være afskåret fra at indtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden på grund af et nuværende ejerskab i deltagerselskabet eller i en dattervirksomhed, som deltagerne er ansatte i.

Hvis en medarbejder erhverver mere end 5 pct. af kapitalandelene eller stemmerettighederne i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder efter at være indtrådt som deltager i medarbejderejevirksomheden, må vedkommende udtræde som deltager i medarbejderejevirksomheden, for at medarbejderejevirksomheden opfylder betingelserne i det foreslåede kapitel 5 c.

Det vil påhvile ledelsen i medarbejderejevirksomheden at sikre, at deltagere, der ikke opfylder betingelsen om at være medarbejder, jf. den foreslåede afgrænsning af medarbejderbegrebet i stk. 2, udtrædes af virksomheden inden for en rimelig frist.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 p)

Det foreslås i § 19 p, stk. 1, at en medarbejderejevirksomhed i vedtægten skal optage bestemmelse om udbetaling af overskud til virksomhedens deltagere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle tages stilling til, hvordan overskuddet skal fordeles, og at bestemmelse herom optages i vedtægten for medarbejderejevirksomheden. Det vil ikke være et krav, at vedtægtsbestemmelsen fastsætter, at overskuddet fordeles til deltagerne.

Vedtægtsbestemmelsen kan fastsætte, at overskuddet skal fordeles i henhold til deltagernes beslutning på generalforsamlingen, som bl.a. kan træffe beslutning om helt eller delvist at lade overskuddet forblive i virksomheden, at udbetale til et nærmere angivet formål f.eks. af almennyttig karakter eller et formål, som kommer medarbejderkredsen til gavn, eller at overskuddet skal fordeles blandt deltagerne. Vedtægtsbestemmelsen kan endvidere fastsætte, at en del af overskuddet skal gå til en bunden reserve, som er underlagt offentligt tilsyn (aktivsikring).

Det foreslås i § 19 p, stk. 2, 1. pkt., at det skal fremgå af vedtægten, om overskuddet, bortset fra normal forrentning af kapitalindskud, sker som en lige fordeling blandt deltagerne, eller om det sker efter et eller flere objektive generelle kriterier, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke er frit at fastsætte, hvordan fordeling blandt deltagerne kan ske, men at det alene er de angivne kriterier, der kan lægges til grund for fordelingen.

Som undtagelse gælder ved udbetaling af overskud, som udgør sædvanlig forrentning af et indbetalt kapitalindskud. Efter administrativ praksis indebærer normal forrentning af den indskudte kapital, at forrentningen må ske til en rente, som ikke er højere end diskontoen med et tillæg af 1 procentpoint.

Den foreslåede bestemmelse omhandler kun overskud, som fordeles blandt deltagerne. Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at overskuddet forbliver indestående i virksomheden, tilskrives en bunden reserve som er underlagt offentligt tilsyn (aktivsikring) eller udbetales til andre formål, f.eks. til et socialt eller almennyttigt formål.

Bestemmelsen vil gælde uanset, om fordelingen af overskuddet følger af en vedtægtsbestemmelse, eller om fordelingen følger af en generalforsamlingsbeslutning. En generalforsamlingsbeslutning, som fastsætter en fordeling af overskuddet, som er i strid med den foreslåede bestemmelse, er dermed ugyldig og kan ikke gøres gældende over for deltagerne.

Der kan ske fordeling ud fra mere end ét af de oplistede kriterier. F.eks. kan både ansættelsesperioden og arbejdstiden indgå med hver deres vægtning i forhold til en fordeling af overskuddet.

Det foreslås i § 19 p, stk. 2, 2. pkt., at som kriterier kan udelukkende anvendes de i nr. 1-3 oplistede kriterier.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kan anvendes andre kriterier for fordeling af overskuddet blandt deltagerne, end dem, der fremgår af nr. 1-3.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at fordeling blandt deltagerne kan ske efter ansættelsesperiode.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskuddet i medarbejderejevirksomheden kan fordeles på baggrund af, hvor lang tid de enkelte deltagere har været ansat i deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder.

Ansættelsesperioden vil f.eks. kunne opgøres som antal år eller erlagte arbejdstimer i deltagerselskabet. Det vil være op til den enkelte medarbejderejevirksomhed at fastsætte de nærmere detaljer for fordelingskriteriet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at fordeling blandt deltagerne kan ske efter arbejdstid.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskuddet i medarbejderejevirksomheden kan fordeles ud fra deltagernes arbejdstid.

Arbejdstiden vil f.eks. kunne opgøres ud fra, om man er henholdsvis fuldtids- eller deltidsansat, eller som antal timer, som den enkelte medarbejderdeltager har arbejdet i løbet af regnskabsåret, enten som registrerede timer eller som de timer, der følger af en ansættelseskontrakt. Arbejdstiden vil også kunne opgøres på anden vis, f.eks. som et gennemsnit af antal timer per måned i regnskabsåret. Det vil være op til den enkelte medarbejderejevirksomhed at fastsætte de nærmere detaljer for fordelingskriteriet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at fordeling blandt deltagerne kan ske efter løn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at overskuddet i medarbejderejevirksomheden kan fordeles efter deltagernes løn.

Kriteriet om fordeling på baggrund af løn vil f.eks. kunne opgøres som den samlede løn på årsbasis, som en gennemsnitsløn per måned i løbet af regnskabsåret eller på anden vis. Det vil være op til den enkelte medarbejderejevirksomhed at fastsætte de nærmere detaljer for fordelingskriteriet.

Det foreslås i § 19 p, stk. 3, at uanset stk. 2 kan det i vedtægten fastsættes, at deltagere, der som følge af enten medarbejderejevirksomhedens afdrag på købesummen for kapitalandelene i deltagerselskabet eller betaling til nedbringelsen af saldoen for overdragerskatten, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 I, stk. 2, har fået reduceret sin andel af overskuddet, skal have en hel eller delvis forlods ret til overskuddet, indtil der er sket hel eller delvis udligning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan indsættes en bestemmelse i vedtægten om en forlods uddeling til de deltagere, som har fået mindre udbetalt i udbytte, fordi overskuddet er anvendt til at betale for kapitalandelene.

I praksis vil det f.eks. kunne gøres ved, at der på deltagernes individuelle kapitalkonti optages et tilgodehavende, som svarer til det overskud som deltageren ville have fået, hvis ikke overskuddet var anvendt til at afbetale på gælden til virksomhedsoverdrageren eller nedbringelse af saldoen for overdragerskatten.

Denne forlods ret til udbytte skal ses i sammenhæng med, hvordan deltagerne ville have været stillet, hvis de ikke havde skullet afdrage på købesummen eller skulle have afdraget på overdragerskatten, som udgør 22 pct. af handelsværdien på kapitalandelene, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det vil derfor skulle beregnes, hvordan den enkelte deltager ville have været stillet, og beregningen vil skulle inddrage eventuelle fordelingskriterier, som er fastsat i vedtægten. I praksis vil det kunne foregå ved, at der reserveres et beløb på de enkelte deltageres kapitalkonto, som angiver, hvad deltageren har til gode af overskud. Der kan kun uddeles forlods udbytte indtil det beløb, som deltagerne har til gode, er blevet udlignet.

Det foreslås i § 19 p, stk. 4, 1. pkt., at en medarbejderejevirksomheds bestyrelse er ansvarlig for, at uddeling ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til virksomhedens økonomiske stilling, og ikke sker til skade for virksomheden eller dens kreditorer.

Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelsen i en medarbejderejevirksomhed er ansvarlig for at sikre, at udbetalingen af overskud ikke overstiger, hvad der er forsvarligt henset til virksomhedens kapitalberedskab og økonomiske stilling i øvrigt, og at uddelingen ikke sker til skade for virksomheden eller dens kreditorer.

Bestemmelsen skal ses i lyset af den gældende § 179 i selskabsloven med de for medarbejderejevirksomheder nødvendige tilpasninger.

Det foreslås i § 19 p, stk. 4, 2. pkt., at bestyrelsen desuden er ansvarlig for, at der efter uddeling er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til vedtægt.

Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelsen i en medarbejderejevirksomhed foruden kravet efter bestemmelsens 1. led tillige er ansvarlig for, at der efter uddeling af overskud er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til virksomhedens vedtægt, såsom midler omfattet af en frivillig aktivsikring i henhold til erhvervsvirksomhedslovens § 19 h – 19 i.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 19 q)

Det foreslås i § 19 q, stk. 1, at deltagerne i medarbejderejevirksomheden vælger en bestyrelse bestående af mindst tre personer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en ændring i forhold til de gældende regler for virksomheder med begrænset ansvar, som giver virksomhederne forholdsvis vide rammer til at indrette sig med den ledelsesstruktur, de finder passende, og kan organiseres med en bestyrelse, en direktion eller begge dele.

Medarbejderejevirksomheder vil derimod altid skulle ledes af en bestyrelse, der skal bestå af mindst tre personer, og bestyrelsen skal vælges af medarbejderne.

Det foreslås i § 19 q, stk. 2, at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af de i nr. 1 og 2 nævnte personer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der sættes en grænse for, hvilke personer medarbejderne kan vælge til at udgøre flertallet i bestyrelsen.

Det foreslås i § 19 q, stk. 2, nr. 1, at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af personer, der ejer eller har ejet mere end 5 pct. af deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, medmindre ejerskabet er udøvet gennem medarbejderejevirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at medarbejderne ikke må vælge en bestyrelse, hvor flertallet i bestyrelsen udgøres af personer, der har eller har haft ejerskab over deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder udover det indirekte ejerskab, der måtte følge af deltagelsen i medarbejderejevirksomheden. Ejerskab gennem medarbejderejevirksomheden vil således ikke skulle tælles med i forbindelse med beregningen af, hvorvidt en person er omfattet af bestemmelsen og således ikke ville kunne indgå i et flertal i medarbejderejevirksomhedens bestyrelse.

Uafhængighedskravet vil gælde for alle nuværende og tidligere ejere af mere end 5 pct. af kapitalandelene.

Det foreslås i § 19 q, stk. 2, nr. 2., at bestyrelsens flertal ikke må udgøres af ægtefæller, faste samlevere eller personer, der er knyttet til personer omfattet af nr. 1 ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uafhængighedskravet tillige gør sig gældende for en række nærmere bestemte familiemedlemmer til personer omfattet af det foreslåede 1. pkt.

Flertallet i bestyrelsen i en medarbejderejevirksomhed vil herefter ikke kunne udgøres af ægtefæller, faste samlevere eller personer, der er knyttet til personer omfattet af 1. led ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende.

Den foreslåede bestemmelse vil også dække tilfælde, hvor der er flere virksomhedsoverdragere. I sådanne situationer må virksomhedsoverdrageren eller dennes familie hverken hver for sig eller tilsammen udgøre flertallet i bestyrelsen.

Bestemmelsen vil desuden omfatte både ægteskab og fast samlivsforhold, da den mulige interessekonflikt vil gøre sig tilsvarende gældende. Det er således det reelle forhold frem for de formelle forhold, der er afgørende.

De familieforbindelser, som forslaget ved begrebet »slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinje så nært som søskende« almindeligvis vil omfatte, er adoptionsforhold (men ikke plejeforhold), forældre, svigerforældre, børn, søskende, søskendes ægtefæller, svigerbørn, ægtefællens børn født udenfor ægteskabet og disses ægtefæller, børnebørn, oldeforældre, og oldebørn.

Derimod vil søskendes børn ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i § 19 q, stk. 3, at bestyrelsen kan ansætte en direktion til at varetage den daglige ledelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen vil kunne træffe beslutning om, at der skal være en direktion i virksomheden. Det er valgfrit, om bestyrelsen ønsker at organisere sig med en direktion.

Direktionen varetager den daglige ledelse, og bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse. Vælger bestyrelsen ikke at ansætte en direktion, vil bestyrelsen skulle varetage både den daglige ledelse og den overordnede strategiske ledelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 23)

Det følger af § 23, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, vil overtrædelse af en række nærmere angivet bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven straffes med bøde. Den, der ikke efterlever et påbud efter §§ 19 g og 19 j, straffes med bøde. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3 fastsætter, at er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Det følger af stk. 4, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Det foreslås i § 23, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 19 c og § 19 d« til »§ 19 c, § 19 d og § 19 l, stk. 3,«.

Det fremgår af § 19 l, stk. 3, at hvis deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansatte i, er omfattet af overenskomst, skal det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet senest 14 dage efter tilbuddets fremsættelse orientere lønmodtagerorganisationen for hvert overenskomstområde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at medlemmerne af deltagerselskabets centrale ledelsesorgan, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, kan ifalde bødestraf, hvis de ikke opfylder pligten til at orientere lønmodtagerorganisationen for hvert overenskomstområde om, at der er fremsat tilbud til medarbejderne om at overdrage kapitalandele til en medarbejderejevirksomhed, senest 14 dage efter at tilbuddet er fremsat.