Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) § 6

Til nr. 1

Dagtilbudsloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 a i dagtilbudsloven. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på dagtilbuddets digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil således omfatte både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at barnet som er tilmeldt dagtilbuddet ikke må tolke for sine forældre, men det må barnets søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter dagtilbudsloven.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra lederen af dag-, fritids- og klubtilbuddet m.v., den private passer/den private pasningsordning eller af kommunalbestyrelsen afhængig af det konkrete tilfælde, der er behov for kommunikation i. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med barnet som tolk vedrørende behov for særlig sproglig støtte, barnets udvikling generelt eller lignende.

Som eksempler på situationer, hvor det må derimod antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes korte dagligdags beskeder om f.eks. relevant påklædning som regntøj, hjemmesko, invitation til et socialt arrangement, mødetidspunkt i forbindelse med udflugter, dvs. den kommunikation, som typisk foregår i en afleverings- og afhentningssituation, og som vedrører dagligdagen for barnet i dagtilbuddet. Særligt for så vidt angår de mindre børn, må det desuden antages, at der i forbindelse med det daglige samarbejde mellem forældre og tilbud også er behov for kommunikation af mere dagligdags karakter som f.eks. beskeder om manglende regntøj, bleer, hjemmesko m.v.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.