Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 469 af 14/05/2025

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) § 37

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1456 af 10. december 2024, § 13 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

1. Efter § 4 indsættes i kapitel 2:

»§ 4 a. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved mundtlig kommunikation ved Udbetaling Danmarks varetagelse af de opgaver, som i henhold til lov er tillagt Udbetaling Danmark, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen for Patientklager ved behandling af påklagede afgørelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) § 37

Til nr. 1

Lov om Udbetaling Danmark indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand ved mundtlig kommunikation med Udbetaling Danmark eller i forbindelse med klageinstansernes behandling af klager over Udbetaling Danmarks afgørelser.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Udbetaling Danmarks opgavevaretagelse er som udgangspunkt hjemlet i de særlove, som regulerer de pågældende områder. Særlovene er oplistet i §§ 1 og 1 a i lov om Udbetaling Danmark.

Efter § 1 varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark og følgende love: ¬1) Lov om social pension. ¬2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.¬3) Lov om individuel boligstøtte, jf. dog § 1 a, nr. 1. ¬4) Lov om friplejeboliger, jf. dog § 1 a, nr. 41. ¬5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. ¬6) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. ¬7) Lov om opkrævning af underholdsbidrag. ¬8) Lov om en børne- og ungeydelse. ¬9) Repatrieringsloven. ¬10) Lov om aktiv socialpolitik. ¬11) Lov om fleksydelse. ¬12) Lov om delpension. ¬13) Sundhedsloven. ¬14) Lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.¬15) Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. ¬16) Lov om en skattefri seniorpræmie. ¬17) Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Efter § 1 a varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til følgende love:

  1. § 39 a i lov om individuel boligstøtte. ¬2) Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.¬3) Lov om sygedagpenge. ¬4) Lov om erstatning til besættelsestidens ofre og § 1, stk. 2, i lov om forhøjelse af hædersgaver. ¬5) Lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder. ¬6) Lov om støtte til de små øsamfund. ¬7) Lov om tjenestemandspension. ¬8) Lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.¬9) Lov om pensionering af flyveledere. ¬10) Lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v.¬11) Lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland. ¬12) Lov om vederlag og pension m.v. for ministre. ¬13) Lov om pension efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre. ¬14) Lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. ¬15) Lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. ¬16) Lov om valg til Folketinget. ¬17) Arveloven. ¬18) Lov om statstilskud til zoologiske anlæg. ¬19) Lov om Statens Kunstfonds virksomhed. ¬20) Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. ¬21) Lov om arbejderboliger på landet. ¬22) Jordfordelingsloven. ¬23) Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank. ¬24) Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. ¬25) Lov om statsgaranti for gældssanering til jordbrugere. ¬26) Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.¬27) Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. ¬28) Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.¬29) Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.¬30) Lov om forurenet jord. ¬31) Lov om statsgaranterede studielån. ¬32) Lov nr. 580 af 4. maj 2015 om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning. ¬33) SU-loven. ¬34) Lov om statens voksenuddannelsesstøtte. ¬35) Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. ¬36) Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.¬37) Lov om uddannelsesopsparing. ¬38) Lov om almene boliger m.v.¬39) Lov om boligforhold. ¬40) Lov om byfornyelse og udvikling af byer. ¬41) § 99 a i lov om friplejeboliger. ¬42) Lov om boligsparekontrakter. ¬43) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. ¬44) Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.¬45) Lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 1 , at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved mundtlig kommunikation ved Udbetaling Danmarks varetagelse af de opgaver, som i henhold til lov er tillagt Udbetaling Danmark, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen for Patientklager ved behandling af påklagede afgørelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om Udbetaling Danmark.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med Udbetaling Danmark eller kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om en ydelse på Udbetaling Danmarks sagsområder.

Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også de personer, som ikke er beslægtede med borgeren.

Forbuddet vil også gælde for kommunen, når kommunen yder vejledning til borgeren, forestår sagsoplysning i tilbagebetalingssager eller træffer afgørelse om at undtage borgeren fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder, jf. § 3 i lov om Udbetaling Danmark.

Forbuddet vil efter forslaget også gælde for mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen for Patientklager ved behandling af påklagede afgørelser på de myndighedsområder, som Udbetaling Danmark har fået tillagt efter lov om Udbetaling Danmark og i henhold til de love, der er nævnt i lovens §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.

Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.

Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 2 , at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider, tilgængelighed af information om fremmedsprog samt orientering om, hvordan man kan finde vejledning. Det vil bl.a. gælde i en situation, hvor Udbetaling Danmark er nødt til at henvise en borger, som skønnes at have behov for helhedsorienteret vejledning eller for personlig bistand, f.eks. til anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, til kommunen, jf. § 3 i lov om Udbetaling Danmark.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.