Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 469 af 14/05/2025

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) § 21

I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, § 1 i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og § 1 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

1. Efter § 32 a indsættes:

»§ 32 b. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.«

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) § 21

Til nr. 1

Børneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 32 b i børneloven.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børneloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, f.eks. ved retsgenetiske undersøgelser. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter børneloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter børneloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter børneloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 32 a, stk. 3, i børneloven, at Familieretshusets afgørelser efter børneloven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således ikke kunne indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om blanketter eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.