Gældende

LOV nr 1431 af 05/12/2018

Skatteministeriet

Ændringer:

Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler (Indførelse af bagatelgrænser i visse afgiftslove, udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen for terminaladgang til Køretøjsregisteret, undtagelse for udligningsafgift for visse påhængskøretøjer, udskydelse af tidspunkt for offentliggørelse og anvendelse af standardkontrakter ved leasing m.v.)

I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 10. marts 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 6 svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

2. I § 11 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 4, og § 18, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

3. I § 18 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 1 og § 17, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

4. I § 19, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

5. I § 32, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 11, stk. 1 eller stk. 2« til: »§ 11, stk. 1, 2 eller 4«.

§ 2

I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 d indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer efter stk. 1, § 3, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

2. I § 4 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5, stk. 2 og 3, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

3. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 3 d, stk. 6, og § 4, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

4. I § 17, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og stk. 3« til: »§ 8, stk. 1, 3 og 4«.

§ 3

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Virksomheder omfattet af stk. 1-4 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

2. § 7 a, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 1 og § 7, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

3. I § 9 indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 7, og § 7 a, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

4. I § 18, stk. 1, nr. 2, og stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 1-3 eller 5-7« til: »§ 9, stk. 1-3, 5-7 eller 11«.

§ 4

I lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1290 af 5. november 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 6, stk. 1 og 2, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

2. I § 10 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 7, og § 14, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

3. I § 14 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 1 og § 13, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

4. I § 15, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

5. I § 27, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 10, stk. 1«: »eller 3«.

§ 5

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 14 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter stk. 3 svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

2. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 14 a, stk. 2, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. I § 16 a, stk. 3, ændres »medmindre virksomheden har et årligt salg svarende til en afgift på under 3.000 kr., jf. § 14 a, stk. 2. Anmeldelsen er gældende for 5 år« til: », jf. dog stk. 8«.

4. I § 16 a, stk. 7, ændres »§ 15, stk. 2 og 3« til: »§ 15, stk. 2-4«.

5. I § 16 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 3 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

6. I § 22, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 14 a, stk. 1,«: »§ 15, stk. 1-3,«.

§ 6

I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

2. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 1 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

3. § 2, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 2 skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

§ 7

I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5 svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

2. I § 12 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 4, og § 19, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

3. I § 19 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 1 og § 18, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

4. I § 20, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

§ 8

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1431 af 11. december 2017, § 2 i lov nr. 468 af 14. maj 2018 og § 2 i lov nr. 732 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/413/EU af 11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (CBE-direktivet), EU-Tidende 2015, nr. L 68, side 9.«

2. I § 17, stk. 2, indsættes efter »virksomhedstyper«: »m.v.«

3. I § 17, stk. 2, indsættes som nr. 9 og 10:

»9) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM).

Øvrige virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt omfang har behov for sådanne oplysninger for at kunne udføre deres hverv.«

4. I § 18, stk. 3, ændres »straffesag eller en konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed« til: »straffesag eller en konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed eller til brug for en konkret sag om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser«.

§ 9

Lov nr. 1302 af 20. december 2000 om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler ophæves.

§ 10

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 8 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 29 a, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»2. pkt. finder ikke anvendelse for privat brug ved direkte kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis føreren er tilkaldt til udrykningskørsel. Betaling af afgift for den i 3. pkt. nævnte kørsel skal ske inden 7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til udrykningskørsel.«

§ 11

I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 2. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5 svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

2. I § 10 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 3, og § 17, stk. 4, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

3. § 17, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 1 og § 16, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.«

4. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 10, stk. 1 eller 2« til: »§ 10, stk. 1, 2 eller 4«.

§ 12

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1195 af 14. november 2017, § 2 i lov nr. 1431 af 11. december 2017 og § 11 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 16, indsættes efter »komponenter«: »og udstyr«.

2. I § 4, stk. 12, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder også for benzindrevne og dieseldrevne biler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017.«

3. I § 5, stk. 14, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder også for benzindrevne og dieseldrevne varebiler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017.«

4. § 7 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er der på tidspunktet for anmodningen om udbetaling af godtgørelse af afgift efter § 7 b tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold i køretøjet ifølge bilbogen, afvises anmodningen.«

5. § 15, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan nægte registrering eller bringe en registrering til ophør, hvis virksomheden eller virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.«

6. I § 27, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 20,«.

§ 13

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 7. november 2018, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 1992/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne, EF-Tidende 1992, nr. L 368, side 38.«

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »dog«: »stk. 3 og«.

3. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Der svares ikke udligningsafgift efter stk. 2 for påhængs- og sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller for påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A.«

4. I § 3, stk. 1, A-C, ophæves kolonnen for udligningsafgift for påhængsvogne.

5. I § 4, stk. 1, I og II, A, ophæves kolonnen for udligningsafgift for påhængskøretøj.

6. I § 4, stk. 9, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»2. pkt. finder ikke anvendelse for privat benyttelse ved direkte kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis føreren er tilkaldt til udrykningskørsel. Betaling af afgift for den i 3. pkt. nævnte kørsel skal ske inden 7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til udrykningskørsel.«

7. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anden drivkraft«: », dog ikke ved registrering af campingvogne og påhængs- og sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A«.

8. Efter § 16 indsættes:

»§ 17. Der ydes efter anmodning refusion af vægtafgift for lastvogne, påhængsvogne og sættevogne, der anvendes til kombineret transport.

Stk. 2. Ved kombineret transport forstås transport af varer mellem medlemsstater i EU, når transporten af varerne sker ad vej på den indledende eller afsluttende strækning og der på den resterende strækning anvendes jernbane, indre vandveje eller søveje, når denne strækning er over 100 km i lige linje og transporten ad vej

på den indledende strækning tilbagelægges mellem det sted, hvor godset læsses, og den indladningsbanegård, der ligger nærmest,
på den afsluttende strækning tilbagelægges mellem den udladningsbanegård, der ligger nærmest, og det sted, hvor godset losses, eller

§ 14

I lov nr. 1195 af 14. november 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.), som ændret ved § 14 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 1, nr. 1, 2, 4-11, 13-33 og 36-46« til: »§ 1, nr. 1, 15-19, 21-26, 28, 36-38 og 40«.

2. I § 3, stk. 4, indsættes som 9. og 10. pkt.:

»§ 1, nr. 41 og 42, har virkning for køretøjer, som er registreret og afgiftsberigtiget i Danmark fra og med den 6. juni 2012. Dette gælder også køretøjer, som er registreret i Danmark før den 6. juni 2012, men som først er afgiftsberigtiget efter denne dato.«

3. I § 3, stk. 6, 1. pkt., ændres »1. januar 2019« til: »1. januar 2020«.

4. I § 3, stk. 6, 3. pkt., ændres »1 kalendermåned« til: »6 kalendermåneder«, og »1. februar 2019« ændres til: »1. juli 2020«.

§ 15

I lov nr. 732 af 8. juni 2018 om ændring af færdselsloven og lov om registrering af køretøjer (Indførelse af dagsgebyr ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie for motordrevne køretøjer m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 2 ophæves.

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. § 12, nr. 2 og 3, har virkning fra og med den 3. oktober 2017.

Stk. 3. § 13, nr. 3, har for det enkelte køretøj virkning fra udløbet af den igangværende afgiftsperiode på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2019, jf. stk. 1. Der efterreguleres eller tilbagebetales ikke beløb for perioden efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2019.

Stk. 4. For køretøjer, der som følge af genopbygning er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5, jf. §§ 7 og 7 a, i perioden fra og med den 3. oktober 2017 til og med den 31. december 2018, tilbagebetaler told- og skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2019 til den, der har svaret afgiften ved genopbygningen, det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, hvor registreringsafgiften er beregnet efter de gældende regler for tillæg og fradrag i registreringsafgiften for energieffektivitet, jf. registreringsafgiftslovens §§ 4 og 5, men hvor registreringsafgiften efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2019 skal beregnes efter de satser for tillæg og fradrag for energieffektivitet, der fremgår af registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, jf. lovens § 12, nr. 2 og 3.

Stk. 5. Tilbagebetalingskrav som følge af stk. 4 forfalder den 1. maj 2019 og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.

Givet på Amalienborg, den 5. december 2018

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins

/ Karsten Lauritzen

Officielle noter

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/413/EU af 11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (CBE-direktivet), EU-Tidende 2015, nr. L 68, side 9, og Rådets direktiv 1992/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne, EF-Tidende 1992, nr. L 368, side 38.

Kilde

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), at virksomheder, der fremstiller nikkel-cadmium-akkumulatorer, skal registreres som oplagshaver, mens virksomheder, der modtager varer fra udlandet med henblik på videresalg, har en mulighed for at lade sig registrere som oplagshaver, jf. § 3, stk. 2. Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 12.

Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller modtager afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller eller modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de administrative regler for registrering, så flere virksomheder skal kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift. Efter forslaget vil der blive indført en tidsmæssig og administrativ besparelse for de virksomheder, der omfattes af bagatelgrænsen, da de ikke vil skulle bruge ressourcer på løbende at angive afgifter.

Til nr. 2

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, om at indføre bagatelgrænser for registrering af afregning af afgift foreslås det yderligere, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning.

Formålet med regnskabskravet er, at det skal være muligt for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomheder er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.

Til nr. 3

Øvrige varemodtagere skal anmeldes som registreret varemodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 18.

Det foreslås, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Til nr. 4

Af § 19 i lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) fremgår, at der skal betales dækningsafgift ved indførsel af varer, som i sig selv ikke er afgiftspligtige efter lovens § 1, men som indeholder afgiftspligtige varer, fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde. I bestemmelsen henvises der til lovens § 18, som indeholder reglerne for registrerede varemodtagere.

Det foreslås at ændre henvisningen i lovens § 19, stk. 2 og 3, som indeholder reglerne for dækningsafgift. Forslaget er en følge af, at det foreslås at indføre en bagatelgrænse på 10.000 kr. i loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Efter forslaget vil indførelse af bagatelgrænsen på 10.000 kr. også finde anvendelse for dækningsafgiftspligtige varer.

Til nr. 5

Af § 32 i lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes efter loven. Straffebestemmelsen henviser blandt andet til regnskabsbestemmelsen i lovens § 11, hvor virksomheder pålægges at føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 2, som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Efter forslaget vil virksomheder, der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab, kunne straffes med bøde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.

Kilde

§ 2

Til nr. 1

Af § 3 d i lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser fremgår, at varemodtagere skal anmeldes som registreret varemodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 3 d.

Det foreslås, at virksomheder der modtager afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Til nr. 2

Af § 4, stk. 1, i lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser fremgår, at virksomheder, der fremstiller eller modtager afgiftspligtige stoffer omfattet af loven, skal registreres som oplagshaver. Herudover har virksomheder, der modtager visse dækningsafgiftspligtige varer, og hvis disse varer senere bliver destrueret hos virksomheden, en mulighed for at lade sig registrere som oplagshaver, jf. § 4, stk. 2. Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 9.

Det foreslås, at virksomheder der fremstiller eller modtager afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller eller modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Til nr. 3

Som følge af lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, om at indføre bagatelgrænser for registrering af afregning af afgift foreslås det yderligere, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning.

Til nr. 4

Det fremgår af § 8 i lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, at registrerede virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, modtagelse fra udlandet og udlevering m.v. af afgiftspligtige stoffer. Hvis en virksomhed ikke fører det lovpligtige regnskab efter lovens § 8, kan virksomheden blive straffet med bøde, jf. lovens § 17.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 17, stk. 1, nr. 2, som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Efter forslaget skal virksomheder, der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab, kunne straffes med bøde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.

Kilde

§ 3

Til nr. 1

Af emballageafgiftslovens § 2 d, stk. 1 og 2, fremgår, at der betales en afgift på 20,35 kr. pr. kg af folier fremstillet af blød pvc til emballering af levnedsmidler. Afgiftspligten omfatter folier fremstillet af blød pvc, der er egnet til emballering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende.

Det foreslås at ophæve emballageafgiftslovens § 2 d (afgiften på pvc-folier til levnedsmidler), da afgiften ikke længere vurderes at have nogen nævneværdig sundhedsmæssig effekt, idet anvendelsen af pvc-folier er reguleret i EU-sammenhæng. Forslaget vurderes at medføre en begrænset forøgelse af anvendelsen af folier, der indeholder pvc. Anvendelse af pvc-folier sker oftest i professionelle køkkener, da de har brug for de indpakningskvaliteter, som pvc-folier giver. Folier til husholdningsbrug indeholder oftest ikke pvc.

Håndteringen af pvc er problematisk i affaldshåndteringssystemet, da blød pvc generelt ikke kan genanvendes, og afbrænding af pvc medfører behov for øget røggasrensning. Affaldshåndteringen af pvc er dog afgiftsbelagt via afgiften på deponering af affald og forbrænding af affald. Der er derfor ikke behov for en særskilt afgift på pvc på grund af problemer i affaldshåndteringen.

Til nr. 2

Af emballageafgiftslovens § 3 fremgår, hvornår en person eller virksomhed er afgiftspligtig og skal registreres for betaling af afgifter efter loven. I bestemmelsen henvises der til de specifikke afgifter, som en virksomhed kan være afgiftspligtig efter.

Det foreslås at ophæve henvisningen i emballageafgiftslovens § 3, stk. 1 og 2, hvor der henvises til emballageafgiftslovens § 2 d. Ændringen er en konsekvensændring af, at emballageafgiftslovens § 2 d foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 3

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 3, at virksomheder, der fremstiller emballageafgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver. Virksomheder, der driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, eller som pakker eller aftapper visse afgiftspligtige varer, har tilsvarende mulighed for at lade sig registrere som oplagshaver. Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 10.

Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller, driver mellemhandel med og pakker eller aftapper afgiftspligtige varer, kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller, driver mellemhandel med og pakker eller aftapper afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Til nr. 4

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 3 a, at en registreret virksomhed er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere, uden at afgiften skal afregnes. I bestemmelsen henvises der til de specifikke afgifter, som en virksomhed kan være afgiftspligtig efter.

Det foreslås at ophæve henvisningen i emballageafgiftslovens § 3 a, hvor der henvises til emballageafgiftslovens § 2 d. Ændringen er en konsekvensændring af, at emballageafgiftslovens § 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 5

Virksomheder, der modtager emballageafgiftspligtige varer fra udlandet, skal anmeldes som registreret varemodtager, jf. § 7 a, stk. 1. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 7 a, stk. 3. En varemodtager, der modtager afgiftspligtige varer, som svarer til en afgift på mindre end 5.000 kr. årligt, skal dog hverken registreres eller afregne afgift af de modtagne varer, jf. § 7 a, stk. 6.

Til nr. 6

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 9, at virksomheder skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer.

Det foreslås, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning. Med ændringen vil det fremgå af loven, at virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen, skal kunne dokumentere, at de er omfattet af bagatelgrænsen.

Til nr. 7

Af emballageafgiftslovens §§ 18, 18 a og 19 fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes efter loven. Straffebestemmelserne henviser blandt andet til regnskabsbestemmelserne i § 9, hvor virksomheder pålægges at føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 18, stk. 1, nr. 2, og stk. 6, 1. og 2. pkt. som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 11 i § 9, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. Efter forslaget vil virksomheder, der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab, kunne straffes med bøde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.

Kilde

§ 4

Til nr. 1

Af § 3, stk. 1 og 2, i lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat fremgår, at virksomheder, der fremstiller foderfosfat eller modtager foderfosfat fra udlandet med henblik på videresalg, skal registreres som oplagshaver. Registrering og betaling af afgift kan efter ansøgning undlades, hvis afgiftspligtige varer anvendes til enkelte specifikt anførte formål, jf. § 3, stk. 3. Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 11.

Til nr. 2

Som følge af lovforslagets § 4, nr. 1 og 3, om at indføre bagatelgrænser for registrering af afregning af afgift, foreslås det yderligere, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning.

Til nr. 3

Til nr. 4

Det fremgår af § 15 i lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, at der skal betales dækningsafgift af varer, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde. I bestemmelsen henvises der til lovens § 14, som indeholder reglerne for registrerede varemodtagere.

Det foreslås at ændre henvisningen i lovens § 15, stk. 4, 2. pkt., som indeholder reglerne for dækningsafgift. Forslaget er en følge af, at det foreslås at indføre en bagatelgrænse på 10.000 kr. i loven, jf. lovforslagets § 4, nr. 3. Efter forslaget vil indførelse af bagatelgrænsen på 10.000 kr. også finde anvendelse for dækningsafgiftspligtige varer.

Til nr. 5

Af § 27 i lov om afgift mineralsk fosfor i foderfosfat fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes efter loven. Straffebestemmelsen henviser blandt andet til regnskabsbestemmelsen i lovens § 10, hvor virksomheder pålægges at føre regnskab over mængden af mineralsk fosfor i fremstillede varer, tilgangen af uberigtigede varer og udlevering samt forbruget af afgiftspligtige varer.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 2, som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 10, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Efter forslaget vil virksomheder, der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab, kunne straffes med bøde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.

Kilde

§ 5

Til nr. 1

Virksomheder, der fremstiller eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet efter lov om forskellige forbrugsafgifter, skal registreres som oplagshaver, jf. § 14 a. Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 15, stk. 1.

Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal kunne undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller eller importerer afgiftspligtige varer fra udlandet. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Til nr. 2

Det fremgår af § 15, stk. 2, i lov afgift af forskellige forbrugsafgifter, at registrerede virksomheder skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer.

Det foreslås, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr. løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning. Efter forslaget vil ikke kun registrerede virksomheder skulle føre regnskab.

Til nr. 3

Af § 16 a, stk. 3, i lov om afgift af forskellige forbrugsafgifter fremgår, at øvrige varemodtagere skal anmeldes som registreret varemodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 16 a, stk. 4. Virksomheder, der er omfattet af lovens afsnit II om glødelamper, og som har et årligt salg svarende til en afgift på under 3.000 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift.

Det foreslås at ændre § 16 a, stk. 3, så den nuværende bestemmelse om en bagatelgrænse på 3.000 kr. udgår, og at der i stedet henvises til bestemmelsens stk. 8. Forslaget følger af, at det foreslås at indføre en generel bagatelgrænse på 10.000 kr. i § 16, stk. 8, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, som varemodtagere i stedet vil blive omfattet af.

Til nr. 4

Af § 16 a, stk. 7, fremgår, at regnskabsbestemmelserne for oplagshavere jf. lovens § 15, stk. 2 og 3, tilsvarende finder anvendelse for varemodtagere. Virksomheder, der er registreret som varemodtager, skal derfor føre regnskab med afgiftspligtige varer. Desuden kan Skatteforvaltningen fastsætte nærmere regler om bl.a. regnskabsførelse.

Det foreslås at ændre § 16 a, stk. 7, så der henvises til § 15, stk. 2-4. Forslaget følger af, at det i lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås, at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter virksomheder, der omfattes af den foreslåede bagatelgrænse på 10.000 kr. skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det eksisterende stk. 3 herefter bliver stk. 4.

Til nr. 5

Af § 16 a, stk. 3, fremgår, at øvrige varemodtagere skal anmeldes som registreret varemodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 16 a, stk. 4.

Det foreslås, at virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal kunne undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang importerer afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår.

Til nr. 6

Af § 22 i lov om afgift af forskellige forbrugsafgifter fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes efter loven. Det følger af bestemmelsen, at afgiftspligtige virksomheder kan straffes med bøde for at undlade at lade sig registrere, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af forskellige forbrugsafgifter. I lovens § 22, stk. 1, nr. 2 henvises der til lovens § 14 a, stk. 1, og § 16 a, stk. 3, som udgør hjemlen til at pålægge de afgiftspligtige virksomheder bødestraf for at undlade at lade sig registrere.

Det foreslås, at der i lovens § 22, stk. 1, nr. 2, indsættes en henvisning til lovens § 15, hvor de forpligtelser, som de afgiftspligtige virksomheder skal efterleve, fremgår. Dette vil medvirke til, at registrerede virksomheder, som undlader at angive og betale afgift eller føre regnskab, jf. lovens § 15, stk. 1-3, bliver pålagt bødestraf, jf. § 22, stk. 1, nr. 2. Derudover vil virksomheder, som er omfattet af den foreslåede bagatelgrænse, efter forslaget også kunne blive pålagt en bødestraf, hvis virksomheden ikke løbende fører regnskab for, at virksomheden er under bagatelgrænsen på 10.000 kr. Virksomheder, der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab, skal derfor kunne straffes med bøde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.

Kilde

§ 6

Til nr. 1

Af § 1, stk. 5, i lov om afgift af konsum-is fremgår, at varemodtagere skal anmeldes som registreret varemodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 5 a, stk. 1.

Det foreslås, at virksomheder, der indfører afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang indfører afgiftspligtige varer fra udlandet. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de administrative regler for registrering, så flere virksomheder vil kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift.

Til nr. 2

Af § 3, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is fremgår, at virksomheder, der fremstiller eller modtager konsum-is fra udlandet, skal registreres som oplagshaver. Virksomheder der kun modtager konsum-is fra udlandet kan dog vælge at lade sig registrere som varemodtager, jf. § 1, stk. 5. Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 5, stk. 2.

Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller indfører afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller eller indfører afgiftspligtige varer fra udlandet. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om afgift af konsum-is, at virksomheder, som er omfattet af den eksisterende bagatelgrænse i stk. 1 og 2, kan blive pålagt at føre regnskab, jf. § 5, stk. 1, hvis Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, uanset om virksomhedens produktion eller import ligger under bagatelgrænsen. Et sådant pålæg gives for 2 år, men Skatteforvaltningen kan forlænge pålægget, hvis Skatteforvaltningen i den 2-årige periode konstaterer uregelmæssigheder.

Det foreslås, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr. løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning. Efter forslaget vil alle virksomheder omfattet af bagatelgrænsen skulle føre regnskab i modsætning til i dag, hvor det kun er de virksomheder, som af Skatteforvaltningen bliver pålagt at føre regnskab.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.

Kilde

§ 7

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., at virksomheder, der med henblik på salg fremstiller kvælstofafgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver. Virksomheder, der sælger afgiftspligtige varer, har en mulighed for at lade sig registrere som oplagshaver, hvis virksomheden årligt sælger mere end 10.000 kg kvælstof, og mindst 50 pct. heraf sælges til virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf.§ 2, stk. 2. Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 13.

Formålet med forslaget er at ensrette og forenkle de administrative regler for registrering, da flere virksomheder skal kunne undlade at lade sig registrere og afregne afgift.

Til nr. 2

Som følge af lovforslagets § 7, nr. 1 og 3, om at indføre bagatelgrænser for registrering af afregning af afgift, foreslås det yderligere, at virksomheder omfattet af bagatelgrænsen løbende skal føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning.

Til nr. 3

Virksomheder, der modtager kvælstofafgiftspligtige varer fra udlandet, skal anmeldes som registreret varemodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 19, stk. 1 og 2.

Til nr. 4

Det fremgår af § 20 i lov om afgift kvælstof indeholdt i gødninger m.m., at der skal betales dækningsafgift af varer, som i sig selv ikke er afgiftspligtige efter lovens § 1, men som er bestemt til eller anvendes som plantenæring eller afisningsmiddel, og som indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde. I bestemmelsen henvises der til lovens § 19, som indeholder reglerne for registrerede varemodtagere.

Det foreslås at ændre henvisningen i lovens § 20, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., som indeholder reglerne for dækningsafgift. Forslaget er en følge af, at det foreslås at indføre en bagatelgrænse på 10.000 kr. i loven, jf. lovforslagets § 7, nr. 3. Efter forslaget vil indførelse af bagatelgrænsen på 10.000 kr. også finde anvendelse for dækningsafgiftspligtige varer.

Kilde

§ 8

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og afgifter m.v. herunder angivelse af afgifter for de love, som fremgår af lovens bilag 1, bl.a. lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler). Det foreslås, at ændre bilag 1 til opkrævningsloven som følge af, at pvc-afgiftsloven foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 13, og derfor ikke længere bør fremgå af bilaget.

Kilde

§ 9

Til nr. 1

Det foreslås, at der ud over ændringslovens egen note også indsættes en note til titlen på den ændrede lov. Det foreslås således, at der indsættes en fodnote til lov om registrering af køretøjer, så det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/413/EU af 11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, EU-tidende 2015, nr. 68, side 9.

Til nr. 2

Efter § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer kan skatteministeren for offentlige myndigheder og visse virksomhedstyper fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.

Det foreslås at tilføje et ”m.v.” i § 17, stk. 2, i opregningen af, hvem skatteministeren kan fastsætte regler om terminaladgang for som en konsekvensændring af lovforslagets § 9, nr. 3, hvor det foreslås at give mulighed for, at Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) kan få terminaladgang, da DFIM hverken er en offentlig myndighed eller en virksomhed, men en garantifond. Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteministeren også vil kunne fastsætte regler om terminaladgang for andre private aktører end virksomheder, som f.eks. foreninger og fonde.

Til nr. 3

Skatteministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, for offentlige myndigheder og visse virksomhedstyper, jf. § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer. Adgangen til behandling af personoplysningerne kan bl.a. tildeles, når behandlingen er nødvendig for at opfylde deres retlige forpligtelser og opgaver, som påhviler som led i deres virksomhedsudøvelse, hvilket forudsættes opfyldt for de virksomhedstyper, der i dag kan tildeles terminaladgang. Disse virksomhedstyper er forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer, autoriserede nummerpladeoperatører, parkeringsvirksomheder, advokater og inkassovirksomheder, genbrugspladser, redningstjenester, finansieringsvirksomheder, samt virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler. Offentlige myndigheder og virksomheder med terminaladgang har en direkte elektronisk adgang til de pågældende oplysninger i Køretøjsregisteret. Efter lov nr. 732 af 8. juni 2018 kan skatteministeren fra 1. januar 2019 desuden fastsætte regler om terminaladgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret for Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM).

Det foreslås, at bestemmelsen i § 17, stk. 2, udvides, så skatteministeren også bemyndiges til at kunne fastsætte regler om terminaladgang for øvrige virksomheder, der varigt og i ikke uvæsentligt omfang har brug for oplysningerne for at kunne udføre deres hverv. Det foreslås også at ophæve bestemmelsen i lov nr. 732 af 8. juni 2018 om terminaladgang til DFIM, da bestemmelsen samtidig foreslås genfremsat i dette lovforslag.

Formålet med, at DFIM skal kunne tildeles terminaladgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret, er, at DFIM skal kunne administrere den ordning om opkrævning af dagsgebyrer, der blev vedtaget med lov nr. 732 af 8. juni 2018. Ordningen har til formål i højere grad at sikre, at ejere eller varige brugere af uforsikrede køretøjer betaler for de skader, som de selv forvolder. De uforsikrede ejere eller varige brugere kan derfor opkræves et dagsgebyr for hver dag, hvor færdselslovens forsikringspligt ikke er overholdt.

Forslaget om terminaladgang til DFIM blev samtidig vedtaget i lov nr. 732 af 8. juni 2018, som indsatte adgangen i lovens § 17, stk. 2, nr. 8, med virkning fra den 1. januar 2019. Da lov nr. 468 af 14. maj 2018 også har indsat mulighed for terminaladgang for virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler i lovens § 17, stk. 2, nr. 8, med virkning fra

juli 2018, foreslås den vedtagne ændring i lov nr. 732 af 8. juni 2018 ophævet i dette lovforslags § 17, nr. 1. Forslaget er en lovteknisk ændring for at undgå tvivl om henvisninger i lovens § 17, stk. 2. Forslaget genfremsættes i dette lovforslag uden materielle ændringer.

For de øvrige virksomheder vil det være en forudsætning for terminaladgangen, at behandlingen af personoplysningerne er nødvendig for, at virksomhederne kan opfylde deres retlige forpligtelser og opgaver, som påhviler dem som led i deres virksomhedsudøvelse. Ved ”varigt” forstås, at virksomhederne skal have et behov, som hverken er forbigående eller midlertidigt. Ved ”ikke uvæsentligt omfang” forstås, at virksomhedernes behov for adgang til oplysningerne skal være nødvendigt for, at de skal kunne varetage deres opgaver. Virksomhederne vil kunne tildeles terminaladgang, såfremt de opfylder disse krav, som vil blive fastsat af skatteministeren i en bekendtgørelse. Det vurderes som nødvendigt med en opsamlingsbestemmelse, da det ikke er muligt på forhånd at foretage en udtømmende opregning af de virksomheder, der kan få behov for de pågældende oplysninger. Der kan eksempelvis være tale om nye forretningsområder, som ikke kan forudses, eller at eksisterende opgaver kan løses mere effektivt. Formålet med det foreslåede er at forenkle tildeling af terminaladgang til Køretøjsregisteret, så dette fremover vil kunne ske mere enkelt, da det ikke vil kræve en lovændring.

Det er en forudsætning for tildeling af adgangen til oplysninger i Køretøjsregisteret, at adgangen overholder de til enhver tid gældende persondataretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)), og databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at behandle almindelige personoplysninger. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandlingen kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gældende. Herunder hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.

Der er efter den foreslåede § 9, nr. 3, forudsat at skulle ske behandling af almindelige personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Fastsættelse af regler om adgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret vil derfor kun kunne tildeles typer af virksomheder, hvis interesse i at tilgå oplysningerne, efter en konkret vurdering og afvejning, overstiger hensynet til den registrerede.

Virksomheder, der tildeles adgang til ejer- og brugeroplysninger i Køretøjsregisteret, skal ved behandling af oplysningerne iagttage de grundlæggende principper i forordningens artikel 5. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Endvidere må personoplysninger kun indsamles til legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Herudover skal personoplysningerne være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslaget vil i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om den registreredes rettigheder i kapitel 3 og kapitel 6 samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttelsesforordningen.

Til nr. 4

I medfør af § 18, stk. 3, i lov om registrering af køretøjer kan Rigspolitiet give retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater i Den Europæiske Union terminaladgang til de oplysninger fra Køretøjsregisteret, som politiet har modtaget fra Skatteforvaltningen. Medlemsstaterne kan imidlertid kun foretage søgning i politiets register til brug for konkrete straffesager eller konkrete sager om opretholdelse af den offentlige sikkerhed.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen vil det fremgå klart, at kompetente retshåndhævende myndigheder i de øvrige medlemsstater også kan gives adgang til at foretage elektronisk søgning i politiets register til brug for en konkret sag om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser begået i den pågældende medlemsstat. Dette gælder, uanset om den trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelse i den pågældende medlemsstat behandles som en administrativ forseelse eller som en straffesag.

Da de trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, der er omfattet af CBE-direktivet, ikke behandles ens i medlemsstaterne, er det i CBE-direktivets artikel 2 anført, at ved trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser forstås hastighedsovertrædelser, undladelse af at bruge sikkerhedssele, undladelse af at stoppe for rødt lyssignal, spirituskørsel, kørsel under påvirkning af stoffer, undladelse af at bruge styrthjelm, ulovlig brug af kørebane og ulovlig brug af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning under kørslen.

Rigspolitiet kan give de øvrige medlemsstater adgang til at foretage automatiserede søgninger i registeret vedrørende oplysninger om køretøjer og køretøjers ejere eller indehavere som nærmere beskrevet i direktivets artikel 4, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

§ 10

Af §§ 1 og 3 i lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler fremgår, at der ydes et tilskud på 10.000 kr. til køb af miljøvenlige lastbiler, der blev registreret første gang i perioden fra og med den 15. november 2000 til og med den 30. september 2001.

Det foreslås, at lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler bliver ophævet. Loven gælder kun for lastbiler, der blev registreret for flere år siden. Loven bliver ikke længere anvendt, og loven er derfor ikke aktuel at opretholde. Ved ophævelse af loven vil bekendtgørelse nr. 521 af 25. juni 2002, der regulerer tilskuddet i et vist omfang, samtidig bortfalde.

Kilde

§ 11

Til nr. 1

Efter momslovens § 29 a, stk. 1 er det muligt at købe et dagsbevis til privat brug af en varebil med en tilladt totalvægt på indtil 3 t, for hvilken der er taget fuldt fradrag for moms ved anskaffelsen. Dagsbeviser skal købes forud for den private brug. Dagsbeviset skal efter anmodning kunne fremvises for Skatteforvaltningen eller politiet. Muligheden for køb af dagsbeviser beror på en særlig undtagelse fra udgangspunktet om, at fradragsretten for moms ved anskaffelse af bilen bortfalder, hvis bilen anvendes til et ikke fradragsberettiget formål – herunder privat brug. Den særlige undtagelse af vedtaget af Rådet, senest jf. Rådets direktiv 2018/485 af 19. marts 2018.

Det foreslås, at der indsættes en undtagelse i § 29 a, stk. 1, så reglen om, at dagsbevis skal købes forud for den private brug, ikke finder anvendelse for privat brug ved direkte kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis fører er tilkaldt til udrykningskørsel. Betalingen for denne kørsel skal ske inden 7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal efter anmodning kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til udrykningskørsel. Deltidsbrandmænd m.v., som i akutte tilfælde tilkaldes til en brandstation eller lignende i tilfælde af udrykning, vil således ikke skulle købe et dagsbevis, før den private kørsel foretages. Det foreslåede vil også omfatte andre personer, der kan tilkaldes til akut udrykningskørsel på samme vis som deltidsbrandmænd. Dagsbeviset vil i disse tilfælde kunne købes efter den private kørsel, inden 7 dage efter udrykningskørslen. Det skal efter anmodning kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med en udrykning. Det vil fortsat kun være muligt at købe indtil 20 dagsbeviser pr. køretøj pr. kalenderår.

Baggrunden for det foreslåede er, at ansatte, der bl.a. fungerer som deltidsbrandmænd m.v., risikerer at blive tilkaldt til udrykningskørsel under udførelse af deres normale hverv. Hvis de som led i deres normale hverv anvender en gulpladebil, har de typisk ikke tid til at skifte til egen private bil i tilfælde af udrykning. Deltidsbrandmænds kørsel til og fra brandstationen m.v. i tilfælde af udrykning er af privat karakter og må derfor ikke umiddelbart foretages i en gulpladebil.

Privat kørsel i en gulpladebil er allerede en mulighed ved køb af dagsbeviser. Deltidsbrandmænd m.v. har dog typisk kun ganske kort tid til rådighed i forbindelse med udrykning. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at dagsbeviset i disse situationer skal købes forud for kørslen. Deltidsbrandmænd m.v. vil efter det foreslåede kunne købe dagsbeviset, efter kørslen er foretaget. Det skal efter anmodning kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med udrykning.

Det foreslåede vil muliggøre en hensigtsmæssig løsning i forhold til at udføre en samfundsmæssig relevant opgave, da deltidsbrandmænd m.v. vil kunne reagere på en tilkaldelse til udrykningskørsel uden unødigt ophold ved først at købe et dagsbevis.

Kilde

§ 12

Til nr. 1

Af § 2, stk. 1, i lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler fremgår, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, eller genindvinder afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, skal registreres som oplagshaver. Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på videresalg, har tilsvarende mulighed for at lade sig registrere som oplagshaver, jf. § 2, stk. 2. Registrerede oplagshavere skal efter udløbet af afgiftsperioden angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som virksomheden har udleveret i perioden, jf. § 11. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på videresalg genindvinder eller modtager afgiftspligtige varer i en mængde på under 250 kg pr. kalenderår, skal dog hverken registreres eller afregne afgift af de modtagne varer, jf. § 2, stk. 3.

Det foreslås, at virksomheder der fremstiller, eller med henblik på videresalg genindvinder eller modtager afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller, genindvinder eller modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår.

Til nr. 2

Af § 10 i lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler fremgår, at fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.

Til nr. 3

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, at virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal anmeldes som registreret varemodtager. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal virksomheder angive og afregne afgift af den mængde afgiftspligtige varer, der er modtaget i perioden, jf. § 17, stk. 2.

Det foreslås, at virksomheder der modtager afgiftspligtige varer, skal kunne undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang modtager afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår.

Til nr. 4

Af § 31 i lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler fremgår, hvornår en person eller virksomhed kan straffes efter loven. Straffebestemmelsen henviser blandt andet til regnskabsbestemmelsen i lovens § 10, hvor virksomheder pålægges at føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 31, stk. 1, nr. 2, som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 10, jf. lovforslagets § 12, nr. 2. Efter forslaget vil virksomheder, der ikke overholder det foreslåede krav om at føre regnskab, kunne straffes med bøde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2 for uddybende bemærkninger om straf.

Kilde

§ 13

Efter gældende ret betales der afgift af varer med indhold af polyvinylklorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalater (ftalater), der er nævnt i bilag 1 til pvc-afgiftsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. Bilaget omfatter bl.a. bløde rør og slanger, gulvbelægningsmaterialer, selvklæbende folier, handsker, presenninger og tagrender.

Afgiftssatserne følger af pvc-afgiftslovens bilag 2. Afgiften udregnes som udgangspunkt på baggrund af vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. pvc-afgiftslovens § 1, stk. 2.

Hvis vægten af pvc og ftalater ikke kan godtgøres, betales afgift af varens nettovægt, jf. pvc-afgiftslovens § 1, stk. 3, 2. pkt. For visse typer af afgiftspligtige produkter betales afgift af varens overfladeareal eller efter antallet af varer.

Der gælder desuden nedsatte satser, hvis det kan godtgøres, at en afgiftspligtig vare indeholder en anden blødgører end ftalater.

For varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter pvc-afgiftslovens bilag 1, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt, skal der svares afgift af den afgiftspligtige del af denne samlede vare (dækningsafgift), jf. pvc-afgiftslovens § 2.

Det foreslås at ophæve pvc-afgiftsloven.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.12.

Kilde

§ 14

Til nr. 1

Virksomheder, der fremstiller komponenter til køretøjer, kan anskaffe et køretøj, som fritages for registreringsafgift, når køretøjet skal anvendes til afprøvning af de fremstillede komponenter, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 16. Der kan kun ske afgiftsfritagelse for komponenter, som indgår som en bestanddel af køretøjer, f.eks. motorer, karrosseri og dele hertil. Udstyr, der betragtes som løsdele, f.eks. tilpasset lydudstyr, er ikke omfattet af muligheden for afgiftsfritagelse.

Det foreslås, at ”udstyr” tilføjes i § 2, stk. 1, nr. 16, så det fremover bliver muligt for virksomheder, der fremstiller udstyr til køretøjer, at kunne anskaffe et afgiftsfritaget køretøj med henblik på afprøvning af det fremstillede udstyr. Efter forslaget vil der blive skabt lige vilkår for virksomheder, der fremstiller udstyr til køretøjer, og som har et særligt behov for at afprøve dette udstyr i et køretøj, med virksomheder, der fremstiller komponenter til køretøjer.

Ved ”udstyr” forstås dele, som er fremstillet til brug i køretøjer, og som integreres heri, f.eks. lydudstyr og sikkerhedsudstyr, og som det er nødvendigt at afprøve og tilrette i det anskaffede køretøj. Fremstillere af udstyr vil ikke kunne anskaffe afgiftsfritagne køretøjer efter det foreslåede, hvis udstyret har karakter af at være en løsdel, som ikke integreres i køretøjet, eller hvis det ikke er nødvendigt at afprøve udstyret i et køretøj.

Til nr. 2

Beregning af afgift for personbiler, motorcykler m.v., der genopbygges som følge af færdselsskade, eksplosion, ildebrand m.v., sker som for nye køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 4, jf. § 7, stk. 1. Hvis reparation og genopbygningen sker som følge af slitage, tæring m.v. værdiansættes køretøjer som brugt, jf. § 31 i bekendtgørelse om registreringsafgift. Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, gives der ved beregning af registreringsafgiften et fradrag eller tillæg til afgiften afhængig af køretøjets energieffektivitet. For benzindrevne køretøjer udgør fradraget 4.000 kr. pr. km, køretøjet tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. For dieseldrevne personbiler gælder samme satser, men grænsen er 22 km pr. liter brændstof. Tillægget udgør 6.000 kr. pr. km, som køretøjet tilbagelægger mindre end de nævnte grænser for hhv. benzin- og dieseldrevne personbiler.

For de reparerede og genopbyggede køretøjer, der værdiansættes som brugte, nedsættes bl.a. fradrag og tillæg til registreringsafgiften med samme procentdel som køretøjets værdi er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der afgiftsberigtiges som nyt, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

Det foreslås, at køretøjer, der genopbygges og afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 7 og 7 a, fritages for de skærpede regler for tillæg og fradrag for energieffektivitet, som blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Tillæg og fradrag vil efter det foreslåede i stedet skulle beregnes med de satser, som fremgår af § 4, stk. 2-4, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Efter forslaget vil der blive givet fradrag på 4.000 kr. pr. km, køretøjet tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne personbiler og 18 km for dieseldrevne personbiler. Efter forslaget vil tillæg blive givet med 1.000 kr. pr. km, køretøjet tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne personbiler og 18 km for dieseldrevne personbiler. Fradrag og tillæg for de køretøjer, der genopbygges som følge af slitage m.v., vil stadig skulle nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der afgiftsberigtiges som nyt.

Ved genopbygning som følge af færdselsskade af en ældre dieseldrevet personbil, som har en handelsværdi på f.eks. 35.000 kr., og som tilbagelægger 12 km pr. liter diesel, vil der efter gældende regler blive givet et tillæg til registreringsafgiften på 6.000 kr. for hver af de ti kilometer, som personbilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof, dvs. i alt et tillæg på 60.000 kr. Efter det foreslåede vil tillægget kun udgøre 1.000 kr. for hver af de seks kilometer, som personbilen tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof, dvs. i alt et tillæg på 6.000 kr.

Forslaget vil dog kun gælde for køretøjer, som er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017. Disse køretøjer er oprindeligt afgiftsberigtiget efter tidligere gældende regler for tillæg og fradrag. Med det foreslåede vil ny afgiftsberigtigelse skulle ske efter de regler, som var gældende forud for skærpelsen indført med lov nr. 1195 af 14. november 2017. Det vil således blive sikret, at ældre genopbyggede biler ikke rammes utilsigtet hårdt af de skærpede regler.

Derimod vil køretøjer, som er registreret første gang i Danmark fra den 3. oktober 2017, fortsat skulle anvende de gældende regler for tillæg og fradrag, som også er lagt til grund ved den oprindelige afgiftsberigtigelse.

Til nr. 3

Beregning af afgift for varebiler, der genopbygges som følge af færdselsskade, eksplosion, ildebrand m.v., sker som for nye køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 5, jf. § 7, stk. 1. Hvis reparation og genopbygningen sker som følge af slitage, tæring m.v., værdiansættes varebilen som brugt, jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift. Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4 og 5, gives der ved beregning af registreringsafgiften et fradrag eller tillæg til afgiften afhængig af varebilens energieffektivitet. For benzindrevne varebiler udgør fradraget 4.000 kr. for hver kilometer, som køretøjet tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. For dieseldrevne varebiler gælder de samme satser, men grænsen er 22 km pr. liter brændstof. Tillægget udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som varebilen tilbagelægger mindre end de nævnte grænser for henholdsvis benzin- og dieseldrevne varebiler.

For de reparerede og genopbyggede varebiler, der værdiansættes som brugte, nedsættes bl.a. fradrag og tillæg til registreringsafgiften med samme procentdel, som varebilens værdi er ændret, sammenholdt med en tilsvarende varebil, der afgiftsberigtiges som ny, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 8.

Det foreslås, at varebiler, der genopbygges og afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 7 og 7 a, fritages for de skærpede regler for tillæg og fradrag for energieffektivitet, som blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Tillæg og fradrag vil efter det foreslåede i stedet skulle beregnes med de satser, som fremgår af § 5, stk. 4-6 i lovbekendtgørelse nr. 1062, af 7. september 2017. Som følge af det foreslåede vil fradrag blive givet med 4.000 kr. pr. km varebilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne varebiler og 18 km for dieseldrevne varebiler. Tillæg vil blive givet med 1.000 kr. pr. km, varebilen tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne varebiler og 18 km for dieseldrevne varebiler. Fradrag og tillæg for de varebiler, der genopbygges som følge af slitage m.v., vil stadig skulle nedsættes med samme procentdel, som varebilens værdi er ændret sammenholdt med en tilsvarende varebil, der afgiftsberigtiges som ny.

Forslaget vil dog kun gældefor varebiler, som er registreret første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017. Disse varebiler er oprindeligt afgiftsberigtiget efter tidligere gældende regler for tillæg og fradrag. Efter forslaget vil ny afgiftsberigtigelse skulle ske efter de regler, som var gældende forud for skærpelsen indført med lov nr. 1195 af 14. november 2017. Det vil således blive sikret, at ældre genopbyggede varebiler ikke rammes utilsigtet hårdt af de skærpede regler.

Derimod vil varebiler, som er registreret første gang i Danmark fra den 3. oktober 2017, fortsat skulle anvende de gældende regler for tillæg og fradrag, som også er lagt til grund ved den oprindelige afgiftsberigtigelse.

Til nr. 4

En ejer af en bil kan efter anmodning få godtgjort en del af registreringsafgiften ved eksport af et køretøj til varig brug i et andet land, såkaldt eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b.

Når der ansøges om godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport af et køretøj, og der på anmodningstidspunktet er tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold i Bilbogen, kan Skatteforvaltningen sætte anmodningen i bero, indtil pantet m.v. er aflyst, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3. Denne mulighed blev indført med § 1 i lov nr. 650 af 8. juni 2016 med den begrundelse, at Skatteforvaltningen ikke skulle bruge unødvendige ressourcer på at realitetsbehandle anmodninger om godtgørelse, uden at godtgørelse kunne udbetales grundet tinglyste rettigheder over køretøjet.

For køretøjer, som er over 10 år gamle, og for andre køretøjer, som Skatteforvaltningen bestemmer, skal der afleveres en synsrapport med anmodningen, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1. Synsrapporten om køretøjets stand, som indgår ved værdifastsættelse af køretøjet, må ikke være mere end fire uger gammel regnet fra anmodningens indgivelse. Hvis en anmodning indgives sammen med en gyldig synsrapport, og anmodningen sættes i bero i en længere periode eksempelvis grundet et tinglyst pant i køretøjet, vil synsrapporten stadig være gyldig på det tidspunkt, berostillelsen ophører. Det uanset at der kan være sket en yderligere værdiforringelse af køretøjet i den mellemliggende periode.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, ændres, så hvis der på tidspunktet for anmodningen om udbetaling af godtgørelse af afgift er tinglyst pant, udlæg eller ejendomsforbehold i køretøjet ifølge bilbogen, afvises anmodningen. Når rettigheden efterfølgende aflyses, vil der skulle anmodes om godtgørelse på ny.

Formålet med det foreslåede er, at Skatteforvaltningen ikke skal behandle berostillede anmodninger om godtgørelse. Formålet er herudover at sikre, at synsrapporter giver et retvisende billede af køretøjers stand på udførselstidspunktet. Efter forslaget vil der blive sikret administrative lettelser for Skatteforvaltningen, som ikke vil skulle behandle berostillede anmodninger. Det vil samtidig blive sikret, at der ikke udbetales for meget i godtgørelse på baggrund af forældede synsrapporter.

Til nr. 5

En virksomhed kan registreres som selvanmelder efter registreringsafgiftsloven, hvis virksomheden opfylder en række betingelser, jf. registreringsafgiftslovens § 15. Disse betingelser er bl.a., at virksomheden ikke må have gæld til staten, og virksomheden skal stille en sikkerhed på mindst 500.000 kr. Sikkerhedsstillelsesbeløbet kan fastsættes til et højere beløb på baggrund af virksomhedens årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar og øvrige risikofaktorer, jf. registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2.

Når en virksomhed er registreret som selvanmelder, får virksomheden adgang til selv at angive afgift og afgiftsgodtgørelse for køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1 og 2.

Virksomheden kan dog ikke blive registreret som selvanmelder, hvis virksomheden, herunder virksomhedens ejer ved en personligt ejet virksomhed, har handlet på en måde, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde vilkårene for registreringsordningen, jf. § 15, stk. 4.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 15, stk. 4, ændres, så Skatteforvaltningen vil kunne nægte registrering eller bringe en registrering til ophør, hvis virksomheden eller virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen. Det skyldes, at oplysninger om øvrige fysiske eller juridiske personer, som deltager i virksomheden, og som tidligere har deltaget i og haft væsentlig indflydelse på andre virksomheder, der eksempelvis har påført staten et tab, efter gældende ret ikke kan lægges til grund for afslaget af anmodningen om registrering.

Efter forslaget vil der kunne indgå en vurdering af, om virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse tidligere har handlet på en måde, som gør, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil overholde vilkårene for registreringsordningen. Den gældende bestemmelse giver mulighed for, at de fysiske og juridiske personer omkring virksomheden, som tidligere har handlet på en sådan måde, blot kan anmode om registrering fra et nyt selskab, og uden at Skatteforvaltningen har hjemmel til at afslå denne anmodning. Efter forslaget skal der ved ejer forstås en fysisk eller juridisk person, som har bestemmende indflydelse over virksomheden ved enten at have direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller ved direkte eller indirekte at have rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettighederne. Ved bestyrelse skal forstås den bestyrelse, der er valgt på en generalforsamling, og som vælger en direktion, og som varetager den overordnede strategiske ledelse. Ved direktion skal forstås den selskabsretlige definition af en direktion, der er valgt af bestyrelsen, og som varetager den daglige ledelse af en virksomhed. Ved anden ledelse skal forstås én eller flere personer, som hverken deltager i bestyrelsen eller direktionen, men som har væsentlig indflydelse over virksomhedens dispositioner.

Efter forslaget vil Skatteforvaltningen kunne foretage en konkret vurdering af, om virksomheden eller virksomhedens ledelse har handlet på en måde, som gør, at virksomheden må formodes ikke at ville overholde vilkårene for registreringsordningen. I disse tilfælde vil Skatteforvaltningen kunne afslå virksomhedens anmodning om registrering. Som vejledende eksempel kan nævnes en virksomhed, som flere gange inden for de seneste år har angivet skatter og afgifter urigtigt eller undladt at betale skatter og afgifter rettidigt. Herudover vil gæld fra drift af andre virksomheder, konkurser, der har påført staten et tab, samt tidligere manglende overholdelse af registreringsordningen også kunne indgå som elementer ved vurdering af, om virksomheden må formodes ikke at ville overholde vilkårene for registreringsordningen. Skatteforvaltningen vil derfor kunne afslå en anmodning om registrering fra en virksomhed, hvor ejeren, bestyrelsen, direktion eller anden ledelse har været involveret i en sådan virksomhed. Der foreslås ikke ændringer i omfanget af den vurdering, som Skatteforvaltningen foretager, men udelukkende på hvilken personkreds, der kan indgå i vurderingen. Det vil bero på et skøn fra sag til sag, om forholdet indebærer, at det er nærliggende at antage, at vilkårene for registreringsordningen ikke vil blive overholdt.

Til nr. 6

Efter straffebestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan bl.a. en forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af lovens § 20 straffes med bøde. Lovens § 20 indeholder bestemmelser om, hvem der hæfter for betaling af den registreringsafgift, der påhviler er køretøj.

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007, indeholdt § 20 bestemmelse om, at registrerede virksomheder skulle føre regnskab over indkøb og salg af afgiftspligtige køretøjer. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse heraf kunne straffes med bøde, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 2. Af lovens § 19, stk. 2 og 3, og § 30, fremgik, hvem der hæftede for betaling af afgiften. Der var ikke hjemmel til at pålægge bøde for overtrædelse af hæftelsesbestemmelserne.

Ved lov nr. 265 af 23. april 2008 blev registreringsafgiftslovens §§ 14-20 affattet på ny, og lovens § 30 blev samtidig ophævet. Ændringerne fulgte af, at ordningen for registrerede virksomheder blev udvidet. Den nye affattelse af § 20 medførte, at bestemmelsen kom til at indeholde lovens samlede hæftelsesbestemmelser. Af bemærkningerne til lovændringen fremgår, at bestemmelsen var en videreførelse af den gældende § 19, stk. 2, og § 30. Der blev ikke ved lovændringen foretaget en konsekvensændring af straffebestemmelsen i lovens § 27. Der var efter lovændringen derfor stadig mulighed for at pålægge bøde for overtrædelse af § 20, som nu indeholdt lovens bestemmelser om hæftelse.

Bestemmelser om hæftelse fremgik ikke forud for lov nr. 265 af 23. april 2008 af lovens straffebestemmelser. Da den nye affattelse af § 20 var en videreførelse af gældende bestemmelser, har det ikke været hensigten, at overtrædelse af hæftelsesbestemmelsen skulle kunne straffes med bøde. Det foreslås derfor at foretage en konsekvensrettelse af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 2, så henvisningen til § 20 udgår.

Kilde

§ 15

Til nr. 1

I lovforslagets § 15, nr. 8, foreslås at indføre regler om refusion af vægtafgift for lastvogne, påhængsvogne og sættevogne, der anvendes til kombineret transport. Reglerne er en implementering af Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.

Det foreslås derfor, at der som fodnote til lovens titel indsættes, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne, EU-Tidende 1992, nr. L 368, side 38-42.

Til nr. 2

Af § 2, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven) fremgår af hvilke køretøjer, der skal svares udligningsafgift i tillæg til vægtafgiften. Bestemmelsen henviser desuden til lovens § 15, som fritager visse køretøjer fra betaling af bl.a. vægt- og udligningsafgift. Det gælder f.eks. kongehusets køretøjer.

Det foreslås at der i § 2, stk. 2, indsættes en henvisning til § 2, stk. 3. Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 2, jf. lovforslagets § 15, nr. 2. Efter forslaget vil der blive sikret en korrekt henvisning til det nye stk. 3.

Til nr. 3

Ved betaling af vægtafgift skal der også betales udligningsafgift, hvis køretøjet anvender et andet drivmiddel end benzin eller elektricitet, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 2. Dette gælder også for påhængskøretøjer, der fremføres af en sådant køretøj.

For påhængs- og sættevogne, der anvendes til befordring af personer og med en egenvægt på over 2.000 kg, betales en vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, A, på 120 kr. og en udligningsafgift på 32 kr. pr. 100 kg egenvægt. For påhængsvogne til godstransport med en totalvægt på 3.001 til 3.500 kg, og for påhængsredskaber med en totalvægt på 3.001 til 4.000 kg, betales en vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, på 560 kr. og en udligningsafgift på 260 kr. pr. køretøj.

Af hensyn til beregning af korrekt vægt- og udligningsafgift skal der ved registrering af alle køretøjer angives, hvilken drivkraft køretøjet er indrettet til at anvende, jf. vægtafgiftslovens § 9, stk. 1. For forskellige typer påhængskøretøjer, der ikke har en selvstændig drivkraft, men skal fremføres af et andet køretøj, er det drivkraften for det trækkende køretøj, der skal angives. Påhængskøretøjet skal herefter fremføres af et køretøj med det angivne drivmiddel.

Det foreslås, at der i vægtafgiftslovens § 2 indsættes et stk. 3, så der ikke svares udligningsafgift for påhængs- og sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller for påhængsvogne til godstransport samt påhængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A. Efter forslaget vil der kun skulle betales vægtafgift for køretøjerne. Dog betales der ikke vægtafgift for påhængsvogne og påhængsredskaber indtil 500 kg totalvægt. Ved at undtage påhængskøretøjerne fra udligningsafgift vil ejere og brugere opnå en mindre besparelse. Samtidig vil der efter forslaget blive skabt en administrativ forenkling, så påhængskøretøjerne vil kunne benyttes med et trækkende køretøj uanset køretøjets drivmiddel, uden at de registrerede oplysninger om påhængskøretøjet skal ændres. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 15, nr. 7, om, at campingvogne, påhængs- og sættevogne til personbefordring, påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber, som har en totalvægt på indtil 4.000 kg, undtages fra kravet om angivelse af drivmiddel.

Til nr. 4

Af personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter de satser, som fremgår af skemaet under vægtafgiftslovens § 3. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne for personmotorkøretøjer, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne.

Da det i lovforslagets § 15, nr. 3, foreslås, at der ikke skal betales udligningsafgift for påhængs- og sættevogne til personbefordring, foreslås det, at kolonnen med satsen for udligningsafgift for påhængsvogne i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, A-C, ophæves. Den eneste sats for udligningsafgift, der fremgår af kolonnen, vedrører påhængs- og sættevogne, der anvendes til befordring af personer med en egenvægt på over 2.000 kg.

Til nr. 5

Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter de satser, som fremgår af skemaet under vægtafgiftslovens § 4. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Det foreslås, at kolonnen for udligningsafgift for påhængskøretøjer i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, I og II, A, ophæves, da det samtidig foreslås, at der ikke skal betales udligningsafgift for påhængsvogne til godstransport samt påhængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II A, jf. lovforslagets § 15, nr. 3. Den eneste sats for udligningsafgift, der fremgår af kolonnen, vedrører påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber med en totalvægt på 3.001 til 4.000 kg.

Til nr. 6

Efter gældende ret er det muligt at købe et dagsbevis til privat kørsel i en varebil registreret til erhvervsmæssig kørsel (gulpladebil), som har en tilladt totalvægt på indtil 4 t. I medfør af vægtafgiftslovens § 4, stk. 9, skal dagsbeviser købes forud for den private kørsel. Dagsbeviset skal efter anmodning kunne fremvises for Skatteforvaltningen eller politiet.

Det foreslås, at der indsættes en undtagelse i § 4, stk. 9, så reglen om, at dagsbevis skal købes forud for den private brug, ikke finder anvendelse for privat brug ved direkte kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis fører er tilkaldt til udrykningskørsel. Betalingen for denne kørsel skal ske inden 7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal efter anmodning kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til udrykningskørsel. Deltidsbrandmænd m.v., som i akutte tilfælde tilkaldes til en brandstation eller lignende i tilfælde af udrykning, vil ikke skulle købe et dagsbevis, før den private kørsel foretages. Det foreslåede vil også omfatte andre personer, der kan tilkaldes til akut udrykningskørsel på samme vis som deltidsbrandmænd. Dagsbeviset vil i disse tilfælde kunne købes efter den private kørsel, inden 7 dage efter udrykningskørslen. Det skal efter anmodning kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med en udrykning. Det vil fortsat kun være muligt at købe indtil 20 dagsbeviser pr. køretøj pr. kalenderår.

Privat kørsel i en gulpladebil er allerede en mulighed ved køb af dagsbeviser. Deltidsbrandmænd m.v. har dog typisk kun ganske kort tid til rådighed i forbindelse med udrykning. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at dagsbeviset i disse situationer skal købes forud for kørslen. Deltidsbrandmænd m.v. vil efter det foreslåede kunne købe dagsbeviset efter kørslen er foretaget. Det skal efter anmodning kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med udrykning.

Til nr. 7

Ved registrering af ethvert køretøj skal det angives, hvilket drivmiddel køretøjet anvender. For påhængskøretøjer angives, hvilket drivmiddel det trækkende køretøj anvender, jf. vægtafgiftslovens § 9. Oplysning om drivmiddel anvendes bl.a. til at fastslå, om der skal betales udligningsafgift af køretøjet. Oplysningen om drivmiddel skal angives, uanset om der for køretøjstypen skal betales vægtafgift.

Det foreslås, at krav om angivelse af drivmiddel dog ikke gælder ved registrering af campingvogne og påhængs- og sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller for påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber, som er omfattet af § 4, stk. 1, II, A.

Baggrunden for det foreslåede er, at der for campingvogne, de mindre påhængs- og sættevogne til personbefordring og de mindre påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber ikke i dag betales udligningsafgift, hvorfor oplysning om et trækkende køretøj ikke er relevant.

Da de større påhængskøretøjer efter lovforslagets § 15, nr. 3, foreslås undtaget fra krav om betaling af udligningsafgift, er der herefter heller ingen begrundelse for at opretholde et krav om angivelse af drivmiddel for disse køretøjer. Efter forslaget vil der blive indført en forenkling både ved registrering af påhængskøretøjerne og ved brug heraf, da de umiddelbart vil kunne benyttes med flere forskellige køretøjer, uanset drivmidlet for disse køretøjer.

Til nr. 8

Regler om refusion af vægtafgift for lastmotorkøretøjer, der er anvendt til kombineret transport ad landevej og med jernbane i Danmark eller anden medlemsstat i EU, fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Reglerne er fastsat efter en bemyndigelsesbestemmelse i lov om vægtafgift m.v., som fejlagtigt blev ophævet ved § 30, nr. 4, i lov nr. 1532 af 27. december 2014. Efter reglerne i bekendtgørelsen, som fremgår uden lovhjemmel, skal anmodning om refusion rettes til Dansk Transport og Logistik, som behandler anmodningen og afgiver indstilling om refusionen til Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at reglerne om refusion af vægtafgift i forbindelse med kombinerede transporter flyttes fra bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. til vægtafgiftslovens § 17. Efter det foreslåede stk. 1 vil der efter anmodning blive ydet refusion af en del af vægtafgiften for lastvogne, påhængsvogne og sættevogne, som i løbet af året er blevet anvendt til kombineret transport. Reglerne er en implementering af Rådets direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.

I stk. 2 foreslås det defineret, at som kombineret transport forstås transporter af varer mellem medlemsstater i EU, når transporten af varerne sker ad vej på den indledende eller afsluttende strækning, og der på den resterende strækning anvendes jernbane, indre vandveje eller søvejen, når denne strækning er over 100 km i lige linje. Herudover skal transporten ad vej 1) på den indledende strækning tilbagelægges mellem det sted, hvor godset læsses, og den indladningsbanegård der ligger nærmest, 2) på den afsluttende strækning tilbagelægges mellem den udladningsbanegård, der ligger nærmest, og det sted, hvor godset lodses eller 3) på den indledende eller afsluttende strækning tilbagelægges inden for en radius på 150 km i lige linje fra laste- eller lodsehavnen.

I stk. 3 foreslås det, at refusion vil kunne ydes til de virksomheder, der har foretaget transporter af varer, som omfattes af definitionen af kombineret transport. For at få refunderet afgift forudsættes det, at køretøjerne, der anmodes om afgiftsrefusion for, ejes eller benyttes af virksomheden, og at virksomheden derved har betalt vægtafgiften for disse køretøjer.

I stk. 4 foreslås, at der ydes afgiftsrefusion for hvert påbegyndt døgn, som et køretøj har været anvendt til kombineret transport. Selv om flere kombinerede transporter foretages med ét køretøj inden for samme døgn, ydes der kun refusion for ét døgn. Ved opgørelse af hvor mange døgn, der er foretaget kombineret transport, henses til sædvanlige køre- og sejlplaner. Afgiften refunderes pr. døgn med 20 kr. for lastvogne, med 10 kr. for påhængsvogne og med 30 kr. for en bil til sættevogn. Det vil dog ikke være muligt at få refunderet mere i afgift inden for et kvartal, end der faktisk er indbetalt i afgift for det pågældende køretøj for perioden.

I stk. 5 foreslås, at opgørelse af refusionsbeløbet sker årligt ved kalenderårets udløb. Virksomhederne skal inden 30 dage efter kalenderårets udløb indsende dokumentation for de gennemførte kombinerede transporter og dokumentation for betaling af vægtafgift til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen foretager opgørelse af, hvilket refusionsbeløb virksomhederne er berettiget til og forestår ligeledes udbetalingen af beløbet.

Den foreslåede bestemmelse i vægtafgiftslovens § 17 vil medføre, at virksomheder, der foretager transport af varer mellem medlemsstater som kombineret transport i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne, efter anmodning vil kunne få refunderet en del af den betalte registreringsafgift af de omfattede lastvogne, påhængsvogne og sættevogne. For at transporter kan omfattes af bestemmelserne forudsætter det, at de opfylder betingelserne, der er foreslået som § 17, stk. 2.

Det vil desuden være en forudsætning for at kunne få refunderet vægtafgift, at virksomheden, som har anvendt køretøjerne, og anmoder om refusion, samtidig er den, der har afregnet vægtafgiften for køretøjerne.

Ved opgørelse af refusionsbeløbet vil der blive taget der udgangspunkt i det antal døgn, hvor køretøjet har været anvendt til kombineret transport. Opgørelsen vil blive foretaget ud fra sædvanlige køre- og sejlplaner for jernbaner, indre vandveje eller søveje, uanset om forsinkelser eller andre forhold har medført en længere transporttid. I de tilfælde, hvor et køretøj inden for samme døgn er anvendt til to separate kombinerede transporter, vil der for dette døgn alligevel kun kunne ydes refusion for ét døgns transporttid.

Refusion af vægtafgift vil blive foretaget med 20 kr. pr. døgn for lastvogne, med 10 kr. pr døgn for påhængsvogne og med 30 kr. pr. døgn for en bil til sættevogne. Det samlede beregnede refusionsbeløb for et kvartal ud fra de foreslåede satser vil dog ikke kunne udgøre et større beløb, end hvad der faktisk er betalt i vægtafgift i perioden.

Opgørelsen af refusion af vægtafgift vil blive opgjort årligt. Transportvirksomheder vil ved kalenderårets udgang skulle indsende dokumentation for, at de har foretaget kombineret transport, og derfor er berettiget til refusion af vægtafgift. Virksomhederne vil samtidig skulle dokumentere, at de har betalt vægtafgift af de omhandlede køretøjer. Skatteforvaltningen vil ved modtagelse af anmodning med dokumentation foretage beregning af den refusion, som virksomheden er berettiget til, hvorefter beløbet udbetales.

Baggrunden for forslag om at indsætte regler om kombineret transport i vægtafgiftsloven skyldes dels den fejlagtige ophævelse af bemyndigelsesbestemmelsen i vægtafgiftsloven og dels, at EU-Kommissionen i en åbningsskrivelse har påtalt, at de ikke mener, at Danmark har implementeret Rådets direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne tilstrækkelig præcist. De foreslåede regler er en videreførelse af tidligere gældende regler, som fremgik af bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som dog foreslås tydeliggjort med henblik på større overensstemmelse med direktivet.

Kilde

§ 16

Til nr. 1 og 2

Efter gældende ret skal Skatteforvaltningen ved afgiftsberigtigelse af et køretøj offentliggøre afgiftsgrundlaget på internettet, jf. registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 1. For det enkelte køretøj skal offentliggøres de oplysninger, der anmeldes til Skatteforvaltningen til brug for opgørelse af registreringsafgiften for køretøjet, det opgjorte afgiftsgrundlag, den beregnede afgift, den betalte afgift og det anvendte hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen samt eventuelle ændringer i afgiftsgrundlaget i forhold til det anmeldte afgiftsgrundlag.

Hjemmel til at offentliggøre oplysninger for hvert enkelt køretøj om den beregnede afgift, den betalte afgift og det anvendte hjemmelsgrundlag blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Med bestemmelsen var det hensigten, at Skatteforvaltningen skulle offentliggøre de anførte oplysninger for alle køretøjer, som er registreret og afgiftsberigtiget i Danmark fra og med den 6. juni 2012, da oplysningerne for disse køretøjer forefindes elektronisk i Køretøjsregisteret (DMR). Skatteforvaltningen har efter lovens ikrafttrædelse offentliggjort oplysningerne for alle køretøjer registreret i DMR.

Der er efter lovens ikrafttrædelse fremkommet bemærkninger om, at ændringen af registreringsafgiftslovens § 10 a ikke har virkning for køretøjer, der allerede var registreret i DMR forud for lovændringen.

Efter vurdering af ordlyd, bemærkninger og ikrafttrædelsesbestemmelser i lov nr. 1195 af 14. november 2017 er det konstateret, at formuleringen af lovens ikrafttrædelsesbestemmelser er ukorrekt. I lovens § 3, stk. 4, fremgår, at en lang række ændringer, herunder af § 10 a, har virkning fra og med den 3. oktober 2017. Bestemmelsen anfører samtidig, at de samme ændringer ikke har virkning for køretøjer, for hvilke der er underskrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 2. oktober 2017, og som i perioden fra og med den 3. oktober 2017 til og med den 1. april 2018 anmeldes til registrering, hvor der i forbindelse med registreringen anmodes om afgiftsberigtigelse efter de hidtil gældende regler. Undtagelsen fra virkningstidspunktet skulle kun have omfattet ændringer, der vedrører ændrede satser m.v., som har betydning for resultatet af afgiftsberigtigelse af et køretøj. Det var således ikke hensigten med lovændringen at omfatte ændringen af § 10 a og flere andre ændringer af denne undtagelse.

Det foreslås derfor at ændre virkningsbestemmelsen i § 3, stk. 4, i lov nr. 1195 af 14. november 2017, så undtagelsen kun omfatter ændringer af satser og fradrag m.v., som har betydning for afgiftsberigtigelse af et køretøj, og hvor der kan anmodes om, at afgiftsberigtigelsen foretages efter de hidtil gældende regler, hvis dette ønskes. Ændring af registreringsafgiftslovens § 10 a vil som følge heraf også få virkning for de køretøjer, som tidligere var omfattet af undtagelsen.

Det foreslås samtidig at indsætte et 9. og 10. pkt. i § 3, stk. 4, som præciserer, at ændringen af registreringsafgiftslovens 10 a om offentliggørelse af beregnet afgift, betalt afgift og anvendt hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen har virkning for køretøjer, som er registreret og afgiftsberigtiget fra og med den 6. juni 2012, og at dette også gælder for køretøjer, som er registreret i Danmark før den 6. juni 2012, men som først er afgiftsberigtiget efter denne dato. Registreringsafgiftslovens § 10 a har således virkning for alle køretøjer, som er registreret og afgiftsberigtiget i Danmark fra og med den 6. juni 2012, da de omfattede oplysninger for disse køretøjer er elektronisk tilgængelige i Køretøjsregisteret.

Til nr. 3 og 4

Efter gældende ret kan leasingvirksomheder efter ansøgning anvende reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for køretøjer, der i en begrænset periode stilles til rådighed for en leasingtager, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b. Det er en forudsætning for at opnå tilladelse til at anvende reglerne, at der ligger en skriftlig aftale til grund for leasingforholdet. Aftalen skal opfylde en række indholdsmæssige og formelle krav, som sikrer, at Skatteforvaltningen kan behandle ansøgningen på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Kravene til oplysninger skal ligeledes sikre, at leasingaftalen indeholder de oplysninger, som er nødvendige for, at Skatteforvaltningens efterfølgende kan foretage kontrol af leasingaftalerne.

Virksomhederne skal ansøge Skatteforvaltningen om tilladelse til afregning af forholdsmæssig registreringsafgift for det enkelte leasingkøretøj. Leasingvirksomheder kan dog registreres hos Skatteforvaltningen med den virkning, at virksomheden under nærmere betingelser får mulighed for selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer uden en forudgående enkeltvis godkendelse. Denne selvangiverordning omfatter dog kun afgiftsangivelser for leasingkøretøjer, der er omfattet af en leasingaftale, hvis vilkår er identiske med en standardaftale, som er forhåndsgodkendt af Skatteforvaltningen.

Ændringen af registreringsafgiftsloven ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 medførte, at der i registreringsafgiftslovens § 3 b blev indsat en bestemmelse om, at Skatteforvaltningen offentliggør standardformularer til brug for indgåelse af leasingaftaler. Virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, er herefter underlagt krav om, at standardformularerne anvendes ved indgåelse af leasingaftaler, før der kan opnås tilladelse til afregning af forholdsmæssig registreringsafgift. Skatteforvaltningen offentliggør standardformularerne senest den 1. januar 2019, og de skal anvendes af leasingvirksomhederne senest fra den 1. februar 2019.

Det foreslås, at virkningsbestemmelse i lov nr. 1195 af 14. november 2017 ændres, så tidspunktet for Skatteforvaltningens seneste offentliggørelse af standardformularer udskydes fra den 1. januar 2019 til den 1. januar 2020. Det foreslås samtidig, at leasingvirksomhederne senest skal anvende de offentliggjorte standardformularer seks måneder efter offentliggørelsestidspunktet, dog senest den 1. juli 2020.

Baggrunden for forslaget er, at det ved udarbejdelse af standardformularer har vist sig vanskeligt at udarbejde dem på en måde, så leasingaftalerne baseret på standardformularer kan anses for ”forhåndsgodkendt”. For at opnå dette mål vil standardformularer umiddelbar skulle udarbejdes i en sådan detaljereringsgrad, at de vil være begrænsende for den frie konkurrence og aftalefriheden mellem leasinggiver og leasingtager. På denne baggrund er det besluttet at inddrage udredningen af standardformularerne i efterårets evaluering af de ændringer på leasingområdet, der blev gennemført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Af hensyn til dette evalueringsarbejde og de efterfølgende politiske drøftelser foreslås fristerne for offentliggørelse og anvendelse af standardformularerne udskudt.

Efter forslaget vil det blive sikret, at der er tid til at afklare de udfordringer, der har vist sig ved udarbejdelse af standardformularerne, herunder i hvilket omfang standardformularer vil kunne anvendes.

Kilde

§ 17

Med lov nr. 732 af 8. juni 2018 blev Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) indsat som § 17, stk. 2, nr. 8, i lov om registrering af køretøjer. Loven træder i kraft 1. januar 2019. Med ændringen bemyndiges skatteministeren til at fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger for DFIM.

Med lov nr. 468 af 14. maj 2018 blev der ligeledes indsat som § 17, stk. 2, nr. 8, i lov om registrering af køretøjer, at terminaladgang kunne tildeles virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler. Denne lov træder i kraft 1. juli 2018.

Det foreslås at ophæve den vedtagne ændring om terminaladgang til DFIM i lov nr. 732 af 8. juni 2018 for at undgå tvivl om henvisninger i lovens § 17, stk. 2. Forslaget har derfor alene til formål at foretage en lovteknisk rettelse i loven.

Samtidig med, at det foreslås at ophæve den vedtagne ændring om terminaladgang til DFIM, genfremsættes forslaget uden materielle ændringer, jf. lovforslagets § 9, nr. 2 og 3.

Kilde

§ 18

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Loven er bl.a. en udmøntning af regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om erhvervs- og iværksætterinitiativer. Det fremgår af aftaleteksten, at en række af de elementer, der indgår i lovforslaget, skal have virkning fra den 1. januar 2019. Dette gør sig gældende for indførelse af bagatelgrænser for registrering, afskaffelse af pvc-afgiften og afgiften på pvc-folier.

Det foreslås i stk. 2, at § 14, nr. 2 og 3, har virkning fra og med den 3. oktober 2017. Lovforslagets § 14, nr. 2 og 3, vedrører en undtagelse for genopbyggede biler, som skal afgiftsberigtiges på ny, for de tillæg og fradrag for energieffektivitet, der blev indført ved lov nr. 1195 af 14. november 2017. Efter det foreslåede vil registreringsafgiften skulle beregnes med de satser, der fremgår af registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Overgangsordningen vil medføre, at køretøjer, der fra og med den 3. oktober 2017 til og med den 31. december 2018 er genopbygget og afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, også omfattes af de foreslåede lempeligere afgiftsregler. Den for meget betalte registreringsafgift vil derfor blive beregnet og tilbagebetalt med tilbagevirkende kraft efter lovens ikrafttrædelse.

Det foreslås i stk. 3, at § 15, nr. 2, har virkning for det enkelte køretøj fra udløbet af den igangværende afgiftsperiode på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2019, jf. stk. 1. Det foreslås herudover, at der ikke efterreguleres eller tilbagebetales afgiftsbeløb for perioden fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2019 til virkningstidspunktet for det enkelte køretøj. Udligningsafgiften vil derfor stadig skulle betales for den resterende afgiftsperiode, selvom denne først afsluttes efter den 1. januar 2019. Først efter udløbet af denne periode skal der ikke længere svares udligningsafgift af omfattede påhængsvogne, sættevogne og påhængsredskaber.

Det foreslås i stk. 4, at Skatteforvaltningen foretager en genberegning af afgiften for køretøjer, som i perioden fra og med den 3. oktober 2017 til og med den 31. december 2018 er genopbygget og afgiftsberigtiget efter de gældende regler i registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5, jf. §§ 7 og 7 a. Skatteforvaltningen tilbagebetaler det forskelsbeløb, der følger af, at køretøjerne efter det foreslåede i stedet skal afgiftsberigtiges efter de regler for tillæg og fradrag for energieffektivitet, der fremgår af registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, i henhold til lovens § 14, nr. 2 og 3. Forskelsbeløbet vil blive tilbagebetalt til den, der har afgiftsberigtiget køretøjet.

Det foreslås i stk. 5, at tilbagebetalingen, jf. stk. 4, forfalder den 1. maj 2019 og forrentes efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1. Skatteforvaltningen vil således have en periode efter lovens ikrafttrædelse, hvor de kan foretage beregning og udbetaling af den for meget betalte registreringsafgift.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.